Kortlægning af henkastet affald i Danmark 2013

Relaterede dokumenter
Kortlægning af henkastet affald i Danmark 2012

Kortlægning af henkastet affald i Danmark 2011

KORTLÆGNING AF HENKASTET AFFALD I DANMARK 2014

Datarapport - Skraldetragten

Analyse Sommerskrald

Ren By-kampagnen 2012

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

Henkastet affald. Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser

Minirapport Skraldetragten. Rapporten er udelukkende baseret på de affaldstyper, der blev registreret ved både nulpunkts- og slutmålingen.

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

Hjemmehjælp til ældre 2012

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik klasse

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Henkastet affald. - analyse af kommunernes vurderinger Side 1 af 19

Prisstigning i pct. år/år

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer. Prisstigning i pct. år/år

Prisstigning i pct. år/år

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter

Skraldiaden. En affaldskampagne for de 5-8-årige. En værktøjskasse fra Hold Danmark Rent

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Næsten 1 mio. danskere bor under meter fra kysten

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. B, C og D stillet af Folketingets Miljøudvalg

Ren By-kampagnen 2011

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Store aflæsninger. En guide til skovejere. En Værktøjskasse fra. Lavet i samarbejde med Dansk Skovforening samt Skov- og Naturstyrelsen

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Hjemmehjælp til ældre

Stine Lea Jacobi Programchef, Realdania Landsbyernes Fremtid Horsens den 25. april 2019

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Detailhandels-arbejdssteder

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt

CEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Østjylland. Nordjylland. Vestjylland

De store kommuner taber på jobcentrene

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter

Ren By-kampagnen BILAG 1 BILAG 1

Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik klasse

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Hvorfor stiller vi cyklen?

Hjemmehjælp til ældre

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Hjemmehjælp til ældre

Henfaldstid i naturen Farligt for dyr (1-20) Mængde i naturen (1-50) Hvor ulækkert? (1-20) Genbrugsværdi (1-20)

Oversigt over kommunehandling på PCB

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Flere elever går i store klasser

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Stadig flere elever går på privatskole

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Geografisk indkomstulighed

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Tal for klamydiatilfælde

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013

Antallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant

Transkript:

Kortlægning af henkastet affald i Danmark 2013 December 2013

»Vi havde nogle hyggelige timer og en god dialog med mange borgere. Rigtig mange tilkendegav, at det var et godt initiativ, og at der er for meget affald på vejene. De fleste sagde, at de ikke selv smider affald ud af bilen - men nogle må jo gøre det, når det nu ligger der...«louise Pihl Henriksen Affaldsplanlægger Natur, Miljø og Trafik Odsherred Kommune Kampagnepartner, Rene Veje Nu Presse Hold Danmark Rent udleverer gerne undersøgelser, tal, rapporter og fotos til interesserede journalister. Hold Danmark Rent www.holddanmarkrent.dk kontakt@holddanmarkrent.dk Redaktion: Tryk: Fotos: Hold Danmark Rent FlexGraphic Klaus Sletting Jensen, Colourbox, Odsherred Kommune, Lundegården, Assens Kommune. Forsidefoto: Vores Kvarter i Lundegården, Ballerup. 2 HOLD DANMARK RENT

Indholdsfortegnelse Forord side 5 Rapportens hovedkonklusioner side 6 Hvordan kortlægger kommunerne? side 7 Kommunernes kortlægning ann0 2013 side 8 Kortlægningskommuner 2013 side 9 Hvad ligger hvor? side 10 Resultat af efterårskortlægningen 2013 side 12 Brug kortlægningen som et værktøj side 13 Kortlægning og værktøjskasser side 14 Kortlægning og kampagner side 15 Kommunerne kan spare penge på kortlægningen side 17 Kendskabet til hold danmark rent stiger side 18 Hold danmark rents baggrund og opgave side 19 HOLD DANMARK RENT 3

»Det uvurderlige engagement fra kommunerne i kortlægningerne har allerede givet en masse brugbar viden om, hvor det bedst kan betale sig for kommunerne at sætte ind.«bjarke L. Frandsen Konstitueret direktør Hold Danmark Rent 4 HOLD DANMARK RENT

Forord Jo mindre henkastet affald, der findes i Danmark, jo gladere er vi. Hold Danmark Rents analyser viser, at 34 % af strandgæsterne finder et andet sted at være, hvis der ligger affald. 47 % af motionisterne bliver irriterede og kede af det, hvis der ligger skrald, hvor de løber eller cykler. Og 68 % af danskerne får ødelagt deres humør, hvis der ligger skrald, hvor de bor. Selvom cigaretskod og tyggegummi er de to affaldsfraktioner, der tilsyneladende henkastes mest af, er det vigtigt at huske på, at vores oplevelse af henkastet affald ikke kun er afhængig af mængderne. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget de forskellige affaldsfraktioner fylder i landskabet. Der kan ligge mange tyggegummiklatter og cigaretskod på et lille område, men de ser ikke nødvendigvis ud af så meget som de stykker fast food emballage, der eksempelvis er smidt i samme område. Og de er heller ikke lige så fysisk generende som de flasker og glasskår, der er smidt på cykelstien. Henkastet affald er guld på gaden.for affald er kun affald, fordi det ikke længere bruges til sin oprindelige funktion, som måske var emballage, ispind eller glas. Det henkastede affald er imidlertid en væsentlig ressource, som altid kan bruges til noget andet og bedre. Chips-emballage kan blive til en håndtaske. Dåser kan blive til en cykel eller en stegepande. Plastikposer kan genanvendes til frakker. Vi kan også bruge affald til opvarmning af vores boliger. Affald kan altid bruges til noget andet end at blive smidt i naturen. Og vi har brug for at bruge det! Indsatsen mod henkastet affald er en fælles opgave, som kun kan løses, hvis alle er med. Det uvurderlige engagement fra kommunerne i kortlægningerne har allerede givet en masse brugbar viden om, hvor det bedst kan betale sig for kommunerne at sætte ind. Hold Danmark Rent arbejder for at skabe ansvar, glæde og tryghed. For gennem glæden tror vi på, at ansvaret gror for vores fælles omgivelser. Et ansvar, der bidrager til, at vi alle smider affaldet det rigtige sted hen og dermed skåner naturen, vores byer, gader og stræder. Bjarke L. Frandsen Konstitueret direktør, Hold Danmark Rent HOLD DANMARK RENT 5

Rapportens hovedkonklusioner Det er nu fire år siden, at kortlægningen af henkastet affald blev gennemført for første gang. Siden er der kommet nye kommuner til, som alle med deres deltagelse i kortlægningen bidrager til at indsamle vigtig viden om det henkastede affalds udbredelse og beskaffenhed. Henkastet affald er fortsat en stor udfordring i Danmark, men med den øgede viden om affaldet er vi langt bedre klædt på til at møde udfordringerne i øjenhøjde og arbejde med og mod den adfærd, der er årsag til, at affaldet havner de forkerte steder. Årets rapport viser, at: Cigaretskod og tyggegummi er de to mest udbredte affaldsfraktioner i Danmark. De udgør henholdsvis 51 % og 21 % af affaldet ved efterårskortlægningen. Bycentrum er generelt det målepunkt, der er mest belastet af henkastet affald. Her ligger i gennemsnit 35 stk. affald pr. målepunkt, mens der på åbent land gennemsnitligt kun ligger 5 stk pr. målepunkt. I alt 17 kommuner har deltaget i kortægningen i 2013. 15 kommuner har deltaget både forår og efterår. Kommunerne har i alt kortlagt 56.783 stk. henkastet affald. 6 HOLD DANMARK RENT

Hvordan kortlægger kommunerne? - metode til kortlægning af henkastet affald Formålet med metoden er at gøre det muligt på et ensartet grundlag i danske kommuner at opgøre mængden af henkastet affald på udvalgte arealer. Hold Danmark Rent har udviklet kortlægningsmetoden som pilotprojekt i samarbejde med kommunerne Kolding, Aabenraa, Tønder, Sønderborg, Haderslev, Esbjerg og Vejen samt Vejdirektoratet. Kortlægningen foretages hvert år i april og oktober. Hold Danmark Rent melder ud fra år til år, hvilke uger der måles. Metoden er enkel at bruge og kræver ikke særlig meget tid. Den består af fire overordnede trin: 1. Udvælgelse af målepunkter 2. Oplæring af medarbejder 3. Optælling af affald 4. Indtastning af data Ved at anvende metoden vil den enkelte kommune: få et billede af det henkastede affalds sammensætning og omfang og af kilderne til affaldet. få nøgletal for omfanget af henkastet affald for hvert undersøgt område og for kommunen som helhed. over tid få mulighed for at vurdere effekten af kommunens indsats. HOLD DANMARK RENT 7

Kommunernes kortlægning anno 2013 I 2013 har i alt 17 kommuner deltaget i kortlægningen af henkastet affald. 15 kommuner har deltaget både forår og efterår. I foråret blev der i kommunerne registreret i alt 35.409 stk. henkastet affald, mens tallet i efteråret var 21.374 stk. De i alt 17 medvirkende kommuner har således i alt i 2013 kortlagt 56.783 stk. henkastet affald. De i alt 56.783 stk. affald svarer til 3.340 stk. pr. kommune, der har medvirket i kortlægningen i 2013. Som udgangspunkt kortlægger hver kommune det henkastede affald på seks forskellige målepunkter, der hver udgøres af 300 m2. Nogle kommuner kortlægger dog på færre målepunkter, mens andre har flere end seks. Antallet af målepunter hænger typisk sammen med kommunens størrelse, placering og sammensætning. Kortlægningen er først og fremmest et øjebliksbillede, og tallene siger desværre ikke noget om årsagerne til, hvor meget der ligger. Grundene kan være alt fra øget indsats mod affaldet til kampagner, arrangementer, vejr og vind, m.v. Efterhånden som flere kommuner engagerer sig i kortlægningen af henkastet affald, vil der sandsynligvis tegne sig et mere eksakt billede af affaldssituationen i Danmark.»Vi har problemer med, at der ligger mange cigaretskod, især i Assens By. Det ser ikke pænt ud, og det koster mange penge at få fejet op.«anette Lyngsie Ingeniør Assens Kommune Vej og Trafik Kortlægger og kampagnepartner, Kan Du Ramme? 8 HOLD DANMARK RENT

Kortlægningskommuner 2013 I efterårets kortlægning af det henkastede affald deltog 15 kommuner. I disse kommuner bor der i alt 1.099.706 indbyggere, svarende til 19,5 % af Danmarks befolkning. Kommune Assens Kommune Esbjerg Kommune Frederiksberg Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herning Kommune Ishøj Kommune Kolding Kommune Silkeborg Kommune Tønder Kommune Vallensbæk Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Aalborg Kommune I alt Indbyggere 41.071 115.046 102.754 30.675 61.551 86.778 21.439 89.960 89.514 38.282 15.059 49.890 42.615 109.458 205.614 1.099.706 Kilde: Danmarks Statistik. Indbyggerantal pr. 1/10-2013, 3. kvartal. HOLD DANMARK RENT 9

Hvad ligger hvor? Fordeling af affaldsfraktioner på målepunktskategorier - efterår 2013 Tyggegummi Plast - flasker, poser, andet Papir, pap, cigaretpakker Organisk affald, madrester Metaldåser og øvrigt metal Glas og flasker - hele og knuste Fast food emballage Diverse Cigaretskod Boner Diagrammet ovenfor viser, hvor meget der i gennemsnit ligger af de forskellige affaldsfraktioner på de forskellige typer målepunkter. Tallene er baseret på efterårskortlægningen fra de 15 deltagende kommuner. Diagrammet illustrerer først og fremmest, at det især er byerne, der belastes af henkastet affald. I øvrige områder er det hovedsagelig cigaretskod, der er et problem. Bycentrum er den målepunktskategori, hvor der samlet set ligger mest henkastet affald. De præcise gennemsnitstal fremgår af tabellen på næste side. De to mest udbredte affaldsfraktioner i bycentrum er cigaretskod og tyggegummi. Hvis vi overordnet set skal udlede noget om henkastet affald på baggrund af diagrammet, er det muligt at lave nogle forsøgsvise antagelser: Eksempelvis kunne man fremsætte en teori om, at mængden af henkastet affald hænger sammen med brugsgraden på det givne målepunkt. Bycentrum og byområder er generelt præget af, at der er flere mennesker og mere trafik, end der eksempelvis er i landsbyer og på åbent land. Man kunne ligeledes have en formodning om, at brugsfaconen spiller en rolle. Med brugsfaconen menes her, måden hvorpå man bruger og agerer i et givent område. Fordi der i bycentrum typisk er mange mennesker, er der sandsynligvis tilsvarende mindre ejerskab og ansvarsfølelse for omgivelserne, samtidig med at anonymitetsgraden kan være stor. Omvendt er landsbyer sandsynligvis i højere grad præget af nærhed og lokalfølelse, hvilket kan medvirke til at forstærke den gode og korrekte affaldsadfærd. 10 HOLD DANMARK RENT

Tabellen nedenfor viser, hvor meget der i gennemsnit ligger af de forskellige affaldsfraktioner på de forskellige typer målepunkter. Tallene er baseret på indberetninger fra 15 kommuner i efteråret 2013. Affaldstyper Bycentrum Byområde Indfaldsveje Landsbyer Rekreative områder/ strand Åbent land Gennemsnit/ affaldsfraktion Boner 2 1 1 0 2 0 1 Cigaretskod 148 144 51 11 53 18 86 Diverse 1 2 2 4 2 1 2 Fast food emballage Glas og flasker - hele og knuste 1 3 5 1 4 1 3 5 4 2 0 1 1 3 Metaldåser og øvrigt metal 11 8 8 3 6 4 7 Organisk affald, madrester Papir, pap, cigaretpakker Plast - flasker, poser, andet 2 1 1 3 5 0 2 15 19 14 9 6 11 13 19 26 12 9 13 9 16 Tyggegummi 143 9 6 1 6 0 36 Gennemsnit/ målepunkt 35 22 10 4 10 5 17 HOLD DANMARK RENT 11

Fordeling på affaldsfraktioner. Efterår 2013 Tyggegummi Plast - flasker, poser, andet Papir, pap, cigaretpakker Organisk affald, madrester Metaldåser og øvrigt metal Glas og flasker - hele og knuste Fast food emballage Diverse Cigaretskod Boner Resultat af efterårskortlægningen 2013 Cirkeldiagrammet illustrerer, hvordan det henkastede affald fra de 15 kortlægningskommuners efterårsmålinger fordeler sig på de ti forskellige foruddefinerede affaldsfraktioner. Diagrammet viser først og fremmest, at cigaretskod er den mest henkastede affaldsfraktion i efteråret 2013. Dette stemmer overens med tidligere års kortlægning, hvor cigaretskod hver gang placerer sig med en andel på cirka halvdelen af den samlede mængde henkastet affald. I forhold til efterårskortlægningen 2012 er der en forøgelse i mængden af cigaretskod, som er steget fra 43 % til 51 %. Efter cigaretskod er tyggegummi - med en andel på 21 % - den affaldsfraktion, der ligger mest af. Der tegner sig således et generelt og konsistent billede af, at tyggegummi og cigaretskod repræsenterer cirka 2/3 af alt henkastet affald. På tredjepladsen ligger i år plast, herunder flasker, poser, andet med 10 %, mens papir, pap, cigaretpakker placerer sig på en fjerdeplads med 8 % af affaldet. Dernæst følger metaldåser og øvrigt metal med en andel på 4 %. Selv om cigaretskod og tyggegummi mængdemæssigt udgør de største fraktioner, kan papir, plastikposer og fast food-emballage visuelt synes som et større problem. 12 HOLD DANMARK RENT

Brug kortlægningen som værktøj Adfærd og henkastning af affald er nært beslægtede. Det er vores adfærd, der er på spil, når vi på et splitsekund træffer beslutningen om at smide vores slikpose fra os på jorden. Når vi omvendt vælger ikke at smide slikposen på jorden, men tager den med videre til den nærmeste skraldespand, skyldes det også vores adfærd. Adfærd er med andre ord foranderlig. Men hvordan kan man ændre adfærd? Og hvordan hænger adfærdsændringer sammen med kortlægningen af henkastet affald? De to ting hænger sammen på den måde, at den ene forudsætter den anden. For hvis vi skal tage udfordringen op mod det henkastede affald, er vi først nødt til vide, hvor det ligger, hvad der ligger og hvor meget, der ligger. Og lige netop det kan kortlægningen hjælpe med at afdække. For det er ikke lige meget, om det er cigaretskod eller glasskår, der ligger på jorden, og om de ligger på stranden eller ved siden af en skole. Denne viden medvirker til, at den enkelte kommune kan danne sig et overblik over, hvilke udfordringer det henkastede affald i kommunen byder på. Kortlægningen kan nemlig pege på tendenser, som affaldsindsatsen efterfølgende kan rettes ind efter. Måske afslører kortlægningen, at der er flest problemer med henkastet affald ved de lokale skoler. I så fald kan problemet måske løses ved at lave kampagner på skolerne eller ved at sætte affaldshåndtering på skoleskemaet. Måske viser kortlægningen, at der dagligt gøres rent et sted i kommunen, selvom der kun ligger ganske lidt henkastet affald, mens et mere belastet område kun renholdes en gang om ugen, hvorfor det kunne give mening at omfordele arbejdet. Kortlægningen giver mulighed for at tage temperaturen på kommunens affaldsudfordringer, og efterfølgende arbejde endnu mere målrettet med strategi og prioritering af ressourcer. For Hold Danmark Rents vedkommende bidrager tallene til at skabe et øjebliksbillede af affaldssituationen på tværs af landet og danne baggrund for udvikling af kampagner og nye værktøjer rettet mod det henkastede affald. Jo flere kommuner der kommer med, des mere repræsentative bliver tallene. HOLD DANMARK RENT 13

Værktøjskasser Hold Danmark Rent har udviklet en række værktøjskasser, der består af viden, gode råd og konkrete redskaber. Værktøjskasserne skal gøre kommuner, borgere, frivillige og andre interessenter i stand til selv at gå i gang med projekter eller kampagner rettet mod henkastet affald. For kommunerne kan kortlægningen også være med til at give et fingerpeg om, hvor det kunne være en idé at inddrage en værktøjskasse i den fremadrettede indsats for at nedbringe mængden af henkastet affald. Måske er en cigaretskodkampagne, en opsamlingsdag i et lokalt boligområde eller en temadag for byens skolebørn vejen frem? Find alle Hold Danmark Rents værktøjskasser på www.holddanmarkrent.dk. 14 HOLD DANMARK RENT

Kortlægning og kampagner Transportminister Pia Olsen Dyhr var med til sætte Rene Veje Nu 2013 i gang Kortlægningen er andet og mere end blot tal i et diagram. Kortlægningen er et springbræt til at arbejde helt konkret med og mod henkastet affald. For henkastet affald er først og fremmest et udtryk for uhensigtsmæssig adfærd. Heldigvis kan adfærd påvirkes og forbedres. Og dermed kan vi også påvirke adfærden omkring at kaste affald fra sig. Et af midler, Hold Danmark Rent benytter, er kampagner. I 2013 har Hold Danmark Rent og partnere eksempelvis uddelt lommeaskebægre og lommeskraldeposer i forbindelse med danske musikfestivaler, i værktøjskasser som Golfkassen, under kampagnerne Ren Strand - Sikker Strand, Kan Du Ramme? og i forbindelse med Rene Veje Nu, hvor transportminister Pia Olsen Dyhr fandt plads i kalenderen til at være med. Adfærden påvirkes også gennem værktøjskassen Vores Kvarter, hvor blandt mange andre Lundegården i Ballerup har haft beboere i alle aldre af huse for at rydde op. Kampagnen Kan Du Ramme? satte fokus på de 9 millioner cigaretskod, der dagligt havner på gaden og i naturen. HOLD DANMARK RENT 15

»Generelt blev vi godt modtaget, når vi uddelte kampagnematerialet. Vores vurdering er, at kampagnen har været med til sætte en positiv dagsorden omkring herreløst affald.«anders Koustrup Sørensen Ingeniør Helsingør Kommune Center for Teknik og Miljø Kortlægger og kampagnepartner, Kan Du Ramme? 16 HOLD DANMARK RENT

Kommunerne kan spare penge på kortlægning Henkastet affald koster de danske kommuner en halv milliard kroner om året, så der er ikke kun signalværdi, men rendyrket økonomisk fornuft i at påvirke adfærden. De danske kommuner er derfor aktive brugere af og partnere i Hold Danmark Rents mange kampagner og tiltag. 17 kommuner har benyttet kortlægningen i 2013 - og mange af dem har taget afsæt i kortlægningen for at komme noget af det henkastede affald til livs gennem kampagner og værktøjskasser. Kolding, Helsingør, Assens, Varde, Aalborg, Herning, Aarhus og Albertslund har eksempelvis gennemført kampagnen Kan Du Ramme? De 8 kommuner har uddelt 40.000 lommeaskebægre til borgerne i forsøget på at begrænse antallet af cigaretskod på offentlige arealer. Hver eneste dag rammer 9 millioner skod ikke askebægeret, når rygerne er færdige med at nyde deres cigaret. Og hvis skoddet havner mellem to brosten eller ved jernbaneskinner, koster det i snit 2 kroner at fjerne hver enkelt af dem. Hvis de henkastede skod ikke bliver fjernet, er naturen op til 5 år om at nedbryde dem. Rene Veje Nu 2013, der i år blev gennemført for fjerde gang, havde Hold Danmark Rent som kampagneleder. Kommunerne, Albertslund, Rebild, Kolding, Varde, Helsingør, Favrskov, Halsnæs, Odsherred, Vallensbæk og Tønder deltog også med uddeling af både foldere og lommeskraldeposer. Birgit Brødsgaard og Katrine Bach satte fokus på kampagnen Rene Veje Nu i Odsherred Kommune. I Assens Kommune blev der sat fokus på skod i kampagnen Kan Du Ramme? HOLD DANMARK RENT 17

