Dorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST
|
|
- Magnus Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dorte Mark Jes Gerlach (red.) DE Værd at vide om M S N E PSYKIATRISKOLEVEST
2 DEMENS GENERELT Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom, som mindst halvdelen af alle demente lider af. Der er dog mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens, fordi de svækker hjernen. Foruden Alzheimers sygdom er vaskulær/kredsløbsbetinget demens en hyppig årsag, mens for eksempel Lewy Body Demens, demens ved Parkinsons sygdom og frontotemporal demens er mindre hyppige. Risikoen for demens stiger med alderen og demens skyldes altid sygdom. Det er en myte, at demens er en naturlig følge af at blive ældre. Kun få af de sygdomme, der giver symptomer på demens, kan helbredes. Men flere af sygdommene kan behandles i større eller mindre grad. Jo mere man ved om den demenssygdom, man har, des bedre forudsætninger har den demente og de pårørende for at træffe beslutninger for fremtiden. Det kan for eksempel blive nødvendigt at flytte til en anden bolig, og der kan også opstå ønsker om at skrive testamente. Viden om sygdommen giver desuden den demente og de pårørende større forståelse for opståede vanskeligheder og giver de pårørende mulighed for at reagere mere hensigtsmæssigt på funktionstabene og adfærdsændringerne. Vi håber derfor, med denne folder at kunne give jer en større forståelse for sygdommen og hvordan, I bedst kan handle på den. DEMENS OG ALZHEIMERS SYGDOM Demens er betegnelsen for en række symptomer, som opstår som følge af svigtende hjernefunktioner. De typiske symptomer på demens er nedsat hukommelse, svigtende koncentration og tænkeevne samt ændringer i følelsesliv og personlighed. Denne samling af symptomer kan opstå som følge af en lang række sygdomme, hvoraf Alzheimers sygdom er den hyppigste. De typiske symptomer og forløb Alzheimers sygdom starter typisk med tiltagende hukommelsesbesvær - spe- 2
3 cielt for nylige begivenheder. Der kan ligeledes forekomme koncentrationsproblemer, svækket dømmekraft, vanskeligheder med at finde ord mm. Nogle personer med Alzheimers sygdom får ændringer i følelseslivet. De bliver lettere rørt og får lettere til tårer. I nogle tilfælde ændres deres væremåde og personlighed. Symptomerne varierer meget fra person til person, og der er ofte meget store forskelle på, hvordan symptomer kommer til udtryk hos forskellige personer. Alzheimers sygdom er langsomt fremadskridende og udvikler sig som regel gradvist over en periode på flere år. Sygdommens forløb kan være meget forskellig fra person til person. Typisk er de første symptomer problemer med at huske navne og nyere begivenheder. Senere kommer der vanskeligheder med at finde ord og formulere sig, ligesom orienteringen i tid og sted bliver dårligere. Der kommer langsomt tiltagende vanskeligheder med at finde rundt og med at klare praktiske opgaver som indkøb, madlavning og rengøring. Også påklædning bliver et tiltagende problem. Sent i forløbet ændres adfærd og personlighed tiltagende markant, og patienten vil her meget sjældent have indsigt i sine vanskeligheder. Hvor hyppig er sygdommen? Alzheimers sygdom er langt den hyppigste årsag til demens. Ca. halvdelen af personer med demens har denne sygdom. Det anslås, at mere end danskere har Alzheimers sygdom. Årligt kommer der ca nye tilfælde til. Hvad skyldes Alzheimers sygdom? Man kender ikke årsagen til Alzheimers sygdom. Man ved dog, at sygdommen medfører bestemte hjerneforandringer, som ved obduktion kan ses ved hjælp af mikroskop. Det vides ikke, hvorfor disse forandringer opstår. De karakteristiske hjerneændringer kaldes plaques og neurofibrillære sammenfiltringer (tangles). Plaques er uopløselige proteiner, som ses mellem hjernecellerne. Neurofibrillære sammenfiltringer er små dele af hjernecellernes skelet, som er faldet sammen. Ud over disse ændringer ved man også, at der sker et fald i nogle af hjernens signalstoffer. 3
4 Behandling Der findes i dag medicin, som kan anvendes til Alzheimers sygdom. Denne medicin kan ikke helbrede Alzheimers sygdom, men kan afhjælpe symptomerne Det er forskelligt, hvordan effekten af behandlingen er, men ca. 1/3 af de behandlede personer oplever en forbedring, 1/3 opnår stabilisering, og hos 1/3 ses ingen effekt. Behandlingen fortsættes i en del tilfælde i flere år Det er ofte nødvendigt at tage medicin i 3-6 måneder før virkningen kan vurderes. Der kommer af og til nye behandlingsmuligheder på markedet. Det er vigtigt, at man vedligeholder de færdigheder, man har og forsøger at indrette tilværelsen, således at man så vidt muligt tager højde for vanskelighederne (gennem brug af kalender, opslagstavler, fotografier, minutur mv.). VASKULÆR DEMENS Demens er betegnelsen for en række symptomer, som opstår som følge af svigtende hjernefunktioner. Demens kan opstå som følge af en lang række sygdomme. Vaskulær demens betegner den intellektuelle svækkelse, som følger efter sygdom i hjernens blodkar. Årsager, symptomer og forløb Når blodtilførslen til hjernen nedsættes på grund af sygdom i hjernens blodkar, opstår der iltmangel i den del af hjernen, som blodkarrene forsyner. Herved skades hjernens nervevæv. Symptomerne ved vaskulær demens kan variere alt efter hvilken årsag, der ligger til grund for den formindskede blodtilførsel, Hvis årsagen er en (eller flere) blodpropper, vil symptomerne som regel opstå pludseligt og af og til være ledsaget af lammelser eller føleforstyrrelser. Hvis årsagen er gradvis forsnævring af blodkar som følge af langvarigt forhøjet blodtryk, kan symptomerne være gradvist fremadskridende. Demenssymptomer kan opstå, hvis skaden sker i områder, som har betydning for de intellektuelle funktioner. Der kan forekomme hukommelses- og koncentrationsproblemer, svækket dømmekraft, vanskeligheder med at finde ord m.m. 4
5 Nogle personer med vaskulær demens får ændringer i følelseslivet (fx lettere til tårer), og i visse tilfælde ændres folks væremåde (personlighed). I nogle tilfælde vil demenssymptomerne være ledsaget af dårlig gangfunktion, talebesvær og vandladningsproblemer, som er fysiske følger efter små blodpropper hos patienter med vaskulær demens. Hvis hjernen i forvejen er let svækket af Alzheimers sygdom, kan sygdom i blodkarrene være medvirkende til, at en demenssygdom udvikles. Samtidig kan sygdom i blodkarrene måske være med til at forværre de forandringer, man ser i hjernen ved Alzheimers sygdom. Derfor ser man ikke sjældent vaskulær demens og Alzheimers sygdom hos samme person. Hvor hyppig er sygdommen? Vaskulær demens er den næsthyppigste årsag til demens efter Alzheimers sygdom. Ca % af personer med demens har denne sygdom. Det anslås, at mere end danskere har vaskulær demens. Årligt kommer der ca nye tilfælde til. Risikofaktorer Alder samt alle de risikofaktorer, man kender for udvikling af hjertekarsygdom, øger risikoen for vaskulær demens. Det gælder således bl.a. forhøjet blodtryk, rygning, sukkersyge og forhøjet kolesterol. Flere af disse faktorer er delvist arvelige, således at visse personer har større sandsynlighed for at udvikle vaskulær demens end andre. Det er vigtigt at understrege, at vaskulær demens kun er arvelig for en meget lille del af personerne med sygdommen, og at man ikke nødvendigvis får vaskulær demens, fordi man har en eller flere af de faktorer, der medfører øget risiko. Behandling Får man påvist en blodprop i hjernen, bør man behandles med blodpropsforebyggende behandling (Hjertemagnyl, evt. suppleret med Persantin). Herved mindskes risikoen for en ny blodprop, som vil kunne forværre den intellektuelle svækkelse, med op mod 30 %. 5
6 Den medicin, som i dag anvendes mod Alzheimers sygdom, har vist effekt også ved vaskulær demens, muligvis fordi mange personer med vaskulær demens også har Alzheimers sygdom. Disse antidemenslægemidler kan ikke helbrede hverken Alzheimers sygdom eller vaskulær demens, men kan afhjælpe symptomerne. Det er forskelligt, hvordan effekten af behandlingen er, men ca. 1/3 af de behandlede personer oplever en forbedring, 1/3 opnår stabilisering, og hos 1/3 ses ingen effekt. Behandlingen fortsættes i en del tilfælde i flere år. Det er ofte nødvendigt at tage medicin i 2-3 måneder, før virkningen kan vurderes. Der kommer af og til nye behandlingsmuligheder på markedet. Der er ingen dokumentation for, at hukommelsen kan bedres gennem træning i form af særlige opgaver eller øvelser. Det er bedre at forsøge at indrette tilværelsen, således at man så vidt muligt tager højde for vanskelighederne (gennem brug af kalender, opslagstavler mv.). LEWY BODY DEMENS Lewy Body Demens er betegnelsen for en kronisk og fremadskridende hjernesygdom. Sygdommen er opkaldt efter den tysk-amerikanske neurolog Friedrich Heinrich Lewy ( ). Personer med Lewy Body Demens har udover demens også forstyrrelser af bevægelser og gang og har ofte livlige syner (hallucinationer) samt vrangforestillinger. Sygdommen svinger meget i intensitet. Symptomer Sygdommen begynder som regel gradvist, men da man ofte ser meget betydelige svingninger i tilstanden, kan der allerede tidligt i sygdommen optræde tilfælde af minutter til timers varighed, hvor personen virker fjern, uklar eller konfus. De intellektuelle funktioner, som hyppigst rammes ved Lewy Body Demens er hukommelse, koncentration og synsopfattelse. Dette kan medføre, at personen bliver træg og langsomt reagerende og kan derfor fremtræde dårligere fungerende, end vedkommende som regel er. Hukommelsen især for nylige begivenheder påvirkes. Senere påvirkes også hukommelsen for begivenheder længere tilbage i tiden. 6
7 Tænkningen bliver mere besværet, og personen får vanskeligere ved at forstå komplekse problemstillinger. Der kommer tendens til at hænge fast i et emne. Koncentrationen svækkes, og der opstår problemer med at overskue og planlægge mere komplicerede opgaver. Synsopfattelsen ændres, idet måden at bearbejde synsindtryk på forringes. Dette kan medføre, at personen kan have svært ved at opfatte formen på genstande. Dette kan betyde, at personen kan gribe forkert ud efter ting eller håndtere forskellige redskaber på en akavet måde, eller have vanskeligt ved at kende ellers kendte personer. Fysiske symptomer: bevægelserne bliver langsomme. Gangen bliver foroverbøjet og småtrippende og medsving af arme forsvinder. Der er faldtendens, og finmotorikken bliver dårligere. Det bliver vanskeligere at rejse sig fra en dyb stol. Talen bliver lavere og langsommere, og ansigtsmimikken mindskes. Der kan være rystelser i hænder og arme. Hallucinationer kan opstå og er som regel livlige og detaljerede, f.eks. i form af mennesker, som opholder sig omkring personen, som regel uden at tale til vedkommende. Synerne opstår pga. påvirkning af områder i hjernen, der har med bearbejdning af synsindtryk at gøre. Vrangforestillingerne kan være meget konstante og vanskelige eller umulige at korrigere. De kan gå fra det ret harmløse (såsom at mene at have vundet i lotteriet) til det svært generende (såsom at mene at ægtefællen er en falsk kopi af den rigtige ægtefælle). Årsager Man kender ikke årsagen til Lewy Body Demens, men i hjernebarkens nerveceller kan der efter døden påvises ophobninger af proteinagtigt materiale såkaldte Lewy Bodies. Denne ophobning ses også ved personer med Parkinson Sygdom, hvor ophobningen er koncentreret i de dele af hjernen, som styrer bevægelserne. 7
8 Risikofaktorer Risikoen for at få Lewy Body Demens øges med alderen, men man ved ikke, hvorfor en person får sygdommen. Der er ikke noget, der tyder på, at tidligere sygdomme eller sociale forhold har betydning for, hvem der rammes af sygdommen. Behandling Antidemensmedicin har effekt ved Lewy Body Demens. Medicinen vil kunne mindske synerne og hindre symptomerne i at forværres i en periode af måneder til års varighed. Det kan blive nødvendigt at supplere behandlingen med psykofarmaka, men dette skal gives i meget små doser, da personer med Lewy Body Demens er meget følsomme over for psykofarmaka. Det er en stor belastning for familien, når et medlem rammes af Lewy Body Demens. Der kan opstå situationer, som er svære at tackle. Det langsomme tempo samt hallucinationer og vrangforestillinger kan volde de pårørende problemer. Udover grundig information om sygdommen, vil de fleste også have brug for mere personlig rådgivning, aflastning og praktisk hjælp. FRONTALLAPSDEMENS Visse demenssygdomme rammer hjernens forreste del og kaldes derfor pandelapsdemens (frontallapsdemens). Ind imellem anvendes betegnelsen frontotemporaldemens, idet nervecellerne i den forreste del af tindingelappen (temporallappen) også rammes. Med demens menes en fremadskridende og omfattende forringelse af psykiske funktioner som intellekt, følelser og personlighed. Frontallapsdemens kan forårsages af forskellige sygdomme, og de to almindeligste er: Frontallapsdegeneration (FLD) af ikke Alzheimer-type samt Picks sygdom. Man regner med, at frontallapsdemens er ansvarlig for ca. 10 % af alle demenssygdomme. Sygdommen starter sædvanligvis i års alderen, men debut helt ned i 40 års alderen er ikke ualmindelig. Mænd og kvinder rammes ligeligt. Der er flere forskelle mellem frontallapsdemens og Alzheimers sygdom. Ved Alzheimers demens er de klassiske symptomer hukommelsesforstyrrelser, 8
9 vanskeligheder ved at genkende og orienteringsproblemer, mens tydelige symptomer ved frontallapsdemens oftest er personlighedsforandringer med manglende sygdomsindsigt, uansvarlighed og følelsesmæssig afstumpning. Sygdomsforløbet er oftest meget svært for både den ramte og dennes familie. Picks sygdom, som blev opdaget for over 100 år siden, er relativt ualmindelig i sammenligning med frontallapsdemens, som blev opdaget og beskrevet af forskere fra Lund i 1980 erne. Symptomer og sygdomsforløb Personlighedsforandringer og adfærdsforstyrrelser udvikles oftest langsomt, hvilket gør det vanskeligt for omgivelserne at opfatte dette som sygdomstegn og give mistanke om demenssygdom. Personlighedsforandringerne domineres af manglende omtanke og hæmningsbortfald samt ligegyldighed. Dette kan resultere i en taktløs adfærd, der nærmest kan betragtes som asocial. Den ramte bliver ineffektiv, ukoncentreret og kan forsømme sin egen familie. Vanskeligheder med at kontrollere og tilpasse sin adfærd kan ytre sig i rastløshed og let udløst aggressivitet, umådeholdende økonomiske transaktioner, smårapserier og ansvarsløshed i trafikken. Ved mangel på indsigt er det ofte, som om den ramte er ligeglad. Følelsesmæssige forstyrrelser med humørsvingninger er almindelige. Sygdomsbilledet kan veksle mellem apati, nedtrykthed og selvmordstanker til det modsatte med irritabilitet, aggressivitet og hyperseksualitet. Når sygdommen skrider frem, bliver den ramte endnu mere passiv. Sproget, som tidligt forandres (aspontanitet, fattigt og med gentagelser), forsvinder oftest, og den ramte ender med slet ikke at tale. Ændringer i mad- og spiseadfærd forekommer. Den ramte spiser glubsk, uordentlig og ofte meget mere end sædvanligt. Skelner ikke altid mellem, hvad der er spiseligt, og hvad der ikke er. Øget cigaret- og alkoholforbrug kan også forekomme. Psykiske symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger og hypokondriske ideer er relativt hyppige. Langt inde i sygdomsforløbet kan både orien- 9
10 tering og hukommelse være intakt, men efterhånden rammes også disse funktioner. Sygdomsforløb Sygdommen begynder snigende og udvikles langsomt. Sygdomsvarigheden varierer meget, fra nogle få år op til år. Symptomerne ved frontallapsdemens har hidtil været svært tilgængelige for behandling. Derimod kan symptomer på depression, aggressivitet og hallucinationer motivere til lægemiddelbehandling. Efterhånden som sygdommen skrider frem, vil den ramte (selv de yngre) altid få behov for plejehjem. Det psykiske og sociale miljø er uhyre vigtigt for den, der er ramt af frontallapsdemens. Sygdomsforløbet er meget belastende for de pårørende, da der ikke sjældent er teenagebørn i familierne. Kan frontallapsdemens forveksles med andre tilstande? Fejldiagnoser er almindelige, specielt i begyndelsen af sygdomsforløbet og kan føre til, at disse patienter får fejlagtig behandling. På grund af de varierende symptomer, hvor personlighedsforandringer oftest er mest fremtrædende, er depression, hypomani og skizofreni de almindeligste fejldiagnoser. Diagnosen er vigtig Trods mange symptomer kan ramte med frontallapsdemens gå uopdagede rundt længe. Dette beror oftest på, at mange af symptomerne ikke forbindes med demens, samt at de typiske demenssymptomer, som findes ved Alzheimers sygdomme (for eksempel hukommelsesproblemerne og orienteringsvanskelighederne), så godt som altid savnes, i det mindste i begyndelsen af sygdommen. Med en neuropsykiatrisk udredning er det muligt at genkende frontallapsdemens, endog på et tidligt stadium. Diagnosen er meget vigtig, ikke mindst for den ramte og dennes pårørende, eftersom den ramte misopfattes og let havner i konflikt med omgivelserne. 10
11 11
12 Skive Skive Lemvig Struer Holstebro Holstebro Viborg Viborg Herning Ringkøbing- Skjern Skjern Herning Ikast-Brande PSYKIATRISKOLEVest Psykiatriskole Vest v. Bjarne Yde Søndersøparken Viborg Tlf Mobil bjarne.yde@ps.rm.dk
Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom
Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereDemenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse
Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereVærd at vide om Alzheimers demens
Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereNår hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens
Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)
Læs mereDEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og
DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og sammensat af DemensCentrum Aarhus med brug af informationer
Læs mereDEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereUhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
Læs mereAlzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereHvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?
Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!
Læs mereHvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Læs mereTak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.
Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.
Læs mereEgebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens
Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereLUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96
Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereHukommelsesbesvær og demenssygdomme
Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereSamværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune
Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereHvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom
Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom Der findes cirka 200 sygdomme, der giver demens Der findes desværre ingen helbredende behandling
Læs mereGrøn stær, blir man blind af det?
Grøn stær, blir man blind af det? Af Miriam Kolko I mange tilfælde bliver grøn stær opdaget på et tidspunkt, hvor sygdommen er fremskreden. Selvom der desværre ikke findes en helbredende behandling af
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereDemensenheden. Hukommelsesproblemer?
Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mereOmsorg for personer med demens modul 1
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mereFakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald
Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereDemensskole. Efteråret 2014
Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereAlzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen
Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5
Læs mereHvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?
1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det
Læs mereNy behandling af diabetisk øjensygdom
Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereVi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens
Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere Gode råd om livet med demens Hvad er demens? Demens er betegnelsen for den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket
Læs mereBehandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren
Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem
Læs mereDemenssygdomme og høretab
Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereDysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende
Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereSikkerhed i forbindelse med vægttab
Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereDemens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.
Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereGenerel viden om søvn 1 3 år
Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens
Læs mereDemens. - et problem i hverdagen
Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs mereTeksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004
Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'
Læs mereDemensstrategi Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens
Demensstrategi 2018-2025 Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens Udgiver: Social & Sundhed Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk Maj 2018 Ældre & Handicap INDLEDNING En
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereVestereng seniorbo-fyn
333333333 Vestereng seniorbo-fyn Vestereng 2 5881 Skårup Tlf. 62 25 16 13 Fax 62 25 16 00 vestereng@svendborg.dk www.svendborgvoksenhandicap.dk Når mennesker vender verden ryggen Om udviklingshæmmede og
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs mereNår hukommelsen svigter!
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereMenneskets hjerne. Fra aldringsprocesser til Alzheimers hjernesygdom. ca 1500 g. 78% vand, 10% fedt, 12% protein. < 2 % af kropsvægten
PROGRAM 9. sept. 2009: Aldringens biologi Fra aldring til Alzheimers (AD) AD hjerneskader og udfordringer Medicinsk udvikling ift. AD Anti-ageing livsstil og AD Milena Penkowa Afdelingsleder Læge, Dr.
Læs mereNår hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud
Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan
Læs mereNår hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende
Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereEn sund og aktiv hverdag
Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det
Læs mere