Det danske træpillemarked 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske træpillemarked 2012"

Transkript

1 Force Technology for Energistyrelsen 1. december 2013

2 Titel Det danske træpillemarked 2012 Forfatter Anders Evald Revision: 1 ( ) Tasknummer: Fortrolighed: Rapporten er til offentliggørelse efter Energistyrelsens bestemmelse. Udgiver: FORCE Technology Afdeling for Industrielle Processer Kontakt: Anders Evald FORCE Technology Hjortekærsvej Kgs. Lyngby Web: Telefon: Fax: Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... iii 1 Indledning Metode Træpilleforsyning Produktion Import Verifikation af importen Privat import Eksport Lagerforskydning Forbrug af træpiller Varmeværker og kraftvarmeværker Privatmarkedet Udviklingen siden Priser på træpiller Handel i sække Handel i bigbags Handel i bulk Sammenfatning af priser Kvalitet Branding og standarder Diameter Undersøgelsens usikkerhed Andre data om træpillemarkedet Side 3

4 1 Indledning Markedsoversigten giver en detaljeret beskrivelse af forsyning og forbrug af træpiller i Danmark i kalenderåret Forsyningen med træpiller er beskrevet ved: Dansk produktion Lagerforskydning Import / eksport Forbruget af træpiller er inddelt i følgende segmenter: Kraftvarmeværker og varmeværker Industri Offentlige bygninger Private forbrugere Informationer til markedsoversigten stammer fra tre undersøgelser: 1. Spørgeskemaundersøgelse til danske producenter, importører og forhandlere af træpiller (i det følgende omtalt som forhandlere ) 2. Importforespørgsel til et udvalg af danske varmeværker og kraftvarmeværker, der bruger træpiller som brændsel (i det følgende omtalt som værker ) 3. Energiproducenttællingen 2012 Spørgeskemaundersøgelsen vedrørende forhandlere har bidraget med oplysninger om forsyning med og salg af træpiller. Træpilleforsyningen er beregnet ud fra de enkelte forhandleres oplysninger om produktion, import/eksport og lagerafgang/lageropbygning. Forhandlerne giver endvidere oplysninger om fordelingen af træpilleforbruget på markedssegmenter: værker, industri, offentlige bygninger og private forbrugere. Der blev i alt udsendt 214 spørgeskemaer til importører, producenter og forhandlere. Heraf har 48 besvaret skemaet, og 5 er sorteret fra som ophørt i branchen, dubletter eller lukket. Deltagerne i undersøgelsen er anonyme. Side 4

5 2 Metode Der opbygges en database, som dækker så mange danske forhandlere som muligt, herunder producenter og importører af træpiller. For forhandlere, som ikke importerer eller producerer selv, hentes adresseoplysninger fra internettet og gennem branchekontakter, men eftersom denne gruppe ikke er afgørende for bestemmelsen af størrelsen af forbruget, lægges der mindre vægt på, at listen er komplet, og ligeledes mindre vægt på at sikre en høj svarprocent fra denne gruppe. Modsat er det afgørende at få de forhandlere med, som importer eller producerer, idet forsyningen fra disse bestemmer den samlede danske forsyning, og dermed også forbruget. Derfor arbejdes der intensivt med at sikre at denne del af listen er komplet, og at alle svarer. Gennem telefoninterviews sigtes der mod en svarprocent tæt på 100 for disse. Udvalgte varmeværker og kraftvarmeværker kontaktes for at undersøge om disse selv importerer træpiller, og dermed bidrager til forsyningen til landet. Importforespørgslen til værker er suppleret med oplysninger om eventuel import til og videresalg af træpiller fra værkerne. De 11 værker med det største træpilleforbrug (udvalgt fra en grænse omkring 3000 ton træpiller pr. år) blev udvalgt til undersøgelsen, idet en eventuel import hos mindre værker er af begrænset betydning i det samlede billede. Den samlede forsyning opgøres som import og produktion korrigeret for eksport og større bevægelser i lagre. Herefter antages forsyningen at være lig forbruget i Danmark. Forbruget kortlægges i kraftvarme- og varmeværker gennem Energistyrelsens energiproducenttælling. Oplysninger fra Energiproducenttællingen giver forbruget af træpiller på samtlige kraftvarmeværker, varmeværker og hos andre, der leverer el eller varme til offentlige net. Energiproducenttællingen gennemføres som en komplet tælling af Energistyrelsen hvert år. Forbruget uden for denne sektor bestemmes herefter som det samlede forbrug i landet minus forbruget i kraftvarme- og varmeværker. Endelig fordeles forbruget uden for kraftvarme- og varmeværker på henholdsvis private, industri og offentlige bygninger. Denne fordeling baseres på en procentvis opdeling af markedet, som er skønnet ud fra samtlige forhandleres enten skønnede eller registrerede fordeling på de tre delmarkeder. Denne delvist skønnede fordeling mellem private forbrugere, industri og større offentlige bygninger indebærer en vis usikkerhed, som i de tidligere undersøgelser i 2001, 2004, 2006 og 2008 gav anledning til at forbruget især i de to små kategorier, industri og offentlige bygninger, svingede en del op og ned fra år til år. I undersøgelsen for året 2010 blev der derfor fastlagt en mere stabil fordeling mellem de tre sektorer på 8 %, 7 % og 85 %. Tallene er dels baseret på 2010-undersøgelsens fordeling som opgivet af forhandlerne, men der er også skelet til tidligere års fordeling ved fastlæggelse af denne nye standardfordeling. Også i nærværende nyeste undersøgelse af markedet i 2012 er anvendt denne standardfordeling - den faktiske markedsfordeling som oplyst i årets undersøgelse ligger ganske tæt på denne. Side 5

6 Kontakten til respondenterne har i 2012-undersøgelsen overvejende foregået pr. . I den første henvendelse til forhandlere, producenter og importører tilbydes via et link muligheden for at svare via en spørgeskemaformular på nettet hostet hos SurveyMonkey. Omkring halvdelen af respondenterne vælger denne mulighed, mens de øvrige svarer ved at returnere det udfyldte skema i skannet form i en . Kun 2 respondenter valgte at returnere skemaet med posten. Side 6

7 3 Træpilleforsyning Forsyningen af træpiller er opgjort som summen af dansk produktion, differencen mellem import og eksport samt forskydning i danske forhandleres lagre. Opgørelsen er baseret på de indkomne svar, idet der dog er sikret svar fra samtlige kendte importører og producenter af træpiller. Herved er forsyningssiden dækket (næsten) komplet af undersøgelsen. Den samlede forsyning af træpiller udgjorde i ton. Det er 4,8 gange mere end i Dansk produktion Import Eksport Reduktion af lagre Samlet forsyning ton % ton % ton % ton % ton % % % 0 0 % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Tabel 1: Forsyningen af træpiller Som følge af manglende indberetning fra DONG Energy er der foretaget en skønsmæssig ansættelse af fordelingen mellem import og indenlandsk køb til DONG's kraftværker. 3.1 Produktion Som tabel 1 illustrerer, er den danske produktion af træpiller faldet fra 43 % af den samlede forsyning i 2001 til 5 % i danske producenter fremstillede ton træpiller i 2012; det er en nedgang på omkring 25 % fra det nogenlunde konstante niveau omkring ton de foregående 6 år. Den indenlandske produktion svinger fra år til år, inden for de sidste 8 år især påvirket først af idriftsættelsen og siden af lukningen af den meget store fabrik på Køge Havn. Der sker hele tiden ejerskifter og konkurser i branchen. Der er en tendens til, at nye fabrikker, som åbner i disse år, er baseret på våde råvarer (råtræ), og som derfor inkluderer tørreanlæg på fabrikken. I absolut mængde er produktionen i dag ca ton mindre end for 10 år siden. Det nuværende niveau er for den del af produktionen, der er baseret på tørre råvarer, begrænset af producenternes adgang til råvarer (savsmuld og spåner fra træindustrien). Den danske møbelproduktion lider under den økonomiske krise, og en del af produktion er flyttet udenlands, hvilket betyder at denne del af træpilleproduktionen ikke er vokset. Side 7

8 Antallet af producenter er faldende, dog nævner flere respondenter i denne undersøgelse, at de forventer at starte produktion op i 2013 eller I tabel 2 ses, hvordan størrelsen på producenter fordeler sig samt den mængde producerede træpiller, hver producentgruppe står for. Producenter > ton Producenter < ton Produktion i alt ton % ton % ton % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Tabel 2: Produktionen fordelt efter producenternes størrelse De små producenter har svagt stigende betydning i den samlede forsyning. Af de i alt 9 producenter fremstiller de 3 under 1000 ton pr. år hver, det er dermed reelt de øvrige 6 producenter, der betyder noget for den samlede produktion. 3.2 Import Importen var ton i 2012 eller i runde tal, når eksport trækkes fra (nettoimport) 1,82 mio. ton. Importen er steget meget de sidste 12 år. I 2001 lå niveauet omkring ton årligt. Over de seneste 4 år er importen øget med op mod 1 mio. ton. I dag kommer 95 % af den samlede forsyning af træpiller fra udlandet. Udviklingen i importen og indenlandsk produktion set over en længere årrække, figur 1, illustrerer hvordan en ikke ubetydelig del af Danmarks forsyning med vedvarende energi er blevet afhængig af import. Side 8

9 ton træpiller Det danske træpillemarked Import Indenlandsk produktion Figur 1: Udviklingen i indenlandsk produktion og import af træpiller til Danmark fra 1985 til 2012 Antallet af danske træpilleimportører er 36 i 2012 mod tidligere år 33 (2010), 26 (2008), 37 (2006), 29 (2004) og 17 (2001). Udviklingen har vist en fortsat markedskonsolidering for de store importører. Som det ses i tabel 3, stod de 14 største importører, som hver hjemtager over ton pr. år, for 95 % af den samlede import i Tilbage i 2001 var der 4 store importører bag 79 % af den samlede import. Side 9

10 Figur 2: Fordeling af importen i 2012 efter importørens størrelse De små importørers markedsandel er lille - kun ca. 5 % af importen hjemtages af importører, som importerer under ton pr. år. Listen over importører ændrer sig hele tiden. Der kommer fortsat nye importører ind på markedet, og andre glider ud. Importører > ton Importører ml og ton Importører < ton ton % Antal ton % Antal ton % Antal % % % % % % % % % % % % % % % % % % 17 Tabel 3: Importen fordelt efter importørens størrelse Importfordelingen på lande er illustreret i figur 3 og 4, Tallene, der er baseret på importørernes procentfordeling af importen på oprindelsesland, dækker al import til Danmark, inklusive import fra danskejede produktionsanlæg i udlandet. Der er en betydelig usikkerhed på fordelingen i dette års undersøgelse, idet landets største importør, DONG Energy, ikke har indrapporteret importfordeling. I figur 3 vises importfordelingen inklusive DONG Energy, idet kategorien "Andre og ikke fordelt" indeholder denne ikke-fordelte import for DONG og for andre, som ikke har oplyst en fordeling af importen. Side 10

11 Estland; 4,9% Letland; 9,6% Lithauen; 0,9% Andre og ikke fordelt; 51,9% Tyskland; 12,7% Portugal; 3,4% Sverige; 1,7% Finland; 2,0% Polen; 2,2% USA; 1,3% Rusland; 7,2% Ukraine; 2,0% Hviderusland; 0,3% Figur 3: Importens fordeling på oprindelsesland 2012 (inklusive DONG Energy) I figur 4 er vist importfordelingen eksklusive DONG Energy. Andre og ikke fordelt; 14,9% Estland; 8,7% Canada; 0,0% Sverige; 3,0% Hviderusland; 0,5% Letland; 17,2% Ukraine; 3,6% Rusland; 12,8% Lithauen; 1,6% USA; 2,4% Polen; 3,9% Finland; 3,7% Portugal; 6,0% Tyskland; 22,6% Figur 4: Importens fordeling på oprindelsesland 2012 (eksklusive DONG Energy) Side 11

12 Det fremgår, at godt 1/4 af importen (ekskl. DONG Energy) kommer fra de baltiske lande. Det er også bemærkelsesværdigt, at importen fra Rusland, der i 2010 kun udgjorde 4 % af importen nu er steget til 13 % af importen (eksklusive DONG Energy). 3.3 Verifikation af importen Tallet for importen, 1,82 mio. ton, kan forsøges verificeret mod Danmarks Statistiks opgørelse af udenrigshandelen. Danmarks Statistik har siden 2009 opgjort handel med træpiller i en separat varekategori, hvor den tidligere var mere diffust defineret. I tabel 4 sammenlignes udenrigshandelen efter denne undersøgelse og efter Danmarks Statistiks opgørelse Import, denne undersøgelse ton Eksport, denne undersøgelse ton Nettoimport ton Import, Danmarks Statistik ton Eksport, Danmarks Statistik ton Nettoimport ton Forskel ton % -9,0% 7,7% Tabel 4: Sammenligning af to kilder til opgørelse af Importen I udenrigshandelen efter Danmarks Statistik indgår ikke den nedenfor nævnte privatimport, skønnet til 0,06 mio. ton i 2010 og 0,13 mio. ton i Som det fremgår, så ligger de to undersøgelser forholdsvist tæt på hinanden. Afhængigt af den ønskede nøjagtighed i fremtidige undersøgelser, kan det overvejes at bruge Danmarks Statistiks opgørelse af importen i stedet for spørgeskemaundersøgelsen til importørerne. Det ville forenkle nærværende undersøgelse noget. Den ovenfor nævnte undersøgelse af udenrigshandelen fra Danmarks Statistik giver også en fordeling på oprindelseslande. Tallene er her kun delvist samstemmende med nærværende undersøgelse, idet f.eks. importen fra Letland og Rusland er langt større og importen fra Tyskland langt mindre efter Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at opgørelse på oprindelsesland er usikker bl.a. på grund af videresalg fra et land til et andet. 3.4 Privat import De seneste år er det i stigende omfang blevet populært blandt private forbrugere at købe træpiller i Tyskland. Det er forskellen i moms mellem Tyskland, 7 %, og Danmark, 25 %, der er den drivende kraft i denne udvikling. I praksis foregår privatimporten ved at køberen kontakter en forhandler i Tyskland og køber sine piller. Herefter arrangerer køberen selv at pillerne transporteres til hjemadressen i Danmark, idet sælgeren, hvis salget skal foregå med tysk moms, ikke må påtage sig transporten i henhold til lovgivning om fjernsalg. Side 12

13 En research over træpilleforhandlere i Nordtyskland viser mindst 20 forhandlere, der markedsfører træpiller på dansk. Det er en fordobling i forhold til tallet i Udviklingen betyder faldende salg i Danmark og er sandsynligvis medvirkende til at danske forhandlere, der handler med dansk moms, må dreje nøglen om. I opgørelsen over importen til Danmark i 2012 er denne privatimport skønnet til ton. Tallet er meget usikkert, idet der i sagens natur ikke foretages opgørelser over denne type af privat indkøb. Skønnet er baseret på interviews med brancheaktører, som har føling med størrelsen af omsætningen hos de omtalte nordtyske forhandlere. 3.5 Eksport Som i de tidligere år er der også en mindre eksport af træpiller fra Danmark. Det drejer sig i 2012 om i alt ca ton, en mindre stigning i forhold til de tidligere år. Danske virksomheder er aktive på det internationale marked for træpiller. Således indkøber og videresælger flere danske virksomheder træpiller til f.eks. kraftværker og forhandlere i andre EU-lande. Denne handel, som for fleres vedkommende måles i flere hundredetusinder af ton, er ikke registreret i denne opgørelse, fordi træpillerne ikke rent fysisk kommer til Danmark, men alene handles gennem et dansk selskab. 3.6 Lagerforskydning De danske importører og forhandleres træpillelagre blev øget med omkring ton i Lagerforskydningen er opgjort som differencen mellem virksomheder, der har opbygget lagre, og virksomheder, der har reduceret lagrene. Lagerforskydning indregnes i forsyningen til forbrugsleddet, idet lagernedbringning regnes som forsyning til forbrug, mens lageropbygning fraregnes i forbrugsopgørelsen. Side 13

14 4 Forbrug af træpiller Den samlede forsyning af træpiller til forbrug på det danske marked var ton i 2012, jf. tabel 1. I tabel 5 er forsyningen opgjort som endeligt forbrug fordelt på markedssegmenter. Hovedparten af markedsvæksten sker i værker hvor især de største (kraftvarmeværkerne) tæller meget. Det private forbrug betyder stadig mindre i det samlede billede. I dag udgør privatsektorens træpilleforbrug kun omkring 1/4 af det samlede forbrug i Danmark. De to små forbrugssektorer, industri og offentlige bygninger, svinger en del fra undersøgelse til undersøgelse. Dette kan overvejende tilskrives den usikkerhed, der knytter sig til metoden for disse forbrugskategorier - se afsnittet om metode først i rapporten. Forbruget i de tre mindre markedsområder, private, industri og offentlige bygninger er faldet i dette års undersøgelse. Forklaringen er sandsynligvis, at 2010 var et usædvanlig koldt år - graddagetallet var 112 % af normalåret, mens 2012 var varmere end normalt - graddagetallet var 94 % af normalåret. Andre usikkerheder i undersøgelsen kan også være medvirkende: 1) manglende eller for lille indberetning af import, 2) overvurdering af egen import i visse af importørernes indberetning i den forrige undersøgelse i 2010, 3) undervurdering af privat grænsehandel fra Tyskland - tallet er skønnet til ton, hvilket er ton mere end i 2010, men det kan være større. Værker Private Industri Offentlige bygninger Samlet forbrug ton % ton % ton % ton % ton % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Tabel 5: Træpilleforbrug fordelt på markedssegmenter Fordelingen af træpilleforbruget på markedssegmenter er illustreret i figur 5. Her er foruden oplysninger for de seks år, hvor der er udført en omfattende undersøgelse af træpillemarkedet, også medtaget data for de mellemliggende år. Tallene er hentet fra Energistyrelsens energistatistik, hvor der for de mellemliggende år findes oplysninger om værkernes forbrug (fra Energiproducenttællingen), mens tallene for de øvrige forbrugskategorier skønnes ved interpolation og kvalitative vurderinger af markedsudviklingen. Side 14

15 ton Det danske træpillemarked Offentlige bygninger Industri Private Varmeværker Kraftvarmeværker Figur 5: Træpilleforbruget* fordelt på markedssegmenter *For årene 2002, 2003, 2005, 2007, 2009 og 2011 er der - bortset fra varme- og kraftvarmeværker - tale om estimater 4.1 Varmeværker og kraftvarmeværker I 2012 var der i alt 62 værker, der benyttede træpiller - det er 3 flere end ved opgørelsen for Det samlede forbrug på værkerne var ton. Værkerne består af de to store kraftvarmeværker ved København, Avedøreværkets Blok 2 og Amagerværkets nyrenoverede blok 1, af Herningværket, af fjernvarmeværker, som hver typisk bruger mellem og ton om året, og af omkring 30 små værker eller værker, der kun bruger træpiller i begrænset omfang til f.eks. en spidslastkedel. De sidste bruger typisk under ton om året. På en del fjernvarmeværker anvendes træpiller som hovedbrændsel, mens andre kun bruger træpiller lejlighedsvist, f.eks. i spidslastsituationen. Forbruget i kraftvarmeværker og varmeværker er steget betydeligt. Det skyldes langt overvejende vækst i forbruget på Avedøreværkets Blok 2, hvor forbruget gennem årene har været meget svingende som følge af prisudsving på træpiller og tidligere også på grund af forsyningsproblemer fra fabrikken i Køge. I 2012 har forbruget her igen været rekordstort. Værkernes egen direkte import uden om forhandlernettet, som tidligere havde et betydeligt omfang, er nu næsten ophørt. Kun et enkelt værk solgte træpiller videre til andre danske forhandlere eller forbrugere. Side 15

16 ton træpiller Det danske træpillemarked Privatmarkedet Træpiller til privat opvarmning finder primært sted i stokerfyrede kedler, mens træpillefyrede ovne kun i begrænset omfang har vundet indpas. Væksten i markedet har været stor gennem mange år, men synes nu at være mere eller mindre stagneret (dog jf. diskussionen om usikkerhed i indledningen af kapitlet). Udviklingen i privatmarkedet skal også ses i lyset af den usikkerhed, der jf. afsnittet om metode knytter sig til fordelingen mellem sektorerne privat, industri og offentlige bygninger. Svingninger i privatmarkedet hænger også sammen med prisudviklingen i forhold til de konkurrerende brændsler olie og naturgas, herunder betydningen af, at træpiller i modsætning til olie og naturgas ikke er pålagt energiafgifter. Der har gennem årene været en tydelig sammenhæng mellem udviklingen i olieprisen og de private forbrugeres interesse for fyring med brænde eller træpiller. Høje olie- og gaspriser de seneste par år er givetvis med til at drive markedet frem, men også andre forhold så som tilskudsordninger, skrotningsordninger, kampagner m.m. har i årenes løb haft indflydelse på privates interesse for at skifte til træpillefyring. 4.3 Udviklingen siden 1986 Figur 6 giver et overblik over udviklingen på det danske marked for træpiller siden midten af 1980'erne. De første år var båret alene af forbrug i fjernvarmesektoren. Siden kom privatsektoren til og senest kraftvarmeværkerne jf. figur Figur 6: Det samlede træpilleforbrug i Danmark siden 1986 Side 16

17 5 Priser på træpiller Forhandlere og producenter af træpiller er i denne og de tre seneste undersøgelser blevet bedt om at oplyse aktuelle priser for træpiller. Priserne i det følgende gælder for maj 2013 og er eksklusive moms. Priser gælder detailhandel; handel mellem importører og forhandlere indgår ikke. 40 forhandlere og producenter har leveret data til denne del af undersøgelsen. Undersøgelsen af priser viser et øjebliksbillede af markedet, som det så ud maj Priserne på træpiller har inden for de seneste år bevæget sig ganske betydeligt. Det er også almindeligt at se højere priser i fyringssæsonen. 5.1 Handel i sække Gennemsnitsprisen for træpiller i sække var i maj kr. pr. ton, et fald på 5 % i forhold til middelprisen i 2011 på kr. pr. ton ekskl. moms. Prisen gælder ved salg af hele paller som afhentet vare, altså eksklusive transport til forbrugeren. Gennemsnitsprisen er beregnet for træpiller i forskellige kvaliteter, i forskellig størrelse sække og i forskellig diameter Figur 7: Fordelingskurve for forhandlernes pris i sække, ekskl. moms maj 2013, kr. pr. ton Når træpiller handles i sække, er størrelserne 15 kg og 16 kg de almindeligst forekommende med tilsammen 70 % af markedet. 5.2 Handel i bigbags Gennemsnitsprisen for træpiller i bigbags var i maj kr. pr. ton, et fald på 15 % siden niveauet på kr. pr. ton i maj Prisen gælder for leveret vare, altså inklusive transport til forbrugeren. Side 17

18 De fleste bigbags på markedet er på 900 til kg (90 %), mens 10 % af markedet er dækket af mindre størrelser. 5.3 Handel i bulk Gennemsnitsprisen for træpiller leveret i bulk var i maj kr. pr. ton, et fald på 4 % fra niveauet i maj 2011 på kr. pr. ton. Prisen gælder for leveret vare, altså inklusive transport til forbrugeren. Priserne er opgivet ved varierende leveret mængde. Langt de fleste priser gælder dog leveret mængde i intervallet 3 til 6 ton. 5.4 Sammenfatning af priser Tabel 5 sammenfatter ovenstående prisoplysninger. Der er ikke indsamlet oplysninger om priser på træpiller for store forbrugere i varme- og kraftværker i denne undersøgelse. Der henvises til Dansk Fjernvarmes prisstatistik, og til internationale indices for storskala markedet. Enhedsstørrelse Gennemsnitspris maj 2013, ekskl. moms Konditioner kr. pr. ton kr. pr. GJ Sække kg Afhentet Min. 1 palle Bigbags kg Leveret Min. 1-3 bigbags Bulk, private 3 6 ton Leveret 3-6 ton Tabel 4: Sammenfatning af træpillepriser på det danske marked maj 2013 Ved omregning af prisen fra kr. pr. ton til kr. pr. GJ er anvendt en (nedre) brændværdi på 17,5 GJ pr. ton. En mindre forbruger med et årligt forbrug på 6 ton træpiller vil altså kunne spare ca kr. ekskl. moms pr. år ved at vælge levering i bigbags frem for selvafhentning af sække, og godt kr. ekskl. moms pr. år ved at vælge levering i bulk frem for selvafhentning af sække. Side 18

19 6 Kvalitet 6.1 Branding og standarder Producenter og forhandlere er blevet bedt om at oplyse, hvilken kvalitet træpiller de handler med, samt hvilke standarder de anvender for at specificere kvaliteten over for forbrugerne. Det overordnede billede er, at forhandlerne er meget bevidste om, hvilken kvalitet pillerne har, og at dette forhold har stor betydning i forhold til kunderne. Ved de tidligere undersøgelser i 2007, 2009 og 2011, viste det sig, at det først og fremmest er eget firmanavn eller producentens firmanavn eller brand, som anvendes som kvalitetsbeskrivelse for produktet. Tendensen fortsætter i 2012-undersøgelsen, hvor mange forhandlere fortsat beskriver deres produkt ud fra brandet. Men der er også en vækst i anvendelsen af standarder til at specificere og kvalitetssikre træpillerne. Her nævnes især EN og EN 15234, mens de nationale standarder naturligt nok som konsekvens af indførelsen af internationale standarder er ved at forsvinde. Som egentlige specifikation af produktet indtager DIN-plus en klar førsteplads som den mest anvendte standard, mens specifikationer som EN klasse A1, A2 eller B stort set ikke anvendes. 6.2 Diameter 8 mm piller og 6 mm piller er altdominerende på markedet. De to dominerende størrelsesklasser deler markedet i forholdet 86 % og 14 % for henholdsvis 8 mm og 6 mm piller. Der kan hermed konstateres en lille vækst i anvendelsen af 6 mm piller idet disse er steget fra 11 % til 14 % siden sidste undersøgelse. Side 19

20 7 Undersøgelsens usikkerhed Undersøgelsen er stort set komplet mht. importører og producenter af træpiller, således at forsyningen er kendt med god sikkerhed. Det må dog i år konstateres, at nogle få mindre importører ikke ønsker at deltage i undersøgelsen, hvorfor der for disses vedkommende er foretaget et skøn. Undersøgelsen af værkernes forbrug er komplet og må anses for at være rimeligt præcis. Der knytter sig en vis usikkerhed til fordelingen af forbruget på de øvrige markedssegmenter (private forbrugere, industri og offentlige bygninger), dels fordi en del leverandører kun kan skønne denne fordeling, og dels fordi en række af de mindre forhandlere ikke har deltaget i undersøgelsen. Usikkerheden knytter sig alene til fordelingen mellem de tre kategorier, ikke til totalen. Som nævnt har klimaet betydning for forbruget, hvilket f.eks. kan ses af faldet i forbrug denne gang i forhold til 2010-undersøgelsen. Endelig giver den stigende private import direkte fra forhandlere i Tyskland en øget usikkerhed i undersøgelsen. Side 20

21 8 Andre data om træpillemarkedet Energistyrelsen giver i den årlige energistatistik sammenfattende oplysninger om træpiller og andre energiformer i Danmark, herunder skovflis, halm, træaffald og brænde. Energistatistikkens tal er i energienheder, oftest TeraJoule (TJ) eller PetaJoule (PJ). Der er benyttet en brændværdi for træpiller på 17,5 GigaJoule (GJ) pr. ton, så 1 TJ i statistikken svarer til ca. 57 ton træpiller. Det samlede træpilleforbrug i 2012 på ton svarer til ca. 33 PJ, hvilket er over 4 % af Danmarks bruttoenergiforbrug. Energistatistikken kan downloades fra Energistyrelsens hjemmeside (www.ens.dk) under Tal og kort. Energistyrelsen har i samarbejde med FORCE Technology udgivet en række metodenotater, som beskriver forudsætninger og tal for henholdsvis træpiller, skovflis, halm, træaffald og brænde i energistatistikken. Notatet om træpiller dækker perioden 1986 til 2012 og indeholder oplysninger om forsyning og forbrug opdelt på kategorier for hele perioden. Metodenotatet om træpiller kan ses og downloades fra Energistyrelsens hjemmeside (www.ens.dk) under Tal og kort. Side 21

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Udvikling på det internationale træpillemarked. Jonas Dahl FORCE Technology

Udvikling på det internationale træpillemarked. Jonas Dahl FORCE Technology Udvikling på det internationale træpillemarked Jonas Dahl FORCE Technology Internationale træpillemarked 1 Indhold European Pellet Centre Træpilleforbrug i europæiske lande Træpilleproduktion i europæiske

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Forretningsplan for Træpillefabrik i Pskov

Forretningsplan for Træpillefabrik i Pskov Forretningsplan for Træpillefabrik i Pskov BALTIC WOOD UAB KPE Entreprise ApS Investeringsfonden for Østlandene Partnere BALTIC WOOD UAB Ejer og driver en træpillefabrik i Siauliai i Lithauen. Firmaet

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

7. Distribution af træpiller

7. Distribution af træpiller 7. Distribution af træpiller I dette kapitel beskrives forskellige leveringsformer med vurdering af fordele og ulemper, samt en kort beskrivelse af distributionsforholdene i Danmark. 7.1 Leveringsformer

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Nettoomsætningen steg 4 % i 2004

Nettoomsætningen steg 4 % i 2004 Forlagsstatistikken 2004 Nettoomsætningen steg 4 % i 2004 Foto: Nils Bjervig Stigningen på 4 % er målt i løbende priser. I faste priser er stigningen på 3 %. Dermed ser det ud til, at de forudgående fem

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Statistisk rapport over bogåret 2007

Statistisk rapport over bogåret 2007 September 2008 Statistisk rapport over bogåret af Ib Tune Olsen, konsulent i Forlæggerforeningen Den totale bogomsætning i forbrugerpriser og inkl. moms blev 4,020 mia. kr. i mod 4,135 mia. kr. i 2006.

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Forsyningskæden af træpiller. 1. Råvarerne 2. Fabrikkerne 3. Shipping og lagring 4. Certificering

Forsyningskæden af træpiller. 1. Råvarerne 2. Fabrikkerne 3. Shipping og lagring 4. Certificering Forsyningskæden af træpiller 1. Råvarerne 2. Fabrikkerne 3. Shipping og lagring 4. Certificering Date: 2014-04-29 Niels Peter K. Nielsen npkn@dti.dk Overblik: Træpiller fra træ til kedel Råvarekilder Plantage

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Analyse af tøjbranchen. Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft

Analyse af tøjbranchen. Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft Analyse af tøjbranchen Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft Indledning En gennemgang af de nyeste regnskabstal for beklædningsbranchen viser, at de større selskaber

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken

Læs mere

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND Fra energiproduktion på Naturgas, til Flis FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 10.9.15 Peter Kjær Madsen, energichef Forsyning Helsingør A/S FH har 5 forsyningsområder

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation Januar 2014 Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation 1. Indledning... 2 2. Aftalegrundlag... 2 3. Udbud... 2 3.1 Produkter og udbudsfrekvens... 2 3.2 Annoncering af udbud... 2 3.3 Prækvalifikation...

Læs mere