Kvalitetsstandard for Social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service, Aalborg Kommune

Relaterede dokumenter
Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Generel beskrivelse - Stofmisbrugsbehandling

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101

Kvalitetstandard. Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard. for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service. Social- og Sundhedsforvaltningen Familie-Handicap

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

Center for Social & Beskæftigelse

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

KVALITETSSTANDARD FOR STOFMISBRUG 2017/2018

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Udklip af kap i Vejledning om særlig støtte til voksne

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug

Stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Notat. Kvalitetsstandarder for alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling i Albertslund Kommune Området Voksne med særlige Behov

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

KVALITETSSTANDARD Social behandling af stofmisbrug for voksne borgere Servicelovens 101

Kolding Kommunes kvalitetsstandard for social behandling af Stofmisbrug efter 101 i lov om social service.

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG

Kvalitetsstandard. for social stof- og alkoholmisbrugsbehandling af unge i Favrskov Kommune

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling i Albertslund Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for Social behandling for stofmisbrug for borgere over 18 år efter 101 i lov om social service

Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling jf. Serviceloven 101og 101a

CENTER FOR AFHÆNGIGHED KVALITETSSTANDARDER

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Kvalitetsstandard For Social behandling af alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune. Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd Under revision efterår vinter

Udkast til. Kvalitetsstandard for Social og lægelig behandling til stofmisbrugere Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

BEREGNING AF TAKST FOR KOMMUNALT TILSYN PÅ PRIVATE BOTILBUD I JAMMERBUGT KOMMUNE

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Udkast til. Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrugere Sundhedsloven 141

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE

Stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101. Glostrup Kommune, Center for Social Service, juni 2017 Godkendt af kommunalbestyrelsen xxxx

Alkoholmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Kvalitetsstandard For social behandling stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

1. Indledning Lovgrundlag Målgruppe Adgang til alkoholbehandling Formål med behandlingen

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Efter 101 i lov om social service

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan...

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Organisering De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet Målgruppe for tilbuddene Mål og værdier...

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den og af Kommunalbestyrelsen på møde den Acadre dok

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune

KVALITETSSTANDARD. For social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen i Syddjurs Kommune Servicelovens 101 og 101a samt Sundhedslovens 141og142.

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens

Serviceloven 101 og Sundhedsloven Social behandling af stofmisbrug

Efter servicelovens 101 og sundhedslovens 141 og 142

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

Social behandling af stofmisbrug

Samarbejdsaftale mellem Fanø Kommune og Center for Misbrug, Esbjerg Kommune.

Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere

Transkript:

Kvalitetsstandard for Social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service, Aalborg Kommune 1

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Aalborg Kommunes opgaver på stofmisbrugsbehandlingsområdet... 4 Målgruppen for stofmisbrugsbehandling... 4 Det overordnede mål for indsatsen, herunder værdier og normer... 5 Visitationsprocedure...5 Organisation... 6 Udredning og visitation Ambulant behandling Ungeindsatsen, særligt for de 14-18 årige Døgnbehandling Efterbehandling Hvis behandlingen afbrydes Behandlingsgaranti... 9 Målsætning for udarbejdelse, koordinering og opfølgning på handleplaner... 9 Brugerinddragelse... 10 Betaling for kost og logi mv.... 10 Klageadgang... 10 Personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling... 10 Monitorering af indsatsen... 11 Vedrørende hjemmeboende børn under 18 år... 11 Fremtidig indsats på stofmisbrugsbehandlingsområdet... 11 Kontaktoplysninger... 12 2

Indledning Kravet til udarbejdelse af kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug er fastsat i Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service (Socialministeriets bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2014. Bekendtgørelsen er fastsat i medfør af 139 i Lov om Social Service). Aalborg Kommunes kvalitetsstandard på stofmisbrugsområdet indeholder en samlet information til borgerne om tilbud vedrørende behandling for stofmisbrug. Kvalitetsstandarden beskriver serviceniveau, behandlingstilbud, målgruppe, målsætninger mv. Den sociale behandling af stofmisbrug foregår ofte samtidig med eller i forlængelse af en lægelig behandling (f.eks. psykiatrisk eller medicinsk). Den sociale behandling er socialpædagogisk, socialfaglig og psykologisk funderet og har til formål at opnå stoffrihed eller reduktion af misbruget. Behandlingen dækker over forskellige indsatser lige fra kortvarig individuel behandling til længerevarende døgnbehandling. Alle indsatser er baseret på frivillighed fra borgerens side. Denne kvalitetsstandard er en generel kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Aalborg Kommune. Der er udarbejdet kvalitetsstandarder for de enkelte behandlingstilbud, som beskriver mere detaljerede mål mv. for de respektive behandlingstyper. Alle kvalitetsstandarder findes på Aalborg Kommunes hjemmeside. Senest revideret i juni 2018. 3

Aalborg Kommunes opgaver på stofmisbrugsbehandlingsområdet Aalborg Kommunes opgaver på stofmisbrugsbehandlingsområdet består dels af en række behandlingsopgaver og dels en række øvrige opgaver, der relaterer sig til arbejdet med borgere, som har en misbrugsproblematik. De behandlingsorienterede opgaver udgør: Udredning og visitation Ambulant behandling Døgnbehandling Efterbehandling Behandlingstilbuddene er nærmere beskrevet i organisationsafsnittet, side 6. For en mere specifik gennemgang af behandlingstilbuddene henvises også til kvalitetsstandarderne for de respektive behandlingstyper. De øvrige opgaver på stofmisbrugsområdet består af: Åben rådgivning og vejledning Opsøgende arbejde over for målgruppen Undervisningsopgaver Samarbejde med relevante samarbejdspartnere Rådgivning og gruppeforløb til pårørende I Den Åbne Rådgivning og Visitation kan alle henvende sig og få en samtale med en visitator. Under samtalen kan borgeren få råd og vejledning i forhold til misbrugsproblematikker, hvad enten det drejer sig om vedkommende selv, en pårørende eller andre. Aalborg Kommunes opsøgende arbejde i forhold til borgere med stofmisbrug sker i flere regi. Foruden arbejdet i Rusmiddelafsnittet, arbejder Bo- og Gadeteamet opsøgende på gadeplan i forhold til samme målgruppe. Aalborg Kommune samarbejder med en række aktører på stofmisbrugsbehandlingsområdet. Det drejer sig blandt andet om: Sagsbehandlere i kommunens forvaltninger og afdelinger Psykiatrien i Region Nordjylland Læger og andre faggrupper fra Sundhedssektoren Eksterne døgnbehandlingsinstitutioner Kriminalforsorgen Derudover foregår der samarbejde om borgere, hvor der er konstateret andre grundlidelser end stofmisbrug, f.eks. dobbeltdiagnoser i form af stofmisbrug i kombination med diagnose for sindslidelse. Målgruppen for stofmisbrugsbehandling I Åben Rådgivning og Visitation kan alle borgere i Aalborg Kommune over 25 år henvende sig og søge om social behandling for stofmisbrug. Rusmiddelafsnittet har ligeledes et Ungeafsnit, der varetager behandlingen af borgere mellem 14-25 år. 4

Det overordnede mål for indsatsen, herunder værdier og normer Aalborg Kommune, Rusmiddelafsnittet, har en række overordnede målsætninger for tilgang og formål med stofmisbrugsbehandlingen: Behandlingen skal bidrage til, at borgeren reducerer misbrug eller opnår stoffrihed. Behandlingen skal tilbydes på det mindst indgribende niveau og så vidt muligt i nærmiljøet. Behandlingen skal ske i samarbejde med relevante partere for at opnå en koordineret indsats, herunder koordinering med Jobcentret med henblik på at opnå størst mulig grad af selvforsørgelse for borgeren i behandling. Borgerens familie og netværk kan inddrages i behandlingen i det omfang, det er nødvendigt og muligt. Behandlingen skal koordineres med den forebyggende indsats. Stofmisbrugsbehandlingen bygger på de samme værdier, som det overordnede værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Professionalisme: I behandlingen af borgeren, samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder medarbejderne professionelt og serviceorienteret. Medarbejderne er opmærksomme på at afstemme forventninger både eksternt og internt. Fælleskab: Fællesskab betyder blandt andet, at medarbejderne arbejder inkluderende i behandlingen. Medarbejderne samarbejder helhedsorienteret med borgeren, borgerens netværk, eksterne samarbejdspartenere mv., mod at skabe de bedste forudsætninger for borgerens vej mod reduktion af stofmisbruget eller stoffrihed. Udvikling: Medarbejderne er nysgerrige og reflekterende i forhold til behandlingsindsatsen, herunder hvad der virker godt for den enkelte borger, og hvilke elementer der har udviklingspotentiale. Medarbejderne beslutter og handler på baggrund af viden, erfaringer og faglig dokumentation. Visitationsprocedure Alle personer over 14 år med et misbrugsproblem, som bor i Aalborg Kommune, kan frit henvende sig til Rusmiddelafsnittet. Henvisning kan også ske via egen læge, kriminalforsorgen, sygehuset eller socialafdelingen, men behandlingen bygger på frivillighed. Borgere mellem 14-25 år henvender sig i Ungeindsatsen på Sofiendalsvej 7. Borgere på 25 år og derover henvender sig i den Åbne Rådgivning og Visitation på Badehusvej 1. Stofmisbrugsbehandlingen indledes med et visitationsforløb, hvor borgeren inddrages. Der udarbejdes visitationsjournal og på baggrund af denne afgøres det, om borgeren skal visiteres til behandling og hvilken form for behandling, der skal være tale om. Hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold i sit behandlingsønske, får vedkommende en skriftlig visitationsskrivelse eller et skriftligt afslag med tilhørende klagevejledning (se afsnit om klageadgang). Hvis borgeren får medhold i sit behandlingsønske gives mundtlig besked. I forbindelse med visitationen udarbejdes for hvert enkelt behandlingsforløb en individuel behandlingsplan, som beskriver behandlingsretning, varighed, eventuel egenbetaling m.m. 5

Organisation Aalborg Kommunes tilbud om social behandling for stofmisbrug for borgere fra 14 år varetages af Rusmiddelafsnittet i Center for Sociale Indsatser, som er en del af Børne- og Familieafdelingen i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Rusmiddelafsnittet er opdelt i to afdelinger, henholdsvis: Rusmiddelafsnittet Tilbud om: åben rådgivning, visitation, døgnbehandling, stof efterbehandling, substitutionsbehandling, Café Væxt. Badehusvej 1, 1. sal, 9000 Aalborg Rusmiddelafsnittet Behandling Tilbud om: ambulant alkohol- og stofbehandling, alkohol efterbehandling, ungeindsats, pårørendegrupper. Sofiendalsvej 7, 9200 Aalborg SV Social behandling for stofmisbrug tilrettelægges ud fra en helhedsvurdering af den enkelte borgers situation, og behandlingen er derfor meget individuel. Behandlingstilbuddene er baseret på og inspireret af flere forskellige metoder, f.eks.: MI Motivation Interview Kognitiv metode Socialpædagogik Jeg-støttende samtaler Samtalegrupper Terapi I det følgende beskrives de forskellige behandlingstilbud i kort form. For en mere specifik beskrivelse henvises til kvalitetsstandarderne for de enkelte behandlingstyper. Udredning og visitation Udredning og visitation skal sikre, at der sker en grundig udredning af borgerens misbrugsproblematikker, den samlede situation (sociale, fysiske og psykiske forhold) samt borgerens motivation og behandlingsbehov. Målet er at tilvejebringe et grundlag for en behandlingsplan, som fastlægger det individuelle behandlingsforløb. Henvendelse sker personligt eller telefonisk. Udredningsforløbet vil typisk bestå af sammenlagt 1-3 samtaler. Rusmiddelafsnittet træffer beslutning om, hvilket behandlingstilbud der skal gives. Dette sker på baggrund af en udarbejdet visitationsjournal. Behandlingstilbuddet præsenteres efterfølgende for borgeren, og behandlingen igangsættes. Ambulant behandling Den ambulante behandling iværksættes som de øvrige behandlingstilbud på baggrund af en udredning med en visitationsfaglig vurdering og i et tæt samarbejde med borgeren. Den ambulante behandling til borgere mellem 14-25 år varetages af Rusmiddelafsnittets Ungeindsats. For borgere på 25 år og derover varetages den ambulante behandling af behandlere i Rusmiddelafsnittet Behandling. Begge indsatser er placeret samme sted på Sofiendalsvej 7. Formålet med behandlingen er, at borgeren reducerer sit stofmisbrug eller bliver stoffri. Behandlingen kræver, at borgeren har erkendt sit misbrug, ønsker at ophøre med dette/reducere dette og opnå stabilitet og kompetencer i almen daglig livsførelse. 6

Den ambulante stofbehandling ydes i form af individuelle samtaler, evt. suppleret med gruppebehandling. Behandlingens indhold planlægges altid individuelt ud fra borgerens ønsker og behov. Der træffes blandt andet aftaler om samtalehyppighed, gensidige forventninger afstemmes, påbegyndelse af evt. afgiftning, samtalernes indhold mv. Ungeindsatsen, særligt for de 14-18 årige Ungeindsatsen er et tilbud til unge mellem 14 og 25 år. Tilbuddet er organiseret i Rusmiddelafsnittet Behandling, på Sofiendalsvej 7, 9200 Aalborg SV, og består af ni medarbejdere. Indsatsen er delt, så tre medarbejdere har særlig fokus på de 14 til 18 årige herunder fokus på forældreinddragelse og samarbejde med familiegrupperne. Nedenstående afsnit omkring Ungeindsatsen er med fokus på indsatsen over for de 14-18 årige. Et af formålene med Ungeindsatsen er at sikre en tidlig indsats samt opspore de unge, der har et misbrug eller er i risiko for at udvikle et behandlingskrævende misbrug. Ungeafsnittet har fokus på: Opsøgende arbejde og motivering af unge i målgruppen på bl.a. ungdomsuddannelser, erhvervsuddanneler mv., herunder yde information og rådgivning til de unge og deres forældre Screening og udredning med henblik på behandling Misbrugsbehandling, herunder misbrugsbehandling som en del af en anbringelse i nærmiljøet Konsulentfunktion ift. andre professionelle, der arbejder med unge med misbrugsproblematikker Uddannelse af andre professionelle, der arbejder med unge med misbrugsproblematikker Ud over Ungeindsatsen er der en række aktører på ungeområdet, som forebygger og foretager tidlig opsporing af unges misbrug. Disse aktører er bl.a. Midtbysjakket, Ungerådgivningen, opsøgende medarbejdere i fritidscentre og SSP. De unge under 18 år og forældrene kan henvende sig direkte til Ungeindsatsen med henblik på rådgivning og information. Udredning og behandling af unge under 18 år kræver accept fra såvel forældremyndighed som den unge. Henvisningen kan også ske via familiegrupperne. I de sager hvor der er behov for en særlig indsats rettet mod den unges misbrug, fremsendes sagen til Ungeindsatsen, hvor der skal foreligge en børnefagkyndig undersøgelse samt en handleplan, som danner grundlag for den videre behandlingsplan. Døgnbehandling Døgnbehandling er det mest omfattende behandlingstilbud til borgere, hvis samlede misbrugssituation er så belastet, at ambulant behandling ikke vurderes at være tilstrækkelig dækkende til at kunne tilgodese behandlingsbehovet. Behandlingens mål er at gøre borgeren stoffri og at give vedkommende redskaber til at holde sig stoffri. Visitation til døgnbehandling sker på baggrund af en forudgående udredning. Aalborg Kommune råder ikke over egne døgninstitutioner, hvorfor døgnbehandling foregår på godkendte eksterne døgninstitutioner. Døgnbehandlingen varer oftest mellem to og fire måneder. Under døgnopholdet fører Rusmiddelafsnittets visitatorer tilsyn med borgerens behandlingsforløb. Visitatorernes tilsyn fokuserer på, om døgninstitutionen lever op til de kvalitetskrav, Rusmiddelafsnittet har opstillet. Ligeledes følges der op på målene i behandlingsplanen. Døgninstitutionerne skal være godkendte af Socialtilsynet. For yderligere information om de godkendte døgninstitutioner, henvises der til Tilbudsportalen (www.tilbudsportalen.dk). 7

Efterbehandling Efterbehandling er et tilbud, som ligger i umiddelbar forlængelse af den eksterne døgnbehandling. Efterbehandlingen er således en videreførelse af arbejdet fra døgninstitutionen, hvor behandlingen støtter borgeren mod en forandring fra et liv som stofafhængig til en dagligdag uden stemningsændrende midler. Målgruppen er borgere over 18 år, der har gennemført døgnbehandling og har opnået mindst 60 dages stabil stoffrihed, og som fortsat har brug for støtte og hjælp til at blive integreret i samfundet gennem implementering af det tillærte fra døgnbehandlingen. Ud over 12 dagpladser i efterbehandlingen rådes der over 13 døgnpladser, beliggende i Baghuset på Kastetvej 24, på Grønlands Torv og Boulevarden 12. Hvis behandlingen afbrydes Afbrydes det tilbudte behandlingsforløb i utide af borgeren, anses behandlingen som afsluttet indtil pågældende igen henvender sig. Der tages dog altid kontakt til borgeren, og det forsøges at fastholde borgeren i behandling. Borgere der optræder truende eller voldeligt over for personalet eller andre i Rusmiddelafsnittet kan bortvises fra behandlingen. Denne mulighed benyttes dog med varsomhed, og borgeren bør i videst muligt omfang gives andre tilbud, herunder tilbud der sikrer den fortsatte behandling. 8

Behandlingsgaranti Social behandling for stofmisbrug er omfattet af en behandlingsgaranti. Behandlingsgarantien betyder, at der skal iværksættes tilbud om behandling senest 14 dage efter, at borgeren første gang har henvendt sig med et ønske om at komme i behandling. Fristen på 14 dage gælder kun i forhold til de behandlingstilbud, Rusmiddelafsnittet visiterer til. Vælger borgeren at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud (som dog ikke er gratis for borgeren), vil det ikke altid være muligt at iværksætte en behandling inden for fristen. Fristen kan også fraviges, hvis borgeren ikke ønsker at gøre brug af behandlingsgarantien, hvis borgeren udebliver fra behandlingsaftaler, eller hvis borgeren ikke samarbejder omkring indhentning af de oplysninger, der er relevante for at få lavet en behandlingsplan. Unge under 18 år er omfattet af en særlig behandlingsgaranti, hvilket betyder, at såfremt misbruget medfører alvorlige sociale og/eller adfærdsmæssige problemer, skal der iværksættes tilbud inden for 14 dage. Målsætning for udarbejdelse, koordinering og opfølgning på handleplaner Det er målsætningen, at indsatsen i stofmisbrugsbehandlingen koordineres i et tæt samarbejde med den enkelte borgers rådgiver i kommunen. Der skal være tale om en samlet og helhedsorienteret indsats, hvor borgeren, rådgiveren i kommunen og Rusmiddelafsnittet samarbejder ud fra en aftalt opgave- og ansvarsfordeling, med det fokus at tilpasse indsatsen ud fra borgerens ønsker og behov, så borgeren hjælpes bedst mulig. Når en borger henvender sig til Rusmiddelafsnittet med stofmisbrug, udarbejdes der i samarbejde med borgeren en behandlingsplan for selve misbrugsbehandlingen. Herudover sørger Rusmiddelafsnittet for så tidligt som muligt at kontakte borgerens rådgiver i Socialafdelingen og/eller Jobcentret, så der kan laves konkrete aftaler omkring samarbejdet og indsatsen. Omfanget af samarbejdet og indsatsen afhænger af borgerens behov. Det tilstræbes at opgave- og ansvarsfordelingen aftales og formuleres så konkret så muligt. Dette indebærer, at borgerens rådgiver allerede fra starten af og under behandlingsforløbet sørger for at få udredt og afklaret en mere langsigtet handleplan for borgeren, sådan at borgeren sideløbende med eller ved afslutning af misbrugsbehandlingen kan følge den uddannelse eller det job, der sideløbende med misbrugsbehandlingen er arbejdet hen imod. Borgerens rådgiver har pligt til at koordinere handleplaner med Kriminalforsorgen. Målgruppen for de koordinerede handleplaner er indsatte i fængsler og arresthuse. Initiativet til koordinering af handleplaner påhviler Kriminalforsorgen. Borgerens rådgiver sørger for, efter henvendelse fra Kriminalforsorgen, at indsatsen koordineres med de af Kriminalforsorgen iværksatte tiltag. 9

Brugerinddragelse Aalborg Kommune, herunder Rusmiddelafsnittet, lægger stor vægt på at inddrage borgerne i arbejdet med at tilrettelægge de sociale tilbud. I et behandlingsforløb for stofmisbrug inddrages den enkelte borger således i planlægningen og udformningen af behandlingsplanen. Den enkelte borger er en central aktør i planlægningen af behandlingsforløbet. Ligeledes sker borgerinddragelse ift. opfølgning på behandlingen. Betaling for kost og logi mv. Stofmisbrugsbehandling er gratis for borgere i Aalborg Kommune. I forbindelse med døgnbehandling og efterbehandling, hvor borgeren opholder sig på et eksternt døgntilbud, betales for kost og logi. Når egenbetalingen fastsættes, sker det på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte borgers økonomi. Klageadgang Klager over afgørelser truffet af Rusmiddelafsnittet kan efter den sociale lovgivning indbringes for Ankestyrelsen. Det kan f.eks. dreje sig om et helt eller delvist afslag på behandling eller overskridelse af behandlingsgarantien. Kun den person, som afgørelsen vedrører, kan klage. Klagefristen er fire uger fra modtagelsen af afgørelsen. Der er ikke noget krav til, hvordan en klage skal indgives. Hvis klagen indgives mundtligt, skal myndigheden (Rusmiddelafsnittet) sørge for, at den bliver skrevet ned. Hvis afgørelsen fastholdes, bliver klagen med begrundelsen for afgørelse og genvurdering - sendt videre til Ankestyrelsen. Nærmere rådgivning og vejledning om klageadgang fås hos Rusmiddelafsnittets medarbejdere. Personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling I Rusmiddelafsnittet er der ansat en række forskellige personalegrupper. I administrationen er der ansat administrativt personale, fortrinsvis HK ere. I behandlingsdelen er der ansat misbrugsbehandlere, som har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Typisk har misbrugsbehandlerne en baggrund som socialrådgiver, pædagog, psykolog, alkolog eller familieterapeut. I Rusmiddelafsnittet arbejdes der kontinuerligt med at vurdere behovet for efter- og videreuddannelse hos personalet. Uddannelse sker dels ved traditionel ekstern/internt kursus og uddannelse og dels ved deltagelse i særlig individuelle tilrettelagte forløb på behandlingsinstitutioner, der samarbejdes med. 10

Monitorering af indsatsen Rusmiddelafsnittet indberetter løbende data til Danmarks Statistiks Stofmisbrugsdatabase. Rusmiddelafsnittet fører løbende statistik over antal borgere, antal forløb mv. inden for de forskellige behandlingstyper. I henhold til Aalborg Kommunes Rusmiddelstrategi 2016-2019, er det en målsætning for stofbehandlingen, at: - I år 2019 er andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb som stoffri eller med reduktion i misbruget 45 %. - I år 2019 er antallet af borgere i behandling øget med 15 % (703 borgere skal begynde i behandling i 2019) Vedrørende hjemmeboende børn under 18 år Enhver borger, der henvender sig for at modtage stofmisbrugsbehandling, vil blive spurgt ind til sine familieforhold, og dermed også om eventuelle hjemmeboende eller samvær med børn under 18 år. Det sker som en del af den udredning, der skal klarlægge den enkelte borgerens situation forud for stofbehandlingen. Det sker også for at leve op til den skærpede underretningspligt, som betyder, at personalet i stofmisbrugsbehandlingen er forpligtet til at underrette de kommunale myndigheder, hvis børn har behov for særlig støtte. Hvis behandlingspersonalet på baggrund af ovenstående bliver opmærksom på, at en forælder til et hjemmeboende barn under 18 år indskrives til stofmisbrugsbehandling, indberettes dette altid til den kommunale sagsbehandler i familiegruppen. Tilrettelæggelsen af de konkrete behandlingstilbud sker i et samarbejde mellem misbrugsbehandler og rådgiver i Familiegruppen med henblik på at udvise hensyntagen til hjemmeboende børn eller børn, der er samvær med. Fremtidig indsats på stofmisbrugsbehandlingsområdet Med Borgeren i centrum arbejder Rusmiddelafsnittet vedvarende og målrettet på at optimere sammenhænge i behandlingen. Sikker drift og optimal behandling opnås gennem afbalancering mellem kendte behandlingsmetoder, værdistyring, effektmåling og dokumentation. Rusmiddelafsnittet vil fortsat arbejde på at udvikle et tættere samarbejde med Jobcentret med henblik på at iværksætte beskæftigelsesrettede tiltag sideløbende med behandling for stofmisbrug. Dette kunne f.eks. tage form af særligt tilrettelagte aktiveringstilbud specielt egnede for borgere med stofmisbrug Derudover vil Rusmiddelafsnittet til stadighed være opsøgende og opmærksom på eventuelle nye behov inden for misbrugsbehandlingsområdet. 11

Kontaktoplysninger Rusmiddelafsnittet Badehusvej 1 9000 Aalborg Telefon: 9931 5740 Leder: Mette Havemann Rusmiddelafsnittet Behandling Sofiendalsvej 7 9200 Aalborg SV Telefon: 9931 7765 Leder: Maja Torp Ankestyrelsen Nytorv 7, 2. sal. 9000 Aalborg Telefon: 3341 1200 (alle hverdage ml. kl. 9-15) 12