Polar Portalens Sæsonrapport 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polar Portalens Sæsonrapport 2015"

Transkript

1 Polar Portalens Sæsonrapport 2015 Indlandsisen kom i 2015 ud med en større overfladeafsmeltning end normalt, på trods af at forsommeren var kold og snerig, og at smeltesæson startede sent. Sommeren i Grønland var relativt kold men bød på kraftig juli- varme i nord og nordvest. Den arktiske havis nåede i 2015 sin fjerde- laveste udbredelse i perioden siden De væsentligste overvågningsresultater i Arktis i 2015 er: Seneste start på Indlandsisens smelte- sæsonen siden 1991 Iskappen bidrog med ca. 0,5 mm hav- niveaustigning Indlandsisens overflademassebalance var lavere end gennemsnittet for Indlandsisens albedo i juni- august lå over gennemsnittet for Gletsjerne mistede mindre areal end gennemsnittet for Havisen er blevet tyndere og nåede sin fjerde- laveste udbredelse siden 1979 Seneste start på smeltesæsonen siden 1991 Afsmeltningen fra Indlandsisens overflade blev i 2015 større end normalen, selvom smeltesæsonen startede sent og havde en kort varighed. Smeltesæsonen begyndte således først d. 12. juni, og det er den sene- ste start i opgørelsesperioden siden Smeltesæsonens begyndelse har varieret fra 29. april i 1996 til den sene start i år. Til gengæld havde den i 2015 nogle korte intense perioder i juli, som bragte afsmelt- ningen op over normalen. Der er altså ingen sikker sammenhæng mellem starttidspunk- tet og størrelsen på afsmeltningen fra over- fladen. rekordhøje temperaturer i løbet af foråret, og selv Nordpolen oplevede hedebølge i april. Smeltesæsonen blev kort med en afslutning sidst i august, hvor der blev sat punktum for sæsonen med en kuldeperiode. Den 27. august blev der således sat kulderekord på DMI s målestation på Summit, hvor tem- peraturen var - 39,6 C. Det er den laveste temperatur målt på stedet i en august måned. Den tidligere august- rekord er fra 2004, og den var på - 39,2 C. Som en del af PROMICE- projektet (Programme for Monitoring of the Greenland Ice Sheet) på GEUS måles tempe- ratur og andre meteorologiske parametre på målestationer rundt langs Indlandsisens rand. I perioden fra januar til august viste mange stationer månedsgennemsnit, der lå væsentlig under de tilsvarende gennemsnit siden 2007 og kun få, der var væsentlig varmere end gennemsnittet. Sommerperio- den juni- august var relativt varm i nord og nordvest med juli- rekorder ved stationer nær Kronprins Christian Land (KPC i Figur 2a), Pituffik (THU) og Upernavik (UPE). Til gengæld var vinter, forår og sommer relativt kolde over den sydlige halvdel af iskappen. Dette mønster afspejler sig i både overflade- massebalancen og albedoen beskrevet ne- denfor. Unormalt kolde betingelser og store snemængder over store dele af Grønland forklarer den sene start på smeltesæsonen. Omvendt har Sibirien og Alaska set nogle 1

2 Iskappen bidrog med ca. 0,5 mm havniveaustigning Det samlede massetab (totalmassebalancen) i perioden fra august 2014 til august 2015 var på 176 Gt og svarer til 0,5 mm global havniveaustigning (se boks). Det gør samlet set år 2015 til et år med 30 % mindre massetab end gennemsnittet på knap 250 Gt (0,7 mm havniveau) årligt siden Som det ses af Figur 1, følger massetabet fra Grønlands indlandsis igen omtrent forløbet fra før rekordåret 2012, hvor der var rekordstor overfladeafsmeltning og et usædvanlig stort samlet massetab svarede til en havstigning på 1,4 mm. I Figur 1 ses desuden, at det årlige minimum typisk ligger i september og nogle gange i august. Det betyder, at september bør reg- nes med i indeværende smeltesæson. Data for september er dog endnu ikke klar, og tallene her er opgivet for august- august. Det beregnede massetab for i år, som er baseret på tyngdedata fra GRACE, medtager altså september fra smeltesæsonen 2013/14, og mangler til gengæld data fra september i sæsonen 2014/15. Det repræsenterer dog stadig et helt års tab og giver en god indikation af det samlede bidrag for smeltesæsonen 2014/15. I tidligere sæsonrapporter indgik to vurderinger af totalmassebalancen. Den ene var som her baseret på tyngdemålinger fra GRACE- satellitterne. Den anden var baseret på en statistisk sammenhæng mellem GRACE- data og satellit- observeret albedo fra MODIS. Denne sammenhæng er der dog siden opstået tvivl om, og den indgår derfor ikke i dette års sæsonrapport. Figur 1. GRACE- satellitternes målte massetab for Indlandsisen beregnet af DTU- Space. Totalmassetabet følger igen omtrent forløbet fra før rekordåret 2012, hvor der var en usædvanlig stor afsmeltning. Indlandsisen mister stadig masse, men ikke så dramatisk som i sæsonen Massetab og havniveau Satellitobservationer med GRACE siden 2002 viser, at Grønlands indlandsis har mistet masse med omtrent 250 Gt pr år i mere end et årti. 1 Gt er 1 milliard ton og svarer til 1 kubikkilometer vand. Et massetab på 100 Gt svarer til en havstigning på 0,28 mm. Et massetab på 250 Gt pr år svarer altså til en havstigning på ca. 0,7 mm årligt, og det samlede massetab over GRACE- perioden (siden 2002) svarer til ca. 1 cm bidrag til havniveaustigning fra Grønland. 2

3 Indlandsisens overflademasse- balance var lavere end gennemsnittet for Overflademassebalancen er et udtryk for den isolerede tilvækst og afsmeltning af Indlandsisens overflade. Nedbør er med til at øge Indlandsisens masse, mens afsmelt- ning får Indlandsisen til at svinde. I forhold til den totale massebalance rapporteret ovenfor fortæller overflademassebalancen om bidraget ved Indlandsisens overflade det vil sige eksklusiv dét, der tabes, når gletsjere kælver isbjerge og smelter i mødet med varmt havvand. Siden erne har overflademasse- balancen været faldende. Overflademassebalancen overvåges både via egentlige målinger og computersimule- ringer. Afsmeltning fra Indlandsisen måles direkte under PROMICE- projektet, og er i 2015 blevet bestemt ved 19 målestationer med to til tre i hver region (Figur 2a). De nord- vestligste målestationer ved Pituffik (THU) registrerede lidt større afsmeltning end gennemsnittet for , mens alle andre målestationer har registreret afsmelt- ning under gennemsnittet (Figur 2a). Dette var især tydeligt i syd og sydvest på måle- stationerne ved Qassimiut, Nuuk og Kangerlussuaq. Den største afsmeltning var på 5,1 m is, og den blev registreret på målestationen QAS_L ved Qassimiut. Det er en del mindre end rekord- afsmeltningen på 9,3 m i 2010 og også mindre end gennem- snittet for , der var på 6,4 m ved denne målestation. DMI foretager desuden daglige simuleringer af, hvor meget is eller vand Indlandsisen afgiver eller ophober. Ud fra disse simu- leringer kan man få et samlet mål for, hvor- dan overflademassebalancen udvikler sig (Figur 2b og 2c). Afsmeltningen i perioden fra juni til august 2015 var på ca. 330 Gt, mens der samlet set over året fra september 2014 til august 2015 er tilført ca. 220 Gt til Indlandsisen gennem overfladen (snefald minus afsmeltning). Dette er noget lavere end normalen på ca. 290 Gt for perioden men langt fra rekorden i 2012 på ca. 0 Gt. Da smeltesæsonen endelig gik i gang, tog smeltingen hurtigt fart. Det skyldtes bl.a. det varme vejr i juli måned, som især var udtalt i Nordgrønland. Igen i år blev der således registreret varmerekord. Det skete i Qaanaaq, hvor temperaturen d. 8. juli blev målt til 20,4 C. Seks dage i træk mistede Indlandsisens overflade dagligt over 10 Gt, og i ugen fra 5. til 11. juli mistede Indlands- isen dermed omtrent 30 % af, hvad der nor- malt smeltes af på en hel smeltesæson. En lignende periode med kraftig afsmeltning indtraf sidst i juli. Det målte og simulerede mønster viste en kraftig afsmeltning i nord og lavere afsmeltning i syd. Dette blev forstærket af, at den forudgående vinter bød på mindre sne end normalt i nord og mere i syd (samlet set bidrog vintersnefaldet med omkring 20 Gt mere end gennemsnittet over ). Resultatet ses i Figur 2 med en overflademassebalance, der er større end normalt i syd og mindre end normalt i nordvest. 3

4 Figur 2. a) Kortet til venstre viser, hvor Indlandsisen i 2015 er smeltet mere eller mindre (procentvist) i forhold til gennemsnittet i perioden Udgangspunktet er PROMICE smeltemålinger for hver af regionerne: Kronprins Christian Land (KPC), Ittoqqortoormiit (SCO), Tasiilaq (TAS), Qassimiut (QAS), Nuuk (NUK), Kangerlussuaq (KAN), Upernavik (UPE) og Pituffik (THU). b) Kortet til højre viser, hvor der fra 1. september 2014 til 31. august 2015 er akkumuleret mere eller mindre masse end normalt sammenlignet med perioden Data er her fra den simulerede overflademassebalance. De blå områder viser, hvor der er akkumuleret mere masse end normalt, og de røde viser, hvor der er akkumuleret mindre end normalt. c) Kurven nederst til højre viser den samlede akkumulerede overflademasse. Den blå kurve viser sæsonen , og det ses, at sæsonen ved afslutningen placerer sig under den grå normalkurve, men ikke udenfor normalområdet som år 2012 (rød kurve). 4

5 Indlandsisens albedo i juni- august lå over gennemsnittet for I det seneste årti har forskere på GEUS, med MODIS- data, registreret et generelt fald i Indlandsisens albedo (isens refleksion af sol- lys), hvor 2012 indtil videre havde den mør- keste sommer samlet set over juni- august. I 2015 lå den gennemsnitlige sommer- albedo under gennemsnittet for i den nordvestlige del af iskappen, men over gennemsnittet for den sydvestlige del af iskappen. I juli, hvor der blev registreret høje temperaturer og stor afsmeltning især i nordvest, var den samlede albedo for hele iskappen 68,1 %, hvilket er en af de lavest målte gennem- snits- albedoer. Men set over hele sommerperioden var albedoen væsent- lig højere. Dette kan skyldes både de store snemængder i den foregående vinter, og at sneen faldt tidligt i august. Den lave albedo i juli hænger sammen med den kraftige afsmeltning gennem en selvforstærkende effekt: Når albedoen er lav, optages mere energi fra solen, og afsmeltningen går hurtigere. Samtidig bidra- ger afsmeltningen til at sænke albedoen yderligere. Dette samspil kan også ses ved sammen- ligning af kortene i Figur 2 og 3. Disse viser lav overflademassebalance og albedo i nordvest og høj overflademasse- balance og albedo i sydvest. Figur 3. Kortet viser den procentuelle afvigelse af albedoen målt med MODIS for juni- august 2015 ift. perioden Albedoen lå under gennemsnittet i Nordvestgrønland men over gennemsnittet i Sydvestgrønland. 5

6 Gletsjerne mistede mindre areal end gennemsnittet for GEUS- forskere har undersøgt satellitoptagel- ser af de 45 bredeste af de 200 grønlandske gletsjere, der munder ud i havet. Sammenlig- net med gennemsnittet i perioden , mistede disse gletsjere langt mindre areal i året fra midt til midt De 45 gletsjere mistede således 16,2 km 2, mens det gennemsnitlige tab i var på 119,6 km 2. Mere end halvdelen af de 45 gletsjere mistede areal, men det blev opvejet af, at 11 af gletsjerne øgede deres areal. Det lave arealtab kommer i en serie med lave værdier over de foregående to år med tab på 27,6 km 2 i 2012/2013 og 25,9 km 2 i 2013/2014. En del af forklaringen er, at Petermann- gletsjeren øgede sit areal med 11,8 km 2 i 2014/2015, og at Kangerdlugssuaq- gletsjeren rykkede 1,7 km frem og øgede sit areal med 10,1 km 2. Andre gletsjere som Ryder, Zachariae og Hayes, øgede også deres areal med henholdsvis 4,7 km 2, 3,1 km 2 og 1,9 km 2. De største tilbagetrækninger skete i gletsjerne Storstrømmen, Humboldt, Upernavik B og Helheim med tab på henholdsvis 14,3 km 2, 5,3 km 2, 4,2 km 2 og 3,0 km 2. En stor enkeltstående kælving eller en serie af kælvinger fandt sted mellem d. 14. og 16. august og gik ud over et areal på mindst 6 km 2 ved udmundingen af Jakobshavn Isbræ. Registrering af havistykkelse rummer stadig en del usikkerhed Havisens tykkelse kan ikke måles direkte, som det er tilfældet med isudbredelsen. Da vurderinger af havistykkelsen derfor typisk er beregnet ud fra modeller, er de stadig forbundet med en vis usikkerhed. Forskellige opgørelser giver således forskellige resultater. Mens DMI s model fandt 2015 til at have det fjerde- laveste volumen siden 2004, viste en opgørelse fra en anden model, Pan- Arctic Ice Ocean Modeling and Assimilation System (PIOMAS), at minimums- isvolumen i år var det femte- laveste i deres opgørelsesperiode siden De fire laveste var årene Havisen er blevet tyndere og nåede sin fjerde- laveste udbredelse siden 1979 Når man overvåger havisen, er man interes- seret i både tykkelsen og udbredelsen. Fra i år vises på Polar Portal derfor også en model- simulering af daglige istykkelser i Arktis. Istykkelsen er vigtig, da den fortæller om, hvor robust havisen er, og om den er til- strækkelig tyk til at kunne overleve som- merens afsmeltning. Jo tykkere isen er, jo mere robust er den over for enkeltstående varme somre og ekstreme vindpåvirkninger. Er isen først forsvundet, har den sværere ved at vende tilbage og genvinde sin oprindelige tykkelse. Man er ved at udvikle satellitter og algoritmer til bestemmelse af istykkelsen, men navnlig for metertyk is er resultaterne stadig forbundet med store usikkerheder. Som et alternativ, der kan levere daglige opdateringer, benytter Polarportal DMI s operationelle hav- og havismodel (HYCOM/CICE) til at beregne tykkelse og samlet volumen. Det samlede arktiske isvolumen er steget siden rekord- minimum i sommeren Det er isoleret set godt for havisens tilstand. Havisens volumen ligger dog fortsat under gennem- snittet for den første halvdel af 00 erne. Selvom isen tilsyneladende er ved at genvinde noget af sin stabilitet og styrke, er den i dag langt fra så godt rustet mod somre med usædvanlige temperatur- og vindfor- hold som tidligere. Det HYCOM/CICE- modellerede minimale is- volumen nåede i sommeren 2015 næsten ned på samme niveau som i Dermed havde 2015 det fjerde- laveste modellerede volumen i perioden siden Den modellerede istykkelse blev markant tyndere langs den nordlige grønlandske kyst og tilsva- rende langs det canadiske øhav, hvilket er den mest markante forskel i forhold til sidste år. 6

7 Figur 4. Daglige værdier for det totale havisvolumen på den nordlige halvkugle siden 2011 beregnet med DMI s operationelle hav- og havismodel (HYCOM/CICE). Når det gælder udbredelse, svandt havisen i Arktis i 2015 til sin fjerde- laveste udbredelse, siden målingerne med satellit begyndte i De ni år med de laveste isudbredelser er nu de ni seneste år. Isudbredelsen i år er i tråd med en klar tendens over de seneste 37 år: Den Arktiske havis dannes senere, smelter tidligere, og udbredelsen i løbet af sommeren har et lavere minimum end før. Tendensen er klar i stort set alle egne af Arktis. Det betyder, at antallet af dage med åbent vand er steget. I Barentshavet er åbentvandssæsonen nu f.eks. tre måneder længere end i starten af 1980'erne, og i Baffinbugten er den over en måned længere. Både Nordøstpassagen (vandvejen mellem Atlanten og Stillehavet nord om Europa/Asien) og Nordvest- passagen (vandvejen mellem Atlanten og Stillehavet nord om Nordamerika) er åbne i år, selv om den dybe passage igennem M'Clure- strædet stadig er delvist isdækket. Figur 5. Daglige værdier for det totale havisareal på den nordlige halvkugle siden For mere information se polarportal.dk eller kontakt 7

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Polar Portalens Sæsonrapport 2016

Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Mindre is både til lands og til vands Årets rapport er den fjerde siden Polarportalen blev lanceret, og vi har valgt at indlede med at se lidt på tendenserne i de forandringer,

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2014

Polar Portalens sæsonrapport 2014 Polar Portalens sæsonrapport 2014 År 2014 ligger over middel, når det gælder mængden af afsmeltning fra Indlandsisen siden 2002. Til gengæld kommer havisen styrket ud af 2014. De væsentlige overvågningsresultater

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

GGeoid14 Ny gravimetrisk geoide for Grønland

GGeoid14 Ny gravimetrisk geoide for Grønland GGeoid14 Ny gravimetrisk geoide for Grønland Rene Forsberg, Tim Jensen Institut for Rumforskning og Teknologi, DTU Januar 2014 rf@space.dtu.dk En ny gravimetrisk geoide er beregnet for Grønland, som første

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Satellite Eye JAVA browser

Satellite Eye JAVA browser Satellite Eye JAVA browser Brugsanvisning til Galathea-3 informationssystem Systemet findes på: http://galathea.oersted.dtu.dk Leif Toudal Ørsted-DTU, Danmarks Tekniske Universitet (ltp@oersted.dtu.dk).

Læs mere

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget

Læs mere

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre. Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Den grønlandske flom, juli 2012

Den grønlandske flom, juli 2012 Den grønlandske flom, juli 2012 Af Sebastian H. Mernild, Jeppe K. Malmros, Jesper Eriksen og Leif Rasmussen»Min familie og jeg var på tur til isfronten, og lige som vi runder det sidste forbjerg og kan

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Citation (APA): Linden-Vørnle, M. (2010). Det iskolde overblik. Aktuel Naturvidenskab, (2), 6-9.

Citation (APA): Linden-Vørnle, M. (2010). Det iskolde overblik. Aktuel Naturvidenskab, (2), 6-9. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2016 Det iskolde overblik Linden-Vørnle, Michael Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre 2011/12 vinterens Kirgiserkulde var hård, men for kort»isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre Af Flemming Vejen, DMI I modsætning til sine to forgængere nåede vi halvvejs igennem

Læs mere

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien Økonomisk analyse 7. december 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien Agroindustriens forventninger til

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold

Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold s. 2 s. 11 s. 16 s. 49 s. 59 s. 65 s. 70 s. 73 s. 85 Første ark viser landenes klodeklimagæld i 2009 (for perioden 2000-2009) Andet ark viser udviklingen

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Grønlands Indlandsis i et Skiftende Klima

Grønlands Indlandsis i et Skiftende Klima Grønlands Indlandsis i et Skiftende Klima Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis (SWIPA) 2009 Et Sammendrag AMAP IASC IASSA IPY WCRP-CliC ISBN: 978-82-7971-054-7 Arctic Monitoring and Assessment Programme

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

DMI s arktiske feltbaserede forskning, monitering og infrastruktur

DMI s arktiske feltbaserede forskning, monitering og infrastruktur DMI s arktiske feltbaserede forskning, monitering og infrastruktur 2015 2016 DMI aktiviteter Forskningsprogram Feltprogram om ocean kryosfære interaktioner i Inglefield Bredning (Steffen M. Olsen smo@dmi.dk

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI AEU 1 december 2010 Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 46 + 3546 = 2. 354 214 = 3. 32 18 = Afrund til 1 decimal 14. 2,38 15. 1 6 4 4. 215 : 5 = Løs ligningen 5. x + 9 = 18 x = 6. 7 x = 35 x = 16. 17.

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata

Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Maja Kjørup Nielsen December 2005 København 2005 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 05-18 Titel:

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste Forårsfornemmelser hos små og mellemstore virksomheder Efter et kvartal, hvor humøret hos de små og mellemstore virksomheder var i frit fald, begynder forårsoptimismen så småt at spire ude hos landets

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Polar DTU Center for polare aktiviteter

Polar DTU Center for polare aktiviteter Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Polar DTU Center for polare aktiviteter Pedersen, Jens Olaf Pepke Publication date: 2014 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

+ORRESPONDANCE )NDTRYK SEKRET REN!DRESSE NDRING 2EDAKTIONSSTOP &ORSIDE Ú$ANSK.EJ $ET MEN KORREKT FRA UDTRYK FJELDTOPPENE 3ELSKABETS ER 4RYK )33

+ORRESPONDANCE )NDTRYK SEKRET REN!DRESSE NDRING 2EDAKTIONSSTOP &ORSIDE Ú$ANSK.EJ $ET MEN KORREKT FRA UDTRYK FJELDTOPPENE 3ELSKABETS ER 4RYK )33 Fra redaktøren Sådan var vejret i 2004 i Danmark, Nuuk i Grønland og i Tórshavn på Færøerne Af John Cappelen, DMI I Danmark var 2004 både varmt, vådt og solrigt 36619 vejret indhold 1 15/02/05 8:22:56

Læs mere

Drilske kulderekorder

Drilske kulderekorder 8 KLIMATLGI Drilske kulderekorder Den offi cielle kulderekord på Jorden er -89,2 grader målt i det antarktiske højland i 1983. Men er det i virkeligheden kulderekorden? g hvorfor er det svært at måle den

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Lande omkring Nordpolen

Lande omkring Nordpolen Omslag-Nordpolen:Layout 1 2/3/1 11.38 Side 1 GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER Kaare Øster midnatssol, sejlads i havis, oprindelige folk, rensdyr, storslået natur og et af de koldeste steder

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Den arktiske havis. - før og nu, fra oven og fra Fram. Af Gorm Dybkjær, Rasmus Tonboe og Leif Toudal Pedersen, Center for ocean og is, DMI

Den arktiske havis. - før og nu, fra oven og fra Fram. Af Gorm Dybkjær, Rasmus Tonboe og Leif Toudal Pedersen, Center for ocean og is, DMI Den arktiske havis - før og nu, fra oven og fra Fram Af Gorm Dybkjær, Rasmus Tonboe og Leif Toudal Pedersen, Center for ocean og is, DMI Introduktion Et meget synligt resultat af den globale opvarmning

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Jordens klimazoner og plantebælter

Jordens klimazoner og plantebælter Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne

Læs mere

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland)

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) Erhvervsudvalget v/hr. Henning Hyllested stiller spørgsmål til Erhvervsministeren; og svarene fra Erhvervsministeren

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

ANALYSE. Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2014 I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Juli Side 1 af 9.

ANALYSE. Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2014 I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Juli Side 1 af 9. Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2014 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S 2014 www.fsr.dk Side 1 af 9 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

hen gennem december kun afbrudt af en kortere mildning omtrent midt i måneden.

hen gennem december kun afbrudt af en kortere mildning omtrent midt i måneden. Vinteren 2010/11 lagde ud med et brag med sne og frost allerede fra slutningen af november med etablering af et noget nær landsdækkende snetæppe, og kulden fortsatte med stigende strenghed hen gennem december

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere