Dette 6 semesters bachelorprojekt: Disney prinsessers indvirkning på kvinders kønsopfattelse er udarbejdet af Line Vestergaard Olsen.

Transkript

1 Dette 6 semesters bachelorprojekt: Disney prinsessers indvirkning på kvinders kønsopfattelse er udarbejdet af Line Vestergaard Olsen. Projektemnet kønssocialisering er valgt ud fra egen interesse og er derfor ikke pålagt en bestemt temaramme. Indenfor kønssocialisering er det mediernes påvirkning via Disney film som undersøges. Jeg vil gerne takke min vejleder Betina Wolfgang Rennison for konstruktiv god vejledning og de interviewede informanter. Uden jer var udarbejdelsen af dette projekt ikke muligt. De anvendte bilag kan findes på de sidste sider eller på vedlagte CD-rom. God læselyst! 1

2 Abstract The problem In this qualitative project the effects that Disney princesses has had on women who grew up watching these movies is examined, with regard to their gender perception. Initially the issue is presented as children s fascination of princesses which causes them to dress and play with toys depicting Disney princesses. It is determined that the popularity of Disney stems from USA s strong position in the media. Furthermore, together with Danish children s increased TV consumption gives the media a huge impact on children s everyday life. The Disney princesses are divided into three era s: The Classic, The Renaissance and The Modern. The princesses of The Renaissance are the main focus in this project. The issue has been touched by different bloggers as well as several Youtube videos. On top of that results of professionals such as Kirsten Drotner, Annalee R. Ward and Amy Davis are discussed. Each of these individuals has highlighted the issues through both movie- and child analyzes. However, no one has researched the exact connection that may occur between the princesses and women s gender perception. As a result of their perspectives the following thesis is defined: How does the stereotype of the Disney Princesses affect women who grew up watching them?. On this basis, it is the impact on the subjects perception of appearance, behavior and love that will be examined. Therefore, the stated topics will be the foundation of both analyzes as well. Gender is considered as something sensitive and changeable so it is through this the social gender is seen not the biological. Because of this basic assumption, the project is built around a social constructivist and hermeneutic perspective. Gender is considered as a social construct which becomes incorporated into the individuals according to the way they are handled through the perception of the field. Methods and theories Methodically this research will take form from Disney movies and an interview analysis. From the movies the gender perception of the princesses will be compared with the gender perception the informants has. The interviews are from two focus-group interviews with five informants in each group, and they are to discuss the three main topics: Appearance, Behavior and Love. All the informants are in the age group of years old because they were all kids when the Renaissance princesses appeared. The link between the princesses roles and the informants gender perception will be paired via John B Thompson media theory where the focus is mediated quasi-interaction (The media-characters effect on the viewers). In addition to that the princesses and the informants gender perception and views are analyzed using Pierre Bourdieus Conceptual appliance : Capital, Habitus, and the masculine dominance. These notions give an understanding of why the princesses and the informants behave as they do. To expand the 2

3 notion Capital, Catherine Hakims Erotic capital is used because it gives an understanding of the princesses appear, the women s opinions about appearance and how it is used. Furthermore, in addition to Pierre Bourdieu, Candace West and Don H. Zimmermans theory Doing gender is used to clarify the way the princesses and the informants proves themselves through social interaction. The analyzes result in different connections both in terms of appearance, behavior and perception of love is concluded that Disney princesses, as a result of mediated quasi-interaction has an amplifying effect on female genital perception. That consists of a constructed ideal woman with flawless appearance, containing perfect skin, slender female form, long lashes and hair. The results Continuously, there is a consistency in behaviors such as being loving, understanding and flirty. Love is main focus in most of the selected Disney films and that is why it is such a big part of the princesses gender representations. This focus on love share the informants and that could be result of growing up watching these films, and hereby the term Princess wedding also appeared. It is important according to the informants that if you want to live up to the ideal woman, you have to be in possession of high erotic capital compared to the male gender. These elements could be applied as a manipulation tool, and hereby it is concluded that the masculine dominance is under development. Outwardly, the women are trying to live up to this glamorous images which they incur some behaviors exclusively for man's sake. It arises from an intellectual game where women are known to be able to manipulate men through these benefits. There has been a development from the Renaissance princesses and those that have been added since. The new princesses breaks all gender patterns in their own way, but still retains some of the current tendencies. Today's girls are still affected by some of these gender stereotypes, but the view constantly reproduces through the development which is constantly progressing - Women are viewed lesser as a stereotype. Disney Princesses is an active part of the structure of the female sex, which they have a multiplier effect on the standards that already exist in the society. Simultaneously they reproduce the trains of thoughts as the media gets stronger and have a more dominant impact on the lives of individuals in late modern society. Altogether, affect their view of the world. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: INTRODUKTION TIL PROBLEMET... 7 NÅR FIKTIVE FILMPRINSESSER SKABER VIRKELIGHED... 7 DISNEY MEDIET... 8 DISNEYS UDVIKLING... 9 Disney prinsesserne... 9 De tre Disney perioder Disney film - uskyldig underholdning? PROBLEMSTILLINGENS RELEVANS PROBLEMFORMULERING Afgrænsning KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORI OG METODE...18 VIDENSKABSTEORI Socialkonstruktivismen Hermeneutik METODE Film empirien Interview empiren Fokusgruppe interview Semi-strukturert interview Udvælgelse af informanter Informanterne Transskribering Operationalisering Etiske overvejelser Projektets kvalitetskriterier KAPITEL 3: TEORI...28 PIERRE BOURDIEU Teoripræsentation Kapital Habitus Den Maskuline dominans Erotisk kapital Bourdieus og Hakims relevans for projektet CANDACE WEST OG DON H. ZIMMERMAN Teoripræsentation West og Zimmermans relevans for projektet JOHN B. THOMPSON Teoripræsentation Thompson relevans for projektet KAPITEL 4: FILMANALYSE...35 UDSEENDE

5 Ariel Belle Jasmin Pocahontas Mulan Teoretisk perspektiv på prinsessernes udseende PRINSESSERNES ADFÆRD Ariel Belle Jasmin Jasmin har samme adfærd som de to andre prinsesse hvoraf nogle kommer mere til udtryk ved at være mere flirtende, forførende og selvsikker. Hendes naivitet illustreres, som Davis beskriver det. i form af: her innocence of the world outside the palace (Davis,2009: 183). Dog udviser hun ikke ligeså stor tegn på dette som de tidligere prinsesser Pocahontas Mulan Teoretisk perspektiv på prinsessernes adfærd KÆRLIGHEDSOPFATTELSE Ariel Belle Jasmin Pocahontas Mulan Teoretiske perspektiver på kærlighedsopfattelse DELKONKLUSION KAPITEL 5: INTERVIEWANALYSE...49 UDSEENDE Hår Kroppen Ansigtet Beklædning Sammenkobling til prinsesserne ADFÆRD Den bløde kvinde Mændenes indvirkning på kvindelig adfærd Sammenkobling til prinsesserne KÆRLIGHEDSOPFATTELSE Kærlighedens betydning Ønsket om den aktive helt Udseendets betydning i kærlighedsrelation Sammenkobling til prinsesserne DELKONKLUSION KØNSKONSTRUKTIONER I DE NYE FILM KAPITEL 6: KONKLUSION...67 BILAG 1... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG 2... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 5

6 BILAG 3... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG 4... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 6

7 Kapitel 1: Introduktion til problemet Når fiktive filmprinsesser skaber virkelighed Disney s influence in society is powerful. It can shape the way children think about who they are and who they should be (Ward,2002: 5). Children grow into adults, who are fond of Disney because it shaped the way they think about the world (Powers citeret i Ward,2002: 2). Fastelavn er en tid, hvor børn klæder sig ud som figurer, der fascinerer dem. En tendens ved denne begivenhed er, at nogle af de dominerende kostumer for piger er Disney Prinsesser. Grunden til at pigerne kender disse prinsesser må formodes at være fordi de har set filmene hvor disse deltager og købt alt det merchandise, der følger med. Dette illustreres eksempelvis via de mange facebookbilleder forældre og de nærmeste offentliggøre. Da disse kostumer ofte udgør kjoler kan en refleksion udspringe i henhold til prinsessernes stereotype kønsfremstillinger. Kan pigernes fascination over prinsesserne betyde, at de fremstår som forbillede for hvordan pigernes kønsopfattelse konstrueres? Det er dette grundlæggende spørgsmål som dette projekt stiller sig. I fokus vil derfor være at undersøge, hvordan disse prinsesser fremstilles i henhold til køn og om piger bliver påvirket af at vokse op med at se filmene. Identitet er i det senmoderne samfund en flydende størrelse og et begreb, som dækker over mange definitioner, alt efter hvilket teoretisk perspektiv man grundfæster sig i. I dette projekt er det et konstruktivistisk blik på kønsidentitet, der anlægges. Og det er en særlig form for kønskonstruktion, som projektet afsøger nemlig den konstruktion, der sker i relation til mediernes påvirkning; særligt films og herunder specifikt Disney films influering på pigers kønskonstruktioner. Generelt kan kønsidentiteten anses som noget foranderligt som i det senmoderne samfund påvirkes ud fra mange sociale arenaer. Den konstrueres igennem en refleksiv proces ud fra spejling af hinanden og fra de sociale kontekster man lever under (Rennison,2012: 11). Alle individer bliver selv sagt født som enten mand eller kvinde. Kønsidentitet indebærer hermed de forskelle som foreligger imellem disse to køn det feminine og det maskuline. Om forskellene udspringer fra medfødte (biologiske køn) eller noget tillært (sociale køn) 7

8 er der uenighed om. Der har dog i feministisk forskning siden 1960 erne blevet påpeget at det er en kombination mellem de to former som udgør et individs kønsidentitet (Johanson,2010: 71). I forhold til det sociale køn peger noget forskning på, at de adfærdsmønstre der anses som feminine og maskuline bliver grundlagt i barndommens socialisering via tre overordnede socialiseringsformer: I hjemmet (primære socialisering), uden for hjemmet (sekundær socialisering) og via medier (tertiære socialisering). Ved den primære socialisering er det den nære omgangskreds, såsom forældre, der er udslagsgivende. Den sekundære er socialisering fra eksempelvis institutioner såsom dagpleje, børnehave og skole (Olsen, 2013: ). Den tertiære kan udspringe fra det større samfundsmæssige kollektiv, hvoraf medierne indgår (Mørch,2009: 83). Og det er præcis denne sidste form for socialisering, som jeg retter blikket mod i dette projekt. I det senmoderne samfund har medierne fået en dominerende rolle i hverdagslivet, bl.a. på grund af den lette tilgængelighed, hvoraf normer for hvordan køn bør agere som henholdsvis mand eller kvinde bliver fremstillet og derfor kan have en socialiserende effekt på individerne (Thompson,2001: 228). Summa summarum: Projektets overordnede tema er kønssociologi og det er den sociale del af kønnet, der ønskes undersøgt ud fra den tertiære socialisering i forhold til Disney prinsessers kønsfremstillinger. Disney mediet Medierne kan generelt hævdes at have indflydelse på de forestillinger som vi har og får om verden og hinanden. Det er særligt børn, der påvirkelige overfor disse fremstillinger (Brejnrod,2009: 30). Figur 1 Danske børn har et højt tv forbrug og figur 1 illustrerer hvordan dette er steget siden 2004 med i alt 40 procent årige danske børn ser i gennemsnit 2 timers tv hver dag. 8

9 I forhold til børnemedier er en af de mest dominerende koncerner Walt Disney og størstedelen af de danske børn vokser op med at se disse film (Drotner,2003:40). Disney show, som er et tv program sendt siden 1992 med små tegnefilm, hvor de klassiske Disney figurer medvirker, samler cirka 40 procent af de danske børn foran tv skærmene hver fredag aften. Udover dette program vises et årligt Disney juleshow d. 24. december hvor næsten en million danskere samles foran fjernsynet i traditionens Figur 2 tro og ser disse Disney klip. I 2004 kom Disney Channel som er en kanal, der konstant sender Disney tv (Heegaard,2011). I 2009 havde de 20 procent af børnenes seertid, hvilket figur 2 illustrerer. Denne udvikling af danske børns tv-vaner gør at mediet får den funktion at være en daglig påvirker. Disneys udvikling Mediekoncernen Disney er opkaldt efter grundlæggeren Walt Elias Disney og startede ud som et lille filmstudie i onklens garage i I 1920 erne fik USA en dominerende rolle på mediemarkedet da landet var en af de første til at producere film og skabte derfor en stigende og vedvarende indflydelse (Den Store Danske). En af de største værker som blev produceret i denne periode var Walt Disneys Snehvide og de syv små dværge fra 1937 (Drotner, 2003: 22). Fra gik pct. af billetsalget i de danske biografer til amerikanske film og I 2012 var 10 ud af 20 film i de danske biografer amerikanske (Danmarks Statistik). Figur 3 illustrerer de amerikanske films popularitet fra , ifølge af antal solgte billetter: Det er denne succes som USA har haft på mediemarkedet, der gør, at Disney er blevet et gigantisk underholdningsapparat for den danske befolkning. Disneys popularitet begyndte altså med filmene, hvor Disney figurerne, herunder prinsesserne stammer fra (Ronald,2008). Figur 3 Disney prinsesserne Disney prinsesserne er et medie franchise, som fremkom i slutningen af 1990 erne hvoraf listen på nuværende tidspunkt består af 13 prinsesser(siofra,2013). I filmene optræder der altid en kvindelig hovedrolle som enten er eller bliver prinsesse. Den eneste undtagelse er Mulan, som hverken er eller bliver prinsesse, men på grund af den popularitet filmen opnåede, anses hun alligevel som en. Et illustrativt eksempel på at det er vanskeligt at slippe af med prinsesse-arketypefiguren. De udgør et stort marked med over merchandise produkter(roald,2013). Disse forhandles eksempelvis i butikken Disney Store i 9

10 København (Drotner,2003:37). Kirsten Drotner, professor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet, siger om dette: I dag er Disney et fænomen med mange facetter. Det startede med tegneserier på tryk, og er i dag også tegnefilm, temaparker, legetøj, tøj og en lang række andre produkter. Tegnefilmene og figurerne er i dag det, der er mest populært (Drotner i Schmiegelow, 2011). Herved får figurerne ikke både socialiserende rolle via filmene men også via legetøjet (Drotner, 2003: 37). De tre Disney perioder Disneyprinssesse-filmene opdeles i forskellige perioder, hvoraf der i dette projekt tages udgangspunkt i disse tre; klassiske periode, renæssance-perioden og moderne periode. Den klassiske periode, jævnfør amerikansk professor i filmstudier Amy M. Davis, indeholder de film, som udkom fra Prinsesserne fra denne periode er; Snehvide, Askepot og Tornerose. Snehvide Askepot Tornerose Nogle fælles karakteristika, ved disse tre prinsesser, indebærer at være søde, taknemlige, uskyldige, smukke og meget passive i forhold til deres skæbne. De drømmer om at blive reddet og elsket af en mand hvilket afslutningsvis sker for dem alle og ender ud i giftemål (Davis,2009: ). Den anden periode Disney renæssancen baseres på en tidsbetegnelse som florerer på nettet, via eksempelvis bloggere. Denne indebærer filmene fra og udgør Disneys mest populære periode både på verdensplan og i Danmark (Kaaber,2012). Prinsesserne fra perioden er: Ariel, Belle, Jasmin, Pocahontas og Mulan. De har mange ligheder til de 10

11 klassiske prinsesser men er dog mere selvstændige, handlekraftige og oprørske (Davis,2009: ). Ariel Belle Jasmin Pocahontas Mulan De nyeste Disney Prinsesse film er ikke blevet tilegnet en decideret tidsbetegnelse endnu, derfor betegnes de i projektet som Den moderne periode fra 1999 og frem til samtiden. Siden renæssancen prinsesserne forekom en mindre nedgang i de ny ankomne films popularitet (Teglgaard,2014). Prinsesserne som er udkommet i denne tidsperiode er: Tiana, Rapunzel og Merida. I 2013 udkom de to nyeste prinsesser; Anna og Elsa i filmen Frost som fik ligeså stor succes som filmene under renæssancen som den bedst sælgende i 15 år (Tabora,2013). Tiana Rapunzel Merida Elsa og Anna Disney film - uskyldig underholdning? Walt Disney anså ikke filmene for at være udelukkende lavet til børn, men nærmere det kvindelige køn, uanset alder. Dette nævner han i følgende citat, hvor han kommenterer filmen Snehvide og de syv små dværge : I feel this sequence would be for the women. After all 80 percent of our audience are women. If we get something they loved it would help because there is a lot of slapstick stuff that women don t like so well. If our characters are cute they ll like them (Disney citeret i Davis, 2009: 110). 11

12 Dog udgør børn og børnefamilier størstedelen af Disney filmenes publikum i dag. Walt Disney mente, at han kun skabte uskyldig underholdning og tog ikke højde for de normer og værdier, som blev fremstillet i filmene (Drotner,2003:98). Foretagne analyser viser, at størstedelen af de heri deltagende, fordelt over 18 lande, synes at Disney filmenes budskaber handler om uskyld, humor, venskab, ærlighed og glæde. Altså uskyldige tematiseringer, hvilket er et vigtigt faktum i promoveringen. Det er altså kvaliteter, som fanger de fleste individer og derved det bredeste publikum (Drotner,2003:15). De får herved funktionen at være moralsk opdragende for børnene hvilket Benjamin Barber, politisk teoretiker og forfatter, pointere i følgende citat: Whether Disney knows it or not, it is buying much more than leisure time. It has a purchase on our values, on how we feel and think and what we think about (Barber citeret i Ward,2002: 3). Herved opstår problematikken i de stereotype fremstillinger, i henhold til eksempelvis køn, som lærer børnene at det er sådan en pige og dreng bør se ud og opføre sig (Bundgaard, 2013). Under Walt Disney lederskab havde størstedelen af de ansatte været mænd, specielt i leder stillingerne. Da Disney renæssancen begyndte, havde dette dog udjævnet sig ikke til at være fuldstændig ligeligt, men der var et langt større udsnit af kvinder (Davis,2003:170). Der er i dag 52 procent kvinder ansat ved Disney koncernen og heraf 44 procent af lederstillingerne, hvilket figur 4 illustrerer. En tese kunne derfor være at personalesammensætningen i koncernen og Figur 4 særligt den mandelig dominans i ledelsen har afsmittende virkning på Disneys prinsessefilm og deres konstruktion af kvindekønnet. Over 300 ansatte har, i dag, udelukkende med Disney prinsesse markedet at gøre (Roald,2013). Problemstillingens relevans På grund af opfattelsen om, at Disney er et uskyldigt underholdningsmedie har forskningen på området være minimal, indtil for år siden, hvor der herved blev sat spørgsmålstegn ved om Disney er så uskyldig som grundlæggeren påstod (Drotner, 2003:10-11). Hertil pointere Analee R. Ward som er amerikansk forsker indenfor kommunikationsetik: If the children believe that what they see represents true picture of life, then the potential for cultural change and growth is diminished (Ward,2002: 4) Herved er kønsfremstillingerne i filmene blevet anskuet og kritiseret, hvilket eksempelvis illustreres i forskellige youtube videoer, som florerer på nettet: 12

13 Jette Koefod, lektor ved DPU/Aarhus universitet, har forsket i stereotype kønsroller i forhold til børn og udarbejdet rapporten Køn i børnehøjde. I sine observationer i børnehaver så hun en tendens til at mange piger klædte sig ud som prinsesser. Hun finder det væsentligt, at piger ikke præges til at favorisere disse prinsessetendenser (Rasmussen,2010:side). Den danske forfatter Astrid Iversen anser det også som problematisk at piger bliver bombaderet med passive prinsesseforestillinger: Jeg synes, det er et problem, at piger ikke i højere grad bliver præsenteret for nogle forbilleder, der gør en forskel her i verden. (Iversen citeret i Rasmussen,2010) Hun har af denne grund udgivet bogen Øv! Prinsesser er kedelige, hvor de originale eventyr bliver fortalt med prinsesserne i en mere aktiv og selvstændig rolle. Formålet med bogen er derfor at give piger andre karaktertræk at leve op til end dem, som illustreres i de nuværende film og fortællinger (Rasmussen,2010). Jennifer Sibel Newson, som er amerikansk filminstruktør, har udarbejdet en dokumentar, Miss representation, om kvinders generelle repræsentation i medierne, hvoraf hun anser det som problematisk, at kvinders udseende bliver fremvist med så stor betydning og adfærden illustreres som passiv og kærlighedsfokuserende. Emnet bliver belyst af forskellige fagfolk, hvoraf Disney prinsesserne også indgår: Female characters in G [børnefilm] rated movies are just as likely to wear revealing clothing as in R [voksenfilm] rated movies (Geena Davis, Miss representation). Women are brought up to be fundamentally insecure and always looking for the time when that knight on a horse will come and rescue us or provide for us (Lisa Ling, Miss representation). 13

14 (Belle, Pocahontas, Ariel og Jasmin i Miss representation,2011) Amy M. Davis har, i bogen Good Girls and Wicked Witches, udarbejdet en filmanalyse over kvindelige kønsrepræsentationer i Disney filmene frem til Hun påpeger at der er en sammenhæng mellem samfundets (heraf USA s) udvikling og kønsrepræsentationerne i filmene. Altså illustrerer heltinderne samfundssynet på kvinder på daværende periode. For at forstå hvordan disse fremstillinger påvirker børn har Kirsten Drotner på tilsvarende vis udarbejdet nogle analyser i bogen Disney i Danmark at vokse op med en global medie gigant. Heri bliver Disneys betydning for danske børn og deres forældre belyst med et kapitel omhandlende børnenes udsagn i forhold til kvindelige kønspositioner. Her påvises, at pigerne har fokus på udseendemæssige faktorer såsom skønhed, det lange hår og kjolerne (Drotner,2003:112). Til dette konkluderer Drotner: Pigernes beskrivelser passer overfladisk set med de mange kritiske tolkninger af Disneys heltinder for at være patriarkalske stereotyper, der gør, at piger ser sig selv i lyset af hyperfeminine modeller (Drotner,2003:112). Annalee R. Ward har udarbejdet bogen Mouse morality som omhandler en analyse af de moraler som børn indlærer via Disney film, heraf også kønsperspektivet, hvor vigtigheden af et pænt ydre eksempelvis bliver belyst: Another dimension of Disney s lesson on the nature of male and female is the importance of looks. The female central characters have perfectly developed bodies, well-sculptured features, and beautiful hair. Nonverbal reactions from the men ( ) indicate that physical beauty in a female is centrally important (Ward,2002:146). Ward anser disse fremstillinger som problematisk på pigerne som vokser op med at se disse: The lesson Disney teaches to girls, then, about centrality of romance and the necessity of good looks ought to raise serious concerns ( ) Girls self-images are shaped by these messages. (Ward,2002: 119). Ovenstående aktualiserer dette projekts problemstilling: At undersøge Disney prinsessernes stereotype kønsfremstillinger og deres påvirkning på kvinder som er vokset op med at se dem. Hermed bliver Drotner, Davis og Wards forskning ført videre fra en ren film/samfundsanalyse og en børneanalyse til konkret at se på hvilke fremstillinger som har rodfæstet sig ved pigerne og der kastes et blik på hvordan det har præget dem og hvad de har taget med i voksenlivet. 14

15 Problemformulering Disney prinsesserne har alle nogle fælles træk både med hensyn til udseende og personlige karakteristika. Der har været stor debat om at prinsesserne ikke illustrerer virkeligheden for hvordan almindelige kvinder ser ud. Dette har skabt debat verden over. Eksempelvis har over amerikanske studerende skrevet under på, at de vil have Disney prinsesserne i en mere normal størrelse, kaldet plus size (Andersen,2014). Der er i de nyere film skabt prinsesser, som ikke er så kønsstereotype. Dog har Disney i deres udarbejdelse af prinsesselooket lavet deres udseende om fra det oprindelige look i filmen til et mere prinsesseagtigt look (Bartyzel,2013). Dette er sket for Pocahontas, Mulan og Merida: Denne makeover har især skabt debat ved Merida fra filmen Modig, da hun anses som en moderne feministisk Disney prinsesse. Heraf er der på 10 dage indsamlet underskrifter, via den amerikanske webside change.org 1, i forsøget på at hun får sit oprindelige look igen (Politikken,2013). Problematikken i makeoveren består i at det oprindelige budskab prinsesserne giver, bliver ødelægt og i stedet fremstår skønhed som det vigtigste element (Change.dk). I størstedelen af filmene er det mest centrale tema kærlighed, hvorved prinsessernes lykke bliver udløst. Dette opnås igennem et pænt ydre og gode indre værdier (Ward,2002: 146). Overordnet er det altså de fiktive prinsessernes kønsstereotype fremstillinger i henhold til udseende, adfærd og kærlighedsopfattelse, som kan påvirke faktiske pigers kønsopfattelse. Dette leder op til projektets problemformulering og tre underspørgsmål: Hvordan påvirker Disney prinsessernes kønsstereotype fremstillinger de kvinder, der er vokset op med dem? 1 En webside hvor individer kan få deres budskaber frem og herved via underskrifter ændre problematikken. 15

16 Underspørgsmål: 1) Hvordan har de kønsstereotype fremstillinger påvirket kvindernes opfattelse af, hvordan en kvinde bør se ud? (udseende-dimension) 2) Hvordan har de kønsstereotype fremstillinger påvirket kvindernes opfattelse af, hvordan en kvinde bør opføre sig? (adfærdsdimension) 3) Hvordan har de kønsstereotype fremstillinger påvirket kvindernes kærlighedsopfattelse, heraf hvad de ønsker sig ved en mand? (kærlighedsdimension) Afgrænsning Disney har produceret film i 72 år men der vil i dette projekt tages udgangspunkt i nogle specifikke som er de klassiske film 2, der er skabt under Disney renæssancen (og således fra 1989 til 1999). Dette er fordi Disney i den periode havde størst succes og herved flest seere, hvilket skaber større mulighed for påvirkning. Dette betyder at film lavet før og senere end denne periode er udtaget af undersøgelsen. Analyser Problemformuleringen søges indfriet via to analyser; 1. Filmanalyse: Formålet med denne analyse er, at danne forståelse for prinsessernes kønsstereotype fremstillinger. De film som vil forekomme under denne analyse er Den lille havfrue, Aladdin, Skønheden og udyret, Pocahontas og Mulan. Det er prinsessernes kønsfremstillinger som ønskes undersøgt, og herved vil andre kvindelige fremstillinger i filmene være undladt. Mandlige fremstillinger vil kun forekomme i forbindelse med disse prinsesser med afsæt i deres kærlighedsforhold. Prinsesserne som analysen vil omfatte er: Ariel, Belle, Jasmin, Pocahontas og Mulan. 2. Interviewanalyse: Formålet med denne analyse er, at fremvise udvalgte kvinders kønsopfattelse. Det er alle kvinder som er vokset op under Disney renæssancen, hvilket betyder at de i dag er i aldersgruppen år. Grunden til dette er, at de fleste individer, som var barn under Disney renæssancen, er vokset op med at se filmene og er derfor den målgruppe som specielt anses for at kunne være påvirket af kønsfremstillingerne. 2 En betegnelse over de 53 film, som er blevet produceret af Walt Disney Studios(Den store danske). 16

17 Ud fra de to analyser vil det anskues, om der findes sammenhæng mellem prinsessernes køns fremstillinger i de udvalgte film og kvindernes kønsopfattelse i henhold til udseende, adfærd og kærlighed. Projektets struktur Efterfølgende kapitler vil danne strukturen for projektet bestående af: Videnskabsteori/metode, teori, film analyse, interview analyse og afslutningsvis vil udviklingen til de nyere prinsesser beskrives samt konkluderes på projektets problemstilling. 17

18 Kapitel 2: Videnskabsteori og metode I følgende kapitel vil projektets videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser fremgå. Videnskabsteorien har til formål at påvise verdenssynet og metoden hvordan problemstillingen gribes an og undersøges. Disse refleksioner udgør tilsammen rammen omkring udarbejdelsen af projektet. Videnskabsteori Følgende afsnit vil omhandle en redegørelse for valget af socialkonstruktivismen og hermeneutikken. Socialkonstruktivismen Den konstruktivistiske tilgang anser virkeligheden og menneskets erkendelse af den, for konstrueret, altså at den forstås på forskellig vis alt efter hvilke påvirkninger der spiller ind på forståelsen. Disse påvirkninger kan være de sanseindtryk individet har gjort sig. Sandheden er herfor relativ, herunder også den kønsmæssige sandhed. Konstruktivisme kan anses som et spektrum hvoraf der i ontologisk radikal forstand anses at alt er en konstruktion, også den fysiske virkelighed. I projektet er det den moderate epistemologiske tilgangsvinkel, som er relevant, hvoraf viden om den sociale verden anses som social konstrueret heraf også kønsforståelsen. Kønsforskelle, selv dem som er inkorporeret i individerne som naturligheder, er sociale konstruktioner. Derfor er antagelsen om ens kønsrolle konstrueret ud fra de påvirkninger, som individet er blevet udsat for, altså igennem socialisering. Disse antagelser er relative og bliver derfor hele tiden rekonstrueret (Nedergaard,2013: ). Denne videnskabsteori er derfor relevant for projektet da det også er prinsessernes mulige påvirkning på den sociale del af kønnet, via tertiære socialisering, som undersøges. Hermeneutik Formålet med hermeneutikken er, ligesom ved socialkonstruktivismen, at undersøge et socialt fænomen som i dette projekt er den kvindelige kønsopfattelse. Individer anses som fortolkende subjekter overfor den verden de møder, hvoraf handlemønster udspringer af disse fortolkninger. Denne fortolkning udarbejdes ud fra den forforståelse som er inkorporeret vedrørende det sociale fænomen. De interviewede informanter vil som barn have set filmene med en forforståelse omkring det at være af kvindelig køn og ud fra disse forståelser danne en opfattelse af kvinderepræsentationerne i filmene. Herved reproduceres kønsopfattelsen i denne fortolkningsproces (Nedergaard,2013: ). Hertil har jeg selv, som undersøger nogle forståelser for feltet, som især udspringer af min identitet som kvinde samt min teoretiske og empiriske viden. Via fortolkning af de gennemførte interviewsne, vil informanternes forståelse indvirke på min egen hvilket vil fører til en horisontsammensmeltning. Teori og empiri vil i dualitet være medhjælpelige til en besvarelse af 18

19 problemformuleringen, som hermed skal anses som en cirkulær bevægelse (hermeneutiske cirkel) hvoraf helheden ikke kan forstås uden disse enkeltdele og omvendt (Nedergaard,2013: ). Hermeneutik kan anses på to niveauer: ontologisk (filosofisk) og metodisk. Projektet funderer ontologisk på den antagelse om mennesket som et fortolkende væsen. Herudover anvendes den metodologiske tilgang som skaber forståelse for hvordan det sociale fænomen undersøges i praksis (Nedergaard,2012: ). Jeg, som undersøger, fortolker et genstandsfelt som allerede er blevet fortolket af aktørerne. Dette kaldes den dobbelte hermeneutik. Teorierne (se kapitel 3) skal hertil anvendes som fortolkningsværktøjer. Hertil kan det argumenteres, at det er en tredobbelt hermeneutisk proces som foreligger da Disney, i deres konstruktion af prinsesserne, har fortolket de kønsmæssige samfundstendenser, og derfor fungere som første led i fortolkningsprocessen (Grimen, 2002: ). Social konstruktivismen og hermeneutikken sammenkobles ifølge af denne epistemologiske ontologiske forståelse af køn som en social konstruktion og individet som et fortolkende væsen samt anvendelsen af den hermeneutiske metodologi til at indfange informanternes kønsforståelse via fortolkning af deres udsagn. Grundet disse videnskabsteoretiske antagelser vil projektet udarbejdes kvalitativt fordi især hermeneutikken ikke muliggøre et kvantitativt statistisk studie (Bryman,2012: ). Årsagen hertil er ønsket omkring en dybdegående analyse, hvoraf informanterne anses som subjekter, hvis individuelle forståelse af kvindekønnet og Disney prinsesserne ønskes belyst (Riis,2001: 12-19). Projektets består derfor af en observeret filmanalyse og anvendelse af de kvalitative interview hvilket vil forklares nærmere i følgende metode afsnit. Metode I følgende afsnit vil projektets metodiske overvejelser beskrives; herunder de to empirisæt som består af de 5 Disney film og de indsamlede interviews, og forklaring på den metodiske fremgangsmåde i forhold til udarbejdelsen og anvendelsen af empirien. Film empirien Projektets analyse 1 baseres på empiri og vil bestå af de fem Disney film lavet under Disney renæssancen. Disse er analyseret ud fra projektets teori (se kapitel 3). Det vil være de danske udgaver af filmene som der analyseres, da det antages at størstedelen af danske børn ser filmene på eget sprog og derfor bliver præget af de danske udsagn. Følgende film bliver anvendt: Den lille havfrue fra 1989 er inspireret fra et dansk eventyr af Hans Christian Andersen (Davis,2009: 244). Det vil være havfrue prinsessen Ariel som analyseres. 19

20 Skønheden og udyret fra 1991 er baseret på et fransk folkeeventyr: La belle et la bête (Davis,2009: 245). Prinsessen som heri analyseres er pigen Belle. Aladdin fra 1992 har inspiration fra en fortælling i bogen 1001 nats eventyr. Det vil heri være den arabiske prinsesse Jasmin som vil analyseres (Davis,2009: 246). Pocahontas fra 1995 er inspireret af et virkeligt møde mellem kolonisterne i Jamestown Virginia og Powhatan-stammen. Det vil være indianer prinsessen Pohahontas som vil analyseres (Davis,2009: 246). Mulan fra 1998 er basseret på en kinesisk legende om Hua Mulan, som blev beskrevet i et digt kaldet Ballad of Mulan. Det vil være være Mulan som vil analysers (Davis,2009: 248). Det formodes at en anden observatør vil kunne pointere andre kønsfremstillinger i filmene, end dem i den udarbejdede filmanalyse, da det afhænger af den enkeltes opfattelse. Fortolkningen er altså en individuel proces som afhænger af ens teoretiske og empiriske forforståelse. For at skabe en grundig analyse vil der ud over egne anskuelser også medtages citater fra de analyser som er gennemført af Davis og Ward (se kapitel 1). Anvendelsen af de teoretiske perspektiver, er dog udelukkende egne betragtninger. Film analysen har til formål at give forståelse for prinsessernes fremstilling i henhold til udseende, adfærd og kærlighedsopfattelse, så disse kan sammenlignes med informanternes holdning hertil. Interview empiren Projektets analyse 2 baseres på indsamlede empiri bestående af to fokusgruppeinterviews med i alt 10 kvindelige informanter. Det vil være informanternes syn på det kvindelige køn og deres forhold til Disney prinsesserne som ønskes at indfanges ud fra de tre tematiseringer. De vil i første del af interviewene ikke være klar over fokusset i projektet: hvordan Disney prinsesserne har påvirket kvinders kønsopfattelse. Årsagen til at informanterne ikke kendte til projektets fokus fra starten af var ønsket om indsamling af deres konkrete holdning til det kvindelige køn på en mere ærlig og ureflekteret måde. Herved tager informanterne ikke distance fra emnet via forhåndsviden og fordomme. I anden del af interviewene bliver en selvkonstrueret video, på ca. 5 minutter, vist med klip af de 5 Disney prinsesser(se bilag 5). Dette har formålet, at bringe kvinderne ind i Disney universet, da det for nogle kan være lang tid siden man har befundet sig heri. Herefter vil interviewene handle om Disney prinsesserne og kvinderne holdning og minder herom. Projektets to empirisæt har således en sammenhængende funktion hvor ligheder imellem film og holdning vil kunne anskues. 20

21 Fokusgruppe interview Der er som interviewform udarbejdet to fokusgruppe interview med i alt 10 informanter, 5 i hver gruppe. Grunden til denne form er blevet valgt, er fordi der ønskes at skabes en dialog omkring emnet så der kan komme nuancerede og muligvis forskellige synspunkter på emnet. Herudover, i denne kollektive sammenhæng, vil informanternes svar ofte være mere impulsive og emotionelle i forhold til enkelt interviews. Da det er et fokusgruppeinterview, ønskes det ikke at informanterne når til enighed om emnerne eller har løsningsforslag. Derimod ønskes det, at få forskellige synspunkter på hvordan man som kvinde skal se ud og agere og anse eventuelle ligheder til Disney prinsessernes fremstillinger (Kvale,2009: 170). En kritik som kan pointeres til denne interviewform, er at nogle informanter kan få en mere dominerende rolle end andre og herved fylde mere i samtalen. Der var dog en god dynamik i disse, men dog en mindre ulighed ved fokusgruppeinterview 2, da fire i denne samtale var meget snaksalige hvilket gjorde, at den sidste informant ikke kom ligeså meget til orde. Dog kan dette også være en effekt af, at denne informant kan have svært ved at snakke i større grupper, da hun heller ikke brugte de muligheder som opstod til at få sagt sin mening. Udover fokusgruppe interviewene var der også et ønske om, at lave et ekspert interview med Kirsten Drotner (se kapitel 1). Hun ville gerne, men er dog langtidssygemeldt og ved ikke hvornår hun vender tilbage. Så dette blev ikke en mulighed. Semi-strukturert interview De to fokusgruppe interview blev udarbejdet semistruktureret, da formålet var at skabe åbenhed for den dialog som informanterne kunne giver i henhold til de tre hovedfokusområder: Udseende, adfærd og kærlighedsopfattelse. Derfor blev der stillet supplerende spørgsmål for at belyse deres holdning på bedst mulige måde. En ændring af rækkefølgen og formuleringen af interviewspørgsmålene kan herfor forekomme. Der er dog taget forbehold for, at der ikke opstod en for stor afvigelse, da dette kunne skabe forvirring i samtalen og ende ud i, at det ønskede fænomen ikke blev undersøgt tilstrækkeligt (Leech,2002: 665). Derfor er interviewspørgsmålene vigtige i forhold til operationaliseringen af de teoretiske begreber og belysningen af de tre tematiseringer, som skaber struktur og gør interviewene anvendelige i forhold til sammenligning på trods af, at de ikke er fuldstændig ens (Bryman,2012: 213). Udvælgelse af informanter I følgende afsnit vil den sampling metode der er anvendt i henhold til anskaffelsen af informanter beskrives og informanterne vil blive præsenteret. Der bliver i projektet anvendt Purposive Sample det vil sige informanter som lever op til bestemte karakteristika (Bryman,2008: ). Disse karakteristika er alder og køn da det er et naturligt krav, at de 21

22 er kvinder og i alderen Dette er en forholdsvis stor målgruppe, og derfor blev det ikke set som problematisk at finde informanter. Dog blev denne proces vanskelig da mange fandt det grænseoverskridende, at skulle deltage i interviews med individer som de ikke kendte. Det blev også en udfordring at finde et tidspunkt, hvor alle informanter kunne mødes, hvilket dog blev løst. Herudover er denne interviewform ofte mere tidskrævende end almindelig tomandsinterview hvilket medførte, at mange havde svært ved at afsætte denne tid. For at anskaffe informanter blev der derfor anvendt snowballsampling metode, hvor netværket i form Facebook blev brugt til at anskaffe de 10 informanter (Bryman,2008: ). En fordel som kan være ved denne sampling metode er, at informanterne har kendskab til mig, intervieweren, enten via personlig kendskab eller fælles bekendte. Dette gør, at de fra starten følte sig tryg i interview situationen og derved hurtigere fik gang i samtalen. Dog har informanterne ingen kendskab til hinanden da dette ville skabe en uhensigtsmæssig dynamik i gruppen. Informanterne Informanterne vil kort præsenteres ud fra de fokus grupper de er placeret i. Fokusgruppe 1 Victoria: 25 år. Uddannet mediegrafikker men på nuværende tidspunkt arbejdsløs. Hun er single. Michelle: 24 år. Er uddannet og arbejder som bioanalytiker. Hun har fast kæreste og boet med ham i 4 år. Louise: 27 år. Har en Bachelor og kandidat i Kommunikation. Hun er single. Dorthe: 27 år. Er ved at tage uddannelse som SOSU assistent. Hun er single. Sara: 29 år. Er uddannet og arbejder som folkeskolelære. Hun har fast kæreste som hun har boet med i 2 år. Fokusgruppe 2 Steffie: 24 år. Uddannet og arbejder som butiksassistent. Hun har fast kæreste som hun har boet med i 1 år. Maria: 24 år. Uddannet og arbejder som butiksassistent. Hun har fast kæreste som hun har boet med i 3 år. Tanja: 24 år. Er universitetsstuderende. Hun er single. Simone: 24 år. Er universitetsstuderende. Hun er i et fast forhold og har boet sin kæreste i 1/2 år. Kirstine: 26 år. Uddannet og arbejder som fysioterapeut. Hun er i et fast forhold (9 år) og har boet med sin kæreste i 6 år. Hun skal giftes i

23 Transskribering Interviewene blev optaget via en diktafon hvoraf de, kort tid efter interviewene er fuldført, blev transskriberet så de stadig var frisk i erindringen (se bilag 6). Det er en fordel jeg selv som udforsker foretog transskriberingen, da andre ikke er inde i projektet, og derfor ikke kan have øje for deltaljer som er brugbare i analysen (Kvale,2009:202). Der er i transskriptionerne undtaget fyldord såsom øh da det ikke anses at være vigtig for analysen og forvirrer læseren. Når der opstår pauser angives det med tre punkter: (Kvale,2009: 203). Validiteten i transskriptionerne er svær at fastsætte, da der ikke findes en rigtig måde at transformere tale ned på skrift. Da der er et konstruktivistisk syn i projektet, anses det at kunne højne validiteten ved, at man transskribere på den bedst og mest anvendelige måde til ens forskningsspørgsmål (Kvale,2009: 209). Der er foretaget en reliabilitets kontrol for at sikre, at der er høj pålidelighed i transskriptionerne, men da jeg er alene i projektet har jeg anvendt hjælp udefra til at sikre en så objektiv gengivelse af interviewene som muligt. Jeg bad en medstuderende om at transskribere samme afsnit af et interview for at se om der forekom forskelle, hvilket der ikke gjorde, og på den baggrund må det konkluderes at interviewene er gengivet med høj grad af intersubjektiv reliabilitet. Dog er det svært ved et fokusgruppe interview at påstå at ingen forskelle vil forekomme ved et længere stykke transskription, da det forekommer at informanterne taler i munden på hinanden og herfor kan være forskelligt hvad dette aflyttes til (Kvale,2008: ). Filmene og interviewene er kodet via analytisk klassifikation i form af de tre hovedtemaer: Udseende, adfærd og kærlighedsopfattelse. Herved kan tendenserne indenfor hvert fænomen aflæsses ifølge strukturering af temaerne i begge analyser (Riis,2005: ). Operationalisering For at skabe struktur og sammenhæng i interviewene er der udarbejdet en interview guide (se bilag 1) med forskningsspørgsmål som udspringer af de anvendte teorier, og med det formål, at disse skal belyse problemstillingen. En yderligere guide udarbejdes hvor spørgsmålene er oversat til dagligdagstale så informanterne kan forstå dem. Herved øges chancen for en bedre og mere flydende samtale (Kvale,2009: ). Overordnet er spørgsmålene i interviewguiden udarbejdet omkring projektets tre tematiseringer: Udseende, adfærd og kærlighedsopfattelse. Resultaterne fra filmanalysen bruges som inspirationskilde til udarbejdelse af disse spørgsmål. Der anvendes hertil både åbne, simple og erfaringssøgende spørgsmål. De åbne, som er det modsatte af lukkede, benyttes for at få belyst informanternes holdning til det kvindelige køn uden at bestemte svar trækkes frem. Simple spørgsmål som er kendetegnet ved, at de er korte og præcise, benyttes 23

24 for at skabe så lidt forvirring for informanterne som muligt. Erfaringssøgende spørgsmål bruges eksempelvis i forhold til informanternes erindringer om Disney prinsesserne fra deres barndom (Voxted,2006: 207). Der er under samtalen med informanterne anvendt probing via opfølgende spørgsmål og aktiv lytning som kommer til udtryk via øjenkontakt fordelt ligeligt mellem informanterne og neutrale svar såsom okay, så informanterne ikke bliver påvirket, men på samme tid føler sig lyttet til og der undgås stilhed (Voxted,2006: 206). Promting anvendes via svarmuligheder i interviewguiden som herved sikrer, at der undersøges det ønskede på trods af brugen af semistruktur (Lesh,2002: ). Interview kvaliteten sikres ved, at jeg har etableret en grundig viden om det undersøgte felt så samtalen kan styres omkring dette. Jeg mener selv jeg var klar og tydelig i mine spørgsmål så informanterne forstod dem og samtidig blev de informeret om interviewets struktur med fokus på de tre tematiseringer. Interview situationen skulle gøres så behagelig for informanterne som muligt for at få de bedste svar. Derfor var jeg venlig og at lod dem tale frit uden afbrydelse og havde særligopmærksomhed på for sensitive emner. Svarene blev mødt med en åbenhed men der blev dog også stillet kritiske spørgsmål for at sikre kvaliteten (Kvale,2009: ). Ud fra disse vilkår er de teoretiske begreber og de ønskede undersøgte emner: udseende, adfærd og kærlighedsopfattelse operationaliseret på bedst mulige måde og afdækket via nogle grundigt udarbejdede spørgsmål (Riis,2005: 36). I interviewets begyndelse er der vist 2*3 kvinde billeder til informanterne hvoraf ansigt og krop er i fokus. Disse kvinder er meget forskellige, og ligger derfor typemæssigt langt fra hinanden. Herved kan informanterne, ud fra disse billeder, nemmere åbne op for en samtale omkring hvad der for dem udseendemæssigt er tiltalende og utiltalende via disse kontraster. Ansigtsbillederne: 24

25 Kropsbillederne: Etiske overvejelser Der skal i et kvalitativt projekt tages højde for de etiske problematikker der kan opstå ved interview processen. Da interviews, som tidligere skrevet, handler om individets eget liv, holdninger og meninger, er det en meget personlig undersøgelse. Derfor vil følgende retningslinjer overvejes: Informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser og forskerens rolle. Informeret samtykke indebærer at informanterne er blevet informeret om projektets overordnede fokus: synet på det kvindelige køn og har herved givet sit samtykke til at ville deltage, hvilket er et løfte de altid har fået ret til at skifte mening omkring. Da der anvendes den tragtformede spørgeteknik ved informanterne ikke projektets konkrette fokus med henblik på Disney Prinsesserne. Herudover er de blevet tilbudt anonymitet, hvilket to af informanterne ønskede og derfor er blevet angivet med et andet navn. Konsekvenser indebærer refleksioner om det gør skade på informanterne at foretage interviewene, hvis det eksempelvis ripper op i ømtålige emner. Dette anses dog ikke som tilfældet i projektet, men da det er fokusgruppe interviews, kan nogle af informanterne muligvis føle sig tvunget til at svare noget bestemt på grund af de andres tilstedeværelse selvom vedkommende muligvis ikke synes det samme som flertallet. Derfor er det vigtigt, at jeg som interviewer har gjort situationen så behagelig for informanterne som muligt, og forklaret at ingen svar er forkerte så de føler de kan udtrykke sig uanset holdning og enighed internt i gruppen. Forskerens rolle indebærer at der i udarbejdelsen af interview spørgsmål, baseret på den viden der er blevet gjort om feltet og forekommende teorier, skabes høj integritet ved, at de laves med ærlighed og retfærdighed. Konklusionerne der uddrages skal være gennemtænkte og så nøjagtige som muligt, så det belyser feltet på bedst mulige måde (Kvale,2009: 87-95). 25

26 Projektets kvalitetskriterier I følgende afsnit beskrives de overvejelser jeg har gjort mig om projektets validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. Validitet Som det er beskrevet i indledningen er informanterne også præget fra andre vinkler end Disney prinsessernes fremstillinger. Ud over andre socialiseringsformer, primær og sekundær, kan de medier individerne er blevet præcenteret for, ud over Disney prinsesserne, også haft indvirkning på deres kønsforståelse. Det kan ikke vides i hvor stor grad hver enkelte prægnings moment har haft og derfor anses prinsessernes indvirkning på kønskonstruktionen som en del af mange mulige faktorer. På grund af den svære målbarhed på den direkte sammenhæng, er det nærmere informanternes overordnede holdning om kvindekønnet som undersøges, hvilket udspringer fra den generelle socialisering. Sammenhængen vil herfor argumenteres teoretisk. Herved henligger validitet til udsagnenes styrke og sandfærdighed. Altså at konklusionerne i projektet er gyldige i form velbegrundede udledninger (Kvale,2009: 272). For at skabe validitet i et projekt skal data understøtte de påstande som er opstillet og skabe forståelse for emnet. Dataene i dette projekt udgør de 5 film fra Disney renæssancen og to fokusgruppe interviews. Alan Bryman, professor i organisatorisk og social forskning, operere med følgende validitetsformer: Ekstern validitet: Denne validitetsform anser sandsynligheden for hvorvidt de opnåede resultater kan generaliseres ud på populationen (Bryman, 2012:390) Intern validitet: Denne validitetsfrom indebærer hvor stærk en sammenhæng der er imellem de data man har udarbejdet og det teoretiske grundlag. Altså troværdigheden (Bryman, 2012:390) Da den eksterne validitet sjældent er stærk i et kvalitativt studie, grundet den subjektive tilgang, er det den interne validitet der skal forstærkes. Altså skal der være en stærk sammenhæng imellem resultaterne og teorierne. Dette anses også som tilfældet i dette projekt. Reliabilitet Reliabilitet indebærer undersøgelsens pålidelighed. Bryman opererer også med 2 typer: Den eksterne: indebærer, at samme undersøgelse kan foretages igen af andre forskere og angive samme resultater. Den interne: kan sikres ved, at man er flere omkring udarbejdelsen af forskningen og herved flere under interview episoden, via eksempelvis interviewer 1 og 2. Herved kan en person fungere som interviewer og den anden observere og stiller opfølgende spørgsmål (Bryman,2012: 390). 26