EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender UDKAST TIL BETÆNKNING. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender FORELØBIG 2003/2134(INI) 6. januar 2004 UDKAST TIL BETÆNKNING om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Forslag til en fælles beretning "Sundhedspleje og ældrepleje: understøttelse af nationale strategier til sikring af et højt niveau af social beskyttelse" ((KOM(2002) /2134(INI)) Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender Ordfører: Karin Jöns PR\ doc PE

2 PR_INI_art47-2 PE /13 PR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE...4 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...5 BEGRUNDELSE...10 UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGE MULIGHEDER... PR\ doc 3/13 PE

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 3. januar 2003 fremsendte Kommissionen til Parlamentet sin meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Forslag til en fælles beretning "Sundhedspleje og ældrepleje: understøttelse af nationale strategier til sikring af et højt niveau af social beskyttelse" (KOM(2002) 774), som blev henvist til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender til orientering. På mødet den 4. september 2003 meddelte Parlamentets formand, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender havde fået tilladelse til at udarbejde en initiativbetænkning om dette emne, jf. forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163, og at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder var udpeget til rådgivende udvalg. På mødet den 11. juni 2003 valgte Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender Karin Jöns til ordfører. På mødet/møder den... behandlede udvalget udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:.../vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning. Til stede under afstemningen var:... (formand/mødeformand),... (næstformand/næstformænd),... (næstformand/næstformænd), Karin Jöns (ordfører),...,... (for...),... (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2),... og.... (Udtalelsen/Udtalelserne fra... er vedføjet denne betænkning.) (Udvalget... vedtog den... ikke at afgive udtalelse.) Betænkningen indgivet den.... PE /13 PR\ doc

5 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Forslag til en fælles beretning "Sundhedspleje og ældrepleje: understøttelse af nationale strategier til sikring af et højt niveau af social beskyttelse" ((KOM(2002) /2134(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til meddelelse fra Kommissionen ((KOM(2002) 774) 1, der henviser til Kommissionens og Rådets fælles beretning om understøttelse af nationale strategier for sundheds- og ældrepleje, som blev godkendt af Rådet for såvel beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse som økonomi og finanser på møderne af marts 2003, der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd af marts 2003 i Bruxelles og de forudgående konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon, Göteborg og Barcelona vedrørende sundheds- og ældrepleje, der henviser til sin beslutning af 15. januar 2003 vedrørende Kommissionens meddelelse om "Den fremtidige ældreomsorg og sundhedspleje - sikring af adgangen, kvaliteten og den økonomiske holdbarhed", der henviser til sin beslutning af 16. februar 2000 om meddelelsen fra Kommissionen "En samordnet strategi til modernisering af den sociale beskyttelse" 2, der henviser til Rådets henstilling 92/442/EØF af 27. juli 1992 om overensstemmelse mellem målene og politikken for social beskyttelse 3, der henviser til sin beslutning om meddelelsen fra Kommissionen vedrørende "Et Europa for alle aldersgrupper - Til fremme af velstand og solidaritet mellem generationerne" 4, der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet "Europas reaktion på verdens aldring - Fremme af økonomiske og sociale fremskridt i en aldrende verden" - Et bidrag fra Europa-Kommissionen til den anden verdensforsamling om aldring (KOM(2002) 143), der henviser til sin beslutning af 9. marts 1999 vedrørende beretningen fra Kommissionen om sundhedssituationen for kvinder i Det Europæiske Fællesskab 5, 1 Endnu ikke offentliggjort i EUT.. 2 EFT C 339 af , s EFT L 245 af , s EFT C 232 af , s EFT C 175 af , s. 68. PR\ doc 5/13 PE

6 der henviser til sin beslutning af 16. november 2000 om supplerende sygesikring 1, der henviser til konklusionerne fra Rådets møde (sundhed) af 26. juni 2002 om fri bevægelighed for patienter 2, der henviser til meddelelsen fra Kommissionen "Styrkelse af Lissabon-strategiens sociale dimension: Strømlining af den åbne koordination inden for social beskyttelse" (KOM (2003) 261), der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet 3, og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 4 med de gældende gennemførelsesbestemmelser, der for øjeblikket er ved at blive ændret, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed ( ) 5, der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163, der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder (A5-0000/2004), A. der henviser til, at sundhedssystemerne i EU er baseret på principperne om solidaritet, ligelighed samt almengyldighed for i sygdoms- eller plejetilfælde at sikre enhver person en passende og hensigtsmæssig pleje uanset dennes indtægt, formue og alder, B. der henviser til, at sundhedssystemerne i EU står over for fælles udfordringer som følge af medicinske og tekniske fremskridt, den demografiske udvikling og den stigende efterspørgsel efter sundhedsplejeydelser og medicinske produkter, C. der henviser til, at selv om organisation og finansiering af sundhedssystemerne fortsat vil høre ind under medlemsstaternes kompetenceområde, er der et akut behov for at forstærke samarbejdet på områderne sundhedspleje og langvarig pleje for gennem struktureret udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis effektivt at yde hjælp til medlemsstaternes reformbestræbelser, D. der henviser til, at fremme af et højt niveau af social beskyttelse er ét af EU's fast forankrede mål, og at mere effektivt samarbejde på områderne sundhedspleje og langvarig pleje bidrager til bæredygtig modernisering af den europæiske socialmodel og til en højere grad af socialt sammenhold, E. der henviser til, at der som følge af befolkningens aldring skal forventes et meget højere antal ældre mennesker, og at dette kan føre til en kraftig stigning i antallet af kroniske lidelser som f.eks. Alzheimer eller andre former for demens, der ikke nødvendigvis 1 EFT C 223 af , s EFT C af , s EFT L 149 af , s EFT L 74 af , s EFT L 271 af , s. 1. PE /13 PR\ doc

7 kræver et højt sundhedsplejeniveau, men som er en tung byrde i plejemæssig henseende, F. der henviser til, at pleje i hjemmet udført af et familiemedlem eller af en anden person har den fordel, at den plejekrævende person plejes af en betroet person og kan blive boende i sine vante omgivelser, og at denne form for langvarig pleje er forholdsmæssig omkostningseffektiv, i hvilken forbindelse der udover tilstedeværelsen af mobile plejetjenester også skal sikres en passende social, finansiel og psykologisk støtte til plejepersonalet, G. der henviser til, at tilvejebringelse af professionelle plejeydelser bliver stadigt vigtigere, idet de plejekrævende personer fremover vil have færre familiemedlemmer, og at disse ofte bor langt fra den plejekrævende person og har erhvervsarbejde, 1. glæder sig over medlemsstaternes påbegyndte samarbejde på områderne sundhedspleje og langvarig pleje; bekræfter sin tilslutning til de tre overordnede mål, adgang for alle uanset indkomst eller formue, pleje af høj kvalitet og økonomisk holdbarhed; 2. hilser styrkelsen af den sociale dimension i Lissabon-processen velkommen; mener, at udarbejdelsen af en integreret ramme og de koordineringsmæssige stramninger på området for social beskyttelse gør det muligt at fremhæve den selvstændige betydning, som den sociale dimension for social beskyttelse har i forhold til økonomiske og beskæftigelsespolitiske koordineringer; 3. glæder sig over, at Rådet har vedtaget bestemmelser om forstærket samarbejde, udveksling af oplysninger og erfaringer og fastsættelse af bedste praksis på områderne sundhedspleje og langvarig pleje; kræver, at Kommissionen i foråret 2004 fremlægger forslag til den videre proces, at Rådet på Det Europæiske Råd i juni 2004 reelt beslutter sig for at anvende den åbne koordinationsmetode og fastlægger en konkret tidsplan, og at medlemsstaterne fastsætter fælles mål og indikatorer forud for Det Europæiske Råd i foråret 2006; 4. anmoder kraftigt medlemsstaterne og Kommissionen om at betragte fjernelsen af uligheder vedrørende sundhedstilstanden som et langsigtet mål, der indebærer såvel behandling af samfundsøkonomisk, køns- eller aldersspecifik ulighed i forbindelse med sundhedstilstanden som ligeberettiget adgang til sundhedspleje og langvarig pleje af høj kvalitet; 5. henviser til, at medlemsstaterne forhøjer den andel af sundhedsudgifterne, som patienterne selv skal dække, hvilket kan medføre, at udsatte grupper ikke har adgang til passende sundhedspleje; 6. opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte foranstaltninger for at sikre, at dårlig sundhedstilstand ikke resulterer i fattigdom, og at lav indkomst ikke begrænser adgangen til sundhedspleje; 7. understreger nødvendigheden af en geografisk afstemt fordeling af egnede institutioner for sundhedspleje og langvarig pleje mellem by og land samt rige og fattige regioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der fremover navnlig på mål 1-områder i højere grad stilles strukturfondmidler og andre egnede fællesskabsmæssige udviklingsinstrumenter til rådighed til investeringer i infrastrukturer for sundhedspleje og PR\ doc 7/13 PE

8 langvarig pleje og til uddannelse samt videreuddannelse inden for sundheds- og plejeerhverv; 8. er bekymret over, at der i alle medlemsstater er stadigt større mangel på veluddannet lægeog plejepersonale, omend omfanget heraf er forskelligt; opfordrer eftertrykkeligt medlemsstaterne til at iværksætte målrettede foranstaltninger med henblik på at forbedre arbejdskvaliteten, gøre disse erhverv mere attraktive og fjerne bestående personalemæssige flaskehalse; understreger i den sammenhæng, at medlemsstaterne bør undlade at tiltrække læge- og plejepersonale fra de nye medlemsstater; 9. er bekymret over, at der i mange medlemsstater hersker uhensigtsmæssige ventelister for bestemte akutte og ikke-akutte behandlinger; opfordrer disse medlemsstater til at gennemføre målrettede tiltag for at reducere disse ventelister; 10. understreger, at den bæredygtige sikring af økonomisk holdbarhed forudsætter optimal udnyttelse af de eksisterende ressourcer; gør opmærksom på, at dette mål kun kan nås, hvis kvaliteten af sundhedsplejen gøres mere gennemskuelig end hidtil, når medlemsstaterne indfører systematiske programmer for kvalitetssikring og evidensbaserede retningslinjer for behandling og kun anvender offentlige midler i forbindelse med medicinske produkter og teknologier med dokumenteret virkning; 11. anmoder på det kraftigste medlemsstaterne om at udbygge kapaciteterne og sikre, at kvaliteten af langvarig pleje prioriteres; opfordrer medlemsstaterne til at: a) sikre en bredere risikofordeling i forbindelse med langvarig pleje ved at tilbyde pleje i hjemmet eller pleje i egnede institutioner eller ved hjælp af solidariske forsikringsordninger b) give ældre adgang til forebyggelseskure, fysioterapi, revalidering og øvrige ydelser, der gør det muligt for dem at leve et uafhængigt liv så længe som muligt, forbedre deres livskvalitet og forebygge sygdomme c) sikre en bedre samordning af sundhedspleje og langvarig pleje for ældre, skabe geriatriske eller postakutte faciliteter til revalidering uden for hospitalerne, iværksætte målrettede foranstaltninger til fremme af pleje i hjemmet og tilbyde sundhedsydelser, der er særligt tilpasset aldersrelaterede sygdomsmønstre d) fastlægge hensigtsmæssige plejestandarder for pleje i hjemmet og for institutioner for langvarig pleje og i tilstrækkeligt omfang gennemføre kvalitetskontroller 12. understreger, at der i forbindelse med udarbejdelse af indikatorer og evaluering af resultater skal gås grundigt til værks og tages hensyn til de eksisterende forskelle mellem de enkelte sundhedssystemer; advarer mod i for høj grad at fokusere på indikatorer for økonomisk bæredygtighed, men anmoder snarere om at udarbejde indikatorer for måling af retfærdig adgang til sundhedspleje samt plejens kvalitet og effektiviteten heraf; 13. er bekymret over de store forskelle, der findes mellem de nuværende og størstedelen af de nye medlemsstater med hensyn til befolkningens sundhedstilstand samt adgangen til og kvaliteten af sundhedspleje og langvarig pleje og de ressourcer, der afsættes til disse områder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ved hjælp af PE /13 PR\ doc

9 handlingsprogrammer på sundhedsområdet og andre egnede instrumenter at yde støtte til de nye medlemsstaters bestræbelser på at forbedre sundhedsplejen og den langvarige pleje; 14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Udvalget for Social Beskyttelse og medlemsstaternes parlamenter. PR\ doc 9/13 PE

10 BEGRUNDELSE Af Kommissionens meddelelse "En samordnet strategi til modernisering af den sociale beskyttelse" fra 1999 fremgår det, at sikringen af bæredygtig sundhedspleje af høj kvalitet er et af hovedmålene for mere vidtgående samarbejde medlemsstaterne imellem. I juni 2001 pålagde Det Europæiske Råd i Göteborg Kommissionen og Rådet at udarbejde en første rapport om pejlemærker inden for sundhedsvæsen og ældrepleje. I sin meddelelse "Den fremtidige ældreomsorg og sundhedspleje" fra december 2001 undersøgte Kommissionen den demografiske, teknologiske og økonomiske udvikling på dette område og konkluderede, at systemer for sundhedspleje og langvarig pleje i EU står over for udfordringer om på samme tid at opfylde nedenstående tre målsætninger: Adgang for alle uanset indkomst eller formue Sundhedspleje af høj kvalitet Plejesystemers økonomiske holdbarhed. Disse tre brede målsætninger blev tiltrådt af Rådet i en første rapport om pejlemærker inden for sundhedspleje og ældrepleje til Det Europæiske Råd i Barcelona og senere også af Europa-Parlamentet, og begge institutioner understregede, at alle sundhedssystemer i EU er baseret på principperne om solidaritet, ligelighed samt almengyldighed. Det Europæiske Råd i Barcelona opfordrede Kommissionen og Rådet til nærmere at undersøge spørgsmålene om adgang, kvalitet og økonomisk holdbarhed. Medlemsstaterne blev derfor bedt om at udfylde et spørgeskema. Svarene udgjorde grundlaget for den fælles beretning "Sundhedspleje og ældrepleje: understøttelse af nationale strategier til sikring af et højt niveau af social beskyttelse", der blev vedtaget på forårstopmødet i I strid med Parlamentets opfordring vedtog Det Europæiske Råd imidlertid, at det generelt hverken agtede at anvende den åbne koordinationsmetode eller fastlægger en konkret tidsplan med henblik på at fastsætte fælles mål og indikatorer for fremtidigt samarbejde inden forårstopmødet i Kommissionen tilbageholdt også sin meddelelse, der oprindeligt skulle have været fremsat i foråret 2003, og hvori den ville have fremsat konkrete forslag til det videre samarbejde, indtil foråret 2004, da den anså det for nødvendigt at afvente resultatet af regeringskonferencen om den europæiske forfatning og konklusionerne af overvejelsesprocessen på højt plan vedrørende patientmobilitet og udviklingen inden for sundhedsvæsenet i EU. Overvejelsesprocessen blev indledt af Kommissionen på grundlag af Rådets konklusioner af 26. juni Da EU-medlemsstaternes systemer og politikker på sundhedsområdet i stadigt højere grad er forbundet med hinanden, bør der drøftes bestemte sundhedsmæssige spørgsmål af grænseoverskridende betydning uden dog at indskrænke medlemsstaternes kompetence på dette område. Det er navnlig EF-domstolens retspraksis med hensyn til spørgsmålet om kompensation for udgifter til lægebehandling i en anden medlemsstat, der har øget det nødvendigheden af ændringer på dette område. 2. Kommissionens meddelelse Kommissionen fremlægger en oversigt over de nationale strategier og instrumenter, som PE /13 PR\ doc

11 medlemsstaterne har anvendt til at imødekomme de udfordringer, som de alle står overfor som følge af bestemte teknologiske, samfundsmæssige og demografiske udviklinger inden for sundhedspleje og langvarig pleje. Adgang til sundhedspleje og langvarig pleje Medlemsstaterne forsøger på grund af stigende sundhedsudgifter at hæve andelen af de udgifter, der betales af patienterne, enten direkte ved at indføre gebyrer på eller medbetaling for ydelser eller indirekte ved at reducere antallet af ydelser, der dækkes. De forskellige former for økonomisk deltagelse medfører en risiko for, at udsatte grupper ikke har råd til at betale sådanne gebyrer og således ikke er i stand til eller villig til at udnytte adgangen til passende sundhedspleje, hvad der kan resultere i social udstødelse. Flere medlemsstater har fastsat eller foreslået indikatorer til overvågning af adgang. Disse har til formål at måle manglende effektivitet, levering eller ydelse. Der er ventelister for forskellige behandlingsformer i mange lande, men omfanget varierer meget afhængigt af systemet. Lande med forsikringsbaseret sundhedspleje synes at have færre problemer med ventelister. Den langvarige pleje består af hjælp til personer, der ikke kan klare sig alene og derfor er afhængige af hjælp fra andre i dagligdagen. Det kræver ikke nødvendigvis lægelige kvalifikationer at yde sådan langvarig pleje, og størstedelen af den langvarige pleje ydes således fortsat af familien. For øjeblikket er der blandt medlemsstaterne stor forskel på, hvordan den langvarige pleje sikres gennem sociale beskyttelsesmekanismer. Nogle lande praktiserer fortsat den mest grundlæggende form for social beskyttelse, hvor familien fortsætter med at være ansvarlig for den overvejende del af den langvarige pleje, mens der kun ydes offentlig støtte, hvis familien ikke længere er i stand til at sørge for plejen. Et stadigt større antal lande sigter mod en bredere deling af risici. Dette kan opnås gennem direkte tilvejebringelse af plejeydelser i hjemmet eller i institutioner eller gennem forsikringsmekanismer (lovpligtige sundhedsforsikringsordninger eller særlig plejeforsikring som i eksempelvis Tyskland og Luxembourg). Langvarig pleje kan ydes på forskellig vis. Udover støtte fra familien kan professionel pleje ydes i hjemmet, daginstitutioner, specialinstitutioner inden for langvarig pleje eller på hospitaler. Alle lande har en infrastruktur til professionel langvarig pleje, men omfanget af sådanne institutioner afhænger af familiens rolle, sociale beskyttelsesmekanismer og udbuddet af plejeydelser og -faciliteter. Kvaliteten af sundhedsplejen og den langvarige pleje Alle medlemsstater bestræber sig på at sikre højere kvalitet i organiseringen og ydelsen af sundhedspleje og langvarig pleje. Blandt de kriterier, der allerede anvendes, skelnes der mellem strukturelle kvalitetskriterier (måden hvorpå en ydelse bemandes og udstyres), proceskvalitetskriterier (driften af ydelsen) og resultatkriterier (langvarige overlevelsesprocenter eller komplikationer). PR\ doc 11/13 PE

12 I det mindste hvad angår indlagte patienter er der fastlagt bindende strukturelle kvalitetskriterier på næsten alle områder. I forbindelse med proceskvalitetskriterierne følger sundhedsfagfolkene standarder og retningslinjer fastlagt af lægeforeninger og andre organer. Det er dog kun i få lande, at det er påkrævet at overholde formelle retningslinjer for behandlingsformer og fremgangsmåder. Den stigende interesse for kvalitetsspørgsmål har foranlediget mange medlemsstater til at etablere specialinstitutioner eller organer med ansvar for at fremme kvalitetsarbejde, foretage vurderinger og udvikle retningslinjer eller godkendelsessystemer. Størstedelen af medlemsstaterne har kun delvist nationale kvalitetsstandarder for langvarig pleje, i hvilken forbindelse der er forskelle med hensyn til, hvorvidt de er juridisk bindende eller bare er anbefalinger. Med hensyn til eksempelvis pleje i institutioner findes der i overvejende grad strukturelle kvalitetskriterier (f.eks. personalekvalifikationer og bygningsstandarder). Derudover mangler der i høj grad hensigtsmæssige kvalitetsindikatorer og -kontroller. I mange medlemsstater synes kvalitetsproblemerne at være en følge af personalemangel, høj personaleudskiftning og stigende arbejdspres. Økonomisk holdbarhed af sundhedspleje og langvarig pleje Måden, hvorpå sundhedsplejesystemerne er finansieret i EU, varier meget fra medlemsstat til medlemsstat og følger hovedsageligt de forskellige modeller, der er anvendt til at strukturere sundhedsplejesystemerne 1, som generelt har tendens til at være blandede systemer omfattende statslig finansiering med et element af privat finansiering. De fleste systemer omfatter (tvungen) sygeforsikring og er næsten alle på en eller anden vis finansieret direkte over skatten. Alle systemer har et element af brugerbetaling for patienter. Der synes at være forskelle blandt medlemsstaterne, både hvad angår den seneste udvikling i udgifterne til sundhedspleje og landenes politiske svar herpå. I en række medlemsstater giver den store stigning i udgifterne til sundhedsvæsenet (Belgien, Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg og Portugal) anledning til bekymring for den mere generelle styring af de offentlige finanser. I andre medlemsstater er væksten i udgifterne en følge af eksplicitte politiske foranstaltninger til at målrette flere ressourcer til sundhedssektoren med det formål at forbedre kvaliteten af pleje (Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige). I nogle lande som f.eks. Spanien er udgiftsniveauet forholdsvis stabilt. Alle medlemsstater anvender i stigende grad diverse mekanismer til udgiftsstyring som f.eks. en eller anden form for brugerbetaling i forbindelse med udgifter til hospitalsophold, lægebesøg eller ordineret medicin, særlige aftaler, der dækker lægemidler (fastsættelse af priser på lægemidler og anvendelse af generiske produkter) eller kontrakter mellem købere af sundhedspleje og udbyderne af sundhedsydelser (faste årlige budgetter eller hospitalers casemix). Finansieringen af systemer til langvarig pleje i EU er endnu sværere at kategorisere end finansieringen af sundhedssystemer, da det ofte er svært at skelne mellem langvarig pleje, der ydes inden for sundhedssystemet, og mere traditionelle sundhedsinterventioner. I nogle medlemsstater findes der forsikringssystemer for omsorg, mens sådanne systemer er under 1 Jf. bilag 2 i Kommissionens meddelelse "Den fremtidige ældreomsorg og sundhedspleje - sikring af adgangen, kvaliteten og den økonomiske holdbarhed", KOM(2001) 723. PE /13 PR\ doc

13 udvikling i andre lande. Medlemsstaterne anser befolkningens aldring som den største udfordring for finansieringen af langvarig pleje. For det første vil aldringen medføre en meget stor stigning i antallet af ældre og meget ældre personer. For det andet er langvarig pleje en særdeles arbejdsintensiv proces. Det konstateres i nogle medlemsstater, at denne sektor forventes at blive ramt af akut mangel på arbejdskraft. 3. Konklusioner I Kommissionens meddelelse bekræftes anvendeligheden af de tre brede målsætninger om adgang, kvalitet og holdbarhed som grundlag for de nationale strategier til modernisering af sundhedspleje og langvarig pleje. Meddelelsen viser ligeledes, at det på dette område ville være ønskværdigt med et tættere og mere struktureret samarbejde medlemsstaterne imellem, dvs. udveksling af oplysninger og erfaringer og fastsættelse af bedste praksis. Dette er især tilfældet, når man kigger på patienternes større mobilitet på tværs af landegrænser og udvidelsen af EU. Ordføreren kræver derfor, at Kommissionen i foråret 2004 fremlægger forslag til, hvordan den videre proces skal forløbe, at Rådet på Det Europæiske Råd i juni 2004 generelt beslutter sig for at anvende den åbne koordinationsmetode og fastlægger en konkret tidsplan, og at medlemsstaterne inden Det Europæiske Råd i foråret 2006 fastsætter fælles mål og indikatorer. PR\ doc 13/13 PE