Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004
|
|
|
- Gerda Jespersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forord På grund af den kraftige stigning i forbruget af træpiller i Danmark i starten af dette årtusinde, blev det besluttet, at FORCE Technology for Energistyrelsen skulle gennemføre en spørgeskemaundersøgelse til bestemmelse af forsyningen med og forbruget af træpiller. Oplysningerne skulle medvirke til en styrkelse af Energistyrelsens årlige energistatistik. FORCE Technology indhenter oplysningerne ved henvendelse til hele træpillebranchen, dvs. producenter, forhandlere, importører, eksportører og større forbrugere af træpiller. Den første undersøgelse, som vedrørte året 2001, bidrog med værdifuld ny viden om det danske træpillemarked. Den netop afsluttede undersøgelse vedrørende 2004 har ajourført denne viden.
2 Indledning Markedsoversigten giver en detaljeret beskrivelse af forsyning og forbrug af træpiller i Danmark i Forsyningen med træpiller er beskrevet ved: Import af træpiller Dansk produktion af træpiller Lagerforskydning Forbruget af træpiller er inddelt i følgende segmenter: Varmeværker og kraftvarmeværker Private forbrugere Industri Offentlige bygninger Eksport Informationer til markedsoversigten stammer fra tre undersøgelser: 1. Spørgeskemaundersøgelse til danske producenter, importører og forhandlere af træpiller (i det følgende omtalt som forhandlere ) 2. Spørgeskemaundersøgelse til danske varmeværker og kraftvarmeværker, der bruger træpiller som brændsel (i det følgende omtalt som værker ) 3. Energiproducenttællingen Spørgeskemaundersøgelsen vedrørende forhandlere har bidraget med oplysninger om forsyning og salg af træpiller. Træpilleforsyningen er beregnet ud fra de enkelte forhandleres oplysninger om lagerafgang, produktion og import. Fordelingen af træpilleforbruget på markedssegmenter er beregnet ud fra oplysninger om forhandlernes salg til værker, industri, offentlige bygninger, private forbrugere samt eksport. Spørgeskemaundersøgelsen vedrørende værker har suppleret med oplysninger om eventuel import og videresalg af træpiller fra værkerne. Oplysninger fra Energiproducenttællingen, der gennemføres hvert år, er grundlag for statistikken for træpilleforbruget i kraftværker, varmeværker og hos andre, der leverer el eller varme til offentlige net. Energiproducenttællingen er udarbejdet af Energistyrelsen. Der blev i alt udsendt 159 spørgeskemaer til forhandlere, producenter og værker. Heraf har 70 % af forhandlerne og 100 % af værkerne besvaret de udsendte spørgeskemaer. De sidste 30 % af forhandlerne repræsenterer en gruppe af små forhandlere og der er i denne markedsoversigt justeret for de manglende besvarelser fra disse. 1 Kan rekvireres på
3 Træpilleforsyning Forsyningen af træpiller er opgjort som summen af dansk produktion, dansk import og forsyning fra danske forhandleres lagre. Den samlede forsyning af træpiller udgjorde tons i 2004 og er vokset med tons svarende til 82 % siden [tons] % [tons] % Lagerafgang % % Dansk produktion % % Import % % Samlet forsyning % % Tabel 1: Træpilleforsyning i 2004 og 2001 Som Tabel 1 og Figur 1 illustrerer, er den danske produktion af træpiller faldet fra 43 % af den samlede forsyning i 2001 til 26 % i Produktionsmængden er kun øget med godt tons og dermed har ikke ændret sig betydeligt. Derimod er importen steget fra 50 % i 2001 til 64 % i 2004 og er dermed stadig den største forsyningskilde til de danske forbrugere Total Lagerafgang 10% Dansk produktion 26% 2001 Total Lagerafgang 7% Import 64% Import 50% Dansk produktion 43% Figur 1: Træpilleforsyning 2004 og 2001 Import Antallet af danske træpilleimportører er steget fra 17 i 2001 til 29 i Ligeledes er mængden af importerede træpiller øget betydeligt fra tons til tons, i alt en stigning på 134 %. Dette skyldes blandt andet træpilleforbruget på Avedøreværkets blok 2, som er en væsentlig aftager af importerede træpiller. På Figur 2 ses størrelsesfordelingen af importører i 2004.
4 2004 Total Importører ml % Importører < % Figur 2: Fordeling af importører 2004 Importører > % Udviklingen viser en markedskonsolidering af de store importører. Som det kan ses i Tabel 2, stod importører over tons pr. år for 83 % af den samlede importmængde i 2004 mod 79 % i En større ændring kan ses for importører mellem tons, hvor disse stod for 11 % af den samlede importmængde i 2004 mod 5 % i Antallet af små importører under tons er steget, men har samtidig fået en mindre betydning. Tabel 2 viser et fald for importører under tons, som stod for 6 % af den samlede importmængde i 2004 mod 16 % i [tons] % Antal [tons] % Antal Importører > % % 4 Importører ml % % 1 Importører < % % 12 Total import % % 17 Tabel 2: Importfordeling i 2004 og 2001 Importfordelingen på lande er illustreret i Figur 3, hvor det ses, at Baltikum er den helt store leverandør af træpiller til Danmark. Tallene dækker al udenlandsk produktion inklusiv danskejede produktionsanlæg i udlandet. Tallene er estimeret ud fra opfølgende spørgsmål til alle større importører og giver en klar indikation af, hvorledes fordelingen af importen så ud i Lignende tal er ikke tilgængelige i Træpillestatistikken 2001.
5 2004 Total % 5% 6% 5% 4% Figur 3: Importfordeling % Baltikum Polen Sverige Canada Finland Andet Produktion I Tabel 3 kan det aflæses, hvorledes størrelsen på producenter fordeler sig samt den mængde producerede træpiller hver producentgruppe står for. 8 danske træpilleproducenter fremstillede tons i 2004 i modsætning til i 2001, hvor 6 træpilleproducenter producerede tons [tons] % Antal [tons] % Antal Producenter > t % % 3 Producenter < t % % 3 Total produktion % % 6 Tabel 3: Træpilleproduktion fordelt på producenter i 2004 og Total Producenter < t. 11% 2001 Total Producenter < t. 3% Producenter > t. 89% Producenter > t. 97% Figur 4: Træpilleproduktion fordelt på producenter i 2004 og 2001 I modsætning til import, så har de små markedsaktører fået større betydning med hensyn til den indenlandske produktion af træpiller. Her er de er steget fra at producere 3 % til 11 % af den samlede produktion.
6 Lagerforskydning De danske forhandleres træpillelagre blev nedbragt i I alt tilførte forhandlerne netto knap tons fra egne lagre til markedet, svarende til 10 % af træpilleforsyningen til Danmark. I 2001 nedbragte forhandlerne deres lagre med tons, svarende til 7 % af den daværende forsyning. Forbrug af træpiller Den samlede forsyning af træpiller til det danske marked var tons i Både værkernes og det private forbrug er steget meget, men som det ses af Tabel 4, har værkerne overhalet de private forbrugere og er dermed i 2004 det største markedssegment. Denne kraftige stigning i værkernes forbrug skyldes næsten udelukkende opførelsen af Avedøreværkets blok 2, som aftager store mængder træpiller. Det private forbrug er steget med godt tons svarende til en stigning på 41 % og en mindre stigning på 4 % kan registreres hos industriens forbrug [tons] % [tons] % Værker % % Private % % Industri % % Offentlige bygninger % % Eksport 795 0% - - Sum total % % Tabel 4: Træpilleforbrug fordelt på markedssegmenter i 2004 og 2001 I spørgeskemaundersøgelsen for 2004 er et markedssegment blevet omdefineret. Før blev der spurgt til forbruget i skoler, institutioner og kontorer, men for at tilpasse undersøgelsen til Energistyrelsens andre undersøgelser blevet markedssegmentet ændret til offentlige bygninger. Tilbagegangen i dette segment, som illustreres i Tabel 4, kan dels skyldes denne omlægning, hvor respondenter muligvis har afkrydset i private eller industri frem for offentlige bygninger. Derudover forventes det, at respondenterne vil registrere salg til privatejede skoler som salg til private. Der blev i 2004 registreret en ubetydelig eksport af træpiller fra Danmark på 795 tons mod ingen eksport i Fordelingen af træpilleforbruget på markedssegmenter er illustreret på Figur 5. Værkernes og det private forbrug udgjorde i 2004 henholdsvis 50 % og 42 % i mod henholdsvis 27 % og 51 % i 2001.
7 2004 Total tons Industri 6% Off. bygninger 2% Værker 50% 2001 Total tons Industri 10% Off. bygninger 12% Værker 27% Eksport 0% Private 43% Eksport 0% Private 55% Figur 5: Træpilleforbrug fordelt på markedssegmenter i 2004 og 2001 Træpillemarkedet for varmeværker og kraftvarmeværker I 2004 var der i alt 50 værker, der benyttede træpiller, hvor størstedelen af disse anvendte det som hovedbrændsel. Det samlede forbrug på værkerne var tons, en stigning på 236 % siden Dette skyldes langt overvejende forbruget på Avedøreværkets blok 2, som stod for ca. 70 % af det samlede forbrug i Resten af forbruget på værkerne er illustreret på Figur [tons] Figur 6: Træpilleforbrug på værker 2004, eksklusiv Avedøreværket Ingen af varmeværkerne solgte træpiller videre til andre danske forhandlere eller forbrugere, men havde en egen direkte import udenom forhandlernettet på 500 tons i 2004 i modsætning til tons i Forbruget af træpiller på værkerne i 2004 er i Tabel 5 fordelt ud på henholdsvis varmeværker, decentrale kraftvarmeværker og store kraftvarmeværker for at illustrere forbrugsfordelingen.
8 2004 [tons] % Kraftvarmeværker % Varmeværker % Decentrale Kraftvarmeværker 500 0% Total % Tabel 5: Forbrugsfordeling på værkerne 2004 I 2001 var varmeværkerne dominerede i dette markedssegment, men udviklingen har vendt og de centrale kraftvarmeværker er nu den klart største aftager af træpiller, se Figur Total Varmeværker 29% Decentrale kraftvarmeværker 0% Kraftvarmeværker 71% Figur 7: Forbrugsfordeling på værkerne 2004
Det danske træpillemarked 2006
Det danske træpillemarked 2006 FORCE Technology 2007 for Energistyrelsen 1 Forord På grund af den store vækst i træpilleforbruget i Danmark er der i maj 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der
Det danske træpillemarked 2012
Force Technology for Energistyrelsen 1. december 2013 Titel Det danske træpillemarked 2012 Forfatter Anders Evald Revision: 1 (01-12-2013) Tasknummer: 113-22750 Fortrolighed: Rapporten er til offentliggørelse
2. Markedet for træpiller
2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet
træpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut
Status og udviklingsperspektiver for træpillemarkedet i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut Morten Tony Hansen Ea Energianalyse Indhold Træpilleundersøgelsen
Udvikling på det internationale træpillemarked. Jonas Dahl FORCE Technology
Udvikling på det internationale træpillemarked Jonas Dahl FORCE Technology Internationale træpillemarked 1 Indhold European Pellet Centre Træpilleforbrug i europæiske lande Træpilleproduktion i europæiske
GULDSMEDEBRANCHENS IMPORT- OG EKSPORTTAL 2006
GULDSMEDEBRANCHENS IMPORT- OG EKSPORTTAL 2006 Her gengives i bearbejdet form oplysninger fra Danmarks Statistik, talmateriale til belysning af udviklingen i eksporten og importen af guldsmedevarer. Tallene
Tal om gartneriet 2013
Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Om flyveaske Betonhåndbogen 2016
Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Nicolai Bech StandardConsult ApS Møde i Betonforeningen 24. februar 2016 Præsentation Betonforeningen 24 Februar, StandardConsult ApS 2 Oversigt Den historiske side af
Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen
Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor
Eksport af vandteknologi 2017
Eksport af vandteknologi 2017 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 25 Maj 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-93710-22-1 Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Fuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
Aktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2019 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
Lønudviklingen i 2. kvartal 2006
Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige
Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger
Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne
Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Varmepumper installeret halvårligt fra 2009 til første halvår 2018
Varmepumper installeret halvårligt fra 2009 til første halvår 2018 1. Indledning Nedenfor illustreres udviklingen i salg af varmepumper til installation i Danmark i de seneste år. Metoden til indsamling
Aktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Status 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: December
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
FJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
7. Distribution af træpiller
7. Distribution af træpiller I dette kapitel beskrives forskellige leveringsformer med vurdering af fordele og ulemper, samt en kort beskrivelse af distributionsforholdene i Danmark. 7.1 Leveringsformer
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Oktober 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.
Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet
Aktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december
ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ
ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Dansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: August 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat
Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret
MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.
Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:
