TÆN KE PAU SE DAN RINGGAARD R

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TÆN KE PAU SE DAN RINGGAARD R"

Transkript

1 ÆN E AU E DAN RINGGAARD

2

3 LITTERATUR» Man skrev og læste bøger fra 1500 til Hvorfor ved jeg ikke.«svend Åge Madsen, Tugt og utugt i mellemtiden

4 Tænkepauser 1 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz Tænkepauser 2 NETVÆRK af Jens Mogens Olesen Tænkepauser 3 MONSTRE af Mathias Clasen Tænkepauser 4 TILLID af Gert Tinggaard Svendsen Tænkepauser 5 LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen Tænkepauser 6 FJENDSKAB af Mikkel Thorup Tænkepauser 7 FOLK af Ove Korsgaard Tænkepauser 8 DANMARK af Hans Hauge Tænkepauser 9 NATUR af Rasmus Ejrnæs Tænkepauser 10 VREDE af Thomas Nielsen Tænkepauser 11 MYRER af Hans Joachim Offenberg Tænkepauser 12 POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop Tænkepauser 13 KROPPEN af Verner Møller Tænkepauser 14 KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus Tænkepauser 15 ERINDRING af Dorthe Berntsen Tænkepauser 16 HÅB af Bertel Nygaard Tænkepauser 17 TID af Ulrik Uggerhøj Tænkepauser 18 SANDHED af Helge Kragh Tænkepauser 19 MENNESKET af Ole Høiris Tænkepauser 20 MAGI af Jesper Sørensen Tænkepauser 21 LOVEN af Gorm Toftegaard Nielsen Tænkepauser 22 TERROR af Carsten Bagge Laustsen Tænkepauser 23 LITTERATUR af Dan Ringgaard Se mere på Her finder du også månedens Tænkepause som gratis lydbog og e-bog T K P S R

5 ÆN E AU E DAN RINGGAARD

6 LITTERATUR Tænkepauser 23 Dan Ringgaard 2014 Tilrettelægning og omslag: Camilla Jørgensen, Trefold e-bogsproduktion: Narayana Press ISBN Weblinks var aktive, da bogen blev trykt. De kan nu være inaktive. Tænkepauser viden til hverdagen af topforskere fra AARHUS AU UNIVERSITET

7 TO SCENER MED BØGER 6 BOGEN, SKRIFTEN OG LÆSNINGEN 11 HVAD LITTERATUR VAR 23 HVAD LITTERATUR KAN 37 AT LÆSE VERDEN LITTERÆRT 47 ORDENE UDEN FOR BOGEN 55

8 TO SCENER MED BØGER REOLENS HISTORIE Forestil dig, kære læser, en bogreol. En, der dækker en hel væg. Havde det været for hundrede år siden, havde der sikkert ikke været andet end bøger i den, og de havde været nogenlunde ens. Brune og med læderryg, måske var de endda bag glas. Den ville se fornem ud, reolen, næsten som et skrin. I sådan et hjem ville der sikkert også have været et klaver og et maleri oven over klaveret. Det er et velstillet, dannet, borgerligt hjem. Forestil dig så den samme reol inden for de seneste halvtreds år. Hvordan bøgerne har fået flere farver og størrelser. Der vil være kommet mange paperbacks til. Men der vil også være andre genstande på reolen: Lppladerne fyldte en del en overgang sammen med stereoanlægget. Skrivemaskinen ville være et sted i nærheden. Måske er fjernsynet også kommet derop. Så videobånd, cd er, dvd er. Efterhånden som det hele bliver mere broget, kan man forestille sig, at ting fra hverdagen også har lusket sig til en plads: en efterladt kaffekop, fotografier interimistisk opstillet foran bogryggene, nogle spil, blade, et par legetøjsbiler. Bøgerne er ikke længere alene, og de befinder sig ikke længere i ophøjet isolation. 6

9 Forestil dig så, at det alt sammen er væk, og der kun er den nøgne væg tilbage. På den kan man til gengæld projicere alle de tekster, film, sange, billeder, tv-udsendelser og meget andet, som man begærer, og man kan ændre på dem, skrive en tekst, skyde en fjende, chatte, sortere billeder, købe sko. Tingene er borte, reolen er borte, men ufattelige mængder af mere eller mindre interaktive informationer, ydelser og oplevelser er tilgængelige. Ingenting og alting. Ord, billede og lyd i forskellige formater og blandinger, og alle er de variationer over et nul og et ettal. Hvis du kan forestille dig disse to reoler og denne væg, så har du et meget godt billede af, hvad litteraturen var, og hvad den er. Omvæltningen er enorm. Ikke alene fylder bogen og med den litteraturen ikke nær det samme i mediebilledet et ord, der med reolerne på nethinden kan tages helt bogstaveligt litteraturen er også blandet med andre udtryksformer og dagligdags gøremål i et omfang, man ville have haft svært ved at forestille sig for hundrede år siden. Den helt rene væg ligger sikkert et godt stykke ude i fremtiden, hvis den overhovedet bliver til noget, og mon ikke der stadig vil stå en stak bøger henne i hjørnet med en ipad på toppen. Alligevel er der tale om afslutningen på en æra, den, man har kaldt den gutenbergske epoke efter den tyske guldsmed Johann Gutenberg, der i 1450 opfandt trykpressen. Dermed indledte han bogens og skriftens og dermed også litteraturens epoke i Europa og, med kolonialiseringen og globaliseringen, efterhån- 7

10 den også de fleste andre steder. Det er den epoke, som først analoge medier som filmen og grammofonen og siden de digitale medier har gjort en ende på. Hvilke konsekvenser har det for, hvad vi forstår ved litteratur? Kan vi overhovedet bruge det ord om det, vi har at gøre med i dag og i morgen? Mit svar, denne bogs svar, er et fuldtonet ja og nej. Ja, fordi litteratur i betydningen sprogkunst er kommet for at blive. Det siger sig selv. Nej, fordi litteratur i en mere præcis kulturel og historisk forstand, litteraturen, som vi har kendt den de sidste 250 år, litteraturen, som den efter Gutenbergs opfindelse langsomt etablerede sig i Europa igennem digte, romaner, dramaer, noveller, essays, breve, rejsebøger og selvbiografier den litteratur har overlevet sig selv. Denne bog handler om, hvad det så egentlig vil sige, og om det nu også kan passe. Man kan sige, at den forsøger at begribe litteraturen et sted imellem de to reoler og den blanke væg. ENSOMHEDENS GAVE Hvorfor overhovedet tage en bog ned fra reolen og begynde at læse? Spørgsmålet er ikke så dumt, som det lyder. Mine døtre, som er voksne nu, gør det kun sjældent. Hvis der ligger en ipad på morgenbordet ved siden af papiravisen, vælger de netudgaven, og den yngste har aldrig set indersiden af en af de ordbøger, som hendes mor og jeg har så stor veneration for, om ikke for andet så fordi deres lasede ydre vidner om hundredevis af timers slid. Det giver måske mening med aviser og ord- 8

11 bøger, men hvad med alle de andre bøger, som huset er velforsynet med? Hvad er det, de bøger kan? Dybest set? I en af dem, amerikaneren Paul Austers roman Opfindelsen af ensomhed, stødte jeg på dette bud: Da A s søn fyldte tre år, var hans smag for litteratur begyndt at udvide sig fra enkle, gennemillustrerede småbørnsbøger til mere raffinerede børnebøger. Illustrationen var stadig en kilde til stor glæde, men var ikke længere afgørende. Historien i sig selv var begyndt at fange hans opmærksomhed, og når A nåede frem til en side helt uden billede, bevægede det ham at se den lille dreng stirre opmærksomt frem for sig, på intet, på luftens tomhed, på den blanke væg, mens han forestillede sig det som ordene fortalte ham. Det er sjovt at lade som om man ikke kan se, sagde han engang til sin far mens de gik hen ad gaden. En anden gang gik drengen ud på badeværelset, lukkede døren og kom ikke ud. A spurgte gennem den lukkede dør: Hvad laver du dér ude? Jeg tænker, sagde drengen. Jeg skal være alene for at tænke. Passagen handler om sønnens indvielse til litteraturen, om at overgive sig til ordene, som de kommer ud af den blå luft under farens højtlæsning, om at lytte opmærksomt til dem og se det, de fortæller, for sig. Litteraturens mirakel er, at dens ord kan skabe verdner ud af intet, ud af luftens tomhed, den blanke væg eller den hvide side. En af de lige så mirakuløse konsekvenser af det er, at 9

12 ordene overlader læseren eller lytteren til sig selv. Når den treårige lukker sig inde på badeværelset, er det for koncentreret at udforske de mulige verdner, som opstår i hans fantasi. Når han funderer over, at man jo bare kan lade, som om man ingenting ser, er det, fordi han har opdaget glæden ved at fortabe sig i en usynlig verden og i sit eget indre liv, et indre, som opstår, det øjeblik sådan noget som litteratur med et trylleslag ophæver verden omkring ham til fordel for det, han kan tænke og forestille sig. Derfor handler passagen ikke bare om indvielsen til litteraturen, men også om opdagelsen af ens eget indre. Den handler om at blive sig selv. Og dermed også, uundgåeligt, om opfindelsen af ensomhed. Litteraturen har en stor aktie i opfindelsen af ensomhed. Her kunne man indvende, at det at få læst højt af sin far er alt andet end ensomt. Men det særlige ved passagen her er, at læsningen midt i det intime fællesskab trækker drengen væk fra verden og faren og ind i sig selv. Hvis højtlæsning er en social aktivitet, så opdager A s treårige dreng, at læsning også, og ovenikøbet samtidigt, kan være en helt privat sag. Det er den opdagelse, der katapulterer ham ind i sig selv. Hvis han havde kunnet læse, havde han måske trukket sig tilbage med en bog. Nu må han en tid endnu tage til takke med at digte videre på den verden, ordene har åbenbaret for ham, i sine tanker ude på badeværelset. 10

13 BOGEN, SKRIFTEN OG LÆSNINGEN ENS EGET RUM Højtlæsning hører efterhånden til sjældenhederne. Det er noget, vi gør for vores børn og i sjældne anfald af forelskelse. Men sådan har det ikke altid været. I sine Bekendelser fra omkring 400 e.v.t., forløberen for den moderne selvbiografi, beretter Augustin med stor undren, om dengang han i Milano så den lærde biskop Ambrosius læse indenad. Augustin levede i det vestromerske kejserrige. Han var født i vore dages Algeriet, uddannet retoriker, og han endte som biskop. Når han læste, skriver Augustin om Ambrosius, løb hans blik ned over siden, og hans hjerte uddrog meningen, men hans stemme var tavs, og hans tunge ubevægelig. Augustin forsøger sig med flere forklaringer på denne mærkværdighed. Er det, fordi Ambrosius ikke orker at udlægge de svære passager for sine studenter? Er det for at kunne nå at læse mere? Eller er det for at spare på stemmen? Underligt var det i hvert fald. Der findes sporadiske eksempler på indenadslæsning langt tilbage i historien, men meget tyder på, at den først blev almindelig i det 10. århundrede. Jeg forestiller mig antikkens biblioteker og middelalderens klostre, den 11

14 larm, der må have været af folk, der læste højt og diskuterede det, de læste. Man begyndte at læse i løn, som det hed engang, man kunne i al hemmelighed overgive sig til forfatterens og sine egne tanker. At læse blev til et helt privat møde imellem to mennesker, eller i første omgang, fordi det meste af læsestoffet var religiøs litteratur, imellem et menneske og dets Gud. Det var en stille revolution. Sådan at overlade fortolkningen af skriften til hvert enkelt individ og ikke til en officiel lære, en dogmatik. Og ikke nok med det. Stillelæsningen gav mulighed for at tygge drøv på ordene, vende dem en ekstra gang, fordøje dem uforstyrret. Madmetaforerne er ikke tilfældige. De er gængse i litteraturen om at læse, fordi de peger på den inderliggørelse, som stillelæsningen førte med sig. Det, man læser, bliver en del af én via en personlig fortolkning af ordene. Læsning er en åndelig metabolisme. Det er vigtigt. Det private rum som et politisk rum, for så vidt individet kan gøre og tænke, som det passer hende, eller mest ham på det her tidspunkt. Det, at man er uden for samfundets, det vil i middelalderen ikke mindst sige kirkesamfundets, kontrol. Det sprængfarlige i sådan at overlade et rum til den enkelte. Mange hundrede år senere, i 1929, skrev den engelske forfatter Virginia Woolf om, at kvinden, hvis hun vil skrive litteratur, må have money and a room of her own. Ens eget rum kan gøre en fri ved at sikre fred for forstyrrelser og overvågning og give tid til fordybelse i sig selv og i bøgerne, både dem, der skal læses, og dem, der skal skrives. 12

15 GUTENBERGS OPFINDELSE Så længe bøgerne var få, kostbare og håndskrevne, måtte man som regel læse dem i store lokaler, mens der var andre til stede. Det næste trin imod den intime og nydelsesfulde private læsning, som er helt central for, hvad vi i dag forstår ved litteratur, var opfindelsen af trykpressen. 50 år efter Gutenberg trykte den første papirside i Mainz i 1450, var der 1700 trykkerier fordelt på 250 steder i Europa, og bestselleren havde set dagens lys. Det var en eksplosion af bøger via en revolutionerende teknologi. Der opstod en klasse af intellektuelle, som ikke alene kunne vælge og vrage imellem et i forhold til før kolossalt antal bøger, de kunne også trække sig tilbage og fortolke dem på hver deres måde, og nok så vigtigt: De skrev selv bøgerne i stedet for at skrive af, sådan som middelalderens munke og kopister havde gjort. Fordi man ønskede at nå ud til flest muligt, blev mange af bøgerne skrevet på folkesprogene. Der udvikledes en række europæiske skriftsprog, italiensk, fransk, tysk og så videre, der udfordrede latin. Alle disse bøger var naturligvis ikke litteratur i moderne forstand. Begrebet var ikke opfundet endnu. Gutenbergs første bog, og den første trykte bog på de fleste af folkesprogene, var Bibelen. Men en del af bøgerne var fortællinger og digte. Mange på eller oversat fra græsk og latin, men altså også stadig flere på folkesprogene. Idet fortællingerne og digtene blev flyttet over i bøger, blev de ofte også flyttet fra en mundtlig digtning til en skriftlig. Sprogkunsten fik altså ikke bare et nyt me- 13

16 die, bogen, den genopdagede også en teknologi, skriften. Man begynder at ane konturerne til litteratur i moderne europæisk forstand. TAVSHEDENS TALE Skrift er først og fremmest velegnet til at opbevare viden. I dialogen Faidros fra 370 f.v.t. diskuterer Platon skriften som erindringsteknologi. Han lader Sokrates forsvare det synspunkt, at skriften måske nok kan fungere som et arkiv for viden, der ellers ville gå tabt, men at vi det øjeblik, vi overlader hukommelsen til skriften, vil miste vores evne til selv at erindre. Og det vil få omkostninger for vores evne til at tænke og forstå os selv. Platon tænkte i dialoger. Skriftlige dialoger er blot et skin af de mundtlige og derfor et skridt i den forkerte retning, mente han. Skønt han altså selv skrev dem. Modsat kan man hævde, at skriften giver mulighed for at tænke sig om, finde det rette ord og opbygge mere nuancerede og præcise argumenter, men også fortællinger og sproglige kunstværker. Graden af kompleksitet vokser med skriften og gør det muligt at tænke og komponere i længere og mere varierede og lagdelte strukturer. Man kan gå tilbage i teksten for at rette i den eller for at tjekke en ting, man har glemt. Skriften er en teknologi, der også frigør, kan man indvende imod Platon. Den franske filosof Jacques Derrida, der har argumenteret for, at skriften ikke bare er en andenhåndsudgave af det talte sprog, har gjort opmærksom på, at det billede, Platon bruger om skriftens virkning, det græske 14

17 farmakon, betyder både gift og hjælpemiddel. Ifølge Derrida havde Platon ikke helt held med at undertrykke denne tvetydighed. Skriften gør sproget tavst, og den lader forfatteren forsvinde. Mange af dem, vi taler med i bøger, er ligefrem døde. Med Platon i baghovedet og målt med, hvordan vi almindeligvis taler sammen, er skrift en sært kunstig måde at kommunikere på, underligt fritsvævende. Litteraturen skulle komme til at udnytte denne egenskab ved skriften til det yderste, især i det 19. og 20. århundrede. Men mere om det senere. Skriften forstærker det, vi allerede har set hos læseren, der også blev tavs og trak sig bort fra det sociale. Nu begynder vi at nærme os det rum, som den moderne europæiske litteratur opstod i: det intime rum, hvor mennesket kan se indad, tænke og føle sig til verden med en intensitet, som skabes af, at alt andet end mødet med bogstaverne er lukket ude, og der opstår denne nærmest telepatiske forbindelse imellem to mennesker, der aldrig har set hinanden, i et rum, hvor alle krav om handling er lykkeligt suspenderet. Litteratur blev en fortrolig henvendelse, og læseren forfatterens medsammensvorne. Hykleriske læser, mit billede, min bror, skrev den franske digter Charles Baudelaire i AT SE TING UD AF INGENTING A s søn stirrede frem for sig, på intet, på luftens tomhed, på den blanke væg. Han er en sen efterkommer af de tidlige 1800-tals læsere, som den tyske medieforsker Frie- 15

18 drich Kittler ser som kulminationen på litteraturens æra. Kittler betragter litteraturen, skriften og bogen i lyset af de nye medier. Ikke så meget digitaliseringen, som da Kittler skrev sin bog i 1986 endnu var i sin vorden, men i højere grad opfindelsen af fonografen eller grammofonen, filmen og skrivemaskinen i anden halvdel af det 19. århundrede. Grammofonen og filmen, men også fotografiet og senere radioen og fjernsynet, realiserede nogle af de ting, som de læsere, der levede inden disse opfindelser, selv måtte forestille sig. For dem opstod verden fra den hvide bogside og dens bogstaver. Med de nye opfindelser blev det muligt at reproducere lyde og billeder på en måde, så det ikke længere var nødvendigt at forestille sig dem. Med de mekaniske opfindelser, Kittler nævner, er vi på vej fra den første til den anden af de bogreoler, jeg indledte med at beskrive. Kittler mener, at litteraturen fik taget sin uskyld af disse opfindelser. Fra da af var man klar over, at det at læse var en måde at realisere en verden på i fantasien, som også kunne realiseres anderledes, hvis man hellere ville det. Litteraturen blev med andre ord bevidst om sig selv som mediebåret. Skrivemaskinen forstærkede denne bevidsthed ved så tydeligt at være en maskine, der producerede bogstaver. Dette larmende monstrum, der stod imellem den skrivende og papiret, demonstrerede rigtigheden i, hvad den franske digter Stéphane Mallarmé skal have sagt til maleren Edgar Degas: at vers laver man med ord, ikke med ideer. Den 16

19 mindede også om, at litteratur skrives af en krop på en maskine. Anden halvdel af 1700-tallet betød endnu et afgørende ryk fremad for litteraturen. Antallet af læsere og antallet af bøger eksploderede endnu en gang, og man gik fra at læse intensivt i relativt få bøger til at læse ekstensivt i mange. Det er i begyndelsen af denne periode, at man begynder at se af bildninger af læsende, kvinder ikke mindst, bøjet over en bog, fortabt i deres egen indre verden. Så det med ekstensivt og intensivt betyder ikke, at man ikke levede sig ind i det, man læste. I litteraturen fra perioden er det at læse romaner og digte tværtimod ofte ledsaget af stærke følelser. Om Johann Wolfgang von Goethes brevroman Den unge Werthers lidelser fra 1774 skriver Kittler, at litteraturens nye opskrift var umærkeligt at forvandle en sjæls stemme eller håndskrift til Gutenbergiana. Sjælen, stemmen og den håndskrift, man opfattede som en direkte forlængelse af sjælen igennem kroppen, kanaliseres igennem trykkekunsten tilsyneladende umiddelbart og spillevende over i læserens sind. ADSPREDT LÆSNING Omkring 1800 opstod der også en anden form for intensiv læsning: hermeneutikken eller fortolkningslæren og med den den moderne litteraturvidenskab. Hvis den følsomme læser læser for at blive revet med, så læser den fortolkende læser for at forstå. Man kan se det som begyndelsen på en afgrund i litteraturen imellem den 17

20 professionelle læser og den læser, der vil underholdes. Men de to strategier siger også noget om, hvad det overhovedet er, vi gør, når vi læser. På den ene side følger vi ordene og forsøger at af kode deres betydning, på den anden forsøger vi at se det hele for os. Læsning foregår i denne pendlen imellem mening og anskuelse, ord og billede. En af dem, der ned i de allerfineste nuancer har beskrevet, hvad det vil sige at læse, er den franske forfatter Marcel Proust. I teksten Om læsning fra 1906 påstår han, at der er mere ved det at læse end følelser og kundskaber, og at læsning nok er fordybelse, men at det også involverer en vis adspredthed. Han spørger sig selv, hvad han egentlig husker af det, han har læst, og kommer frem til, at han stort set intet husker. Derimod husker han, hvor han læste. Proust er skeptisk ved tanken om, at vi bliver kloge på livet af at læse litteratur. Til gengæld er selve det at læse en balsamisk tilstand af ensom nydelse, men også og paradoksalt nok af opmærksomhed over for omverdenen. Man er sjældent så intenst til stede i verden, som når man læser. Måske er det derfor de, der ikke læser, finder os læsere anstødelige. Vi er upassende, nærmest erotisk opslugt af vores til og med nytteløse gøremål. Jeg skal nok vende tilbage til det med, hvad litteraturen kan og ikke kan. Foreløbig kan vi tage Prousts idé til efterretning: at litteraturen ikke isolerer os fra verden, men at vi tværtimod ved at fordybe os i læsningen er så meget desto mere intenst til stede. Hans anden pointe er, 18

21 at han hele tiden får ideer af at læse. En tilsyneladende ubetydelig detalje i en bog får ham til at tænke på noget, han har set eller hørt, og så kører hans hjerne ud af bogen og ad en tangent. Det at læse en bog sender ham videre ud i verden eller hen til skrivebordet eller over i en anden bog. Læsning er nok fordybelse, men det er en fordybelse, som indebærer en adspredthed, der for det første bringer ham i en intens forbindelse med omgivelserne, og for det andet fører ham ud, væk og hen til noget andet, nyt og endnu mere interessant. AFFALDSLÆSNING Ikke så mange år senere, på den anden side af Den Engelske Kanal, skrev Virginia Woolf i essayet Hvordan bør man læse en bog?, at hun med fornøjelse dyrker, hvad hun kalder rubbish-reading, affaldslæsning. Hendes bogreol har sikkert lignet den første af de reoler, jeg lagde ud med, men den er som bekendt kun ensformig på ydersiden. Åbner man først bøgerne, er de vidt forskellige, og Woolf hylder den lystfyldte og vilkårlige læsning, hvor man også læser dårlige romaner, sladdervorne biografier, og hvad man ellers falder over. Om ikke andet så sætter det den velskrevne og nyskabende roman og det hårde, stærke digt i perspektiv. Bøgernes forskellighed er verdens forskellighed, og den gode smag skal ikke styre, hvad vi hver især kaster os over. Både Proust og Woolf minder os om, at læserens seje fordybelse altid er foregået i konkurrence med andre og mere distraherede læsninger, at den altid har været påvir- 19

22 ket af store og små forstyrrelser, og at det kun er godt. Måske skal vi være forsigtige med at idyllisere og ophøje en særlig form for læsning, den, som skriften og bogtrykkerkunsten skabte betingelserne for, som den eneste og nu forliste måde at læse på. Men når det er sagt, er det værd at minde om, at både Proust og Woolf levede i en verden, hvor fotografiet, grammofonen, filmen og skrivemaskinen fandtes. De var allerede langt fra de læsere, der græd i fortvivlelse over Goethes følsomme helt eller over en anden af den tids store forfattere Jean-Jacques Rousseaus følsomme heltinder. DIGITAL LÆSNING Jeg returnerer til den tomme væg, som er en slags skærm. Den ligner jo en bogside eller den tomme luft, A s søn stirrede ud i, et intet, som kan fyldes med tegn. Så hvad er egentlig forskellen imellem den og så den verden af skrift, bøger og læsning, som jeg har opholdt mig ved indtil nu, den verden, der gemmer sig bag den første, brune og ensartede bogreol, og som A s søn er en sen efterkommer af? En væsentlig forskel består i, at de tegn, der kommer op på væggen, ikke kun er ord, men også billeder og lyd. Jeg skrev før, at læsning altid har været en pendlen imellem ord og billeder. Den har bestået i at se noget for sig, høre ordene for sit indre øre og forstå deres betydninger. Intet medie er et rent medie. Men som Kittler fremhævede, gør det en stor forskel, at de nu kan ses og høres. Han taler ligefrem om, at vi er omgivet af spøgelser, 20

23 påfund fra den menneskelige fantasi, som vandrer rundt imellem os på film, fotografier og grammofonplader, som om de var virkelige. De tegn, vi skal læse på væggen, er altså ikke bare bogstaver. Den særlige magi, som bestod i at skabe det hele ud af intet andet end en række af skrifttegn, er brudt, og med den den helt særlige og intime forbindelse imellem den forfatter, som blev så meget desto mere nærværende, da han forsvandt bag bogstaverne, og så læseren. De to vil få svært ved at holde forbindelsen ved lige på den væg. Der er for mange andre slags tegn og for mange mennesker inde over, og der er for mange andre tekster og alt muligt andet, som blot er et klik væk. Det er en anden væsentlig forskel ved siden af den med, at ordene har fået billeder og lyd: at læseren er kastet tilbage i det sociale rum, som Augustins, Goethes og Prousts læsere trak sig tilbage fra. DEN NYE LÆSER Noget af det særlige ved læsning er, at den kan give verden en bestemt form ved at udelukke en hel del støj. Enhver læsning bearbejder vores bevidsthed, ændrer den en lille smule ved at ændre den indstilling, vi ser verden igennem. At læse er ikke bare at af kode tegn, det er også selv at blive omkodet. Denne omkodning får en anden karakter det øjeblik, den ikke reduceres så drastisk som i skriften, hvor hele verden ses igennem små tredive bogstaver. Det er denne fundamentale mentale ændring, som den tomme væg introducerer i forlængelse af den 21

24 allerede pænt rodede reol nummer to. Det betyder for det første, at verden fremtræder mere usorteret og i mindre bidder, og for det andet, at betydningen af ordet læsning ikke længere betyder af kodning af skrift, men af kodning, fletning og produktion af ord, billede og lyd. Den gode digitale læser bevæger sig frit imellem flere og stadig mere blandede tegnsystemer, frigjort fra skriftens abstrakte og lineære monopol og med en anden sensibilitet. Det sidste lyder jo ganske lovende. Men dermed også sagt at vi vil blive dårligere læsere i ordets gamle forstand, og det vil få konsekvenser for de genrer og den litteratur, som skabtes under denne læsnings epoke, den, jeg har kaldt den gutenbergske epoke. Vores evne til at læse et lyrisk digt eller en roman vil forfalde. Ikke kun fordi vi mister forbindelsen til traditionen, men endnu mere fundamentalt, fordi vi mister evnen til at læse lange, komplicerede og uforstyrrede skriftlige forløb. 22

25 HVAD LITTERATUR VAR MEDIET ER BUDSKABET Indtil nu har jeg talt om bogen og skriften og de læsevaner, som de skabte. Nogle gange har jeg brugt ordet litteratur i betydningen alt det, der står i en bog, andre gange har jeg talt om litteraturen som sprogkunst, og andre gange igen om litteratur i moderne forstand som noget, der er defineret af bogen, skriften og en særlig måde at læse på. Jeg har nærmet mig litteraturen igennem dens medialitet. Ordet medie skal forstås som den kanal, noget kommer til syne igennem. Sådan en kanal er aldrig uskyldig. Den påvirker det, der kommer ud af den, sådan som bogen påvirker, hvad vi forstår ved litteratur. Og det i et omfang så medieforskeren Marshall McLuhan mente, at mediet var budskabet. Grunden til, at jeg har taget, hvad der måske kan ligne en stor omvej til litteraturen, er, at først de analoge og siden de digitale medier har gjort litteraturen bevidst om sig selv som mediebåret. Forbindelsen imellem litteraturen, bogen og skriften er ikke længere selvfølgelig. Det kan ikke andet end få store konsekvenser for, hvad vi forstår ved litteratur. Men der er noget, der mangler i ligningen. Medie-og teknologihistorien er ikke 23

26 hele historien. Et fænomen, som litteratur udvikles ikke bare i kraft af bogen, skriften og læsningen. Litteraturen er også påvirket af og delagtig i en mere omfattende historie. Det er det moderne Europas historie. Eller bare det moderne. Det moderne er et begreb, man ofte deler i to: det tidligt moderne, som begynder i 1400-tallet med renæssancen, og moderniteten, som man ofte sætter til anden halvdel af 1700-tallet og frem. Dermed er jeg nået til den første af dette kapitels i alt fire definitioner på litteratur, den, der svarer til det, jeg indtil nu har talt om som litteratur i moderne forstand. Det er den mest snævre definition. Det er en historisk og geografisk specifik definition. Og det er, synes jeg, den mest aktuelle definition, fordi den er udledt af den mediebevidsthed, som de nye medier har skabt. Den ville have været næsten utænkelig uden reol nummer to og den digitale væg. Definition #1: Litteratur er den særlige form for sprogkunst, der opstod, da en bestemt teknologi, skriften, mødtes med et særligt medie, den masseproducerede bog, og udviklede sig under indflydelse af det moderne Europa. Det er litteraturen i dén forstand, som jeg påstår, har overlevet sig selv. Den efterlader det for mig dybt fascinerende spørgsmål om, hvad litteraturen var. STARTSKUD Opfindelsen af trykkekunsten og flytningen af digte og fortællinger fra mundtlige former til skriftlige og fra klassiske sprog til moderne skabte de genrer, som vi i dag forbinder med litteratur. Det er især romanen, det 24

27 lyriske digt, novellen, essayet og det skrevne drama. Disse genrer har forløbere, nogle flere end andre, især i den antikke litteratur, som det i det tidligt moderne gjaldt om at efterligne. De har også paralleller i andre litteraturer end den europæiske. Ikke desto mindre er de værker, som skabte disse genrer, alle skrevet i det tidligt moderne. Italieneren Francesco Petrarca skrev sine digte, ikke mindst sine sonetter, i midten af 1300-tallet. De blev med trykkekunsten en af de første bestsellere, og de blev afgørende for, hvad vi i dag forstår ved et lyrisk digt. På samme tid komponerede en anden italiener, Giovanni Boccaccio, Dekameron ved at samle en stak folkelige fortællinger. Den fik en tilsvarende indflydelse på novellens historie. Romanen, som skulle blive det modernes dominerende litterære genre, fandt sin form i spanieren Miguel de Cervantes Don Quixote, der udkom i to bind i 1605 og Da havde franskmanden Michel de Montaigne i 1588 udsendt den samlede udgave af sine Essays og skabt en helt ny genre for reflekterende, personlig og ikke-fiktiv prosa. William Shakespeare skrev og udgav sine med tiden enestående indflydelsesrige dramaer omkring Det var dog først fra og med anden halvdel af 1700-tallet, at de centrale genrer for alvor blev synlige og udbredte. I Europa vel at mærke. Den historie, jeg fortæller her, er en europæisk historie. Men de genrer og den idé om litteratur, der hører til, blev eksporteret til resten af verden, først langsomt via kolonialiseringen, 25

28 siden i det 20. århundrede i en fart med globaliseringen. Romanen er den store nyhed, og den står helt centralt. Med den flyttede litteraturen over i prosaen, hvor den før havde opholdt sig på vers. Den flytning er også vigtig for at forstå, hvad litteraturen blev til i det moderne Europa. HELE HISTORIEN Men lad mig vende tilbage til A s søn. Jeg skrev, at hans indvielse til litteraturen indebar, at han blev sig selv. Han blev et suverænt individ, et, der kunne trække sig tilbage for sig selv. Samme selvstændighed opstod med indenadslæsningen og med udbredelsen af den trykte bog. Man kunne tænke selv og for sig selv uden at blive overvåget eller dikteret, hvad man skulle mene, man kunne vælge, hvad man ville læse, og fortolke det, man læste, og nok så vigtigt: Man kunne skrive bøgerne selv i stedet for blot at kopiere dem. Litteraturen er uløseligt forbundet med renæssancens humanisme, tanken om det menneskelige som en særlig kvalitet og det enkelte menneske som en aktiv deltager i verden, tanker, der senere udvikledes i 1700-tallets forestilling om det suveræne individ og i 1800-tallets ideer om dannelse. Det, at mennesket formes imod stadig større selvindsigt. Det er det menneske, vi ser bøjet over bogen i stillelæsning. Det er det menneske, litteraturen i høj grad har været med til at forme. Nationalstaten er et andet vigtigt element i litteraturens udvikling. Den moderne litteratur begyndte som 26

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus PÆDAGOGISK VEJLEDNING Pigen og drengen og isen Sara Sejrskild Rejsenhus Vejledning tager sit afsæt i fortællingen Pigen og drengen og isen. Vejledningens opgaver har fokus på klassesamtalen og på læring

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt)

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt) Gruppeopgave Produkt: Romantrailer - video Frist for læsning af romanerne: Tirsdag den 10. april (lige efter påske) Aflevering/Fremlæggelse: Uge 18 (1. april) Arbejdsopgave: Et af produktkravene i ReadIt

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

PowerPoint præsentation

PowerPoint præsentation PowerPoint præsentation Gå først i Start programmer Microsoft Office PowerPoint 1. Du begynder med et enkelt dias helt blankt, medmindre du vil bruge en af de forudlavede skabeloner. Det gør vi ikke her

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere