PwC s bankseminar Middelfart, 26. november 2015 Jesper Berg

Transkript

1 PwC s bankseminar 2015 Middelfart, 26. november 2015 Jesper Berg

2 Agenda Seneste udvikling Indtjening Nedskrivninger Kapitalforhold Tilsyn i gode tider Boligmarkedet og best practices Nye regler på kreditområdet Tilsynsdiamanten Landbrug og lån i landdistrikter Regulering Søjle II krav Solvensbehovsvejledningen LCR Genopretningsplaner Afvikling og NEP-krav Ny regnskabsstandard IFRS 9 2

3 Den danske finansielle sektor Bank- og realkreditsektoren udgør en meget stor del af den finansielle sektor i Danmark Udtryk for, at kapitalmarkederne spiller en relativt mindre rolle for ekstern finansiering i Danmark Samlede aktiver i mia. kr. Aktiver i forhold til BNP Banksektoren % Realkreditsektoren % Livsforsikrings- og pensionssektoren % Investeringsforeninger % Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet 3

4 Struktur i den danske finansielle sektor Penge- og realkreditinstitutter Ikke-finansielle selskaber Aktiver Passiver Aktiver Passiver Indlån 37% 173% 13% 0% Obligationer 68% 178% 7% 10% Udlån 301% 31% 44% 104% Aktier o.l. 15% 22% 125% 233% Andre 26% 28% 26% 21% Offentlige myndigheder Husholdninger Aktiver Passiver Aktiver Passiver Indlån 12% 1% 50% 0% Obligationer 8% 46% 4% 0% Udlån 14% 13% 0% 127% Aktier o.l. 22% 0% 65% 0% Andre 7% 7% 152% 11% = obligationer = Indlån og udlån Pension og livsforsikring Danmarks Nationalbank Aktiver Passiver Aktiver Passiver Indlån 5% 0% 9% 27% Obligationer 70% 0% 15% 17% Udlån 2% 7% 1% 6% Aktier o.l. 83% 11% 0% 4% Andre 14% 157% 2% 1% Investeringsforeninger Resten af verden Aktiver Passiver Aktiver Passiver Indlån 6% 0% 60% 33% Obligationer 62% 0% 80% 76% Udlån 7% 16% 24% 52% Aktier o.l. 166% 178% 80% 115% Andre 11% 9% 20% 24% 4

5 Banksektorens størrelse i EU og USA Banksektoren i EU og Danmark er betydeligt større end banksektoren i USA Afspejler forskelle i den finansielle struktur USA Banksektor 86 pct. af BNP BNP EU BNP Banksektor 357 pct. af BNP 5

6 Forskelle i den finansielle struktur Den amerikanske model Banker Opsparing Kapitalmarkeder Låntagere Den europæiske model Opsparing Banker Låntagere Den danske model Opsparing Pension, livsforsikring, investeringsforeninger Banker og realkredit Låntagere 6

7 Positive regnskabsresultater for pengeinstitutterne 7

8 Pengeinstitutternes basisindtjening på rette vej Mia. kr. og nedskrivningerne falder 8

9 Pengeinstitutternes udlån fortsætter med at falde. mens realkreditlån og bank garantier er stigende 9

10 De lave renter presser pengeinstitutternes indtjening Mia. kr. 10

11 Svagt faldende nettorenteindtægter for pengeinstitutterne Mia. kr. 11

12 men stigende nettogebyrindtægter Mia. kr. 12

13 Pengeinstitutternes egenkapitalforrentning vs. risikofrie rente 13

14 Pengeinstitutternes CET1 og solvensprocent Pengeinstitutternes CET1 andel er styrket 14

15 Udbyttebetalinger Egenkapitalens forrentning (ROE) Lav risikofri rente, ingen indtjening på indlån giver helt naturligt lave ROE. Øget kapitalisering, giver lavere risiko for aktionærer og skal dermed også give lavere ROE Udbytte Med en mere almindelig udlånsvækst på bare 5 procent, kan der ikke udbetales 75 procent af overskuddet, hvis kapitaliseringen skal opretholdes. Hvis egenkapitalforrentningen er 12 pct. og udbyttebetalingen er 75 pct., vil egenkapitalen vokse med 3 pct., men da udlånsvæksten er 5 pct., vil solvensprocenten falde år efter år. Man skal passe på med at give markedet for høje forventninger til ROE og udbytte. Vigtigt at opbygge kapitalreserver i gode tider 15

16 Kapitalopbygning i gode tider Procent 3,0 Bankers kredittab (nedskrivninger på udlån) ,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 Kommer der 7 fede år, vil vi presse på for forsigtighed Der skal også være noget at tære på i de 7 magre år 16

17 Tilsyn i gode tider Potentielle risici for at modgå indtjeningspres: Kompromis med udlånsstandarder for at opnå vækst Større risici på andre aktiviteter fx aktieinvesteringer Nye risici: Alternative investeringer, fx højrente obligationer med svært vurderebare risici. Tilsynsmæssig indsats: Boliglån Likviditet i erhvervsejendomme Tilsynsdiamanten 17

18 Boligpriserne i hele landet stiger kraftigt Enfamiliehuse Ejerlejligheder Gennemsnit 2006: indeks=100 Udlånet følger med i de større byer 18

19 Belåning af boliger i vækstområder Undersøgelse af 16 pengeinstitutters belåning af ejer- og andelsboliger i København og Aarhus Baggrund: Betydelige prisstigninger i disse byer Lavt renteniveau Kan kunderne modstå rentestigning og prisfald? Spørgsmål til institutterne: Gennemførte eller planlagte ændringer i kreditpolitik eller forretningsgange, der tager højde for en mulig større risiko ved finansiering af boliger i København og Aarhus Udviklingen i udlånsomfanget i dette segment 19

20 7 best practices Generelt i alle områder: Det forsigtige institut: vurderer tilstrækkeligheden af rådighedsbeløbet for den enkelte kunde, uanset om instituttets minimumskrav til rådighedsbeløb er opfyldt tager ved belåning af andelsboliger stilling til andelsboligforeningens økonomi stilling til ejendommens tilstand højde for huslejestigninger som følge af ophør af afdragsfrihed på foreningens gæld højde for allerede varslede husleje stigninger højde for potentielle huslejestigninger som følge af vedligeholdelse stilling til kundens livsløbsfase (tilstrækkeligt rådighedsbeløb) 20

21 7 best practices, fortsat og yderligere i områder med store prisstigninger: beregner og vurderer tilstrækkeligheden af rådighedsbeløbet ud fra en stresset rente Vurdering af rådighedsbeløb ved valg af variabel rente skal ske ud fra en fast rente, der er 1 pct. point højere end den aktuelle faste rente, dog min. 4 pct. og med afvikling over højst 30 år. tager højde for, om en køber af en andelsbolig kan tåle en stigning i boligydelsen, hvis renten på andelsbolig-foreningens gæld skulle stige Andelsboligforeningens gæld stresses med en fast rente, der er 1 pct. point højere end den aktuelle faste rente, dog min. 4 pct. Ved beregning af kundens rådighedsbeløb tages der højde for kundens andel af rentedifferencen ift. den faktiske rente. 21

22 7 best practices, fortsat stiller krav om afvikling af gæld, når kunder har negativ formue Afvikle gæld ud fra ydelse, der svarer til en afvikling over maks. 30 år med fast rente. Besparelse ved evt. afdragsfrihed eller variabel rente anvendes fuldt ud til afvikling af anden gæld. Tilstræbe positiv formue indenfor maks. 5 år. stiller krav om robusthed, når gældsfaktoren er høj Kunder med gearing af boliggælden på mellem 4 og 5 gange husstandsindkomsten skal have positiv formue, selv i tilfælde af et fald på 10 pct. i boligens værdi. Kunder med en gearing over 5 skal have positiv formue, selv i tilfælde af et fald på 25 pct. i boligens værdi. Kunder med fast job som har fast rente og afdrag på realkreditgælden stiller skærpede krav til kunders økonomi, når kunden indgår aftale om køb af en bolig, før den gamle bolig er solgt Kunden skal kunne betale renter og afdrag på begge boliger i min. 6 måneder. 22

23 Nye regler på kreditområdet Nye regler på vej i ledelsesbekendtgørelsens bilag 1: Belåning af erhvervsejendomme med positiv likviditet Kunders rentefølsomhed Udspringer af Rangvid-udvalgets arbejde og tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter Afspejler eksisterende kreditvurdering og kreditstyring i de fleste institutter Kan dog for nogle institutter bidrage til at skærpe opmærksomheden Forventet ikrafttræden 1. januar

24 Belåning af ejendomme med positiv likviditet Nærmere anvisninger for, hvordan kreditbeslutninger baseres på robustheden af kundens fremtidige indtjening og likviditet Som udgangspunkt kan der ikke belånes udlejningsejendomme, der ikke genererer positiv likviditet skal ske ud fra traditionel fast forrentet finansiering med afvikling kun likviditeten i den belånte ejendom I særlige tilfælde kan det fraviges, hvis belåningen er kreditmæssig forsvarlig Bilag 1 indeholder retningslinjer for, hvilke kompenserede krav og foranstaltninger forretningsgange almindeligvis vil skulle indeholde 24

25 Belåning af ejendomme med positiv likviditet, fortsat Ledelsesbekendtgørelsen har været i præhøring hos branchen, og Finanstilsynet har imødekommet en række bemærkninger Præciseret at reglerne omfatter ejendomme, hvor låntagers hensigt med ejendommen hovedsageligt er udlejning til koncerneksterne parter Opblødning af kravene til kompenserende krav og foranstaltninger. Fx er krav om dokumentation ændret til krav om sandsynliggørelse. Kravet om opnåelse af positiv likviditet indenfor 3 år er fastholdt. Muligt at anvende bagatelgrænser 25

26 Kunders rentefølsomhed Kreditpolitikken skal indeholde grænser for den ønskede renterisiko på forskellige kundegrupper Vigtigt ledelses- og styringsværktøj til at identificere kunder, som er særlig sårbare over for renteændringer, særligt vigtigt i et lavrentemiljø Input til vurdering af instituttets produktudbud og prisstruktur Op til det enkelte institut at gruppere sine erhvervskunder at overveje, hvilke risici der er relevante at tage stilling til i forbindelse med refinansiering af rentetilpasningslån eller udløb af renteswaps Ved manglende oplysninger må instituttet vurdere, hvilke kunder det er vigtigt at indhente yderligere oplysninger for 26

27 Tilsynsdiamanten kommende ændringer Tilsynsdiamanten i dag: Store eksp. < 125 pct. Funding-ratio < 1 Udlånsvækst < 20 pct. Ejendomseksp. < 25 pct. Likviditetsoverdækning > 50 pct. Nyt pejlemærke for store eksponering ændres pr. 1. januar 2018 Nyt pejlemærke for likviditetsoverdækning baseres på LCR, når 152- kravet udfases Nyt pejlemærke for funding, afventer større klarhed om kommende EUkrav 27

28 Tilsynsdiamant - nyt pejlemærke for store eksponeringer Sum (SE20)/CET1 < grænseværdi 20 største eksponeringer - uanset størrelse i forhold til kapitalgrundlag opgørelse ift. CET1 Baseres på CRR-opgørelse af eksponeringer - Dog med følgende justering: Eksponeringer mod institutter under tilsyn af EU-tilsynsmyndighed medregnes ikke Eksponeringer mod fællesejede data-centraler medregnes ikke Videreførsel af 3 mio. kr. bagatelgrænse 28

29 12 institutter overskred pejlemærket Nogle af dem har også andre udfordringer 29

30 Landbruget er økonomisk trængt Forringede driftsresultater og høje gældsprocenter (heltidsbedrifter inkl. mink) kr Driftsresultat Soliditetsgrad 25 % 24 % 23 % 22 % Gældsprocent 66,1 % 65 % 67,6 % 68 % Kilde: SEGES, skøn september 2015, inkl. minkavlere Stor spredning mellem heltidsbedrifterne negativt resultat for den dårligste tredjedel og gennemsnittet i 2015 (ekskl. Mink) * 2015* 2016* Kilde: SEGES, skøn september 2015, ekskl. minkavlere Der forventes et fald i driftsresultaterne for

31 Ændring af nedskrivningsregler for landbrug Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser for så vidt angår landbrugskunder. Ændringen blev fremsat i lyset af de store økonomiske vanskeligheder, som en række landmænd befinder sig i. Vejledningen er suppleret med retningslinjer for akkordløsninger til landbruget og konvertering af dele af landmandens gæld til ansvarlig kapital, hvorefter der ikke indtræder OIV for den tilbageværende eksponering. Rekonstruerede eksponeringer vil ikke være omfattet af OIV, og der vil derfor ikke skulle foretages en nedskrivningsberegning. Der skal nedskrives på den del af den oprindelige eksponering, som landmanden ikke har økonomi til at klare. Ændringen indebærer, at omfanget af landbrugseksponeringer med OIV reduceres og afspejler dermed, at der for konkrete landbrug er fundet løsninger, som vurderes at være økonomisk holdbare. Vejledningen blev offentliggjort i oktober

32 Finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikter Udvalg om Finansiering Af Boliger og Erhvervsejendomme i Landdistrikter har undersøgt reguleringens betydning for finansiering i landdistrikter Manglende finansiering i landdistrikter skyldes de realøkonomiske forhold og ikke reguleringen af den finansielle sektor Udvalget har undersøgt flere aspekter: 6-måneders reglen for værdiansættelse af fast ejendom Grænser for rådighedsbeløb Tilsynsdiamanten Finanstilsynet vil sende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af 6- måneders reglen og vejledning om rådighedsbeløbets betydning for bonitetsvurdering af kunder i høring Finanstilsynet finder ikke, at det reviderede pejlemærke for store eksponeringer i tilsynsdiamanten påvirker mindre virksomheders adgang til finansiering Sektoren bør overveje at justere i det eksisterende produktsortiment for at imødekomme lånebehov og risici 32

33 Krav til kapitalelementer under søjle II Det fremgår af EBAs retningslinjer, at tilsynsmyndighederne bør fastsætte et krav til sammensætningen af kapitalkvaliteten til dækning af det individuelle solvenstillæg ud fra følgende anvisning: Minimum 56 pct. dækkes af egentlig kernekapital. Minimum 75 pct. dækkes af egentlig eller hybrid kernekapital. De resterende 25 pct. kan dækkes af supplerende kapital eller kernekapital eller egentlig kernekapital. Erhvervs- og vækstministeren vil fremsætte forslag til ændring af FiL, hvormed der bl.a. foreslås gennemførelse af den del af EBAs retningslinje, der vedrører krav til kapitalelementer under sølje II. Overgangsordning: Institutter der har udstedt anden regulatorisk kapital med fx høj trigger inden 31. december 2015, har i 6 år efter lovens ikrafttræden mulighed for at anvende denne kapital til dækning af kravet om 56 pct. egentlig kernekapital. De nærmere regler vil blive udformet i en bekendtgørelse, der forventes at træde i kraft samtidig med loven den 1. januar

34 Ændring af solvensbehovsvejledningen Ændring af Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter. Præcisering af reglerne om kapitaltillæg for kapitalinstrumenter, der inden for det kommende år ikke længere kan medregnes i kapitalgrundlaget. Tillæg hvis der er risiko for, at overdækningen vil falde som følge af manglende mulighed for at erstatte med ny kapital. Justeringer på markedsrisikoområdet Ved en aktieeksponering i handelsbeholdningen på over 5 % af kernekapitalen skal aktierisikoeksponeringen og aktiekoncentrationer i handelsbeholdningen analyseres og vurderes for eventuelle kapitaltillæg. Anvendelse af rentegulv på -1 pct. Krav om indberetning af kreditpolitik med ændringsmarkør. 34

35 Nu gælder LCR Alle institutter overholder LCR-kravet på baggrund af opgørelsen pr. 31. oktober Kravet indfases gradvist for ikke-sifi institutter med 60 pct. 1. oktober 2015, 70 pct. 1. januar 2016, 80 pct. 1. januar 2017 og 100 pct. 1. januar SIFI institutter skal pr. 1. oktober 2015 opfylde LCR-kravet med 100 pct., og er fritaget fra at opfylde det gamle 152 krav efter 1. oktober For at sikre sig en god risikostyring vil det i en periode dog være hensigtsmæssigt også at styre efter 152, selvom instituttet skulle være fritaget for kravet efter 152. Hermed sikrer institutterne en gradvis og hensigtsmæssig overgang til risikostyring efter LCR-kravet. Næste skridt: tilpasning af risikostyringen til LCR Politikker, forretningsgange, intern rapportering mv. Revideret vejledning om risikostyring på likviditetsområdet er offentliggjort. Beskrivelsen af LCR er blevet uddybet i denne vejledning. 35

36 LCR- ultimo oktober institutter med LCR under 100 pct., 33 institutter med LCR over 400 pct. 36

37 Baselkomiteens forslag - kreditrisiko og IRB gulvkrav Standardmetoden forfines risikovægten bestemmes ud fra risikofaktorer for en række eksponeringstyper IRB gulvkrav baseres på den nye standardmetode. Overvejelser om separate gulvkrav for kredit- markeds- og operationel risiko, samt eksponeringsklasser. Gulvet formuleres måske som et gulv for de risikovægtede eksponeringer Konsekvenserne vil afhænge af den endelige kalibrering af standardmetoden for kreditrisiko og gulvkravet (i dag 80 pct. af Basel I risikovægtning) QIS-øvelse i gang - revideret forslag ventes i 2016 Hvis gulvkrav indføres i EU som et gulv for de risikovægtede eksponeringer, kan det betyde, at det kombinerede kapitalbufferkrav skal fastsættes ud fra gulvet for de risikovægtede eksponeringer og lægges oven på IRB-gulvkravet. 37

38 Mulig effekt af implementering af nyt IRB-gulv Eksempel på effekt af gulv under de risikovægtede eksponeringer Pct. af REA Nuværende krav Solvenskrav inkl. buffere Basel I-gulv (80 pct.) Nyt krav Kapitalkrav inkl. buffere Kapitalgrundlag Basel I gulv Søjle 2 Nyt gulv Buffer Et skifte til gulv under de risikovægtede eksponeringer kan få betydning for flere danske IRBinstitutter, da bufferkravet beregnes på grundlag af gulv bufferne lægges oven på kapitalkrav beregnet på grundlag af gulv Det kan illustreres med et simpelt regneeksempel, hvor Bufferkravet, beregnet på grundlag af nuværende gulv, lægges oven på det nuværende Basel I-gulv For tre ud af fem IRB-institutter i gruppe 1 vil kapitalkravet stige. En gennemsnitlig stigning i omegnen af 5 pct. af REA. 38

39 Hvad med nævneren og IRB modeller Høje kapitalkrav incitament til optimering af REA Forskelle i REA bør adresseres Bør være baseret på de faktiske forskelle i risici Finanstilsynet: Tror på IRB modeller men vil fortsat have et skeptisk syn på ændringer vedrørende IRB, som kan være medvirkende årsag til betydelige reduktioner i REA. 39

40 Genopretningsplaner regler og formål Nyt regelsæt på plads Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I Vejledning om udarbejdelse af genopretningsplaner udstedt EBA-RTS specificerer kravene til indholdet Genopretningsplaner er først og fremmest et internt styringsværktøj i såvel almindelige tider, som i krisesituationer Genopretningsplaner skal sikre, at: virksomheden selv har værktøjer til at identificere og reagere overfor potentielle problemer færre virksomheder afvikles Staten ikke ender med at bære tab 40

41 Genopretningsplaner den gode plan Finanstilsynets fokus: Operationelle planer frem for regeloverholdelse Ledelsesværktøj og del af virksomhedens risikostyring Genopretningsplanen afspejler virksomhedens risici og beskriver mulige genopretningstiltag Indikatorer sat så virksomheden selv kan nå at reagere Identifikation af risici og mulige tiltag i stress-scenarier Behov for forskellige scenarier, da virksomhedens risici og mulige tiltag ikke vil være de samme Derfor krav om scenarier, der dækker: Systemiske begivenheder Idiosynkratiske begivenheder Kombinerede scenarier 41

42 Baggrund nye fokusområder i afviklingsplanlægningen Nye fokusområder Afviklingsplaner og videreførelse af kritiske funktioner NEP-krav Afviklingshindringer 42

43 Principper for afvikling Principper for foretrukken afviklingsstrategi Ingen pengeinstitutter skal gå konkurs de kritiske funktioner skal videreføres Indskyderne skal have adgang til deres bankforretninger mandag morgen NEP Tab ved afvikling eller restrukturering skal primært bæres af institutterne selv (dvs. ejere og indehavere af nedskrivningsegnede passiver) ikke staten Ikke-SIFI institutter: Kontrol over institutter, der er levedygtige efter restrukturering, skal hurtigst overdrages til de kreditorer, som er blevet ejere Andre institutter skal i størst muligt omfang sælges til andre institutter SIFI institutter: Restruktureres og sendes tilbage på markedet 43

44 Fastlæggelse af NEP-krav NEP-kravet skal fastlægges ud fra afviklingsstrategien og ud fra en kommende level 2 forordning fra EU-Kommissionen NEP-kravet fastsættes ud fra de førnævnte principper for afvikling der skal være tilstrækkeligt kapital i hvert institut og i det finansielle system til at bære tab NEP-kravet fastsættes ud fra instituttets forhold, for eksempel forretningsmodel sammenlignelige institutter vil få fastlagt NEP-krav efter ensartede principper Finanstilsynet træffer en konkret afgørelse Mulighed for indfasning i op til 4 år, ifølge EBAs udkast til RTS om MREL 44

45 Ny regnskabsstandard IFRS9 Den eksisterende nedskrivningsmodel med nedskrivninger ved indtrufne tab incurred losses blev som følge af den finansielle krise kritiseret for at nedskrivninger blev konstateret for sent og ikke var store nok ( To little to late ). IASB og FASB blev derfor opfordret af G20 og The Financial Crisis Advisory Group (FCAG) m.fl. til at udvikle en anden model, der var mere fremadskuende og som reflekterede forventede kredittab. Nedskrivningsmodellen går fra indtrufne tab til forventede tab Nye IFRS 9 træder i kraft senest d. 1. januar 2018, men er endnu ikke EUgodkendt. 45

46 Tiderne ændrer sig tilsynsopgaven er den samme Finanstilsynets rolle er at være vagthund vi skal være kritiske Kommer der 7 fede år, vil vi presse på for forsigtighed Der skal også være noget at tære på i de 7 magre år 46

47 Fremtidigt tilsyn - strategiske overvejelser Politisk og økonomisk er billedet mere diffust end tidligere Stor usikkerhed om den økonomiske udvikling Teknologisk udvikling udfordrer forretningsmodellerne Internationalisering Forandringernes hastighed fordrer et mere agilt tilsyn Justeret strategi forventes klar i 1. halvdel af