Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner
1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende til en vækst på 1.118 personer. Siden 2007 er optaget på de videregående uddannelser øget med 21.606 svarende til 49 pct. Væksten har været størst på erhvervsakademiuddannelserne, hvor optaget næsten er fordoblet fra 2007 til 2015 (+94 pct.), mens væksten på professionsbacheloruddannelsernes optag i denne periode var 50 pct., og på bacheloruddannelserne voksede optaget med 36 pct. Tabel 1.1 Antal optagne på de videregående uddannelser Erhvervsakademiudd. 5.931 8.241 10.425 11.492 11.508 16 0% Professionsbachelorudd. 16.316 19.807 23.635 23.311 24.529 1.218 5% Bachelorudd. 21.445 23.838 29.249 29.377 29.261-116 0% I alt 43.692 51.886 63.309 64.180 65.298 1.118 2% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor), er placeret under de uddannelser, som har samme længde. De maritime uddannelser indgår fra og med 2013, og farmakonom er fjernet fra opgørelsen, jf. faktaboks. Optaget er stort set uændret fra 2014 til 2015 på erhvervsakademiuddannelserne (stigning på 16 personer) og bacheloruddannelserne (fald på 116 personer), mens optaget mellem 2014 og 2015 er steget med 5 pct. på professionsbacheloruddannelserne, svarende til 1.218 personer. Af 65.298 studerende, der er tilbudt optag, er 11.508 tilbudt en erhvervsakademiuddannelse, svarende til 18 pct. af optaget. De 24.529 er tilbudt optag på en professionsuddannelse, svarende til 38 pct. af optaget, mens 29.261 svarende til 45 pct. af optaget, er tilbudt optag på en bacheloruddannelse. I tabel 1.2 ses optaget på 24 udvalgte uddannelser. 18 af disse uddannelser har haft vækst i optaget fra 2014 til 2015, og 6 har et mindre optag i 2015 end i 2014. Størst vækst har der været på serviceøkonom (22 pct.), bygningskonstruktør (17 pct.) og markedsføringsøkonom (11 pct.). Den største reduktion i optaget findes hos multimediedesigner (23 pct.), designteknolog (14 pct.) og datamatiker (13 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 2
Tabel 1.2 Udvikling i optaget på 24 udvalgte uddannelser Arkitekt 381 397 352 359 348-11 -3% Bioanalytiker 230 389 402 408 413 5 1% Bygningskonstruktør 750 870 914 926 1.082 156 17% Civilingeniør 1.362 1.563 2.188 2.314 2.417 103 4% Datamatiker 405 625 865 968 842-126 -13% Designer 225 205 200 199 205 6 3% Designteknolog 530 682 781 772 663-109 -14% Diplomingeniør 1.437 1.996 2.403 2.636 2.865 229 9% Ergoterapeut 456 555 641 641 643 2 0% Ernæring og sundhed 565 604 653 657 656-1 0% Finansøkonom 951 1.212 1.363 1.475 1.481 6 0% Folkeskolelærer 2.896 3.380 2.604 2.235 2.372 137 6% Fysioterapeut 719 1.062 1.118 1.126 1.135 9 1% Handelsøkonom 171 313 567 615 607-8 -1% Jura 1.355 1.387 1.469 1.445 1.520 75 5% Laborant 274 297 431 436 453 17 4% Markedsføringsøkonom 1.307 1.813 1.945 2.109 2.351 242 11% Medicin 1.183 1.413 1.394 1.421 1.462 41 3% Multimediedesigner 786 994 1.343 1.463 1.122-341 -23% Pædagog 3.882 4.119 5.328 5.014 5.163 149 3% Serviceøkonom 509 778 1.163 1.249 1.527 278 22% Socialrådgiver 1.192 1.431 2.088 1.908 1.979 71 4% Sygeplejerske 2.729 3.086 3.367 3.342 3.434 92 3% Veterinærmedicin 191 184 180 182 183 1 1% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3
2. Optaget fordelt på uddannelsesgrupper Blandt erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelserne er optaget i 2015 større end optaget i 2014 for seks ud af ti uddannelsesgrupper. Det økonomisk merkantile område (11 pct.) og det tekniske område (10 pct.) har oplevet størst vækst jf. tabel 2.1. Fire uddannelsesgrupper har et lavere optag i 2015 sammenlignet med 2014 - størst reduktion ses på det it-faglige område (19 pct.) og det designfaglige område (13 pct.). Blandt bacheloruddannelserne er optaget i 2015 større end optaget i 2014 på fire ud af syv uddannelsesgrupper. Størst vækst er der inden for teknisk videnskab (4 pct.). Tre uddannelsesgrupper har et lavere optag i 2015 sammenlignet med 2014 - størst reduktion ses på humaniora (3 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 4
Tabel 2.1 Udvikling i optaget fordelt på uddannelsesgrupper Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser 22.247 28.048 34.060 34.803 36.037 1.234 4% Det bio- og laboratorietekniske område 551 689 794 850 824-26 -3% Det designfaglige område 560 752 895 902 785-117 -13% Det It-faglige område 1.291 1.831 2.427 2.756 2.231-525 -19% Det maritime område 650 738 734-4 -1% Det medie- og kommunikationsfaglige område 476 545 759 743 748 5 1% Det pædagogiske område 6.977 7.714 8.286 7.608 7.896 288 4% Det samfundsfaglige område 1.240 1.669 2.767 2.614 2.791 177 7% Det sundhedsfaglige område 5.370 6.453 6.988 6.995 7.153 158 2% Det tekniske område 2.672 3.690 4.254 4.622 5.101 479 10% Det økonomisk- merkantile område 3.110 4.705 6.240 6.975 7.774 799 11% Bacheloruddannelser 21.445 23.838 29.249 29.377 29.261-116 0% Humaniora 6.597 6.822 8.528 8.107 7.859-248 -3% Kunstnerisk uddannelse 606 602 602 558 553-5 -1% Naturvidenskab 3.086 3.657 5.059 5.059 5.045-14 0% Samfundsvidenskab 7.744 8.630 10.046 10.442 10.485 43 0% Sundhedsvidenskab 1.847 2.182 2.261 2.371 2.381 10 0% Teknisk Videnskab 1.419 1.795 2.570 2.648 2.743 95 4% Teologi 146 150 183 192 195 3 2% I alt 43.692 51.886 63.309 64.180 65.298 1.118 2% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Anm.: De kunstneriske uddannelser omfatter arkitekt, designer og konservator. Konservatoruddannelsen har kun optag hver tredje år (senest i 2013). De maritime uddannelser indgår fra og med 2013, og farmakonom er fjernet fra opgørelsen, jf. faktaboks. Uddannelses- og Forskningsministeriet 5
3. Optaget fordelt på institutioner De fire uddannelsesinstitutioner med det største optag er Københavns Universitet (7.614 optagne svarende til 12 pct. af optaget), Aarhus Universitet (7.308 optagne svarende til 11 pct. af alle optagne), PH VIA University College (5.649optagne svarende til 9 pct. af alle optagne) og Syddansk Universitet (5.463 optagne svarende til 8 pct. af alle optagne). Fire ud af 10 optagne, er optaget på en af disse fire uddannelsesinstitutioner. Tabel 3.1 Udvikling i optaget fordelt på institution Erhvervsakademi 5.431 7.499 9.658 10.568 10.850 282 3% EA CBA 1.210 1.556 1.988 2.047 2.172 125 6% EA Dania 642 749 1.052 1.076 1.190 114 11% EA Kolding 158 386 464 644 629-15 -2% EA Lillebælt 866 1.061 1.323 1.356 1.487 131 10% EA MidtVest 138 286 305 366 357-9 -2% EA Sjælland 405 831 1.101 1.274 1.319 45 4% EA SydVest 207 460 515 613 649 36 6% EA Aarhus 904 1.141 1.428 1.658 1.634-24 -1% Københavns EA 901 1.029 1.482 1.534 1.413-121 -8% Kultur 606 602 602 558 553-5 -1% Arkitektskolen Aarhus 150 157 156 159 150-9 -6% Designskolen Kolding 88 79 62 72 81 9 13% Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 368 366 384 327 322-5 -2% Maritim 650 738 734-4 -1% Fredericia Maskinmesterskole 67 99 105 6 6% MARTEC 76 86 101 15 17% Maskinmesterskolen København 121 126 129 3 2% SIMAC 119 139 150 11 8% Århus Maskinmesterskole 267 288 249-39 -14% Professionshøjskole 15.050 18.292 20.833 20.611 21.356 745 4% DK Medie og Journalisthøjskole 411 420 557 560 555-5 -1% PH Lillebælt University College 1.710 1.817 2.054 1.986 2.028 42 2% PH Metropol 2.291 2.866 3.199 3.174 3.225 51 2% Uddannelses- og Forskningsministeriet 6
PH Sjælland University College 1.446 1.792 2.386 2.352 2.526 174 7% PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev 1.264 1.581 1.813 1.789 1.789 0 0% PH University College Capital 2.116 2.411 2.742 2.404 2.509 105 4% PH University College Nordjylland 1.794 2.300 2.733 2.962 3.075 113 4% PH VIA University College 4.018 5.105 5.349 5.384 5.649 265 5% Universitet 22.498 25.371 31.471 31.607 31.704 97 0% Copenhagen Business School - Handelshøjskolen 2.448 2.393 2.776 2.796 2.797 1 0% Danmarks Tekniske Universitet 1.298 1.542 1.910 1.977 2.041 64 3% IT-Universitetet 44 207 226 256 241-15 -6% Københavns Universitet 6.319 6.722 7.666 7.608 7.614 6 0% Roskilde Universitet 1.384 1.607 1.721 1.759 1.717-42 -2% Syddansk Universitet 3.084 3.326 5.029 5.352 5.463 111 2% Aalborg Universitet 2.494 2.745 4.894 4.661 4.523-138 -3% Aarhus Universitet 5.427 6.829 7.249 7.198 7.308 110 2% Øvrige institutioner 107 122 95 98 101 3 3% Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 24 24 24 34 32-2 -6% Den Frie Lærerskole 62 77 71 64 69 5 8% Københavns Maskinmester- og elintallatørskole 21 21 - - I alt 43.692 51.886 63.309 64.180 65.298 1.118 2% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Nogle institutioner udbyder uddannelser på flere niveauer, f.eks. udbyder nogle universiteter også uddannelser på professionsbachelorniveau. De maritime uddannelser indgår fra og med 2013, og farmakonom er fjernet fra opgørelsen, jf. faktaboks. Fem ud af ni erhvervsakademier har et større optag i 2015 end i 2014. Væksten er størst på EA Dania (11 pct.) og EA Lillebælt (10 pct.). Fire ud af ni erhvervsakademier har et lavere optag i 2015 end i 2014. Størst er reduktionen på Københavns Erhvervsakademi (8 pct.). På de kunstneriske institutioner har en ud af tre et højere optag i 2015 end 2014, nemlig Designskolen Kolding (13 pct.). Optaget i 2015 er lavere end i 2014 på Arkitektskolen Aarhus (6 pct.) og Det Kongelige Danske Kunstakademi Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (2 pct.). Alle fem maritime institutioner på nær én har større optag i 2015 end i 2014. Væksten er størst på MARTEC (17 pct.). På Aarhus Maskinmesterskole er optaget faldet med 14 pct. Blandt de otte professionshøjskoler har seks et større optag i 2015 end i 2014. Væksten er størst på PH Sjælland University College (7 pct.). Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har som den eneste professionshøjskole et lavere optag i 2015 end i 2014 (1 pct.). Blandt de otte universiteter har fem et højere optag i 2015 end i 2014. Væksten er størst på Danmarks Tekniske Universitet (3 pct.). Tre universiteter har et mindre optag i 2015 end i 2014. Reduktionen er størst på IT-Universitetet (6 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 7
FAKTABOKS: OM OPTAGELSESTALLENE 2013 var første år, hvor optagelsen på de maritime uddannelser foregik fuldstændigt via Den Koordinerede Tilmelding. For ikke at beskrive en forkert udvikling på de maritime uddannelser er de historiske tal fra de maritime uddannelser derfor fjernet og alene med fra og med 2013. Farmakonomuddannelsen er udgået af Den Koordinerede Tilmelding i 2015. For ikke at beskrive en forkert udvikling på erhvervsakademi-uddannelserne er de historiske tal for farmakonomuddannelsen fjernet fra opgørelserne. En række institutioner har optag til uddannelser (f.eks. erhvervsuddannelser) uden om Den Koordinerede Tilmelding. Det gælder blandt andet enkelte maritime uddannelsesinstitutioner. Optaget til disse institutioner kan derfor være højere end angivet i notatet. De udenlandske ansøgere, der selv skal betale for studiepladsen også kaldet kvote 3-ansøgere er ikke medtaget i opgørelsen. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 8