FØR OG NU IDRÆTTENS KULTUR KROP OG KOST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FØR OG NU IDRÆTTENS KULTUR KROP OG KOST"

Transkript

1

2 Kom i gang er et undervisningsmateriale, som kan lære dig noget om kroppen, og hvorfor det er vigtigt at bruge sin krop. Du kan også lære noget om, hvor du kan dyrke idræt eller bevæge dig, og hvordan du i det hele taget kan være fysisk aktiv. Man kan nemlig bruge kroppen på mange forskellige måder. Når du for eksempel cykler eller går til skole, når du løber efter drengene... eller pigerne, går til sport eller med aviser. Når man først kommer i gang, er det faktisk sjovt at bruge sin krop og være aktiv - og så er det godt at vide, at det også er sundt! Hvis du ikke allerede ved det, så kom i gang. Elevhæftet er udarbejdet af en arbejdsgruppe, bestående af: Laila Ottesen, Inst. for Idræt, Københavns Universitet Lars Bo Andersen, Inst. for Idræt, Københavns Universitet Karsten Froberg, Inst. for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Lene Solskov, Hjerteforeningen Henrik Løvschall, Dansk Skoleidræt Nina Nielsen, Undervisningsministeriet Karen Lorentzen, Sundhedsstyrelsen Søren Nabe-Nielsen, Sundhedsstyrelsen Derudover har studerende fra Inst. for Idræt, Københavns Universitet og fra Inst. for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, medvirket. FØR OG NU Da morfar var ung!... 3 Hvor kan du røre dig?... 4 Bevægelse i skolen... 5 IDRÆTTENS KULTUR Hvilket land kommer sporten fra?... 6 Hurtigere, højere, stærkere!... 7 Snyder du?... 8 Er du til fjer- eller fodbold?... 9 KROP OG KOST Suset Hvad synes du er flot? Kan en sumobryder slå kolbøtter? Du vokser Hvordan spiser du? Du kan spise alt HVORDAN ER DIN TILSTAND? Mål din højde Hvad vejer du? Hvordan bevæger du dig...og hvor? Hvad siger din puls? Hvad bruger du dine lunger til? Hold balancen...21 Kan du nå dine fødder? Hvor hurtigt reagerer du? HVAD KAN DU YDE? Hvad er dit kondital?...24 Hop så højt du kan! Kast så langt som muligt! Hvor meget kan du trække? Hop så hurtigt du kan! Har du stærke ryg- og mavemuskler? Resultatskema til tests Copyright: Sundhedsstyrelsen Layout: aparte design af kommunikation Illustrator: Bryan D Emil/Red Alert Production Oplag: Trykkeri: Kannike Tryk

3 I gamle dage, da dine bedste- og oldeforældre var børn, skulle de beskæftige sig selv, når de havde fri. Dengang var der hverken ungdoms- eller fritidsklubber eller fjernsyn og radio. Langt de fleste mennesker boede på landet i små landsbyer og langt de fleste arbejdede i landbruget. Legene gik ofte ud på at finde den, der var stærkest, hurtigst, mest smidig eller mest snedig. TIDLIGERE VAR DET VIGTIGT AT VÆRE FYSISK STÆRK OG UDHOLDENDE, fordi arbejdet ofte var fysisk krævende. Det gjaldt både arbejdet i marken, hvor der ikke fandtes traktorer, men hvor hestene var de eneste hestekræfter og i husarbejdet, hvor fx alt tøjvask ikke foregik i en vaskemaskine, men ved håndkraft. På landet blev det betragtet som vigtigt at være god og hurtig til sit arbejde. Fx blev den, der blev først færdig med at høste, fejret, mens den, der blev sidst, blev drillet. Tænk på, når vi siger til hinanden: Hvem kommer først? og når vi leger Bro-bro-brille, hvor man synger: Den der kommer allersidst, skal i den sorte gryde. Eller når vi slår Katten af tønden til fastelavn og fejrer den stærke kattekonge. Når vi tænker på disse lege fra gamle dage på landet, skal man vide, at dengang legede både børn og voksne. Det at lege var ikke kun noget for børn. I dag er der mange, der mener, at ER DER OGSÅ I DAG EN børn leger for lidt - og at børn i SAMMENHÆNG MELLEM dag leger meget mindre end man DE LEGE OG DE TING, gjorde før i tiden. Man taler om, I SKAL VÆRE GODE TIL at den spontane leg er blevet I DET ARBEJDE, I mindsket og at børns leg i dag ENGANG SKAL HAVE? mere og mere er tilrettelagt og styret af voksne, fx i fritidsklubber og idrætsforeninger, eller at børnene sidder stille foran computer og fjernsyn. 3

4 EN UNDERSØGELSE FRA 1996 VISER, AT DER ER: EN IDRÆTSHAL FOR HVER INDBYGGERE I DANMARK, EN SVØMMEHAL FOR HVER INDBYGGERE, EN FODBOLDBANE FOR HVER INDBYGGERE, OG EN TENNISBANE FOR HVER INDBYGGERE. Da man begyndte at dyrke idræt i slutningen af 1800-tallet, var der hverken fodboldbaner eller haller eller gymnastiksale til indendørs idræt. Derfor gik folk sammen i foreninger og byggede forsamlingshuse, hvor de kunne dyrke gymnastik. Et forsamlingshus, var - som navnet siger - netop et sted, hvor man kunne samles til møder, fester, teater og gymnastik. Omkring slutningen af 1800-tallet spillede man fodbold på marken, for det var først i løbet af 1900-tallet, at der blev anlagt fodboldbaner og bygget gymnastiksale på skolerne. Dem fik idrætsforeningerne så lov til at bruge om aftenen. Først i erne blev der for alvor bygget mange idrætshaller i Danmark både af idrætsforeningerne, af kommunerne og af de to parter i fællesskab. I de senere år er der kommet flere private idrætsfaciliteter som fx bowlingbaner og motionscentre. Alligevel er det kommunerne, der ejer langt de fleste idrætsanlæg i Danmark, og derfor er vi et af de lande i verden, der har flest idrætsanlæg i forhold til befolkningstallet. MÅSKE HAR DU VÆRET TIL FEST I ET FORSAMLINGSHUS? 4

5 I 1899 kom GYMNASTIK på skoleskemaet. Formålet var at opdrage eleverne, så de fik en sund sjæl i et sundt legeme. Men det var ikke alle skoler, der havde gymnastiksale. På billedet er vist øvelser, som kunne foregå i klasseværelset. På de fleste skoler skulle eleverne være udendørs i frikvartererne. Derfor var SKOLEGÅRDEN et meget livligt sted, hvor man spillede og legede. Dengang skulle eleverne også lære om RENLIGHED i gymnastiktimerne. Et bad var ikke nogen almindelig begivenhed, der kunne godt gå 14 dage mellem hvert bad. I dag vil man gerne have, at eleverne bevæger sig så meget som muligt. Én gang om året bliver der gjort noget særligt ud af skoleidrætten - det er på SKOLERNES MOTIONSDAG. Her kommer alle skoleelever ud for at bevæge sig. På mange skoler arrangeres der også idrætsstævner, hvor eleverne kan besøge de forskellige idrætsforeninger i nærheden. På de fleste skoler er der GODE LOKALER til idrætstimerne, og eleverne prøver i løbet af deres skoletid boldspil, gymnastik, dans og meget andet - så der er sket en masse i løbet af de ca. 100 år, der er gået, siden man begyndte at have gymnastik i skolen. 5

6 6 De idrætsgrene, vi har i dag, er OPSTÅET FRA MANGE FORSKELLIGE DELE AF VER- DEN igennem det sidste århundrede. Med udgangspunkt i den lokale kultur og de muligheder, der er i landet, har befolkningen adspredt sig med idræt og lege, som så er blevet til de idrætsgrene, vi kender i dag. Men den enkelte idrætsgren har også tit haft udgangspunkt i hverdagens krav om at skaffe føde eller forsvare sit territorium fx: fægtning, spydkast og skydning. Idrætsgrene kan også opstå, fordi lokale geografiske forhold er med til at skabe dem fx: skiløb, sejlsport og curling. I 1990 BLEV DER MED 78,2 METER, SAT DANSK REKORD I ÆGGEKAST. HVOR MON DEN SPORT KOMMER FRA?

7 De moderne olympiske lege blev første gang afholdt i 1896 i Athen. De er lige siden blevet afholdt hvert 4. år, og denne periode på 4 år mellem legene kaldes olympiaden. AMERIKANEREN RAYMOND EWRY HAR REKORDEN FOR FLEST VUNDNE OL-GULDMEDALJER. VED OL I 1900, 1904, 1906 OG 1908 VANDT HAN I ALT 10 STYKS I DISCIPLINERNE HØJDE-, LÆNGDE-, OG TRE- SPRING MED STÅENDE AFSÆT. Kilde: Guiness World Records Begge disse udtryk stammer fra det gamle Grækenland, hvis idrætstraditioner var forbillede for de moderne lege. Som i de græske lege skulle de moderne lege være en FRE- DELIG KAPPESTRID mellem landene i stedet for krig. De første vindere i de græske olympiske konkurrencer vandt umiddelbart kun en laurbærkrans, men med det fulgte ofte en status i lokalsamfundet med goder, der gjaldt resten af livet. Heller ikke i de moderne lege vandt deltagerne store pengepræmier. Det var æren det gjaldt. Men siden 1960 erne har dette ændret sig voldsomt. I dag er der mange penge i eliteidrætten og i den professionelle idræt. Man kan nærmest sige, at denne del af idrætten er en del af nutidens underholdningsindustri. 7

8 Hvis et spil eller en idræt ikke havde nogle regler, ville den ikke fungere. Alle ville styrte rundt og hver især gøre det, som de selv havde lyst til og syntes var rigtigt. Men ingen kunne få noget sjovt ud af det, fordi man ikke kunne få de andre med på det samme, som man selv ville. Det samme gælder for vores samfund. Vi har fx regler for, hvordan vi skal opføre os i trafikken og regler for, hvordan vi må opføre os over for hinanden. MAN KAN SNYDE VED AT OVERTRÆDE REGLERNE. Eksempelvis spise slik uden dine forældre ser det eller lade sig trække af en bil i et cykelløb. Begge dele er på en måde snyd. Men man kan også snyde indirekte. For eksempel ved at bruge udstyr, som ikke er tilladt, for at få en fordel som de andre ikke har. Eller man kan bruge doping. HVIS ATLETIKFOLK SKULLE LØBE ET 100 METER LØB, SÅ VILLE DEM, DER HAVDE BRUGT DOPING INDEN LØBET, ALLEREDE HAVE LØBET 20 METER INDEN STARTSKUDDET. Det er meget svært at se på en person, om han eller hun har taget doping, og nogle gange kan det være svært at måle, selvom man bruger urin- og blodprøver. Og en person kan sagtens se ud som om, at han/hun opfører sig rigtigt i en sportsgren og så samtidig være dopet. 8 Men doping er ikke tilladt, fordi det er farligt for helbredet. Og doping er snyd, fordi dem, der tager doping, får en fordel fremfor dem, der ikke gør det.

9 Der findes sikkert en lang række idrætsforeninger og aktivitetstilbud, der hvor du bor. Men det er ikke alle egne af landet, der har de samme tilbud. I Danmark benytter langt de fleste børn de SKEMALAGTE TILBUD I IDRÆTSFORENINGERNE. Det er der ca %, der gør, og de gør det på mange forskellige måder. Der er også mange, især blandt unge, der på gader og veje dyrker idræt, som de selv sætter i gang og måske jævnligt mødes omkring. Det er derfor vigtigt at kæmpe for gode forhold også til denne spontane form for idræt. Men der er selvfølgelig andre måder at bevæge sig på end gennem idræt, at danse og passe sit fritidsjob som avisbud er begge eksempler på andre måder at udfolde sig fysisk på TENNIS: GOLF: CURLING: DET KAN BÅDE GÅ FREM OG TILBAGE MHT. ANTAL- LET AF AKTIVE MEDLEM- MER I EN IDRÆT. OVEN- OVER SER DU TRE AF DEM. HVAD LAVER DU I DIN FRITID 9

10 I 1960 SPRANG J. KITTINGER, USA, METER, INDEN HAN ÅBNEDE SIN FALDSKÆRM Kilde: Guiness World Records 10 Nogle mennesker har hang til at springe ud fra en stejl klippe med faldskærm eller sejle ned ad en flod i rivende strøm - det giver dem et sug i maven. Der er tale om de SÅKALDTE EKSTREM- IDRÆTTER, som dog kun et fåtal dyrker. Det handler som regel om at mærke et sus af spænding, mærke adrenalinet 'banke' i kroppen. For de fleste almindelige børn og unge vil det at springe fra en tremetervippe for første gang, eller at score på et straffespark eller at kysse sin nye kæreste være rigeligt til at give et sug i maven! NEDTUR... HVAD GIVER DIG ET SUG I MAVEN? PÅ THE DROP ZONE I USA ER DER ET FRIT FALD PÅ 43 METER OG EN HASTIGHED PÅ 108 KM/T. TUREN VARER I ALT 88 SEKUNDER. Kilde: Guiness World Records

11 VI SER FORSKELLIGE UD, og alligevel har vi ofte de samme idealer for, hvordan vi skal se ud. En del af vores udseende får vi gennem arvemassen, og derfor ligner vi vores forældre. Men den måde, som vi ser ud på, afspejler også den tid og den kultur, vi lever i. Idealer om vores udseende afhænger nemlig både af tid og sted. Idealet er som sådan præget af den tid, du lever i og den kultur, du er en del af. De forandrer sig derfor til stadighed. HVORFOR TROR DU, IDEALERNE ER FORSKELLIGE RUNDT OM I VERDEN? HVORDAN HAR VORES IDEALER FORANDRET SIG? FORANDRER DE SIG LIGE MEGET FOR MÆND OG KVINDER? FORESTIL DIG, AT DU KOM FRA MARS OG ALDRIG HAVDE SET ET MENNESKE FØR CINDY JACKSON, OGSÅ KALDET DEN MENNESKELIGE BARBIEDUKKE, HAR PÅ 9 ÅR FÅET FORETAGET 27 PLASTIKOPERATIONER. Kilde: Guiness World Records 11

12 ELLER KAN EN GYMNAST DUNKE De enkelte sportsgrene stiller hver for sig forskellige krav til kroppen. I idrætter, hvor det er vigtigt at kunne hoppe højt, som i højdespring, basketball og volleyball, er det tit en fordel at være høj. Det er dog ikke altid, at de bedste i disse idrætter også er de højeste, for disse idrætsformer kræver også at man er hurtig og smidig. Så her kan en mindre udøver måske alligevel have en fordel fremfor en høj. I andre idrætter, som redskabsgymnastik, er det vigtigt at kunne rotere omkring sig selv, og her er det en fordel med korte arme og ben. I idrætsformer, der kræver styrke og stor kraft, som brydning, vægtløftning og boksning, er det en fordel at kunne stå fast og derfor at have en tæt, stærk og tung krop. Der er faktisk EN SPORTSGREN, DER PASSER TIL ENHVER KROPSBYG- NING. Ligegyldigt om du er høj eller lille, tyk eller tynd, kort- eller langbenet, så vil der være en idræt, som passer dig. STEFKA KOSTADINOVA, 12 SHAQUILLE O'NEAL, USA, BASKETBALL-SPILLER, LOS ANGELES LAKERS 96 -, NBA. HØJDE 2,16 M. VÆGT 142,9 KG. ONOKUNI YASUSHI, JAPAN, SUMOBRYDER, MESTER I 90 OG 96. HØJDE 1,89 M. VÆGT 203 KG. BULGARIEN, VERDENSREKORD 87 I HØJDESPRING MED 2,09 M. HØJDE 1,80 M. VÆGT 60 KG. MARIA OLARU, RUMÆNIEN, VERDENSMESTER I MANGEKAMP 99. HØJDE 1,54 M. VÆGT 41 KG.

13 MEN DET ER VIGTIGT AT HUSKE,...GENNEM HELE DIN BARNDOM OG UNGDOM Piger vokser som regel til omkring 17 års alderen, mens drenge vokser til de er omkring 19 år. Man vokser mest i de første 3 år af sit liv, men også en del i puberteten. Piger starter som regel puberteten i års alderen, mens det sker for drenge i års alderen. Det er ens gener, der bestemmer, hvornår de kvindelige og mandlige kønshormoner sætter ind. Hos pigerne begynder puberteten med, at brysterne vokser og der kommer lidt hårvækst under armene og på kønsdelene - og i års alderen vil den første menstruation ofte komme. Hos drengene er det testiklerne, der begynder at vokse, og ligesom hos pigerne, kommer der efterhånden også hårvækst. Når man vokser mest i puberteten kan piger vokse 7-8 centimeter på et år, mens drenge kan vokse op til centimeter. Det er DET MANDLIGE KØNSHORMON, som har indflydelse på, at drenge vokser mest og får bredere skuldre og større muskler. De får også mere af det stof i blodet, som transporterer ilt, så de kan blive mere udholdende, altså få en bedre kondition. DE KVINDELIGE KØNS- HORMONER påvirker på en anden måde. Pigerne får fx bredere hofter, men ikke mere af det stof som transporterer ilt - og oplever derfor ikke samme fysiske vækst som drengene. Det betyder, at hvor piger og drenge ofte kan løbe lige hurtigt og springe lige langt før puberteten, så vil drenge være 15-20% bedre end pigerne på disse områder efter puberteten. AT DER ER STOR FORSKEL PÅ, HVORNÅR VÆK- STEN SÆTTER IND HOS DEN EN- KELTE. PRØV AT SE I DIN EGEN KLASSE OG HUSK, AT DET IKKE ER UNOR- MALT AT VÆRE HVERKEN TIDLIGT ELLER SENT UD- VIKLET - DET ER BESTEMT AF DE GENER, DU HAR ARVET FRA DINE FORÆLDRE. 13

14 I 1995 FIK DANSKE BØRN MELLEM 11 OG 14 ÅR I GENNEMSNIT: 20% AF DERES ENERGI (KALORIER) FRA MORGENMADEN 19% FRA FROKOSTEN 33% FRA AFTENSMADEN 29% AF DERES ENERGI FRA MELLEMMÅLTIDERNE Man bør spise tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider i løbet af dagen. Er du ikke så sulten om morgenen, kan det være en god ide at spise et æble eller en portion yoghurt eller drikke et glas mælk eller juice. Tag derudover en lille ekstra madpakke med i skole med en bolle eller en rugbrødsmad og spis den i et af de første frikvarterer, når sulten melder sig. ERFARINGER VISER, AT BØRN KLA- RER SIG BEDRE GENNEM SKOLE- DAGEN, HVIS DE HAR FÅET NOGET AT SPISE TIL MORGENMAD. Aftensmåltidet er det fedeste måltid, da 39% af energien kommer fra fedt. Mellemmåltider er ofte meget søde og meget fede og består ofte af sodavand, saft, slik, frugt og kage. 27% af energien kommer her fra sukker og 32% fra fedt. 14 Hvis man spiser sundt, er det helt i orden at spise noget sukker, og man skal have noget fedt. Det gør heller ikke noget at springe et enkelt måltid over. Men af hensyn til dit velbefindende her og nu og for din sundhed på længere sigt, er det VIGTIGT AT SPISE SUNDT både til måltiderne og mellem dem.

15 Det er vigtigt at spise masser af grøntsager og frugt. Grøntsager og frugt giver dig BUNKER AF VITAMINER og mineraler, som giver dig flot hud, blankt hår og stærke flotte negle. Brød, pasta, ris og kartofler giver dig energi og udholdenhed til at dyrke sport eller danse. Mælken giver dig stærke knogler. Kød behøver du kun lidt af - det hjælper dine muskler til at blive ved med at have styrke. VÆK MED DE FEDE MADVARER OG FREM MED BRØD, GRØNT, KARTOFLER, RIS OG PASTA. NÅR DET GÆLDER FRUGT OG GRØNT, KARTOFLER, RIS ELLER PASTA SIGER RÅDENE OGSÅ: SPIS DET HVER DAG. DET ER NO- GET DER BATTER. 15

16 GENNEMSNITSHØJDEN FOR PIGER OG DRENGE MELLEM 12 OG 15 ÅR ER: PIGER 16 PIGER 12 ÅR: 152,1 CM PIGER 13 ÅR: 158,5 CM PIGER 14 ÅR: 163,2 CM PIGER 15 ÅR: 165,4 CM (Udskolingsundersøgelse Statens Inst. for Folkesundhed, 2000) SÅ HØJ... OLE BENTSEN ER DANMARKS HØJESTE MAND, MED SINE 220 CM. Kilde: Guiness World Records DRENGE DRENGE 12 ÅR: 151,2 CM DRENGE 13 ÅR: 157,3 CM DRENGE 14 ÅR: 168,5 CM DRENGE 15 ÅR: 173,6 CM I boksene har du gennemsnitshøjder for 12, 13, 14 og 15-årige. Husk det er gennemsnitstal, der dækker over store forskelle inden for hver aldersgruppe. Gennem de sidste 100 år er gennemsnitshøjden steget med cm. Den totale legemshøjde er meget individuel og arveligt betinget. Den fulde højde nås i års alderen, og generelt bliver de unge højere end deres forældre. Hvorfor børnene bliver højere end deres forældre, er der ingen, der ved helt præcist. Der er dog meget, der tyder på, at MADÆND- RINGER OG MINDRE FYSISK HÅRDT ARBEJDE HAR BETYDNING for din vækst.

17 LEGEMSVÆGTEN ER FORSKELLIG FRA PERSON TIL PERSON. Den afhænger blandt andet af din højde og din kropsbygning. En ting er dog fælles for alle, og det er: At hvis du spiser mere mad og dermed indtager energi, end du forbruger, så fører det til overvægt. Selv om man er overvægtig, så er det dog ikke ensbetydende med, at man er usund. DET AFGØRENDE ER, AT MAN BEVÆGER SIG. SKOLEELEVER BLIVER TYKKERE... GENNEMSNITSVÆGTEN FOR SKOLEELEVER ER STEGET GENNEM DE SIDSTE 100 ÅR, MEN ISÆR DE SIDSTE ÅR ER ELEVERNE BLEVET TYKKERE - OG HER ER TAGET HØJDE FOR, AT ELEVERNE ER HØJERE END TIDLIGERE. 17

18 Du er fysisk aktiv, når du bevæger dig og bruger din krop: går, løber, cykler, bærer og løfter på ting. Hvis du løber eller cykler, oplever du måske at blive forpustet, og hvis du løfter eller bærer på tunge ting, at du bliver træt i musklerne. Begge dele er godt for din krop. DET ER VIGTIGT, AT DU ER FYSISK AKTIV, SAMMENLAGT EN TIME DAGLIGT. Når du er fysisk aktiv, tænker du måske mindre på, at det er sundt. Men FAKTISK FOREBYGGER FYSISK AKTIVITET SYGDOMME, og brug af kroppen gør dig i godt humør - og det er ikke nødvendigt at få sved på panden eller træne en hel masse. I stedet for at tage bussen, eller blive kørt af din mor eller far, kan du cykle eller gå, tage trappen i stedet for elevatoren og ellers sørge for at bevæge dig i skolen og derhjemme ved at gå tur med hunden eller hjælpe med at slå græsplænen. Det er helt fint. Det er heller ikke nødvendigt at være fysisk aktiv lang tid ad gangen. Små perioder af fx 10 minutter er lige så vigtige som lange forløb. 18

19 Når du bruger din krop, slår hjertet hurtigere, end når du sidder helt roligt. Hver gang hjertet slår, trækker det sig sammen og pumper blod rundt i hele din krop. Årsagen er, at dine MUSKLER SKAL HAVE TILFØRT ILT. Det er blodet, som bringer ilten rundt, og det er hjertet, der skal pumpe blodet rundt. Pulsen fortæller, hvor mange gange i minuttet dit hjerte trækker sig sammen. DU KAN ÆNDRE DIN PULS Ved træning kan hjertet blive større og stærkere. Det kan pumpe mere blod rundt hver gang det slår, og hjertet behøver derfor ikke at pumpe så mange gange i minuttet. Pulsen falder derfor hos veltrænede personer. Det betyder, at du kan lave et stykke arbejde, fx cykle en tur med 20 km/ timen, med en lavere puls end før. Ligesom pulsen falder ved det samme arbejde, falder hvilepulsen også. BLODTRYK Dine muskler har brug for ilt. Blodet indeholder ilt, og derfor pumper hjertet blodet rundt i kroppen. Det tryk, der skal til for at pumpe blodet rundt, kaldes blodtrykket. Når hjertet trækker sig sammen for at pumpe blodet ud, er der et stort tryk - det systoliske blodtryk. Når hjertet slapper af, er trykket mindsket i hovedpulsåren - det diastoliske blodtryk. ER DU I HVILE PUMPER HJERTET 3-4 LITER BLOD I MINUTTET. DIN PULS Når du vågner om morgenen, er din krop helt afslappet, og du har en langsom puls - kaldet hvilepulsen. Hvis du fx løber alt, hvad du kan op ad en lang bakke, stiger din puls til den ikke kan stige mere. Det hurtigste dit hjerte kan slå kaldes din maksimale puls. Som tommelfingerregel kan du regne med, at den maksimale puls er 220 slag minus din alder. Hvis du fx er 13 år vil du, ifølge denne tommelfingerregel, have en maksimal puls på = 207 SLAG/MIN. Men der er store forskelle. Som 13-årig kan du både have en maksimal puls på 220 slag/min. eller på måske 185 slag/ min. Begge dele er normalt. 19

20 20 Hvis du ryger eller begynder at ryge, kan dine lunger tage skade. Mange rygeres lunger er kun halvt så effektive, når de bliver 50 år - også selv om de ryger mindre end 20 cigaretter om dagen. Og mange rygere udnytter mindre end en fjerdedel af deres lungekapacitet, når de bliver 75 år - hvis de altså når at blive så gamle. DRENGE HAR SOM REGEL LIDT BEDRE LUNGEFUNKTION END PIGERNE, FORDI STØRRELSEN AF LUNGERNE AFHÆN- GER AF KROPPENS STØRRELSE. HVORNÅR BLIVER DU FORPUSTET? Du bliver forpustet, når dine lunger arbejder hårdere end normalt. Din krop har hele tiden brug for ilt - både når du sover, cykler og spiller fodbold. Der er ilt i den luft, vi indånder. Ilten skal sendes fra den friske luft og ud til dine muskler i kroppen. Når du trækker vejret indad, trækkes luften først gennem munden og næsen, derefter ned igennem luftrøret og ned til lungerne. Nede i lungerne er der en masse små luftsække. Herfra kan ilten komme over i blodet og sendes videre til dine muskler, hvor den bliver afleveret og brugt. Hvis man breder alle de små luftsække ud vil de fylde det, der svarer til en hel badmintonbane! JO MERE DU BEVÆGER DIG, DES MERE ILT HAR Du skal have en god lungefunktion, så kroppen hele DIN KROP BRUG FOR. tiden kan få tilført rigeligt med luft og hermed også ilt. For at skaffe nok ilt til din krop, når du laver idræt, bliver du nødt til at trække vejret oftere og trække mere luft ind, hver gang du trækker vejret. Derfor bliver du forpustet.

21 Balancen er ikke medfødt, det er noget, du har lært ved at bruge din krop. Det er vigtigt at have en god balance: KAN DU STÅ PÅ 1 BEN MED LUKKEDE ØJNE, uden at falde? Det kan være svært. Du bruger nemlig dit syn, når du skal holde balancen. At det alligevel kan lade sig gøre skyldes, at sanserne i dine ører hjælper dig til at balancere sammen med sanser i fødder og led. Balancecentret i det inderste af øret kan mærke, hvis du er ved at læne dig for meget fremover, bagover eller til én af siderne. Når det inderste øre mærker ubalancen, sender det besked til hjernen om, at du skal rette dig op. Herefter sender hjernen beskeden videre til musklerne i benene, så de trækker sig sammen. Så kan du igen stå lige. Den samme besked får hjernen fra dine led. Bliver de bevæget for meget i én retning, melder de det til hjernen, som så igen fortæller musklerne, hvor meget de skal arbejde, for at du kan holde balancen. DU FALDER IKKE PÅ CYKLEN. DU BLIVER IKKE SÅ LET SKADET (FX VRIDER IKKE OM SÅ LET). DU HAR STØRRE OVERSKUD TIL AT UDFØRE ANDRE BEVÆGELSER (FX GRIBE ELLER SPARKE TIL EN BOLD). DU HAR LETTERE VED AT LÆRE NYE ØVELSER. TRÆN DIN BALANCE! Vil du træne din balance, kan du fx stå på 1 ben med lukkede øjne eller bruge et vippebræt. Mange sportsfolk træner balancen ved at bruge et vippebræt. Faktisk kan næsten alle skader i boldspil undgås, hvis du træner meget på vippebræt, samtidig med at du træner dine muskler og varmer godt op. 21

22 Kan du stå med strakte ben og nå gulvet med hænderne? Eller kan du samle hænderne på ryggen, hvis din ene arm føres om bag nakken, mens den anden bøjes om på ryggen og opad? Øvelserne viser, HVOR SMIDIG DU ER.. Det vil sige, hvor meget dine muskler, sener og ledbånd tillader at blive strakt. TRÆN DIG MERE SMIDIG! Du skal være smidig i mange sportsgrene: FOR AT UDFØRE ØVELSERNE SÅ SMUKT SOM MULIGT I FX GYM- NASTIK FOR AT YDE EN BEDRE PRÆSTATION I FX SPYDKAST - SÅ DU KAN PÅVIRKE SPYDDET I LÆNGERE TID FOR AT UNDGÅ SKADER, FORDI DU BLIVER STÆRKERE I EN YDERSTILLING. Derfor bruger sportsfolk lang tid på at strække ud og træne deres smidighed. 22

23 Kender du legen, hvor det gælder om at ramme hinandens hænder? I står over for hinanden to og to, og du skal trække hænderne væk, inden din makker rammer dem. Når du det, har du en god reaktionsevne! Reaktionsevnen viser, hvor hurtigt sanserne giver besked til hjernen og videre ud til musklerne. I dette tilfælde er det synssansen i øjnene, der ser, hvornår din makker vil ramme dig. Når hjernen får beskeden, sender den straks besked til musklerne, som får at vide, at de skal trække armene væk, for ellers gør det ondt om lidt. DU BRUGER DIN REAKTIONSEVNE HELE TIDEN. Når du bevæger dig i trafikken skal du fx kunne bremse hårdt op, hvis der pludselig kommer noget i vejen. REAKTIONSEVNEN ER VIGTIG I NÆSTEN ALLE SPORTSGRENE SOM FX: NÅR DU SKAL BEGYNDE AT LØBE VED ET STARTSKUD (HER ER DET ØRERNE DER FORTÆLLER, AT DU SKAL REAGERE). HVIS DU ER VANT TIL AT VÆRE FYSISK AKTIV OG BRUGE DIN KROP, HAR DU EN FORBEDRET RE- AKTIONSEVNE. MANGE SPORTSFOLK ER FAKTISK RET DYGTIGE TIL HURTIGT AT OP- FANGE OG SENDE BESKEDER VIDERE. DERFOR REAGERER DE OFTE MEGET HURTIGT. NÅR DU SKAL GRIBE ELLER SLÅ TIL EN BOLD (HER ER DET ØJNENE DER FORTÆLLER, AT DU SKAL REAGERE). NÅR DU SKAL FLYTTE DIG FOR EN MODSTANDER. 23

24 For at nå bussen, kan det være nødvendigt med en god kondition. Din kondition fortæller, hvor god din krop er til at optage, transportere og bruge ilt. Din krop har brug for en masse energi, når du er fysisk aktiv. ENERGIEN FÅR DU GENNEM DEN MAD, DU SPISER. Maden bliver lagret som fedt, sukker og protein i din krops depoter. For at du kan omdanne det til energi, skal du bruge ilt. Derfor skal du kunne transportere så meget ilt som muligt ud i kroppen og ud til musklerne. IDRÆTTER SOM MARATHON-LØB, SVØMNING OG FODBOLD KRÆVER EN HØJ KONDITION. DERIMOD STILLER IDRÆTTER SOM SKYDNING OG GOLF IKKE SÅ STORE KRAV TIL KONDITIONEN, MEN VIL DU LAVE IDRÆT PÅ ELITENIVEAU SKAL DU DOG STA- DIG HAVE EN GOD KONDITION FOR, AT DU KAN HOLDE KONCEN- TRATIONEN I TOP. 24 DU KAN FORBEDRE DIN KONDITION! Dine lunger, hjerte og blodårer sørger for, at ilten kommer rundt i din krop og ud til dine muskler. Bevæger du dig meget, skal dine lunger arbejde kraftigere, og dit hjerte skal arbejde mere, fordi du skal have mere blod ud til dine muskler. Hvis du gør det tit, kommer dine lunger til at fungere mere effektivt, og dit hjerte bliver stærkere. Derfor bliver du også bedre til at optage ilten, sende den rundt i kroppen og bruge den ude i dine muskler, og din krop får dækket sit større behov for energi, når du bevæger dig meget.

25 EKSPLOSIV STYRKE KAN DINE MUSKLER UDVIKLE STOR KRAFT HURTIGT? SÅ HØJT HOPPER DE... I HØJDESPRING ER DEN KVINDELIGE DANSKE MESTER PIA ZINCK I STAND TIL AT LØFTE SIT TYNGDEPUNKT MED 74 CM. TIL SAMMENLIGNING LØFTER DEN MANDLIGE NORSKE HØJDESPRINGER STEINER HOUEN SIT MED 1,04 METER. BLIV BEDRE Du kan forbedre din eksplosive styrke ved at træne. Det er en god ide at vælge varierende øvelser, som på forskellige måder træner de muskler du bruger, når du skal hoppe højt. Når træningen er afvekslende, bliver dine muskler ikke så hurtigt trætte - og så er det mere spændende. Når du har trænet i et stykke tid, kan du hoppe højere, og det føles lettere - ikke fordi du i begyndelsen har fået flere muskler, men fordi HJERNEN BLIVER BEDRE TIL AT SENDE BESKED TIL MUSKLERNE. Når der er gået lidt længere tid, begynder du også at få større muskler....hvor HØJT HOPPER DU? Du bruger din eksplosive styrke, når du fx dunker i basketball, eller når du spurter efter bussen. Hjernen sender besked til musklerne gennem nervebanerne om, at de skal eksplodere. Din eksplosive styrke viser, hvor hurtige dine muskler er til at udvikle stor kraft og lave en hurtig bevægelse. ER DINE MUSKLER KRAFT- FULDE ELLER UDHOLDENDE? Dine muskler er sammensat af røde og hvide muskel-fibre. De røde muskel-fibre er langsomme, det vil sige, at de er længere tid om at udvikle stor kraft, men til gengæld bliver de ikke så hurtigt trætte, musklerne kan derfor arbejde i længere tid, fx når du cykler i skole eller løber en tur. De hvide muskel-fibre er ikke ret udholdende, men de er til gengæld hurtige og kraftfulde og dem bruger du, når du hopper, løber stærkt eller kaster hårdt. Det er grunden til, at du kun kan lave få høje hop, førend dine ben bliver så trætte, at du ikke kan hoppe så højt mere. 25

26 SLÅ DEN! HENRY TOFT ANDERSEN HAR PRÆSTERET AT KASTE 38,82 M MED EN 1 KG TUNG ROE. KASTET UDFØRES MED STANDARD ROEGREB. Kilde: Guiness World Records Når du vil kaste en sten så langt som muligt, har du måske lagt mærke til, at jo større kraft du kaster med, jo længere når stenen, førend den rammer vandet. Kraften kommer fra næsten alle kroppens store muskler i ben, ryg og mave, og ikke mindst fra din kastearm, der afslutter kastet eksplosivt og hurtigt. I MANGE IDRÆTSGRENE HAR DU BEHOV FOR EN STOR EKSPLOSIV STYRKE i armene. I håndbold kan du skyde hårdere, og er du spydkaster, kan du give spyddet mere fart og derfor kaste længere. SÅDAN BLIVER DU BEDRE: Du kan øge din eksplosive styrke i armene ved at styrketræne fx ved at kaste så langt og hårdt som muligt med bolde med forskellig vægt - altså både tunge, almindelige og lette bolde. Dine muskler, ledbånd og sener vil blive udsat for både tungere belastninger, hvor de skal arbejde meget kraftfuldt - og med lettere belastninger, hvor de skal arbejde meget hurtigt. De vil blive trænet på forskellige måder, og med tiden vil selv de tunge bolde føles lettere at kaste, fordi dine muskler bliver stærkere, og det bliver nemmere at koordinere kastet, når man har gjort det mange gange. 26

27 Det er din dynamiske styrke i armene, der bestemmer, hvor mange armstrækninger, du kan tage. Når du laver armstrækninger, er det kun armene, der bevæger kroppen op og ned. De andre muskler støtter bevægelsen, de arbejder altså statisk. For at en bevægelse kan kaldes dynamisk, kræver det altså, at musklerne skaber bevægelse. Den ene type dynamisk styrke er dine musklers evne til at arbejde længe, den udholdende styrke. Hvor mange gange kan du fx løfte og sænke din skoletaske, før du bliver træt? Sejler du kajak, eller går du til roning er din udholdende styrke meget betydningsfuld for, hvor længe du kan blive ved med at komme hurtigt fremad i vandet. Den anden type dynamisk styrke er den maksimale styrke. Den er meget vigtig, når du skal løfte noget meget tungt nogle få gange, og den har også stor betydning ved kast, spring og hurtig løb. REKORD GEORG OLESEN HAR ENE MAND TRUKKET ET IC3-TOG PÅ 93 TONS 8,72 METER. Kilde: Guiness World Record DER FINDES 2 TYPER DYNAMISK STYRKE: BLIV STÆRKERE Daglige gøremål som at løfte, bukke sig og bære kræver muskelstyrke. Når du løber eller går på trapper, vil du forbedre din udholdende styrke. Hvis du gør det meget hurtigt, træner du også din maksimale styrke. Du kan også gøre det ved at lave øvelser, hvor du bruger din egen krop. Hvis du kan gentage en øvelse mange gange, træner du din udholdende styrke. Kan du kun klare at lave en øvelse nogle få gange, træner du din maksimale styrke. Det er altså vigtigt, at du bevæger dig ofte, så du får rørt alle dine muskler dagligt på forskellige måder idet: DU STYRKER DINE MUSKLER, SENER OG DINE KNOGLER, SÅ DU KAN KLARE MERE DU NEDSÆTTER RISIKOEN FOR SKADER DU ØGER DINE MULIGHEDER FOR AT KUNNE KLARE MANGE FORMER FOR FYSISK AKTIVITET. 27

28 Har du prøvet at spurte op ad en trappe? Var det svært at få benene til at bevæge sig hurtigt? Faktisk kan det være svært at løbe på trapper eller lave hurtig-hop. Det kræver nemlig: HURTIGHED RYTME KOORDINATION Er du hurtig til fx at hoppe betyder det, at dine muskler er gode til at bevæge dine arme og ben med stor fart. Det vil sige, at lige så snart MUSKLERNE FÅR BESKED FRA HJERNEN om at udføre en bevægelse, fx et hop, så trækker de sig sammen med stor hastighed. Har du en god rytme, kan du indstille din krop på at gentage en bevægelse i en regelmæssig takt. Din hjerne sender en ny besked ud til musklerne, mens de er i gang med at udføre den foregående. Laver du fx hurtig-hop, vil hjernen sende beskeden om at hoppe med samlede ben til den ene side. Mens du udfører hoppet, sender hjernen en ny besked til dine muskler om at hoppe tilbage. Sådan fortsætter hjernen med at sende beskeder, mens du arbejder. Samtidig modtager den beskeder fra øjne, muskler og led, som fortæller, om øvelsen blev udført godt nok. Hvis ikke må der justeres. KOORDINATIONEN ER NØDVENDIG FOR, AT DU IKKE FALDER, NÅR DU FX LØBER OP AD TRAPPEN. Koordinationen er evnen til at sende de rigtige beskeder til de rigtige muskler på det rigtige tidspunkt. Din hjerne giver besked til musklerne om at udføre en bestemt bevægelse via nerverne. Når musklerne får beskeden, udfører de ordren. BLIV BEDRE Jo flere gange du laver en øvelse, jo lettere bliver det - og du bevæger dig efterhånden hurtigere og mere rytmisk. Nu bruger du mindre energi på øvelsen og på at tænke på at sende beskeder ud til musklerne - bevægelsen bliver automatiseret. 28

29 Hvis du har prøvet at lægge arm med en person, som er lige så stærk som du selv, så ved du, hvor hårdt det kan være at udføre statisk arbejde! Eller har du prøvet jollesejlads, hvor man hænger ud over rælingen i lange perioder? MAKSIMAL STATISK STYRKE er den kraft, musklerne kan lave i få sekunder. STATISK UDHOLDENHED er den tid, som du kan holde en bestemt vægt, som f.eks. et lod på 2 kg i udstrakt arm, uden at bevæge armen. DU KAN FORBEDRE DIN STATISKE STYRKE! Du forbedrer din statiske udholdende styrke i mave, ryg og arme, når du fx cykler i roligt tempo. Men benene vil udføre dynamisk arbejde, fordi de tramper i pedalerne. De fleste bevægelser vil være en kombination, hvor nogle muskler udfører statisk arbejde, mens andre muskler skaber bevægelse. Laver du en strækning, skaber armene bevægelsen, mens musklerne i ryg, mave og ben arbejder statisk for at støtte kroppen. 29

30 Når alle øvelserne fra udstillingen er gennemført, og du har noteret resultaterne i skemaet på næste side, så kan du bruge Internettet og få endnu mere ud af udstillingen. På skolen sammen med klassen eller derhjemme kan du bruge INTERNETADRESSEN Her kan I sammenligne jeres resultater, I kan sammenligne dem med resultater fra klasser på de andre danske skoler, I kan se, hvordan jeres resultater er i forhold til gennemsnittet for hele landet og meget mere. DER ER MEGET MERE PÅ UDSTIL- LINGENS HJEMMESIDE. DER ER FLERE OPLYSNINGER, DER ER QUIZ, OG DU KAN TESTE DIN VI- Når I skal lægge jeres resultater fra øvelserne ind, DEN OG DINE VANER. skal jeres lærer give jer en kode til login. Det spørger programmet om, når I kommer så langt på hjemmesiden, at I skal skrive jeres resultater. 30

Dette elevhæfte er en revideret udgave af elevhæftet Kom i gang fra 2000. Elevhæftet Kom i gang blev udarbejdet af en arbejdsgruppe, bestående af:

Dette elevhæfte er en revideret udgave af elevhæftet Kom i gang fra 2000. Elevhæftet Kom i gang blev udarbejdet af en arbejdsgruppe, bestående af: ELEVHÆFTE Get moving er et undervisningsmateriale, som kan lære dig noget om kroppen og dens muligheder og om idrættens kultur og værdier. Derudover kan du lære noget om, hvor du kan dyrke idræt og bevæge

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

HUSK I FORM LØBET 2016 DAG 1 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6. 1 km langsomt. Pause: 1 min x 4. Pause: 2 min x 4. Pause: 2 min. 2 km fart.

HUSK I FORM LØBET 2016 DAG 1 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6. 1 km langsomt. Pause: 1 min x 4. Pause: 2 min x 4. Pause: 2 min. 2 km fart. 3 kvinder blev flere minutter hurtigere sådan gjorde de! HUSK I FORM LØBET 2016 På kun 30 dage kan du forbedre din løbetid, hvis du følger I FORMs løbeprogram. Alle kan være med, for programmet tager udgangspunkt

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT FORORD TIL STYRKEØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Øvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere. Praksis hæfte. Udarbejdet af Lars Dalhoff

Øvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere. Praksis hæfte. Udarbejdet af Lars Dalhoff Øvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere Praksis hæfte Udarbejdet af Lars Dalhoff Træningsøvelser inspiration til fysisk træning af børn Opvarmning og koordinationstræning: (handler

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Hillerød Kommunes. nye. idrætsmærke

Hillerød Kommunes. nye. idrætsmærke Hillerød Kommunes nye idrætsmærke Hillerød Kommunes nye idrætsmærke På de følgende sider kan du læse lidt om det nye idrætsmærke, som idrætskoordinatorerne i samarbejde med Hillerød Kommune og Mats Mejdevi

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sundhedsplejen TJEK DIN SUNDHED. Arbejdshæfte. Navn:... TJEK DIN SUNDHED

Sundhedsplejen TJEK DIN SUNDHED. Arbejdshæfte. Navn:... TJEK DIN SUNDHED Sundhedsplejen Arbejdshæfte Navn:... INDHOLD Tjek din krop Tjek dine sanser Tjek dit kredsløb Tjek din koncentration Tjek din viden om Tjek din styrke Tjek dig selv i forhold til dine omgivelser Sundhedstjenesten

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre for holde

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Programmet vil I også kunne finde på Falcons hjemmeside, hvor der vil være noget visuel hjælp i form af fotos og videoklip.

Programmet vil I også kunne finde på Falcons hjemmeside, hvor der vil være noget visuel hjælp i form af fotos og videoklip. Sommertræning 2006 Kære spillere på pige og juniordameholdet Så står sommeren for døren. Nogle vil rejse på ferie, andre vil blive i byen, men for alle gælder, at nu har vi ikke længere mulighed for at

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK Du skal give dig tid til at motionere, ellers skal du give dig tid til sygdom på et senere tidspunkt Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion af brystet med protese Du har fået lavet en rekonstruktion af dit bryst med en protese. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til,

Læs mere

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

!//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// HIK U1 Pige Sommerprogram //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Minimum træninger om ugen Ugentligt: 1 x løb (eller anden

Læs mere

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange.

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. Lektion: 1 ud af 12 Rytmisk vejrtrækning og vandret kropsposition Opvarmning 5 min Valgfri. Varm musklerne op i roligt tempo. Rytmisk vejrtrækning 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Hold

Læs mere

Sådan får du den stramme krop

Sådan får du den stramme krop Sådan får du den stramme krop Det skal du gøre og ikke gøre for at få en stram og stærk krop. Træn kort og intenst Af Mette Gert, december 2012 03 Vejen til den stramme krop 07 Guide: Kom af med 'mormorarmene'

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere

Balletskolen i København. Nåleøjet

Balletskolen i København. Nåleøjet Balletskolen i København Ballet er det man kalder en kunst-form uden ord. Man kan sige, at det er teater uden ord. Når man overværer en balletforestilling, oplever man en historie gennem dans. Nogle forestillinger

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

En sund og aktiv hverdag

En sund og aktiv hverdag Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Til dig der har hukommelsesbesvær Denne pjece er til borgere med hukommelsesbesvær. Pjecen er udarbejdet af Maja Ajslev med inspiration fra Løsninger

Læs mere

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling Sæson 2014 / 2015 Ubberud Gymnastik afdeling BØRNE - UNGDOM HOLD Piger spring/rytme 0 2 klasse Onsdag kl. 15.30 16.30 i Ubberud hallen fra 03-09-14 (NB: Tidspunktet rettet!) Hej Piger Starter vi en ny

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter Lektion: 1 ud af 12 Isæt og vendinger Isæt 10 min Svøm kortere distancer (mellem 25 og 50 m) med lavt tempo og høj koncentration. Skift mellem øvelserne. 1. Lad fingrene slæbe henover vandoverfladen (konstant

Læs mere

AquaMama. Vandtræning for gravide

AquaMama. Vandtræning for gravide AquaMama Vandtræning for gravide AquaMama AquaMama er seks effektive øvelser, der holder dig i form, mens maven vokser. Øvelserne er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Rigshospitalets specialister.

Læs mere

Motionsguide: Derfor skal du træne i det fri

Motionsguide: Derfor skal du træne i det fri Motionsguide: Derfor skal du træne i det fri Det er koldt og mørkt og du har svært ved at motivere dig til at træne udendørs. Læs her, hvordan du kan få pulsen op i kulden og hvorfor det er sundt for dig

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

En sikker vej til mere energi, overskud og vægttab

En sikker vej til mere energi, overskud og vægttab Lev livet kuren #2 En sikker vej til mere energi, overskud og vægttab 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet;

Læs mere

NRUI I BEVÆGELSE. En klub i bevægelse. Aktiv forår i Næsbjerg og Rousthøje. www.nrui.dk

NRUI I BEVÆGELSE. En klub i bevægelse. Aktiv forår i Næsbjerg og Rousthøje. www.nrui.dk Aktiviteterne er tiltænkt hele familien og vi håber på stor deltagelse, også fra folk som ikke tidligere har været aktive. Man behøver ikke at deltage i samme aktivitet hver gang - her er mulighed for

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd Dette program er inspireret af german volume training, som er kendt som en af de hurtigste

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed. Brug bolden 1 Brug bolden 2 I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til at bruge bolden i hverdagen og til at få

Læs mere

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Iris guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tag et hvil - og 8 sider BLIV STÆRK Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Træningsprogram: Hele kroppen på 35 min. Restitution INDHOLD

Læs mere

hurtige resultater Guide Sådan får du sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.

hurtige resultater Guide Sådan får du sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du hurtige resultater 20 sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Forbedre din kondition INDHOLD I

Læs mere

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere Ansvaret for træning deles mellem træner og svømmer Før/efter træning: Melde afbud Sørge for ordentligt udstyr Komme til tiden Ordentlig ernæring Påklædning i forhold til årstid Søvn Disciplin i fritiden

Læs mere

guide Fra tyndfed til fit for fight sider Ud af comfortzonen med Krisztina Maria August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide Fra tyndfed til fit for fight sider Ud af comfortzonen med Krisztina Maria August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Guide: Sådan bliver du stærk Fra tyndfed til fit for fight Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Krisztina Maria INDHOLD

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi

MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi 3 N SE S A KL in mad D Dig og d A M P R K N I T M G KRP G MTIN KRP G MTIN MADKLASSEN 3 At røre sig og få motion er utrolig vigtigt. Både fordi kroppen skal bruges for at fungere godt, og fordi du risikerer

Læs mere

Nej tak! Sund hele livet. helse: tema

Nej tak! Sund hele livet. helse: tema Tema Sund hele livet Nej tak! Vidste du, at din styrke og kondition bliver nedsat med alderen? Lær at teste dig selv og se, hvor god din fysiske form er og få samtidig viden om anerkendte træningsmetoder.

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene?

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Alle børn er født smidige, men i vores arbejde som fysioterapeuter ser vi en del børn, som er ekstra bevægelige i deres led. Det kan være arveligt. Det behøver

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

KOM ITOPFORM. 38 I FORM 12/2015 iform.dk

KOM ITOPFORM. 38 I FORM 12/2015 iform.dk Træn på trapper, og slå Træn to på fluer trapper med og ét slå smæk to fluer med et smæk du træner du træner nemlig nemlig både kondition og styrke både kondition samtidigt. Se hvordan du spurter, og styrke

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE TAI CHI 18 Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE Tai Chi 18 Qigong Tai Chi 18 Qigong er en kombination af Qigong og Tai Chi. Serien består af 18 øvelser, hvor man elegante og lette at lære gennem gentagelser

Læs mere

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...

Læs mere

Kom godt i mål. Af: Andreas Borch Cheftræner Hareskovens Triatlon klub

Kom godt i mål. Af: Andreas Borch Cheftræner Hareskovens Triatlon klub Kom godt i mål Af: Andreas Borch Cheftræner Hareskovens Triatlon klub Indhold: Træning Den sidste træning før raceday Fokuspunkter Nedtrapning Hvad er nedtrapning Eksempel på 10 dages nedtrapning (hen

Læs mere