Rapport fra partnerskabsbesøg til Bangladesh november-december 2006

Transkript

1 Rapport fra partnerskabsbesøg til Bangladesh november-december 2006 Kvinder i landsby ved Thanapara. Foto: Tanja Rørdam Nielsen Tanja Rørdam Nielsen og Stine Adrian

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SITUATIONEN I BANGLADESH 3 REJSEPLAN 6 DAGBOG 7 REMOLD 16 DIPOKS ORGANISATION I INDIEN 24 NISHKRITI 25 PLEAD 28 BHUMIJA FOUNDATION 32 RAC 36 PUP 41 RULFAO 45 THANAPARA 47 PORATHO 49 DE SVENSKE SVALER 51 NETVÆRKET NET TO RIGHT 52 REFERATER 55 Referater fra REMOLD 55 Opfølgning på evaluering af partnerskab med Svalerne - 8. november 60 Referater fra møder med Dipok 66 Referater fra Nishkriti 68 Referater fra PLEAD 71 Møde med Atiar om ansøgning 20 november 79 Referater fra Bhumija 87 Opfølgning på evaluering af partnerskab med Svalerne 91 Referater fra RAC 92 Aftensnak med Anwar - 26 november 97 Personaleworkshop - 27 november Referater fra PUP 109 Møde med Shahid den 1. december 115 Referater fra Rulfao 119 Referater Thanapara 124 Referater fra Poratho 127 Referater angående Net to Right 127 Planer for netværket i GENERELLE DISKUSSIONER 132 GENERELLE ANBEFALINGER 133 2

3 Situationen i Bangladesh Alt alt for tidligt mødtes vi (Tanja og Stine) den 3. november i Kastrup lufthavn for at hoppe på det første fly blandt mange der skulle føre os hele vejen fra København til Dhaka i Bangladesh. Op til partnerskabsbesøget var vi begge lidt usikre på, hvordan vores rejse ville forløbe. Bare en uge forinden havde en af overskrifterne på Politiken været, at der var blodige uroligheder i Bangladesh pga. det kommende valg. Vi havde derfor diskuteret om det var forsvarligt at tage afsted, men var nået frem til, at så længe vi ikke deltog i demonstrationer så var det værste der kunne ske, at vi sad fast rundt om i landet pga. hartals. Det viste sig at holde meget godt stik, og taget i betragtning af at situationen eskalerede efter vi forlod landet og at det p.t. er usikkert hvornår valget vil finde sted og hvad der så vil ske, var det godt vi valgte at rejse. Vores rapport afspejler da også, at vi med lidt kreativ snilde nåede det meste af det planlagte program. Desværre blev den workshop og seminar som netværket Net to Right skulle have afholdt i begyndelsen af december, aflyst pga. hartals. Desuden blev besøget i Dipoks organisation udenfor Kolkata ikke til noget eftersom familien har haft problemer med at få opholdstilladelse og har været nødsaget til at flytte. Den politiske situation Baggrunden for de mange demonstrationer skyldes det forestående valg. Ifølge den bengalske lovgivning, så skal regeringsledelsen tages over af en neutral overgangsregering 3 måneder inden valget finder sted. BNP der er det parti der senest har været ved magten, med støtte af tre mindre partier heriblandt et islamistisk fundamentalistisk parti, mente at den nedsatte regering var neutral. Oppositionen the 14 party alliance der er ledet af det andet store parti Awami League, har derimod tidligt kritiseret manglen på demokratisk proces. Nogle eksempler på deres kritik er at valglisterne var forfalskede. Det var både tydeligt, at mange der var valgberettigede ikke stod på dem, samtidig med, at der på listerne var opført navne på flere, end der er stemmeberettigede. Samtidig var den nedsatte præsident mildest talt ikke neutral og han tog beslutninger henover hovedet på sit advisory board der ellers skal høres. Der blev derfor strejket bl.a. for at få lavet nye valglister, og for at præsidenten skulle forlade sit embede. Undervejs opstod en masse polemik mellem partierne om fortolkning af lovgivningen, og om hvorvidt valget kunne udskydes, så man kunne sikre demokratiske valg. I højesteret opstod der tilmed slagsmål, hvilket nogle af advokaterne fra PLEAD, en af vores samarbejdspartnere, var vidner til. Når vi forhørte os hos ansatte i vores partnerorganisationer var det klart at mange var bange for hvordan fremtiden ville udvikle sig, og mange føler sig som gidsler for den politiske situation, der sætter landet tilbage, og gør det svært for dem at udføre deres arbejde og leve et almindeligt liv. I perioden mens vi var i Bangladesh, blev præsidenten dog mere og mere urimelig i sin magtanvendelse. Fx blev militæret sat på gaden for at begrænse oppositionens protester. Rygter om militærkup svirrede. Efter vores hjemkomst blev valget dog endelig udskudt efter at oppositionen trak sig helt. Vi krydser blot fingre for, at de blodudgydelser, som flere har forberedt os på kan finde sted efter valget, ikke bliver til virkelighed. Nogle mener, at uanset om Awami League eller BNP kommer til magten, så vil der finde mord og undertrykkelse af gamle sted. Det kan også få betydning for vores partnerorganisationer og de mange venner og bekendte vi i Svalerne har i Bangladesh. Igennem de sidste år er NGOerne nemlig blevet splittet på partipolitik, og en organisation som Proshika (en af de store NGOer i Bangladesh) eksisterer højst sandsynlig ikke efter valget hvis det falder ud til BNP s favør. Vinder Awami League, siger nogen, at det vil blive pay back time.. der er både korruptions penge der så skal betales tilbage, og magtmidler der skal vendes mod tidligere magthavere. 3

4 Hverdagens problemer - priser og powercuts Vores partnere kunne fortælle os at priserne på både basale fødevarer som ris og kartofler, og benzin er fordoblet. Muligvis har det at gøre med nogle karteller (naturligvis ejet af politikere), som opkøber store lagre, og derved holder priserne kunstigt højt. Det var i hvert fald én konspirationsteori, vi hørte... Når leveomkostningerne på den måde stiger, betyder det at lønningerne også rykker en tak op ad, og det samme gælder omkostningerne ved vores partneres arbejde. Derfor passer priserne i budgetterne heller ikke længere, og der bliver hugget en hæl og klippet en tå for at få det til at hænge sammen. f.eks. har RAC kun købt ét sæt musikinstrumenter i år i stedet for to, og deres feltarbejdere arbejder til en symbolsk beløb. Spørgsmålet er: hvordan skal vi i Svalerne forholde os til hurtigtstigende priser? Et andet problem der var blevet større siden sidste år, er strømafbrydelser. I næsten alle områder af landet, bliver partnernes computer-aktiviteter sat i stå af hyppige strømafbrydelser pga. load sharing (dvs. at nogle områder, fra el-værkets side af, afskæres fra strøm i en periode, fordi der ikke produceres strøm nok til alle). Hos Bhumija var problemet størst - de har somme tider kun strøm én time om dagen. Mens Bogra, hvor PUP ligger, nærmest er forskånet. Her bor (ex)præsidentens søn nemlig - han har også skaffet gode nye veje til byen! Bangladesh er også andet en parti politik og oversvømmelser Heldigvis er Bangladesh meget mere end politiske kriser og oversvømmelser, som vi også så på nært hold under et feltbesøg. Selvom vi begge har rejst i Bangladesh tidligere, blev vi endnu engang slået af den varme og helt usædvanlige hjælpsomhed der præger størstedelen af befolkningen. Samtidig er Bangladesh i november grønt så langt øjet rækker, og hvis Ruby Rejser rubber sig, kunne de arrangere nogle gevaldige cykelferier i dette fantastiske land! Læser man Tanjas blog fra rejsen så fremgår det tydeligt at Bangladesh har så mange flere vidunderlige sider. Vi følte os i hvert fald begge usigeligt heldige, at vi fik mulighed for at opleve de ildsjæle som vi i Svalerne samarbejder med. Det er helt utroligt at møde fattige bønder der argumenterer for, at de kan og vil ændre verden så de opnår deres rettigheder som fattige, jordløse, kvinder, daglejre etc. I Bhumija havde kvinderne fx fået sikret bedre løn ved at tage et ur med i markerne, så bonden ikke kunne snyde dem for mere arbejde end aftalt, og så havde de strejket. I PLEAD mødes advokater, fattige, kvinder, mænd og børn under mottoet We must win! og de er klar til at revolutionere samfundet, både gennem lovgivning og i praksis, i byer og på landet. Hvis de gode kræfter holder modet oppe og de fortsætter arbejdet, er vi overbeviste om at forandringer kan finde sted! Ideer, tanker og kommende diskussioner Når man rejser tæt sammen i 6 uger og får mulighed for at opleve Bangladesh på nært hold, bliver de diskussioner som vi har haft i Ulandsudvalget og Bangladeshgruppen også meget mere nærværende. Dette partnerskabsbesøg blev relativt langt, og der var meget på programmet, fordi vi både skulle finde nye organisationer, og fortsat besøgte de partnerorganisationer som vi tidligere har givet finansiel støtte. Det er vigtigt at fortsætte samarbejdet med alle vores partnere, men i fremtiden er det nødvendigt både at tænke på hvor vigtigt det er, at have tid til at gå i dybden under vores besøg, og at vi må prioritere tid til at besøge nye organisationer. I et land som Bangladesh hvor det ikke er tydeligt på ansøgningerne om en organisation er fup eller fakta, er det muligt vi skal til at overveje hvordan vi bedst finder nye partnere. I mødet med de forskellige organisationer opstod også diskussioner omkring hvordan vi på den ene side lægger vægt på at støtte rettighedsbaserede organisationer, samtidig med at vi lægger vægt på økonomisk og organisatorisk bæredygtighed. Som Achinto i Bhumija og Monu i Remold gav udtryk for, er det ikke let for organisationerne at blive økonomisk 4

5 bæredygtige, når de arbejder med rettigheder. Det kræver at de finder nye partnere, der tager over efter os, når vi har outfaset. Spørgsmålet er, om Svalerne har et medansvar i forhold til at hjælpe dem med at finde nye indkomstkilder eller donorer. Hvordan kan vi gå ind i denne proces på en god måde? I afslutningen af denne rapport har vi skrevet en række temaer og anbefalinger, som vi håber vi får mulighed for at diskutere i fremtiden. Den læselystne kan i øvrigt fornøje sig med de mere umiddelbare historier fra rejsen, koncentrerede baggrundsinformationer og masser af billeder på Tanjas blog på God læsning Tanja og Stine 5

6 Rejseplan Dato, by, organisation Overnatning 4. november, Dhaka Nidmahal, Dhaka 5. november, Dhaka Nidmahal, Dhaka 6. november, Maijdee Privat, Monu 7. november, REMOLD Privat, Monu 8. november, REMOLD Privat, Monu 9. november, Dhaka Rejsedag Nidmahal, Dhaka 10. november, Dhaka møde med Dipok Nidmahal, Dhaka 11. november, Dhaka - rejse til Jessore Hotel RS Tower, Jessore 12. november, Jessore hartal Hotel RS Tower, Jessore 13. november, Jessore hartal Hotel RS Tower, Jessore 14. november, Jessore hartal Hotel RS Tower, Jessore 15. november, Jessore hartal Hotel RS Tower, Jessore 16. november, Jessore Hotel RS Tower, Jessore 17. november, Jessore Nishkriti Jellico, Khulna 18. november, Khulna PLEAD - Barisal Caritas guest house Barisal 19. november, Khulna PLEAD Jellico, Khulna 20. november, Khulna PLEAD/hartal Jellico, Khulna 21. november, Khulna fri/hartal Jellico, Khulna 22. November, Tala hartal/bhumija Utterons guesthouse 23. november, Tala Bhumija Utterons guesthouse 24. november, Bhumija/Rejsedag Jellico, Khulna 25. november, Rejsedag til Joypurhat Privat, Anwar 26. november, Joypurhat- RAC Privat, Anwar 27. november, Joypurhat- RAC- rejsedag -Bogra Privat, Shahid 28. november, Bogra-fri Privat, Shahid 29. november, Bogra-PUP Privat, Shahid 30. november, Bogra-PUP Privat, Shahid 1. december, Bogra PUP rejse til Thanapara Thanaparas guesthouse 2. december, Rulfao Thanaparas guesthouse 3. december, Fri/hartal Thanapara guesthouse 4. december, Fri/hartal Thanapara guesthouse 5. december, besøg i Thanapara Thanapara guesthouse 6. december, besøg i Thanapara Thanapara guesthouse 7. december, Rejse til Dhaka Viator, Dhaka 8. december, opsamling og mode med Monu Viator, Dhaka 9. december, Poratho Viator, Dhaka 10. december, Dhaka Svenske Svaler/middag med Viator, Dhaka plead 11. december, Dhaka Fri Viator, Dhaka 12. december, Dhaka møde med Selim og Atiar Viator, Dhaka 13. december, Dhaka fri Viator, Dhaka 14. december, Dhaka fri Viator, Dhaka 15. december, Dhaka fri / Tanja rejser hjem Viator, Dhaka 16. december møde med netværket Viator, Dhaka 17. december Stine afrejse 6

7 Dagbog 3. og 4. november. Dagen gik med flyrejse. Ingen af os havde sovet så meget om natten, og nogen havde bildt os ind at der blev masser af lejlighed til at sove i flyet. Problemet er bare, at man ikke sover særligt godt i et fly. Vi havde mellemlanding 3 steder, og vores rejse tog lidt over 20 timer. Spørgsmålet er om det er dét værd at købe en billigere billet? Vi ankom Dhaka ved 8-tiden, ca. en time senere end planlagt. Her fandt vi ud af, at vi kun havde fået turistvisum, i stedet for et NGO-visum. Det gav os nu ikke problemer i lufthavnen, og forhåbentlig heller ikke senere I lufthavnen blev vi hentet af Tanjas søster Afroza og bror, Swapan, der begge tidligere har arbejdet for REMOLD. Sammen med Afrozas lillebror tog de sig meget grundigt af os, og vi nød varmen, og indtrykkene af at være i Bangladesh. På hotel Nidmahal kunne de huske Stine, og spurgte efter Mette. Her fik vi os endelig et par timers velfortjent søvn, efter et par døgn næsten uden. Eftermiddagen gik med at shoppe, og ved 7-tiden kom Shumon, Afrozas bror, og hjalp os med at købe sim-kort (hvilket ikke er så ligetil), finde internetcafé m.m. På grund af ham gik det hele legende let. Bagefter tog vi hjem til Afroza og Swapan, i deres lille værelse, som forhåbentlig med tiden vokser til en lejlighed 5. november Dette var dagen hvor vi skulle veksle penge. Heldigvis havde vi arvet 4500 taka som vi havde med. Stine var overbevist om at American Express burde ligge lige over for Nidmahal, men ak nej, den var lukket. I stedet fortalte de os på hotellet, at vi ville kunne hæve travellers checks i Standard Chartered Bank der ligger i krydset mellem Mirpur Road og Road 5. Det kunne man også, men det tog en hel time og krævede stempler, paskopiering, telefonopkald mm. Moralen er, at det er lettere at veksle penge på Sonargaon. En anden mulighed er, at man i fremtiden har kontante dollars + visa kort med. I Dhaka, Khulna mm., er der nu mange ATM maskiner. Om eftermiddagen mødtes vi med Atiar og Selim fra PLEAD og lagde program, og om aftenen fandt vi vores Grameen bank center og fik byttet sim-kort. Det viste sig, at vi i første omgang havde fået et forkert et, så vi ikke kunne ringe internationalt, hvilket var vigtigt for os begge. 6. november Trods jet lag, søvnunderskud med mere, skulle vi allerede til Meijdi (REMOLD besøg) efter blot to dage i Dhaka. Vi må indrømme, at vi var noget kvæstede. Monu kom om morgenen og hilste og tog afsted igen for at klare en række ærinder. I løbet af dagen fik vi også sms et/internettet mm. På de tidligere kontaktrejsendes opfordring gik vi over på café Mango der ligger ved siden af NM og er fantastisk Her fik vi forberedt noget af vores REMOLD besøg og oplevet hvordan de unge og hippe fletter fingre over bordene. Om eftermiddagen tog vi til Meijdi. Monu insisterede på, at det guesthouse vi skulle bo på var blevet fyldt op så vi blev nødt til at sove hjemme hos dem. Vi tror lidt han er en fusker men endte med at indvilge. Ak ak vi var nok lidt konfliktsky og trætte. 7. november Den første dag i REMOLD var dejlig. Tanja mødte alle sine gamle bekendte på kontoret, og efter at have hilst tog vi med baby taxi ud i felten. Monu havde fundet en alle tiders tolk, der hedder Eva. Hun har ikke tolket meget før, men var imponerende dygtig og god i diskussionerne med kvinderne. Vi kan varmt anbefale hende til næste års besøg. Ude ved REMOLDs feltkontor blev vi mødt af CBO-lederne, kvinder der arbejder og gruppeleder. Det 7

8 blev en fin eftermiddag. Hjemme igen fik vi forberedt møder med Mita og Monu, evalueringstilbagemelding mm. 8. november På REMOLD kontoret fortalte vi om evaluering mm. og holdt møder med Monu og Mita. Det var svært helt at finde ud af hvordan de forestiller sig vores fremtidige partnerskab, og er ikke helt afklaret omkring PPPs fremtid. Monu virkede meget uengageret i evalueringen og mødet. Vi kunne ikke rigtig finde ud af hvor interesseret Monu var i vores besøg, ud over at han nød at have venner, der hang med ham derhjemme. 9. november Rejsedag til Dhaka. Vi når frem kl og er meget trætte efter en lang rejse. Vi mangler stadig at planlægge besøg med nye organisationer. Da vi får åbnet mail på internet cafeen har vores tolk pludselig også meldt fra. Godt at vi har mobiltelefoner og internet. Vi får fluks pippet hjælp til en masse mennesker som hjælper os i stor stil. 10. november Vi mødes med Selim der hjælper med at skabe kontakt til Poratho og SDO - de nye organisationer, vi håber at besøge. Vi kan ikke få fat i SDO, men med Poratho arrangeres alt inklusiv tolk til dagen efter. Vi er meget lettede. Kort efter kommer Dipok Eftersom vi skal diskutere nogle følsomme oplysninger skal vi holde møde på et af vores værelser, men det får vi ikke lov til af Nidmahals ansatte. Det bliver en ubehagelig situation, og til sidst får vi lov at opholde os i et andet værelse. Desværre kan vi ikke komme til at besøge det projekt, som hans kone har etableret i Indien. Proshika, som han arbejder for, bliver måske nødt til at afslutte deres arbejde totalt og han virker ikke så optimistisk hvad angår RAC, og så mener han, at vi skal forlade Dhaka inden den 12, hvor der vil opstå blokade af Dhaka og strejke i hele landet. Efter at have snakket med en del forskellige kontakter vælger vi at følge hans råd dvs. vi ringer til Selim, der kommer og aflyser aftalerne med Poratho. Han hjælper os også med Bolbo bus billetter (Volvo). det viser sig at være super deluxe- busser med massagestole. 11. november Vi mødes om morgenen med Shamin, Atiar Rahmans (PLEAD) junior. Han skulle have tolket for os på vores aflyste besøg. Han er en travl mand med slips manchetknapper og et hurtigtsnakkene mundtøj. Han mener bestemt, at han kan hjælpe os med at finde en tolk. I løbet af dagen bliver der sms'et konstant med ham. Vi skal igen veksle penge og da det er lørdag, viser det sig kun at være muligt i Standard Chartered Bank på Mirpur Road dér står vi igen en time. Vi når internet, nederdelshentning og pakning inden Selim kommer og hjælper os med at finde den rette busholdeplads. Der er opstået uroligheder i nærheden af den anden busstation, så vi kan ikke komme med bussen hvor vi havde forventet. Busturen går fint Bolbo busser kan godt anbefales ved lange ture der er service, banglafilm med høretelefoner (dvs. der er ro), rygmassage og aircon'en er ikke skruet for højt op. Det store minus er, at man ikke kan tage billeder ud af vinduet. Om aftenen bliver vi afhentet af en masse fra Nishkriti og indlogeret på RS Tower, 350 taka for en nat på single værelser non-ac, der samtidig er meget fancy. Med vagtmand udenfor og alting føler vi os sikre efter vores flugt fra Dhaka. 12. november Strejken er startet. Heldigvis er der mennesker i gaden. Rickshawsne kører, og alt ser fredeligt ud udenfor, hvor der blot mangler alle de motoriserede køretøjer. Vi finder en internet café med computere, som tager ½ time om at komme ind på mailen. Men efter vi hører demoer, 8

9 bevæger vi os hjem. Finder hyggeligt spisested med venlig betjening overfor. Vi anvender aftenen til at få samlet godt op på REMOLD. I løbet af dagen får vi mange smser og telefonopkald fra alle vores NGO venner. Det er dejligt, at der er så mange der tænker og passer på os. 13. november I dag vovede vi os ud på en længere gåtur, i håb om at finde en netcafe der var lidt hurtigere end den vi havde besøgt dagen forinden. Den viser sig at være lidt bedre. Vi får catchet op med en del af vores mail. Tanja får også foralvor blogget. Hun er en helt! Den 13 november er vores tolke problem også løst. Vi kan ånde lettet op. Nu er spørgsmålet bare hvad vi gør hvis tolken ikke kan komme pga. blokaden og hvordan skal vi omstrukturere alle vores besøg, hvis vi bliver nødt til at blive her længe.som vi forstår på situationen, er den ikke rigtig under forbedring.om aftenen er der igen politiske møder i Jessore, og vi kan se og høre demonstranterne vandre gennem MK Road med en del politimænd i halen. Inde på hotellet får vi forberedt Nishkriti besøg. 14. november Stadig ingen tegn på, at den politiske situation er i bedring. På vej ud mod vores gamle netcafe, går vi forbi en anden der ligger klods op af hotellet og virker ny. Da vi først er kommet på, virker det strålende. Vi skriver igen en masse. Faktisk så meget, at vi ikke når at gå på markedet, som vi ellers havde tænkt os. Vi spiser frokost på vores nye favorit sted, hvor man kan få nybagt naan. I løbet af dagen går vi i gang med PLEAD forberedelser, til råbene fra demonstranter udenfor. 15. november Vi kommer ud af fjerene tidligt og går ned til naan, grøntsager og varm te. Vi er nu blevet stamkunder og har fået en yndlingstjener der insisterer på at betjene os. Vi går igen på internet café, skriver blog mm. Her er vi også blevet så gode kunder, at de kommer med kage og vand. I dag vil vi dog på marked, og eftersom vi ved, at vores tolk ikke kommer i dag har vi god tid. Vi ser både fiske, grøntsags,- mm. marked. Får købt fodsalve og fine indkøbsnet dem der koster 16 taka i Bangladesh men 150 kr. derhjemme!!! Om aftenen ringer alle vores venner glade og fortæller, at hartalen er udsat til mandag. Dvs. at vi kan komme på besøg i Nishkriti den 17 hvis vi lejer bil, og at PLEAD besøget kan blive nogenlunde intakt. Vi får fluks snakket med Feroz, vores tolk, der lover at komme den følgende morgen. 16. november Feroz dukker op allerede kl. 11. Han virker godt nok som en flinker fyr! Hartalen er overstået så der er lidt flere mennesker i gaden. Vi kommer det sidste på internettet. Kommer på markedet og flexiloader. Telefonpenge systemet er helt fantastisk! Efter frokost får vi snakket med Feroz om Svalerne og tolkning. Så daffer han afsted med en af sine gode venner og Tanja og jeg tager på Rose Garden, byens kinesiske, der hører til kategorien dyr og dårlig! Om aftenen hænger vi lidt ud med Feroz, der fortæller at Jessore er særligt kendt for sine bordeller (hvor af en del er legaliseret), og Bangladesh største biograf. Vi ærgrer os godt og grundigt over at have misset at se alle gyderne med prostituerede og undrer os over den delvise legalisering af prostitution. 17. november Vi har lejet en bil så vi kan køre fra Jessore til Nishkriti og derfra direkte til hotellet i Khulna. Det bliver en spændende dag i Monirampur området. Organisationen, vi besøger, er meget lokal og lederen meget snakkende og entusiastisk. Området har været ramt af water locking. 9

10 Dvs. at rismarkerne er oversvømmede, og at mange har mistet huse og jord. Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe miljø-katastrofe, der har katastrofale konsekvenser for de fattige. Samtidig er der ufattelig smukt. Der hvor der tidligere var rismarker, er vandhyacinter i blomst. Vi kommer først afsted da det er mørkt, og når til Khulna efter 8, og er godt møre. 18. november Vi bliver hentet ved 5-tiden om morgenen af Arif og Aktar. I dag skal vi til Barisal. Det er en lang køretur af ikke altid lige gode veje. Der er ingen af os Feroz, Tanja og mig der rigtig har lyst til at spise morgenmad. Det er dog en smuk tur, og til sidst når vi frem til Caritas guesthouse i Barisal, hvor vi skal overnatte. Det kan bestemt anbefales. Efter morgenmad tager vi ud i felten. Og der er godt nok smukt i det sydlige Bangladesh!!!! Bilen må heldigvis stoppe et godt stykke inden vi er fremme, så vi får mulighed for at gå mellem rismarkerne. Vi møder 8 grupper, der er samlet og kan lave revolution! De har selv kørt deres grupper siden Propidan-projektet stoppede. De var godt nok seje. Om eftermiddag er der møde med cell lawyers, og der kommer Feroz på prøve. Han er heldigvis meget dygtig, men ikke alle advokaterne er flinke ved ham. 19. november Vi tager afsted mod Khulna tidligt. Der er blevet varslet strejke igen, og feltarbejderne fra Barisal skal med os til møde i Khulna. Det er dog vigtigt, at de når hjem igen samme aften for ikke at sidde fast i Dhaka. Det bliver et rigtig spændende møde med feltarbejderne Malik som var i Danmark er en af dem der deltage. Han er godt nok skarp og rejser en række problemstillinger omkring deres arbejde, der er vigtigt at diskutere. Det er fantastisk at se hvordan Atiar får dem i snak Vi er bare såååå imponerede - der er virkelig gang i PLEAD! Da vi senere tjekker mail på kontoret, finder Tanja den triste nyhed, at en af hendes specialemakkere er død. PLEAD-folkene er meget deltagende. 20. november Der er strejke, og i stedet for at lave et andet feltbesøg holder vi møde på PLEAD kontoret. Tanken er at lave en work plan men hele dagen ender i intensive diskussioner om ansøgningen, hvor Atiar uddyber den Det viser sig at han har alle ideerne og forklaringerne men der mangler struktur, og forklaringerne er ikke skrevet i ansøgningen. Tanja og jeg får dog et helt anden forståelse af deres arbejde.vi aftaler at snakke videre om en work plan, men Atiar finder ideen om, at de i organisationen laver en workshop og fælles udvikler en tre års plan så god, at han beslutter, at de skal afholde det i januar. Om aftenen er vi på Western In og spiser middag med EC. 21. november Dagen begynder med triste nyheder. I nattens løb er Aktars kone død efter et astma anfald. Aktar har været med os de sidste tre dage, og vi er alle berørt. Strejken fortsætter også. Det er læsedag, forberedelse til Bhumija-besøg. Fra vores hotel har vi fantastisk udsigt til de mange demonstrationer, der alle går lige forbi. Hvert parti laver sin demonstration. Desværre har Awami League en megafon-højtaler sat op på gaden lige udenfor vores hotel, hvorfra taler lyder dagen igennem. Så vi har god nytte af vores musikafspillere. Atiar og Arif kommer om aftenen, efter at de har været ude i landsbyen med liget af Aktars kone. Atiar har observeret at vejblokaderne ikke er så mange, og foreslår os at tage en ambulance for at komme til Bhumija You are not just coming from Jessore or Dhaka. No, you are coming from Denmark, and have limited time here. If you don t go, Bhumija won t get any visit. So this is an emergency. I emergency-situationer, kan køretøjer godt komme 10

11 frem. F.eks. kan bilen markeres med en hvid klud. Eller vi kan tage en ambulance. PLEAD har kontakt til nødhjælpsorganisationer, der ejer ambulancer. 22. november Om formiddagen tager vi ind til PLEADs kontor. En ung kvindelig advokat er sat på opgaven med at skaffe ambulance, og hun ser ud til at more sig grundigt med det. Sidst på eftermiddagen er der afrejse til Bhumija med ambulance. Tanja er patient, Stine den bekymrede moder, og Feroz sidder foran med rynker i panden og hagen støttet til brillerne. Vi har alle lagt hovederne i de rette folder, og i øvrigt også udtænkt indtil flere historier, hvis vi skulle blive stoppet. For ikke at vække for meget opsigt tager vi vores unaer omkring hovedet på bangla-manér. Tanja er ret nervøs over turen, mens Stine er helt cool. Når en af vores kontakter, endda en højesteretsadvokat, har anbefalet os at rejse på denne måde, kan tingene ikke gå helt galt. Vi kommer igennem ca. 3 blokader, og der er ingen problemer nogen steder. Efter en lang times tid når vi Tala. Om aftenen planlægger vi resten af besøget med Achitya. Han fortæller i øvrigt, at han får dødstrusler, og derfor må færdes med varsomhed. Men han havde ikke tænkt sig at stoppe arbejdet af den grund. Vi får himmelsk aftensmad, og under stjernehimlen kører vi på rickshaw-van ind til Tala og kopierer pas. Maden på guesthouset er hele vejen igennem helt fantastisk. 23. november Feltbesøg hos Bhumija. Besøgte en af Umas grupper. Havde en lang køretur på rickshaw-van derud. Vejene var til tider så dårlige, at vi måtte stå af og gå. Men det var nu meget kærkomment, både for vores ømme baller og ben, og for at få taget smukke billeder af de våde områder. Efter gruppebesøget tog vi et smut forbi Umas hjem, hvor vi spiste kager og så billeder fra Danmark. Om eftermiddagen besøgte vi en Union Komité, med nogle stærke kvinder og mænd i. Herfra gik turen på motorcykel videre til en landsby, hvor der blev spillet teater. Achinto havde skrevet stykket, som handlede om kastediskrimination. Der var måske 200 tilskuere, børn og voksne, og alle så ud til at være opslugt af stykket. Efterfølgende fortalte Bhumijafolkene, at også nogle af de folk, der har truet Achinto, var til stede. 24. november Formiddagen gik med opfølgning på de gensidige evalueringer af samarbejdet mellem Svalerne og Bhumija. Det førte til en masse kommentarer og diskussioner, og foregik på en meget rarere og engageret måde end i REMOLD. Achinto gav os også et lille foredrag om økonomisk bæredygtighed og priserne i Bangladesh, der er fordoblet den seneste regeringsperiode. Sidst på eftermiddagen snakkede vi kort om ansøgning med Achinto. Og kom på internettet, og fik overført nogle få dokumenter via en ny diskette. Bhumija har nu internetforbindelse via mobil. Vi afsluttede med besøg hos Achintos familie, og mødte hans kone og lille datter, som vi havde gaver med til. Hun var dog allerede en meget begavet pige. Vi kørte tilbage til Khulna, denne gang i bil. Blokaden var ophørt den 23. Om aftenen fejrede vi Feroz s fødselsdag, og han entertained os med øl, og en banglawhiskey, som dog ikke blev åbnet. Det blev en meget hyggelig aften med interessante snakke om at være studerende og at være ren (dvs. jomfru). 25. november Togtur til Joypurhat. Vi startede inden klokken 7, og fik set Khulnas gader helt øde. Arif kom og fulgte os til stationen, og fik sagt ordentligt farvel til sin nye perleven, Feroz. 11

12 Togturen var utrolig smuk, og vi kunne se hvordan landskabet ændrede sig jo længere vi kom nordpå. Sydpå var markerne grønne, men nordpå var det høsttid. Vi tog afsked med Feroz i Natore, og fik forberedt os på RAC-besøget. I Joypurhat blev vi modtaget af Anwar og Shahid. Efter en smuk rickshawtur, endte vi i Anwars hjem. Huset er meget fint og nybygget, og vi fik et eget rum, som vi delte. Denne aften fik vi brug for jakker. 26. november Jakkerne fik vi også brug for næste formiddag, hvor vi tog på gruppebesøg. Vi var først på besøg hos en flok bestående af to grupper. De virkede meget tilbageholdende med at fortælle noget uddybende. Efter mødet var vi tilskuere til en danseopvisning, hvor fire grupper af piger og kvinder optrådte. Om eftermiddagen besøgte vi en skole (Svalerne støtter 2 skoler i RAC), og en anden kvindegruppe denne gang i selve byen. Denne gruppe virkede langt mere moden. RAC har forresten fået ansvaret for at køre 17 offentlige non-formal-skoler. Om aftenen havde vi et meget langt møde, hvor vi diskuterede med Anwar om RACs status, og planer for det kommende år. 27. november Vi holdt en workshop med personalet omkring deres arbejde, hvilke problemer og behov der findes, og hvordan de kan arbejde videre med det i det kommende år. Samt ideer til en ny projektperiode. Der kom en masse ideer ud af det, som forhåbentlig bliver brugt i formuleringen af et kommende projektforslag. Vi fik flotte sarier i afskedsgave, og Tanja prøvede straks sin. Om aftenen kørte vi i bil videre til Bogra. Her blev vi endnu engang indlogeret i samme rum, i samme seng. Og begyndte begge at synes at nu havde vi brug for lidt privatliv. 28. november Tanjas fødselsdag. Tanja blev vækket af Stine med morgensang og en fødselsdagsgave (den banglawhiskey som ikke blev drukket, og som Stine havde købt af Feroz). Dagen skulle egentlig være en fridag, men det blev ikke til en flade-ud dag. I stedet kom vi på rundvisning på PUPs kontor, fik shoppet sjaler m.v., forberedt diskussionerne i PUP, og mødtes med Jewel, der skulle tolke for os. Det lykkedes os ikke at finde internet, fordi hovedforbindelsen til Dhaka var nede. Til gengæld besøgte vi et sted der var en blanding af forlystelsespark og museum for en rig mand. Om aftenen havde Shahid og familien arrangeret fødselsdagskage og blomster. Og Tanja fik et andet værelse at sove i. 29. november Gruppebesøg. Kørte i lille overdækket van med sæder, en times tid ud til en 25 år gammel gruppe. Vi medbragte to unge PUP-medarbejdere, Nilufa underviser og Romana står for håndarbejdsproduktionen. Inden det første møde startede, havde vi noget tid med de fleste af kvinderne, uden PUP-pigerne. Det fungerede godt. Men da først PUP-pigerne kom, forsøgte de konstant at svare på kvindernes vegne, og blandede sig meget. Vi irettesatte dem alvorligt, men venligt da vi tog derfra. Næste gruppebesøg i en noget nyere gruppe - sad de dog igen og lavede ansigter til kvinderne, på trods af adskillige forsøg på at få dem til at stoppe. Det blev til decideret skæld ud på den videre tur, og snak om hvilket indtryk deres signaleren til kvinderne gjorde på os. Jewel var i øvrigt både helt fantastisk både som tolk, og meget tålmodig mens han prøvede at få PUP-pigerne til at dæmpe sig. 30. november 12

13 Mødtes med de piger, der arbejder i selve PUPs bygning i Bogra. De sidder på taget og broderer. De var alle unge og enten ugifte eller fraskilte. Vi bad om ikke at få nogle PUPmedarbejdere med til snakken, og havde en fantastisk snak med pigerne. Først på eftermiddagen besøgte vi nogle af deres hjem. De var alle Biharier, og boede i særlige kolonier og er meget fattigt. Det var nogle meget spændende besøg. Sidst på eftermiddagen holdt vi workshop med PUPs personale, efter samme model som i RAC, bare kortere tid, og udvidet med diskussion om, hvad der gør PUPs arbejde til noget andet end bare forretning (dvs. socialt arbejde). Der kom nogle papirer ud af det, som Shahid sagde at de vil bruge i fremtidsplanlægningen. Undervejs begyndte Tanja at blive sløj. Sent på aftenen tog Shahid os med til kontoret for et netværk, som PUP er medlem af. Og endelig kom vi kort på internettet. Det blev i løbet af eftermiddagen klart for os, at den varslede blokade 3. december, betød at vi måtte fremrykke vores afrejse til Thanapara, og at netværksseminaret formodentlig ikke ville blive til noget. Vi aflyste derfor at vores tolk fra Dhaka skulle tage til Thanapara. 1. december Om formiddagen diskussion med Shahid om ansøgningen til Svalerne og om PUP i det hele taget. Om eftermiddagen afgang til Thanapara i en jeep, fra en tid hvor sikkerhedsselen ikke var opfundet. Tanja fik en forsædeplads, grundet maveproblemer, mens Stine kom på arbejde med at holde sig fast på bagsædet. I Thanapara blev vi varmt modtaget af Raihan. Og vi blev overraskede over at møde et kendt ansigt: Dipok. Han underviste på et kursus. Han havde i øvrigt gennemgået en foryngelseskur og tabt mindst 10 år, siden vi mødte ham i Dhaka. 2. december Var klar til at tage afsted kl 9.00, men måtte vente på bil. Feroz kom for at tolke. I Rajshahi samlede vi Afzal op. Videre med Afzal til Rulfaos feltkontor, en lille times tid fra Rajshahi. Her blev vi mødt af alle medarbejderne. Inden frokost stod programmet på gruppebesøg i en landsby hos først en WAC women in action comitee. Derefter dukkede en mandegruppe op samme sted. De fortalte om deres kamp for et jordområde og var meget seje! Vi tog tilbage til kontoret til frokost. Herefter fik vi en gennemgang af Rulfaos arbejde på en række plancher. Vi undrede os bagefter over hvordan det var muligt at få så godt et indblik i organisationen på så kort tid. Sidst på eftermiddagen tog vi ind til Rulfaos kontor i Rajshahi. Her har de også guesthouse og undervisningsfaciliteter. 3. december Thanapara. Vi holdt en meget velfortjent fridag. Fik læst, sovet ud, gået tur til stranden m.v. Fik også en rundvisning i Thanapara, og så de mange mennesker der laver håndarbejde. Om aftenen snakkede vi med Dipok om RAC. Han havde nogle mistanker om, at noget var galt, muligvis korruption. Han lovede os at undersøge dette inden januar, så pengene til RAC kan komme hurtigt afsted, hvis der ikke er problemer. 4. december Thanapara. Besøg hos Feroz og hans familie i Sharda. Gik en tur i det smukke område. Om aftenen kom vi kort på internettet, men computeren kunne ikke kommunikere med den diskette, vi havde fået til at fungere i Bhumija. Blokaden blev ophævet pr. den 5., fordi en uafhængig amerikansk undersøgelse havde påpeget de store fejl i vælgerlisterne, og alle partier derefter havde erklæret at der skulle gøres noget ved det. 5. december 13

14 Thanapara. Stine var sløj. Om formiddagen besøgte vi nogle af Thanaparas projekter. Først 2 non-formelle skoler. Her fik vi blomster, og så synge- og danseoptræden. Senere besøgte vi en gruppe af jordløse kvinder. De kæmpede for rette til et landområde midt i floden. Efter frokost havde vi en snak med Raihan om kontakt til danske højskoler, og om høreværn m.v. Tanja fotograferede om eftermiddagen, og Stine slappede af. Om aftenen lånte vi computeren, og Tanja fik bearbejdet en masse billeder, og lagt dem på bloggen. Senere på aftenen holdt vi fødselsdagsfest for Tanja sammen med Feroz, og fik drukket en del af Banglawhiskeyen. Den smagte dog forfærdeligt når man blandede den med sodavand. Fik også afprøvet den lokale variant af chanatur, som fik topkarakter af os. 6. december Thanapara. Brugte formiddagen på at samle op på besøgene siden REMOLD, og lave foreløbige konklusioner. Efter middag snakkede vi igen med Raihan. Dels fik vi overblik over Thanaparas arbejde. Dels snakkede vi om netværket, nuværende problemer og fremtidsplaner. Besøgte vocational training lokalet ved skolen, hvor skolelever sad og broderede eller syede på maskine. Det er dette lokale, der blev financieret af Æblevangen, gennem Svalerne. Vi fik gaver af børnene. Sent om aftenen, efter at have sagt farvel til Raihan og Ginnie, kom Tanja igen på nettet og fik lagt flere billeder på bloggen. 7. december Rejse til Dhaka. Ankom om eftermiddagen til Viator guesthouse, i Banani. Et lækkert og meget fredeligt sted. Var om eftermiddagen på Sonargaon for at bestille flybilletter. Det lykkedes dog ikke at komme i banken og få vekslet rejsechecks. Fik til gengæld øl/kage i hotellets lobby. Tog derfra på internetcafé, og mødtes med Selim og Atiar. Tog hjem til Selim for at finde ud af hvad han havde arrangeret med besøg hos Poratho og SDO. Han havde ikke fået fat på SDO endnu. Men vi ringede sammen til Poratho, og fik en aftale i hus, allerede den 9. Vores nye tolk kunne heldigvis også dén dag. Meget trætte i hovederne vendte vi tilbage til guesthouset ved 22-tiden. 8. december Dhaka. Brugte formiddagen til at slappe af. Nød at være kommet til et luksuskvarter. Og syntes også det var rart at være her pga. den politik spændte situation. Fik frokost i Banani. Mødtes med Monu ved 3-tiden, og tilbragte resten af dagen sammen med ham. Tanja snakkede med ham om sin praktik-bog, og Stine diskuterede Monus ønske om at få hende eller en anden udlænding til at lave en evaluering af Concerns projekt. 9. december Dhaka. Besøg hos Poratho, der ligger i BNP-slum opkaldt efter partiet BNP, fordi at en masse af dets kriminelle elementer holdt til i kvarteret... Efter en skuffende og (især for Poratho ) pinligt besøg, tog vi tidligt hjem. Spiste middag på Spagetti Jazz, en meget fancy italiensk restaurant, med udlændinge-priser. Tanja købte briller. 10. december Om formiddagen tog vi til Sonargaon, gik i banken. Der var færre mennesker end i den anden afdeling af Standard Chartered Bank, men procedurerne var cirka lige så omstændige. Og vi fik betalt flybilletter til Kolkata. Frokostmøde med Anna fra de Svenske Svaler, med snak om REMOLD, om hvordan man kan finde nye partnerorganisationer, og om hvad man kan gøre ved korruptionsmistanker. Senere på eftermiddagen tog vi på internetcafé. Om aftenen var der 14

15 middag med alle Dhaka-PLEAD-advokaterne hjemme hos Atiar. Det blev dog sent, da Atiar og Selim sad fast i trafikprop i et par timer på vej ud for at hente os. 11. december Fridag. Tanja skrev ansøgning om formiddagen, og besøgte Swapan og Afroza om eftermiddagen/ aftenen, og Stine besøgte Bobby hele dagen. 12. december Tanja skrev ansøgning om formiddagen mens Stine osede og opdagede en lækker café. Om eftermiddagen tog vi igen hjem til Atiar, og snakkede de sidste detaljer igennem om arbejdsplanen. På vej hjem til ham blev vi forbudt at køre igennem et militært område, fordi vi var udlændinge. Fik forresten set et ægte slumkvarter, i nærheden af Atiars hjem. Her fór vores CNG-driver nemlig godt og grundigt vild. 13. december Fridag og turistdag: var på sightseeing i gamle Dhaka, og på Lonely Planets opfordring tog vi en times sejlads på floden. Det er vist det eneste sted i Dhaka hvor man kan opleve fred og ro. Men skønt at lege turister. 14. december Fridag. Tanja besøgte venner, Stine shoppede. 15. december Tanja rejste tidligt om morgenen til Kolkata. Blev fulgt til lufthavnen af Afroza og Swapan. 16. december Om formiddagen tog Stine til Lalmatia i ECOTAs lokaler for at mødes med netværket. Det blev et overraskende kort møde der sluttede med fælles frokost. Efterfølgende inviterede Achinto mig med over og drikke the med Fatima der arbejder for Utteron. Det er hende der normalt skriver s til os. Hun ville meget gerne have, at vi samarbejdede med en af de andre organisationer i UTTERON konglomeratet. Bagefter tog vi over på Dhaka universitet hvor der var gang i Victory Day med banglabands mm. Det hele var som en stor glad folkefest. Da jeg kom tilbage til guesthouset var jeg godt mør efter en lang dag, og så var det blevet pakke tid december Stine rejste om morgenen til Kolkata hun skulle på ferie yeah. 15

16 REMOLD Kort beskrivelse af REMOLD REMOLD blev startet af Monu Gupta, hans søster Mita og en gruppe af veluddannede bengaler, og har sine aktiviteter i et afsidesliggende landområde i det sydlige Bangladesh. Målet er at styrke fattige og underpriviligerede menneskers vilkår, ved at lære dem om deres rettigheder, og hvilke goder, de bør have adgang til som samfundsborgere. Svalerne støttede REMOLDs program PPP fra , og programmet fortsatte med støtte fra Svalerne i Lund. I første fase af programmet har REMOLD organiseret kvindegrupper, som mødes ugenligt. Kvinderne undervises i rettigheder, sundhed og hygiejne, og i hvordan de selv kan tjene penge. I anden fase skulle der dannes CBOer, community based organisations, som skulle styrke gruppernes arbejde og institutionalisere deres aktiviteter. I PPP var der mikrokreditlån til kvinderne, som de kunne starte aktiviteter for, men mikrokreditprogrammet stoppede med udgangen af Program for besøget 6. november: Afrejse til Maijdee. Indkvartering hos Monus familie. 7. november: Feltbesøg mødtes i REMOLDs kontor først med en del af CBO-kvinderne, siden med working women, dvs. kvinder der arbejdede, og til slut med nogle gruppeledere. 8. november: Tilbagemelding på evaluering sammen med Monu, Mita og de to feltarbejdere fra PPP. Møde med Mita om eftermiddagen, og om aftenen langt møde med Monu. 9. november: Afrejse til Dhaka om morgenen Opgaveformulering PPP: Hvordan går det med PPP nu, hvor vi ikke længere støtter programmet økonomisk? Har REMOLD fået andre partnere til at støtte PPP? Hvordan ser PPPs fremtid ud, både ift. økonomi og aktiviteter? Hvordan er Personalesituationen i PPP? Hvordan går det med CBOen er de planlagte aktiviteter blevet gennemført? Hvordan ser REMOLDs fremtid ud? Enhed i organisationen? Hvordan går det med lederkursus Har de fundet en mulig afløser til Monu, der kan overtage når han bliver syg? Hvordan går det med REMOLDS øvrige programmer og partnere? Hvordan ser de på fremtidigt Dialogpartnerskab Forhold til netværket Oplever REMOLD problemer med landets politiske situation? Igangværende aktiviteter og nye aktiviteter siden sidst 16

17 PPP fortsætter, støttet af de svenske Svaler, frem til 31 december Inden en evt. fortsættelse af projektet, skulle der, efter krav fra SIDA, laves en evaluering, og dem der skulle lave evalueringen, har ikke fået lov til at modtage penge gennem NGO-bureauet. Situationen var derfor uafklaret mens vi var i Bangladesh. Men at dømme efter Monus brev her 18. januar 2007, har REMOLD alligevel fået tilsagn om støtte fra Lund i yderligere 2 år! Uvisheden betød ellers at Monu måtte sende opsigelsesbreve ud til feltarbejderne. I PPP går tingene tilsyneladende fint som de plejer. Kvinderne i CBOen (Community Based Organization et råd af kvinder, der repræsenterer kvindegrupperne i PPP), er fulde af kampgejst, men meget opsatte på at næste skridt er at få lavet et hus til dem selv. Vi fik en beretning om hvad der var gået galt i partnerskabet med Manusher Jonno, og det kvinderettighedsprogram, som de havde støttet. Programmet er nu lukket, og Monu synes der igen ro på internt i organisationen. Af andre organisationer er der de svenske svaler, som Monu ikke ved om bliver eller går. CONCERN støtter indtil 31 december 2007, og Monu ved heller ikke om de bliver efter dette. Inden han beslutter sig om han vil søge fortsættelse af støtten fra CONCERN, vil han gerne have lavet en midtvejsevaluering/ impact-analyse af programmet. Denne skal laves af en professionel (ikke feltarbejdere), og en person fra udlandet: Han mener at de konsulentfirmaer der er i Bangladesh laver noget overfladisk arbejde de kommer kun i 1-2 dage. Vil heller have en kvalitativ rapport, i stil med det som Anja og Tanja har lavet, men af en professionel person så det får mere legitimitet. Det virker som sikkert at BRAC og UCEP-Bangladesh (Manusher Jonnos børne-program) lukker helt med udgangen af deres finansiering (hhv. 31 december 2006 og 28 februar 2007). Monu har ikke planer om at finde nye partnere. Det virker som om at Monu håber på at der kommer et slip, hvor organisationen ikke har nogle partnere, hvor han kan få et pusterum. Vi synes ikke han tænker i de problemer der kan være i at bygge en kapacitet op, og holde på gode medarbejdere. Organisationens personale. Monu leder Mita (Monus søster) feltkoordinator for PPP-programmet Bilkis feltarbejder i PPP Bidi - feltarbejder Mahmuta feltarbejder Dola - program assistant Kanu cultural organizer En regnskabsfører + andet kontorpersonale og personale på de øvrige programmer Aktuelle problemer Det mest kritiske problem, mens vi var hos REMOLD, var uvisheden om finansiering i fremtiden. Nu, da REMOLD har fået en forlængelse af PPP (Under et andet navn), er spørgsmålet ikke nær så påtrængende. Næstmest kritisk var det, at Monu virker som om han er gået i stå. Han er træt, og det virkede ikke som om han havde mod på at fortsætte arbejdet på længere sigt. Han har ikke fundet nogen mulig afløser, og at dømme efter det personale, han selv rekrutterer, tænker han heller ikke i denne rekruttering på at finde mulige afløsere (har ansat en meget ung pige, Dola, som 17

18 program assistant, som på papiret vel må være hans næstkommanderende. Men hun virker meget umoden/ spagfærdig hun tolkede lidt for Tanja for et par år siden). Monu sender ikke ansøgninger afsted, men regner med at der er organisationer der får øjnene op for REMOLD, og støtter. Det er hans strategi for at finde partnere. Monu virkede ikke som om han synes det er vigtigt at inddrage medarbejderne, og dermed synes vi ikke at han er særligt god til at bruge de ressourcer der er i organisationen. Han virker som om man enten skal være ekspert eller fattig landsbykvinde, hvis det man har at sige skal tages alvorligt. Og det kræver for os at se en helt ny organisationsstruktur at lave dette om. Vi ser det som et problem, at personalet, feltarbejderne, som er dygtige og har en god føling med målgruppen, ikke bliver inddraget i planlægningen/ videreudviklingen af programmer. Dette er en af de diskussioner vi kan fortsætte med ham hvis han da er interesseret i det. Monu åbnede for muligheden for et 2 dages seminar med medarbejderne når 5-årsplanen var færdig. Fremtiden og strategien Mht. REMOLDs fremtid, så afventer Monu en konsulentrapport om organisationens fremtidsstrategi, og som skal blive til en 5-årsplan, som han håber på vil blive diskuteret af alle REMOLDs partnere og donorer. Han har allerede fået lavet to andre rapporter, en finansial management plan (om hvordan REMOLD økonomisk er bygget op) og en human ressource rapport (om staff management). Ideen med disse er, at en anden leder på et tidspunkt vil kunne overtage ledelsen af REMOLD. Vi bad Monu om at sende 5-årsplanen til Svalerne når den er færdig, og det vil han gøre. Vi oplevede at Monu stadig har en meget topstyret tilgang, og ikke bruger sine medarbejdere i fremtidsplanlægningen. Under evalueringen hvor Bilkis og Bidi sad sammen og diskuterede, mens Monu og Mita sad sammen, var der et tidspunkt, hvor vi lagde op til at feltarbejderne kunne reflektere mere over nogle ting, hvor Monu kommenterede, at vi skulle tage højde for at sådan noget kunne man ikke svare på hvis man ikke er uddannet (eller har kapacitet) nok. Vi opfatter det sådan, at han ikke mener at hans nuværende feltarbejdere er i stand til at tage denne type diskussioner. Under vores diskussion med Monu, lagde vi derfor op til at han ved at inddrage dem i den strategiske planlægning, også ville være med til at udvikle deres kapacitet, samtidig med at det ville styrke strategiplanlægningen. Han foreslog at når REMOLD har fået sin strategiplan, vil de lave en 2-3 dages planlægningsworkshop, hvor de ansatte også vil kunne deltage med deres ideer. PPPs fremtid REMOLD har ikke søgt andre end de svenske svaler, som partnere i PPP, og havde under vores besøg ikke fået svar fra de svenske svaler, om de ville fortsætte deres støtte efter nytår. Men Mita ville fortsætte sine feltarbejdsaktiviteter, løn eller ej. Hun ser det som sin duty, og det der giver hende glæde i livet. Monu siger, at de i et kommende program vil stoppe med lån og opsparing. Men vil fortsætte programmet under et andet navn skønt han syntes det er trist at skulle droppe navnet PPP. De vil fortsætte den rettighedsbaserede del af programmet. De regner med at det er CBOerne der skal fortsætte aktiviteterne i programmet, særligt mht. lån og opsparing. Der var ikke snak om aktiviteter i form af kurser. Mens Monu har planer om 18

19 at starte et nyt projekt, som har særligt fokus på de yngre kvinder, og han nævnte måske også børn. Vores opfattelse er, at der i organisationen ikke er en fælles forståelse af projektets fremtid. Vi gav dem alle spørgsmål om hvad der skal til ift. grupperne i fremtiden, og feltarbejderne syntes at kvinderne skulle lære om flere forskellige måder at tjene penge på, mens Monu som sagt mener at REMOLD helt skal droppe at beskæftige sig med den økonomiske del. Muligheden for et Dialogpartnerskab Monu fik ikke rigtigt sat ord på hvad han ville bruge et dialogpartnerskab til. Han vil meget gerne have besøg af Svalerne, og have moralsk støtte. Men han havde derudover ikke nogen forslag til hvad han kunne tænke sig at bruge os til. Vi foreslog, at han kunne bruge os til dialogpartnere, og til f.eks. at kigge ansøgninger igennem. Men dette havde han heller ikke nogle inputs til. Udover at han gerne vil have Svalerne til at diskutere 5-årsplanen sammen med de andre partnere. Vi fortalte ham om mulighederne for engangsstøtte, og han var meget interesseret i det, bl.a. fotokopimasking og kurser. Havde ikke tidligere vidst at der var denne form for støttemuligheder hos Svalerne. Vurderinger og observationer Monu virkede ikke så energisk som han plejer at gøre, og vi ved ikke om vi skal se det som et positivt tegn at han er mere afslappet omkring vores besøg, og ikke som ellers bruger al sin energi på det eller om vi skal se det som tegn på at han i det hele taget ikke har så meget energi, evt. er deprimeret. Vi tror også at det betyder noget for Monus energiniveau hvem de kontaktrejsende er. Hvis det f.eks. havde været guru Lis, tror vi at han havde udvist mere entusiasme. Det virkede ikke som om Monu søgte efter sparring hos os. Andre år har han opsøgt sparring, men i år var det os som tog diskussionerne op om hvilke problemer der var. Måske får han sparring andre steder fra, f.eks. fra 5-årsplan-konsulenten? Vi prøvede generelt at lægge op til at REMOLD i højere grad inddrager personalet i den strategiske planlægning om organisationens fremtid, men kom ikke så langt med det, bl.a. fordi det er uvist hvor meget personale der er tilbage når en del af REMOLDs programmer snart slutter. Vi fik heller ikke lejlighed til at fortsætte denne diskussion på Netværksseminaret, da det blev aflyst, men foreslår, at kontaktpersonerne holder denne diskussion åben. Vi er lidt skuffede over at REMOLD ikke søger andre muligheder for at skaffe penge til at fortsætte PPP. Nye donorer har hidtil ikke betydet en økonomisk sikring af det eksisterende projekt, men en udvidelse af aktiviteter. Dette er en erfaring vi skal tage med os i vores øvrige/ kommende partnerskaber, når vi diskuterer om at finde nye samarbejdspartnere. Monu vil gerne have vores hjælp til at finde en person der kan lave midtvejsevaluering af IVL (CONCERN-programmet). Han vil gerne have en udlænding, og det er måske en mulighed for en Svale, der gerne vil lave det mere eller mindre frivilligt CONCERN vil gerne betale. Vi synes dog det vil være mere oplagt at få nogle lokale til at lave det. f.eks. dem der i sin tid lavede baseline study til projektet. Også så Monu får øjnene op for at der faktisk findes nogen i Bangladesh, der kan lave det. Under vores senere møde med ham i Dhaka, virkede det som om han begyndte at tage vores forslag alvorligt. 19

20 Vi mødte Habiba (som var inviteret til Danmark af Svalerne for 3 år siden). Hun er nu blevet hvervet som livsforsikringssælger. En business der nu er blevet meget stor i Bangladesh, og efter vores vurdering handler om at lokke de hårdt sammensparede penge ud af fattige folk. Habiba er formodentlig blevet hvervet pga. sin status som en person man lytter til en status der er styrket/ kommet efter rejsen til Danmark. Vi syntes egentlig at den kredit hun har opnået ved at være i Danmark, derved er blevet misbrugt af forsikringsselskabet. PPP nu Vi var lidt forvirrede omkring hvorvidt de svenske svaler støtter de samme grupper som de danske svaler, eller om det er til andre grupper. På Mita forstod vi at de svenske svaler støttede nogle andre grupper, og på Monu forstod vi at de støttede de samme grupper, men med et lidt andet program, som handler om unge kvinder. Tanja kunne dog genkende flere af de kvinder som vi mødtes med. Personalesituationen i PPP er ikke god. Der mangler feltarbejdere, og det lader til at Mita har måttet påtage sig ekstra arbejde efter at de svenske svaler har overtaget PPP. Måske er deres program mere omfattende? Hun lagde op til at det absolut ikke var noget problem, men vi mener også det kan hænge sammen med at hun generelt ikke ville udpege nogen problemer. En af grundene er, at de havde ansat en person som havde forladt organisationen omkring starten af oktober, og da de ikke kendte til programmets fremtid, syntes de ikke de kunne ansætte en ny for den korte periode. Personalet i PPP består nu vistnok af Mita, Bilkis, Bidi og Mamutha (Hvis de to sidste ikke er forskellige navne for den samme person?). Bilkis lader til at have overtaget en del af ansvaret for det økonomiske med udbetaling af penge, som Tashlim førhen stod for. Hvordan går det med CBOen? Kvinderne i CBOen virker stærke. Men de er meget fokuserede på CBO-hus og på at få en uddannet person, som skulle tage sig af regnskaber osv., men også være bindeleddet ind til byen og til indflydelsesrige personer. Samtidig med at de også gerne selv ville have kontakt med Svalerne direkte. Vi opfordrede dem også til at skrive. Vi fik opfattelsen af at de diskussioner man har i CBOen er samme type af diskussioner som i grupperne det er bare de stærkeste kvinder der er samlet i CBOen. Dvs. diskussioner om medgift osv. Desuden lægger REMOLD op til at CBOen skal overtage det økonomiske ansvar for PPP og være en magtplatform. Det betyder at vi/de ikke ser CBOen som en enhed, der kan varetage videreudvikling af gruppearbejdet, med bl.a. kurser. Diskussion om et CBO-hus Under besøget lagde vi op til at det vil blive svært at finde finansiering til det ønskede CBOhus og ansættelse af en uddannet person, men det lød samtidig som om, Mita satte sit håb til at Svalerne vil støtte et sådant hus. I forhold til en evt. kommende ansøgning havde vi lidt delte meninger om hvad vi ville anbefale. Plusser Det vil synliggøre CBOerne. De økonomiske aktiviteter vil blive konsolideret gennem CBOerne. Spørgsmålet er, om det vil gøre en forskel hvorvidt det er en feltarbejder eller en CBO-ansat person der varetager de administrative ting. Kvinderne har Bilkis i tankerne, så det vil være samme person. Men måske betyder det noget for dem, om ansvaret for de økonomiske aktiviteter ligger hos REMOLD eller i CBOen? 20