OMRÅDEKLASSIFICERING AF JORD I BYZONER

Transkript

1 OMRÅDEKLASSIFICERING AF JORD I BYZONER Teknik & Miljø 2009

2 OMRÅDEKLASSIFICERING AF BYZONER Pr. 1. januar 2008 trådte Jordforureningslovens (JFL) 50a i kraft. Bestemmelsen betyder, at jord i byzoneområde, defineret efter Planlovens 34, bliver klassificeret som lettere forurenet jord og dermed er omfattet af anmeldepligten for flytning af jord efter JFL. 50., stk. 2 eller regler udstedt i medfør af 50, stk. 3. Hensigten med bestemmelsen er først og fremmest at hindre flytning af lettere forurenet jord til områder med ikke forurenet jord. Sekundært giver bestemmelsen om områdeklassificering mulighed for en mere ensartet rådgivning af beboere og entreprenører. Lettere forurening er tæt forbundet med den historiske anvendelse af et lokalområde. Miljøreguleringer og den tekniske udvikling har dog medført, at der i de seneste år har været et markant fald i kilderne til forurening af byområderne. Eksempler er udfasning af blyholdigt benzin, fjernvarme til afløsning af de decentrale fyringskilder og miljøbeskyttelseslovens regler der begrænser emissioner fra industrien. Alle tidligere og nuværende kilder til jordforureningen kaldes under et: Diffus forurening Byzoner på Bornholm

3 Undtagelser og inddragelser Gennem udarbejdelse af kommunale regulativer kan de klassificerede byzoneområder hhv. reduceres eller udvides eks.. Områder med byzone bebygget før 1940 er typisk områdeklassificeret. Områder med byzone bebygget efter 1940 samt f.eks. nyere industriområder er jf. miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2007 typisk undtaget for områdeklassificeringen. Rønne by 1940

4 ALLINGE SANDVIG BYZONE Allinge Sandvig har, som de fleste andre bornholmske byer, ikke haft nævneværdi større industri. Dog har Allinge haft både fiskefiletfabrikker og vaskerier og været en driftig fiskeri by. Tidligere tiders industri forgik fortrinsvis i forbindelse med stenbrydning uden for byzonerne. Allinge- Sandvig har dog altid, ifølge gamle kort, været et af nordøens knudepunkter, hvor folk har bosat sig pga. stenbrydningen og fiskeriet. Der er i Allinge-Sandvig registreret 893 beboede boliger (2004) * hvoraf 66 % af boligmassen er fra før 1950 det er ikke opgjort hvor stor en del af boligmassen der er fra før Bebyggelseskoncentrationen i både Allinge og Sandvig var i 1937 forholdsvis tæt og der er fund af jordforureninger på flere lokaliteter. Allinge-Sandvig 1937 med nuværende byzone angivet :

5 Markeret område er omfattet af reglerne for områdeklassificering

6 NEXØ BYZONE Nexø By fik købstadsrettigheder allerede i år 1346 og udviklede sig som en driftig fiskeri - og handelsby og fungerede som centrum for den østlige del af Bornholm I 2004 var der registreret boliger og 55 % af boligmassen er opført før 1950 og ligger næsten alle i centrum af Nexø, der er tæt udbygget med manglende muligheder for at omdanne eller skabe nye byggegrunde. Byen er derfor de seneste årtier vokset kraftigt ind i landet Nexøs størrelse og centrum på østlandet, har tiltrukket mange små håndværk der har slået sig ned i centrum. Havnen har i flere årtier været en af Østersøens største modtagere fisk, og medvirket til at et betydeligt antal af mindre industrier er opstået. Der er registreret op til flere jordforureninger i Nexø og det vurderes, at visse dele af Nexø ikke kan undtages fra områdeklassificeringen jf. Miljøstyrelsens vejledning Nexø 1937 med nuværende byzone angivet :

7 Markeret område er omfattet af reglerne for områdeklassificering

8 GUDHJEM-MELSTED BYZONE Gudhjem fiskerleje er nævnt første gang i 1547, men der har ifølge kilder været bebyggelse og landingssted for skibstrafik længere tilbage i tiden Bebyggelse af fæstningen på Chr. Ø gav velstand til fiskerlejet der i 1700 tallet var Bornholms største. Silderøgning gjorde Gudhjem førende på det område i begyndelsen af 1900 tallet var der 25 silde-røgerier Turismen har siden 1900-tallet været en meget stor del af Gudhjems liv. Togdriften fra 1910 satte yderligere fart i turismen og selvom jernbanen blev nedlagt i 1956 skaber turismen i dag stor liv i den centrale del af byen. I 2004 var der registreret 409 boliger. 59,6 % er opført før 1950 mens 26,9 % er opført efter 1970 Det vurderes derfor at visse dele af Gudhjem/Melsted ikke kan undtages fra områdeklassificeringen jf. Miljøstyrelsens vejledning Gudhjem-Melsted 1937 med nuværende byzone angivet :

9 Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted langgade langgade langgade langgade langgade langgade langgade langgade langgade Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted by by by by by by by by by Melsted by Melsted by Melsted langgade Nørreløkke Nørreløkke Nørreløkke Nørreløkke Nørreløkke Nørreløkke Nørreløkke Nørreløkke Nørreløkke Kalleholled Kalleholled Kalleholled Kalleholled Kalleholled Kalleholled Kalleholled Kalleholled Kalleholled Bækken vej Jernkaasvej Jernkaasvej Jernkaasvej Jernkaasvej Jernkaasvej Jernkaasvej Jernkaasvej Jernkaasvej Jernkaasvej Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted langgade langgade langgade langgade langgade langgade langgade langgade langgade Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted Melsted langgade langgade langgade langgade langgade langgade langgade langgade langgade Nørresand Ejnar Ejnar Ejnar Ejnar Ejnar Ejnar Ejnar Ejnar Ejnar mikkelsensvej mikkelsensvej mikkelsensvej mikkelsensvej mikkelsensvej mikkelsensvej mikkelsensvej mikkelsensvej mikkelsensvej Sct. jørgensgade Nørresand Nørresand Nørresand Nørresand Nørresand Nørresand Nørresand Nørresand Nørresand Nørresand Skyttegænget Skyttegænget Skyttegænget Skyttegænget Skyttegænget Skyttegænget Skyttegænget Skyttegænget Skyttegænget Kirkestien Bokulvej Bokulvej Bokulvej Bokulvej Bokulvej Bokulvej Bokulvej Bokulvej Bokulvej Grevens Grevens Grevens Grevens Grevens Grevens Grevens Grevens Grevens dal dal dal dal dal dal dal dal dal Kirkevej Brøddegade Holkavej Holkavej Holkavej Holkavej Holkavej Holkavej Holkavej Holkavej Holkavej Lillevang Brøddegade Brøddegade Brøddegade Brøddegade Brøddegade Brøddegade Brøddegade Brøddegade Brøddegade Holkadalen Holkadalen Malkestien Gråmyrvej Gråmyrvej Gråmyrvej Gråmyrvej Gråmyrvej Gråmyrvej Gråmyrvej Gråmyrvej Gråmyrvej Melstedvej Stationsvej Klippevænget Klippevænget Klippevænget Klippevænget Klippevænget Klippevænget Klippevænget Klippevænget Klippevænget Kai sonnesvej Viggo Viggo Viggo Viggo Viggo Viggo Viggo Viggo Viggo rønnesvej rønnesvej rønnesvej rønnesvej rønnesvej rønnesvej rønnesvej rønnesvej rønnesvej j Markeret område er omfattet af reglerne for områdeklassificering

10 RØNNE BYZONE Rønne er Bornholms største by og med største byzone område. Beliggenheden, med al transport til og fra øen i sin nærhed, gør at den altid har tiltrukket industri, arbejdspladser og deraf følgende bebyggelse. Byen udviklede sig kraftig indtil 1920 pga. kaolinbrydning til pottemagere og blev kendt for keramikken. Fra 1920 til 1960 gik byens udvikling i stå pga. konjunkturene, men fra 1960 erne udviklede byen sig udover jernbanestrækningen, der lå som en usynlig barriere for videre udvikling. I 2004 var der registrerede boliger % af boligmassen er opført før 1950, stort set svarende til den ældre del af bykernen % af boligmassen er opført efter 1970 specielt i den sydlige del af byen. Det vurderes at visse dele af Rønne ikke kan undtages fra områdeklassificeringen jf. Miljøstyrelsens vejledning. Rønne 1937 med nuværende byzone angivet :

11 Markeret område er omfattet af reglerne for områdeklassificering

12 SVANEKE BYZONE Svaneke har ligesom en del af Bornholms andre kystbyer været genstand for tidlig oprindelse og bebyggelse pga. mulighederne for fiskeri og handel. Byen er første gang omtalt i 1410, men har formentlig eksisteret siden tallet og indbyggerne har ernæret sig ved bl.a. sildefiskeri. Byen fik i 1555 købstadsrettidigheder og fungerede indtil begyndelsen af 1900-tallet som en betydelig handelsby med alle håndværksmuligheder i forbindelse med fiskeri- og skibsfart. Fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1960 erne gik byens udvikling dog næsten i stå. Siden 1960 er der dog kommet yderligere parceller til, primært mod vest/nordvest. Svaneke havde i indbyggere og registreret 734 boliger, hvoraf 75 % er fra før I praksis er næsten alle huse i den centrale del af Svaneke fra før Svaneke 1937 med nyværende byzone angivet :

13 Skovgade Skovgade Skovgade Skovgade Skovgade Skovgade Skovgade Skovgade Skovgade Sydskovvej Sydskovvej Sydskovvej Sydskovvej Sydskovvej Sydskovvej Sydskovvej Sydskovvej Sydskovvej Kristiansens løkke Fiskergade Stengade Stengade Stengade Stengade Stengade Stengade Stengade Stengade Stengade Hellig kilde Tempelvej Tempelvej Tempelvej Tempelvej Tempelvej Tempelvej Tempelvej Tempelvej Tempelvej Skovstien Havnebryggen Skippergade Skippergade Skippergade Skippergade Skippergade Skippergade Skippergade Skippergade Skippergade Storegade Vigebakke Vigebakke Vigebakke Vigebakke Vigebakke Vigebakke Vigebakke Vigebakke Vigebakke Havnebryggen Otto holst bakke Svaneke Svaneke Svaneke Svaneke Svaneke Svaneke Svaneke Svaneke Svaneke torv torv torv torv torv torv torv torv torv Bagergade Bagergade Bagergade Bagergade Bagergade Bagergade Bagergade Bagergade Korshøje Korshøje Korshøje Korshøje Korshøje Korshøje Korshøje Korshøje Korshøje Korshøje Kirkepladsen Østergade Østergade Østergade Østergade Østergade Østergade Østergade Østergade Østergade Kirkevangen Kirkevangen Kirkevangen Kirkevangen Kirkevangen Kirkevangen Kirkevangen Kirkevangen Kirkevangen Korshøje Egevej Egevej Egevej Egevej Egevej Egevej Egevej Egevej Egevej Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved stranden stranden stranden stranden stranden stranden stranden stranden stranden Reberbanevej Ved stranden stranden stranden stranden stranden stranden stranden stranden stranden Reberbanevej Reberbanevej Reberbanevej Reberbanevej Reberbanevej Reberbanevej Reberbanevej Reberbanevej Reberbanevej Duebakken Svanebakken Svanebakken Svanebakken Svanebakken Svanebakken Svanebakken Svanebakken Svanebakken Svanebakken Korshøje Duebakken Duebakken Duebakken Duebakken Duebakken Duebakken Duebakken Duebakken Duebakken S S Sydskovvej Sydskovvej S Sydskovvej gade Nørrevang Nørrevang Nørrevang Nørrevang Nørrevang Nørrevang Nørrevang Nørrevang Nørrevang Albret wolfsensgade Nørrevang Korshøje Korshøje Korshøje Korshøje Korshøje Korshøje Korshøje Korshøje Korshøje Østermarievej Storegade Storegade Korshøje Gryneparken Gryneparken Østermarievej Østermarievej tien tien tien en vej Hans thygesensvej Askelundsvej Askelundsvej Askelundsvej Askelundsvej Askelundsvej Askelundsvej Askelundsvej Askelundsvej Askelundsvej Askelundsvej Østermarievej Østermarievej ejen j n Markeret område er omfattet af reglerne for områdeklassificering Højevejen

14 TEJN BYZONE I årene efter første verdenskrig voksede Tejn med fiskeriet. Indtil da havde der været en mindre havn med en mindre bebyggelse omkring havnen. Dog er Tejn konstateret som navn i Efter 1930 voksede sildefiskeriet og der kom rigtig gang i fiskeriet på havnen. Havnen er af flere omgange blevet udvidet kraftigt med udfyldning af klippepartier og i 1940 erne blev der bygget en fiskefiletfabrik på et opfyldningsområde. Fiskeriet har naturligt tiltrukket mange forskellige håndværk til servicering af fiskerierhvervet og deraf øget bebyggelse. I 2005 havde Tejn 985 indbyggere og en boligmasse 466 boliger, hvoraf 33,1 % er opført før 1950 Det vurderes, at visse dele af Tejn ikke kan undtages fra områdeklassificeringen jf. Miljøstyrelsens vejledning. Tejn 1937 med nuværende byzone angivet :

15 Sd Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Østvej Østvej Østvej Østvej Østvej Østvej Østvej Østvej Østvej Østvej Østvej Østvej Sdr. strandvej Sdr. strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej Sdr. strandvej Sdr. Sdr. Sdr. Sdr. Sdr. Sdr. Sdr. Sdr. Sdr. strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej Ålekildevej Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Klippestien Klippestien Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Buen Buen Buen Buen Buen Buen Buen Buen Buen Buen Buen Buen Buen Buen Buen Buen Buen Buen Krogen Krogen Krogen Krogen Krogen Krogen Krogen Krogen Krogen Thorkildsvej Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Ågade Åløkken Åløkken Åløkken Åløkken Åløkken Åløkken Åløkken Åløkken Åløkken Perikumvej Perikumvej Perikumvej Perikumvej Perikumvej Perikumvej Perikumvej Perikumvej Perikumvej Mikkelegade Åløkken Åløkken Åløkken Åløkken Åløkken Åløkken Åløkken Åløkken Åløkken S andvej andvej andvej andvej andvej andvej Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej Ndr. strandvej Havnevej Industrivej Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej Vestkajen Vestkajen Vestkajen Vestkajen Vestkajen Vestkajen Vestkajen Vestkajen Vestkajen gervej gervej gervej ken Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. Ndr. strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej Ndr. strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej strandvej Strædet Ndr. strandvej Postgade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Møllegade Slagterstræde Hybenvej Hybenvej Hybenvej Hybenvej Hybenvej Hybenvej Hybenvej Hybenvej Hybenvej Strædet Strædet Strædet Strædet Møllebækvej Møllebækvej Møllebækvej Møllebækvej Møllebækvej Møllebækvej Møllebækvej Møllebækvej Møllebækvej Kildesgårdsvej Kildesgårdsvej Kildesgårdsvej Kildesgårdsvej Kildesgårdsvej Kildesgårdsvej Kildesgårdsvej Kildesgårdsvej Kildesgårdsvej Markeret område er omfattet af reglerne for områdeklassificering Blommestien Vævergårdsvej ej ej ej ej ej ej ej ej ej

16 HASLE BYZONE Hasle var i 1800-tallet Bornholms mindste købstad. Havnens udvidelse og forstærkning i 1826 satte i midlertidig skub i udviklingen. Klinkerfabrikken benyttede Hasle som skibshavn og mange bosatte sig i området. Store dele af Hasle har gamle gårde der udgør bykernen, befolkningen har kombineret landbrug og fiskeri, med driftige håndværkere og købmænd der har bosat sig. Hasle rummer stadigvæk mange forskellige typer håndværk og har i de senere år også tiltrukket større industri, der dog ikke mens at bidrage til den diffuse forurening. I 2004 var der registreret 925 boliger. 54,4 % af boligmassen er opgjort til at være opført før 1950 og 35,9 % er opført siden Det vurderes, at visse dele af Hasle ikke kan undtages fra områdeklassificeringen jf. Miljøstyrelsens vejledning. Hasle 1937 med nuværende byzone angivet :

17 Strandvejen Strandvejen Strandvejen Strandvejen Strandvejen Strandvejen Strandvejen Strandvejen Strandvejen Nørregade Nørregade Nørregade Nørregade Nørregade Nørregade Nørregade Nørregade Nørregade Korsgade Korsgade Korsgade Korsgade Korsgade Korsgade Korsgade Korsgade Korsgade Byvangen Byvangen Byvangen Byvangen Byvangen Byvangen Byvangen Byvangen Byvangen Pilestræde Pilestræde Pilestræde Pilestræde Pilestræde Pilestræde Pilestræde Pilestræde Pilestræde Toldbodgade Toldbodgade Toldbodgade Toldbodgade Toldbodgade Toldbodgade Toldbodgade Toldbodgade Toldbodgade Østergade Østergade Østergade Østergade Østergade Østergade Østergade Østergade Østergade Havnegade Havnegade Havnegade Havnegade Havnegade Havnegade Havnegade Havnegade Havnegade Kirkegade Kirkegade Kirkegade Kirkegade Kirkegade Kirkegade Kirkegade Kirkegade Kirkegade Præstegade Præstegade Præstegade Præstegade Præstegade Præstegade Præstegade Præstegade Præstegade Sandløkkegade Sandløkkegade Sandløkkegade Sandløkkegade Sandløkkegade Sandløkkegade Sandløkkegade Sandløkkegade Sandløkkegade Bykærvej Bykærvej Bykærvej Bykærvej Bykærvej Bykærvej Bykærvej Bykærvej Bykærvej Strandgade Strandgade Strandgade Strandgade Strandgade Strandgade Strandgade Strandgade Strandgade Gasværksvej Gasværksvej Gasværksvej Gasværksvej Gasværksvej Gasværksvej Gasværksvej Gasværksvej Gasværksvej Byledsgade Byledsgade Byledsgade Byledsgade Byledsgade Byledsgade Byledsgade Byledsgade Byledsgade Smedestræde Smedestræde Smedestræde Smedestræde Smedestræde Smedestræde Smedestræde Smedestræde Smedestræde Storegade Storegade Storegade Storegade Storegade Storegade Storegade Storegade Storegade Hasle søndergade Hasle søndergade Hasle søndergade Hasle søndergade Hasle søndergade Hasle søndergade Hasle søndergade Hasle søndergade Hasle søndergade Mølleparken Mølleparken Mølleparken Mølleparken Mølleparken Mølleparken Mølleparken Mølleparken Mølleparken Toftekrogen Toftekrogen Toftekrogen Toftekrogen Toftekrogen Toftekrogen Toftekrogen Toftekrogen Toftekrogen Damløkkevej Damløkkevej Damløkkevej Damløkkevej Damløkkevej Damløkkevej Damløkkevej Damløkkevej Damløkkevej Hasselvej Hasselvej Hasselvej Hasselvej Hasselvej Hasselvej Hasselvej Hasselvej Hasselvej Ellebakken Ellebakken Ellebakken Ellebakken Ellebakken Ellebakken Ellebakken Ellebakken Ellebakken Dambakken Dambakken Dambakken Dambakken Dambakken Dambakken Dambakken Dambakken Dambakken Tofteløkken Tofteløkken Tofteløkken Tofteløkken Tofteløkken Tofteløkken Tofteløkken Tofteløkken Tofteløkken Toftebakken Toftebakken Toftebakken Toftebakken Toftebakken Toftebakken Toftebakken Toftebakken Toftebakken S Toftelunde Toftelunde Toftelunde Toftelunde Toftelunde Toftelunde Toftelunde Toftelunde Toftelunde ella ella lla ella lla ella ella lla ella egårdsvej egårdsvej gårdsvej egårdsvej gårdsvej egårdsvej egårdsvej gårdsvej egårdsvej Jydegårdsvej Jydegårdsvej Jydegårdsvej Jydegårdsvej Jydegårdsvej Jydegårdsvej Jydegårdsvej Jydegårdsvej Jydegårdsvej Siegårdsvej Siegårdsvej Siegårdsvej Siegårdsvej Siegårdsvej Siegårdsvej Siegårdsvej Siegårdsvej Siegårdsvej Kumlehøjvej Kumlehøjvej Kumlehøjvej Kumlehøjvej Kumlehøjvej Kumlehøjvej Kumlehøjvej Kumlehøjvej Kumlehøjvej Svalh Svalh Svalh Svalh Svalh Sval Sval Sval Svalh Markeret område er omfattet af reglerne for områdeklassificering

18 ÅKIRKEBY BYZONE Åkirkeby adskiller sig fra de andre ikke kystnære byer ved at have fungeret som centrum for Bornholm i kraft af sin beliggenhed næsten midt på øen. Allerede i 1100-tallet er Å Kirke opført som en slags domkirke på Bornholm. I 1346 blev byen købstad og havde både landsting og kirkelig styring i middelalderen. Fra 1850 erne voksede landbruget omkring byen og medførte et utal af mindre håndværkere der servicerede bønderne. Samtidig voksede byens handel. I 1900-tallet tog byens udvikling yderligere fart med anlæggelse af jernbanen. Åkirkeby var central punkt for 3 spor der udgik i hver sin retning fra byen. Byens nordlige del er en blanding af ældre byggeri og diverse industri, mens byens vestlige del er præget af nyere industri. En del af centrum er blandet af nyere og ældre byggeri der ikke giver en naturlig afgrænsning af klassificeringen. Åkirkeby 1937 med nuværende byzone angivet :

19 vejen vejen vejen vejen vejen vejen vejen vejen vejen ålyngsvej ålyngsvej ålyngsvej ålyngsvej ålyngsvej ålyngsvej ålyngsvej ålyngsvej ålyngsvej S den den den den den den den den den Gartnerbakken Gartnerbakken Gartnerbakke Gartnerbakken Gartnerbakke Gartnerbakken Gartnerbakken Gartnerbakke Gartnerbakken vej vej vej vej vej yvej yvej yvej vej Haregade Haregade Haregade Haregade Haregade Haregade Haregade Haregade Haregade Egernvej Egernvej Egernvej Egernvej Egernvej Egernvej Egernvej Egernvej Egernvej Hedegårdsvej Hedegårdsvej Hedegårdsvej Hedegårdsvej Hedegårdsvej Hedegårdsvej Hedegårdsvej Hedegårdsvej Hedegårdsvej Valmuevej Valmuevej Valmuevej Valmuevej Valmuevej Valmuevej Valmuevej Valmuevej Valmuevej Møllevej Møllevej Møllevej Møllevej Møllevej Møllevej Møllevej Møllevej Møllevej Bavnet Bavnet Bavnet Bavnet Bavnet Bavnet Bavnet Bavnet Bavnet Gyvelvej Gyvelvej Gyvelvej Gyvelvej Gyvelvej Gyvelvej Gyvelvej Gyvelvej Gyvelvej Kuleborgvej Kuleborgvej Kuleborgvej Kuleborgvej Kuleborgvej Kuleborgvej Kuleborgvej Kuleborgvej Kuleborgvej Smedegade Smedegade Smedegade Smedegade Smedegade Smedegade Smedegade Smedegade Smedegade Stakhaven Stakhaven Stakhaven Stakhaven Stakhaven Stakhaven Stakhaven Stakhaven Stakhaven Skovløkken Skovløkken Skovløkken Skovløkken Skovløkken Skovløkken Skovløkken Skovløkken Skovløkken Eskildsgade Eskildsgade Eskildsgade Eskildsgade Eskildsgade Eskildsgade Eskildsgade Eskildsgade Eskildsgade Torvet Torvet Torvet Torvet Torvet Torvet Torvet Torvet Torvet Damgade Damgade Damgade Damgade Damgade Damgade Damgade Damgade Damgade Doktorbakken Doktorbakken Doktorbakken Doktorbakken Doktorbakken Doktorbakken Doktorbakken Doktorbakken Doktorbakken Skoleparken Skoleparken Skoleparken Skoleparken Skoleparken Skoleparken Skoleparken Skoleparken Skoleparken Slumpevejen Slumpevejen Slumpevejen Slumpevejen Slumpevejen Slumpevejen Slumpevejen Slumpevejen Slumpevejen Doktordammen Doktordammen Doktordammen Doktordammen Doktordammen Doktordammen Doktordammen Doktordammen Doktordammen Stokkekildevej Stokkekildevej Stokkekildevej Stokkekildevej Stokkekildevej Stokkekildevej Stokkekildevej Stokkekildevej Stokkekildevej Jernbanegade Jernbanegade Jernbanegade Jernbanegade Jernbanegade Jernbanegade Jernbanegade Jernbanegade Jernbanegade Gregersgade Gregersgade Gregersgade Gregersgade Gregersgade Gregersgade Gregersgade Gregersgade Gregersgade Lindevej Lindevej Lindevej Lindevej Lindevej Lindevej Lindevej Lindevej Lindevej Kløvervænget Kløvervænget Kløvervænget Kløvervænget Kløvervænget Kløvervænget Kløvervænget Kløvervænget Kløvervænget Kannikevangen Kannikevangen Kannikevangen Kannikevangen Kannikevangen Kannikevangen Kannikevangen Kannikevangen Kannikevangen Saxesgade Saxesgade Saxesgade Saxesgade Saxesgade Saxesgade Saxesgade Saxesgade Saxesgade Gl. bygadevej Gl. bygadevej Gl. bygadevej Gl. bygadevej Gl. bygadevej Gl. bygadevej Gl. bygadevej Gl. bygadevej Gl. bygadevej Birgersvej Birgersvej Birgersvej Birgersvej Birgersvej Birgersvej Birgersvej Birgersvej Birgersvej Skolevej Skolevej Skolevej Skolevej Skolevej Skolevej Skolevej Skolevej Skolevej Almindingsvej Almindingsvej Almindingsvej Almindingsvej Almindingsvej Almindingsvej Almindingsvej Almindingsvej Almindingsvej nnevej nnevej nnevej nnevej nnevej nnevej nnevej nnevej nnevej vej vej vej evej evej evej evej evej evej Skagelfalds Skagelfalds Skagelfaldsv Skagelfalds Skagelfaldsv Skagelfalds Skagelfalds Skagelfaldsv Skagelfalds Skagelfal Skagelfal Skagelfald Skagelfal Skagelfald Skagelfal Skagelfal Skagelfald Skagelfal ngsvej ngsvej ngsvej ngsvej ngsvej ngsvej ngsvej ngsvej ngsvej Markeret område er omfattet af reglerne for områdeklassificering

20 Gode råd til beboere i lettere forurenede områder Undgå kontakt med bar jord, plant græs og læg flis i bede, hvor jorden er lettere forurenet. Det er nogle af rådene i en ny vejledning fra Miljøstyrelsen, der også anbefaler, at frugt fra lettere forurenede grunde godt kan spises, hvis den vaskes grundigt først. Myndighederne har indtil nu frarådet, at man spiser frugt og grønt dyrket på lettere forurenet jord, men nye undersøgelser viser, at risikoen er mindre end først antaget. Dyrkning af grøntsager frarådes dog stadig, med mindre det kan ske steder, hvor børn ikke har adgang til dyrkningsarealet. Den nye vejledning giver samtidig praktiske forslag til, hvordan fx legepladser og parker med forurenet jord indrettes, så det er muligt at færdes der. Du kan læse mere på Miljøstyrelsens hjemmeside : Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 7/ 2000 : Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder

21 Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord I medfør af 2, stk. 2, i lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, som ændret ved lov nr. 507 af 7. juni 2006, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen fastsætter, hvad der i jordforureningsloven forstås ved lettere forurenet jord. Stk. 2. Ved lettere forurenet jord forstås jord, der er forurenet med et eller flere af følgende stoffer inden for det angivne koncentrationsinterval, og som ikke er forurenet med andre stoffer, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø: 1) Bly i koncentrationsintervallet 40 mg/kg tørstof til 400 mg/kg tørstof. 2) Cadmium i koncentrationsintervallet 0,5 mg/kg tørstof til 5 mg/kg tørstof. 3) Chrom bortset fra Chrom VI i koncentrationsintervallet 500 mg/kg tørstof til 1000 mg/kg tørstof. 4) Kobber i koncentrationsintervallet 500 mg/kg tørstof til 1000 mg/kg tørstof. 5) Kviksølv i koncentrationsintervallet 1 mg/kg tørstof til 3 mg/kg tørstof. 6) Zink i koncentrationsintervallet 500 mg/kg tørstof til 1000 mg/kg tørstof. 7) PAH-total i koncentrationsintervallet 4 mg/kg tørstof til 40 mg/kg tørstof målt som summen af de 7 PAH-forbindelser : fluoranthen, benz ( b+j+k ) fluoranthen, benz (a) pyren, di-benz ( a,h ) anthracen og indeno (1,2,3-cd) pyren. 8) Benz(a) pyren i koncentrationsintervallet 0,3 mg/kg tørstof til 3 mg/kg tørstof. 9) Di-benz ( a,h ) anthracen i koncentrationsintervallet 0,3 mg/kg tørstof til 3 mg/ kg tørstof. 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Miljøministeriet, den 14. december 2006 Connie Hedegaard /Helge Andreasen

22 Vejledende og skematisk opstillede undtagelseskriterier fra områdeklassificeringen iflg. Miljøstyrelsens vejledning af 05/07/2007 : Viden om Størrelse Geometri/topografi Vejledende kriterium for undtagelse fra områdeklassificeringen I større byområder: Flere end i størrelsesordenen ca. 200 ejendomme. Ca. 20 ha. I mindre bysamfund : Større end ca. 1/5 af byen. Området skal være sammenhængende og området så vidt muligt adskille sig fra omgivelserne i kraft af bebyggelses type og alder, topografi mv. Afgrænsning Så vidt muligt afgrænset af veje eller topografiske landskabselementer Anvendelseshistorie Ensartet Alder Udstykket og bebygget senere end ca Intensitet i anvendelse Bebyggelsesprocent < 20 Anvendte brændsler Forsynet med central energi- eller varmeforsyning i form af gas- eller fjernvarme eller opvarmning med fyringsolie via decentrale oliefyr. Forureningsoplysninger Ingen oplysninger om forurening med lavmobile stoffer eller alene forureninger med veldefineret kilde og udbredelse. Trafikanlæg Ingen større trafikanlæg i området

23 Referenceliste : Der er til vurdering af byzonerne generelt anvendt: Historiske kort, bl.a målebordblade m.fl. Luftfoto BBR register Nuværende og historiske jordforureningsregistreringer Historiske og nuværende erhvervs- og industrioplysninger, Region plan 2005 Kommuneplansdispositioner BRK, 2005 Regionplan 2005 Kulturmiljøatlas Bornholm år 2000 Kommuneatlas 1990, Rønne Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 /2000 Vejledning om områdeklassificering 05/07/07 Områderne kan også ses mere detaljeres på kommunens hjemmeside og miljøbeskyttelse/forurening/... - ligesom man finder regulativforslaget om anmeldepligt og anmeldeskema. Revideret d. 19. oktober 2009

24