Idet herrens år 905, tidligt om formiddagen,

Transkript

1

2 Oversæt runerne fra forsiden og skriv titlen herover. Find runealfabetet i runehallen. Idet herrens år 905, tidligt om formiddagen, vågner vikingen Bardur den Glade op i Lejre med en dundrende hovedpine. Det er, som om han skal noget vigtigt i dag, men hvad det er, har han glemt. Han prøver ihærdigt at huske, hvad der er sket aftenen før, og efter at have gransket hukommelsen, i det smertende hoved, i flere minutter dukker minder fra gårsdagens store afskedsfest pludselig op: Smukke trælkvinder, mjød i tøndevis og skjalde, der spiller lystige viser. Men hvorfor holdt de denne fest? Rejsen! Han skal ud at rejse i dag! Det var jo derfor, de holdt den store fest for ham! Men hvad tid skal han og de andre rejsende mødes i Roskilde? Det har han også glemt. Solen har for længst vist sig over trætoppene i øst, og Bardur får en fornemmelse af at have meget travlt. Bare han nu kan nå at komme med det store skib til Hvor skal han hen? Selv det er druknet i mjødens søde dråber. Og hvorfor har en af trælkvinderne dog ikke vækket ham? Irriteret kigger Bardur rundt og opdager, at der ligger en trælkvinde ved hans side og sover lige så tungt, som han selv gjorde for få øjeblikke siden.

3 Han farer op fra sit sengeleje, snubler over en bænk, vælter ud af døren og råber for sine lungers fulde kraft på sin unge hustræl: Skriv dit navn med runer i tale -boblen. Kom straks!!! Ved dette voldsomme udbrud bliver Bardur pludselig meget svimmel, jorden gynger under ham, og han må ofre noget af al den gode mad og mjød, han indtog aftenen før. I det øjeblik, dit navn gjalder ud over gårdspladsen, vågner du med et sæt, og straks løber du alt, hvad du kan, hen mod det sted, hvor lyden kommer fra. Det er et sælsomt syn, der møder dig: Bardur står og støtter sig op ad husmuren, han har ikke en trævl på kroppen, er kridhvid i ansigtet og ser meget syg ud.

4 Derefter går du straks ind for at fortælle Bardur, at det er, (Oversæt runeskriften til dansk.) han skal til. Bardur har i mellemtiden fundet de fleste af sine klæder, og imens han tager sine bukser på, dunker han dig hårdt, men venligt i ryggen. Med dirrende stemme siger Bardur, at du må hjælpe ham med at finde de ting, han skal have med sig på rejsen. Han kan ikke huske, hvor han skal hen, men han ved, at han har ridset rejsens mål ned på et stykke birkebark, og at det ligger et sted inde i huset. Du går straks ind for at lede efter barken, imens Bardur fortumlet prøver at finde sit tøj. Efter at have ledt et stykke tid mellem snavsede drikkehorn og væltede skamler får du øje på barken i et hjørne af stuen. Du samler det op og læser, hvad der står:. Takket være din hjælp er Bardur nu klar til at rejse. Han takker dig endnu en gang og tager sin store sæk på ryggen. Men næppe er han gået ud af døråbningen, før han råber op og bander, som kun en ægte viking kan. Overrasket kigger du hen på Bardur, som nu har taget sækken af igen. Den er tom! Og der er et stort hul i bunden. Bardur har sat sig ned på jordgulvet inde i hytten og tager sig fortvivlet til hovedet, mens han med vrede i stemmen siger, at han tvivler på, om han nogensinde kommer ud at rejse. Du går hen til ham og siger trøstende, at hvis der er noget, du kan gøre, skal han bare sige det.

5 Så skal det ved Thors Hammer gå hurtigt, raser Bardur. For han skal meget snart af sted, hvis han skal nå til Roskilde, inden skibet sejler. Så I må i gang med at lede, og det med det samme. Du går straks i gang med at lede efter Bardurs forsvundne sager, men kommer så pludselig i tanke om, at du faktisk ikke aner, hvad du skal kigge efter. Da du siger dette til Bardur, bliver han igen vred og brøler, at nu er der ingen mulighed for at komme af sted i år. Trist bøjer du hovedet og tænker, at hvis bare du vidste, hvordan Bardurs forsvundne ting så ud, så kunne I nå at finde dem, men nu er det hele mislykket. Men hvad nu hvis Bardur tegnede nogle af de vigtigste ting. Så kunne det måske alligevel lade sig gøre, tænker du. Det er jo en fortræffelig ide, udbryder Bardur, og det går op for dig, at du har talt højt med dig selv, mens du gik og spekulerede. Bardur kan ikke nå at tegne det hele, men han vil gøre sit bedste, siger han, og det samme må du. Der går lidt tid, og så kommer Bardur med en stak læderlapper, som han viser dig; det er tegninger af de ting, du skal finde. Til din bekymring opdager du, at Bardur ikke ligefrem er verdens mest talentfulde tegner, og det er ikke med til at gøre opgaven lettere for dig. Men du må prøve, så godt du kan. Find støbeformen i udstillingen og gør tegningen færdig. Så snart du har fundet støbeformen, styrter du ind til Bardur, imens du råber: Jeg har fundet den, jeg har fundet den! På vej ind i huset er du ved at falde over Bardur, som ligger og roder nede på gulvet, og da du spørger ham, hvad han laver, svarer han, at hans dyrebare drikkebæger også er blevet væk. Det kan han absolut ikke undvære, så du må lede efter det sammen med ham. Her er det! Se!, udbryder du stolt ved synet af det skinnende drikkebæger. Bardur er dog ikke helt så begejstret; han ville helst selv have fundet bægeret. Så han grynter bare, at du skal skynde dig at finde de andre ting også. Den første læderlap viser noget, der mest af alt minder om en støbeform. Du spørger, hvad den skal bruges til, og Bardur svarer lidt irriteret, at den er til at støbe amuletter med, som han skal bruge, når han handler. Han er tydeligvis ikke i humør til at svare på spørgsmål lige nu. Find drikkebægret i udstillingen og gør tegningen færdig.

6 Find torshammeren i udstillingen og gør tegningen færdig. På den næste læderlap har Bardur tegnet noget, som du ikke umiddelbart kan tyde. Men efter et stykke tids granskning bliver du enig med dig selv om, at det må være en Thorshammer. Så du går i gang med at lede. Det gibber i dig af glæde, da du får øje på den. Endnu en gang har du fundet det, du søgte. Du beslutter dig dog for at vente med at gå ind til Bardur og i stedet lede videre efter de sidste ting, for ikke at forstyrre ham yderligere. På den tredje lap møder der dig et storslået syn. Her er der ingen tvivl om motivet: Det er givet dig lov til at holde, endsige røre, halskæden. Wow!, tænker du, imens du går tilbage mod huset. Du er nervøs for at miste den igen og lister forsigtigt af sted. Bardur ser straks, at du har kæden med, da du træder ind i huset. Han løfter dig op fra gulvet og giver dig et ordentligt klem, og da dine fødder igen rører ved jorden, gisper du helt efter vejret. Find halskæden i udstillingen og gør tegningen færdig. Bardurs dyrebare halskæde. Det undrer dig, at Bardur ikke har passet bedre på den, og du bliver helt nervøs ved tanken om at skulle holde den måske fineste halskæde i hele området i dine hænder. Men tanken om Bardurs raseri, hvis du ikke bringer den med tilbage, får dig hurtigt på andre tanker. Du kan næsten ikke tro dine egne øjne, da du bukker dig ned for at samle den skinnende sølvkæde op fra jorden, og du begynder helt at ryste. Aldrig nogensinde før har Bardur Så er min rejse reddet, siger Bardur tilfreds. Nu mangler jeg bare min kappe og mit sværd, men det ligger forhåbentlig ovre i våbenhuset. Få nu lidt fart på! Da du er på vej ud af døren, råber Bardur

7 efter dig, at du skal tage hans yndlingssværd; det med de tre boller på knoppen. Det tager dig ikke mange sekunder, før du har spottet sværdet, og så snart du har samlet det op, styr- ter du over til Bardur, der efterhånden har fået lidt farve i de før så blege kinder. Han sender dig et bredt smil og udbryder: Ved alle Thors kræfter er det lykkedes dig at få samlet alle tingene. Nu skal I bare have båret alle tingene ned til vandet og læsset dem på båden. Bardur går forrest, da I begiver jer af sted, og samtidig begynder folk fra landsbyen at stimle sammen omkring jer. De ønsker alle Bardur en god rejse, og faktisk er der ikke nogen, der tænker på din store indsats. Du går med bøjet hoved og er helt trist, da I endelig når ned til vandet. Midt i al din elendighed hører du pludselig et kæmpe hyl og ser Bardur synke til jorden. Hurtigt smider du tingene fra dig og løber hen for at se, hvad der nu er sket. Båden, der skulle sejle Bardur til Roskilde, er forsvundet! Dit store arbejde med at finde de forsvundne ting var forgæves. Nu er alt fortabt. Vi kunne selvfølgelig godt prøve at lede efter båden. Måske har den bare revet sig løs fra fortøjningen, og så kan den ikke være langt væk, tænker du så og siger det straks til Bardur. Han mener, at det er en god ide, og råber til alle omkring jer, at de skal lede efter båden, og det skal være NU!!! Alle styrter af sted i forskellige retninger, og du går også selv af sted. Da du har gået et stykke tid og ikke har mødt andet end et par dovne måger, er du lige ved at give op. Du er nået til foden af en høj bakke, og du tænker ved dig selv, at oppe fra toppen vil du kunne se ud over et stort område. Så på trods af dine efterhånden meget trætte ben får du kæmpet dig op på toppen af den stejle bakke. Og hvilket syn, der møder dig, i det øjeblik du kan kigge om på den anden side! Der ligger jo båden, viklet ind i noget tømmer, lidt længere nede!

8 Du vender om og styrter hylende af sted mod havnen i Lejre, og alle, du møder på din vej, løber larmende efter dig. Tilbage i Lejre står Bardur og ligner ét stort spørgsmålstegn. Så snart du har fået vejret igen, fortæller du ham om båden, og han hiver dig op fra jorden, svinger dig rundt 5-6 gange, sætter dig ned igen og brøler: Tag min bagage og bring den ned til båden! Og inden du får set dig om, står I henne ved båden, al bagagen er bragt om bord, og Bardur står stolt midt i båden. Han råber til folk inde på land, at han nu langt om længe er klar til at rejse, og at han håber, at de vil ofre til Odin og Thor for hans held på rejsen. Derefter erklærer han, at han aldrig ville være kommet af sted, hvis det ikke var for din uvurderlige hjælp. Derfor, fortsætter han, har jeg tænkt meget på, om det ikke ville være en god ide at have dig med på rejsen. For sådan en dygtig hjælper vil det være svært at undvære på sådan en lang rejse! Du kan næsten ikke tro dine egne ører, da du et øjeblik efter bliver halet op i båden, og du føler dig meget stolt over, at en mand som Bardur den Glade vil have dig med på hans skib. Kort efter sejler I stille og roligt af sted, imens folk på land står og hujer og vifter med armene for at ønske jer en god rejse. Du er nu på vej ud på din første store rejse, sammen med Bardur den Glade. Nationalmuseet og Skoletjenesten 2002 Redaktion: Mrete Staack Tekst: Morten Larsen og Niklas Birkedal Nielsen Tegninger: Niklas Birkedal Nielsen Layout: Hans Peter Boisen / Skoletjenesten