Udskyd tidlig demens

Transkript

1 Udskyd tidlig demens Hvis du vil holde den frygtede demenssygdom alzheimer fra døren, er det ikke nok med krydsord og hjernegymnastik, som mange tror. Ny forskning, der i sidste uge blev præsenteret på en stor konference i Canada, viser, at det kræver en kombination af flere aktiviteter. Af Laura Rode Nygaard og Lisbeth Kjær Larsen. 23. Juli 2012

2 03 Opdag alzheimer i tide og styrk din hukommelse 05 Ny forskning: Sådan forebygger du alzheimer 07 Leder efter mirakelkuren 2

3 Opdag alzheimer i tide og styrk din hukommelse Hvis du vil holde den frygtede demenssygdom alzheimer fra døren, er det ikke nok med krydsord og hjernegymnastik, som mange tror. Ny forskning, der i sidste uge blev præsenteret på en stor konference i Canada, viser, at det kræver en kombination af flere aktiviteter. I dag dør hver tredje dansker over 65 år med en demenssygdom. Hvis du og din familie vil undgå denne skæbne, så skal I ifølge forskerne fra forskningsinstituttet Mayo Clinic i Minnesota variere aktiviteterne: mental træning, motion og social kontakt. At lidt hjertegymnastik ikke løser hele problemet, er overlæge ved Rigshospitalets Hukommelsesklinik Steen Hasselbalch enig i. - Det er fint at løse sudoku, hvis man synes, det er sjovt, men man kommer ikke til at huske bedre. Man bliver bare bedre til at løse sudoku. At være ude blandt andre mennesker og skulle aflæse ansigtsudtryk, forstå hvad de siger, svare på spørgsmål og opleve noget, det giver en enorm stimulering af hjernen. 3

4 Det er meget mere effektivt end at sidde for sig selv og løse kryds og tværs, siger han. Sund livsstil vigtigt En sund livsstil med middelhavskost, motion, stabilt blodtryk og kolesteroltal er også en langt mere effektiv forebyggelse. Kædet sammen med tidlig opsporing af sygdommen vil man i fremtiden måske kunne halvere antallet af alzheimerpatienter. - Hvis man bare kan udskyde starten på sygdommen med fem år, så fjerner man halvdelen af alle tilfældene af sygdommen, siger Steen Hasselbalch. Tidlig opsporing vigtigt Kan man skubbe alzheimer fem år, vil mange i stedet dø af andre naturlige årsager og slippe for den omfattende byrde, som demenssygdommen påfører både patient og pårørende. I sidste uge var verdens førende forskere samlet til konference i Canada, hvor der netop var fokus på den seneste forskning inden for alzheimers sygdom - og særligt den tidlige opsporing af sygdommen. Indtil videre har forskere udviklet en tidslinje, der kan spå, om man vil udvikle den arvelige form for alzheimer - og hvornår. Forskerne kunne se tegn på sygdommen op til 25 år før, de forventede, den ville bryde ud. Der er også gode tegn på, at resultaterne kan gælde for patienter uden den arvelige form, men det er endnu ikke gennemtestet. Fakta Diabetes og demens Har du diabetes, er du sandsynligvis i højere risiko for at udvikle alzheimer. Et studie offentliggjort i Journal of Alzheimer s Disease har for første gang vist, at der er en forbindelse mellem diabetes og udviklingen af alzheimer. I hjernen hos diabetespatienter opdagede forskere betydelige ophobninger af proteinfragmenter, der er kendetegnende for alzheimerpatienter. Hos patienter uden diabetes fandt de intet usædvanligt. Håber på kur Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen, ser positivt på den nye forskning. - Det øger håbet om, at man kan sætte tidligt ind mod sygdommen. På den lange bane betyder det forhåbentlig, at vi kan finde en kur mod alzheimer og andre demenssygdomme. 4

5 Ny forskning: Sådan forebygger du alzheimer Fysisk, mentalt og socialt En sudoku om dagen. Eller måske ti minutters krydsord inden sengetid. Hjernen skal holdes i gang hos alzheimerpatienter, men det er ikke nok blive optaget af én hobby. Alkohol Et glas rødvin til aftensmaden har længe været anset for at have en god sundhedsmæssig effekt. Men to nye undersøgelser viser nu, at selv moderat alkoholindtagelse i alderdommen, samt større forbrug tidligere i livet, øger risikoen for demens. Specielt folk over 65, der drikker fire eller flere genstande ved samme lejlighed er i fare for at udvikle demens. Søvn Du skal have nok søvn. Men det kan også blive for meget. Nye studier viser, at man ikke er sikker, bare fordi man sover over syv timer. Forsøgspersoner der sov både mere eller mindre end de syv timer, havde forandringer i hjernen. Hjernescanninger har vist, at aktivitet i hjernen bliver hængende længere tid i visse dele af alzheimer-patientens hjerne, end den gør i raskes. Det betyder, at varierende hjerneaktivitet hos patienterne kan reducere sygdommen. Det ideelle vil være at kombinere flere former for motion, mentaltræning og social kontakt, så man ikke klare det hele med en enkelt aktivitet. Motion En sund krop giver et sundt sind. Men nye studier viser, at styrketræning, f.eks. vægtløftning eller øvelser med træningselastik, er den bedste motionsform, hvis du vil styrke din hjerne og hukommelse. Forsøgspersoner blev delt ind i grupper, der henholdsvis 5

6 styrketrænede, gik ture og lavede balance- og strækøvelser. Der var forbedringer i hjernefunktionen hos alle grupper, men de styrketrænende fik mest ud af øvelserne. Vær derfor opmærksom, hvis din ægtefælle pludselig får en vaklende gang. Nogen gange kommer det først til udtryk, når personen samtidig skal koncentrere sig om noget andet - i forsøgende blev de bedt om at tælle ned fra 50 og opdagede ofte ikke selv, at deres gang blev forværret. Tidligere undersøgelser har vist sammenhæng mellem dårlig gang og demens, men det er første gang, så omfattende resultater er blevet offentliggjort. Tjek din gangart En usikker gangart kan være andet end en naturlig del af at blive gammel. Det kan nemlig være et tidligt varsel om, at du er på vej til at udvikle demens. Nye studier viser, at hukommelse, planlægning og behandling af informationer daler næsten parallelt med evnen til at gå ubesværet. 6

7 Leder efter mirakelkuren Der forskes i øjeblikket på livet løs efter en kur mod alzheimers sygdom. Lovende midler blev præsenteret på sidste weekends alzheimerkonference. Forskere har udviklet et middel, der kan sætte den ødelæggende alzheimer i stå i minimum tre år. Stoffet er stadig i tidlig udvikling, men eksperter er positive over for indsprøjtningen, der kan være klar om ti år. I øjeblikket findes der kun et fåtal af lægemidler til alzheimer-patienter, der indtil videre kun kan bremse udviklingen i op til seks måneder. Direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, er dog forsigtig med at lovprise det spåede mirakel. - I værste fald viser de sidste forsøg måske, at medicinen ikke virker alligevel eller har alvorlige bivirkninger. Langt hovedparten af alle forsøg med medicin når aldrig ud på hylderne. Der er ikke kommet ny medicin siden 2003, og dette på trods af mange lovende forsøg både på dyr og mennesker, siger han og tilføjer: - Så vidt jeg er orienteret, laves medicinen af blodplasma, og det er derfor spørgsmålet, om man overhovedet kan producere nok medicin til 36 millioner mennesker. Foto: Direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen. Men indsprøjtningen var kun ét blandt flere nye håb, der blev præsenteret på konferencen. Et nyt og eksperimenterende lægemiddel, der forbedrede hukommelse og tankevirksomhed betydeligt hos patienter med mild til moderat alzheimer, samt endnu tre forsøg med forebyggende behandling, der snart går i gang, blev præsenteret ved konferencen. 7