FØR OG NU IDRÆTTENS KULTUR KROP OG KOST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FØR OG NU IDRÆTTENS KULTUR KROP OG KOST"

Transkript

1

2 Kom i gang er et undervisningsmateriale, som kan lære dig noget om kroppen, og hvorfor det er vigtigt at bruge sin krop. Du kan også lære noget om, hvor du kan dyrke idræt eller bevæge dig, og hvordan du i det hele taget kan være fysisk aktiv. Man kan nemlig bruge kroppen på mange forskellige måder. Når du for eksempel cykler eller går til skole, når du løber efter drengene... eller pigerne, går til sport eller med aviser. Når man først kommer i gang, er det faktisk sjovt at bruge sin krop og være aktiv - og så er det godt at vide, at det også er sundt! Hvis du ikke allerede ved det, så kom i gang. Elevhæftet er udarbejdet af en arbejdsgruppe, bestående af: Laila Ottesen, Inst. for Idræt, Københavns Universitet Lars Bo Andersen, Inst. for Idræt, Københavns Universitet Karsten Froberg, Inst. for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Lene Solskov, Hjerteforeningen Henrik Løvschall, Dansk Skoleidræt Nina Nielsen, Undervisningsministeriet Karen Lorentzen, Sundhedsstyrelsen Søren Nabe-Nielsen, Sundhedsstyrelsen Derudover har studerende fra Inst. for Idræt, Københavns Universitet og fra Inst. for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, medvirket. FØR OG NU Da morfar var ung!... 3 Hvor kan du røre dig?... 4 Bevægelse i skolen... 5 IDRÆTTENS KULTUR Hvilket land kommer sporten fra?... 6 Hurtigere, højere, stærkere!... 7 Snyder du?... 8 Er du til fjer- eller fodbold?... 9 KROP OG KOST Suset Hvad synes du er flot? Kan en sumobryder slå kolbøtter? Du vokser Hvordan spiser du? Du kan spise alt HVORDAN ER DIN TILSTAND? Mål din højde Hvad vejer du? Hvordan bevæger du dig...og hvor? Hvad siger din puls? Hvad bruger du dine lunger til? Hold balancen...21 Kan du nå dine fødder? Hvor hurtigt reagerer du? HVAD KAN DU YDE? Hvad er dit kondital?...24 Hop så højt du kan! Kast så langt som muligt! Hvor meget kan du trække? Hop så hurtigt du kan! Har du stærke ryg- og mavemuskler? Resultatskema til tests Copyright: Sundhedsstyrelsen Layout: aparte design af kommunikation Illustrator: Bryan D Emil/Red Alert Production Oplag: Trykkeri: Kannike Tryk

3 I gamle dage, da dine bedste- og oldeforældre var børn, skulle de beskæftige sig selv, når de havde fri. Dengang var der hverken ungdoms- eller fritidsklubber eller fjernsyn og radio. Langt de fleste mennesker boede på landet i små landsbyer og langt de fleste arbejdede i landbruget. Legene gik ofte ud på at finde den, der var stærkest, hurtigst, mest smidig eller mest snedig. TIDLIGERE VAR DET VIGTIGT AT VÆRE FYSISK STÆRK OG UDHOLDENDE, fordi arbejdet ofte var fysisk krævende. Det gjaldt både arbejdet i marken, hvor der ikke fandtes traktorer, men hvor hestene var de eneste hestekræfter og i husarbejdet, hvor fx alt tøjvask ikke foregik i en vaskemaskine, men ved håndkraft. På landet blev det betragtet som vigtigt at være god og hurtig til sit arbejde. Fx blev den, der blev først færdig med at høste, fejret, mens den, der blev sidst, blev drillet. Tænk på, når vi siger til hinanden: Hvem kommer først? og når vi leger Bro-bro-brille, hvor man synger: Den der kommer allersidst, skal i den sorte gryde. Eller når vi slår Katten af tønden til fastelavn og fejrer den stærke kattekonge. Når vi tænker på disse lege fra gamle dage på landet, skal man vide, at dengang legede både børn og voksne. Det at lege var ikke kun noget for børn. I dag er der mange, der mener, at ER DER OGSÅ I DAG EN børn leger for lidt - og at børn i SAMMENHÆNG MELLEM dag leger meget mindre end man DE LEGE OG DE TING, gjorde før i tiden. Man taler om, I SKAL VÆRE GODE TIL at den spontane leg er blevet I DET ARBEJDE, I mindsket og at børns leg i dag ENGANG SKAL HAVE? mere og mere er tilrettelagt og styret af voksne, fx i fritidsklubber og idrætsforeninger, eller at børnene sidder stille foran computer og fjernsyn. 3

4 EN UNDERSØGELSE FRA 1996 VISER, AT DER ER: EN IDRÆTSHAL FOR HVER INDBYGGERE I DANMARK, EN SVØMMEHAL FOR HVER INDBYGGERE, EN FODBOLDBANE FOR HVER INDBYGGERE, OG EN TENNISBANE FOR HVER INDBYGGERE. Da man begyndte at dyrke idræt i slutningen af 1800-tallet, var der hverken fodboldbaner eller haller eller gymnastiksale til indendørs idræt. Derfor gik folk sammen i foreninger og byggede forsamlingshuse, hvor de kunne dyrke gymnastik. Et forsamlingshus, var - som navnet siger - netop et sted, hvor man kunne samles til møder, fester, teater og gymnastik. Omkring slutningen af 1800-tallet spillede man fodbold på marken, for det var først i løbet af 1900-tallet, at der blev anlagt fodboldbaner og bygget gymnastiksale på skolerne. Dem fik idrætsforeningerne så lov til at bruge om aftenen. Først i erne blev der for alvor bygget mange idrætshaller i Danmark både af idrætsforeningerne, af kommunerne og af de to parter i fællesskab. I de senere år er der kommet flere private idrætsfaciliteter som fx bowlingbaner og motionscentre. Alligevel er det kommunerne, der ejer langt de fleste idrætsanlæg i Danmark, og derfor er vi et af de lande i verden, der har flest idrætsanlæg i forhold til befolkningstallet. MÅSKE HAR DU VÆRET TIL FEST I ET FORSAMLINGSHUS? 4

5 I 1899 kom GYMNASTIK på skoleskemaet. Formålet var at opdrage eleverne, så de fik en sund sjæl i et sundt legeme. Men det var ikke alle skoler, der havde gymnastiksale. På billedet er vist øvelser, som kunne foregå i klasseværelset. På de fleste skoler skulle eleverne være udendørs i frikvartererne. Derfor var SKOLEGÅRDEN et meget livligt sted, hvor man spillede og legede. Dengang skulle eleverne også lære om RENLIGHED i gymnastiktimerne. Et bad var ikke nogen almindelig begivenhed, der kunne godt gå 14 dage mellem hvert bad. I dag vil man gerne have, at eleverne bevæger sig så meget som muligt. Én gang om året bliver der gjort noget særligt ud af skoleidrætten - det er på SKOLERNES MOTIONSDAG. Her kommer alle skoleelever ud for at bevæge sig. På mange skoler arrangeres der også idrætsstævner, hvor eleverne kan besøge de forskellige idrætsforeninger i nærheden. På de fleste skoler er der GODE LOKALER til idrætstimerne, og eleverne prøver i løbet af deres skoletid boldspil, gymnastik, dans og meget andet - så der er sket en masse i løbet af de ca. 100 år, der er gået, siden man begyndte at have gymnastik i skolen. 5

6 6 De idrætsgrene, vi har i dag, er OPSTÅET FRA MANGE FORSKELLIGE DELE AF VER- DEN igennem det sidste århundrede. Med udgangspunkt i den lokale kultur og de muligheder, der er i landet, har befolkningen adspredt sig med idræt og lege, som så er blevet til de idrætsgrene, vi kender i dag. Men den enkelte idrætsgren har også tit haft udgangspunkt i hverdagens krav om at skaffe føde eller forsvare sit territorium fx: fægtning, spydkast og skydning. Idrætsgrene kan også opstå, fordi lokale geografiske forhold er med til at skabe dem fx: skiløb, sejlsport og curling. I 1990 BLEV DER MED 78,2 METER, SAT DANSK REKORD I ÆGGEKAST. HVOR MON DEN SPORT KOMMER FRA?

7 De moderne olympiske lege blev første gang afholdt i 1896 i Athen. De er lige siden blevet afholdt hvert 4. år, og denne periode på 4 år mellem legene kaldes olympiaden. AMERIKANEREN RAYMOND EWRY HAR REKORDEN FOR FLEST VUNDNE OL-GULDMEDALJER. VED OL I 1900, 1904, 1906 OG 1908 VANDT HAN I ALT 10 STYKS I DISCIPLINERNE HØJDE-, LÆNGDE-, OG TRE- SPRING MED STÅENDE AFSÆT. Kilde: Guiness World Records Begge disse udtryk stammer fra det gamle Grækenland, hvis idrætstraditioner var forbillede for de moderne lege. Som i de græske lege skulle de moderne lege være en FRE- DELIG KAPPESTRID mellem landene i stedet for krig. De første vindere i de græske olympiske konkurrencer vandt umiddelbart kun en laurbærkrans, men med det fulgte ofte en status i lokalsamfundet med goder, der gjaldt resten af livet. Heller ikke i de moderne lege vandt deltagerne store pengepræmier. Det var æren det gjaldt. Men siden 1960 erne har dette ændret sig voldsomt. I dag er der mange penge i eliteidrætten og i den professionelle idræt. Man kan nærmest sige, at denne del af idrætten er en del af nutidens underholdningsindustri. 7

8 Hvis et spil eller en idræt ikke havde nogle regler, ville den ikke fungere. Alle ville styrte rundt og hver især gøre det, som de selv havde lyst til og syntes var rigtigt. Men ingen kunne få noget sjovt ud af det, fordi man ikke kunne få de andre med på det samme, som man selv ville. Det samme gælder for vores samfund. Vi har fx regler for, hvordan vi skal opføre os i trafikken og regler for, hvordan vi må opføre os over for hinanden. MAN KAN SNYDE VED AT OVERTRÆDE REGLERNE. Eksempelvis spise slik uden dine forældre ser det eller lade sig trække af en bil i et cykelløb. Begge dele er på en måde snyd. Men man kan også snyde indirekte. For eksempel ved at bruge udstyr, som ikke er tilladt, for at få en fordel som de andre ikke har. Eller man kan bruge doping. HVIS ATLETIKFOLK SKULLE LØBE ET 100 METER LØB, SÅ VILLE DEM, DER HAVDE BRUGT DOPING INDEN LØBET, ALLEREDE HAVE LØBET 20 METER INDEN STARTSKUDDET. Det er meget svært at se på en person, om han eller hun har taget doping, og nogle gange kan det være svært at måle, selvom man bruger urin- og blodprøver. Og en person kan sagtens se ud som om, at han/hun opfører sig rigtigt i en sportsgren og så samtidig være dopet. 8 Men doping er ikke tilladt, fordi det er farligt for helbredet. Og doping er snyd, fordi dem, der tager doping, får en fordel fremfor dem, der ikke gør det.

9 Der findes sikkert en lang række idrætsforeninger og aktivitetstilbud, der hvor du bor. Men det er ikke alle egne af landet, der har de samme tilbud. I Danmark benytter langt de fleste børn de SKEMALAGTE TILBUD I IDRÆTSFORENINGERNE. Det er der ca %, der gør, og de gør det på mange forskellige måder. Der er også mange, især blandt unge, der på gader og veje dyrker idræt, som de selv sætter i gang og måske jævnligt mødes omkring. Det er derfor vigtigt at kæmpe for gode forhold også til denne spontane form for idræt. Men der er selvfølgelig andre måder at bevæge sig på end gennem idræt, at danse og passe sit fritidsjob som avisbud er begge eksempler på andre måder at udfolde sig fysisk på TENNIS: GOLF: CURLING: DET KAN BÅDE GÅ FREM OG TILBAGE MHT. ANTAL- LET AF AKTIVE MEDLEM- MER I EN IDRÆT. OVEN- OVER SER DU TRE AF DEM. HVAD LAVER DU I DIN FRITID 9

10 I 1960 SPRANG J. KITTINGER, USA, METER, INDEN HAN ÅBNEDE SIN FALDSKÆRM Kilde: Guiness World Records 10 Nogle mennesker har hang til at springe ud fra en stejl klippe med faldskærm eller sejle ned ad en flod i rivende strøm - det giver dem et sug i maven. Der er tale om de SÅKALDTE EKSTREM- IDRÆTTER, som dog kun et fåtal dyrker. Det handler som regel om at mærke et sus af spænding, mærke adrenalinet 'banke' i kroppen. For de fleste almindelige børn og unge vil det at springe fra en tremetervippe for første gang, eller at score på et straffespark eller at kysse sin nye kæreste være rigeligt til at give et sug i maven! NEDTUR... HVAD GIVER DIG ET SUG I MAVEN? PÅ THE DROP ZONE I USA ER DER ET FRIT FALD PÅ 43 METER OG EN HASTIGHED PÅ 108 KM/T. TUREN VARER I ALT 88 SEKUNDER. Kilde: Guiness World Records

11 VI SER FORSKELLIGE UD, og alligevel har vi ofte de samme idealer for, hvordan vi skal se ud. En del af vores udseende får vi gennem arvemassen, og derfor ligner vi vores forældre. Men den måde, som vi ser ud på, afspejler også den tid og den kultur, vi lever i. Idealer om vores udseende afhænger nemlig både af tid og sted. Idealet er som sådan præget af den tid, du lever i og den kultur, du er en del af. De forandrer sig derfor til stadighed. HVORFOR TROR DU, IDEALERNE ER FORSKELLIGE RUNDT OM I VERDEN? HVORDAN HAR VORES IDEALER FORANDRET SIG? FORANDRER DE SIG LIGE MEGET FOR MÆND OG KVINDER? FORESTIL DIG, AT DU KOM FRA MARS OG ALDRIG HAVDE SET ET MENNESKE FØR CINDY JACKSON, OGSÅ KALDET DEN MENNESKELIGE BARBIEDUKKE, HAR PÅ 9 ÅR FÅET FORETAGET 27 PLASTIKOPERATIONER. Kilde: Guiness World Records 11

12 ELLER KAN EN GYMNAST DUNKE De enkelte sportsgrene stiller hver for sig forskellige krav til kroppen. I idrætter, hvor det er vigtigt at kunne hoppe højt, som i højdespring, basketball og volleyball, er det tit en fordel at være høj. Det er dog ikke altid, at de bedste i disse idrætter også er de højeste, for disse idrætsformer kræver også at man er hurtig og smidig. Så her kan en mindre udøver måske alligevel have en fordel fremfor en høj. I andre idrætter, som redskabsgymnastik, er det vigtigt at kunne rotere omkring sig selv, og her er det en fordel med korte arme og ben. I idrætsformer, der kræver styrke og stor kraft, som brydning, vægtløftning og boksning, er det en fordel at kunne stå fast og derfor at have en tæt, stærk og tung krop. Der er faktisk EN SPORTSGREN, DER PASSER TIL ENHVER KROPSBYG- NING. Ligegyldigt om du er høj eller lille, tyk eller tynd, kort- eller langbenet, så vil der være en idræt, som passer dig. STEFKA KOSTADINOVA, 12 SHAQUILLE O'NEAL, USA, BASKETBALL-SPILLER, LOS ANGELES LAKERS 96 -, NBA. HØJDE 2,16 M. VÆGT 142,9 KG. ONOKUNI YASUSHI, JAPAN, SUMOBRYDER, MESTER I 90 OG 96. HØJDE 1,89 M. VÆGT 203 KG. BULGARIEN, VERDENSREKORD 87 I HØJDESPRING MED 2,09 M. HØJDE 1,80 M. VÆGT 60 KG. MARIA OLARU, RUMÆNIEN, VERDENSMESTER I MANGEKAMP 99. HØJDE 1,54 M. VÆGT 41 KG.

13 MEN DET ER VIGTIGT AT HUSKE,...GENNEM HELE DIN BARNDOM OG UNGDOM Piger vokser som regel til omkring 17 års alderen, mens drenge vokser til de er omkring 19 år. Man vokser mest i de første 3 år af sit liv, men også en del i puberteten. Piger starter som regel puberteten i års alderen, mens det sker for drenge i års alderen. Det er ens gener, der bestemmer, hvornår de kvindelige og mandlige kønshormoner sætter ind. Hos pigerne begynder puberteten med, at brysterne vokser og der kommer lidt hårvækst under armene og på kønsdelene - og i års alderen vil den første menstruation ofte komme. Hos drengene er det testiklerne, der begynder at vokse, og ligesom hos pigerne, kommer der efterhånden også hårvækst. Når man vokser mest i puberteten kan piger vokse 7-8 centimeter på et år, mens drenge kan vokse op til centimeter. Det er DET MANDLIGE KØNSHORMON, som har indflydelse på, at drenge vokser mest og får bredere skuldre og større muskler. De får også mere af det stof i blodet, som transporterer ilt, så de kan blive mere udholdende, altså få en bedre kondition. DE KVINDELIGE KØNS- HORMONER påvirker på en anden måde. Pigerne får fx bredere hofter, men ikke mere af det stof som transporterer ilt - og oplever derfor ikke samme fysiske vækst som drengene. Det betyder, at hvor piger og drenge ofte kan løbe lige hurtigt og springe lige langt før puberteten, så vil drenge være 15-20% bedre end pigerne på disse områder efter puberteten. AT DER ER STOR FORSKEL PÅ, HVORNÅR VÆK- STEN SÆTTER IND HOS DEN EN- KELTE. PRØV AT SE I DIN EGEN KLASSE OG HUSK, AT DET IKKE ER UNOR- MALT AT VÆRE HVERKEN TIDLIGT ELLER SENT UD- VIKLET - DET ER BESTEMT AF DE GENER, DU HAR ARVET FRA DINE FORÆLDRE. 13

14 I 1995 FIK DANSKE BØRN MELLEM 11 OG 14 ÅR I GENNEMSNIT: 20% AF DERES ENERGI (KALORIER) FRA MORGENMADEN 19% FRA FROKOSTEN 33% FRA AFTENSMADEN 29% AF DERES ENERGI FRA MELLEMMÅLTIDERNE Man bør spise tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider i løbet af dagen. Er du ikke så sulten om morgenen, kan det være en god ide at spise et æble eller en portion yoghurt eller drikke et glas mælk eller juice. Tag derudover en lille ekstra madpakke med i skole med en bolle eller en rugbrødsmad og spis den i et af de første frikvarterer, når sulten melder sig. ERFARINGER VISER, AT BØRN KLA- RER SIG BEDRE GENNEM SKOLE- DAGEN, HVIS DE HAR FÅET NOGET AT SPISE TIL MORGENMAD. Aftensmåltidet er det fedeste måltid, da 39% af energien kommer fra fedt. Mellemmåltider er ofte meget søde og meget fede og består ofte af sodavand, saft, slik, frugt og kage. 27% af energien kommer her fra sukker og 32% fra fedt. 14 Hvis man spiser sundt, er det helt i orden at spise noget sukker, og man skal have noget fedt. Det gør heller ikke noget at springe et enkelt måltid over. Men af hensyn til dit velbefindende her og nu og for din sundhed på længere sigt, er det VIGTIGT AT SPISE SUNDT både til måltiderne og mellem dem.

15 Det er vigtigt at spise masser af grøntsager og frugt. Grøntsager og frugt giver dig BUNKER AF VITAMINER og mineraler, som giver dig flot hud, blankt hår og stærke flotte negle. Brød, pasta, ris og kartofler giver dig energi og udholdenhed til at dyrke sport eller danse. Mælken giver dig stærke knogler. Kød behøver du kun lidt af - det hjælper dine muskler til at blive ved med at have styrke. VÆK MED DE FEDE MADVARER OG FREM MED BRØD, GRØNT, KARTOFLER, RIS OG PASTA. NÅR DET GÆLDER FRUGT OG GRØNT, KARTOFLER, RIS ELLER PASTA SIGER RÅDENE OGSÅ: SPIS DET HVER DAG. DET ER NO- GET DER BATTER. 15

16 GENNEMSNITSHØJDEN FOR PIGER OG DRENGE MELLEM 12 OG 15 ÅR ER: PIGER 16 PIGER 12 ÅR: 152,1 CM PIGER 13 ÅR: 158,5 CM PIGER 14 ÅR: 163,2 CM PIGER 15 ÅR: 165,4 CM (Udskolingsundersøgelse Statens Inst. for Folkesundhed, 2000) SÅ HØJ... OLE BENTSEN ER DANMARKS HØJESTE MAND, MED SINE 220 CM. Kilde: Guiness World Records DRENGE DRENGE 12 ÅR: 151,2 CM DRENGE 13 ÅR: 157,3 CM DRENGE 14 ÅR: 168,5 CM DRENGE 15 ÅR: 173,6 CM I boksene har du gennemsnitshøjder for 12, 13, 14 og 15-årige. Husk det er gennemsnitstal, der dækker over store forskelle inden for hver aldersgruppe. Gennem de sidste 100 år er gennemsnitshøjden steget med cm. Den totale legemshøjde er meget individuel og arveligt betinget. Den fulde højde nås i års alderen, og generelt bliver de unge højere end deres forældre. Hvorfor børnene bliver højere end deres forældre, er der ingen, der ved helt præcist. Der er dog meget, der tyder på, at MADÆND- RINGER OG MINDRE FYSISK HÅRDT ARBEJDE HAR BETYDNING for din vækst.

17 LEGEMSVÆGTEN ER FORSKELLIG FRA PERSON TIL PERSON. Den afhænger blandt andet af din højde og din kropsbygning. En ting er dog fælles for alle, og det er: At hvis du spiser mere mad og dermed indtager energi, end du forbruger, så fører det til overvægt. Selv om man er overvægtig, så er det dog ikke ensbetydende med, at man er usund. DET AFGØRENDE ER, AT MAN BEVÆGER SIG. SKOLEELEVER BLIVER TYKKERE... GENNEMSNITSVÆGTEN FOR SKOLEELEVER ER STEGET GENNEM DE SIDSTE 100 ÅR, MEN ISÆR DE SIDSTE ÅR ER ELEVERNE BLEVET TYKKERE - OG HER ER TAGET HØJDE FOR, AT ELEVERNE ER HØJERE END TIDLIGERE. 17

18 Du er fysisk aktiv, når du bevæger dig og bruger din krop: går, løber, cykler, bærer og løfter på ting. Hvis du løber eller cykler, oplever du måske at blive forpustet, og hvis du løfter eller bærer på tunge ting, at du bliver træt i musklerne. Begge dele er godt for din krop. DET ER VIGTIGT, AT DU ER FYSISK AKTIV, SAMMENLAGT EN TIME DAGLIGT. Når du er fysisk aktiv, tænker du måske mindre på, at det er sundt. Men FAKTISK FOREBYGGER FYSISK AKTIVITET SYGDOMME, og brug af kroppen gør dig i godt humør - og det er ikke nødvendigt at få sved på panden eller træne en hel masse. I stedet for at tage bussen, eller blive kørt af din mor eller far, kan du cykle eller gå, tage trappen i stedet for elevatoren og ellers sørge for at bevæge dig i skolen og derhjemme ved at gå tur med hunden eller hjælpe med at slå græsplænen. Det er helt fint. Det er heller ikke nødvendigt at være fysisk aktiv lang tid ad gangen. Små perioder af fx 10 minutter er lige så vigtige som lange forløb. 18

19 Når du bruger din krop, slår hjertet hurtigere, end når du sidder helt roligt. Hver gang hjertet slår, trækker det sig sammen og pumper blod rundt i hele din krop. Årsagen er, at dine MUSKLER SKAL HAVE TILFØRT ILT. Det er blodet, som bringer ilten rundt, og det er hjertet, der skal pumpe blodet rundt. Pulsen fortæller, hvor mange gange i minuttet dit hjerte trækker sig sammen. DU KAN ÆNDRE DIN PULS Ved træning kan hjertet blive større og stærkere. Det kan pumpe mere blod rundt hver gang det slår, og hjertet behøver derfor ikke at pumpe så mange gange i minuttet. Pulsen falder derfor hos veltrænede personer. Det betyder, at du kan lave et stykke arbejde, fx cykle en tur med 20 km/ timen, med en lavere puls end før. Ligesom pulsen falder ved det samme arbejde, falder hvilepulsen også. BLODTRYK Dine muskler har brug for ilt. Blodet indeholder ilt, og derfor pumper hjertet blodet rundt i kroppen. Det tryk, der skal til for at pumpe blodet rundt, kaldes blodtrykket. Når hjertet trækker sig sammen for at pumpe blodet ud, er der et stort tryk - det systoliske blodtryk. Når hjertet slapper af, er trykket mindsket i hovedpulsåren - det diastoliske blodtryk. ER DU I HVILE PUMPER HJERTET 3-4 LITER BLOD I MINUTTET. DIN PULS Når du vågner om morgenen, er din krop helt afslappet, og du har en langsom puls - kaldet hvilepulsen. Hvis du fx løber alt, hvad du kan op ad en lang bakke, stiger din puls til den ikke kan stige mere. Det hurtigste dit hjerte kan slå kaldes din maksimale puls. Som tommelfingerregel kan du regne med, at den maksimale puls er 220 slag minus din alder. Hvis du fx er 13 år vil du, ifølge denne tommelfingerregel, have en maksimal puls på = 207 SLAG/MIN. Men der er store forskelle. Som 13-årig kan du både have en maksimal puls på 220 slag/min. eller på måske 185 slag/ min. Begge dele er normalt. 19

20 20 Hvis du ryger eller begynder at ryge, kan dine lunger tage skade. Mange rygeres lunger er kun halvt så effektive, når de bliver 50 år - også selv om de ryger mindre end 20 cigaretter om dagen. Og mange rygere udnytter mindre end en fjerdedel af deres lungekapacitet, når de bliver 75 år - hvis de altså når at blive så gamle. DRENGE HAR SOM REGEL LIDT BEDRE LUNGEFUNKTION END PIGERNE, FORDI STØRRELSEN AF LUNGERNE AFHÆN- GER AF KROPPENS STØRRELSE. HVORNÅR BLIVER DU FORPUSTET? Du bliver forpustet, når dine lunger arbejder hårdere end normalt. Din krop har hele tiden brug for ilt - både når du sover, cykler og spiller fodbold. Der er ilt i den luft, vi indånder. Ilten skal sendes fra den friske luft og ud til dine muskler i kroppen. Når du trækker vejret indad, trækkes luften først gennem munden og næsen, derefter ned igennem luftrøret og ned til lungerne. Nede i lungerne er der en masse små luftsække. Herfra kan ilten komme over i blodet og sendes videre til dine muskler, hvor den bliver afleveret og brugt. Hvis man breder alle de små luftsække ud vil de fylde det, der svarer til en hel badmintonbane! JO MERE DU BEVÆGER DIG, DES MERE ILT HAR Du skal have en god lungefunktion, så kroppen hele DIN KROP BRUG FOR. tiden kan få tilført rigeligt med luft og hermed også ilt. For at skaffe nok ilt til din krop, når du laver idræt, bliver du nødt til at trække vejret oftere og trække mere luft ind, hver gang du trækker vejret. Derfor bliver du forpustet.

21 Balancen er ikke medfødt, det er noget, du har lært ved at bruge din krop. Det er vigtigt at have en god balance: KAN DU STÅ PÅ 1 BEN MED LUKKEDE ØJNE, uden at falde? Det kan være svært. Du bruger nemlig dit syn, når du skal holde balancen. At det alligevel kan lade sig gøre skyldes, at sanserne i dine ører hjælper dig til at balancere sammen med sanser i fødder og led. Balancecentret i det inderste af øret kan mærke, hvis du er ved at læne dig for meget fremover, bagover eller til én af siderne. Når det inderste øre mærker ubalancen, sender det besked til hjernen om, at du skal rette dig op. Herefter sender hjernen beskeden videre til musklerne i benene, så de trækker sig sammen. Så kan du igen stå lige. Den samme besked får hjernen fra dine led. Bliver de bevæget for meget i én retning, melder de det til hjernen, som så igen fortæller musklerne, hvor meget de skal arbejde, for at du kan holde balancen. DU FALDER IKKE PÅ CYKLEN. DU BLIVER IKKE SÅ LET SKADET (FX VRIDER IKKE OM SÅ LET). DU HAR STØRRE OVERSKUD TIL AT UDFØRE ANDRE BEVÆGELSER (FX GRIBE ELLER SPARKE TIL EN BOLD). DU HAR LETTERE VED AT LÆRE NYE ØVELSER. TRÆN DIN BALANCE! Vil du træne din balance, kan du fx stå på 1 ben med lukkede øjne eller bruge et vippebræt. Mange sportsfolk træner balancen ved at bruge et vippebræt. Faktisk kan næsten alle skader i boldspil undgås, hvis du træner meget på vippebræt, samtidig med at du træner dine muskler og varmer godt op. 21

22 Kan du stå med strakte ben og nå gulvet med hænderne? Eller kan du samle hænderne på ryggen, hvis din ene arm føres om bag nakken, mens den anden bøjes om på ryggen og opad? Øvelserne viser, HVOR SMIDIG DU ER.. Det vil sige, hvor meget dine muskler, sener og ledbånd tillader at blive strakt. TRÆN DIG MERE SMIDIG! Du skal være smidig i mange sportsgrene: FOR AT UDFØRE ØVELSERNE SÅ SMUKT SOM MULIGT I FX GYM- NASTIK FOR AT YDE EN BEDRE PRÆSTATION I FX SPYDKAST - SÅ DU KAN PÅVIRKE SPYDDET I LÆNGERE TID FOR AT UNDGÅ SKADER, FORDI DU BLIVER STÆRKERE I EN YDERSTILLING. Derfor bruger sportsfolk lang tid på at strække ud og træne deres smidighed. 22

23 Kender du legen, hvor det gælder om at ramme hinandens hænder? I står over for hinanden to og to, og du skal trække hænderne væk, inden din makker rammer dem. Når du det, har du en god reaktionsevne! Reaktionsevnen viser, hvor hurtigt sanserne giver besked til hjernen og videre ud til musklerne. I dette tilfælde er det synssansen i øjnene, der ser, hvornår din makker vil ramme dig. Når hjernen får beskeden, sender den straks besked til musklerne, som får at vide, at de skal trække armene væk, for ellers gør det ondt om lidt. DU BRUGER DIN REAKTIONSEVNE HELE TIDEN. Når du bevæger dig i trafikken skal du fx kunne bremse hårdt op, hvis der pludselig kommer noget i vejen. REAKTIONSEVNEN ER VIGTIG I NÆSTEN ALLE SPORTSGRENE SOM FX: NÅR DU SKAL BEGYNDE AT LØBE VED ET STARTSKUD (HER ER DET ØRERNE DER FORTÆLLER, AT DU SKAL REAGERE). HVIS DU ER VANT TIL AT VÆRE FYSISK AKTIV OG BRUGE DIN KROP, HAR DU EN FORBEDRET RE- AKTIONSEVNE. MANGE SPORTSFOLK ER FAKTISK RET DYGTIGE TIL HURTIGT AT OP- FANGE OG SENDE BESKEDER VIDERE. DERFOR REAGERER DE OFTE MEGET HURTIGT. NÅR DU SKAL GRIBE ELLER SLÅ TIL EN BOLD (HER ER DET ØJNENE DER FORTÆLLER, AT DU SKAL REAGERE). NÅR DU SKAL FLYTTE DIG FOR EN MODSTANDER. 23

24 For at nå bussen, kan det være nødvendigt med en god kondition. Din kondition fortæller, hvor god din krop er til at optage, transportere og bruge ilt. Din krop har brug for en masse energi, når du er fysisk aktiv. ENERGIEN FÅR DU GENNEM DEN MAD, DU SPISER. Maden bliver lagret som fedt, sukker og protein i din krops depoter. For at du kan omdanne det til energi, skal du bruge ilt. Derfor skal du kunne transportere så meget ilt som muligt ud i kroppen og ud til musklerne. IDRÆTTER SOM MARATHON-LØB, SVØMNING OG FODBOLD KRÆVER EN HØJ KONDITION. DERIMOD STILLER IDRÆTTER SOM SKYDNING OG GOLF IKKE SÅ STORE KRAV TIL KONDITIONEN, MEN VIL DU LAVE IDRÆT PÅ ELITENIVEAU SKAL DU DOG STA- DIG HAVE EN GOD KONDITION FOR, AT DU KAN HOLDE KONCEN- TRATIONEN I TOP. 24 DU KAN FORBEDRE DIN KONDITION! Dine lunger, hjerte og blodårer sørger for, at ilten kommer rundt i din krop og ud til dine muskler. Bevæger du dig meget, skal dine lunger arbejde kraftigere, og dit hjerte skal arbejde mere, fordi du skal have mere blod ud til dine muskler. Hvis du gør det tit, kommer dine lunger til at fungere mere effektivt, og dit hjerte bliver stærkere. Derfor bliver du også bedre til at optage ilten, sende den rundt i kroppen og bruge den ude i dine muskler, og din krop får dækket sit større behov for energi, når du bevæger dig meget.

25 EKSPLOSIV STYRKE KAN DINE MUSKLER UDVIKLE STOR KRAFT HURTIGT? SÅ HØJT HOPPER DE... I HØJDESPRING ER DEN KVINDELIGE DANSKE MESTER PIA ZINCK I STAND TIL AT LØFTE SIT TYNGDEPUNKT MED 74 CM. TIL SAMMENLIGNING LØFTER DEN MANDLIGE NORSKE HØJDESPRINGER STEINER HOUEN SIT MED 1,04 METER. BLIV BEDRE Du kan forbedre din eksplosive styrke ved at træne. Det er en god ide at vælge varierende øvelser, som på forskellige måder træner de muskler du bruger, når du skal hoppe højt. Når træningen er afvekslende, bliver dine muskler ikke så hurtigt trætte - og så er det mere spændende. Når du har trænet i et stykke tid, kan du hoppe højere, og det føles lettere - ikke fordi du i begyndelsen har fået flere muskler, men fordi HJERNEN BLIVER BEDRE TIL AT SENDE BESKED TIL MUSKLERNE. Når der er gået lidt længere tid, begynder du også at få større muskler....hvor HØJT HOPPER DU? Du bruger din eksplosive styrke, når du fx dunker i basketball, eller når du spurter efter bussen. Hjernen sender besked til musklerne gennem nervebanerne om, at de skal eksplodere. Din eksplosive styrke viser, hvor hurtige dine muskler er til at udvikle stor kraft og lave en hurtig bevægelse. ER DINE MUSKLER KRAFT- FULDE ELLER UDHOLDENDE? Dine muskler er sammensat af røde og hvide muskel-fibre. De røde muskel-fibre er langsomme, det vil sige, at de er længere tid om at udvikle stor kraft, men til gengæld bliver de ikke så hurtigt trætte, musklerne kan derfor arbejde i længere tid, fx når du cykler i skole eller løber en tur. De hvide muskel-fibre er ikke ret udholdende, men de er til gengæld hurtige og kraftfulde og dem bruger du, når du hopper, løber stærkt eller kaster hårdt. Det er grunden til, at du kun kan lave få høje hop, førend dine ben bliver så trætte, at du ikke kan hoppe så højt mere. 25

26 SLÅ DEN! HENRY TOFT ANDERSEN HAR PRÆSTERET AT KASTE 38,82 M MED EN 1 KG TUNG ROE. KASTET UDFØRES MED STANDARD ROEGREB. Kilde: Guiness World Records Når du vil kaste en sten så langt som muligt, har du måske lagt mærke til, at jo større kraft du kaster med, jo længere når stenen, førend den rammer vandet. Kraften kommer fra næsten alle kroppens store muskler i ben, ryg og mave, og ikke mindst fra din kastearm, der afslutter kastet eksplosivt og hurtigt. I MANGE IDRÆTSGRENE HAR DU BEHOV FOR EN STOR EKSPLOSIV STYRKE i armene. I håndbold kan du skyde hårdere, og er du spydkaster, kan du give spyddet mere fart og derfor kaste længere. SÅDAN BLIVER DU BEDRE: Du kan øge din eksplosive styrke i armene ved at styrketræne fx ved at kaste så langt og hårdt som muligt med bolde med forskellig vægt - altså både tunge, almindelige og lette bolde. Dine muskler, ledbånd og sener vil blive udsat for både tungere belastninger, hvor de skal arbejde meget kraftfuldt - og med lettere belastninger, hvor de skal arbejde meget hurtigt. De vil blive trænet på forskellige måder, og med tiden vil selv de tunge bolde føles lettere at kaste, fordi dine muskler bliver stærkere, og det bliver nemmere at koordinere kastet, når man har gjort det mange gange. 26

27 Det er din dynamiske styrke i armene, der bestemmer, hvor mange armstrækninger, du kan tage. Når du laver armstrækninger, er det kun armene, der bevæger kroppen op og ned. De andre muskler støtter bevægelsen, de arbejder altså statisk. For at en bevægelse kan kaldes dynamisk, kræver det altså, at musklerne skaber bevægelse. Den ene type dynamisk styrke er dine musklers evne til at arbejde længe, den udholdende styrke. Hvor mange gange kan du fx løfte og sænke din skoletaske, før du bliver træt? Sejler du kajak, eller går du til roning er din udholdende styrke meget betydningsfuld for, hvor længe du kan blive ved med at komme hurtigt fremad i vandet. Den anden type dynamisk styrke er den maksimale styrke. Den er meget vigtig, når du skal løfte noget meget tungt nogle få gange, og den har også stor betydning ved kast, spring og hurtig løb. REKORD GEORG OLESEN HAR ENE MAND TRUKKET ET IC3-TOG PÅ 93 TONS 8,72 METER. Kilde: Guiness World Record DER FINDES 2 TYPER DYNAMISK STYRKE: BLIV STÆRKERE Daglige gøremål som at løfte, bukke sig og bære kræver muskelstyrke. Når du løber eller går på trapper, vil du forbedre din udholdende styrke. Hvis du gør det meget hurtigt, træner du også din maksimale styrke. Du kan også gøre det ved at lave øvelser, hvor du bruger din egen krop. Hvis du kan gentage en øvelse mange gange, træner du din udholdende styrke. Kan du kun klare at lave en øvelse nogle få gange, træner du din maksimale styrke. Det er altså vigtigt, at du bevæger dig ofte, så du får rørt alle dine muskler dagligt på forskellige måder idet: DU STYRKER DINE MUSKLER, SENER OG DINE KNOGLER, SÅ DU KAN KLARE MERE DU NEDSÆTTER RISIKOEN FOR SKADER DU ØGER DINE MULIGHEDER FOR AT KUNNE KLARE MANGE FORMER FOR FYSISK AKTIVITET. 27

28 Har du prøvet at spurte op ad en trappe? Var det svært at få benene til at bevæge sig hurtigt? Faktisk kan det være svært at løbe på trapper eller lave hurtig-hop. Det kræver nemlig: HURTIGHED RYTME KOORDINATION Er du hurtig til fx at hoppe betyder det, at dine muskler er gode til at bevæge dine arme og ben med stor fart. Det vil sige, at lige så snart MUSKLERNE FÅR BESKED FRA HJERNEN om at udføre en bevægelse, fx et hop, så trækker de sig sammen med stor hastighed. Har du en god rytme, kan du indstille din krop på at gentage en bevægelse i en regelmæssig takt. Din hjerne sender en ny besked ud til musklerne, mens de er i gang med at udføre den foregående. Laver du fx hurtig-hop, vil hjernen sende beskeden om at hoppe med samlede ben til den ene side. Mens du udfører hoppet, sender hjernen en ny besked til dine muskler om at hoppe tilbage. Sådan fortsætter hjernen med at sende beskeder, mens du arbejder. Samtidig modtager den beskeder fra øjne, muskler og led, som fortæller, om øvelsen blev udført godt nok. Hvis ikke må der justeres. KOORDINATIONEN ER NØDVENDIG FOR, AT DU IKKE FALDER, NÅR DU FX LØBER OP AD TRAPPEN. Koordinationen er evnen til at sende de rigtige beskeder til de rigtige muskler på det rigtige tidspunkt. Din hjerne giver besked til musklerne om at udføre en bestemt bevægelse via nerverne. Når musklerne får beskeden, udfører de ordren. BLIV BEDRE Jo flere gange du laver en øvelse, jo lettere bliver det - og du bevæger dig efterhånden hurtigere og mere rytmisk. Nu bruger du mindre energi på øvelsen og på at tænke på at sende beskeder ud til musklerne - bevægelsen bliver automatiseret. 28

29 Hvis du har prøvet at lægge arm med en person, som er lige så stærk som du selv, så ved du, hvor hårdt det kan være at udføre statisk arbejde! Eller har du prøvet jollesejlads, hvor man hænger ud over rælingen i lange perioder? MAKSIMAL STATISK STYRKE er den kraft, musklerne kan lave i få sekunder. STATISK UDHOLDENHED er den tid, som du kan holde en bestemt vægt, som f.eks. et lod på 2 kg i udstrakt arm, uden at bevæge armen. DU KAN FORBEDRE DIN STATISKE STYRKE! Du forbedrer din statiske udholdende styrke i mave, ryg og arme, når du fx cykler i roligt tempo. Men benene vil udføre dynamisk arbejde, fordi de tramper i pedalerne. De fleste bevægelser vil være en kombination, hvor nogle muskler udfører statisk arbejde, mens andre muskler skaber bevægelse. Laver du en strækning, skaber armene bevægelsen, mens musklerne i ryg, mave og ben arbejder statisk for at støtte kroppen. 29

30 Når alle øvelserne fra udstillingen er gennemført, og du har noteret resultaterne i skemaet på næste side, så kan du bruge Internettet og få endnu mere ud af udstillingen. På skolen sammen med klassen eller derhjemme kan du bruge INTERNETADRESSEN Her kan I sammenligne jeres resultater, I kan sammenligne dem med resultater fra klasser på de andre danske skoler, I kan se, hvordan jeres resultater er i forhold til gennemsnittet for hele landet og meget mere. DER ER MEGET MERE PÅ UDSTIL- LINGENS HJEMMESIDE. DER ER FLERE OPLYSNINGER, DER ER QUIZ, OG DU KAN TESTE DIN VI- Når I skal lægge jeres resultater fra øvelserne ind, DEN OG DINE VANER. skal jeres lærer give jer en kode til login. Det spørger programmet om, når I kommer så langt på hjemmesiden, at I skal skrive jeres resultater. 30

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling Sæson 2014 / 2015 Ubberud Gymnastik afdeling BØRNE - UNGDOM HOLD Piger spring/rytme 0 2 klasse Onsdag kl. 15.30 16.30 i Ubberud hallen fra 03-09-14 (NB: Tidspunktet rettet!) Hej Piger Starter vi en ny

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010

Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010 Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010 Her kan du læse om alle de aktiviteter som bliver udbudt i forbindelse med sommermotion i parkerne 2010. Det er gratis at deltage. Mød blot op i tidsrummet kl.

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Opgaver til side 20-21

Opgaver til side 20-21 Energibalance # 1 På side 16-17 og 18-19 i avisen kan I læse om, hvor energien kommer fra. Her handler det om, hvad du skal bruge energi til. Du kan for eksempel finde ud af, hvor længe du skal være fysisk

Læs mere

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre.

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre. Sej, Sund & Synlig Du kan selv lave din egen Sej, Sund & Synlig -event på din skole, i din idrætsforening eller derhjemme til børnefødselsdagen. Målgruppen er primært yngre børn i folkeskolealderen. Nedenfor

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

TINGBAKKESKOLEN TINGBAKKEHALLEN

TINGBAKKESKOLEN TINGBAKKEHALLEN Esrum Gymnastik TINGBAKKESKOLEN Mandag start den 20.9.10. TINGBAKKEHALLEN 2010-2011. 16.30 17.30 i SALEN Drenge far 5 til 8 år Ved Stig serup Bevægelse og motion i leg med redskaber, der giver sved på

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Lev Livet Kuren. INTRO: Én kur Fire faser

Lev Livet Kuren. INTRO: Én kur Fire faser Lev Livet Kuren INTRO: Én kur Fire faser Lev Livet Kuren er en slanke-, sundheds-, og energikur. Som navnet siger, så er det en kur. En kur er defneret som en metode eller række foranstaltninger tl behandling

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere