Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?
|
|
- Gabriel Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal. Men skorpen er også meget hård i forhold til dens tykkelse. Kappen: Kappen ligger lige under skorpen. Den yderste del af kappen er hård, og sammen med skorpen udgøre den lithosfæren km under jorden er kappen er kappen blød, og den kan bevæges. Denne del af jorden hedder asthenosfæren. Kappen er hele km tyk. Ydre kerne: Den ydre kerne har en tykkelse på km. Den er flydende, og er cirka grader c. Indre kerne: Den indre kerne er cirka km tyk, og er cirka under jorden. Den er hård og fast og er cirka grader c. Hvordan har man fundet frem til det: Man har forsket i det, og er fundet frem til det. Man har fundet frem til det ved, at kikke nærmer på jordskælvene. Spg. 3: Beskriv med egne ord, hvad der sker med kontinenterne i jordens levetid? For 225 mio. år siden var alle jordens kontinenter samlet i et stort land, der hed Pangaea. For 180 mio. år siden mener geologerne, at Pangaea begyndte at dele sig i flere kontinenter. Først i en nordlig og sydlige del, og sidenhen begyndte de at dele sig i mindre kontinenter, og endte med at se ud som vi kender jorden i dag. Geologerne mener, at jordens kontinenter om 250 mio. år igen vil samle sig i et nyt stort kontinent. Spg. 4: Hvad er pladetektonik
2 Pladetektonik er læren om, hvordan jorden er opbygget af plader, der bevæger sig. Der er kontinentalplader og oceanplader og de kan møde hinanden på forskellige måder, men de kan også bevæge sig væk fra hinanden. De var tyskeren Alfred Lothar Wegener, der lavede en teori om, hvordan jordens plader bevæger sig. Det kaldte han for kontinentaldriften. Han mente, at der engang havde været et superkontinent, hvor alle jordens landmasser var samlet i et stort land. Wegener sagde, at kontinenterne flød rundt som isbjerge, der sad fast i jordbunden. Spg. 5: Hvorfor bevæger pladerne sig? Jorden er levende og dybt nede i jorden er der store naturkræfter, der er med til at påvirke og forme jorden. Jordskorpen og den yderste del af jordens kappe kaldes Lithosfæren og den er opdelt i store plader. Lithosfæren kan være 100 km tyk. Den er hård og stiv og består af skorpen og den yderste del af kappen, og det er den der er opdelt i tektoniske plader. Der findes også et blødt lag, der kaldes Asthenosfæren i kappen. Asthenosfæren er den mellemste del af jordens kappe, og den er varm og blød. Den kan nogle steder have 15%, der er opsmeltet, og det er det lag de tektoniske plader glider på. Spg. 6: Hvad er en konvektionsstrøm? Grunden til at de bevæger sig, skyldes noget der hedder konvektionsstømme. Det er strømme af flydende magma, der strømme under pladerne og får dem til at bevæge sig. Man mener, at den flydende magma under kappen bevæger sig på sammen måde som vand, der varmes op. Der opstår bevægelse i kappens materiale, når en kontinentplade synker ned i kappen. På den måde flyttes pladerne og det kontinent, der ligger fast på den. Den flydende magma kan også bevæge sig op fra jordens kappe og strømme mod pladernes underkant.
3 Spg. 7: De forskellige pladebevægelser Pladerne kan bevæge sig på forskellige måder. Nogle steder glider pladerne forbi hinanden. De kan gnide sig op af hinanden og nogle steder hænge fast i hinanden. På den måde opstår der spændinger inde i pladerne og til sidst springer de fra hinanden og der opstå jordskælv. Andre plader støder imod hinanden. Der kan foregå på 3 forskellige måder. Enten ved at en oceanplader støder mod en kontinentplade, eller to kontinentplader støder sammen eller at to oceanplader støder sammen. Når fx to kontinentplader møder hinanden dannes der bjergkæder. Pladerne kan også glider væk fra hinanden. Det sker fx i Atlanterhavet lang det der kaldes den Midtatlantiske Ryg. Her vælter der magma op fra jordens kappe idet de to plader glider fra hinanden. Man kan også sige at Atlanterhavet vokser Spg 8: Beskriv de forskellige pladerende KONSTRUKTIVE PLADERENDE: Når to plader bevæger sig væk hinanden kalder man det for konstruktive plader. Her opstår der sprækker ned til asthenosfæren og magmaen vælter op. Der dannes bjergkæder langs hele den konstruktive spredningszone. Under fx Atlanterhavet er der en lang oceanryg, der kaldes for Den Midtatlantiske Ryg. Den er opstået langs to plader, der glider væk fra hinanden. Nogle steder bliver oceanryggen så høj, at den rager op over vandoverfladen. Island ligger på den Midtatlantiske Ryg og derfor vokser øen med flere cm. Hvert år. De plader der bevæger sig væk fra hinanden vokser ved oceanryggene fordi den smeltede magma fra jordens kappe størkner, når det kommer i kontakt med vandet. DESTRUKTIVE PLADERENDE: Der findes 3 forskellige typer af destruktive plader, og der sker noget forskelligt alt efter hvilke plader der støder sammen.
4 Kontinentplade støder sammen med oceanplade: En oceanplade er lettere end en kontinentplade og oceanpladen vil derfor blive tvunget ned i jordens kappe. Imens det sker vil der opstå vulkaner fordi, oceanpladen begynder at smelte når den kommer ned i ca. 100 km. Dybde. Magmaen er lettere end omgivelserne og flyder derfor op og bryder frem som lava. Når to plader støder sammen, trækkes havbunden et stykke ned sammen med den plade, der synker ned i kappen. På den måde opstår der dybdegrave og der er eksempler på, at havbunden er blevet trukket ca meter ned. Når pladen trækkes ned, vil der opstå spændinger langs grænsen og de bliver udløst som jordskælv. Når pladen er ca. 700 km nede i jordens kappe, ophører jordskælvene og man mener, at det er fordi pladen så er blevet omdannet til magma. Kontinentplade møder kontinentplade: Her vil der dannes bjergkæder. Når pladerne støder sammen bliver skorpen tykkere og bliver foldet op som bjerge - også kaldet foldebjerge - med sprækker og brudlinjer. Alperne er fx opstået ved at den Afrikanske og den europæiske plade er stødt sammen. Oceanplade møder oceanplade: Når de to plader møder hinanden dannes der tit vulkanudbrud, og der kan blive dannet en hel række af vulkanske øer. Japan er fx opstået på den måde. BEVARENDE PLADERENDE: Når to plader bevæger sig langs med hinanden opstår der spændinger mellem de to plader. Når spændingerne bliver voldsomme, opstår der et brud og pladerne rykker sig i forhold til hinanden. Her opstår der jordskælv. Dette kaldes også en forkastning. Et godt eksempel på en bevarende plade er San Andreas-forkastningen i Californien. Californien ligger på Stillehavspladen og resten af USA ligge på den Nordamerikanske plade. Den ene plade glider mod nordvest og den anden mod sydøst. Det betyder, at Californien rives fra det øvrige USA og vil om mange mio. år være en ø i Stillehavet. Spg 9: Hvor sker jordskælvene?
5 De sker tit i USA nær Los Angeles, og San Francisco, fordi pladerene gnider op af hinanden, og der bliver så varmt, at de til sidst springer fra hinanden. Det udløser så et jordskælv. I 1906 var der et stort jordskælv i San Francisco. Jordskælvet ødelagde store dele i San Francisco og blev målt højt på Richterskalaen. Ellers sker jordskælv ved randzonerne langs de forskellige plader. Spg 10: Hvad forstår man ved et jordskælvs epicenter og hypocenter? Et hypocenter er, hvor dybt nede i jorden jordskælvet er forgået. Med det, der kaldes for en Seismograf kan man måle, hvor langt nede i jorden hypocenteret er. Det sted lodret over hypocenteret kaldes for epicentret. Spg 11: Hvordan og med hvad måler man styrken på et jordskælv? Det gør man med en Seismograf, der laver et seismogram. Den måler jordrystelser. Jo større udsving der er, jo større rystelser har der været. Seismografen kan måle selv de mindste rystelser i jorden, og på den måde kan seismologerne nå at advare befolkningen inden et evt. stort jordskælv. Spg. 12: Hvordan lokaliserer man et jordskælv? Det gør man ved hjælp af s-bølger og p-bølger. S-bølger er sekundære bølger, der har svingninger på tværs af forplantningsretningen - p-bølger er primære bølger, der svinger på langs af forplantningsretningen, og det er dem der forplanter sig hurtigst. Tidsforskellen mellem bølgerne kan fortæller, hvor jordskælvet er.
6 Spg. 14 og 15: Hvornår er en vulkan aktiv? Hvad sker der når en vulkan går i udbrud? Det er den, når den med jævne mellemrum går i udbrud - man kan også sige, at det er når trykket bliver for højt i magma-kammeret, og på den måde presses gas og magma op gennem kraterrøret i vulkanen. Når magmaet når toppen af kraterrøret, går vulkanen i udbrud. Spg.: 16: Beskriv vulkantyper. Keglevulkan: En keglevulkans udbrud er meget voldsom. Der kan dannes gasog askeskyer, og når de ruller ned langs siden udsletter de alt liv. Lavaen er meget tyktflydende og lavaen flyder langsom og er hurtig til at størkne. Nogle gange kan der også dannes en prop af magma i kraterrøret og så kan dele af keglevulkanen nærmest eksplodere, når den går i udbrud. Spaltevulkan: Her er lavaen tyndt-flydende og flyder hurtigt. Spaltevulkaner dannes langs en revne i jorden, hvor lavaen kommer op fra jordens indre. Spaltevulkaner kan være flere kilometer lange. Skjoldvulkaner: En skjoldvulkan er flad og lavaen flyder ud over et stort område. Udbruddet er ikke kraftigt og der slynges ikke store sten op i luften. Lavet af Daniel Thorø-Nielsen.
Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:
Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.
Læs mereJordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1
Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereVejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011
Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 JORDSKÆLV OG VULKANER X-citers på Sydsjælland og øerne er et uddannelsesprojekt, hvor en række 7. kl. elever uddannes til at formidle naturvidenskab for andre
Læs mereDen Dynamiske Jord. Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup
Den Dynamiske Jord Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup Forord Dette materiale skal ses som et supplement til den udsendte plakat om jordens tyngdefelt fra satellit. Materialet
Læs mereNaturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereNaturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen
. CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men
Læs mere1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?
Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne
Læs mereGeologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Læs mereTYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter
TYNGDEKORT Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter Jordens tyngdevariationer er her kortlagt fra satellit. Røde og gule farver på tyngdekortet viser områder med stor tyngdekraft. Her finder man tungt materiale
Læs mereGEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL
GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL Indhold KAPITEL 1 Kort og godt 6 Korttyper 8 Fra globus til kort 11 Jordens inddeling 15 Cafe Geos: GPS 20 KAPITEL 2 Den levende jord 24 Jordskælv
Læs mereLene Vestergaard Karensmindeskolen 8. årgang FFF. BB2MM - geografi
BB2MM - geografi Problemstilling Hvordan er jordkloden opbygget og hvilken sammenhæng er der mellem pladetektonik og naturfænomener? Mål Forenklede Fælles Mål for faget geografi: - Eleven kan med temakort
Læs mere11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami
11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs
Læs mereVULKANER OG JORDSKÆLV
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VULKANER OG JORDSKÆLV Af Troels Gollander Dette er en pdf-fil med Vulkaner og jordskælv. Filen er stillet til rådighed for elever
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Indblik
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Geografi
Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport
Læs mereIsland ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava
Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres
Læs mereJordskælv og vulkaner i dansk perspektiv
16 Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv Sandsynligheden for, at Danmark bliver ramt af et stort jordskælv er lille men den er der. Også vulkaner kan udgøre en risiko for danskerne, selvom der ikke
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mereJordskælvs svingninger i bygninger.
Jordsælvssvingninger side 1 Institut for Matemati, DTU: Gymnasieopgave Jordsælvs svingninger i bygninger. Jordsælv. Figur 1. Forlaring på de tetonise bevægelser. Jordsælv udløses når de tetonise plader
Læs mereNATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.
Læs mereDe uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os!
FOTO: NASA. De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! Af Tine B. Larsen seniorforsker, GEUS Tusinder af mennesker dør årligt som følge af naturkatastrofer. Nogle år er værre end andre, og
Læs mereGeologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER
Side 1 UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER Der forekommer hvert år 500.000 jordskælv, over 1.000 tornadoer og omkring 50 vulkanudbrud i hele verden. I IMAX Tycho Brahe Planetarium kan
Læs mereNogle nedslag i en seismologs arbejde
Nogle nedslag i en seismologs arbejde Trine Dahl-Jensen Seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS 1. Jordskælv mini kursus 2. Storskala strukturer i Grønland 3. Fjeldskred
Læs mereTenerife meget geologi meget ferie
Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England
Læs mereTYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter
TYNGDEKORT Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter Jordens tyngdevariationer er her kortlagt fra satellit. Røde og gule farver på tyngdekortet viser områder med stor tyngdekraft. Her finder man tungt materiale
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Geografi C Eva Egeberg Hold 3geC02 13-14
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereNaturfag 2011 Biologi
Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 - facitliste 1/23 G3 Indledning Thailand Thailand er et kendt turistland i Sydøstasien. Landet ligger i den tropiske klimazone med varmt vejr året rundt. Landet dækker
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf e Geografi C Jon Franklin Villumsen
Læs merei jordens indre Jorden er dynamisk og udvikler sig konstant
Jordens indre Dybe processer i jordens indre Jordens øvre kappe Carlsbergforkastningen Jordskælv som måleredskab Jordskælv ved Qeqertarsuaq i Vestgrønland En tsunami i Danmark? Dybe processer Hans Thybo...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf e Geografi C Jon Franklin Villumsen Hold
Læs mereHvorfor smelter jorden?
FOTO: JOSEF FRIEDHUBER Vulkaner Hvorfor smelter jorden? Af Paul Martin Holm, lektor, Københavns Universitet og Lotte Melchior Larsen, seniorforsker, GEUS Fra jordoverfladen og ind mod centrum af kloden
Læs mereVores Dynamiske Jord Tod Waight 1
Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt
Læs mereVulkaner. i solsystemet. andre steder
Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,
Læs mereMit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske
TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til
Læs mereRystende nyheder fra Seismologien
Rystende nyheder fra Seismologien Bo Holm Jacobsen Hans Peter Bunge, pers.comm. http://www.eos.ubc.ca/courses/eosc353/eosc353.htm Taiwan 21. september1999, Richter 7.7. New waterfall created by 8 meter
Læs mereDen dynamiske jord. Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben
Den dynamiske jord Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben G E U S Den levende jord Jorden er spil-levende! Langt nede under vores fødder arbejder stærke naturkræfter, som bl.a. sørger for at forme jordens
Læs mereDen dynamiske jord. Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben
Den dynamiske jord Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben G E U S Den levende jord Jorden er spil-levende! Langt nede under vores fødder arbejder stærke naturkræfter, som bl.a. sørger for at forme jordens
Læs mereOpgaveark. Dinosaurernes tid. Navn: Klasse:
Opgaveark Dinosaurernes tid Navn: Klasse: Mål for emnet: Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg ved, hvad en dinosaur er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereMarvel Comics. Publications. Marvel Comics lavede tegneserier med mange superhelte,
Læs og lær om Hulk Marvel Comics Marvel Comics er et forlag, som laver tegneserier med forskellige super -helte. Marvel Comics startede i 1939. Dengang hed det Timely Publications. Marvel Comics lavede
Læs mereHistorisk geologi 2. Kvarter Prækambrium
Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereGeologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten
Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har
Læs mereIDE-UDKAST. Arbejdstitel. Helhedsløsning til Karens Plads i Hirtshals. ved Claus Ørntoft, oktober 2010
IDE-UDKAST Arbejdstitel LILLE TEKTONISK PL ADS Helhedsløsning til Karens Plads i Hirtshals ved Claus Ørntoft, oktober 2010 Indholdsfortegnelse Arbejdstitel på Helhedsløsningen: Lille tektonisk plads...
Læs mereJordskælv, Tsunamier og Vulkaner
X-citers om Jordskælv,Tsunamier og Vulkaner Jordskælv, Tsunamier og Vulkaner X-citers på Sydsjælland og øerne er et uddannelsesprojekt, hvor en række 7. klasse elever uddannes til at formidle naturvidenskab
Læs mereGIS-øvelse i pladetektonik
GIS-øvelse i pladetektonik Formål: Identificere eksempler på de forskellige pladegrænser ved at benytte GIS. I øvelsen fokuseres der på jordskælvs dybde, styrke, placering, vulkaner samt forkastninger.
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs merePlaner for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS
Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer
Læs mereGEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4. Vulkaner
2007 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4 Vulkaner Hvorfor smelter jorden nogle steder? Vulkaner i Nordatlanten Vulkaner i Danmark Vulkanernes rigdomme Varsling af vulkanudbrud Vulkaner andre steder i solsystemet
Læs mere- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:
Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet
Læs mereRejse til Jordens indre
Rejse til Jordens indre Journey to the Center of the Earth CHAPTER 2 Jordens atmosfære og indre struktur Jordens overflade Direkte observationer er begrænset til Jordens overflade. Tilsyneladende dramatiske
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereÅrsplan i geografi klasse
33-36 Den levende jord Den levende jord at Chile er meget udsat for jordskælv. at jordskælv ikke rammer lige hårdt i alle lande., hvordan teorien om pladetektonik er opstået. forklare de tre grundlæggende
Læs mere1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT
1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af
Læs merePlanetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?
Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne
Læs mereFortsat fra forsiden:
Fortsat fra forsiden: (Læs også allersidste nyt på www.bluedaneatlantic.blogspot.dk) Historisk set, har øen været beboet, ligesom de andre øer her i Caribien af Caribindianerne, og de kaldte øen Madinia
Læs mereØvelse: Pladetektonik
Øvelse: Pladetektonik Formålet med øvelsen er at lade eleverne arbejde med jordskælvs fordeling, styrke og dybde med henblik på lokalisering af forskellige typer pladerande. Samtidig indøves relevante
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf e Geografi C Benjamin Skovgaard
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige
Læs mereKAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN
KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden
Læs mereIndhold. April 2004. Søren P. Kristensen, Jonas Lissau og Henning Strand
Indhold Leder... 347 Henning Strand *Den store Hawaiiø... 348 Susanne Plesner *Hotspots og kappediapirer... 358 Erik Schou Jensen Om istidslandskabets dannelse Det sete og øjnene... et svar... 368 Ib Marcussen
Læs mereVejledning til den skriftlige prøve i geografi
Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Indledning
Læs mereKIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN
FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for
Læs mereUran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
Læs mereVi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas
Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-juni, 12/13 Institution VUC Vest, Esbjerg afd. Eksamensnr. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2014 Undervisningen følger de forenklede nye fælles mål for undervisningen i faget geografi Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereKrafla-udbruddene - 1975-1984
Krafla-udbruddene - 1975-1984 Lavafontæner langs en 7 km lang sprække. Udbruddet begyndte om aftenen den 18. oktober 1980 og fortsatte til 23. oktober samme år. (Foto: Halldór Ólafsson) Af Peter E. Danielsen,
Læs mereEifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno
Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb 12/13
Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.
Læs merePlakaten - introduktion
Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den
Læs mereProduktion. Figur 1. Gas 1. Gas 2. Gas 3. Gas 4. Gas flamme til opvarmning
ProDUktIon Produktion Produktion af fiber kan reelt deles op i to dele, produktion af glasset (selve fiberen) og påsætning af kappen. Der er efterhånden ikke så mange steder, hvor man i dag producerer
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs mereTEORI for kajakroere på styrmandskursus.
TEORI for kajakroere på styrmandskursus. Ansvar og reglement, roområde Styreteknik Materiel Knob Organisation-DKF Der skelnes ikke mellem tur og havkajak i undervisningen Roklubbens kajak roområde. Definitioner
Læs mereEn feltbeskrivelse af Galgebakkestenen
En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad
Læs mereTektonik og hotspots. Fotos ved Karsten Duus og billeder hentet på Internettet. Fotos og figurer kan ses i stort format på www.duus.
Islands (makro)geologi - en introduktion En sammenfatning af gængse geologiske begreber og personlige iagttagelser - med oplæg til debat, også vedr. den danske istids-diskussion. Karsten Duus Tektonik
Læs mereIsland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereGeologiske kredsløb & vands kredsløb
Geologiske kredsløb & vands kredsløb Modul 3 Kernestof Mål med modulet a) Geologiske kredsløb b) Vands kredsløb Geologiske Kredsløb At give kursisten indblik i Jordens dynamik, herunder kontinenternes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2018 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf-e Geografi C Anne Broberg Hold 3GeC05
Læs mereMed postadresse på Nordpolen
Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2018-19 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf-e Geografi C Anne Broberg Hold 1GeC05
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4
Folkeskolens afgangsprøve December 2012 G4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G4 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige
Læs mereIskerner en nøgle til jordens klimahistorie
Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Lars Nielsen : En tsunami i Danmark? Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Jordens indre Dybe processer i
Læs mere- ferieparadis for vulkanelskere
Hawaii - ferieparadis for vulkanelskere Kalakau Lookout på øen Kauai hvor man får et glimt af den spektakulære Na Pali-kyst, der kun er tilgængelig via havet eller vandrestier fra den nordlige del af øen.
Læs mere