Dorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST"

Transkript

1 Dorte Mark Jes Gerlach (red.) DE Værd at vide om M S N E PSYKIATRISKOLEVEST

2 DEMENS GENERELT Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom, som mindst halvdelen af alle demente lider af. Der er dog mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens, fordi de svækker hjernen. Foruden Alzheimers sygdom er vaskulær/kredsløbsbetinget demens en hyppig årsag, mens for eksempel Lewy Body Demens, demens ved Parkinsons sygdom og frontotemporal demens er mindre hyppige. Risikoen for demens stiger med alderen og demens skyldes altid sygdom. Det er en myte, at demens er en naturlig følge af at blive ældre. Kun få af de sygdomme, der giver symptomer på demens, kan helbredes. Men flere af sygdommene kan behandles i større eller mindre grad. Jo mere man ved om den demenssygdom, man har, des bedre forudsætninger har den demente og de pårørende for at træffe beslutninger for fremtiden. Det kan for eksempel blive nødvendigt at flytte til en anden bolig, og der kan også opstå ønsker om at skrive testamente. Viden om sygdommen giver desuden den demente og de pårørende større forståelse for opståede vanskeligheder og giver de pårørende mulighed for at reagere mere hensigtsmæssigt på funktionstabene og adfærdsændringerne. Vi håber derfor, med denne folder at kunne give jer en større forståelse for sygdommen og hvordan, I bedst kan handle på den. DEMENS OG ALZHEIMERS SYGDOM Demens er betegnelsen for en række symptomer, som opstår som følge af svigtende hjernefunktioner. De typiske symptomer på demens er nedsat hukommelse, svigtende koncentration og tænkeevne samt ændringer i følelsesliv og personlighed. Denne samling af symptomer kan opstå som følge af en lang række sygdomme, hvoraf Alzheimers sygdom er den hyppigste. De typiske symptomer og forløb Alzheimers sygdom starter typisk med tiltagende hukommelsesbesvær - spe- 2

3 cielt for nylige begivenheder. Der kan ligeledes forekomme koncentrationsproblemer, svækket dømmekraft, vanskeligheder med at finde ord mm. Nogle personer med Alzheimers sygdom får ændringer i følelseslivet. De bliver lettere rørt og får lettere til tårer. I nogle tilfælde ændres deres væremåde og personlighed. Symptomerne varierer meget fra person til person, og der er ofte meget store forskelle på, hvordan symptomer kommer til udtryk hos forskellige personer. Alzheimers sygdom er langsomt fremadskridende og udvikler sig som regel gradvist over en periode på flere år. Sygdommens forløb kan være meget forskellig fra person til person. Typisk er de første symptomer problemer med at huske navne og nyere begivenheder. Senere kommer der vanskeligheder med at finde ord og formulere sig, ligesom orienteringen i tid og sted bliver dårligere. Der kommer langsomt tiltagende vanskeligheder med at finde rundt og med at klare praktiske opgaver som indkøb, madlavning og rengøring. Også påklædning bliver et tiltagende problem. Sent i forløbet ændres adfærd og personlighed tiltagende markant, og patienten vil her meget sjældent have indsigt i sine vanskeligheder. Hvor hyppig er sygdommen? Alzheimers sygdom er langt den hyppigste årsag til demens. Ca. halvdelen af personer med demens har denne sygdom. Det anslås, at mere end danskere har Alzheimers sygdom. Årligt kommer der ca nye tilfælde til. Hvad skyldes Alzheimers sygdom? Man kender ikke årsagen til Alzheimers sygdom. Man ved dog, at sygdommen medfører bestemte hjerneforandringer, som ved obduktion kan ses ved hjælp af mikroskop. Det vides ikke, hvorfor disse forandringer opstår. De karakteristiske hjerneændringer kaldes plaques og neurofibrillære sammenfiltringer (tangles). Plaques er uopløselige proteiner, som ses mellem hjernecellerne. Neurofibrillære sammenfiltringer er små dele af hjernecellernes skelet, som er faldet sammen. Ud over disse ændringer ved man også, at der sker et fald i nogle af hjernens signalstoffer. 3

4 Behandling Der findes i dag medicin, som kan anvendes til Alzheimers sygdom. Denne medicin kan ikke helbrede Alzheimers sygdom, men kan afhjælpe symptomerne Det er forskelligt, hvordan effekten af behandlingen er, men ca. 1/3 af de behandlede personer oplever en forbedring, 1/3 opnår stabilisering, og hos 1/3 ses ingen effekt. Behandlingen fortsættes i en del tilfælde i flere år Det er ofte nødvendigt at tage medicin i 3-6 måneder før virkningen kan vurderes. Der kommer af og til nye behandlingsmuligheder på markedet. Det er vigtigt, at man vedligeholder de færdigheder, man har og forsøger at indrette tilværelsen, således at man så vidt muligt tager højde for vanskelighederne (gennem brug af kalender, opslagstavler, fotografier, minutur mv.). VASKULÆR DEMENS Demens er betegnelsen for en række symptomer, som opstår som følge af svigtende hjernefunktioner. Demens kan opstå som følge af en lang række sygdomme. Vaskulær demens betegner den intellektuelle svækkelse, som følger efter sygdom i hjernens blodkar. Årsager, symptomer og forløb Når blodtilførslen til hjernen nedsættes på grund af sygdom i hjernens blodkar, opstår der iltmangel i den del af hjernen, som blodkarrene forsyner. Herved skades hjernens nervevæv. Symptomerne ved vaskulær demens kan variere alt efter hvilken årsag, der ligger til grund for den formindskede blodtilførsel, Hvis årsagen er en (eller flere) blodpropper, vil symptomerne som regel opstå pludseligt og af og til være ledsaget af lammelser eller føleforstyrrelser. Hvis årsagen er gradvis forsnævring af blodkar som følge af langvarigt forhøjet blodtryk, kan symptomerne være gradvist fremadskridende. Demenssymptomer kan opstå, hvis skaden sker i områder, som har betydning for de intellektuelle funktioner. Der kan forekomme hukommelses- og koncentrationsproblemer, svækket dømmekraft, vanskeligheder med at finde ord m.m. 4

5 Nogle personer med vaskulær demens får ændringer i følelseslivet (fx lettere til tårer), og i visse tilfælde ændres folks væremåde (personlighed). I nogle tilfælde vil demenssymptomerne være ledsaget af dårlig gangfunktion, talebesvær og vandladningsproblemer, som er fysiske følger efter små blodpropper hos patienter med vaskulær demens. Hvis hjernen i forvejen er let svækket af Alzheimers sygdom, kan sygdom i blodkarrene være medvirkende til, at en demenssygdom udvikles. Samtidig kan sygdom i blodkarrene måske være med til at forværre de forandringer, man ser i hjernen ved Alzheimers sygdom. Derfor ser man ikke sjældent vaskulær demens og Alzheimers sygdom hos samme person. Hvor hyppig er sygdommen? Vaskulær demens er den næsthyppigste årsag til demens efter Alzheimers sygdom. Ca % af personer med demens har denne sygdom. Det anslås, at mere end danskere har vaskulær demens. Årligt kommer der ca nye tilfælde til. Risikofaktorer Alder samt alle de risikofaktorer, man kender for udvikling af hjertekarsygdom, øger risikoen for vaskulær demens. Det gælder således bl.a. forhøjet blodtryk, rygning, sukkersyge og forhøjet kolesterol. Flere af disse faktorer er delvist arvelige, således at visse personer har større sandsynlighed for at udvikle vaskulær demens end andre. Det er vigtigt at understrege, at vaskulær demens kun er arvelig for en meget lille del af personerne med sygdommen, og at man ikke nødvendigvis får vaskulær demens, fordi man har en eller flere af de faktorer, der medfører øget risiko. Behandling Får man påvist en blodprop i hjernen, bør man behandles med blodpropsforebyggende behandling (Hjertemagnyl, evt. suppleret med Persantin). Herved mindskes risikoen for en ny blodprop, som vil kunne forværre den intellektuelle svækkelse, med op mod 30 %. 5

6 Den medicin, som i dag anvendes mod Alzheimers sygdom, har vist effekt også ved vaskulær demens, muligvis fordi mange personer med vaskulær demens også har Alzheimers sygdom. Disse antidemenslægemidler kan ikke helbrede hverken Alzheimers sygdom eller vaskulær demens, men kan afhjælpe symptomerne. Det er forskelligt, hvordan effekten af behandlingen er, men ca. 1/3 af de behandlede personer oplever en forbedring, 1/3 opnår stabilisering, og hos 1/3 ses ingen effekt. Behandlingen fortsættes i en del tilfælde i flere år. Det er ofte nødvendigt at tage medicin i 2-3 måneder, før virkningen kan vurderes. Der kommer af og til nye behandlingsmuligheder på markedet. Der er ingen dokumentation for, at hukommelsen kan bedres gennem træning i form af særlige opgaver eller øvelser. Det er bedre at forsøge at indrette tilværelsen, således at man så vidt muligt tager højde for vanskelighederne (gennem brug af kalender, opslagstavler mv.). LEWY BODY DEMENS Lewy Body Demens er betegnelsen for en kronisk og fremadskridende hjernesygdom. Sygdommen er opkaldt efter den tysk-amerikanske neurolog Friedrich Heinrich Lewy ( ). Personer med Lewy Body Demens har udover demens også forstyrrelser af bevægelser og gang og har ofte livlige syner (hallucinationer) samt vrangforestillinger. Sygdommen svinger meget i intensitet. Symptomer Sygdommen begynder som regel gradvist, men da man ofte ser meget betydelige svingninger i tilstanden, kan der allerede tidligt i sygdommen optræde tilfælde af minutter til timers varighed, hvor personen virker fjern, uklar eller konfus. De intellektuelle funktioner, som hyppigst rammes ved Lewy Body Demens er hukommelse, koncentration og synsopfattelse. Dette kan medføre, at personen bliver træg og langsomt reagerende og kan derfor fremtræde dårligere fungerende, end vedkommende som regel er. Hukommelsen især for nylige begivenheder påvirkes. Senere påvirkes også hukommelsen for begivenheder længere tilbage i tiden. 6

7 Tænkningen bliver mere besværet, og personen får vanskeligere ved at forstå komplekse problemstillinger. Der kommer tendens til at hænge fast i et emne. Koncentrationen svækkes, og der opstår problemer med at overskue og planlægge mere komplicerede opgaver. Synsopfattelsen ændres, idet måden at bearbejde synsindtryk på forringes. Dette kan medføre, at personen kan have svært ved at opfatte formen på genstande. Dette kan betyde, at personen kan gribe forkert ud efter ting eller håndtere forskellige redskaber på en akavet måde, eller have vanskeligt ved at kende ellers kendte personer. Fysiske symptomer: bevægelserne bliver langsomme. Gangen bliver foroverbøjet og småtrippende og medsving af arme forsvinder. Der er faldtendens, og finmotorikken bliver dårligere. Det bliver vanskeligere at rejse sig fra en dyb stol. Talen bliver lavere og langsommere, og ansigtsmimikken mindskes. Der kan være rystelser i hænder og arme. Hallucinationer kan opstå og er som regel livlige og detaljerede, f.eks. i form af mennesker, som opholder sig omkring personen, som regel uden at tale til vedkommende. Synerne opstår pga. påvirkning af områder i hjernen, der har med bearbejdning af synsindtryk at gøre. Vrangforestillingerne kan være meget konstante og vanskelige eller umulige at korrigere. De kan gå fra det ret harmløse (såsom at mene at have vundet i lotteriet) til det svært generende (såsom at mene at ægtefællen er en falsk kopi af den rigtige ægtefælle). Årsager Man kender ikke årsagen til Lewy Body Demens, men i hjernebarkens nerveceller kan der efter døden påvises ophobninger af proteinagtigt materiale såkaldte Lewy Bodies. Denne ophobning ses også ved personer med Parkinson Sygdom, hvor ophobningen er koncentreret i de dele af hjernen, som styrer bevægelserne. 7

8 Risikofaktorer Risikoen for at få Lewy Body Demens øges med alderen, men man ved ikke, hvorfor en person får sygdommen. Der er ikke noget, der tyder på, at tidligere sygdomme eller sociale forhold har betydning for, hvem der rammes af sygdommen. Behandling Antidemensmedicin har effekt ved Lewy Body Demens. Medicinen vil kunne mindske synerne og hindre symptomerne i at forværres i en periode af måneder til års varighed. Det kan blive nødvendigt at supplere behandlingen med psykofarmaka, men dette skal gives i meget små doser, da personer med Lewy Body Demens er meget følsomme over for psykofarmaka. Det er en stor belastning for familien, når et medlem rammes af Lewy Body Demens. Der kan opstå situationer, som er svære at tackle. Det langsomme tempo samt hallucinationer og vrangforestillinger kan volde de pårørende problemer. Udover grundig information om sygdommen, vil de fleste også have brug for mere personlig rådgivning, aflastning og praktisk hjælp. FRONTALLAPSDEMENS Visse demenssygdomme rammer hjernens forreste del og kaldes derfor pandelapsdemens (frontallapsdemens). Ind imellem anvendes betegnelsen frontotemporaldemens, idet nervecellerne i den forreste del af tindingelappen (temporallappen) også rammes. Med demens menes en fremadskridende og omfattende forringelse af psykiske funktioner som intellekt, følelser og personlighed. Frontallapsdemens kan forårsages af forskellige sygdomme, og de to almindeligste er: Frontallapsdegeneration (FLD) af ikke Alzheimer-type samt Picks sygdom. Man regner med, at frontallapsdemens er ansvarlig for ca. 10 % af alle demenssygdomme. Sygdommen starter sædvanligvis i års alderen, men debut helt ned i 40 års alderen er ikke ualmindelig. Mænd og kvinder rammes ligeligt. Der er flere forskelle mellem frontallapsdemens og Alzheimers sygdom. Ved Alzheimers demens er de klassiske symptomer hukommelsesforstyrrelser, 8

9 vanskeligheder ved at genkende og orienteringsproblemer, mens tydelige symptomer ved frontallapsdemens oftest er personlighedsforandringer med manglende sygdomsindsigt, uansvarlighed og følelsesmæssig afstumpning. Sygdomsforløbet er oftest meget svært for både den ramte og dennes familie. Picks sygdom, som blev opdaget for over 100 år siden, er relativt ualmindelig i sammenligning med frontallapsdemens, som blev opdaget og beskrevet af forskere fra Lund i 1980 erne. Symptomer og sygdomsforløb Personlighedsforandringer og adfærdsforstyrrelser udvikles oftest langsomt, hvilket gør det vanskeligt for omgivelserne at opfatte dette som sygdomstegn og give mistanke om demenssygdom. Personlighedsforandringerne domineres af manglende omtanke og hæmningsbortfald samt ligegyldighed. Dette kan resultere i en taktløs adfærd, der nærmest kan betragtes som asocial. Den ramte bliver ineffektiv, ukoncentreret og kan forsømme sin egen familie. Vanskeligheder med at kontrollere og tilpasse sin adfærd kan ytre sig i rastløshed og let udløst aggressivitet, umådeholdende økonomiske transaktioner, smårapserier og ansvarsløshed i trafikken. Ved mangel på indsigt er det ofte, som om den ramte er ligeglad. Følelsesmæssige forstyrrelser med humørsvingninger er almindelige. Sygdomsbilledet kan veksle mellem apati, nedtrykthed og selvmordstanker til det modsatte med irritabilitet, aggressivitet og hyperseksualitet. Når sygdommen skrider frem, bliver den ramte endnu mere passiv. Sproget, som tidligt forandres (aspontanitet, fattigt og med gentagelser), forsvinder oftest, og den ramte ender med slet ikke at tale. Ændringer i mad- og spiseadfærd forekommer. Den ramte spiser glubsk, uordentlig og ofte meget mere end sædvanligt. Skelner ikke altid mellem, hvad der er spiseligt, og hvad der ikke er. Øget cigaret- og alkoholforbrug kan også forekomme. Psykiske symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger og hypokondriske ideer er relativt hyppige. Langt inde i sygdomsforløbet kan både orien- 9

10 tering og hukommelse være intakt, men efterhånden rammes også disse funktioner. Sygdomsforløb Sygdommen begynder snigende og udvikles langsomt. Sygdomsvarigheden varierer meget, fra nogle få år op til år. Symptomerne ved frontallapsdemens har hidtil været svært tilgængelige for behandling. Derimod kan symptomer på depression, aggressivitet og hallucinationer motivere til lægemiddelbehandling. Efterhånden som sygdommen skrider frem, vil den ramte (selv de yngre) altid få behov for plejehjem. Det psykiske og sociale miljø er uhyre vigtigt for den, der er ramt af frontallapsdemens. Sygdomsforløbet er meget belastende for de pårørende, da der ikke sjældent er teenagebørn i familierne. Kan frontallapsdemens forveksles med andre tilstande? Fejldiagnoser er almindelige, specielt i begyndelsen af sygdomsforløbet og kan føre til, at disse patienter får fejlagtig behandling. På grund af de varierende symptomer, hvor personlighedsforandringer oftest er mest fremtrædende, er depression, hypomani og skizofreni de almindeligste fejldiagnoser. Diagnosen er vigtig Trods mange symptomer kan ramte med frontallapsdemens gå uopdagede rundt længe. Dette beror oftest på, at mange af symptomerne ikke forbindes med demens, samt at de typiske demenssymptomer, som findes ved Alzheimers sygdomme (for eksempel hukommelsesproblemerne og orienteringsvanskelighederne), så godt som altid savnes, i det mindste i begyndelsen af sygdommen. Med en neuropsykiatrisk udredning er det muligt at genkende frontallapsdemens, endog på et tidligt stadium. Diagnosen er meget vigtig, ikke mindst for den ramte og dennes pårørende, eftersom den ramte misopfattes og let havner i konflikt med omgivelserne. 10

11 11

12 Skive Skive Lemvig Struer Holstebro Holstebro Viborg Viborg Herning Ringkøbing- Skjern Skjern Herning Ikast-Brande PSYKIATRISKOLEVest Psykiatriskole Vest v. Bjarne Yde Søndersøparken Viborg Tlf Mobil

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og sammensat af DemensCentrum Aarhus med brug af informationer

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er

Læs mere

Grøn stær, blir man blind af det?

Grøn stær, blir man blind af det? Grøn stær, blir man blind af det? Af Miriam Kolko I mange tilfælde bliver grøn stær opdaget på et tidspunkt, hvor sygdommen er fremskreden. Selvom der desværre ikke findes en helbredende behandling af

Læs mere

Omsorg for personer med demens modul 1

Omsorg for personer med demens modul 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Demensskole. Efteråret 2014

Demensskole. Efteråret 2014 Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere Gode råd om livet med demens Hvad er demens? Demens er betegnelsen for den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Ny behandling af diabetisk øjensygdom

Ny behandling af diabetisk øjensygdom Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Vestereng seniorbo-fyn

Vestereng seniorbo-fyn 333333333 Vestereng seniorbo-fyn Vestereng 2 5881 Skårup Tlf. 62 25 16 13 Fax 62 25 16 00 vestereng@svendborg.dk www.svendborgvoksenhandicap.dk Når mennesker vender verden ryggen Om udviklingshæmmede og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Menneskets hjerne. Fra aldringsprocesser til Alzheimers hjernesygdom. ca 1500 g. 78% vand, 10% fedt, 12% protein. < 2 % af kropsvægten

Menneskets hjerne. Fra aldringsprocesser til Alzheimers hjernesygdom. ca 1500 g. 78% vand, 10% fedt, 12% protein. < 2 % af kropsvægten PROGRAM 9. sept. 2009: Aldringens biologi Fra aldring til Alzheimers (AD) AD hjerneskader og udfordringer Medicinsk udvikling ift. AD Anti-ageing livsstil og AD Milena Penkowa Afdelingsleder Læge, Dr.

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Generel viden om søvn 1 3 år

Generel viden om søvn 1 3 år Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem

Læs mere

Demenssygdomme og høretab

Demenssygdomme og høretab Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm. FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

En sund og aktiv hverdag

En sund og aktiv hverdag Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:

Læs mere

INFORMATION OM BEHANDLING MED REMINYL VED ALZHEIMERS SYGDOM

INFORMATION OM BEHANDLING MED REMINYL VED ALZHEIMERS SYGDOM INFORMATION OM BEHANDLING MED REMINYL VED ALZHEIMERS SYGDOM VEJLEDNING TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE VEJLEDNING TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Hvad er demens? Hvordan kan det behandles? Hvordan virker medicinen?

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

ADHD ADHD. signalstoffer, der findes i hjernen. Det giver nedsat kommunikation mellem hjernecellerne.

ADHD ADHD. signalstoffer, der findes i hjernen. Det giver nedsat kommunikation mellem hjernecellerne. ADHD Denne brochure er til dig, der gerne vil vide mere om ADHD og medicin til behandling af ADHD. ADHD er en sygdom, der giver problemer som koncentrationsbesvær, uopmærksomhed, hyperaktivitet og grænseoverskridende

Læs mere

18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende

18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens

Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens Baggrund Demens er en sygdom, der oftest rammer personer i alderen 60 år og opefter, og hvor antallet af personer med sygdommen stiger med alderen.

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede

Læs mere