fremtidens miljø skabes i dag Boligformer, livsstil og ressourceforbrug
Tekst: Susanne Bruun Jakobsen og Klaus Bonderup Petersen, Det Økologiske Råd Tak til Søren Dyck-Madsen og Christian Ege for gode råd, og tak til case-familierne for deltagelse og samarbejde. Layout: Hanne Koch, Designkonsortiet Tryk: Økotryk Trykt på Svanemærket papir Fotos: Til cases: familierne, øvrige: Det Økologiske Råd 2. reviderede udgave november 2009 af hæftet Boligformer og forbrug af energi, transport og vand, skrevet af Rikke Lethare Nielsen og Søren Dyck-Madsen, 2006. ISBN: 87-92044-40-9 Hæftet kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside www.ecocouncil.dk. Hæftet er gratis og kan fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves porto og et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget velkomment og kan frit foretages med kildeangivelse. Hæftet er støttet af Dansk Energi-Net s Energisparepulje. Udgivet af: fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf.: 33 15 09 77 e-mail: info@ecocouncil.dk Web: www.ecocouncil.dk Det Økologiske Råd er en forening som arbejder for bæredygtig udvikling med social retfærdighed og menneskelig trivsel. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat og udgiver tidsskriftet Global Økologi. Du kan støtte arbejdet ved at blive medlem. Samtidig modtager du bladet Global Økologi.
Indhold Forord................................................................. side 4 Forbrug og energi.................................................... side 5 - Vores energiforbrug må reduceres.............................. side 7 - Boligformer, forbrugsmønster og energiforbrug................ side 10 - Vi står over for store udfordringer.............................. side 13 Eksempler på forskellige boligformer............................... side 15 - Case 1 Parcelhus i Odder........................................ side 16 - Case 2 Rækkehus i Andelssamfundet i Hjortshøj.............. side 18 - Case 3 Passivhus i Ebeltoft...................................... side 20 - Case 4 Villa i Vordingborg....................................... side 22 - Case 5 Etagebolig i Trekroner ved Roskilde..................... side 24 - Case 6 Etagebolig i Brønshøj.................................... side 26 - Case 7 Etagebolig med kollektiv på Østerbro i København.... side 28 Sammenligning af de 7 cases med gennemsnitsforbrug.......... side 30 Fakta om elforbrug i boliger......................................... side 33 Fakta om varmeforbrug i boliger.................................... side 41 Fakta om transport.................................................. side 45 Fakta om vandforbrug............................................... side 50 Udledning af CO 2 og beregningsmetoder.......................... side 52 - Hvordan er CO 2 -udledningen beregnet i hæftet?.............. side 53 Elevopgaver........................................................... side 56 Kilder................................................................. side 58 Hvis du vil vide mere............................................... side 59 Noter................................................................. side 59 3
Forord Dette hæfte er en redigeret og ajourført udgave af Boligformer og forbrug af energi, transport og vand fra 2006. Hæftet er beregnet til brug for gymnasie/hf og de ældste klasser i folkeskolen, men kan også bruges af andre energiinteresserede. Formålet med hæftet er at give forståelse af, hvordan boligform og livsstil hænger sammen med ressourceforbrug og CO 2 -udledning. Det kan give ideer til, hvordan man selv kan gøre noget for at få en mere bæredygtig boligform og livsstil. Hæftet skal også give eleverne et indtryk af, hvor forskelligt man kan indrette sig og hvad det betyder for husstandens forbrug af el, varme, transport og vand. Herved udvides forståelsen for, at der er mange og meget forskellige måder at bo på og at man i det daglige har mange muligheder for energirigtig adfærd uden tab af velfærd. Hæftet består af syv dele: En indledning, som giver en kort introduktion til energi, klima og forsyningssikkerhed og sammenholder boligers energiforbrug til el, varme og transport hermed. Beretninger fra 6 forskellige børnefamilier samt et kollektiv om deres boligform og livsstil med fokus på miljø, energiforbrug og transport samt med beregning af CO 2 -udledning. En sammenstilling af de 7 familiers forbrug med landsgennemsnit for el, varme og vandforbrug Faktasider med sammenhænge mellem indkomst, husstandssammensætning og forbrug på de fire områder: El, varme, transport og vandforbrug samt mellem bilejerskab og transportbehov m.v. Herunder også en række forslag til mulige handlinger for at reducere forbruget af el, varme, transport og vand. En beskrivelse af, hvordan husstandens CO 2 -udledning beregnes En række forslag til elevopgaver En række forslag til links, hvis du vil vide mere. De enkelte dele af hæftet kan anvendes separat. Hæftet indbyder til at udvikle elevernes egen problembearbejdning og formuleringsevne. Det giver samtidig mulighed for at arbejde med grafiske opstillinger og forståelse af statistik. De 7 beretninger gør det muligt for eleverne at inddrage erfaringer og forbrug fra egen bolig, samt foretage sammenligninger bredt i klassen. Hæftets oplysende faktadel indeholder en lang række data, som eleverne kan bruge i arbejdet med forbrug. Der indgår desuden forslag til, hvordan husstandene rent faktisk kan reducere deres forbrug af el, varme, transport og vand. Det Økologiske Råd, november 2009 4
Forbrug og energi Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. I de sidste 25 år har vores forbrugsmuligheder med undtagelse af få perioder været konstant stigende. Vores boligforbrug er på mere end 50 m 2 i gennemsnit pr. indbygger det højeste i verden. Desuden har omkring hver 10. husstand sommerhus. Mængden af udstyr i boligen i form af hvidevarer og anden teknik, der kan lette vores hverdag, er vokset kraftigt. Det samme gælder forbrug af elektronisk udstyr såsom tv, pc og spilkonsoller m.v. Vores bilpark er også vokset kraftigt. I dag har c af alle husstande bil og nogle (ca. 15 pct.) har to biler. Vi tager også i stigende omfang på ferie sommer og vinter med fly, bil, tog eller bus. en tredobling i forhold til 1990. Det mere basale forbrug til madvarer m.v. udgør en beskeden og i øvrigt faldende del af vores forbrug. Transport, d.v.s. køb af transportmidler og transport i bil og med kollektive transportmidler m.v. er en stor og stigende Andet forbrug 22,9 % Fritid, underholdning m.v. 11,7 % post på husholdningsbudgettet. Vi bruger næsten lige så mange penge på fritid og underholdning, herunder ferierejser (bl.a. pakkerejser), som på madvarer. Hver dansker foretager i gennemsnit knap to ferierejser om året. Føde- og drikkevarer m.m. 14,4 % Beklædning og fodtøj 4,7 % Det gennemsnitlige årlige forbrug pr. husstand var i perioden 2004-06 på 273.000 kr. Boligforbruget er den store og i øvrigt stigende post på husholdningernes budget det omfatter husleje, energiforbrug og udstyr til boligen, se figur 1. Eksempelvis har halvdelen af husstandene tørretumbler og to tredjedele har opvaskemaskine. Det er henholdsvis en fordobling og næsten Bolig 28,6 % Transport 17,7 % Figur 1: Forbrugsandele opgjort som årligt gennemsnit 2004-2006 for alle typer husstande Kilde: Danmark i tal 2009, Danmarks Statistik 5
1 kilo Joule [kj] = 1000 J. 1Mega Joule [MJ] = 1000 kj. 1Giga Joule [GJ] = 1000 MJ. 1Tera Joule [TJ] = 1000 GJ. 1Peta Joule [PJ] = 1000 TJ. 3,6 MJ svarer til 1 kwh (kilowatt-time). Alle disse forbrugsgoder er forbundet energiforbruget i husholdningerne med forbrug af ressourcer. Vores boliger, biler og alle de andre langvarige år, dog med en lille stigning de sidste været næsten konstant de sidste 25 forbrugsgoder, vi omgiver os med, tre år. I 2008 udgør energiforbruget i har en miljøeffekt i form af materialeog energiforbrug samt forurening. samlede forbrug. 1 husholdningerne ca. 30 pct. af det Det gælder både når de bliver produceret, når vi bruger dem i det daglige, Når vi har kunnet holde energiforbruget konstant på trods af vores øgede og når de til sidst bliver til affald. For boliger/bygninger, biler og mange velstand og kraftige vækst i opvarmet typer elapparater udgør energiforbruget til driften langt den største del. energipolitisk indsats. Før energikri- bygningsareal, skyldes det en bevidst serne i 1973/74 og 1979 var der ikke Vi hører således også til blandt de særligt fokus på at bygge boliger med mest energiforbrugende lande i verden (pr. indbygger). Alligevel har gende energipriser gav imidlertid lavt energiforbrug. Kriserne og sti- Bygningsreglementet, BR08, er juridisk bindende forskrifter for, hvordan bygninger teknisk skal udføres og indrettes. Der er blandt andet fastsat obligatoriske energikrav til nybyggeri og i forbindelse med større renoveringer. Desuden er der fastsat to frivillige standarder: Lavenergiklasse 2 og 1, hvor energiforbruget til opvarmning, teknik og fast belysning ska1 være hhv. 25 og 50 pct. lavere end i det gældende reglement. I 2010 indføres en stramning på 25 pct. (i forhold til 2008) som minimumskrav, svarende til lavenergiklasse 2. Yderligere forventes en stramning på omkring 50 % indført i 2015, svarende til lavenergiklasse 1. Denne væsentlige skærpelse af energikravene over få år har som konsekvens, at det byggeri, vi opfører i dag, om få år er energiteknisk forældet. anledning til en markant anderledes tankegang. Kravene til varmetab i nybyggeri blev strammet. Disse krav findes i det såkaldte Bygningsreglement (se tekstboks). Man begyndte også at snakke om efterisolering af bestående bygninger, og i flere perioder blev der givet mulighed for offentlige tilskud til energiforbedringer. Desuden blev der iværksat en omstilling af hele det danske energisystem til et såkaldt kraftvarmesystem. Her bruges spildvarmen fra elproduktion til opvarmning af bygninger i form af fjernvarme. Ved elproduktion omsættes kun ca. 40 pct. af brændslet til el; resten er spildvarme. I dag har 60 % af husstandene fjernvarme, og denne har erstattet mange individuelle oliefyr. Samtidig er olie som brændstof på værkerne blev erstattet af kul, naturgas og vedvarende energi i form af træflis, halm og affald. Herved er oliens andel af husholdningernes energiforbrug til varme og el i de seneste 25 år reduceret fra mere end 50 pct. til godt 10 pct., se figur 2. 6 Læs mere om BR08 på www.ebst.dk.
PJ (klimakorrigeret) 200 150 100 50 0 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Figur 2: Husholdningernes direkte energiforbrug fordelt på energiarter 1980-2008 Dvs. det indirekte forbrug, f.eks. af kul til elfremstilling angives ikke. Tallene er klimakorrigeret, dvs. tallene for de enkelte år er korrigeret efter årets gennemsnitstemperatur Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik 2008. Udviklingen i vores transportforbrug er ikke den samme solstrålehistorie. Bilparken vokser vi har nu over 2 mio. personbiler, og vi kører flere og flere km hvert år. I alt transporterer hver dansker sig 13.600 km om året, heraf 11.000 km i bil. Energiforbruget til transport er da også fra 1980 vokset mere end 50 pct. og udgør i 2008 30 pct. af vores samlede energiforbrug 2, og det hele er baseret på olieprodukter. Vejtrafikken er den største energisluger med næsten 4/5, mens flytrafikken er den næststørste og samtidig den sektor, hvor energiforbruget er vokset mest. Vores energiforbrug må reduceres Omkring 85 pct. af danskernes energiforbrug er baseret på de såkaldte fossile brændsler: Kul, olie og gas. Fossile brændsler er organisk materiale, som har ligget i jorden i millioner af år, og er derfor pr. definition en begrænset ressource. Ressourcerne skal ses i forhold til en forventet global vækst i forbruget på grund af befolkningsvækst og øget levestandard i udviklingslande. For oliens vedkommende er forsyningshorisonten kun mellem 30 og 100 år, afhængigt af bl.a. vækstraten i forbruget og ny indvindingsteknologi. Afbrænding af fossile brændsler er også en af de væsentligste kilder til de såkaldte drivhusgasser, der påvirker sammensætningen af Jordens atmosfære og fører til alvorlige klimaændringer. Klimaændringer Forbruget af fossil energi sætter klodens klima under pres. FN s Klimapanel (IPCC) 3 forudser alvorlige menneskeskabte klimaændringer, medmindre der sker en kraftig reduktion af det globale udslip af drivhusgasser, se figur 3. Især drivhusgassen CO 2 (kuldioxid), som fremkommer ved afbrænding af kul, olie og gas, er hovedansvarlig for ændringer i klodens varmebalance. Fra slutningen af 1800-tallet og til i dag er jordens gennemsnitstemperatur steget 0,6-0,7 C, heraf ca. 0,5 C siden 1980. Det lyder måske ikke af så meget. Men atmosfærens indhold af drivhusgasser er højere end det har været i millioner af år, og dette vil føre til større temperaturstigninger i fremtiden. IPCC har lavet modelberegninger med forskellige forudsætninger for reduktion af drivhusgasserne. De forudser, at den gennemsnitlige temperatur på 7
ppm CO2 400 Kuldioxid (CO 2 ) ppb metan/lattergas 2000 1800 Figur 3: Indhold af drivhusgasserne CO2, metan og lattergas i atmosfæren år 0-2005 350 Metan (CH 4 ) Lattergas (N 2 O) 1600 1400 Kilde: IPCC, Fjerde Hovedrapport 2007 Note: Koncentrationen af CO 2 opgjort som ppm (parts per million) og CH 4 og N 2 O som 1200 ppb (parts per billion) 300 1000 800 250 0 500 1000 1500 2000 600 8 kloden frem til år 2100 vil stige mellem 1,6 og 4 C. Selv om man forestillede sig, at al udledning af drivhusgasser hørte op, ville jordens temperatur alligevel stige med 0,4-0,8 C i de næste 100 år, fordi klodens klima er ude af balance med det nuværende drivhusgasniveau. 4 Disse hidtil uset hastige forandringer af klodens klima vil have stærkt negative effekter. Vi kan allerede konstatere mere ustabilt vejr med hyppigere uvejr, orkaner og kraftig nedbør, længerevarende hedebølger og tørke. Polernes iskapper og gletsjere smelter i et stigende tempo med vandstandsstigninger og oversvømmelser til følge. Sårbare økosystemer vil komme under pres som følge af stigende havtemperatur og ørkendannelse. Der kan dog også forventes positive effekter i nogle egne af kloden. Landbrugsproduktionen i blandt andet tempererede områder som Danmark kan få større udbytte, og der kan dyrkes nye afgrøder. Temperaturstigningerne vil naturligvis også betyde mindre opvarmningsbehov i vores boliger. Men også tempererede områder vil blive ramt af mere ekstremt vejr som kraftigere storme og regnskyl, og der ventes skader på dyre- og planteliv. Nogle dyrearter vil flytte sig, mens andre vil uddø, da de ikke kan flytte i takt med klimaændringerne. Andre dyre- og plantearter vil indvandre. Internationale forpligtigelser Begrænsning af klimaproblemerne kræver løsninger både på lokalt og globalt plan. Første skridt til at fremme en international løsning skete på FN-topmødet i Rio de Janeiro i 1992, hvor 154 lande underskrev en international aftale om at begrænse de menneskeskabte drivhusgasser. Aftalen er efterfølgende fulgt op og konkretiseret i den såkaldte Kyoto-aftale fra 1997. Det er de industrialiserede lande, der historisk set har bidraget mest til udledningerne. Derfor pålægger Kyoto-aftalen disse at reducere udslippet af 6 forskellige typer drivhusgasser med 5,2 pct. i perioden 2008-12 målt i forhold til niveauet i 1990. Reduktionskravene er fordelt forskelligt mellem landene. Således er EU samlet forpligtet til 8 pct. reduktion, der igen er fordelt mellem medlemslandene. Danmark skal reducere med 21 pct. det er blandt de højeste. I 2008 er udledningen i Danmark ifølge Energistyrelsen reduceret med 13 pct., så der er et stykke vej endnu. Kyoto-aftalen skal afløses med udgangen af 2012. Der sigtes mod, at en ny aftale skal besluttes på Klimatopmødet i København i december 2009. EU har en målsætning om, at den globale temperatur højst må stige med 2 C i forhold til det førindustrielle niveau. Hermed antages det, at alvorlige konsekvenser for Jordens klima kan undgås. Ifølge FN s klimapanel IPCC skal udledningen af drivhusgasser reduceres med 25-40 pct. i 2020 og 80-95 pct. i 2050, hvis målsætningen skal realiseres. Dette vil kræve en væsentlig skærpelse af udledningskravene til de rige lande, samt at der på længere sigt også stilles krav til ulandene 5. Den seneste forskning tyder på, at konsekvenserne af klimaforandringer er værre og kommer hurtigere end hidtil antaget. Derfor er en stigning på 2 C et absolut maksimum og vi ville være mere på den sikre side med 1,5 C.
Også de mest indflydelsesrige lande i verden kaldet G20 har i sommeren 2009 besluttet, at Københavns-aftalen skal sikre, at temperaturstigningen holdes under 2 C. Forsyningssikkerhed Danmark har i en årrække været selvforsynende med olie og naturgas fra Nordsøen. Energistyrelsen vurderer imidlertid, at reserverne er opbrugt efter ca. 12 år med det nuværende forbrug. Resten af EU er i den uheldige situation kun at have få af disse ressourcer, og må derfor importere olie fortrinsvis fra Mellemøsten og gas fra Algeriet, Norge og Rusland. Der er mange eksempler på, at olie og gas bruges som politisk våben, og at konflikter har ført til forsyningssvigt. Senest blev gasforsyningen til store dele af Vesteuropa via gasledninger fra Rusland afbrudt i en længere periode som følge af konflikt i Georgien. Olie- og gaspris Prisen på fossil energi har været stigende siden slutningen af 1980-erne. Der er ganske vist sket et mindre fald i priserne fra midten af 2008 som følge af den internationale finanskrise, men priserne må på sigt forventes at stige yderligere. Årsagen hertil er især de voksende økonomier i Kina, Indien og visse lande i Sydamerika og voksende verdenshandel, der fører til øget efterspørgsel af energi til elproduktion, opvarmning og transport. På produktionssiden er både politisk ustabilitet i mange producentlande, raffinaderikapacitet og den beskedne forsyningshorisont for især olie vigtige faktorer for prisudviklingen. Af disse grunde er det tvingende nødvendigt med en fortsat og forstærket indsats for at Danmark sparer endnu mere på energien og gennemfører en omstilling af hele energiproduktionen fra brug af fossile brændsler til vedvarende energi. Vedvarende energi er ikke en begrænset ressource på samme måde som fossil energi. Men i praksis er der grænser for, f.eks. hvor mange vindmøller vi kan opstille, og hvor meget biomasse vi kan udnytte. Men hvis vi kombinerer besparelser og en teknologisk optimal udnyttelse af vedvarende energi, vil det være nøglen til både at imødegå klimaændringer og opnå fortsat høj velfærd. 9
10 Boligformer, forbrugsmønster og energiforbrug Måden vi bor på har stor betydning for vores opfattelse af velfærd. Vi anser det for en kvalitet at have god plads, et passende antal rum og et tidssvarende udstyr i boligen i form hvidevarer og anden teknik, der kan lette hverdagen. Også en have eller nære grønne omgivelser samt nærhed til arbejde, indkøb og venner har høj prioritet, når vi vælger boliger. Boligens pris/husleje har naturligvis også stor betydning. De bygninger, vi bor i, har også betydning for en fremtidig bæredygtig udvikling. Det gælder både for energiproduktionen, transportbehovet, drivhuseffekten, den menneskelige sundhed og vores sociale behov. 6 De fleste danskere bor i enfamiliehuse i form af parcelhuse, række- eller kædehuse. Det er disse boligformer, der i antal er vokset mest siden 1960-1980 2008 Boliger i alt (beboede) 2,112 mio. 2,655 mio. Heraf: Parcelhuse 42 % 41 % Etageboliger 42 % 39 % Række- og kædehuse 7 % 14 % Andet (stuehuse, kollegier mv.) 9 % 6 % Boligernes gennemsnitsstørrelse 106 m 2 110 m 2 Boligareal pr. person 42,3 m 2 51,6 m 2 Boligalder: Opført før 1940-33 % Opført 1940-1975 - 38 % Opført efter 1975-29 % Tabel 1: Boligforhold i Danmark 2008 oversigt Kilde: Danmark i tal 2009 og Statistikbanken (BOL 33), Danmarks Statistik erne. Det er samtidig arealkrævende boligformer, der har ført til, at byerne er ekspanderet kraftigt. I samme periode er størrelsen af vores boliger vokset, og stadig flere boliger bebos af husstande med én person. Mere end 2 / 3 af boligerne er opført før der reelt blev stillet energikrav i Bygningsreglementet. Mere end 40 pct. af energiforbruget i Danmark bruges til el og varme i bygninger. Heraf står opvarmningen for langt den største del. Det skyldes først og fremmest, at en stor del af vores boliger er af ældre dato og mangler isolering. Varmeforbruget er faldet lidt. Det skyldes både, at mange har foretaget efterisolering, og at kravene til nybyggeri er skærpet. Elforbruget er derimod vokset, hvilket skyldes stigende brug af mekanisk ventilation, pumper, hårde hvidevarer og andet elektrisk udstyr, se figur 4. I erhvervsbygninger med store glasfacader bruges der også store mængder af el til nedkøling om sommeren (aircondition). Hvis vi alene ser på det nyeste byggeri, er det elforbruget, der udgør den største del, nemlig ca. 70 pct. af det samlede energiforbrug, heraf ca. 50 pct. til apparater og belysning. 7 Men faktisk kan vi i dag bygge såkaldte passivhuse, der slet ikke bruger udefra
kommende energi til opvarmning. Energi+ huse, der producerer mere energi, end de forbruger, er lige på trapperne disse huse er typisk forsynet med solceller integreret i konstruktionen. I det ældre byggeri er der et stort potentiale for varmebesparelser. Byggesektoren har vurderet, at der over en 20-årig periode kan opnås en 60 pct. reduktion af energiforbruget, heraf halvdelen ved allerede kendt teknologi. 8 Energiforbrugt til transport er stærkt stigende. Også her kan vores boligvalg have betydning for transportbehovet og behovet for at køre i egen bil. Bor vi i lejlighed i bykernen vil der ofte være god kollektiv trafik, og mange trafikmål kan nås på cykel og til fods. Bor vi i et parcelhus i byens udkant, i en mindre by eller på landet, er der for det meste ikke velfungerende kollektiv trafik, og vi vil vælge at køre bil til langt flere besøgsmål. Ofte anskaffer husstanden sig to biler. De forskellige boligformer påvirker miljøet forskelligt. Både når det drejer sig om varmeforbrug og elforbrug er parcelhuset normalt en større energisluger end en lejlighed i etagebyggeri. Det gælder også målt pr. m 2 boligareal. Varmeforbruget afhænger også af, hvornår bygningen er opført, om der er udført energirenovering og om vi vælger rumtemperatur på 20 eller 22 C. Elforbruget vokser med husstandens størrelse og husstandsindkomsten, men kun 30-40 pct. af husholdningernes elforbrug kan forklares ud fra boligens størrelse, antal personer i husstanden og deres alder. Resten må forklares ud fra beboernes holdninger og adfærd ved brug og indkøb af elektrisk udstyr til boligen. 9 Vores holdninger og daglige valg spiller derfor også en stor rolle for energiforbruget. GJ (klimakorrigeret) 100 80 60 40 20 0 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Figur 4: Energiforbrug pr. husholdning 1980-2008 Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik 2008 11
Vandforbruget kan også være et problem, selvom det er faldende. I visse dele af Danmark er der mangel på vand, f.eks. Sjælland og dele af Fyn og Østjylland. Dette skyldes, at der oppumpes mere grundvand end der dannes. Vandforbruget kan reduceres ved at installere vandbesparende toiletter eller sparebruser. Samt ved at aflægge sig dårlige vaner som f.eks. ikke at slukke for vandet, når man børster tænder. Endvidere kan der være miljøproblemer med affaldet. Vores voksende forbrug fører til voksende affaldsmængder. Hver dansker producerer godt 600 kg affald i husholdningerne om året (2006). Da der mange steder ikke er sorteringsmulighed, bliver meget affald brændt i stedet for genanvendt. Til gengæld er der en høj udnyttelse af energien fra forbrænding til produktion af varme og el. Vores boliger påvirker ikke kun miljøet, men også sundheden. Indeklimaet kan påvirkes negativt af f.eks. skadelige kemiske stoffer i bygningsmaterialerne eller i de elektriske apparater, der anvendes i hjemmet. Også utilstrækkelig ventilation giver dårligt indeklima og risiko for skimmelsvamp og hermed allergi. Det er derfor nødvendigt at overveje, hvordan vi kan styrke energirenoveringen i de mange eksisterende bygninger og hvordan vi kan udvikle et stadig mere energirigtigt nybyggeri. Faktisk kender vi mange af svarene. Der er mange gode erfaringer med renoveringer, der fører til en høj energistandard i bestående bygninger, og der er allerede bygget en række nye boliger, med 12
GtCO 2 e om året 70 70 Business-as-usual 60 50 40-14 Energieffektivitet -12 Kulstoffattig energiforsyning -12 Terrestrisk kulstof (skovbrug, landbrug) Tekniske tiltag < 60/tCO2e 30 20 23-5 Tekniske tiltag 60-100 per tco 2 e -4 Adfærdsmæssige ændringer 10 0 2005 2010 2015 2020 2025 2030 Figur 5: Hovedkategorier af teknologiske muligheder for reduktion af CO2. Kilde: McKinsey rapport, 2009: Pathway to a Low-Carbon Economy Version 2 of the Global Greenhouse Gas Abatement Cost Curve. Note: Estimatet af potentialet for adfærdsmæssige ændringer, blev lavet efter implementering af alle tekniske niveauer; Potentialet ville have været højere, hvis de havde været beregnet før denne implementering. Note: CO 2 e = CO 2 ækvivalenter = drivhusgasser omregnet til t CO 2 ud fra stoffernes drivhuspotentiale lavt energiforbrug, fravær af problematiske stoffer osv. Nogle af disse nye bygninger stiller udover en ændret konstruktion også ændrede krav til anvendelsen, og dermed den måde man bor og lever på. omlægning til vedvarende energi m.v., indsatser inden for skov- og landbrug, lidt dyrere teknologiske løsninger samt adfærdsændringer, se figur 5. Figuren viser også, at reduktionen vil være på ca. 60 pct. i 2030 i forhold til hvis vi gør som vi plejer (business as usual). Vi står over for store udfordringer Opfyldelse af de førnævnte klimakrav forudsætter hurtig global handling på en lang række områder. Et af verdens største konsulentfirmaer, McKinsey, har påvist, at det er muligt inden 2030 at reducere udslippet af drivhusgasser med 40 pct. i forhold til 1990 gennem teknologier, der er kendte eller under udvikling i dag. Det kræver gennemførelse af en lang række af tekniske løsninger samt adfærdsændringer. Indsatserne er fordelt på 5 hovedkategorier: Energieffektivisering, energiforsyning med Drivhusgasser er en fællesbetegnelse for luftarter, som er i stand til at absorbere infrarød stråling (varmestråling) fra jorden. Jo større indholdet af disse drivhusgasser er i atmosfæren, jo mere infrarød stråling vil der blive tilbageholdt, og jo mere bliver jordens atmosfære og overflade derfor opvarmet. De vigtigste menneskeskabte drivhusgasser er CO 2, metan og lattergas samt en række industrielt fremstillede gasser. CO 2 -ækvivalent (CO 2 e) er en omregning af disse gasser, så de svarer til den mængde CO 2, der har tilsvarende opvarmningsvirkning. Vanddamp er også en drivhusgas, faktisk den der er mest af i atmosfæren. Mængden afhænger af jordens overfladetemperatur og er derfor kun indirekte afhængig af menneskelig aktivitet. Ved at reducere de menneskeskabte drivhusgasser, kan vi også reducere effekten af øget vanddamp i atmosfæren. Se bl.a. www.drivhus.dk 13
Som familier og forbrugere kan vi især bidrage med at fremme energieffektivitet og adfærdsændringer. Nogle af de indsatser, der kan bidrage mest til øgede energibesparelser, er: hold en stuetemperatur på ikke over 20 C i fyringssæsonen mere effektive lyskilder, eksempelvis LED-lys (dioder) bedre husholdningsapparater efterisolering af vores huse sikring af, at fyr, pumper og ventilation fungerer optimalt undgå ture på under 3 km i bil brug cyklen overveje om du har behov for bil, og hvis du anskaffer én, skal den have lavt brændstofforbrug og dermed lavt CO 2 -udslip. Disse tiltag er blandt dem, hvor vi får mest CO 2 -reduktion pr. investeret krone. 10 De er samtidig i de fleste tilfælde også privatøkonomisk fordelagtige, så der er al mulig grund til at komme i gang. Ændring af vores adfærd kan være svært, især hvis vi har en travl hverdag. Men det handler også om at tænke anderledes. Selv om man bruger en halv time mere på en cykeltur frem og tilbage, end hvis man havde kørt i bil så har man fået sin daglige motion, som man ellers skulle have haft på anden vis. En succesfuld global klimaløsning vil bero på, at de rige vestlige lande bidrager mest. Vi er nødt til at tænke anderledes: Overveje om en flyrejse lige så godt kan være en togrejse, om vi kan nøjes med en mindre bil, om vi behøver at bruge motorplæneklipper, om vi nu også har behov for et nyt køkkenapparat? 14
Eksempler på forskellige boligformer De efterfølgende 7 beretninger repræsenterer ikke et dækkende udvalg af bolig- og familietyper i Danmark. De er udvalgt som eksempler på typiske boligformer med hver deres energimæssige fordele og ulemper. Beretningerne fortæller også om familiernes faktiske situation med børn, arbejde, institutioner og deres forbrug af el, varme, transport og vand. Vi får familiernes egne forklaringer på, hvorfor de har valgt boligform som de har og deres holdninger til og bestræbelser på at være miljørigtige i dagligdagen. De 7 interviewede familier bor i: Case 1. Parcelhus i Odder Case 2. Rækkehus i Andelssamfundet i Hjortshøj nord for Århus Case 3. Passivhus i Ebeltoft Case 4. Villa i Vordingborg Case 5. Etagebolig i Trekroner ved Roskilde Case 6. Etagebolig i Brønshøj Case 7. Etagebolig med kollektiv på Østerbro i København Vi har udvalgt de 7 familier ud fra venners venner. De er forskellige såvel geografisk som i boform, men de skal ikke foregive at være repræsentative for den danske befolkning. Alle kernefamilierne har børn, men i forskellige aldre. I kollektivet storfamilien er der dog ikke børn. To af familierne har været med i første udgave af dette hæfte. De har fået lejlighed til at gennemgå og ajourføre den oprindelige beskrivelse. De øvrige familier er interviewet ved hjælp af en spørgeguide eller har selv lavet et udkast til beretning via guiden. Alle har efterfølgende fået lejlighed til at kommentere, om beretningerne giver et sandt billede af familiens situation og holdninger. I beretningerne sættes der fokus på energi-, vand- og varmeforbrug samt transport. Alle forbrugsoplysninger og oplysninger om kørte km med kollektiv trafik og i bil omfatter året 2008. Ud fra disse oplysninger og bilens energiklasse (hvis de har bil) beregner vi, hvor meget den enkelte familie påvirker klimaet (i form af CO 2 -udslip) gennem deres energiforbrug til bolig og transport. Beregningerne omfatter kun ferie- og fritidsrejser, hvis de er foregået i egen bil. Nogle familier har også givet oplysninger om rejser med fly, tog og bus, men vi kan ikke på det grundlag lave sammenlignelige tal. Rejser, især med fly, vil ellers veje tungt i CO 2 - beregningen, da de ofte er meget lange sammenlignet med andre ture. Samtidig er energiforbruget pr. person-km i fly højt det kan være mere end dobbelt så stort som bilrejser. Familiernes oplysninger om energimærke for hvidevarer er ikke entydige. I beskrivelserne benyttes derfor betegnelsen energibesparende hvidevarer, der omfatter komfurer og vaskemaskiner og tørretumblere med A-mærke og køle- og fryseapparater med A, A+ og A++-mærke. Bagerst i hæftet er der redegjort for forudsætningerne for CO 2 -beregningerne. For at indplacere familierne i en større sammenhæng, sammenholdes visse dele af deres forbrug med statistiske oplysninger om gennemsnitsforbrug m.v.; se afsnittet Sammenligning af de 7 cases med gennemsnitsforbrug. 15
Case 1 Parcelhus i Odder Familien består af fire personer. To heden af Århus, da de ikke gider lave ca. halvdelen af huset op. De bræn- voksne på 40 og 42 år og to børn på så meget ved huset. der enten træ eller briketter af i bræn- 4 og 8 år. Han er uddannet cand.scient. og arbejder i Århus. Hun er El deovnen samt evt. papaffald, men undgår ting som glittet papir. De tæn- uddannet pædagog og arbejder på Elforbruget ligger på 3.500 kwh om ker meget over at spare på varmen, kontor i Odder. Huset er et etplans- året. Familien har sparepærer i og har derfor kun varme i de rum, de hus fra 1971 på 188 m 2. Familien har næsten alle lamper undtagen dem, bruger. De skruer ned for varmen om boet i huset i 5 år og har for at spare hvor der ikke kan sidde en på grund natten, i stuen er der om natten en på energien sat nye energiruder i af størrelsen. Standby-knapper prø- gennemsnitstemperatur på 17-18 gra- hele huset i løbet af de første år. De ver de at huske at slukke. Deres der. De skruer også ned for varmen, har ydermere isoleret hele loftet med satellitmodtager og video slukker de når de lufter ud. Efter at de har fået rockwool. altid, men deres trådløse netværk er nye lavenergiruder og isoleret loftet, ikke altid slukket. De hårde hvideva- er huset blevet tæt, før var det meget Før boede familien i et lille hus i rer, de selv har udskiftet så som utæt. Brabrand i nærheden af Århus. De ville gerne have noget større, men vaskemaskine og opvaskemaskine, er energibesparende. De øvrige, der Transport havde ikke råd til at købe noget i stod i huset, da de købte det, er ikke Familien har to biler: En Opel Astra lokalområdet. At det blev Odder, de energibesparende. Familien tænker stationcar 1.6 fra 1998 og en Opel flyttede til, skyldes, at de kendte over at spare på elektriciteten bl.a. Corsa 1.2, 16V, fra 2006. Astraen området og kunne lide det, samt at ved at slukke lyset, der hvor de ikke kører ca. 15.000 km om året (13-14 husene var billigere. Da de kiggede opholder sig. Computeren kan dog km/l), og Corsaen ca. 10.000 km om på hus, havde de forskellige krav. Det godt stå tændt en hel dag, selv om året (17 km/l). Tidligere havde familien skulle have en vis størrelse, der skul- den ikke bliver brugt hele tiden. kun én bil og forsøgte at begrænse le ikke laves alt for meget ved det, det skulle ligge tæt på en skole, som Varme brugen på grund af slitage og benzinforbrug. Og så syntes han, at det var der også skulle være stier hen til. Der Husets primære varmekilde er oliefyr, rart bare at kunne købe en billet og skulle også være indkøbsmuligheder i men de supplerer med brændeovn og sætte sig ind i et offentligt transport- nærheden, men det måtte ikke ligge elradiator. Familien bruger ca. 1.500 middel. Årsagen til nu at have to biler for tæt på en stor vej, og prisen skul- liter olie om året. Elradiatoren bruges er, at transporttiden er alt for lang le være den rigtige. Huset, de bor i i køkkenet om morgnen for at få lidt med det offentlige. Med bussen tager nu, har levet op til alle kravene. varme, mens de spiser morgenmad. det 1,5 time hver vej i bil tager det Kvarteret, de bor i, er også godt. Der Den gamle pejseindsats er skiftet ud det 35-45 min. hver vej. Der kan altså er mange børnefamilier, og det er med en ny Svanemærket fritstående spares ca. 1,5 time i transporttid hver hverken et rigmandskvarter eller et ovn (ThermaTech T10), som giver dag. Hun bruger bilen til at køre på fattigt kvarter. mærkbart mere varme fra sig end den arbejde i og til at hente og bringe gamle. Tidligere brugte de omkring børnene. Der er ca. 6 km til arbejdet. For familien er boligen en vigtig del af 1.800-1.900 liter olie/år. I løbet af Han har 35 km til arbejde, men arbej- deres liv, og de er glade for at bo, vinteren har de brugt 4 rummeter der dog også hjemmefra af og til. hvor de bor nu. Hvis de kunne vælge træ. Brændeovnen bliver der tændt Han er selvstændig, og skriver faktu- helt frit uden at tænke på prisen, op i, når de kommer hjem fra arbejde raer på timebasis, så det er simpelt 16 skulle det dog være i et nyt hus i nær- om eftermiddagen. Den kan varme hen for dyrt med det offentlige både
mht. til tid og økonomi. Ærgerligt, for ellers vil jeg godt tage det offentlige, og har også gjort det meget, men det holder ikke længere med denne adresse, to jobs, børnetransport, indkøb, osv.. Den lange rejsetid skyldes den dårlige busforbindelse til Århus. Familien har ikke givet oplysninger om ferie. Vand Familiens vandforbrug er på ca. 125 m 2 om året. De har ikke vandsparebrusere eller lavtskyllende toilet. Familien lader dog ikke vandet løbe uden grund og prøver at tage korte bade. Endvidere er både deres vaskemaskine og opvaskemaskine vandbesparende, hvilket var et krav, da de købte dem i sin tid. Andet Familien kunne godt tænke sig at bruge mindre varme, samt at huset var mere energirigtigt, men det mener de ikke, at man rigtig kan lave om på nu. Vi har gjort det, man kan gøre inden for en rimelig grænse. Hvis isoleringsgraden skal forbedres yderligere vil det blive meget dyrt, og vil aldrig kunne betale sig økonomisk. Senest har familien dog anskaffet sig en ny brændeovn, der ser ud til at sænke deres varmeforbrug væsentligt. Familien synes selv de har et fornuftigt forhold til ikke at forurene for meget, men de går ikke specielt meget op i økologi og lignende. Faktisk undlader de det nogle gange af økonomiske årsager. Familiens forbrug af el, varme, transport og vand Forbrug CO 2 -udledning El 3.500 kwh/år 1.9 ton Varme Olie: 1.500 l/år = 15,0 MWh/år 4,0 ton Brænde: 4 rm. Giver 0 t (CO 2 -neutralt)* 0,0 ton Transport Bil: (Astra), energimærke D, 13,9 km/l. Kører 15.000 km/år. 2,6 ton Bil: (Corsa) energimærke B, 17,0 km/l. Kører 10.000 km/år. 1,4 ton Vand 125 m 3 /år = 31,3 m 3 /pers./år (4 pers. i husstand) I alt 9,9 ton * Hvor varmekilden udgøres af biobrændsler er CO 2 -udledningen sat til 0 jf. diskussion i afsnit Udledning af CO 2 og beregningsmetoder. 17
Case 2 Rækkehus i Andelssamfundet i Hjortshøj Andelssamfundet i Hjortshøj består af er lavet af stampet jord, isoleringen Ved nyindkøb af elapparater er det et 70 boliger med 170 mennesker fordelt er papir, og opvarmningen var oprin- kriterium, at de er energibesparende. på fem boliggrupper med enten ejer- deligt kun brændeovn, men er nu Alle familiens hårde hvidevarer er da boliger, andelsboliger eller almene suppleret med tilslutning til det loka- også energibesparende, med undta- boliger. Eksempelvis har Lejerbo byg- le fjernvarmeanlæg. gelse af køleskabet, som er en lidt get 20 lejeboliger. Til Andelssamfundet ældre model, da størrelsen skal passe hører der landbrug med dyr og plante- Familien er meget glade for boligfor- ind i køkkenskabet. Familien prøver avl samt en andelsgrønsagshave. men, da man har frihed til at vælge desuden at spare på strømmen ved Endvidere er der fællesspisning hver sin egen stil. Denne er derfor meget at slukke lyset i de rum, de ikke er i, dag, det er familien dog ikke med til. individuel og eksperimenterende, og og ved at tø frostvarer op i køleska- der er ikke meget, der er ens. Boligen bet. Tidligere havde bogruppen fæl- Familien bor i ejerbolig. Husstanden er vigtig og en stor del af familiens lesfryser, men det er de gået væk fra. består af to voksne på 57 år og 49 år og to børn på 19 og 10 år. Han arbej- identitet. På trods af det, melder tanken om at flytte tilbage til byen sig en Varme der som socialpædagog, og hun er gang imellem. Andelsboligformen kan Huset bliver varmet op af en brænde- køkkenfaglærer på produktionsskolen nemlig også føles tyngende. Det for- ovn, som bruger 1-2 rm. brænde. i Århus. Drengen på 19 går på htx. pligtende fællesskab med den tætte Derudover er de nu også tilsluttet det kontakt til naboerne gør, at man sjæl- lokale fjernvarmenet, som er biomas- Huset er fra 1990 og er på 110 m 2 plus dent kan gemme sig og den bære- sefyret. De bruger 7.000 kwh/år. et uopvarmet toetagers glashus på dygtige livsstil kræver, at man altid er Tilslutningen skete efter debatten 30 m 2. Hun flyttede ind for 11 år ansvarsbevidst. Der er dog alt i alt omkring hvor meget brændeovnes siden, mens manden har selv været langt flere glæder end sorger. små partikler forurener. Varmen bliver med til at bygge huset tilbage i opstartsfasen i 1990. Før boede han i El fordelt i huset ved hjælp af luftkanaler op til 1. sal. Der er altid lidt kolde- en lejlighed i Århus, men valgte at Elforbruget ligger på 4.000-4.500 re på 1. sal end nede i stuen, men det flytte til Andelssamfundet, fordi han kwh/år. De fleste lamper har spare- har ikke den store betydning, da der gerne ville lidt nærmere naturen, pærer, undtagen de steder, hvor spa- kun er soveværelser. De lufter ud ca. indgå i et fællesskab og have mere repærer ikke vil give tilstrækkeligt lys. en gang om dagen i omkring 5 minut- ansvar for, hvordan han levede. Hvis Det er ikke altid familien husker at få ter. De synes huset er meget tæt, man bor i en lejlighed har man ikke slukket for standby-knapperne, selv men det er også tilstræbt ved bygge- noget ansvar for sit liv, da det hele er om alle stik er samlet på et sted, og riet. Huset er også meget tørt, hvilket sat i system både med hensyn til derfor kunne slukkes samtidig. Det er skyldes at der ikke er nogen plastik- affald, varme og vand. Det er meget mest ham, der går op i at få slukket, membran. Fugten kan derfor vandre svært at lave om på det, da man bare hvorimod de andre i familien tit glem- hurtigt ud gennem væggen, så der er en lille brik i systemet. Han vidste, mer det og ikke er særlig motiverede. kommer ikke kondensvand, selv om at det kunne gøres på en anden Nogen gange kan det godt føles lidt det er meget tæt. Det var bevidst at måde og havde lyst til at eksperimen- ensomt i forhold til børnene, når det fravælge plastikmembran, da de tere med, hvordan man kunne bygge gælder om at tænke miljøvenligt. Det mente, at det ville være ligesom at bo og bo mere bæredygtigt. Han var en er meget svært at motivere dem, og i en plastikpose. Dog er huset af de første, der byggede hus. Det var det bliver tit gentagelser og noget næsten for tørt, da man får udtørre- 18 en kæmpe udfordring at bygge med utraditionelle byggematerialer. Huset med pegefingeren. De siger bare ja ja, det har vi hørt. de slimhinder.
Transport Familien har én bil. Det er en Peugeot 306 fra 1996. De købte bilen brugt og kravene til bilen var, at de alle sammen skulle kunne være i den, og den skulle køre langt på literen. Han kører i bil til arbejde i Hadsten, der ligger 18 km væk. Hvis han skulle tage det offentlige, ville han skulle via Århus, da der ikke går nogen offentlig transport på tværs. Det ville tage halvanden time hver vej, hvorimod det kun tager 20 minutter i bil. Hun tager bussen til sit arbejde i Århus. Der er ca. 12 km, og det tager tre kvarter hver vej. Ellers bruger de bilen til at handle ind i, transportere børn til diverse ting samt køre på familiebesøg. Det yngste barn tager bussen til skole. De tænker ikke så meget over, hvad de bruger bilen til. I Andelssamfundet er der en delebilsordning, men det er ikke noget, de har overvejet, da de bruger bilen hver dag. Hvis de blev medlem, ville det blive nummer to bil, hvilket ikke er særligt miljøvenligt. Familien har ikke givet oplysninger om ferier. Vand Familien bruger 86 m 3 vand om året. De tænker meget over at spare på vandet, og vandbesparende foranstaltninger blev inkluderet i konstruktionen af huset. Det varme vand bliver om vinteren opvarmet med fjernvarme og om sommeren med solvarme, hvilket betyder, at der ikke er særlig meget varmt vand, og at man derfor kun kan tage korte bade. Endvidere har de sparevandhaner og -brusere. De fylder opvaskemaskinen op før den bliver startet, og de har en miljøvenlig vaskemaskine med vandbesparende programmer. Da huset blev bygget, var det med multtoilet, som slet ikke bruger vandskyl. De nedlagde dog multtoilettet, fordi det var for stort et arbejde og de ikke kunne finde løsninger på de relaterede problemer, f.eks. at der kom bananfluer i huset. Alt arbejde med at få kørt urinen ud på pilemarken og efterkomposteringen skulle gøres i fritiden. Det kunne være svært at få hverdagen til at hænge sammen, så efter at have arbejdet med at finde på løsninger i 6 år fik de et almindeligt lavtskyllende toilet. Her ville det have været rart, hvis der havde været lidt opbakning fra det offentlige omkring at forske i at finde en løsning på multtoilet problemet. Hvis der havde været det, ville de stadig have haft multtoilet. Andet Manden synes at opbakningen til at tænke anderledes og eksperimenterende mangler i det brede samfund. Dog er en af de spændende effekter af Hjortshøj Andelssamfund, at den bæredygtige byggemåde er overført til de almene boliger, hvor de bæredygtige byggemetoder er blevet industrialiserede. For ti år siden var der stor interesse fra forskellige boligforeninger. De kom og så, hvorledes man kunne bygge, så man i det daglige forbrug kunne spare på el, varme og vand, men interessen er forsvundet. Det folkelige engagement og ansvar er gledet tilbage på de offentlige institutioner. Det er besynderligt under en liberal regering. Folkelighedens fokus er flyttet til friværdi og forbrug. Familiens forbrug af el, varme, transport og vand Forbrug CO 2 -udledning El 4.500 kwh/år 2,5 ton Varme Biofjernvarme: 7,0 MWh/år. Giver 0 t (CO 2 -neutralt)* 0,0 ton Brænde: 1-2 rm. Giver 0 t (CO 2 -neutralt)* 0,0 ton Transport Bil: (Peugeot), energiklasse D, 14,0 km/l. Kører 15.000 km/år. 2,6 ton Bus: 24 km/dag x 220 dage = 5.280 km/år. 0,3 ton Vand 86 m 3 /år = 21,5 m 3 /pers./år (4 pers. i husstand) I alt 5,4 ton *Hvor varmekilden udgøres af biobrændsler er CO 2 -udledningen sat til 0 jf. diskussion i afsnit Udledning af CO 2 og beregningsmetoder. 19
Case 3 Passivhus i Ebeltoft 20 Familien Dahl og Langenkamp og deres to børn på 2 og 6 år bor i et nyopført passivhus i udkanten af Ebeltoft. De er begge arkitekter. Hun arbejder mest som billedkunstner. Han har gennem længere tid beskæftiget sig med lavenergibyggeri og har for nylig oprettet egen tegnestue som Danmarks hidtil eneste passivhuscertificerede arkitekt. Det lå derfor lige for selv at tegne og opføre sin egen energirigtige drømmebolig. Da huset stod færdigt i foråret 2008 flyttede familien ind fra deres rækkehus i Århus og har nu mere end et års erfaring med det nye hus. Huset, der er i ét plan på 170 m 2, ligger i udkanten af et villaområde med udsigt til åbne arealer, skov og hav. Til huset hører desuden garage og teknikrum på 60 m 2. Udefra ligner det et helt almindeligt moderne parcelhus med fladt tag, træbeklædning og store vinduespartier. Indretningen af huset er også almindelig med stue, køkken, værelser og baderum. Entre, bryggers og garage er uopvarmede rum. Det særlige ved passivhuset er, at varmeforbruget ifølge standarden årligt ikke må overstige 15 kwh netto pr. m 2 (hvor et almindeligt parcelhus bruger omkring 100 kwh netto pr. m 2 pr. år). Med så lille et varmeforbrug har huset derfor ikke behov for noget varmeanlæg. Familiens forskellige aktiviteter som madlavning, belysning og brug af elektriske apparater foruden ventilationssystemet er nok til at opvarme huset. Det kræver en særligt god isolering, og at huset er helt tæt og uden steder, hvor kulde kan trænge gennem konstruktionen (kuldebroer). Vinduerne er lavenergiruder med 3 lag glas og ventilationssystemet har en særligt effektiv varmegenvinding, så den varme udblæsningsluft forvarmer indsugningsluften. Det betyder også noget, at husets store glasparti er placeret optimalt i forhold til solen af hensyn til størst mulig passiv opvarmning. Her er familien dog gået lidt på kompromis for at få den bedste udsigt over naturarealerne fra stuen og terrassen. Den tykke isolering (60 cm i gulv og loft og 42 cm i vægge) og tætheden gør, at huset overalt føles behageligt varmt og uden træk. Om sommeren kan huset dog let blive overophedet. Alle vinduer er derfor forsynet med udvendige persienner, der afskærmer vinduerne for sollys, men samtidig slipper lys ind. Ventilationsanlægget sørger automatisk for, at luften fornys tre gange i timen gennem filtre, der renser for pollen, lugt og forurening. Det medvirker også til et sundt indeklima. Familien fortæller, at deres ældste søn led af astma før de flyttede ind, men det er nu forsvundet. Huset er på taget forsynet med solfangere til varmt brugsvand. Det var også inde i planerne at lave regnvandsopsamling. Men regnvandstanken blev sparet væk. Det har familien fortrudt, men den kan heldigvis let etableres. Familien er også i gang med at undersøge mulighederne for solceller, så huset fremover måske kan blive et energi+ hus, det vil sige producere mere energi, end det forbruger. El Familiens elforbrug har det første år i passivhuset været på 4.500 kwh. Forbruget omfatter også driften af ventilationsanlægget. Desuden er solfangeranlægget forsynet med en elpatron, der opvarmer vandet, hvis solen ikke kan produceres varmt vand nok. Ved projekteringen af passivhuset har Olav Langenkamp naturligvis også fokuseret på et lavt elforbrug til husets øvrige funktioner, og familien er meget opmærksom på elforbruget i hverdagen. Alle hvidevarer er energibesparende og al belysning er sparepærer eller -spots. Der er ikke lavet havebelysning, og der er installeret