Kendskabet til Hold Danmark Rent stiger Hold Danmark Rents seneste kendskabsanalyse fra efteråret 2013 viser, at der i den danske befolkning fortsat er massiv opbakning til Hold Danmark Rent. 84 % af danskerne giver nemlig udtryk for, at der er behov for en organisation som Hold Danmark Rent. 49 % af danskerne har hørt om Hold Danmark Rent. Det er en markant forøgelse af tallet fra 2011 på 39,9 %. I år er over 90 % af dem, der kender Hold Danmark Rent, meget præcise i deres viden om organisationens arbejde. Flere end 800.000 voksne danskere har personligt deltaget i eller oplevet årets aktiviteter og kampagner. Flest - cirka en halv million danskere - har hørt om Hold Danmark Rent i forbindelse med uddeling eller salg af lommeaskebægeret. Årets hovedaktiviteter er gennemsnitligt blevet set eller hørt omtalt af 1 million danskere. Kendskabet skyldes helt hovedsageligt omtale i aviser, TV, radio og på nettet. 98 % af danskerne betragter henkastet affald som et problem, der i høj eller nogen grad skal håndteres. Hele 78 % af danskerne mener, at problemet med henkastet affald i høj grad skal behandles. Stat og kommuner skal bidrage til finansieringen af Hold Danmark Rent. 54 % mener, at staten skal punge ud. 45 % peger på kommunerne.»kortlægningen giver nyttig viden i forhold til kommunikationen om problemerne med henkastet affald.«peter Raben Nebeling Vej & Parkchef Esbjerg Kommune Kortlægger 18 HOLD DANMARK RENT

Hold Danmark Rents baggrund og opgave Hold Danmark Rent er etableret som svar på de stigende problemer med henkastet affald overalt i Danmark. Fonden blev lanceret i juli 2008 og formelt stiftet i oktober 2008. Hold Danmark Rent er en netværksorganisation, som skal mindske problemet med henkastet affald og forandre danskernes syn på at smide affald. Hold Danmark Rent arbejder gennem målrettede adfærdsændrende kampagner, faktisk oprydning og udvikling af værktøjer til effektivisering af indsatsen mod henkastet affald. Alle er velkomne til at give et bidrag, der kan gøre Danmark renere. Alle kommuner, virksomheder og organisationer kan blive medlem af Hold Danmark Rent - eller tilbyde sig som sponsor. Derudover kan man støtte Hold Danmark Rent på frivillig basis ved at at tilmelde sig vores Frivilligbank eller bruge vores værktøjskasser. 98 % af danskerne har den holdning, at det er forkert at smide affald fra sig, men halvdelen af os gør det alligevel. Vores opgave i Hold Danmark Rent er derfor ikke at flytte holdninger, men at flytte adfærd. At ændre adfærd kræver en langsigtet indsats med mange virkemidler. I Hold Danmark Rent arbejder vi ud fra en positiv tilgang med gode eksempler, gode løsninger og humor som den røde tråd. I Hold Danmark Rent tror vi på, at et Danmark, som er frit for henkastet affald, er et renere, grønnere og gladere Danmark. HOLD DANMARK RENT 19

Vil du vide mere? I Hold Danmark Rent deler vi gerne ud af vores viden. Du kan læse mange flere analyser på: www.holddanmarkrent.dk/page/analyser/ Vær med til at kortlægge i din kommune Hold Danmark Rent opfordrer alle landets kommuner til at melde sig til kortlægningen i foråret 2014 og i efteråret 2014. Jo mere viden, vi får indsamlet, jo bedre kan vi og I målrette indsatsen og forebygge henkastet affald i Danmark. For medlemskommuner er det gratis at være med i kortlægningen. Og du har muligheden for at bestille en individuel rapport på netop din kortlægning. Kontakt os på kontakt@holddanmarkrent.dk eller på telefonnummer 42 40 30 22. Følg os på: