Kulturelle rum for det enkle liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturelle rum for det enkle liv"

Transkript

1

2

3 Linda Jonsen Kulturelle rum for det enkle liv Artiklen undersøger Det enkle liv som et sociologisk og kulturelt fænomen. Det enkle liv forstås som en diskurs i modernitetens rum, og som sådan kan det både fungere som en livsstil (eller kultur) for bestemte sociale segmenter og som en vigtig dimension i de fleste moderne menneskers liv. Navnlig i fritiden skabes der rum og rammer for det enkle liv. Diskurser om det enkle liv er der mange af; det enkle liv har flere betydninger og mere end én praktisk udfoldelse. For at begynde et sted er der eksempelvis stor forskel på, om det enkle liv udfoldes med religiøs begrundelse og i en verden, der af flertallet forstås som værende skabt af gud eller i en gennemsekulariseret verden, der forstås som værende truet af menneskers uhensigtsmæssige omgang med ressourcer og hinanden. Der må også være forskel på, om det enkle liv praktiseres i et hierarkisk samfund til forskel fra et egalitært, i et kollektiviserende (holistisk) til forskel fra et individualistisk. Der er forskel på, om en person vælger det enkle liv i fællesskab med andre (i en enklave) eller for sig selv som en tilbagetrækning fra sociale fælleskaber (i isolation). Der er forskel på, om det enkle liv praktiseres af en buddhistisk munk eller en amerikansk husmor. Der er forskel på, om samfundet har indbyggede muligheder (rum) for at udfolde det enkle liv, eller om det betragtes som at stille sig uden for samfundet, når man vælger det enkle liv. Dermed være ikke givet hvem den buddhistiske munk eller den amerikanske husmor der mister eller opnår mest status ved at bekende sig til det enkle liv. Og der er flere forhold, der komplicerer tingene. Forskelle på hvilken social anerkendelse, der kan opnås ved at leve det enkle liv, af- 1

4 Linda Jonsen hænger ikke kun af, om man er borger i Indien, Thailand, USA eller i Danmark, men hvilket sociale lag og (sub)kultur man tilhører i det pågældende samfund. Kan man forestille sig, at visse sociokulturelle segmenter er hyppigere repræsenteret blandt udøverne af det enkle liv end andre? Ja, det kan man godt, og hvis man ikke lige kender svaret, kan man i hvert fald undersøge sagen. Endelig er det ikke lige meget, om det enkle liv optræder som alternativ til forbrugerisme eller til et stresset arbejdsliv. I den aktuelle diskurs om det enkle liv kædes disse to ting dog ofte sammen (se eksempelvis Schousboe 1998), hvilket selvfølgelig har sin begrundelse i, at begge fænomener arbejdsstress og forbrugerisme præger de fleste moderne menneskers hverdag. Men de kædes sammen uden logisk begrundelse: Et stresset arbejdsliv fører ikke automatisk til et sanseløst forbrug. Man kan godt være antiforbruger på den ene side og samtidig være ved at dø af stress på den anden side og omvendt. Der ligger forskellige motiver til grund for at stå af rotteræset. Det enkle liv med og uden net I forsøget på at indkredse betydningen af»det enkle liv«anno 2001 gik jeg en tur på internettet. Dette er i parentes bemærket et af disse hverdagsredskaber, der på den ene side»gør livet nemmere«, på den anden side ofte»komplicerer tingene«. Men her ved hjælp af uhyre kompliceret højteknologi fandt jeg altså frem til et væld af hjemmesider og adresser på især amerikanske borgere, der frivilligt vælger enkelheden.»voluntary simplicity«kalder de det, de praktiserer en bevægelse, der ser ud til at blomstre og være i stadig vækst. På hjemmesiderne møder man personer, der har taget skridtet, forladt deres universitetskarrierer (typisk) eller andre fede stillinger og nu dyrker deres egne afgrøder på landet. Denne nye identitet gør dem tilsyneladende stolte og lykkelige, og behovet for at andre skal have del i deres verden og»hjælp til selvhjælp«, har også meldt sig det vidner hjemmesiderne jo om. For disse mennesker er det enkle liv ikke ensbetydende med tilbagetrækninger af social art. Det handler tværtimod om at dele, om at skabe og dyrke fællesskaber. Noget af det, der især fylder hjemmesiderne, er anmeldelser af litteratur, der på forskellig vis viser vejen ud af masseforbruget. Det drejer sig om anvisninger på hjemmelavede, håndgjorte, gør-det-selv produkter, lige fra mad og møbler til hjemmeundervisning af børnene. 2

5 Kulturelle rum for det enkle liv Nu er der som bekendt flere veje ud af masseforbruget i navnlig USA, men også i stigende grad i Vesteuropa. Mr & Ms Voluntary Simplicity har deres tydelige modstykke i Mr & Ms Forced Simplicity alias Mr & Ms Homeless! Sidstnævnte har ganske vist her til lands fået sig en hjemmeside; ellers udsender repræsentanter for denne»livsstil«kun sparsomme meldinger over internettet. Kan man nu forstå det? Den interessante forskel er, at mens»hr hjemløs«er defineret ved manglen på et hjem, så er det netop fuld kontrol over eget hjem, der er udgangspunktet for udøveren af det enkle liv. Uden et hjem har man hverken mulighed for»at holde hus«(med penge, tid og andre ressourcer) eller for at skabe en ramme om et familieliv, der karakteriseres som et væsentligt element i det enkle liv. Hjemmet er helt centralt, når det drejer sig om at sikre sine sociale netværk. Med en hjemmeside signalerer man yderligere kontrol. At kunne vælge det enkle liv i betydningen»at stå af ræset«uden dermed at miste kontrollen, men tværtimod signalere, at nu har man mere kontrol over sit eget liv er udtryk for en højst privilegeret position. Med Pierre Bourdieus termer (Bourdieu 1979) signalerer man kulturel eller symbolsk kapital; man tilhører segmenter af veluddannede og kulturelt dannede, for hvem materielle goder er ynkværdige i sammenligning med åndelige værdier. Man er i vane med at sætte pris på åndelige værdier som kultur, kunst og fordybelse (lange uddannelser!). Det ligger med andre ord lige for, for dette segment, at melde sig ind i foreninger eller lokalsamfund af»frivillig enkelhed«. At der til denne livsstil også knytter sig en materiel kultur i form af biblioteker fulde af bøger, malerier, diverse arvegods af stor affektionsværdi eksempelvis familiens sommerhus (landsted) gennem flere generationer etc., synes af en eller anden grund muligt at bortforklare som værende forbrug. Et typisk forsvar lyder, at man ikke vil omgive sig med betydningsløse ting. Og ved kun at omgive sig med ting af betydning, kvalificerer man sig i denne kulturelle logik også lettere til at være den, der forstår forenklingens kunst (se eksempelvis Schousboe 1998: 15-32) Vejen frem mod det enkle liv er banet. Hermed ikke være talt om priserne på de ting, der kvalificerer sig som enkle for den slags taler man ikke gerne om i disse lag. Mon ikke også en udbredt»hobby«inden for dette sociokulturelle segment, nemlig den at rejse væk og holde lange ferier, bibeholdes under dække af politisk korrekt søgen tilbage til naturen og/eller kulturen. 3

6 Linda Jonsen Hr. hjemløs, på den anden side, signalerer ikke ligefrem symbolsk kapital, ej heller politisk korrekthed, men kort og godt at bunden er nået, og dernede kan man allerhøjst forsøge at gøre en dyd ud af nødvendigheden (hvilket for mange hjemløse også er en nødvendig form for mental overlevelsestaktik).»hvordan du står af rotteræset«er titlen på en af Voluntary Simplicity s forslag til vejledende litteratur for den travle middelklassefamilie. Det minder mig om, at jeg engang hørte en hjemløs omtale sit hjemløse liv som et værre rotteræs! Et politisk korrekt middelklasseprojekt? Er det hvad det enkle liv kan reduceres til? Jeg indrømmer, det er udtryk for provokerende forsimpling at repræsentere udøveren af det enkle liv ved en amerikansk middelklasseperson. Men at behandle fænomenet det enkle liv som et ganske upolitisk projekt og helt se bort fra dets appel til bestemte sociale segmenter og kulturelle grupper vil på den anden side være udtryk for en tilsvarende forsimpling. Det enkle liv er ikke et uskyldigt projekt om end dets fortalere gerne tror det. Fortaleren for, eller udøveren af, det enkle liv har altid en social og en kulturel baggrund, der er værd at lægge mærke til. I det følgende vil jeg placere det enkle liv i tre forskellige rum eller rammer, der forhåbentlig kan give os en forståelse af»fænomenet«(diskursen, livsstilen, subkulturen) i dets moderne, kulturelle og sociale sammenhænge. Det moderne menneskes længsel efter enkelhed Det moderne liv ses ofte som modsætningen til både det traditionelle liv og det naturlige liv. Antropologen Jonathan Friedman foreslår i en analyse af moderne identitet, at denne opbygges i et spændingsfelt konstitueret af fire poler: 1) modernisme 2) traditionalisme 3) primitivisme og 4) postmodernisme. (Friedman 1994). Argumentet er, at selvom både traditionalisme, primitivisme og postmodernisme opleves som moddiskurser til moderniteten, er de indlejret i denne, forstået som en overordnende struktur. Moderniteten karakteriseres som et identitetsrum med plads ikke kun til sin understøttende diskurs, modernismen, men også sine moddiskurser (subkulturer), der i en eller anden kombination opfatter modernismen som et anti-kultur og/eller antinaturforetagende. Her kan vi placere det enkle liv som en variant med en appel om både at dyrke traditionen og naturen lidt mere. (Se eksempelvis Schousboe 1998: 13). Men hvad indebærer en moderni- 4

7 Kulturelle rum for det enkle liv stisk identitet i grunden? Hvad er rendyrket modernisme? Friedman har følgende karakteristik: Modernisme kan, i goetheanske termer, defineres som selvets kontinuerlige akkumuleringsproces i form af rigdom, viden og erfaring. Der er tale om en farlig tilstand, som personen kun overlever såfremt denne holder sig i konstant bevægelse. Det er en identitet uden bestemt indhold andet end evnen til selvudvikling, mobilitet og vækst som selvets grundsætning. (Oversat fra Friedman 1994: 91; mine kursiveringer). Sociologen Anthony Giddens har en lignende karakteristik af det moderne menneskes liv som et refleksivt projekt, løsrevet fra traditionelle bånd eller»eksterne«forankringer som slægtskaber, generationer, lokaliteter og ritualer. I stedet opbygges identiteter som»interne vidensog magtsystemer«konstant undervejs og i udvikling. (Giddens 1991). Pointen er dog, for både Friedman, Giddens og flere andre modernitetsteoretikere, at selvom det moderne menneskes liv er vældig præget af mobilitet, udvikling og forandring vi uddanner os, vi udvikler os, vi er (i) projekter har vi også vore forankringspunkter, eksempelvis vore hjem. Og flertallet af os moderne mennesker holder både af familien, traditionen og naturen. Således påpeger Giddens, at»tradition«er noget moderne mennesker opfinder i en reflekteren over samfundet, og ikke et begreb som før-moderne, traditionelle samfund typisk reflekterer over. At sætte skel mellem tradition og modernitet er i det hele taget en moderne praksis: Tradition er en indbygget kontrast i ideen modernitet (1991: 36-7). Kort sagt, som moderne mennesker er vi temmelig fikserede på kultur og tradition. På samme vis med naturen. Også den forholder vi os meget mere bevidst og reflekterende til, i og med moderniteten. Ja, det er faktisk ganske kendetegnende for det moderne menneske overhovedet at have et abstrakt begreb om naturen; det sætter os i stand til både at kontrollere den, svine den til, bekymre os og gøre den hellig på måder, der ligger fjernt fra en præeller ikke-moderne anskuelse. Nu kan man jo indvende, at det bestemt ikke er alle moderne mennesker, der holder traditioner i hævd og passer på naturen hverken den ydre (omgivelserne) eller den indre (menneskets naturlige behov osv). Pointen er her at forstå, at moderniteten som et identitetsrum er konstitueret af forskellige diskurser fire ifølge Friedman som vi moderne mennesker i et eller andet omfang alle forholder os til/reflekterer over. Traditioner forsvinder ikke med moderniteten om end man med nogen ret kan hævde, at vores forhold til dem bliver mindre naturlige, idet vi forholder os mere bevidst til dem eller 5

8 Linda Jonsen den (Traditionen). Det moderne og det traditionelle er på ét plan hinandens modsætninger, men på et andet hinandens konstituenter. De lever af hinanden, ligesom det enkle lever af det komplekse. Men de æder ikke hinanden op. Én strategi i denne situation er at omfavne det ene og forsøge at udelukke det andet. En anden strategi er at forsøge at skaffe plads til begge dele. Jeg vil benævne den første strategi for enten-ellerstrategien og den anden for både-ogstrategien og i det følgende se på, hvorledes det enkle liv finder vej ved hjælp af begge strategier. Vi begynder med enten-ellerstrategien. Det er den, der bl.a. andet kommer til udtryk hos Voluntary Simplicity-folket, men også hos mindre enklavistiske grupper eller hos enkeltpersoner. Det afgørende er, at der er tale om et meget bevidst valg af det enkle liv som et tilvalg af tradition og natur og et fravalg af modernitet hvad end man så lægger i disse størrelser. Det enkle liv som livsstrategi I 1998 udgav Karen Schousboe bogen Det enkle liv. Om praktisk livsfilosofi gennem tiden. Bogen er, som titlen antyder, en historisk analyse af det enkle liv,»fra Fransiscanerne til vor tids miljøforkæmpere«. Det enkle liv er således ikke et ganske nyt fænomen opstået i moderne tid, men opstår derimod som moddiskurs/bevægelse på flere tidspunkter i historien. Det er karakteristisk, skriver Schousboe, at diskurser eller bevægelser, der har det enkle liv i en eller anden form som ideel livsstil, blomstrer i perioder med»forvirring«,»dramatiske informationseksplosioner«og/eller»flaksende flertydighed«. (Schousboe 1998: ). Der er tale om folkelige bevægelser, der dog ofte bliver fundamentalistiske i deres kamp mod den etablerede orden; hvad enten denne orden er etableret som en hierarkisk religiøs orden som i middelalderen og i reformationstiden, eller en individualistisk, udviklingsorienteret moderne orden. En helt central pointe i Schousboes analyse er, at om end det enkle liv ofte stilles op som modsætning til et akademisk, vidensorienteret, teknokratisk verdensbillede, så kan det enkle liv ikke føres uden om skriften. Det enkle liv er nemlig et projekt præget af streng planlægning, regnestykker, dagbøger, opgørelser, reflektioner. Fordi det enkle liv ikke er noget man blot lever, men noget man vælger. Et spor man slår ind på, bevidst og efter at have gjort sig en masse overvejelser. 6

9 Kulturelle rum for det enkle liv Som Schousboe udtrykker det:»det enkle liv er et resultat af en viljesakt.«(1998: 17). Og sporet skal sidenhen følges, og ens bevægelser derfor nøje overvåges og styres af én selv. Alt i alt et ganske besværligt projekt, ikke spor enkelt. Paradokset består i, at forestillingen om det enkle liv netop rummer en romantisk forestilling om ren væren, fremfor konstant skullen eller bliven. Som et skriftligt, og derfor refleksivt projekt, er det enkle liv i høj grad foreneligt med moderne identitet, jf. både Friedmans og Giddens forståelser heraf. Selve indholdet af det enkle liv ikke blot forandrer sig gennem tiden, det varierer også inden for samme historiske rum. Hvor den tidlige kristne og middelalderlige bevægelse betonede afholdenhed i forhold til mad og sex, er vore dages enkle liv i højere grad et spørgsmål om mindre stress og mere tid til familie, leg og for eksempel sex! Den aktuelle diskurs om det enkle liv defineres af Schousboe som værende præget af:»mere tid til det nære familie, venner, hobbies, leg. Mådehold over for unødig luksus. Et liv præget af bevidst kontra sanseløst forbrug. En æstetisk præference for funktionalitet og enkelhed. Nostalgi overfor fortiden.«(schousboe 1998: 13) Endvidere i løbet af bogen som et liv fri for stress, men præget af arbejdsglæde, flow og selvforvaltning. Hjemmet er centralt, dels fordi husholdningen er det (økonomisering af penge, tid og andre ressourcer er altafgørende), dels fordi familien og det nære dyrkes i større omfang. De væsentlige værdier findes inde i privatsfæren, fremfor ude i samfundet. Det enkle liv behøver ikke at indebære religiøse overvejelser, men der er en tendens til et tilvalg af»det spirituelle«sammen med et fravalg af»det materielle«. En nostalgisk forestilling om, at bevægelse væk fra byen også er bevægelse væk fra moderniteten, gør, at det enkle liv ofte indebærer det at flytte på landet. Som tidligere nævnt er der forskel på, om det enkle liv søges praktiseret i et fællesskab med andre, ligesindede, eller blot som en enkelt persons eller families projekt. Dette er ligeledes en central pointe hos Schousboe, hvis analyse bl.a. bygger på interviews med flere personer fra sidstnævnte kategori, altså folk som meget bevidst holder sig væk fra enklaver og giver udtryk for, at det enkle liv for dem først og fremmest er et spørgsmål om selvforvaltning, uden sociale forpligtelser over for andre end de nærmeste. I fremstillingen er ønsket om et ustresset liv det, der vejer tungest hos disse folk; afholdenhed i forhold til forbrug synes derimod knapt så centralt, eksempelvis kan den hobby eller fritidsbeskæftigelse, der har størst prioritet i ens liv, 7

10 Linda Jonsen sagtens indebære et forbrug, som af andre ville blive betegnet som unødig luksus. Det enkle liv som kultur Antropologen Mary Douglas har til forståelse af modernitetens kulturelle typer eller identiteter udviklet en model, der er bygget op omkring fire poler, der hver især står i modsætning til de tre andre. De fire typer af kulturer eller identiteter kalder hun for henholdsvis A) Hierarkisk gruppe- og traditionsorienteret, B) Enklavitisk, egalitær, antiautoritær og gruppeorienteret, C) Individualistisk og konkurrenceorienteret, D) Afsondret eller Tilbagetrukket (»isolate«), eklektisk og ikke-gruppeorienteret (Douglas 1996). A: Hierarkisk B: Enklavistisk D: Isolationistisk C: Individualistisk Visuelt fremstilles typerne placeret i et kvadrat indeholdende fire kvadranter. Modellen lægger altså ikke skjul på at være temmelig firkantet! Ikke desto mindre finder jeg den meget anvendelig til anskueliggørelse af de to typer af folk, der vil det enkle liv, i Schousboes fremstilling. Det er især typerne B og D, der for mig at se, er relevante i vores sammenhæng. Men netop fordi det enkle liv altid udfolder sig som en modsætning til en herskende orden (for ikke at sige forvirring!) af enten hierarkiske eller individualistiske værdier, vil både type A og type C også være relevante til indkredsning af det enkle livs modspillere. Religiøse sekter er velkendte eksempler på enklavekulturen, men kategorien indeholder også ikke-religiøse grupper som eksempelvis miljøbevægelsen. Fælles for dem er, at de»organiserer sig med henblik på moralsk kritik«, der typisk rettes mod»systemet«og»folk uden moral«og videre:»grupper af anderledestænkende er 8

11 Kulturelle rum for det enkle liv præget af en streng afholdenhed overfor livets goder, som disse defineres af de andre kulturer«(1996: ). Det, der kendetegner enklaven indadtil, er egalitære principper, spontanitet og forhandling mellem ligestillede hvis ligesindede. Dette (sidste) er ligesom hos Schousboe også en pointe hos Douglas, idet enklavekulturen benytter sig af andre mekanismer end direkte magtanvendelse overfor medlemmerne netop fordi magt og autoritet ikke anerkendes som midler til at samle folk. Det, der samler enklaven, er fælles meninger og fælles tilslutning til en bestemt livsstil, der typisk er antiforbrugerisk og naturbeskyttende (1996: 87-90; 181) som eksempelvis det enkle liv. I diagonalens modsatte ende, med den tilbagetrukne kulturelle type, finder vi en anden slags udøvere af det enkle liv, men her hersker større variation og uforudsigelighed, hvad angår livsstil. Det afgørende er, at her er tale om individuelle»projekter«fremfor bevægelser eller»communities«. Kategorien rummer, ifølge Douglas, en del»skæve eksistenser«, hjemløse og arbejdsløse. Der er tale om folk med begrænsede valgmuligheder, uagtet at situationen er selvvalgt som eksempelvis, når man er stået af ræset, før det var for sent, eller tvunget derud som eksempelvis kan ske, når man»falder ud af nettet«på grund af»dårligt held«i forhold til uddannelse, ægteskab eller helbred (eksempelvis en lav stresstærskel!). Tendensen er her, at man passer sig selv, men udviser solidaritet, og, understreger Douglas, man finder ganske mange lykkelige mennesker i denne kulturelle niche, med eller uden økonomien i orden. Den altafgørende værdi synes at være frihed også selvom prisen herfor kan være ganske høj (1996: 184). Schousboes afsluttende kapitel om det enkle liv hedder»udelukkelsen«(1998: ). Herfra vil jeg gerne citere et afsnit, der netop handler om denne kategori af»bærere«af det enkle liv, der ikke gør det til et politisk korrekt projekt (antiforbrugerisk og miljørigtigt), men blot, i al fredsommelighed, til et privat projekt: Alligevel er det intet under at flere og flere moderne mennesker fravælger såvel karrieren som det folkelige fællesskab, for at realisere deres egne enkle liv i periferien af de to livsverdener. Herude er det nemlig muligt at skabe fokuserede liv fyldt med flow af forskelligste art. Enhver kan blot melde sig ud af de samfundsskabte bindinger og stå af ræset som han eller hun lyster. Prisen er 9

12 Linda Jonsen kun at vedkommende er villig til at give afkald på sit medlemskab af den ene eller den anden livsverden og dermed give afkald på henholdsvis kampen om magten eller kampen om ligemageriet. Den, der personligt ønsker at bygge et enkelt liv op, anbringer sig blot i periferien og lader de andre i fred til at følge deres mere forkromede projekter af hvad art de end måtte være. (Schousboe 1998: 140). Både Schousboe og Douglas gør opmærksom på, hvor meget denne kategori udsættes for foragt og misbilligelse; med Schousboes ord, fra både»samfundsbærende institutioner og bevægelser«(1998: 141) og, i Douglas terminologi, fra de øvrige kulturelle typer (nicher), såvel dem der har magten,»individualisten«og»hierarkisten«, som dem der umiddelbart frasiger sig magten,»enklavisterne«. Især sidstnævnte må føle sig provokeret af de selvdefinerede enkle liv og protesten, der ikke udmønter sig i bevægelsen. Jeg vil nu gå over til sidste del af mine forsøg på at finde rum for det enkle liv i modernitetens rum. Her udmønter det enkle liv sig ikke i hverken bevægelser eller i livsstile. Her gives det som en del af de allerflestes liv. Hvem har ikke brug for det enkle liv ind imellem? Vi har vel alle brug for et vist mål af det. Navnlig i fritidens rum giver vi det plads. Kom børn, vi tager på ferie! Jeg kender en familie, der om vinteren bor i en rigt udstyret luksuslejlighed i byen. Al den nyeste teknologi præger både køkkenet, stuerne, soveværelserne og badeværelserne. Hverdagen er travl, alle husstandens medlemmer er udstyret med mobiltelefoner, PC'ere og TVapparater. Fællesaktiviteter er der kun ganske få af, forældrene tager sig af et ugentligt storindkøb, der bl.a. inkluderer en del retter til mikroovnen. Kun forældrene og det mindste barn, der er for lille til selv at betjene køkkenets apparater (særligt mikro en) spiser som regel på samme tid. Men måltidet udgør som sådan ingen ramme om»noget socialt«(besværligt), for man sætter sig gerne foran flimmeren eller en anden skærm mens man spiser. Om sommeren flytter familien residens til stenhuset ved en gammel vandmølle i det sydlige Frankrig. Dette sted er totalt renset for moderne teknologi bortset fra bilen. Familien nærmest kropsvisite- 10

13 Kulturelle rum for det enkle liv rer sig selv for mulige højteknologiske genstande, inden de kører afsted. En enkelt medbragt mobiltelefon får lov at ligge i bilens handskerum. Der er ikke strøm i huset, maden laves på ildstedet, eller over åben ild udendørs. Madvarerne, der købes lokalt og bærer præg af lokal produktion, holdes kølige på gammeldags vis i et svalekammer under køkkengulvet. Der laves mad sammen, der spises sammen, der leges sammen, og der tages på udflugter sammen. Her tager ting tid, men tiden er jo netop fyldt med fælles aktiviteter. Mens den ene dags måltid måske afhænger af held med fiskestængerne, så afhænger den anden dags måltid af ihærdig svampejagt. Tiden flyder roligt, men ikke væk. Dette er familiens fristed, siger de selv, indrettet på væren frem for på skullen. Men familien er på en anden måde afhængig af hinanden...»det er ligesom i gamle dage!«disse 4-5 uger i stenhuset er en direkte inversion af hverdagslivet i bylejligheden. Familiens livsstil udspinder sig på aksen primitivitet modernitet (jf. Friedman). Jeg kender også en anden familie. De bor også i byen i vintermånederne, men deres bolig er ikke karakteriseret af stor luksus. Der er,»hvad der skal være«: et køleskab, et fjernsyn, en computer, en telefon og de store unger har deres mobiltelefoner. Som i den anden familie er måltider heller ikke her noget, man går så højt op i, dog er tendensen her, at man hyppigere mødes til et fælles aftensmåltid eller aftenkaffen med hjemmelavet kage om end fjernsynet ofte er det sted blikkene rettes hen. I sommerhalvåret, dvs. fra april til og med september, har familien sit andet hjem på campingpladsen, i campingvognen, der er udstyret med nogenlunde de samme bekvemmeligheder som hjemmet udover køleskabet (inkl. fryser), fjernsynet, PC eren og telefonen (her skiftet ud med en mobiltelefon), også en mikroovn og en grill. Her kan man altså godt få isterninger i sin sommerdrik og popcorn fra mikro en. Og ungerne behøver ikke at vente på, at fatter kommer hjem med fisk på krogen for at lave sig en portion mad i mikroen selvom glæden dog er stor, hvis han gør det og så skal der grilles! Ellers er måltiderne hurtigt serveret via en dåseåbner, en gryde og en enkelt kogeplade. Her er også plads til væren fremfor skullen, men der er også plads til at gøre, som man lyster, og mere eller mindre som man plejer. Det enkle består ikke i det primitive, men i det nemme. Livet på campingpladsen er, på dette plan, ingen inversion af hverdagen men er det måske på et andet plan; det vender jeg tilbage til. 11

14 Linda Jonsen Jeg er sikker på, at begge disse familiers årlige cyklus er velkendt for de fleste. Men der er, som allerede antydet, forskelle på betydningen og værdisætningen af det enkle liv. Det enkle liv som sådan er ikke et udtrykt ønske hos sidstnævnte familie; for den første familie er det derimod et udtrykkeligt ønske. Begge familier kan karakteriseres som normalfamilier og, uden at jeg i øvrigt vil behæfte dem med Douglas kulturelle etiketter, kan de rimeligvis placeres på positivaksen i en eller anden grad mellem individualisme og hierarkisk tradition. Det afgørende er, at disse (prototyper på) familier ikke føler sig uden for samfundet. De gør som alle andre moderne mennesker, når de tager på ferie. At holde ferie er noget af det mest moderne, man kan tænke sig! Jeg vil se lidt nærmere på, hvordan de sommerhusfolket og campingfolket hver især dyrker enkelheden i deres ferier. Vi er fremme ved både-ogstrategien. Det enkle liv som sommerens ritual Den svenske etnolog, Orvar Löfgren, beskriver i et kulturhistorisk værk om forskellige feriekulturer, On Holiday. A History of Vacationing, 1999, hvordan sommerhuskulturer (»cottage cultures«), der har en lang tradition i navnlig Skandinavien, Nordamerika og Canada, opstod som et behov blandt borgerskabet for at slippe væk fra det kunstige og usunde byliv omkring århundredeskiftet (1900). Bylivet var ikke bare usundt for legemet, men også for sjælen, der led under»overcivilisering«(1999: 124). Det var navnlig strandene, der blev erobret som steder, hvor mennesket kunne komme i kontakt med både frisk luft, saltvand og det naturlige (barnet) i sig selv. Der var nærmest tale om en kultisk dyrkelse af havet som landskab, der fra slutningen af 1800-tallet forvandlede sig fra et barsk, utilgængeligt og i byboens øjne ikke særligt smukt landskab til et»harmonisk, fredfyldt og åbent«landskab, der med sine enkle linjer og klare farver kunne fylde sindet med fred og ro (1999: 115). (Löfgren understreger, at de lokale fiskere og bønder ikke så sådant på det, men bibeholdt deres syn på det som en farlig arbejdsplads). Det var som sagt borgerskabet, der først drog mod strandene og lagde stilen for det enkle liv i sommerferien. Til at begynde med holdt man dog fast i de sociale omgangsformer, eksempelvis med pensionatkulturen. Efterhånden som de mere radikale dele af borgerskabet dukker op i skærgården (herhjemme i klitterne) bliver omgangsformerne mere frie; der tilføjes mere leg og kroppens frie udfoldelse 12

15 Kulturelle rum for det enkle liv kommer i fokus. Dertil føjer sig sommerhusæstetikken, hvor enkelhed, dog gerne tilføjet selvbyggerens personlige stil (hvis enkel), var konventionen. Naturgrunden, havudsigten, stranden i gåafstand er fortsat idealet for det rigtige sted om sommeren. Det helt centrale er, og dette er også Löfgrens pointe, at der med disse steder skabes rum, hvori alt, hvad der lugter af civilisation, byliv, stresset arbejdsliv og stive omgangsformer, er bandlyst. Dette er familiens hellige rum. Her er tiden anderledes, den føles anderledes, den flyder og byder på masser af flow. Man glemmer tiden. Måltiderne tages der let på. Ingenting gøres til bestemt tid. Ingen går med ur Og med sig hjem til vinteren og hverdagen har man sommerferien som et indvendigt rum, fyldt med fælles minder. Som tilbagevendende begivenhed i familiens liv fungerer sommerferien som en inversion af deres travle hverdag i civilisationen (moderniteten), og samtidig tjener det til bekræftelse af familiens stabilitet og kontinuitet. Som sådan på én gang som tilbagevendende inversion af den normale orden (en travl hverdag i et moderne samfund) og som familiens bekræftelse af sig selv som familie får sommerferien ritualets karakter. Reiner Jaakson, der har lavet en lignende analyse af canadiske sommerhus- og hyttefolk, foreslår, at vi forstår det som et intensiveringsritual (Jaakson 1986). 1 Familien Camping er ude i samme ærinde, samme ritual, når den tager afsted på sommerferie den har blot en lidt anden stil. Familien Camping dukker op lidt senere, dvs. i løbet af 1930 erne. Den spiller på flere og andre betydninger af enkelheden. Med sig har den nemlig også modernismens funktionalistiske enkelhed: det praktiske udstyr i form af sammenklappelige stole og borde, villateltet og sidenhen campingvognen kombineret med letvægtsteltet til ungdommen. Alt sammen signalerer det moderne rationalitet og mobilitet. De mobile turisters,»massens«, ankomst til strandene giver naturligvis anledning til krig! Kulturkrig, krig om kulturelle værdier og i dette tilfælde en strid om, hvordan det enkle sommerliv bør praktiseres.»de vilde horders«vej til sommerlandet hænger sammen med, at også de har fået lov til ferie, men forstår de mon også at holde den på rigtig vis? Det bekymrede borgerskabet, og det ærgrede dem, at de gode havudsigter og deres hellige sommerlandskaber var kommet i fare. Der er her tale om et interessant stykke social- og kulturhistorie, hvor fritidens rum bliver scenen for kulturelle konflikter mellem de sociale klasser. 2 13

16 Linda Jonsen På campingpladserne, der efterhånden standardiseres efter fælles retningslinjer udstukket af foreninger og råd, 3 finder vi således et alternativt bud på enkelt sommerliv. Campister er glade for naturen og frie omgivelser, men er ikke typisk naturromantikere: de behøver ikke ha den naturen, stranden, solnedgangen for sig selv. At familien Camping skaber sine rituelle rammer for det enkle liv ved hjælp af modernitetens ypperste symboler automobilen og det mobile hjem (hvad er bedre end et mobilt hjem, hvis man vil have succes i moderniteten?), dåsemaden, grillmaden, alskens bekvemmeligheder og nemme løsninger gør det i familien Sommerhus øjne til en perverteret og misforstået udgave af det enkle liv. Det er for så vidt slet ikke i overensstemmelse med det enkle liv det er bare nemt, let og behageligt. Og i øvrigt indbegrebet af småborgerlig modernisme: Hele ideen med at indrette sig et mobilt hjem med røvballegardiner, kaffemaskine og TVapparat som man så ovenikøbet stædigt placerer samme sted år ud og år ind! Hvad er de rent faktisk ude på? Jeg mener, som sagt, de er ude på, ligesom sommerhusfolket, at skabe et rum, en rituel ramme, hvori traditionelle værdier såsom familie, hjem, fællesskab og sted kan dyrkes under afslappede forhold. Det enkle blandt campister angår i højere grad»det sociale«. På campingpladsen er det ikke bare familien, men netop familier, der bringes sammen. Campingpladsen som lokalitet appellerer til familier, netop fordi dens mulighedsrum ikke begrænser sig til kernefamilien. Det handler om enkelhed i omgangsformerne, om at sætte pris på den uformelle samtale, ungernes leg På de fleste campingpladser er der legepladser og andre børnevenlige faciliteter, men det, der tæller allermest, er trygheden ved bare at kunne lade ens børn løbe afsted fra morgenstunden og vide, at i løbet af dagen vil de dels kunne være sammen med andre børn, og dels vil der være andre voksne, der holder øje med dem. 4 Kontrasten til hverdagen, livet om vinteren, i byen, er også her central. Som en pensionist og fastligger udtrykte det:»derinde (i lejligheden i København) kender vi jo knap nok vores naboer. De kan flytte og ligefrem dø, uden at du lægger mærke til det. Her ser vi jo straks, hvis der er en ny... og hvis vedkommende har brug for en hjælpende hånd, ik?» (Jonsen 1997:82). Forskellene mellem disse to feriekulturers opfattelse af sommerens enkle former er kilde til stadige konflikter. De lever side om side og skal deles om samme territorier næsten som to forskellige etniske grupper med hver deres værdisæt. Som sådan i al deres foragt for 14

17 Kulturelle rum for det enkle liv hinanden er de indirekte også i færd med konstant at bestyrke hinanden. Lighederne mellem familien Sommerhus og familien Camping er i vores sammenhæng dog mere interessante. Begge er i færd med at udføre et ritual, der på en gang inverterer deres normale liv (den stressede hverdag om vinteren i byen) og bekræfter dem som (normal) familie. Som sådan ender de også med at bestyrke den bestående orden.»sommerferien varer jo ikke evigt, og hvis den gjorde, var der jo ikke noget ved den,«forklarer man trøstende sine børn og sig selv, når ritualet er ved at nå sin afslutning. At det enkle liv for både familien Sommerhus og familien Camping udspiller sig som et ritual i fritiden og kun i fritiden vil af fuldtidsudøverne af det enkle liv selvfølgelig blive betragtet som en ringe version. Det enkle liv er ikke for sjov, vil de hævde. Men dertil vil begge feriekulturer svare, at i (og med) fritidens rum bliver det nemmere at indramme og at udforske legen, flowet og selvglemselen. Det enkle liv er strategier for det moderne menneske at»klare«moderniteten med. Uanset om strategien hedder enten modernitet eller enkelt liv, eller både modernitet og enkelt liv, må vi konstatere, at det enkle liv hører med til et moderne liv. Men vi ser også, at mennesker belægger det enkle liv med forskellig betydning, alt afhængig af social baggrund og kulturelt tilhørsforhold. Vi må være klar over, at både som en livsstrategi og som en fritidsaktivitet byder det enkle liv på modstridende fortolkninger. Det enkle liv ejer ingen helt for sig selv. Noter 1. At psykologerne melder om særligt mange begyndende skilsmisseprocesser lige efter sommerferien, fortæller os blot, at ritualet ind imellem mislykkes. Det rykker ikke ved ritualets centrale betydning. 2. Udover Löfgrens farverige beskrivelse (1999) er der også et væld af danske etnologer, sociologer, socialhistorikere og kultursociologer, der har leveret bidrag til forståelse af denne interessante historiske periode. 3. I Danmark dannedes Friluftsrådet og Campingrådet 4. Dette forhold fremhævedes af næsten samtlige campister jeg talte med (i forbindelse med et feltarbejde i ) også dem uden børn. 15

18 Linda Jonsen Litteratur: Bourdieu, Pierre. La Distinction. Paris: Editions Minuit, Douglas, Mary. Thought Styles. London, Thousand Oaks, New Delhi: SAGE Publications,1996. Friedman, Jonathan. Cultural Identity & Global Process. London, Thousand Oaks, New Delhi: SAGE Publications,1994. Giddens, Anthony. Modernity and Self Identity. Stanford: Stanford University Press,1991 Jaakson, Reiner.»Second-Home Domestic Tourism,«Annals of Tourism Research 13 (1986): Jonsen, Linda. Campisten og Etnografen. En antropologisk undersøgelse af mobilitet og længslen efter steder i moderne samfund. Magisterkonferensspeciale. Institut for etnografi og socialantropologi, Aarhus Universitet, Löfgren, Orvar. On Holiday. A History of Vacationing. Berkeley and London: University of California Press,1999. Schousboe, Karen. Det enkle liv. Om praktisk livsfilosofi gennem tiden. København: Gyldendal,1998. Linda Jonsen Udsigten Brabrand 16

19 Peter Ruge Retræte Begynder et menneske, med retræten som erfaringsrum, at arbejde eksistentielt forpligtende med ørkenvandringens arketype, vil der nødvendigvis indfinde sig impulser til at forenkle livet. Processen vil skærpe bevidstheden om mulighed for fortabelse i forbrug af mad, underholdning, ting, seksualitet, oplevelser af enhver art. Tilsvarende afsættes impuls til at skille sig af med det, som er for meget. Retrætens praksis er en mulighed for at vågne til indsigt i, hvad ens liv egentlig er opfyldt af: Ånd eller materie. Lever man livet på Vejen, gør man sin vandring let. Verdens mest betydningsfulde retræte varede i fyrre år. Den blev afviklet for godt tretusinde år siden som en vandring i ørkenlandet mellem Ægypten og det nuværende Israel under ledelse af Moses. Hvor mange deltagerne var, er svært at sige. Men de har i hvert fald været så mange mænd, kvinder og børn, at de følte sig som et folk. Denne retræte får afgørende betydning for folkets historie i de kommende århundreder. Beretningen lever i erindringen som en tid, hvor Gud selv var sammen med folket, skaffede det næring og ledte det på vej i både fysisk og åndelig henseende. Men nok så vigtigt for denne retrætes betydning er, at konfrontationen mellem den guddommelige tilstedeværelse og folkets uvidenhed, modstand og forvirring var så kraftig, at der skabtes en arketype. Denne arketype levede videre i folkets åndelige virkelighed, og virkede skabende ind på dets fortsatte åndelige historie, sådan som det kommer til udtryk i Det Gamle Testamente, i Det Nye Testamente og i den kristne tradition. Måske er det dog mere korrekt at sige, at arketypen under netop denne ørkenvandring ikke skabtes, men fik en afgørende ny prægning. For retrætens arketype havde allerede på daværende tidspunkt eksisteret i mange tusinde år. Dens oprindelse fortaber sig i menne- 17

20 Peter Ruge skehedens urtid. Den er knyttet til shamanens tilbagetrækning for at konsultere indre vejledere og hjælpeånder forud for store begivenheder. Den er knyttet til overgangsriter, hvor det var nødvendigt at hente energi hos livets skabende kræfter. Den er overhovedet knyttet til livsfornyelsens urkræfter. Livets fornyelse, som kommer i stand gennem gentagelse af urfortællinger om de skabende kræfters sejr over livshæmmende og kaotiske elementer i kosmos. Således også i retrætens bibelske arketype. Arketypernes fænomen er bl.a. afdækket af C.G. Jung. De består efter alt at dømme af strukturer eller mønstre, som lever i en kollektiv bevidsthed. Nogle gør sig gældende i den samlede menneskehed, andre manifesterer sig kun inden for bestemte folkegrupper. Vi må forestille os disse mønstre bestående af billeder, ord, følelser, handlemønstre samt spor af en særlig kraftfuld personlighed. Arketyperne er en måde den kollektive bevidsthed organiserer og strukturerer sig på og fælles for disse arketyper er, at de er meget energifyldte. Denne energi kan manifestere sig i bevidstheden, hvis mennesker interfererer så åbent med arketypen, at der finder et reelt møde sted. Arketyperne er forbundet med Ånd. Faderen er f.eks. en arketype. Børns åbne sind interfererer med den, når de udtrykker forestillinger om den konkrete fars umådelige styrke, hans viden og klogskab, hans magt i familien netop forestillinger som i reglen ikke beror på konkrete erfaringer. Faderguden er et kraftfuldt aspekt heraf. Her træder det åndelige aspekt tydeligere frem, og fadergudarketypen bliver en vej til den Gud, hvis sande væsen er evig skjult. Gentagelse er en vej til interferens med arketypen. Man påkalder i bøn forestillingen om faderguden gennem gentagelse af traditionens ord og billeder og et ægte møde udløser f.eks. følelser af tryghed og fred. Andre arketyper som f.eks. retrætens bliver først og fremmest levende gennem gentagelsen af bestemte handlinger. Hvis mødet reelt finder sted, afsætter det en række karakteristiske erfaringer, knyttet til denne oprindelige og formskabende ørkenretræte: der er tale om et møde med en Gud, som vil noget med ens liv, om en konfrontation med egen modstand mod indsigt, en livsændring og erfaringen af at være forbundet med Gud, samt om en indsigt og kraft til at forny det daglige liv. Der er ikke forsket meget i gentagelsens fænomen. Naturfolkene vidste det: at livet og livsintensiteten kunne fornyes gennem gentagelse af urtidens kosmosoprettende begivenheder knyttet til verdens skabelse, til agerbruget, til jagten. 1 Vi ved det ikke, fordi forestil- 18

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Midfaste søndag Joh. 6,24-37; 2.Mos. 16,11-18; 2.Pet. 1,3-11 Salmer: 754; 31; 54-52; 321(alterg.); 448 1-3; 448 4-6; 752

Midfaste søndag Joh. 6,24-37; 2.Mos. 16,11-18; 2.Pet. 1,3-11 Salmer: 754; 31; 54-52; 321(alterg.); 448 1-3; 448 4-6; 752 Midfaste søndag Joh. 6,24-37; 2.Mos. 16,11-18; 2.Pet. 1,3-11 Salmer: 754; 31; 54-52; 321(alterg.); 448 1-3; 448 4-6; 752 Lad os bede! Herre, opvæk vores opmærksomhed på dig, så vi længes efter livets brød.

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift,

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift, 08.09.2016 September Meditation Episode 2 af 4 Velkommen til den anden episode af September serien med Plejaderne, Kryon og et stærkt felt af Ærkeengle. I første Episode havde vi syv mægtige Ærkeengle,

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere.

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. oktober 2013 Kirkedag: 21.s.e.Trin/A Tekst: Joh 4,46-53 Salmer: SK: 732 * 580 * 631 * 582 * 192,9 * 6 LL: 732 * 447 * 631 * 582 * 192,9 * 6 Der er

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 4. søndag efter Helligtrekonger 2017 Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt 20: Jeg ser dit kunstværk (Sperontes

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gammelt, begrænsende liv ikke er til at bære prædiken til 14. s. e. trin. II: Joh 5,1-15 i Strellev Kirke den 28/8 2016. Ved Jens Thue Harild Buelund. I

Læs mere

Thorsminde. Et Kristent Fællesskab. Renselse af sjælen for urenhed bøn og frasigelse. Den praktiske del. (Selvransagelse / selvudfrielse)

Thorsminde. Et Kristent Fællesskab. Renselse af sjælen for urenhed bøn og frasigelse. Den praktiske del. (Selvransagelse / selvudfrielse) Renselse af sjælen for urenhed bøn og frasigelse Den praktiske del (Selvransagelse / selvudfrielse) Processen med at finde aktive ting i vores liv / sjælen Når man skal finde de bånd og lænker, som stadig

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 Den onde djævel havde skabt et spejl, som kunne forvrænge alting, alt skønt blev grimt. De små djævle lo og var fornøjede,

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11. 25-09-2016 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2016. Læsning. Johs. 15,1-11. De ord vi har hørt i dag drypper af dåb. Når et menneske bliver døbt får det en velsignelse med sig ud i livet. Vi kalder

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v. 1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød

Læs mere