Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geologisk baggrund for skifergas i Danmark"

Transkript

1 Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

2 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland en introduktion Klima-, Energi og Bygningsministeriet

3 Energiråstoffer Mineralske råstoffer Energiråstoffer Kortlægning af olie/gas potentialet i Danmark og Grønland Afgrænsning af kontinentalsokkel områder Geologisk grundlag for geotermisk energi og jordvarme Udnyttelse af vandkraft fra gletsjere i Grønland Lagring af CO 2 i undergrunden Mineralske råstoffer Geologisk, geofysisk og geokemisk kortlægning i Grønland Mineralressource evaluering i Grønland Geologisk kortlægning i Danmark Kortlægning af råstoffer i Danmark

4 Geologisk baggrund for skifergas Hvad er skifergas? Dannelse af skifergas-skifre Hvilke geologiske forhold gør Danmark særligt interessant Hvor i Danmark kan skifergas være en mulighed Konklusioner 4

5 Skifer gas er naturgas produceret fra en skifer. Skifer er en stentypen der består af sammenpresset ler og silt partikler. Skifre er derfor meget finkornede og dermed kommer gassen ikke ud af sig selv da hulrummene er meget små Hvad er skifergas Der bruges nær samme produktions-måde som for olieudvinding i Nordsøens kalkfelter: vandrette boringer og opsprækning af undergrunden (frakturering) Modificeret fra eia. Fra

6 Karakteristika for en potentiel skifergasskifer Organiskholdig >4% organisk kulstof (TOC) Det er herfra gassen er dannet og her gassen er bundet i hulrum eller til mineral overfladen >30m tyk og udbredt og stort område Større volumen mere gas! Har dannet gas d.v.s er eller har været begravet til ca 5 km dybde (termal moden)

7 Perioder i Jordens historie med udbredt dannelse af organiskholdige skifre: Jura tiden: Fjerritslevskiferen Meget vigtig kilde til olie og gas i Nordsøen. Er ikke gas-moden i resten af Danmark Kambrium-Ordovicium tiden: Alunskiferen. Kilde til olie og gas offshore Polen. Gasmoden i Danmark

8 Vigtigste geologiske begivenheder i Alun skiferens historie Kambrium-Ordovicium - Alun skiferen aflejres Silur-Devon - Kaledoniderne Alunskiferen modes og danner oil og gas Devon-Karbon Opløft af Alun skifer med muligt tab af gas Trias-Jura-kridt gen-begravelse af Alun skifer Tertiær- opløft Se mere på:

9 Danmark i Alunskifer tid Danmark befandt sig 60o Syd for ækvator i Kambrium Alunskiferen blev dannet i havene omkring det geologiske område der kaldes baltiske plade

10 Dannelse af skifergas-skifre Organisk materiale er resultatet af en ufuldstændig omdannelse af alger og planter Typisk i miljøer med højt næringsstof-indhold og/eller med ringe cirkulation af vand Indre danske farvande Langs kontinentalgrænser med upwelling af næringsholdigt vand Grafik fra Danmarks Miljøundersøgelser

11 Alunskifer Sort skifer. Oprindeligt dannet som en muddersten (blanding af ler og større korn silt ). Der er enkelte lyse kalk lag i skiferen Kendes i Danmark især fra Bornholm hvor den bl.a. kan ses langs Læsåen Navn fra alunsalt (KAlSO4). Stor økonomisk betydning i Sverige fra Middelalderen og til 1950 erne Kerne kassen fra Billegrav-2 boringen, Bornholm. Foto: N. Schovsbo

12 Tegn på iltsvind 1 cm Vekslende lag af grove (lyse lag - silt) og fine (mørke lag - ler) lag. ingen dyr i bunden Nogen steder er det lag udelukkende af organisk materiale (gullige områder). bakteriemåtter 1 cm Billeder af Alunskifer under mikroskop taget af B. Buchardt

13 Organisk kulstof indhold i Alunskiferen Meget højt organisk indhold. Gennemsnit på 9% Blandt top 3 skifre i Europa m.h.t. til organisk kulstof indhold Gassen er bundet til overfalden af organisk kultoft (aktivt kul) og i meget små pore (alla nanno-tubes)

14 Bjergkædedannelse i Silur-Devon dannelse af Kaledoniderne Danmark i Silur tiden Danmark dækket af fl km sedimenter (sand, mudder)

15 Olie- og gasdannelse Temperaturen stiger med ca 30 C/km s dybde Olie og gas dannes ved opvarmning af organisk materiale typisk fra skifre Olie dannes i ca 2-3 km dybde. Gas dannes i ca 3-5 km s dybde (Sumpgas dannes tæt ved overfladen) Olie-gasdannelse fra Tissot (1984)

16 Teoretisk olie- og gasdannelse I laboratoriet kan den teoretiske mængde olie og gas der kan dannes måles Umoden skifer kan danne ca. 500 mg HC/g TOC Moden skifer som i Skåne og Bornholm er nu ca. 50 mg HC/g TOC har dannet 450 mg HC/ g TOC

17 Modenhed af Alunskiferen Alunskiferen har være begravet til store dybder under bjergkædedannelsen i Silur tid (410 millioner år siden) Gasmoden (rødlige farver) i hele Danmark. Oliemoden (orange) ud for Polen og Kaliningrad. Her er der oliefelter Umoden (gul) i store dele af Sverige og de Baltiske lande Kort fra Buchardt et al. (1997)

18 Hvilke geologiske forhold gør Danmark særligt interessant? I Danmark er Alunskiferen udbredt i hele landet! Alunskifer kan ses på Bornholm, i Skåne, Öland, Oslo-området og langs den norsk-svenske fjeldkæde Er begravet under yngre lag mod Tyskland og Polen 2 Kort efter Buchardt et al. (1997)

19 Geologisk profil i Nord Jylland 2 Alunskifer er bevaret i forkastningsblokke fra den Kaledoniske Bjergkæde

20 Dybde til Alunskiferen Mulig dybde for skifergas indvinding Bevægelser i undergrunden gør at Alunskiferen nu ligger i meget forskellige dybde Gas efterforskning er mellem 1,5 og 7 km: områder mellem i orange og grøn Kort fra Lassen & Thybo (2012)

21 Areal Undersøgelse 1 Kortet til viser en kombination af flere kort der tilsammen angiver hvor Alun skiferen er tilstede mellem hhv 1,5-5 km og 5-7 km Kortet bruges til at afgrænse hvor i Danmark at det geologiske set kan være relevant af indvinde skifergas GEUS 2013 Kortlægning baseret på: Buchardt, Schovsbo, Nielsen (1997); Lassen & Thybo (2012); Petersen, Schovsbo, Nielsen (2013); Nielsen & Schovsbo (2013) 21

22 Afgasset? Opløft og dermed mulighed for tab af gas er estimeret ud fra den total tykkelse af Nedre Palæozoiske lag For lag opløftet til mindre end 1 km i Kul- Devon tiden er sandsynligheden størst for at gas indholdet et lavt pga afgasning Thickness of Palaeozoic strata (Lassen & Thybo 2012)

23 Kortet viser de områder hvor der er hhv mindst (mørk blå) og størst (lys blå) risiko for at gassen er afgasset Areal Undersøgelse 2 Kortet bruges til at afgrænse områder der geologiske set er mere favorable for høje gasmætninger i skiferen fra mindre favorable områder 23

24 USGS 2013 GEUS har i samarbejder med USA s Geologiske Undersøgelse (USGS) beregne et ressource estimat Produktions forventninger baseret på skifergas analogier i USA Dræneringsområde for boringer (horisontale, multi-stage frakturering) 24

25 USGS Fact Sheet

26 Potentiel Gas ressource USGS opgør det samlet middel estimat for Danmark s tekniske indvindbare skifergasressource til 186 mia. Nm 3 gas (6,9 TCF). Fordeling er 67 mia. Nm 3 gas (2,5 TCF) på land og 119 mia. Nm 3 gas (4,4 TCF) til havs. Det samlede estimat varierer fra en nedre ressource grænse (P95) på 0 mia. Nm 3 gas (0 TCF), idet der ikke er påvist gas i indvindbare mængder i skiferen, til en øvre ressource grænse (P5) på 356 mia. Nm 3 gas (13,4 TCF) Der er derfor en betydelige usikkerhed på estimatet. Dette afspejler de få kalibrerings punkter der findes for Alunskiferen

27 Konklusioner Alunskiferen er en mulig skifergas-skifer Organiskholdig >4 vægt % organisk kulstof Voluminøs >30m tyk og arealmæssigt udbredt Har dannet gas; termal moden Væsentligt geologiske usikkerhed på om der er gas pga usikkerhed om opløftet har betydet at gassen er undsluppet GEUS og USGS forventer at der vil være et variabelt gasindhold i under-grunden pga. meget forskellige geologiske forhold i Danmark

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 84 Offentligt Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Anders R. Johnsen Geological Survey of

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Skifergas i Danmark hva med grundvandet?

Skifergas i Danmark hva med grundvandet? Skifergas i Danmark hva med grundvandet? Anders R. Johnsen Geokemisk Afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Hvor og hvor meget gas? Teknisk

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Boreteknologi og vandrette boringer

Boreteknologi og vandrette boringer 1 Sub-soil konference. Tirsdag den 6. februar 2007 Boreteknologi og vandrette boringer Ved Allan Christensen Offshore Center Danmark Program Generel rundtur i olie/gas brøndteknikken 1. De danske koncessioner

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad

Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad Frederikshavn Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhus Allè 100 9900 Frederikshavn Mail: tf@frederikshavn.dk København 10. juli 2013 Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas

Læs mere

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad

Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad 3. udkast, 4/5-2014 Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad Af Netværk til oplysning om Skifergas Vi mener ikke der er redegjort fyldestgørende

Læs mere

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

Punkt nr. 5 - Høring i forhold til fastlæggelse af kongeindikatorer (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -1 af 2

Punkt nr. 5 - Høring i forhold til fastlæggelse af kongeindikatorer (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -1 af 2 Punkt nr. 5 - Høring i forhold til fastlæggelse af kongeindikatorer (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -1 af 2 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Direktørkredsen Telefon +45 38

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND 2013 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1 OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND OLIE- OG GASDANNELSE I NORDSØBASSINET JURASSISKE SANDSTENSRESERVOIRER MIOCÆNE KULBRINTER SKIFERGAS I DANMARK FORBEDRET TEKNIK FOR OLIEINDVINDING

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet. Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 76 Offentligt J.nr. 2015-6297 Den 24. september 2015 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Dias 1 Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Opgaven stillet af Ilisimatusarfik og KU [ ] hvad parter i Grønland og Danmark i fællesskab kan gøre for at sikre en samfundsgavnlig

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen

Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen Indledning Prospektering efter olie er nu omstunder blevet en avanceret proces, hvor man blandt andet bruger computeren til simulering af de geologiske

Læs mere

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER DANSK GAS FORENING H.C. ANDERSEN HOTEL, ODENSE, 22. MAJ 2014 Henrik Nicolaisen, Total E&P Denmark KIFERGAS ESTIMATER FOR EUROPA EIA 2013 skifergas

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker

Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker CO 2 -LAGRING AF CARSTEN ENGEDAL Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker Det er muligt at pumpe 16 milliarder tons CO 2 ned i Danmarks undergrund. Det svarer til 400 års forbrug af kul og naturgas.

Læs mere

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1 PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015

Læs mere

Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden

Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden Danmarks olie- 9 og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden FORORD Danmark er nettoeksportør af olie og gas, og indtægterne fra olie- og gasproduktionen er på et højt niveau. Det er dog vigtigt

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Dialogmøde om skifergas 27. feb 2014 Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Herunder uddrag af rapporterne: Skifergas - Fakta om miljøbekymringerne (Den Internationale Gasunion, IGU) Skifergas

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Geotermi i Danmark, 12. maj 2016. Web-GIS portal. Geotermisk screening. Status på de aktive værker

Geotermi i Danmark, 12. maj 2016. Web-GIS portal. Geotermisk screening. Status på de aktive værker Geotermi i Danmark, 12. maj 2016 Web-GIS portal Geotermisk screening Status på de aktive værker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Velkommen

Læs mere

Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVMredegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad

Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVMredegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad Greenpeace Njalsgade 21 G, 2. Sal, København S Denmark, Copenhagen www.greenpeace.org København d. 18. juli 2014 Frederikshavns Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard

Læs mere

Undergrundsloven - operatørskab

Undergrundsloven - operatørskab Undergrundsloven - operatørskab 12. juni 2012 14/06/2012 1 Programmet Reception Operatørskab iht. undergrundsloven (Bo Sandroos) Ca. 15 min. Praktiske erfaringer ifm. operatørskab i DK (Søren Lundgren

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Fossil-Texas / Alabama - Multi-Oil-Well-JV.

Fossil-Texas / Alabama - Multi-Oil-Well-JV. www.useb.dk Fossil-Texas / Alabama - Multi-Oil-Well-JV. Vi udbyder hermed et spændende nyt olie/gas projekt med 2 kilder, kilderne skal laves i Escabia county i Alabama & Liberty County i Texas. Projektet

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport.

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil med denne anbefaling gøre

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere