TÆN KE PAU SE DAN RINGGAARD R

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TÆN KE PAU SE DAN RINGGAARD R"

Transkript

1 ÆN E AU E DAN RINGGAARD

2

3 LITTERATUR» Man skrev og læste bøger fra 1500 til Hvorfor ved jeg ikke.«svend Åge Madsen, Tugt og utugt i mellemtiden

4 Tænkepauser 1 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz Tænkepauser 2 NETVÆRK af Jens Mogens Olesen Tænkepauser 3 MONSTRE af Mathias Clasen Tænkepauser 4 TILLID af Gert Tinggaard Svendsen Tænkepauser 5 LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen Tænkepauser 6 FJENDSKAB af Mikkel Thorup Tænkepauser 7 FOLK af Ove Korsgaard Tænkepauser 8 DANMARK af Hans Hauge Tænkepauser 9 NATUR af Rasmus Ejrnæs Tænkepauser 10 VREDE af Thomas Nielsen Tænkepauser 11 MYRER af Hans Joachim Offenberg Tænkepauser 12 POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop Tænkepauser 13 KROPPEN af Verner Møller Tænkepauser 14 KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus Tænkepauser 15 ERINDRING af Dorthe Berntsen Tænkepauser 16 HÅB af Bertel Nygaard Tænkepauser 17 TID af Ulrik Uggerhøj Tænkepauser 18 SANDHED af Helge Kragh Tænkepauser 19 MENNESKET af Ole Høiris Tænkepauser 20 MAGI af Jesper Sørensen Tænkepauser 21 LOVEN af Gorm Toftegaard Nielsen Tænkepauser 22 TERROR af Carsten Bagge Laustsen Tænkepauser 23 LITTERATUR af Dan Ringgaard Se mere på Her finder du også månedens Tænkepause som gratis lydbog og e-bog T K P S R

5 ÆN E AU E DAN RINGGAARD

6 LITTERATUR Tænkepauser 23 Dan Ringgaard 2014 Tilrettelægning og omslag: Camilla Jørgensen, Trefold e-bogsproduktion: Narayana Press ISBN Weblinks var aktive, da bogen blev trykt. De kan nu være inaktive. Tænkepauser viden til hverdagen af topforskere fra AARHUS AU UNIVERSITET

7 TO SCENER MED BØGER 6 BOGEN, SKRIFTEN OG LÆSNINGEN 11 HVAD LITTERATUR VAR 23 HVAD LITTERATUR KAN 37 AT LÆSE VERDEN LITTERÆRT 47 ORDENE UDEN FOR BOGEN 55

8 TO SCENER MED BØGER REOLENS HISTORIE Forestil dig, kære læser, en bogreol. En, der dækker en hel væg. Havde det været for hundrede år siden, havde der sikkert ikke været andet end bøger i den, og de havde været nogenlunde ens. Brune og med læderryg, måske var de endda bag glas. Den ville se fornem ud, reolen, næsten som et skrin. I sådan et hjem ville der sikkert også have været et klaver og et maleri oven over klaveret. Det er et velstillet, dannet, borgerligt hjem. Forestil dig så den samme reol inden for de seneste halvtreds år. Hvordan bøgerne har fået flere farver og størrelser. Der vil være kommet mange paperbacks til. Men der vil også være andre genstande på reolen: Lppladerne fyldte en del en overgang sammen med stereoanlægget. Skrivemaskinen ville være et sted i nærheden. Måske er fjernsynet også kommet derop. Så videobånd, cd er, dvd er. Efterhånden som det hele bliver mere broget, kan man forestille sig, at ting fra hverdagen også har lusket sig til en plads: en efterladt kaffekop, fotografier interimistisk opstillet foran bogryggene, nogle spil, blade, et par legetøjsbiler. Bøgerne er ikke længere alene, og de befinder sig ikke længere i ophøjet isolation. 6

9 Forestil dig så, at det alt sammen er væk, og der kun er den nøgne væg tilbage. På den kan man til gengæld projicere alle de tekster, film, sange, billeder, tv-udsendelser og meget andet, som man begærer, og man kan ændre på dem, skrive en tekst, skyde en fjende, chatte, sortere billeder, købe sko. Tingene er borte, reolen er borte, men ufattelige mængder af mere eller mindre interaktive informationer, ydelser og oplevelser er tilgængelige. Ingenting og alting. Ord, billede og lyd i forskellige formater og blandinger, og alle er de variationer over et nul og et ettal. Hvis du kan forestille dig disse to reoler og denne væg, så har du et meget godt billede af, hvad litteraturen var, og hvad den er. Omvæltningen er enorm. Ikke alene fylder bogen og med den litteraturen ikke nær det samme i mediebilledet et ord, der med reolerne på nethinden kan tages helt bogstaveligt litteraturen er også blandet med andre udtryksformer og dagligdags gøremål i et omfang, man ville have haft svært ved at forestille sig for hundrede år siden. Den helt rene væg ligger sikkert et godt stykke ude i fremtiden, hvis den overhovedet bliver til noget, og mon ikke der stadig vil stå en stak bøger henne i hjørnet med en ipad på toppen. Alligevel er der tale om afslutningen på en æra, den, man har kaldt den gutenbergske epoke efter den tyske guldsmed Johann Gutenberg, der i 1450 opfandt trykpressen. Dermed indledte han bogens og skriftens og dermed også litteraturens epoke i Europa og, med kolonialiseringen og globaliseringen, efterhån- 7

10 den også de fleste andre steder. Det er den epoke, som først analoge medier som filmen og grammofonen og siden de digitale medier har gjort en ende på. Hvilke konsekvenser har det for, hvad vi forstår ved litteratur? Kan vi overhovedet bruge det ord om det, vi har at gøre med i dag og i morgen? Mit svar, denne bogs svar, er et fuldtonet ja og nej. Ja, fordi litteratur i betydningen sprogkunst er kommet for at blive. Det siger sig selv. Nej, fordi litteratur i en mere præcis kulturel og historisk forstand, litteraturen, som vi har kendt den de sidste 250 år, litteraturen, som den efter Gutenbergs opfindelse langsomt etablerede sig i Europa igennem digte, romaner, dramaer, noveller, essays, breve, rejsebøger og selvbiografier den litteratur har overlevet sig selv. Denne bog handler om, hvad det så egentlig vil sige, og om det nu også kan passe. Man kan sige, at den forsøger at begribe litteraturen et sted imellem de to reoler og den blanke væg. ENSOMHEDENS GAVE Hvorfor overhovedet tage en bog ned fra reolen og begynde at læse? Spørgsmålet er ikke så dumt, som det lyder. Mine døtre, som er voksne nu, gør det kun sjældent. Hvis der ligger en ipad på morgenbordet ved siden af papiravisen, vælger de netudgaven, og den yngste har aldrig set indersiden af en af de ordbøger, som hendes mor og jeg har så stor veneration for, om ikke for andet så fordi deres lasede ydre vidner om hundredevis af timers slid. Det giver måske mening med aviser og ord- 8

11 bøger, men hvad med alle de andre bøger, som huset er velforsynet med? Hvad er det, de bøger kan? Dybest set? I en af dem, amerikaneren Paul Austers roman Opfindelsen af ensomhed, stødte jeg på dette bud: Da A s søn fyldte tre år, var hans smag for litteratur begyndt at udvide sig fra enkle, gennemillustrerede småbørnsbøger til mere raffinerede børnebøger. Illustrationen var stadig en kilde til stor glæde, men var ikke længere afgørende. Historien i sig selv var begyndt at fange hans opmærksomhed, og når A nåede frem til en side helt uden billede, bevægede det ham at se den lille dreng stirre opmærksomt frem for sig, på intet, på luftens tomhed, på den blanke væg, mens han forestillede sig det som ordene fortalte ham. Det er sjovt at lade som om man ikke kan se, sagde han engang til sin far mens de gik hen ad gaden. En anden gang gik drengen ud på badeværelset, lukkede døren og kom ikke ud. A spurgte gennem den lukkede dør: Hvad laver du dér ude? Jeg tænker, sagde drengen. Jeg skal være alene for at tænke. Passagen handler om sønnens indvielse til litteraturen, om at overgive sig til ordene, som de kommer ud af den blå luft under farens højtlæsning, om at lytte opmærksomt til dem og se det, de fortæller, for sig. Litteraturens mirakel er, at dens ord kan skabe verdner ud af intet, ud af luftens tomhed, den blanke væg eller den hvide side. En af de lige så mirakuløse konsekvenser af det er, at 9

12 ordene overlader læseren eller lytteren til sig selv. Når den treårige lukker sig inde på badeværelset, er det for koncentreret at udforske de mulige verdner, som opstår i hans fantasi. Når han funderer over, at man jo bare kan lade, som om man ingenting ser, er det, fordi han har opdaget glæden ved at fortabe sig i en usynlig verden og i sit eget indre liv, et indre, som opstår, det øjeblik sådan noget som litteratur med et trylleslag ophæver verden omkring ham til fordel for det, han kan tænke og forestille sig. Derfor handler passagen ikke bare om indvielsen til litteraturen, men også om opdagelsen af ens eget indre. Den handler om at blive sig selv. Og dermed også, uundgåeligt, om opfindelsen af ensomhed. Litteraturen har en stor aktie i opfindelsen af ensomhed. Her kunne man indvende, at det at få læst højt af sin far er alt andet end ensomt. Men det særlige ved passagen her er, at læsningen midt i det intime fællesskab trækker drengen væk fra verden og faren og ind i sig selv. Hvis højtlæsning er en social aktivitet, så opdager A s treårige dreng, at læsning også, og ovenikøbet samtidigt, kan være en helt privat sag. Det er den opdagelse, der katapulterer ham ind i sig selv. Hvis han havde kunnet læse, havde han måske trukket sig tilbage med en bog. Nu må han en tid endnu tage til takke med at digte videre på den verden, ordene har åbenbaret for ham, i sine tanker ude på badeværelset. 10

13 BOGEN, SKRIFTEN OG LÆSNINGEN ENS EGET RUM Højtlæsning hører efterhånden til sjældenhederne. Det er noget, vi gør for vores børn og i sjældne anfald af forelskelse. Men sådan har det ikke altid været. I sine Bekendelser fra omkring 400 e.v.t., forløberen for den moderne selvbiografi, beretter Augustin med stor undren, om dengang han i Milano så den lærde biskop Ambrosius læse indenad. Augustin levede i det vestromerske kejserrige. Han var født i vore dages Algeriet, uddannet retoriker, og han endte som biskop. Når han læste, skriver Augustin om Ambrosius, løb hans blik ned over siden, og hans hjerte uddrog meningen, men hans stemme var tavs, og hans tunge ubevægelig. Augustin forsøger sig med flere forklaringer på denne mærkværdighed. Er det, fordi Ambrosius ikke orker at udlægge de svære passager for sine studenter? Er det for at kunne nå at læse mere? Eller er det for at spare på stemmen? Underligt var det i hvert fald. Der findes sporadiske eksempler på indenadslæsning langt tilbage i historien, men meget tyder på, at den først blev almindelig i det 10. århundrede. Jeg forestiller mig antikkens biblioteker og middelalderens klostre, den 11

14 larm, der må have været af folk, der læste højt og diskuterede det, de læste. Man begyndte at læse i løn, som det hed engang, man kunne i al hemmelighed overgive sig til forfatterens og sine egne tanker. At læse blev til et helt privat møde imellem to mennesker, eller i første omgang, fordi det meste af læsestoffet var religiøs litteratur, imellem et menneske og dets Gud. Det var en stille revolution. Sådan at overlade fortolkningen af skriften til hvert enkelt individ og ikke til en officiel lære, en dogmatik. Og ikke nok med det. Stillelæsningen gav mulighed for at tygge drøv på ordene, vende dem en ekstra gang, fordøje dem uforstyrret. Madmetaforerne er ikke tilfældige. De er gængse i litteraturen om at læse, fordi de peger på den inderliggørelse, som stillelæsningen førte med sig. Det, man læser, bliver en del af én via en personlig fortolkning af ordene. Læsning er en åndelig metabolisme. Det er vigtigt. Det private rum som et politisk rum, for så vidt individet kan gøre og tænke, som det passer hende, eller mest ham på det her tidspunkt. Det, at man er uden for samfundets, det vil i middelalderen ikke mindst sige kirkesamfundets, kontrol. Det sprængfarlige i sådan at overlade et rum til den enkelte. Mange hundrede år senere, i 1929, skrev den engelske forfatter Virginia Woolf om, at kvinden, hvis hun vil skrive litteratur, må have money and a room of her own. Ens eget rum kan gøre en fri ved at sikre fred for forstyrrelser og overvågning og give tid til fordybelse i sig selv og i bøgerne, både dem, der skal læses, og dem, der skal skrives. 12

15 GUTENBERGS OPFINDELSE Så længe bøgerne var få, kostbare og håndskrevne, måtte man som regel læse dem i store lokaler, mens der var andre til stede. Det næste trin imod den intime og nydelsesfulde private læsning, som er helt central for, hvad vi i dag forstår ved litteratur, var opfindelsen af trykpressen. 50 år efter Gutenberg trykte den første papirside i Mainz i 1450, var der 1700 trykkerier fordelt på 250 steder i Europa, og bestselleren havde set dagens lys. Det var en eksplosion af bøger via en revolutionerende teknologi. Der opstod en klasse af intellektuelle, som ikke alene kunne vælge og vrage imellem et i forhold til før kolossalt antal bøger, de kunne også trække sig tilbage og fortolke dem på hver deres måde, og nok så vigtigt: De skrev selv bøgerne i stedet for at skrive af, sådan som middelalderens munke og kopister havde gjort. Fordi man ønskede at nå ud til flest muligt, blev mange af bøgerne skrevet på folkesprogene. Der udvikledes en række europæiske skriftsprog, italiensk, fransk, tysk og så videre, der udfordrede latin. Alle disse bøger var naturligvis ikke litteratur i moderne forstand. Begrebet var ikke opfundet endnu. Gutenbergs første bog, og den første trykte bog på de fleste af folkesprogene, var Bibelen. Men en del af bøgerne var fortællinger og digte. Mange på eller oversat fra græsk og latin, men altså også stadig flere på folkesprogene. Idet fortællingerne og digtene blev flyttet over i bøger, blev de ofte også flyttet fra en mundtlig digtning til en skriftlig. Sprogkunsten fik altså ikke bare et nyt me- 13

16 die, bogen, den genopdagede også en teknologi, skriften. Man begynder at ane konturerne til litteratur i moderne europæisk forstand. TAVSHEDENS TALE Skrift er først og fremmest velegnet til at opbevare viden. I dialogen Faidros fra 370 f.v.t. diskuterer Platon skriften som erindringsteknologi. Han lader Sokrates forsvare det synspunkt, at skriften måske nok kan fungere som et arkiv for viden, der ellers ville gå tabt, men at vi det øjeblik, vi overlader hukommelsen til skriften, vil miste vores evne til selv at erindre. Og det vil få omkostninger for vores evne til at tænke og forstå os selv. Platon tænkte i dialoger. Skriftlige dialoger er blot et skin af de mundtlige og derfor et skridt i den forkerte retning, mente han. Skønt han altså selv skrev dem. Modsat kan man hævde, at skriften giver mulighed for at tænke sig om, finde det rette ord og opbygge mere nuancerede og præcise argumenter, men også fortællinger og sproglige kunstværker. Graden af kompleksitet vokser med skriften og gør det muligt at tænke og komponere i længere og mere varierede og lagdelte strukturer. Man kan gå tilbage i teksten for at rette i den eller for at tjekke en ting, man har glemt. Skriften er en teknologi, der også frigør, kan man indvende imod Platon. Den franske filosof Jacques Derrida, der har argumenteret for, at skriften ikke bare er en andenhåndsudgave af det talte sprog, har gjort opmærksom på, at det billede, Platon bruger om skriftens virkning, det græske 14

17 farmakon, betyder både gift og hjælpemiddel. Ifølge Derrida havde Platon ikke helt held med at undertrykke denne tvetydighed. Skriften gør sproget tavst, og den lader forfatteren forsvinde. Mange af dem, vi taler med i bøger, er ligefrem døde. Med Platon i baghovedet og målt med, hvordan vi almindeligvis taler sammen, er skrift en sært kunstig måde at kommunikere på, underligt fritsvævende. Litteraturen skulle komme til at udnytte denne egenskab ved skriften til det yderste, især i det 19. og 20. århundrede. Men mere om det senere. Skriften forstærker det, vi allerede har set hos læseren, der også blev tavs og trak sig bort fra det sociale. Nu begynder vi at nærme os det rum, som den moderne europæiske litteratur opstod i: det intime rum, hvor mennesket kan se indad, tænke og føle sig til verden med en intensitet, som skabes af, at alt andet end mødet med bogstaverne er lukket ude, og der opstår denne nærmest telepatiske forbindelse imellem to mennesker, der aldrig har set hinanden, i et rum, hvor alle krav om handling er lykkeligt suspenderet. Litteratur blev en fortrolig henvendelse, og læseren forfatterens medsammensvorne. Hykleriske læser, mit billede, min bror, skrev den franske digter Charles Baudelaire i AT SE TING UD AF INGENTING A s søn stirrede frem for sig, på intet, på luftens tomhed, på den blanke væg. Han er en sen efterkommer af de tidlige 1800-tals læsere, som den tyske medieforsker Frie- 15

18 drich Kittler ser som kulminationen på litteraturens æra. Kittler betragter litteraturen, skriften og bogen i lyset af de nye medier. Ikke så meget digitaliseringen, som da Kittler skrev sin bog i 1986 endnu var i sin vorden, men i højere grad opfindelsen af fonografen eller grammofonen, filmen og skrivemaskinen i anden halvdel af det 19. århundrede. Grammofonen og filmen, men også fotografiet og senere radioen og fjernsynet, realiserede nogle af de ting, som de læsere, der levede inden disse opfindelser, selv måtte forestille sig. For dem opstod verden fra den hvide bogside og dens bogstaver. Med de nye opfindelser blev det muligt at reproducere lyde og billeder på en måde, så det ikke længere var nødvendigt at forestille sig dem. Med de mekaniske opfindelser, Kittler nævner, er vi på vej fra den første til den anden af de bogreoler, jeg indledte med at beskrive. Kittler mener, at litteraturen fik taget sin uskyld af disse opfindelser. Fra da af var man klar over, at det at læse var en måde at realisere en verden på i fantasien, som også kunne realiseres anderledes, hvis man hellere ville det. Litteraturen blev med andre ord bevidst om sig selv som mediebåret. Skrivemaskinen forstærkede denne bevidsthed ved så tydeligt at være en maskine, der producerede bogstaver. Dette larmende monstrum, der stod imellem den skrivende og papiret, demonstrerede rigtigheden i, hvad den franske digter Stéphane Mallarmé skal have sagt til maleren Edgar Degas: at vers laver man med ord, ikke med ideer. Den 16

19 mindede også om, at litteratur skrives af en krop på en maskine. Anden halvdel af 1700-tallet betød endnu et afgørende ryk fremad for litteraturen. Antallet af læsere og antallet af bøger eksploderede endnu en gang, og man gik fra at læse intensivt i relativt få bøger til at læse ekstensivt i mange. Det er i begyndelsen af denne periode, at man begynder at se af bildninger af læsende, kvinder ikke mindst, bøjet over en bog, fortabt i deres egen indre verden. Så det med ekstensivt og intensivt betyder ikke, at man ikke levede sig ind i det, man læste. I litteraturen fra perioden er det at læse romaner og digte tværtimod ofte ledsaget af stærke følelser. Om Johann Wolfgang von Goethes brevroman Den unge Werthers lidelser fra 1774 skriver Kittler, at litteraturens nye opskrift var umærkeligt at forvandle en sjæls stemme eller håndskrift til Gutenbergiana. Sjælen, stemmen og den håndskrift, man opfattede som en direkte forlængelse af sjælen igennem kroppen, kanaliseres igennem trykkekunsten tilsyneladende umiddelbart og spillevende over i læserens sind. ADSPREDT LÆSNING Omkring 1800 opstod der også en anden form for intensiv læsning: hermeneutikken eller fortolkningslæren og med den den moderne litteraturvidenskab. Hvis den følsomme læser læser for at blive revet med, så læser den fortolkende læser for at forstå. Man kan se det som begyndelsen på en afgrund i litteraturen imellem den 17

20 professionelle læser og den læser, der vil underholdes. Men de to strategier siger også noget om, hvad det overhovedet er, vi gør, når vi læser. På den ene side følger vi ordene og forsøger at af kode deres betydning, på den anden forsøger vi at se det hele for os. Læsning foregår i denne pendlen imellem mening og anskuelse, ord og billede. En af dem, der ned i de allerfineste nuancer har beskrevet, hvad det vil sige at læse, er den franske forfatter Marcel Proust. I teksten Om læsning fra 1906 påstår han, at der er mere ved det at læse end følelser og kundskaber, og at læsning nok er fordybelse, men at det også involverer en vis adspredthed. Han spørger sig selv, hvad han egentlig husker af det, han har læst, og kommer frem til, at han stort set intet husker. Derimod husker han, hvor han læste. Proust er skeptisk ved tanken om, at vi bliver kloge på livet af at læse litteratur. Til gengæld er selve det at læse en balsamisk tilstand af ensom nydelse, men også og paradoksalt nok af opmærksomhed over for omverdenen. Man er sjældent så intenst til stede i verden, som når man læser. Måske er det derfor de, der ikke læser, finder os læsere anstødelige. Vi er upassende, nærmest erotisk opslugt af vores til og med nytteløse gøremål. Jeg skal nok vende tilbage til det med, hvad litteraturen kan og ikke kan. Foreløbig kan vi tage Prousts idé til efterretning: at litteraturen ikke isolerer os fra verden, men at vi tværtimod ved at fordybe os i læsningen er så meget desto mere intenst til stede. Hans anden pointe er, 18

21 at han hele tiden får ideer af at læse. En tilsyneladende ubetydelig detalje i en bog får ham til at tænke på noget, han har set eller hørt, og så kører hans hjerne ud af bogen og ad en tangent. Det at læse en bog sender ham videre ud i verden eller hen til skrivebordet eller over i en anden bog. Læsning er nok fordybelse, men det er en fordybelse, som indebærer en adspredthed, der for det første bringer ham i en intens forbindelse med omgivelserne, og for det andet fører ham ud, væk og hen til noget andet, nyt og endnu mere interessant. AFFALDSLÆSNING Ikke så mange år senere, på den anden side af Den Engelske Kanal, skrev Virginia Woolf i essayet Hvordan bør man læse en bog?, at hun med fornøjelse dyrker, hvad hun kalder rubbish-reading, affaldslæsning. Hendes bogreol har sikkert lignet den første af de reoler, jeg lagde ud med, men den er som bekendt kun ensformig på ydersiden. Åbner man først bøgerne, er de vidt forskellige, og Woolf hylder den lystfyldte og vilkårlige læsning, hvor man også læser dårlige romaner, sladdervorne biografier, og hvad man ellers falder over. Om ikke andet så sætter det den velskrevne og nyskabende roman og det hårde, stærke digt i perspektiv. Bøgernes forskellighed er verdens forskellighed, og den gode smag skal ikke styre, hvad vi hver især kaster os over. Både Proust og Woolf minder os om, at læserens seje fordybelse altid er foregået i konkurrence med andre og mere distraherede læsninger, at den altid har været påvir- 19

22 ket af store og små forstyrrelser, og at det kun er godt. Måske skal vi være forsigtige med at idyllisere og ophøje en særlig form for læsning, den, som skriften og bogtrykkerkunsten skabte betingelserne for, som den eneste og nu forliste måde at læse på. Men når det er sagt, er det værd at minde om, at både Proust og Woolf levede i en verden, hvor fotografiet, grammofonen, filmen og skrivemaskinen fandtes. De var allerede langt fra de læsere, der græd i fortvivlelse over Goethes følsomme helt eller over en anden af den tids store forfattere Jean-Jacques Rousseaus følsomme heltinder. DIGITAL LÆSNING Jeg returnerer til den tomme væg, som er en slags skærm. Den ligner jo en bogside eller den tomme luft, A s søn stirrede ud i, et intet, som kan fyldes med tegn. Så hvad er egentlig forskellen imellem den og så den verden af skrift, bøger og læsning, som jeg har opholdt mig ved indtil nu, den verden, der gemmer sig bag den første, brune og ensartede bogreol, og som A s søn er en sen efterkommer af? En væsentlig forskel består i, at de tegn, der kommer op på væggen, ikke kun er ord, men også billeder og lyd. Jeg skrev før, at læsning altid har været en pendlen imellem ord og billeder. Den har bestået i at se noget for sig, høre ordene for sit indre øre og forstå deres betydninger. Intet medie er et rent medie. Men som Kittler fremhævede, gør det en stor forskel, at de nu kan ses og høres. Han taler ligefrem om, at vi er omgivet af spøgelser, 20

23 påfund fra den menneskelige fantasi, som vandrer rundt imellem os på film, fotografier og grammofonplader, som om de var virkelige. De tegn, vi skal læse på væggen, er altså ikke bare bogstaver. Den særlige magi, som bestod i at skabe det hele ud af intet andet end en række af skrifttegn, er brudt, og med den den helt særlige og intime forbindelse imellem den forfatter, som blev så meget desto mere nærværende, da han forsvandt bag bogstaverne, og så læseren. De to vil få svært ved at holde forbindelsen ved lige på den væg. Der er for mange andre slags tegn og for mange mennesker inde over, og der er for mange andre tekster og alt muligt andet, som blot er et klik væk. Det er en anden væsentlig forskel ved siden af den med, at ordene har fået billeder og lyd: at læseren er kastet tilbage i det sociale rum, som Augustins, Goethes og Prousts læsere trak sig tilbage fra. DEN NYE LÆSER Noget af det særlige ved læsning er, at den kan give verden en bestemt form ved at udelukke en hel del støj. Enhver læsning bearbejder vores bevidsthed, ændrer den en lille smule ved at ændre den indstilling, vi ser verden igennem. At læse er ikke bare at af kode tegn, det er også selv at blive omkodet. Denne omkodning får en anden karakter det øjeblik, den ikke reduceres så drastisk som i skriften, hvor hele verden ses igennem små tredive bogstaver. Det er denne fundamentale mentale ændring, som den tomme væg introducerer i forlængelse af den 21

24 allerede pænt rodede reol nummer to. Det betyder for det første, at verden fremtræder mere usorteret og i mindre bidder, og for det andet, at betydningen af ordet læsning ikke længere betyder af kodning af skrift, men af kodning, fletning og produktion af ord, billede og lyd. Den gode digitale læser bevæger sig frit imellem flere og stadig mere blandede tegnsystemer, frigjort fra skriftens abstrakte og lineære monopol og med en anden sensibilitet. Det sidste lyder jo ganske lovende. Men dermed også sagt at vi vil blive dårligere læsere i ordets gamle forstand, og det vil få konsekvenser for de genrer og den litteratur, som skabtes under denne læsnings epoke, den, jeg har kaldt den gutenbergske epoke. Vores evne til at læse et lyrisk digt eller en roman vil forfalde. Ikke kun fordi vi mister forbindelsen til traditionen, men endnu mere fundamentalt, fordi vi mister evnen til at læse lange, komplicerede og uforstyrrede skriftlige forløb. 22

25 HVAD LITTERATUR VAR MEDIET ER BUDSKABET Indtil nu har jeg talt om bogen og skriften og de læsevaner, som de skabte. Nogle gange har jeg brugt ordet litteratur i betydningen alt det, der står i en bog, andre gange har jeg talt om litteraturen som sprogkunst, og andre gange igen om litteratur i moderne forstand som noget, der er defineret af bogen, skriften og en særlig måde at læse på. Jeg har nærmet mig litteraturen igennem dens medialitet. Ordet medie skal forstås som den kanal, noget kommer til syne igennem. Sådan en kanal er aldrig uskyldig. Den påvirker det, der kommer ud af den, sådan som bogen påvirker, hvad vi forstår ved litteratur. Og det i et omfang så medieforskeren Marshall McLuhan mente, at mediet var budskabet. Grunden til, at jeg har taget, hvad der måske kan ligne en stor omvej til litteraturen, er, at først de analoge og siden de digitale medier har gjort litteraturen bevidst om sig selv som mediebåret. Forbindelsen imellem litteraturen, bogen og skriften er ikke længere selvfølgelig. Det kan ikke andet end få store konsekvenser for, hvad vi forstår ved litteratur. Men der er noget, der mangler i ligningen. Medie-og teknologihistorien er ikke 23

26 hele historien. Et fænomen, som litteratur udvikles ikke bare i kraft af bogen, skriften og læsningen. Litteraturen er også påvirket af og delagtig i en mere omfattende historie. Det er det moderne Europas historie. Eller bare det moderne. Det moderne er et begreb, man ofte deler i to: det tidligt moderne, som begynder i 1400-tallet med renæssancen, og moderniteten, som man ofte sætter til anden halvdel af 1700-tallet og frem. Dermed er jeg nået til den første af dette kapitels i alt fire definitioner på litteratur, den, der svarer til det, jeg indtil nu har talt om som litteratur i moderne forstand. Det er den mest snævre definition. Det er en historisk og geografisk specifik definition. Og det er, synes jeg, den mest aktuelle definition, fordi den er udledt af den mediebevidsthed, som de nye medier har skabt. Den ville have været næsten utænkelig uden reol nummer to og den digitale væg. Definition #1: Litteratur er den særlige form for sprogkunst, der opstod, da en bestemt teknologi, skriften, mødtes med et særligt medie, den masseproducerede bog, og udviklede sig under indflydelse af det moderne Europa. Det er litteraturen i dén forstand, som jeg påstår, har overlevet sig selv. Den efterlader det for mig dybt fascinerende spørgsmål om, hvad litteraturen var. STARTSKUD Opfindelsen af trykkekunsten og flytningen af digte og fortællinger fra mundtlige former til skriftlige og fra klassiske sprog til moderne skabte de genrer, som vi i dag forbinder med litteratur. Det er især romanen, det 24

27 lyriske digt, novellen, essayet og det skrevne drama. Disse genrer har forløbere, nogle flere end andre, især i den antikke litteratur, som det i det tidligt moderne gjaldt om at efterligne. De har også paralleller i andre litteraturer end den europæiske. Ikke desto mindre er de værker, som skabte disse genrer, alle skrevet i det tidligt moderne. Italieneren Francesco Petrarca skrev sine digte, ikke mindst sine sonetter, i midten af 1300-tallet. De blev med trykkekunsten en af de første bestsellere, og de blev afgørende for, hvad vi i dag forstår ved et lyrisk digt. På samme tid komponerede en anden italiener, Giovanni Boccaccio, Dekameron ved at samle en stak folkelige fortællinger. Den fik en tilsvarende indflydelse på novellens historie. Romanen, som skulle blive det modernes dominerende litterære genre, fandt sin form i spanieren Miguel de Cervantes Don Quixote, der udkom i to bind i 1605 og Da havde franskmanden Michel de Montaigne i 1588 udsendt den samlede udgave af sine Essays og skabt en helt ny genre for reflekterende, personlig og ikke-fiktiv prosa. William Shakespeare skrev og udgav sine med tiden enestående indflydelsesrige dramaer omkring Det var dog først fra og med anden halvdel af 1700-tallet, at de centrale genrer for alvor blev synlige og udbredte. I Europa vel at mærke. Den historie, jeg fortæller her, er en europæisk historie. Men de genrer og den idé om litteratur, der hører til, blev eksporteret til resten af verden, først langsomt via kolonialiseringen, 25

28 siden i det 20. århundrede i en fart med globaliseringen. Romanen er den store nyhed, og den står helt centralt. Med den flyttede litteraturen over i prosaen, hvor den før havde opholdt sig på vers. Den flytning er også vigtig for at forstå, hvad litteraturen blev til i det moderne Europa. HELE HISTORIEN Men lad mig vende tilbage til A s søn. Jeg skrev, at hans indvielse til litteraturen indebar, at han blev sig selv. Han blev et suverænt individ, et, der kunne trække sig tilbage for sig selv. Samme selvstændighed opstod med indenadslæsningen og med udbredelsen af den trykte bog. Man kunne tænke selv og for sig selv uden at blive overvåget eller dikteret, hvad man skulle mene, man kunne vælge, hvad man ville læse, og fortolke det, man læste, og nok så vigtigt: Man kunne skrive bøgerne selv i stedet for blot at kopiere dem. Litteraturen er uløseligt forbundet med renæssancens humanisme, tanken om det menneskelige som en særlig kvalitet og det enkelte menneske som en aktiv deltager i verden, tanker, der senere udvikledes i 1700-tallets forestilling om det suveræne individ og i 1800-tallets ideer om dannelse. Det, at mennesket formes imod stadig større selvindsigt. Det er det menneske, vi ser bøjet over bogen i stillelæsning. Det er det menneske, litteraturen i høj grad har været med til at forme. Nationalstaten er et andet vigtigt element i litteraturens udvikling. Den moderne litteratur begyndte som 26

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme.

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde:»rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv,

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/ Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Prædiken pinsedag. Salmer:

Prædiken pinsedag. Salmer: Prædiken pinsedag Salmer: DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 300: Kom, sandheds Ånd DDS 282: Apostlene sad i Jerusalem // DDS 287: Kraften fra det høje DDS 446: O, lad din Ånd DDS 291: Du som

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om Livet og troen er ikke for fastholdere Prædiken til 6. søndag efter påske 2013 salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden Jesus sagde; Når talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen,

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere