En karakteristik af Vibækken

Transkript

1 En karakteristik af Vibækken Linjefag i natur/teknik CVU-Sønderjylland Lene Falk & Helle Larsen Underviser: Claus Auning Afleveret d. 20. december 2007

2 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Problemformulering side 2 Love og regler for vandløb side 2 Vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven side 2 Vandmiljøplan I, II og III og EU s vandrammedirektiv side 2 Vandløbsregulativer side 3 Vibækkens geografi og historie side 3 Skikkelse og dimensioner. side 4 Vibækken, et økosystem side 5 Bedømmelse af vandløbskvalitet side 5 Makrofauna side 5 Fiskefauna side 6 Flora side 6 Kemiske forhold side 7 Diskussion side 8 Undervisningsforløb side 9 Progressionsplan side 9 Et undervisningsforløb i 4. klasse: Et vandløb med vandmølle side 9 Fagdidaktik side 9 Undervisningsplan side 10 Konklusion side 11 Litteraturliste side 12 Bøger side 12 Artikler side 12 Hjemmesider side 12 1

3 Indledning Vi har valgt at arbejde med Vibækken, da den ligger tæt på vores skole, og den derfor vil være oplagt at bruge i forbindelse med den daglige undervisning. Vi vil i vores opgave lave en undersøgelse af Vibækken. Vi vil vise, hvordan bækken har det i dag og vurdere de ændringer, der er sket inden for de sidste par år. Vi vil i den forbindelse også komme ind på forurening og se på, hvordan man i takt med vandmiljøplanernes indførelse er begyndt at mindske udledning til bækken. Vores undervisningsforløb kalder vi Et vandløb med vandmølle. Undervisningsforløbets formål er at blive klogere på vand, vandløb og vandkraft. Det er bygget op om en heldagstur til bækken. Problemformulering For få år siden blev Vibækken betegnet som kraftigt forurenet, men om 8 år i 2015 skal den og alle andre danske vandløb ifølge EU s vandrammedirektiv kunne klassificeres som god. Hvordan forbedres miljøet i og omkring bækken, så vi når EU s mål? Er det muligt at nå det mål? Vi vil diskutere, om forudsætningerne for et godt vandløb er til stede, hvilke fortrin Vibækken har og hvilke mangler og hvem der kan hjælpe med at forbedre miljøet omkring bækken og hvordan. Love og regler for vandløb. De danske vandløb har altid været vigtige for vores samfund, da mange landsbyer blev bygget op omkring vandløbene. Derfor har der lige siden Jyske Lov været mange love og regler for vandløbene. De første love handlede mest om, hvem der måtte bygge møller, og hvordan vi fik mest mulig energi ud af vandløbene. Senere ændrede lovene sig, og nu skulle vandløbene sikre, at vandet blev ledt væk fra markerne. I løbet af 1980 erne begyndte man at fokuserer på vandmiljøet og de levevilkår, vi giver planter og dyr i og omkring de danske vandløb. Vi vil kort gennemgå de love og regler, der er mest relevante for vores arbejde med Vibækken Vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven Vandløbslovens formål er at sikre, at vandløb kan bruges til afledning af vand, samtidig med, at man tager hensyn til vandløbskvaliteten. Naturbeskyttelsesloven skal sikre, at samfundsudviklingen sker på en sådan måde, så vi har respekt for naturen og beskytter forskellige naturtyper. Vibækken er udpeget som beskyttet vandløb ifølge naturbeskyttelsesloven 3. I den forbindelse er målsætningen med Vibækken, at det skal være et B1 vandløb gyde og yngleopvækstområde for ørreder. Vandmiljøplan I, II og III og EU s vandrammedirektiv I 1987 kom den første vandmiljøplan. Formålet med vandmiljøplan I var at nedbringe mængden af kvælstof og fosfor i de danske vandløb. Det skulle blandt andet gøres ved at stoppe alle ulovlige udledninger til vandløbene og ved at lave regler for spredning af gylle. 11 år senere i 1998 måtte man indse, at man havde været for ambitiøse, da man sigtede mod at halvere mængden af udledt kvælstof. I vandmiljøplan II arbejdede man med at forbedre foderudnyttelsen og mindske spredningen af kunstgødning for at mindske udvaskningen af kvælstof fra markerne. I 2004 vedtog folketinget Vandmiljøplan III, der sammen med EU s vandrammedirektiv skal sikre vandløbene frem til Vandmiljøplan III sigter mod fortsat at mindske udledningen af kvælstof og halvere udledningen af fosfor. Dette forsøger man at opnå blandt andet ved at forbedre rensningen af spildevand fra landområderne. Samtidig vil man prøve at lave bredere bræmmer med udyrkede områder langs søer og vandløb for at mindske udvaskningen af næringssalte. Et overordnet mål er således, at alle overfladevandområder senest i december 2015 har opnået mindst en såkaldt god tilstand, som den er beskrevet i vandrammedirektivet. EU-direktiver er ikke direkte dansk lov, men virker på den måde, at de skal implementeres i danske love. 2

4 Vandløbsregulativer Alle kommuner skal udarbejde vandløbsregulativer for deres beskyttede vandløb. Regulativet skal indeholde en beskrivelse af vandløbet og dets fysiske tilstand. I regulativet skal der også være en plan for, hvordan kommunen vil vedligeholde vandløbet, og hvornår de vil tage regulativet op til revision. Vandløbsregulativet for Vibækken, er udarbejdet af Sønderborg kommune og indeholder oplysninger om bækkens skikkelse og vedligeholdelsesgrad. Vibækkens geografi og historie Vibækken udspringer på et fladt plateau godt 20 m. over havoverfladen. Herfra løber den 5463 m ned mod udløbet i Hørup Hav. Bækken har et opland på 9,4 km² 1 Det gør, at selvom Vibækken er den længste bæk på Als betragtes den ikke som den største, da Pulverbækken, som udspringer ganske få meter fra Vibækken, har et større opland. Det er lidt uvist, hvor navnet Vibæk kommer fra. Det kan være en forkortelse af "Vibøgebæk", eller måske kommer navnet af ordet vie og betyder den hedenske helligdom. Den første mulighed er nok den mest oplagte, men man har ved bækken fundet en gravhøj, som stammer fra den tidligste bronzealder, så den anden mulighed har også en fornuftig forklaring. Gravhøjen ligger tæt på det sted, hvor man også kan finde rester af den første vandmølle. Det var en underfaldsmølle, som man flyttede på grund af ustabil vandføring. Møllen blev flyttet til den nuværende placering i Møllen blev en overfaldsmølle, som udnyttede vandkraften bedre, samtidig med flytningen af møllen blev der etableret en mølledam ved at opstemme en del af bækken. Møllesøens forbindelse til Vibækken er i øjeblikket lukket, så der er meget lidt tilførsel af vand til søen. Den gamle vandmølle er i dag en flot restaureret og der kommer nu turister for at nyde det idylliske miljø. Der har ikke været ret meget bebyggelse langs Vibækken, mest omkring vandmøllen og traktørstedet Taskland kro, der lå ved udløbet af bækken. Den sydligste del af bækken har tidligere været et meget befærdet sted. Folk kom i små både med deres korn og sejlede op af bækken til Taskland. Landskabet omkring Vibækken er et bundmorænelandskab. Det er skabt under isen i den sidste istid, og derefter er det langsomt kommet frem, mens gletscheren smeltede. Hele området er dækket af et tykt lag moræneler, som ind i mellem er afbrudt af tynde lag sand. 2 Jordbunden er overalt frodig, da moræneleret er meget frugtbart. Jorden omkring Vibækken bliver brugt som landbrugsjord. Et af Vibækkens store problemer er den svingende er vandføringen. Sønderjyllands amt har siden 1990 haft en målestation i Vibækken lidt nord for Møllesøen. Målingerne er i 2007 blevet overtaget af Miljøcenter Ribe. I diagrammet ses en tydelig forskel på vandføringen året igennem. 3 Det sker ofte, at der er meget lidt vand i bækken om sommeren. Det har stor indvirkning på alt dyreliv i bækken, og det har meget stor betydning for havørrederne, der ikke trækker op ad bækken, hvis vandføringen er for lav

5 Skikkelse og dimensioner. Vibækken har et meget forskelligt udtryk forskellige steder i forløbet. Men man kan overordnet dele forløbet ind i 7 faser. 1. Kilden (0 m Bundbredde 20 cm) 4 Vibækken udspringer i en lille kratskov. Vandet pibler lige så stille op ad jorden. Her dannes en lille kilde, der snor sig gennem skoven. Kilden er cm bred og meget lav. Når kilden når ned til den sydvestlige del af krattet, løber den ind i et rør. 2. Rørlagt (50 m Fald 1,4 30 cm rør) I dag er det rørlagte stykke af bækken kun ca. 50 m. Tidligere var det rørlagte stykke længere. Dette ses på gamle kort 5. Det stykke, der er rørlagt i dag, er rørlagt for at landmændene, som har jord på begge sider af bækken, kan komme over på den anden side med deres maskiner. 3. Udrettet (189 m Fald 1 Bundbredde 50 cm Strømrendebredde 0,3m-0,4m) Det næste stykke af Vibækken er blevet rette ud på et meget tidligt tidspunkt. Bækken er i dag meget lige, den har på lange stræk fået karakter af en grøft med høje kanter og meget begrænset bevoksning langs bredderne. 4. Naturligt løb (2300 m Fald 2,3 Bundbredde 100 cm Strømrendebredde 0,6m-0,8m) Bækken løber nede i en slugt, hvor der er høje skrænter til begge sider. Bækkens forløb er let slynget. Der har ikke været nogen grund til at udrette bækken på dette stykke, da den løber nede i slugten og der ikke kan dyrkes landbrug langs med den. Bækken har også et ret stort fald på dette stykke og kan i regnfulde perioder virke som en foss. 5. Ved Møllesøen (4732m Bundbredde 100 cm) Vandføringen har altid været et problem for Vibækken. Møllen blev flyttet længere ned af bækken for at give en mulighed for at stemme bækken op og lave en sø. Det har gjort, at bækken gennem årene har haft flere forskellige løb. I dag går løbet ikke gennem søen. Løbet er i forbindelse med bygningen af fisketrappen blevet flyttet længere vest på for at skabe den frie passage for ørrederne. 6. Mæander-slyngninger På et kort stykke af bækken lige efter møllekomplekset kan man se mæander-slyngninger, hvor vandet "slider" bækken på ydersiden og strømmen fører, i en proptrækker lignende bevægelse, materialet fra ydersiden, over til indersiden med det lavere vand. Det er meget tydeligt at se vandets snurrende bevægelser, når man står på bredden og kikker ned. 7. Udløbet. (5463m Fald 0 Bundbredde 150 cm Strømrendebredde 1,35m 1,75m) Det sidste stykke ud mod havet løber bækken gennem en eng, som for største delens vedkommende er dækket af tagrør. Bækken har her sine bredeste steder, den er mere end 1,5 m. Bækken slynger sig naturligt gennem engen. På billedet fra Google Earth, kan man se bækkens forløb gennem rørskoven. Det er ellers meget svært at få overblik over forløbet gennem rørskoven, da det er svært at færdes i det våde område. Udefra vores iagttagelser af Vibækken kan vi sammenfattende sige, at bækken har en del potentiale. Der er mange naturlige steder, kan give rige muligheder for både flora og fauna, men der er også udrettede dele af bækken, hvor levevilkårene for både dyr og planter er begrænsede. 4 Oplysninger om fald, brede og strømrendebredde er fra Sønderborg Kommunes vandregulativ 5 4

6 Vibækken, et økosystem Vibækken kan betragtes gennem det liv der er i den og ud fra de vilkår dette liv har. Et vandløb tilføres organiske stoffer fra deres omgivelser og bækken som økosystem er derfor domineret af en nedbryderfødekæde, der udnytter disse stoffer. Vi vil her betragte Vibækken som et økosystem, og se nærmere på nogle af de faktorer, der her særligt gør sig gældende. Det centrale i dette afsnit er vandløbskvalitet. Vi vil fokusere mest på faunaen, da det er den bedste kvalitetsindikator. Også floraens/vegetationen betydning vil blive drøftet og endelig vil vi se på forskellige fysiske og kemiske forhold for deraf at bedømme vandløbskvaliteten. Bedømmelse af vandløbskvalitet 6 : Gennem tiderne og for at kunne se en udvikling og foretage sammenligninger er der udviklet en lang række af standardiserede undersøgelser som bedømmer vandløbskvaliteten og danner grundlag for de krav man stiller til vandløb. Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) EQR MakroIndex metoden SaprobieIndex metoden Metoder til vegetationsundersøgelser i vandløbet og på brinkerne Metoder til bestemmelse af arter og tætheden af fisk (f.eks. elbefiskning) Fysisk Indeks I Vibækken har kommunen foretaget et antal faunabedømmelser forskellige steder i bækken 7. Selve faunaprøven er suppleret med nogle registreringer af fysiske forhold og enkelte plantedata som grundlag for en bedømmelse af bækken. Supplerende dertil har vi selv været ved bækken og har forhørt os hos personer med særlige interesse og kendskab til Vibækken. Vi har også data fra 3 elbefiskninger i bækken. Makrofauna Bilag 6 indeholder en oversigt over de faunaprøver vi har fået fra Vibækken 8. Navnene har vi identificeret i økologisk atlas 9 for at notere deres vandkvalitetsmæssige betydning. Dyrene kommer især fra et bestemt felt af faunaen, nemlig de detritusædende smådyr og dem der æder disse. Placering i forhold til graden af forurening hænger godt sammen med arternes måder at ånde på, deres ernæring og tolerance overfor rådgifte (f.eks.svovlbrinte og ammoniak) og andre vandkemiske forhold (f.eks.ph-værdi) 10. Det bekræfter for os, at dyrene kan bruges som indikator for graden af forurening i et vandløb og det er centralt at undersøge forekomsten af disse. Ferskvandstangloppe, gammarus pulex Typisk for Vibækken fandt vi mange ferskvandstanglopper gennem hele forløbet. Tangloppen findes talrigt i meget iltet vand, men ses også i mere forurenede vandløb i overfladevand og i stærk strøm 11. Når den bliver skyllet væk af strømmen kan den efterfølgende krybe op igen ved at kravle og svømme helt inde ved bredden. Den er et af de vigtigste fødedyr for ørreden og er med til at farve ørredens kød rødt. Den lever af detritus. 6 Udarbejdelse af vandløbsregulativer, s 18 7 Se bilag 4 8 Se bilag 5 9 Biologiske ferskvandsundersøgelser 10 Biologiske ferskvandsundersøgelser, s Biologiske ferskvandsundersøgelser, s.131 5

7 Vibækken er prøvebedømt med Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) Den er målt til faunaklasse 3 øverst i bækken og ellers i klasse 4. Bækken ligger dermed i en overgangsform mellem ret stærkt og ret svagt forurenet. DVFI faunaklasser Forureningsgrad 7 I Praktisk taget uforurenet 6 I-II Overgangsform 5 II Ret svagt forurenet 4 II-III Overgangsform 3 III Ret stærkt forurenet 2 III-IV Overgangsform 1 IV Overordentligt stærkt forurenet Dansk Vandløbsfaunaindeks sammenholdt med forureningsgrad 12 Fiskefauna Bækken forventes at opnå en kvalitet, så der kan yngle ørred i vandet. Ifølge en udsætningsplan fra Dansk Fiskeri Undersøgelser gældende for udsættes der hvert år 450 1/2-års ørreder. Foreningen: Vandplejen A.N.A. hjælper til med at vedligeholde vandløb i Alssundområdet. I efteråret 2006 blev der udlagt gydegrus og lagt skjulesten opstrøms møllesøen. I 2006 observerede foreningen 39 gydebanker. Vi har selv set ørreder i bækken. I år er en fisker blevet taget for at have sat for mange garn udenfor bækkens udløb, netop som ørrederne skulle til at gå op i bækken for at gyde. Ørrederne kommer forbi Vandmøllen via en fisketrappe. Der er også et såkaldt ålerør, men vi har ingen informationer om ål i Vibækken. Vi tolker disse initiativer og observationer, som positive tegn for, at bækken har et potentiale som ørredvand. Ørred, Salmon trutta Ørreder gør ophold i bækken. De gyder i en periode fra oktober til februar. Æggene lægges i grus og småsten i stryg med hurtig strøm. De klækkes i april-maj og yngelen bliver i bækken tilde er mindst 1 år. Det kræver høj kvalitet af vandløbet. 13 Flora Vegetationen i og omkring vandløbet er også med til at beskrive kvaliteten, Vandplanter er en faktor der kan forbedre kvaliteten 14. Algeopblomstring er et tegn på forurening med næringsstoffer. Der er observeret et stort antal tråd-alger opstrøms Skovbyvej om sommeren. Træer kan give god skygge og de kan spærre for lys, så der ikke kan gro planter i og ved vandløbet. Liden Andemad, Lémna minor Andemad findes i Vibækken på steder med stillestående vand. Møllesøen er dækket med et tykt tæppe. De findes også i store mængder på den øverste del af bækken. Vi ved ikke så meget om betydningen af denne voldsomme forekomst. 12 www2.dmu.dk/1_viden/2_miljoe-tilstand/3_vand/4_rapport/generel.asp?filgruppe=biologi&filafsnit=udvikling

8 Trådalger, Vandplejen har observeret et stort antal tråd-alger opstrøms Skovbyvej om sommeren. Det betyder at vandet om natten er meget iltfattigt om natten pga. respiration. Dette problem forværres i perioder med vandmangel, hvor vandet ikke strømmer. Vibækken er karakteriseret af få planter (lav artsdiversitet) og store strækninger uden vegetation. Ved bækkens udløb er en strandeng fyldt med rørskov, en zone med stor mængde aflejret dødt plantematerial, m.m. Man kan i fauna-bedømmelserne fra bækken få en fornemmelse af lidt variation i de fysiske forhold 15, men får ikke et brugbart overblik over, hvor meget eller lidt det betyder. Århus Amt har lavet et indexsystem til bedømmelse af fysiske vandløbskvalitet bestående af positive og negative parametre 16. Disse parametre er vægtet forskelligt og summen giver et samlet indekstal, der viser kvaliteten af den målte vandløbsstrækning. Vibækken har både positive og negativ parametre. Fordi Vibækken er et B1 målsat vandløb har det brug for gode fysiske variationer for at give gode levesteder for dyr og fisk. Grøde og vegetation er også positive parametre. Vibækken er bl.a. præget i negativ grad af stor sandvandring i bækken. Noget stammer fra drænledninger uden sandfang. Noget stammer fra det åbne land øverst i bækken. Det er vores vurdering, at de få faunabedømmelser vi har, giver et rimeligt sandt billede af Vibækkens vandløbskvalitet. Vi kan genkende Vibækken, som en bæk i overgangsform fra et stærkt forurenet mod ret svag forurenet vandløb. Tilstedeværelse af fiskefauna fortæller os at bækken er på vej mod en bedring. Her er egne observationer basis for vores vurdering. Data fra elbefiskning er for lille. Kemiske forhold Livet i og omkring bækken hænger nøje sammen med de kemiske forhold. Der er flere forskellige kemiske forhold der er betydningsfulde for bækkens økologi. Det er f.eks. iltbalance, ph, pesticidindhold og indholdet af næringssalte. Da Vibækken ligger i et landbrugsområde, hvor der udledes næringssalte på markerne, fokuserer vi på det. Kvælstof (N 2 ) og kvælstoffets kredsløbet, der har størst betydningen for økologien i og omkring vandløbene. Kvælstof er et vigtigt grundstof, det findes overalt på jorden. Det er livsvigtigt for både planter og dyr. Alle organismer skal bruge kvælstof til at vokse, f.eks. bliver planter mindre i kvælstoffattige områder. Kvælstof findes i mange vigtige dele af organismen f.eks. proteiner og DNA. 78 % af jordens atmosfære består af kvælstof, men kun meget få organismer kan skaffe sig kvælstof af den vej, og de fleste organismer må derfor få kvælstof ved at deltage i kvælstofkredsløbet. Planterne optager kvælstof i form af ammonium (NH 4 + ). eller nitrat (NO 3 - ) Det omdannes til organisk bundet kvælstof, når planten dør. Det organiske kvælstof omdannes i iltrige miljøer først til ammoniak (NH 3 +) og derefter til ammonium (NH 4 + ), som så ved hjælp af bakterier i en nitrifikationsproces omdannes til nitrit (NO 2 - ) og derefter til nitrat (NO 3 - ) Planter i vandløb, Temarapport fra DMU 34/ Bilag 5, nederst s Biologi til tiden, s & s

9 Den nitrat der kommer ud af nitrifikationsprocessen, følger en af følgende veje: Nitraten føres tilbage til kredsløbet og bliver brugt af planterne NH 4 ==> NO 2 ==> NO 3 Nitraten føres med vandet videre til et andet økosystem Nitraten omdannes i iltfattige områder til N 2 denitrifikation. NO NO NO - N 2 O - N 2 ved hjælp af Der er en stor del af den nitrat, der kommer ud af nitrifikationsprocessen, der ikke optages af planterne på markerne. Derfor udvaskes de til vandløbene og giver dem en nitratforurening. Ud fra de oplysninger vi har, vurderer vi, at bækken er belastet med kvælstof. Diskussion Vi vil her diskutere mulighederne for, at Vibækken kan opnå en bedre vandløbskvalitet, både for at opfylde betingelserne for B-1 vandløb og EU's vandløbsrammedirektiv. Topografien i området skaber svære betingelser for bækken. Både de flade afdrænede arealer øverst i bækken og de stejle skrænter længere nede giver gode vilkår for udvaskning af næringsstoffer. Der er mange landbrug omkring Vibækken, og de fleste landbrug har rigtig mange grise og dermed meget gylle, der skal spredes. Danske landbrug arbejder meget på at mindske udvaskningen, og der er sket store forbedringer i de sidste par år bl.a. ved opbevaringen af gyllen, så den kan spredes ud på de rigtige tidspunkter, og ved at man har lavet nye og mere effektive gyllespredningsmaskiner. Gyllen kan forarbejdes, så planterne har lettere ved at optage kvælstoffet. 18 Der er nitratforurening i området. Større bræmmer langs bækken kan nedsætte udvaskningen, og det vil også skabe et bedre miljø omkring bækken. Vandmiljøplan III foreslår, at udvidelsen af bræmmerne skal ske ad frivillighedens vej. Det mener vi er urealistisk, da landmændene ikke bare vil forærer så meget af deres jord væk. Til gengæld mener vi, at målrettet oprettelse af engområde i oplandet vil være en god ide. Vi foreslår, at man på det meget lige stykke af bækken lige efter Lebølvej laver bræmmer og et eng-område, der kan skabe denitrifikation. Undersøgelser i miljøministeriet viser, at en sådan foranstaltning har stor effekt (henvisning)det er den del af bækken, der har det dårligst og vi foreslår derfor, at det er her, man sætter først ind. Man kunne så i den forbindelse slynge bækken, så den får et mere naturligt forløb. Derved forbedres vandmiljøet og forskellige dyr vil kunne finde tilholdssteder. Direkte udledning af spildevand i bækken er et problem. Det kommer fra de spredte bebyggelser i området. Kommunen er påbegyndt en kloakering, som følge af vandmiljøplan III. Lige nu er landsbyen Vibøge ved at blevet blive kloakeret. Det betyder, at især fosfor-udledningen vil blive mindsket. Tilbage står et grundlæggende problem, at vandføringen i Vibækken ofte er for lille, og det kan man ikke gøre noget ved. For bækkens funktion som ørredvand kunne en forbedring komme på tale. I stedet for styrtet med en fisketrappe foreslår Vandplejen A.N.A., at der laves et egentligt stryg, som bygges op som et slynget forløb af en række tværgående sløjfer. Det vil være et stort og dyrt anlægsarbejde, men ANA arbejder med et forslag til et sådant stryg til Miljøcenteret i forbindelse med udviklingen af fremtidige vandplaner

10 Set i en større sammenhæng er Vibækken blot et af mange vandløb, det leder nærringsalte ud i havet. Netop havet omkring Als er et sårbart område og hårdt belastet. Hver sommer er de nære farvande i stor fare for ødelæggende iltsvind. Perspektivet er altså større end Vibækken. 19 Undervisningsforløb Vibækken er et stykke natur, som hører til Lysabilds nære omverden og er et oplagt arbejdsområde i faget natur/teknik. Det er vigtigt, at eleverne har en konkret fornemmelse af, hvad vand er og, hvordan det indgår i et stort kredsløb. Vi foreslår derfor, at skolen bruger Vibækken som fælles referenceområde på flere planer, så eleverne får et konkret udgangspunkt for at tilegne sig kundskaber og færdigheder. Vi kunne tænke os, at eleverne gennem årene på Lysabild Skole flere gange kommer på ture til bækken med forskellige formål. Vi håber så, at arbejdet ved bækken og oplevelserne ved at være i naturen, vil give eleverne en slags positiv ejerforhold til Vibækken, som de kan have med sig videre i livet. Progressionsplan Fase Undervisningsforløb Udflugter/ekskursioner 1. fase Flyde/synke-forsøg Natur-tur til stranden ved Dyr i bækken (Vi arbejder med lup og ketcher) Saltvand / ferskvand bækkens udløb Første fisketur til bækken 2. fase Vands tilstandsformer Vandets kredsløb Vi arbejder med kort Feltgeografi (målinger) Vandkraft Akvarium i klassen 3. fase Fødekæder/økosystem Iltningsforsøg: fotosyntese/respiration Forurening/næringssalte Alger og smådyr: Vi ser i mikroskop Beskriv bækken: Biologiske og geografiske målinger Mølletur-Se vores uv-plan Tur til vandværket Heldagstur langs bækken fra kilde til udløb Tur til rensningsanlæg Et undervisningsforløb i 4. klasse: Et vandløb med vandmølle Undervisningsforløbets formål er at blive klogere på vand, vandløb og vandkraft. Det er bygget op om en heldagstur med et før-forløb, hvor hovedvægten ligger på det geografiske og et efterforløb der mere handler om biologi. Tværfagligt samarbejde: Vi vil samarbejde med sløjdlærer om konstruktion af møllehjul til eksperimenter i Vibækken 20. Historielærer kunne inddrages eller køre et parallelt forløb om møllens historiske betydning. Fagdidaktik. Baggrunden for vores undervisningsforløb har sit naturlige afsæt i den faglige viden vi har fået ved at arbejde med vand i uddannelsesforløbet, linjefag i natur og teknik. En viden har vi suppleret med ny viden i opgaveskrivning om Vibækken. Vores undervisningsforløb knytter sig til fagets centrale kundskabsområder og målene med arbejdet er sammenholdt med trinmål for natur og teknik. Det betyder meget for os, at eleverne er aktive og ved hjælp af egne iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter bliver i stand til at forholde sig til den virkelighed vi lever i. I undervisningsforløbet viser dette sig bl.a. ved de praktiske øvelser og opstilling af hypoteser om vandkraft og et vandløbs udformning Bent Illum: Natur/teknik, s

11 Undervisningsplan Tid Emne Mål kursiv er fællesmål Materialer 1. modul 1) Før-test: Hvad ved I om vand, et vandløb og Vibækken? Hvad kunne det være interessant at undersøge? 2) Vandets kredsløb - repetion 3) Beskrivelse af vandløb Lektie: Vandkraft, Fuld af energi, s )Øve sig i at undre sig og stille spørgsmål 2)At de kan fornemme en sammenhæng i naturen 3)At vi får et fælles udgangspunkt. 1)Der laves en liste 2)Model EMU 3)Model 2. modul 1) Vandkraft: snak om lektie, møllehjulsmodel+eksperiment 2) Vi arbejder med tandhjul, vandmøllen historisk 3) Uddrage teori af akt.ark 3: Energien i vand Lektie: Om åen, Den levende verden-4.klasse, s modul 1) Fra lektie til Vibækken 2) Lav dit eget vandløb. Hvad tror I der sker? 3) Hvad skete der og hvad kan vi lære af det? 4. modul Forberede turen 1) Det praktiske 2) Målinger af bækken 3) Fiske, hvad og hvordan Udflugt 1) Fiske i bækken både nedenfor og ovenfor styrt 2) Lave målinger af bækken 3) Se vandmølle og afprøve medbragte hjul fra sløjd se bilag 3 4) Hjemtage dyr og planter til akvarium i klassen. Strømningsakvariet skal observeres gennem ugen frem til næste modul i n/t 5. modul 1) Oplevelser fra turen 2) Udregninger af vandmålinger + hjælp 3) Akvarium: Iagttagelser fra ugen drøftes 4) Hvad kan vi lære af det? 6. modul 1)Hængepartier 2)Efter-test 3)Evaluering At de ved der er kraft i vand og indsigt i hvordan man kan bruge den kraft. At kunne give eksempler på natur anvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt At eleverne lærer at opstille hypoteser, afprøve dem og heraf uddrage en konklusion At eleverne kan være med til at pakke og finde det udstyr vi har brug for. At lære bækkens smådyr at kende og kunne registrere forskelle på miljøet forskellige steder i bækken At redegøre for lokalsamfundet som det er i dag. At lære om dyrs forskellige behov for ilt i et vandløb. At kende dyr lever forskellige steder bækken At eleverne ved efter testen selv ser en øget indsigt i bækkens økologi. 1)Video-sekvens af møllehjulet i arbejde Aktivitetsark 2, Fuld af energi 2)Aktivitetsark 3.Fuld af energi Lego dakta 2) Lav dit eget vandløb, Den levende verden arbejdsbog s.16 Bilag 1 2)Mål dybde og bredde, arbejdsbog s Hvor langt, arbejdsbog s Hvad er der på bunden, arbejdsbog s ) børneudgave af Makroindex Nødvendigt materiale til turens undersøgelser medbringes Ark til iagttagelse af strømnings akvariet. Bilag 2 Spørgsmål 10

12 Konklusion For at opfylde målene i Vandmiljøplan III og EU s vandrammedirektiv er det vigtigt, alle parter omkring bækken kommunikerer med hinanden. Det nytter ikke at ANA lægger af gydegrus ud i bækken, hvis det bare bliver sandet til af landmændenes drænrør, men det nytter heller ikke at man slynger bækken så meget, at den ikke kan føre vandet væk. Ud fra vores arbejde med bækken kan vi konkludere, at det er muligt at nå målene, men det er ikke sikkert, at man kan nå målene inden for den afgrænsede periode. Det er vigtigt, at man har alle parter med i processen. Samtidig er Vibækken en meget lille del af det store økosystem, så arbejdet med Vibækken skal ikke stå alene. Vi er nødt til også at se på verden ude omkring. 11

13 Litteraturliste Bøger Abrahamsen Svend Erik: Biologiske ferskvandsundersøgelser. Teknisk Forlag 1994 Baastrup-Pedersen Annette: Planter i vandløb fortid, nutid og fremtid. TEMA- rapport fra DMU 34/2000 Christensen Jens, m.fl.: Natur/ teknik- fag og undervisning. Geografforlaget 2000, s Graversen, Peter m.fl. Det sydlige Jylland Geografforlaget 2004 Huhle Robert, m.fl.: Bogen om Als. Danskerens Forlag 1956 Larsen, Gunnar m.fl. Naturen i Danmark Geologien Gyldendal 2006 Linow Hans & Lampe Jens: Møller på Als. Forlaget Faklen 1966 Madsen Bent Lauge & Gregersen Jens: Vandløbene i Danmark. Gads Forlag 1998 Olsen ars-henrik, m.fl.. Små dyr i sø og å. Gads forlag 2003 Vejre, Henrik og Vikstrøm, Thomas Guide til det danske Landskab Rhodos 1995 Hviid Jens: Fuld af energi. Elevbog+ Lærerens håndbog.geografforlaget 2001 Bering Peter & Kim Conrad Petersen: Den levende verden-4.klasse.nordisk Forlag A/S 1996 Bjerrum Arne: Tag mig med til bæk, å og mose. Kaskelot Biologiforbundets forlag 1987 Egebo Lone Als, m.fl: Biologi til tiden. Nucleus Forlag 2007 Illum Bent, Illum Lasse: Natur/teknik. Dansk Skolesløjds Forlag 2001 Artikler Madsen, Bent Lauge Danske vandløb gennem 25 år Tidsskriftet Kaskelot Nr. 139 juli 2003 Hjemmesider Bilag 1. Arbejdsbog til Den levende verden 4. Klasse 2. Tag mig med til bæk, å og mose, side Bent Illum: Natur/teknik, s Tilgængelige faunabedømmelser fra Vibækken 5. En oversigt over faunaprøver fra Vibækken 12

14 Bilag 1 13

15 Bilag 1A 14

16 Bilag 2 15

17 Bilag 3 16

18 Bilag 3A 17

19 Bilag 3B 18

20 Måle-stationer (nummerangivelser passer til forløbets faser) Dato DVFI - faunaklasse 3B 100 meter ovenfor udløb fra Over-Tandslet renseanlæg 6/ Forureningsgrad 3 : Kraftigt forurenet Bilag 4: Faunaprøver: Stationer, datoer og faunaklasser 3A Øst for rør-gennemløb under vejen fra Lebøl til Over-Tandslet 26/ Fauna klasse 3 3AA 10/ Fauna klasse 3 4A Ved vejen mellem Lebøl og Fjelby 26/ Fauna klasse 4 4AA 10/ Fauna klasse 4 4F (el-befiskning) 13/ Fauna klasse 4 4B Nord for vejen mellem Høruphav og Skovby 6/ Fauna klasse 4 6F1 Nedstrøms vejen ved Vibæk Vandmølle (el-befiskning) 14/ ? 6A 26/ Fauna klasse 4 6B 10/ Fauna klasse 4 6F II (el-befiskning) 13/ Fauna klasse 4

21 1 Bilag 5: En oversigt over de faunaprøver vi har tilgængeligt fra amt/kommune vedrørende Vibækken ARTSNAVNE STATIONER 3A 3AA 3B 4A 4AA 4B 6A 6AA 4F 6F1 6F2 Oligochaeta (børsteorme) Hirudinea (igler) Hydracarina III (vandmider) Crutacea (krebsdyr) Isopoda Plecoptera (slørvinger) Tubificidae indet. (tubifex) Helobdella stagnalis (skjoldbrusk-igle) på sten og planter, talrigst i forurenede vande Erpobdella sp. (hundeigle) talrige store individer indicerer stærk forurening Glossiphonia sp. (snegleigle) I rindende vand med stenbund Arrenurus sp. Asellus aquaticus Karakterdyr for alfa-mesosaprob miljø, Amphipoda Gammarus pulex (almindelig ferskvandstangloppe) Talrig forekomst tyder på gode iltforhold, men findes også ved den iltede overfladen i forurenet vand Nemoura sp. Måske tolerant overfor lave iltværdier, en undtagelse for slørvinger f p 4 f 1 12(2) f (3) 24 f

22 2 Bilag 5: En oversigt over de faunaprøver vi har tilgængeligt fra amt/kommune vedrørende Vibækken ARTSNAVNE Coleoptera III (biller) Ephemeroptera (døgnfluer) Megaloptera (slørvinger) + plannipennia: Trichoptera II (vårfluer) Larverne har store variationer afhængigt af miljøet STATIONER 3A 3AA 3B 4A 4AA 4B 6A 6AA 4F 6F1 6F2 Helodes pseudominuta 1 med fysisk gælle Elodes sp. 1 Baetidae indet. tåler en del forurening f 10 Sialis sp. (dovenflue) Sialis lutaria almindelig ved mudrede vandløb Limnephilidae indet. meget almindelig art, som tåler en del forurening (2) 2 15 Trichoptera III Limnephidae indet. 2 Diptera I, Nematocera: (tovinger) Måske mest artsrige insektorden her f 3 Tipulidae indet. (stankelben) betydentlig økologisk spredning, lever i fugtig jord og mørt træ, nogle er amfibiske larve lever i detritus i renere miljøer. Er rovdyr Tipula sp. 1 4(1) Dicranota sp. rovlarve, ret alm. I dyndbund,lever af dansemyggelarver og børsteorme

23 3 Bilag 5: En oversigt over de faunaprøver vi har tilgængeligt fra amt/kommune vedrørende Vibækken ARTSNAVNE Diptera II: (tovinger) Chironomidae (dansemyg) Overordentlig arts og individrig familie af ikkestikkende myg af meget stor økologisk betydning i alle ferske vande, føde for mange vanddyr og fisk STATIONER 3A 3AA 3B 4A 4AA 4B 6A 6AA 4F 6F1 6F2 Ptychoptera sp. (glansmyg) en slags rottehale, bagenden kan skydes ud til et ånderør der henter ilt ved vanddoverfladen alm.i slamforurenede vandløb og vandsamlinger med rådnende plantedele Simullidae indet. (kvægmyg) udelukkende i rindende vand, eminent tilpassede dette miljø, talrige i lettere, orgnik forurenede, mindre vandløb og grøfter. respiration ved hudånding Tanypodinae indet. livlige fritlevende rovdyr alm. I alle ferske vande, dog ikke de stærkest forurenede. Kan ikke udnytte hæmoglobin, derimod et veludviklet trachesystem Prodiamesa olivacea Graver gange i sandbanker og skraber organisk materiale fra sandkorn og grus,mest i mesosaprobe miljøer (1) 4 f (2) 4 f f 4 24 f

24 4 Bilag 5: En oversigt over de faunaprøver vi har tilgængeligt fra amt/kommune vedrørende Vibækken ARTSNAVNE Chironomidae II, Othocladinae Artsrig underfamilie Chironomidae III, Chironominae Gastropoda (snegle) Bivalvia (muslinger) alle muslinger er gælleåndende og dermed afhængige af vandets ilt STATIONER 3A 3AA 3B 4A 4AA 4B 6A 6AA 4F 6F1 6F2 Othocladilinae inted. nogle lever talrigt på trådalgebevoksninger i noget forurenet men lavvandet, stærkt strømmende og godt iltede vandløb Larver, rødfarvede af hæmoglobin, gælletråde,oftest i dyndrør i bunden eller i larvehuse,flere arter er uhyre talrige i stærkt forurenede vandløb, slamæder, Tanytarsini indet. Rovlarve, lever i let forurenet vandløb Lymnaea sp.-lungesnegl Få undersøgelser af habitat/forureningsfølsomhed Snegleart med størst økologiske spektrum Bithynia sp. (sumpsenegl, gællesnegl) På sten eller planter, detritusæder Pisidlum sp. (ærtemusling) Lille, sjælden, vanskelig at bestemme f f 2 1 2(1) 3

25 Noter i ovenstående skema er uddrag fra Økologisk Atlas, Svend Erk Abrahamsen: Biologiske ferskvandsundersøgelser, s Fysiske forhold I faunabedømmelserne fra Vibækken er medtaget observationer af følgende fysiske forhold: Dimensioner Stationskarakter reguleret forløb, høler og stryg, naturligt forløb, underskårne brinker, mæandrerende Om bunden slam sort, brunt, slam langs bred vandløbsbunden- sandet, fast bund, blød bund, groft organisk materiale, sten(over 60 mm),fint grus (3-10 mm), gyde/groft grus (10-60mm), rødder(skjul for fisk),ler/lerjord, grene(skjul for fisk), sten (skjul for fisk) Naturtype fladt teræn, intensivt dyrket mark, enkelte skyg.træer/buske, kuperet terræn, tæt bevoksning, krat, løvskov, kreaturgræsset mark Om vandet klarhed- klart, uklart vandets lugt- ingen særlig strømforhold- jævn,god Observationerne var anført i 4 grader: X= registreret, 1= svag, 2=middel og 3= dominerende 5 Bilag 5: En oversigt over de faunaprøver vi har tilgængeligt fra amt/kommune vedrørende Vibækken ARTSNAVNE Bivalvia (muslinger) FISK STATIONER 3A 3AA 3B 4A 4AA 4B 6A 6AA 4F 6F1 6F2 Sphaerium sp. (bønnemusling) en alm. Slambeboer og detritusæder,den blandt bløddyr, der tåler stærk organisk fourening- kan overleve 1-2 ml.o2/l men søger så ofte op til vandoverfladen 1 1 Bæklampret 1 Trepigget hundestejle 5 Ørred 5 1 9