FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2010"

Transkript

1 Feltaktivitet 2010_Feltaktivitet /06/ Side 1 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2010 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet på bagsiden. Både geologisk kortlægning, råstofundersøgelser og undersøgelser af miljø og klima er på programmet.

2 1. Geologisk kortlægning I 2010 gennemfører GEUS regional geologisk kortlægning mellem Frederikshåb Isblink og Sermiligaarsuk fjorden, i samarbejde med en række universiteter fra England, Canada og Køben - havn. Feltundersøgelserne koncentrerer sig om områder, der ligger tæt på indlandsisen og vil være helikopterbaserede. I tilknytning til kortlægningen skal der indsamles prøver til geokemiske, petrologiske og geokronologiske laboratorieanalyser. Projektet finansieres af Råstofdirektoratet og GEUS. Kontaktperson: Thomas Kokfelt, GEUS Arbejdsopgaver: Petrologiske og malmgeologiske undersøgelser Periode: 19. juni til 24. juli Antal deltagere: 7 2. Hydrotermale mineraliseringer Formålet med feltarbejdet er at studere og efterforske hydrotermale mineraliseringer i regionen Paamiut og Tartoq. Der vil blive foretaget detaljeret strukturgeologisk kortlægning og indsamling af bjergartsprøver til petrologiske og geokemiske analyser. Projektet finansieres af Råstofdirektoratet og GEUS. Kontaktperson: Jochen Kolb, GEUS Arbejdsopgaver: Malmgeologiske undersøgelser Periode: 19. juni til 23. juli Antal deltagere: 9 3. GreenLand Ice Sheet monitoring Network (GLISN) GLISN er et nyt internationalt netværk af on-line bredbånds seismografer. De bliver installeret og drevet gennem et samarbejde mellem USA, Danmark, Schweiz, Tyskland, Canada, Italien, Japan og Norge, og kommer til at bestå af 20 ens real-tids stationer i og udenfor Grønland de 18 i Grønland. Formålet er at opgradere og udbygge de eksisterende netværk af seismografer for at finde og lokalisere både tektoniske men især glaciale jordskælv og andre cryo-seismiske hændelser. I et tværfagligt samarbejde hvor vi bruger data fra satellitter og geodæsi vil GLISN bidrage til forskningen omkring både gletcherdynamik og de underliggende geologiske og geofysike processer, der påvirker Indlandsisen ikke mindst i forbindelse med klimaændringer. Kontaktperson: Trine Dahl-Jensen Arbejdsopgaver: Opgradering og installation af seismometre i Grønland Periode: maj og 1. juli til 15. august Antal deltagere: GeoBasis Nuuk I 2007 blev der påbegyndt en samlet lavarktisk økosystemmonitering ved Nuuk (Nuuk Basic), hvoraf GeoBasis Nuuk blandt andet omfatter snemonitering og målinger af gasud - veks linger mellem jord, vegetation og atmosfære. Moniteringen fortsætter i 2010 og gennemføres som et samarbejde mellem Institut for Geografi og Geologi, Asiaq, Grønlands Natur - institut, Danmarks Miljøundersøgelser og Lunds Universitet. Projektet finansieres af Energistyrelsen. Kontaktpersoner: Birger Ulf Hansen og Charlotte Sigsgaard, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet Arbejdsopgaver: Økologisk klimamonitering Periode: Medio maj til medio oktober Antal deltagere: 3 5. Indlandsisen og klimaet i tiden efter istiden (RINK projektet) I 2010 vil der blive indsamlet prøver til eksponeringsdateringer fra nunatakker og fjeldtoppe i Godthåbsfjord området i Vest - grønland. Desuden skal de hævede marine aflejringer i fjordene undersøges og søboringer foretages langs med randen af Indlandsisen. I området omkring fjorden Sermilik vil en række gletschere, som første gang blev undersøgt i 1933 af Kjeld Milthers, blive genbesøgt med henblik på en ny fotogrammetrisk opmåling af gletscherfronterne. Formålet med projektet er at undersøge Indlandsisens afsmeltning og randzonens reaktion på varmeperioder i tidlig Holocæn (for ca år siden) og efter Den Lille Istid (siden ca. 1900). Arbejdet støttes af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, Forskningsrådet for Natur og Univers og Lund Universitet. Kontaktperson: Kurt H. Kjær, Geologisk Museum Arbejdsopgaver: Kvartærgeologi og palæoklima Periode: Ultimo juni til medio juli Antal deltagere: 7 6. Vurdering af det fremtidige bidrag fra landbaserede isdækker til havniveaustigning (ice2sea) Tre GPS-instrumenter udsat i 2009 indsamles fra udløbs - gletscheren Kangiata Nunaata Sermia i bunden af Godthåbs - fjorden. Data skal levere input til modellering af gletscherens dynamik. Projektet finansieres af FP7 EU-projektet ice2sea. 7. Overvågning af indlandsisens En transmitterende GPS sættes ud på udløbsgletscheren Kangiata Nunaata Sermia i bunden af Godthåbsfjorden. I samarbejde med Byrd Polar Center, Ohio, etableres samtidig et geodætisk overvågningskamera ved fronten af Kangiata Nunata Sermia. Projektet finansieres af Miljøministeriet via Miljøstyrelsens DANCEA program. 8. Overvågning af Indlandsisen To automatiske massebalancestationer besøges og vedligeholdes på udløbsgletscheren Qamanaarsuup Sermia i bunden af Godthåbsfjorden. Data herfra indgår også i Nuuk Basic programmet. Projektet finansieres af Miljøministeriet via Miljø - s tyrelsens DANCEA program.

3 9. Gletschernes rolle i de kystnære områder (IMGLACO) En ny automatisk massebalancestation etableres på indlands - isens rand i den nordlige del af Godthåbsfjordens opland. Projektet finansieres af Grønlands Klimaforskningscenter. 10. Isranden ved Kangerlussuaq Formålet er at gennemføre undersøgelser af gletschervaria - tioner i området tæt på Indlandsisen baseret på undersøgelser af randmoræner og aflejringer i tømte isdæmmede søbassiner. Projektet finansieres af Aarhus Universitet. Kontaktpersoner: Niels Tvis Knudsen og Christian Kronborg, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Arbejdsopgaver: Glaciologisk feltarbejde Periode: 20. juli til 7. august Antal deltagere: Kompetencekursus ved Kangerlussuaq Formålet er at gennemføre et efteruddannelseskursus i glaciologi og glacialgeologi. Kurset finansieres af deltagerne og Aarhus Universitet. Kontaktpersoner: Niels Tvis Knudsen og Christian Kronborg, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Arbejdsopgaver: Feltarbejde og feltkursus Periode: 29. juli til 7. august Hovedfagskursus i naturgeografi på Disko Feltkurset anvender Arktisk Station i Godhavn som base. Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til feltteknik herunder apparater og metoder til indsamling af data med henblik på at belyse naturfaglige problemstillinger. Der fokuseres på samspillet mellem jord, vegetation, vand og klima. Kurset finansieres af deltagerne og Arktisk Station. Kontaktperson: Bo Elberling, Institut for Geografi og Geologi Arbejdsopgaver: Hovedfagskursus Periode: 12. til 24. juli Antal deltagere: Vurdering af det fremtidige bidrag fra landbaserede isdækker til havniveaustigning (ice2sea) GPS instrumenter udsat i 2009 indsamles fra udløbsgletscher - ne Rink Isbræ, Store Gletscher, Inngia Gletscher og Uper navik Isstrøm. Data skal levere input til modellering af gletscher ens dynamik. Projektet finansieres af FP7 EU-projektet ice2sea. Antal deltagere: Ingen folk fra geocentret deltager i feltarbejdet 14. Overvågning af Indlandsisen og gletschernes rolle i de kystnære områder (IMGLACO) To automatiske massebalancestationer besøges og vedligeholdes på Upernavik Isstrøm. Projekterne finansieres af Miljømini - steriet via Miljøstyrelsens DANCEA program og af Grønlands Klimaforskningscenter (IMGLACO). Antal deltagere: Ingen folk fra geocentret deltager i feltarbejdet 15. Overvågning af indlandsisens En station til præcise målinger af isens bevægelse opsættes på udløbsgletscheren Upernavik Isstrøm. Data sendes løbende via satellit til USA. I samarbejde med Byrd Polar Center, Ohio, USA, etableres samtidig et geodætisk overvågningskamera ved fronten af Upernavik Isstrøm. Projektet finansieres af Miljøministeriet via Miljøstyrelsens DANCEA program. Antal deltagere: Ingen folk fra geocentret deltager i feltarbejdet 16. Overvågning af Indlandsisen Der skal opsættes to nye automatiske massebalancestationer med helikopterstøtte på Indlandsisens rand nær Thule Air Base. Projektet finansieres af Miljøministeriet via Miljøstyrelsens DANCEA program. 17. Kulbrintegeologi i Nordøstgrønland Et borehold og ni felthold arbejder i området fra Hold with Hope til Store Koldewey med indsamling af geologisk prøvema-

4 teriale. Boreaktiviteterne fokuserer dels på den Nedre Kretas - siske Øvre Jurassiske lagserie på Store Koldewey dels på den Øvre Jurassiske Bernbjerg Formation på Wollaston Forland. Borehullerne logges geofysisk og efter hjemkomsten gennemføres omfattende laboratorieanalyser af kernerne. Feltholdene indsamler prøver til belysning af områdets hævningshistorie, til dateringer og geokemiske analyser, idet hovedindsatsen retter sig mod den Kretassiske lagserie. Feltarbejdet er en del af omfattende undersøgelser af den Mesozoiske Kænozoiske lagserie i Nordøstgrønland. Resultaterne er af stor vigtighed for udforskningen af kontinentalsokkelen, som olieindustrien forventes at påbegynde i de kommende årtier. Projektet finansieres af GEUS og en lang række internationale olieselskaber. Kontaktperson: Jørgen A. Bojesen-Koefoed, GEUS Arbejdsopgaver: Boringer, sedimentologi og oliegeologi Periode: Ultimo juli til ultimo august Overvågning af isdækket i Zackenbergdalen (GlacioBasis) Tre automatiske massebalancestationer besøges og vedligeholdes på iskappen i A.P. Olsen Land ved Zackenberg i Nordøst - grønland. Derudover opmåles snedækket med georadar. Projektet finansieres af Miljøministeriet via Miljøstyrelsens DANCEA program. Kontaktperson: Michele Citterio, GEUS Periode: Maj 19. GeoBasis Zackenberg GeoBasis Zackenberg er et højarktisk moniteringsprogram, der blev påbegyndt i Programmet omfatter blandt andet sneog permafrostmonitering, vandføring og næringsstoftransport, jordvandskemi og gasfluxmonitering. Desuden overvåges en række landskabsformer og geomorfologiske processer. Moniteringen gennemføres som et samarbejde mellem Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser. Projektet finansieres af Klimastyrelsen. Kontaktpersoner: Birger Ulf Hansen og Charlotte Sigsgaard, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet Arbejdsopgaver: Økologisk klimamonitering Periode: Medio maj til medio oktober Antal deltagere: Overvågning af Indlandsisen Der skal besøges og vedligeholdes to automatiske massebalancestationer på Violingletscher (en udløbsgletscher fra Indlands - isen) i bunden af Scoresby Sund i Østgrønland. Besøget gennemføres med helikopterstøtte. Projektet finansieres af Miljø - ministeriet via Miljøstyrelsens DANCEA program. 21. Gletscherovervågning ved Malmbjerg En automatisk massebalancestation besøges og vedligeholdes på Schuchert Gletscher ved Malmbjerg nær Mestersvig i Østgrønland. Projektet finansieres af Quadra Mining, Ltd. Kontaktperson: Michele Citterio, GEUS Periode: Juni Antal deltagere: Ingen folk fra GEUS deltager i feltarbejdet 22. Overvågning af indlandsisens En transmitterende GPS sættes ud på udløbsgletscheren Daugaard-Jensen Gletscher i bunden af Scoresby Sund i Øst - grønland. I samarbejde med Byrd Polar Center, Ohio, etableres samtidig et geodætisk overvågningskamera ved fronten af Daugaard-Jensen Gletscher. Projektet finansieres af Miljøministeriet via Miljøstyrelsens DANCEA program. 23. Seismologisk undersøgelse af skorpe og kappe i Østgrønland Registrering af globale jordskælv langs et profil over den mest markante topografi i Østgrønland vil give os information om skorpe- og kappestruktur i et område, hvor de sparsomme data vi har i dag tyder på en tynd skorpe og en tynd litosfære under de højeste bjerge i Grønland. Det er i modstrid med de gængse antagelser om isostatisk balance. Seismometrene skal stå ude i to år, og vil bidrage med data, der kan give os input til detaljerede modeller for skorpe og øvre kappe langs profilet. Seismometrene står langs et 610 km langt profil ved 70 N, med ca. 35 kilometers mellemrum fra kysten og ind på Indlandsisen, hvor vi ved at skorpen er op til 50 km tyk. Fire seismometre som er placeret nord for profilet skaber sammenhæng med en tilsvarende serie instrumenter nord for Daneborg, der bliver etableret af Aarhus Universitet. Projektet finansieres af Forskningsrådet for Natur og Univers samt Carlsbergfondet. Kontaktpersoner: Trine Dahl-Jensen, GEUS og Hans Thybo, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet Arbejdsopgaver: tilsyn med 22 seismometre i Østgrønland Periode: 2. til 20. juni samt 10. august Antal deltagere: Skaergaard intrusionen, Østgrønland Skaergaard intrusionen er en af de mest studerede lagdelte mafiske intrusioner i verden og den indeholder en økonomisk vigtig palladium og guld mineralisering. I 2010 gennemføres der feltarbejde i samarbejde med Platina Ressources Limited med henblik på at udrede dannelsen af mineraliseringen, og magmakammerprocesser generelt. Projektet finansieres af Carls - bergfondet.

5 Kontaktperson: Christian Tegner, Geologisk Institut, Aarhus Universitet. Arbejdsopgaver: Kortlægning og prøveindsamling Periode: 20. juli til 15. august Antal deltagere: Overvågning af indlandsisens En transmitterende GPS sættes ud på isstrømmen Helheim - gletscher i bunden af Sermilik fjord i Sydøstgrønland. I samarbejde med Byrd Polar Center, Ohio, etableres samtidig et geodætisk overvågningskamera ved fronten af Helheimgletscher. Projektet finansieres af Miljøministeriet via Miljøstyrelsens DANCEA program. 26. Naturgeografisk felt- og metodekursus ved Sermilikstationen Feltkurset anvender Sermilikstationen i sydøst Grønland som base. Kurset omfatter teoretisk og praktisk arbejde med naturgeografiske metoder og feltteknikker inden for såvel klimatologi, glaciologi, hydrologi, jordbundsgeografi og kystgeomorfologi, både med henblik på kvantitative beskrivelser af aktuelle processer, materialer og former og med henblik på studier af landskabets historie og områdets Holocæne klima- og miljøhistorie. Kurset er også en introduktion til det arktiske miljø og til arktisk naturgeografi samt til de processer og landskaber, som særskilt knytter sig til det arktiske klima. Kurset finansieres af deltagerne og Institut for Geografi og Geologi. Kontaktperson: Aart Kroon, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet Arbejdsopgav: Naturgeografisk felt- og metodekursus Periode: 1. til 16. august Antal deltagere: Overvågning af Mittivakkat gletscheren En automatisk målestation besøges og vedligeholdes på Mit - tivakkat gletscheren nær Tasiilaq i Sydøstgrønland. Feltarbejdet foregår med helikopterstøtte. 28. Feltarbejde, Mittivakkat gletscheren, Angmagssalik Ø Feltarbejdet omfatter målinger af massebalance på Mittivakkat gletscheren samt indsamling af grundvandsprøver i boringer i smeltevandslette foran gletscheren. Projektet finansieres af Aarhus Universitet. Arbejdsopgaver: Glaciologiske undersøgelser Periode: 7. august til 23. august Antal deltagere: Overvågning af Indlandsisen To automatiske massebalancestationer besøges og vedligeholdes på Indlandsisen nær Tasiilaq i Sydøstgrønland. Feltarbejdet foregår med helikopterstøtte. Projektet finansieres af Miljø - ministeriet via Miljøstyrelsens DANCEA program. 30. Sedimentprøvetagning til geokemiske og mineralogiske analyser i sydlige Østgrønland Sydøstgrønland mellem 62 N og 67 N er et af de mindst kendte og mindst undersøgte områder i Grønland og der findes meget få basisdata. Som forberedelse til en egentlig vurdering af regionens ressourcer og en geologisk undersøgelse gennemføres der i 2009 og 2010 indsamling af sedimentprøver til geokemiske analyser. Sediment geokemi kan blandt andet bruges til at udpege geokemiske anomalier, der kan være relaterede til mineraliseringer. Der vil også blive indsamlet prøver til analyser af indikatormineraler, hvilket bl.a. kan bruges i forbindelse med diamant-efterforskning. Desuden vil der blive udført geologisk rekognoscering og hjemtaget prøver til aldersbestemmelser. Arbejdet støttes af allerede foretagne og igangværende tolkninger af remote-sensing data, sammenstilling af eksisterende data og opdatering af geologiske kort. Skibet m/v Fox vil fungere som baseskib. Det daglige arbejde vil blive udført ved hjælp af helikopter og gummibåde. Projektet er finansieret af Råstofsdirektoratet i Grønland. Kontaktpersoner: Bo Møller Stensgaard og Jochen Kolb, GEUS Arbejdsopgaver: Sedimentprøvetagning Periode: 13. juli til 17. august Antal deltagere: 6 fra GEUS 31. Klimaændringer i Sydgrønland Projektet et er tværfagligt projekt, der er støttet af Grønlands Hjemmestyre og Kommissionen for Videnskabelige Under - søgelser i Grønland og udføres i samarbejde med Klimacentret i Nuuk. Projektet har til formål at undersøge de naturlige klimavariationer, der gennem der gennem de seneste årtusinder har påvirket landskabet i Sydgrønland, herunder ændringer i overordnede vindforhold, og i løbet af de sidste tusinde år har påvirket de bosættelser, der har fundet sted i området. Kontaktperson: Naja Mikkelsen, GEUS Arbejdsopgaver: Indsamling af marine sedimentkerner Periode: 13. til 21. september Antal deltagere: 4 Kontaktperson: Niels Tvis Knudsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet

6 32. Overvågning af indlandsisens En transmitterende GPS sættes ud på udløbsgletscheren Qajuuttap Sermia i bunden af Bredefjord i Sydgrønland. I samarbejde med Byrd Polar Center, Ohio, etableres samtidig et geodætisk overvågningskamera ved fronten af Qajuuttap Sermia. Projektet finansieres af Miljøministeriet via Miljø - styrelsens DANCEA program. 33. Overvågning af Indlandsisen To automatiske massebalancestationer besøges og vedligeholdes på Indlandsisen nær Sermilik Bræ ved Qassimiut i Syd - grønland. En transmitterende GPS udsættes på Sermilik Bræ. Feltarbejdet foregår med helikopterstøtte. Projektet finansieres af Miljøministeriet via Miljøstyrelsens DANCEA program. 34. Vurdering af det fremtidige bidrag fra landbaserede isdækker til havniveaustigning (ice2sea) Tre GPS-instrumenter udsat i 2009 indsamles fra udløbs gletscheren Sermilik Bræ ved Qassimiut i Sydgrønland, for at levere inputdata til modellering af gletscherens dynamik. En reference-gps på klippe besøges ligeledes og data fra et moniteringskamera fra Byrd Polar Center, Ohio, downloades. Projektet finansieres af FP7 EU-projektet ice2sea. 35. Feltarbejde ved Sødalen Der gennemføres feltarbejde ved området ved Sødalen i Sydøstgrønland. Arbejdet omfatter kortlægning, opmålinger af forkastninger, indsamling af bjergartsprøver og fotografering af stejlvægge til brug for fotogeologiske analyser. Projektet finan - sieres af GEUS og SINDRI. 36. Undersøgelse af flydehastighed på Helheimgletscher, Østgrønland Der skal indsamles GPS instrumenter, som er blevet opsat på gletscheren. Der indsamles også en klimastation, der har overvintret på gletscheren. Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem danske, amerikanske og spanske institutioner. Kontaktperson: Morten Langer Andersen, GEUS Periode: Ultimo august Antal deltagere: Seismologisk og termokronologisk profil over Kaledoniderne i Østgrønland. Der gennemføres seismologisk dataindsamling og indsamling af bjergartsprøver langs et ca. 250 km langt øst-vest orienteret profil over de Kaledoniske Foldebjerge i Østgrønland. Formålet med projektet er at studere principielle elementer i bjergkædens og jordskorpens udviklingshistorie herunder den topografiske udvikling. 10 seismologiske stationer fordelt langs profilet blev etableret i 2009 for at registrere fjerne jordskælv over i perioden I sommeren 2010 indsamles data fra sta - tionerne og eventuelle skader udbedres. Projektet finansieres af Forskningsrådet for Natur og Univers. Kontaktpersoner: Søren Bom Nielsen og Niels Balling, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Arbejdsopgaver: Servicering af 10 seismologiske stationer Periode: 2. juli til 24. juli 38. Maniitsoq meteoritkrater Med støtte fra Carlsbergfondet gennemfører GEUS i juli måned feltarbejde sydøst for Maniitsoq. Det eneste felthold består af en GEUS-medarbejder og en studerende fra Lund Universitet, i logistisk samarbejde med NunaMinerals A/S. I det dybt nederoderede grundfjeld ved Maniitsoq er der opdaget rester af et stort arkæisk meteoritkrater, som skal undersøges nærmere, og projektet kan også have betydning for den igangværende nikkel, platin- og diamantefterforskning i regionen. Kontaktperson: Adam Garde, GEUS Arbejdsopgaver: Grundforskning og malmgeologi Kontaktperson: Pierpaolo Guarnieri, GEUS Arbejdsopgaver: Feltarbejde og ledelse af ekskursion Periode: 19. til 26. august Antal deltagere: 1 fra GEUS

7 Feltaktivitet 2010_Feltaktivitet /06/ Side 7 F E L T A K T I V I T E T E R I G R Ø N L A N D I Geocenter Danmark er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, (GEUS) Øster Voldgade 10, 1350 København K, telefon (+45) , telefax (+45) , e-post [email protected] Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet Øster Voldgade 10, 1350 København K, telefon (+45) , telefax (+45) , e-post [email protected] eller [email protected] Geologisk Museum, Københavns Universitet Øster Voldgade 5-7, 1350 København K, telefon (+45) , telefax (+45) , e-post [email protected] Geologisk Institut, Aarhus Universitet Høegh-Guldbergs Gade 2, B.1670, 8000 Århus C, telefon (+45) , telefax (+45) , e-post [email protected]

8 Feltaktivitet 2010_Feltaktivitet /06/ Side 8 F E L T A K T I V I T E T E R I G R Ø N L A N D I , , 18, , 4 3, 24, , 11 25, , , , 32 33, km

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2012

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2012 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2012 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2013

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2013 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 203 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2018

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2018 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2018 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Gletsjeres tilbagetrækning:

Gletsjeres tilbagetrækning: Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække.

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

GEUS: logistik og uddannelse i forbindelse med feltarbejde i Grønland

GEUS: logistik og uddannelse i forbindelse med feltarbejde i Grønland GEUS: logistik og uddannelse i forbindelse med feltarbejde i Grønland Workshop om feltaktiviteter og logistiksamarbejde i polaregnene 2016-2017 DTU, 29. oktober 2015 Jørgen A. Bojesen-Koefoed, Marianne

Læs mere

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal [email protected] Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko

Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Nogle nedslag i en seismologs arbejde

Nogle nedslag i en seismologs arbejde Nogle nedslag i en seismologs arbejde Trine Dahl-Jensen Seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS 1. Jordskælv mini kursus 2. Storskala strukturer i Grønland 3. Fjeldskred

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Polar Portalens Sæsonrapport 2015

Polar Portalens Sæsonrapport 2015 Polar Portalens Sæsonrapport 2015 Indlandsisen kom i 2015 ud med en større overfladeafsmeltning end normalt, på trods af at forsommeren var kold og snerig, og at smeltesæson startede sent. Sommeren i Grønland

Læs mere

FN s havretskonventionens A76:

FN s havretskonventionens A76: FN s havretskonventionens A76: Mulighed for krav ud over 200 sømil i Polhavet Hvilke datatyper skal indsamles og hvordan? Ved Seniorrådgiver Christian Marcussen, GEUS Kontinentalsokkelprojektets indsatsområder

Læs mere

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: [email protected] 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

ARKTISK KOMMANDO ARKTISK KOMMANDO. DTU - Workshop KARL K. KRONSKJOLD AFDELINGSCHEF ARKTISK KOMMANDO

ARKTISK KOMMANDO ARKTISK KOMMANDO. DTU - Workshop KARL K. KRONSKJOLD AFDELINGSCHEF ARKTISK KOMMANDO DTU - Workshop KARL K. KRONSKJOLD AFDELINGSCHEF 29. Oktober 2015 DOMICIL I NUUK OPGAVER Det militære forsvar af Grønland og Færøerne Overvågning og suverænitetshævdelse Andre opgaver Eftersøgnings- og

Læs mere

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse S C I E N C E Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse Vulkanen Mutnovsky i Kamchatka, Rusland, er bare ét eksempel på jordens øjeblikkelige og dramatiske udvikling,

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

Kontinentalsokkelprojektet

Kontinentalsokkelprojektet Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Kopi af PowerPoint præsentationerne ved Kai Sørensen, Trine Dahl-Jensen

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere