Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2006. Der er tale om en større reform af de gældende regler. For mindre investorer vil reglerne betyde en skærpet beskatning af fortjenester på børsnoterede aktier, men omvendt også adgang til at fratrække tab i videre omfang end hidtil. Endelig er der vedtaget nogle favorable overgangsordninger. Siden 1903 er reglerne for beskatning af aktionærer blevet ændret utallige gange, og stort set hver gang med justeringer, der har øget kompleksiteten. Resultatet er nu, at Skatteministeriet karakteriserer reglerne som både komplicerede og uigennemskuelige, ikke blot for de mange private investorer, men også for professionelle rådgivere. Udviklingen skyldes ikke mindst de mange forskelligartede hensyn, der ligger til grund for reglerne. I 1996 nedsatte den daværende skatteminister en særlig arbejdsgruppe, der skulle foretage en teknisk gennemgang og revision af loven, således at denne blev mere overskuelig og sammenhængende. Arbejdsgruppen afleverede i 2000 en redegørelse for disse undersøgelser. Med udgangspunkt i arbejdsgruppens redegørelse fremsatte regeringen midt i november 2005 et forslag til nye regler på området. Dette lovforslag blev endeligt vedtaget den 16. december 2005 og skal have virkning for aktieafståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere. I det følgende omtales nogle af de centrale ændringer i denne lov: 100.000 kr. s grænsen for børsnoterede aktier ejet i mere end tre år afskaffes. I 1993 blev indført et skattefrit område for personer, der ejede en mindre post børsnoterede aktier. Dette skattefri område omtales som den såkaldte 100.000 kr. s-grænse forstået således, at er beholdningen gennem tre år under dette beløb, indgår tab og gevinst herefter ikke i den skattepligtige indtægt. Grænsen er prisreguleret, og udgør i 2005 136.600 kr. for en enlig og 273.100 kr. for et ægtepar. Meget summarisk gengivet har de hidtil gæl- dende regler været udformet således, at fortjeneste og tab på en persons mindre børsnoterede aktiebeholdning ikke skulle medtages i den skattepligtige indkomst, hvis beholdningen i de seneste tre år ikke havde oversteget denne grænse på tidspunktet umiddelbart efter et køb, umiddelbart før et salg eller ved årsskiftet. En overskridelse udenfor disse tidspunkter var uden betydning. Ved første overskridelse efter tre års ejertid blev den nye, højere kurs anvendt som en ny, fiktiv anskaffelsessum. Det har derfor været muligt efter disse regler at opnå en skattefri kursgevinst, hvis kursgevinsten ud over

førnævnte grænse var opstået indenfor ét kalenderår. Med de nye regler ophæves dette skattefri område. Konsekvensen af, at reglen om 100.000 kr. s-grænsen afskaffes, er, at gevinster på aktier indenfor den hidtidige skattefri grænse fremover bliver skattepligtige og omvendt, at der bliver adgang til at fradrage eventuelle tab på disse aktier. Hermed vil beskatningen i betydeligt mindre omfang afhænge af ejertid, beløbsgrænse og af, om der er tale om børsnoterede eller unoterede aktier. Der sker således beskatning fra den først tjente krone. Kombineret med den nedenfor omtalte ophævelse af treårsreglen, vil beskatningen blive ens uanset ejertiden. De nye regler medfører, at aktionærer, der i dag har en beholdning af aktier, hvor der har været urealiserede kursstigninger i de forløbne år, og som efter de hidtidige regler ville være omfattet af reglerne om skattefrihed som følge af 100.000 kr. s grænsen, nu vil miste adgang til en skattefri gevinst på disse aktier. Der er imidlertid fastsat en meget favorabel overgangsordning for sådanne aktionærer. Særlig overgangsregel Med henblik på at friholde aktionærers eksisterende aktiebeholdninger under 100.000 kr. s-grænsen indføres en overgangsregel, som giver skattefrihed ved salg af aktier fra sådanne aktiebeholdninger. Denne regel vil kunne få betydning for mange mindre aktionærer. Efter overgangsreglen vil fortjenester på en beholdning, der pr. den 31. december 2005 ikke overstiger denne grænse, kunne sælges skattefrit. Det er fortsat et krav, at aktierne først afstås efter tre års ejertid, og at aktierne indgår i en beholdning med en kursværdi, der den 31. december 2005 lå under 136.600 kr. (273.100 kr. for ægtepar). Men der er intet til hinder for, at denne aktiebeholdning måske først sælges om 10 år og måske er steget voldsomt i værdi, eksempelvis til 500.000 kr. Gevinsten vil stadigvæk være skattefri. Det er ikke er krav, at værdien af denne beholdning i tre år forud for den 1. januar 2006 har ligget under grænsen. Såfremt en aktionær i december 2005 kunne se, at beholdningen af børsnoterede aktier overskred denne grænse, var der intet til hinder for, at beholdningen blot blev nedbragt til et beløb lige under grænsen ved salg af de overskydende aktier. Og så er denne aktionær inde i det skattefrie område med denne beholdning. Det samme gælder børsnoterede aktier anskaffet umiddelbart op til årsskiftet. Også disse aktier kan afstås skattefrit efter tre år. Afstås vilkårligt Har en aktionær således i december 2005 anskaffet en beholdning, der lige netop ligger under grænsen, vil denne beholdning kunne afstås skattefrit på et vilkårligt tidspunkt ud i fremtiden, når blot ejertiden overstiger tre år. Falder aktierne i værdi, kan aktionæren imidlertid vælge at afstå aktierne efter mindre end tre års ejertid, eksempelvis i 2007. I så fald vil aktionæren kunne fratrække dette tab, selv om en eventuel gevinst ville kunne være realiseret skattefrit efter tre års ejertid, eksempelvis i 2009. Ved opgørelse af kursværdien den 31. december 2005 anses aktier, som kun omsættes på Nasdaq, for at være unoterede aktier, medmindre aktionæren vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede. Valget skal gælde hele aktionærens beholdning af aktier, som den 31. december 2005 kun omsættes på Nasdaq, og valget

skal efter loven skriftligt meddeles told- og skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2005. Endelig bemærkes, at de såkaldte fiktive indgangsværdier (undertiden benævnt syntetiske anskaffelsessummer), der er opstået i tilfælde, hvor en beholdning af børsnoterede aktier har krydset grænsen nedefra efter at have ligget under grænsen i mere end tre år, bevares. Har en aktionær eksempelvis i 2000 købt børsnoterede aktier for 70.000 kr., og har kursen i 2004 gennembrudt grænsen derved, at kursen på beholdningen er steget til 150.000 kr. på et fixtidspunkt, bevares den nye fiktive anskaffelsessum på 150.000 kr. Denne tekniske høje anskaffelsessum kan eventuelt fastfryses ved salg af blot én enkelt aktie. Skatteteknisk sum Dette må efter min opfattelse indebære, at solgte denne aktionær nu eksempelvis for 20.000 kr. aktier i december måned 2005, således at kursværdien herefter udgjorde 130.000 kr. den 31. december 2005, vi disse 130.000 kr. nu udgøre en skatteteknisk anskaffelsessum for restbeholdningen. Aktionæren kan herefter vælge at afvente yderligere tre år og sælge restbeholdningen skattefrit - uanset kursværdien, måske er steget til 200.000 kr. Skulle kursen på aktierne omvendt falde, således at beholdningen på 130.000 kr. falder til 100.000 kr., vil aktionæren kunne opnå et teknisk fradrag på 30.000 kr., selv om han reelt har tjent på aktierne. Dette forudsætter dog, at der sælges mindre end tre år efter, at 100.000 kr. s grænsen er krydset ved et årsskifte umiddelbart før et salg eller umiddelbart efter et køb. Vælges den syntetiske anskaffelsessum i stedet for den faktiske anskaffelsessum, skal dette valg træffes for samtlige aktier i et givet selskab. Treårsreglen fjernes Et andet vigtigt element er ophævelse af den såkaldte treårsregel for personer. For selskaber bibeholdes treårsreglen. Hidtil har det været således, at solgte en person aktier efter mindre end tre års ejertid, skulle en gevinst beskattes som kapitalindkomst. Tab kunne kun fratrækkes i gevinster ved afståelse af aktier med samme korte De nye regler medfører, at gevinst og tab altid skal medregnes til aktieindkomsten. Beskatning som kapitalindkomst ved afståelse efter en ejertid på mindre end tre år bortfalder således. For de børsnoterede aktier, der efter gældende regler har kunnet afstås skattefrit, vil der med indførelsen af skattepligten således samtidig blive tale om beskatning som aktieindkomst. Aktier erhvervet i henhold til optioner og tegningsretter vil anses for anskaffet på tidspunktet for udnyttelsen af denne ret. Dette gælder - i modsætning til de hidtidige regler - selv om der tegnes til favørkurs. Anskaffelsestidspunktet henføres her ikke til tidspunktet for erhvervelse af tegningsretten m. v. Dette gælder tillige medarbejderoptionsordninger. For medarbejderaktier i børsnoterede selskaber kan der som følge af overgangsordningen være betydelig forskel på, om disse er anskaffet før eller efter den 31. december 2005. Ved anskaffelses før dette tidspunkt kan der blive tale om skattefrihed i medfør af den ovenfor omtalte overgangsordning. Ved anskaffelse efter den 1. januar 2006 vil der altid blive tale om skattepligt efter de ny regler. Af hensyn til skattestoppet indføres en overgangsregel vedrørende overgang fra kapitalindkomst til aktieindkomst, hvor dette kan udgøre en stramning af beskatningen. Adgangen til at modregne tab på aktier udvides. De hidtidige regler Efter de hidtidige regler har personer haft adgang til at modregne tab på aktier afstået efter mindre end tre års ejertid i gevinst på aktier ejet i mindre

end tre år. Modregning kunne ske uden hensyn til, hvorvidt der var tale om børsnoterede aktier eller unoterede aktier. Tabet kunne fremføres tidsmæssigt ubegrænset. Tab på unoterede aktier ejet i tre år eller mere affødte en negativ aktieindkomst, der udløste et skattefradrag der kunne udnyttes i anden indkomst, herunder i eksempelvis lønindkomst. Tab på børsnoterede aktier ejet i tre år eller mere kunne kun fratrækkes i gevinster på børsnoterede aktier ejet i mere end tre år. Det forudsættes herved, at beholdningen oversteg 100.000 kr. s-grænsen. De nye regler Efter de nye regler kan tab på unoterede aktier fratrækkes i aktieindkomsten, selv om ejertiden er mindre end tre år og dermed fradrages i anden indkomst. Hidtil er det kun tab på aktier ejet i mere end tre år, der kunne fradrages i anden indkomst. Tab på aktier ejet i mindre end tre år har hidtil kun kunnet fradrages i gevinster på aktier ejet i mindre end tre år. Denne begrænsning er nu ophævet. Det vil sige, at den hidtil gældende kildeartsbegrænsning vedrørende unoterede aktier ejet i mindre end tre år bortfalder. For så vidt angår børsnoterede aktier bevares den såkaldte kildeartsbegrænsning, men dog således, at der sker en udvidelse af arten af indkomster, som tab kan fradrages i. Tab på børsnoterede aktier kan således fremover fratrækkes i afkast (gevinster og udbytter) fra andre børsnoterede aktier uanset Baggrunden for denne ændring er, at alt afkast fremover beskattes som aktieindkomst. Det giver derfor ikke nogen mening at opretholde forskellige regler for tabsfradrag på børsnoterede aktier begrundet i Uudnyttet tab på børsnoterede aktier kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår uden tidsbegrænsning. Tab kan endvidere overføres til fradrag i ægtefællens udbytter, gevinster m.v., hvis tabet ikke kan rummes i egne udbytter m.v. Fradrag forsvinder Derimod kan tab på børsnoterede aktier ejet i mindre end tre år - i modsætning til tidligere - ikke længere fradrages i gevinst på unoterede aktier ejet i mindre end tre år. Baggrunden herfor er, at en sådan overførselsadgang ikke er fundet hensigtsmæssig, da den vil kunne medføre en risiko for en opblomstring af handel med unoterede overskudsselskaber. Der er indsat en overgangsordning for tab på børsnoterede aktier afstået efter mindre end tre års ejertid forud for 2006. Som nævnt er der kompenseret herpå derved, at tab på børsnoterede aktier ejet i mindre end tre år fremover kan modregnes i gevinst på børsnoterede aktier ejet i tre år eller mere og for det andet derved, at det bliver muligt at modregne tab på børsnoterede aktier i udbytter af børsnoterede aktier. Dette gælder endog udbytter fra en skattefri beholdning omfattet af ovenstående overgangsordning. Selskabsregler fortsætter For selskaber videreføres reglerne om, at gevinster på aktier er skattepligtige ved salg efter en ejertid på mindre end tre år. Tab kan fradrages i de tilsvarende gevinster på aktier ejet i mindre end tre år. Tab kan dog kun fradrages, i det omfang tabet overstiger summen af skattefri udbytter modtaget i ejertiden. Uudnyttet tab kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår uden tidsbegrænsning. Er der tale om aktier ejet i mere end tre år, er gevinster skattefri og tab kan omvendt ikke fratrækkes. Skat på aktienæring Efter de hidtil gældende regler skal gevinster og tab på aktier beskattes fuldt ud - for personer som skattepligtig personlig

indkomst - hvis skatteyderen har det som sit hverv at handle med aktier. Samme beskatning finder sted, når der foreligger såkaldt vederlagsnæring, dvs. når en person eller et selskab modtager aktier som betaling for et stykke arbejde. Eksempelvis kan nævnes den situation, hvor en murer som betaling for sit murerarbejde modtager aktier i det selskab, som han har bygget for. Efter de nye regler vil aktienæringsbeskatning kun komme på tale, når der drives handelsnæring med aktier. Den såkaldte vederlagsnæring ophæves, som det også er sket for fordringer. For aktier modtaget som vederlag for udført arbejde bliver reglerne derfor fremover følgende: Når aktierne modtages, skal modtageren beskattes af aktiernes handelsværdi på modtagelsestidspunktet. Der er jo tale om betaling for udført arbejde. Senere kursgevinster og kurstab skal derimod beskattes efter de almindelige regler for aktiebeskatning. Personer, der ligger inde med sådanne aktier, går altså lysere tider i møde. Opgørelse af fortjenesten Efter de nye regler skal gennemsnitsmetoden anvendes ved alle aktiesalg, bortset fra salg af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier. Gennemsnitsmetoden indebærer, at der tages udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktionærens aktier i stedet for anskaffelsessummen for de enkelte aktier. Baggrunden er, at gennemsnitsmetoden vurderes at give den mest korrekte opgørelse. Alternativet ville være at anvende aktie-for-aktie-metoden, hvor fortjeneste og tab opgøres som forskellen mellem afståelsesummen og anskaffelsessummen for den pågældende aktie. Aktie-for-aktie-metoden giver imidlertid mulighed for at opnå skattetekniske tab i forbindelse med kapitaludvidelser, hvilket man ikke har ønsket. Personer, der ejer børsnoterede selskaber, skal altså ikke længere anvende aktie- for aktiemetoden, selv om afståelsen sker efter mindre end tre års 19. maj-kursen Der er fortsat adgang til at anvende indgangsværdier, d.v.s. kursværdien den 19. maj 1993, i stedet for den faktiske anskaffelsessum, hvis de hidtidige forudsætninger er opfyldt, d.v.s. hvis der ikke er tale om hovedaktionæraktier. Øvrige ændringer De særlige regler om de såkaldte idéaktier samt aktier erhvervet for lånte midler ophæves.