Det danske træpillemarked 2012
|
|
- Simon Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Force Technology for Energistyrelsen 1. december 2013
2 Titel Det danske træpillemarked 2012 Forfatter Anders Evald Revision: 1 ( ) Tasknummer: Fortrolighed: Rapporten er til offentliggørelse efter Energistyrelsens bestemmelse. Udgiver: FORCE Technology Afdeling for Industrielle Processer Kontakt: Anders Evald aev@force.dk FORCE Technology Hjortekærsvej Kgs. Lyngby Web: Telefon: Fax: Side 2
3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... iii 1 Indledning Metode Træpilleforsyning Produktion Import Verifikation af importen Privat import Eksport Lagerforskydning Forbrug af træpiller Varmeværker og kraftvarmeværker Privatmarkedet Udviklingen siden Priser på træpiller Handel i sække Handel i bigbags Handel i bulk Sammenfatning af priser Kvalitet Branding og standarder Diameter Undersøgelsens usikkerhed Andre data om træpillemarkedet Side 3
4 1 Indledning Markedsoversigten giver en detaljeret beskrivelse af forsyning og forbrug af træpiller i Danmark i kalenderåret Forsyningen med træpiller er beskrevet ved: Dansk produktion Lagerforskydning Import / eksport Forbruget af træpiller er inddelt i følgende segmenter: Kraftvarmeværker og varmeværker Industri Offentlige bygninger Private forbrugere Informationer til markedsoversigten stammer fra tre undersøgelser: 1. Spørgeskemaundersøgelse til danske producenter, importører og forhandlere af træpiller (i det følgende omtalt som forhandlere ) 2. Importforespørgsel til et udvalg af danske varmeværker og kraftvarmeværker, der bruger træpiller som brændsel (i det følgende omtalt som værker ) 3. Energiproducenttællingen 2012 Spørgeskemaundersøgelsen vedrørende forhandlere har bidraget med oplysninger om forsyning med og salg af træpiller. Træpilleforsyningen er beregnet ud fra de enkelte forhandleres oplysninger om produktion, import/eksport og lagerafgang/lageropbygning. Forhandlerne giver endvidere oplysninger om fordelingen af træpilleforbruget på markedssegmenter: værker, industri, offentlige bygninger og private forbrugere. Der blev i alt udsendt 214 spørgeskemaer til importører, producenter og forhandlere. Heraf har 48 besvaret skemaet, og 5 er sorteret fra som ophørt i branchen, dubletter eller lukket. Deltagerne i undersøgelsen er anonyme. Side 4
5 2 Metode Der opbygges en database, som dækker så mange danske forhandlere som muligt, herunder producenter og importører af træpiller. For forhandlere, som ikke importerer eller producerer selv, hentes adresseoplysninger fra internettet og gennem branchekontakter, men eftersom denne gruppe ikke er afgørende for bestemmelsen af størrelsen af forbruget, lægges der mindre vægt på, at listen er komplet, og ligeledes mindre vægt på at sikre en høj svarprocent fra denne gruppe. Modsat er det afgørende at få de forhandlere med, som importer eller producerer, idet forsyningen fra disse bestemmer den samlede danske forsyning, og dermed også forbruget. Derfor arbejdes der intensivt med at sikre at denne del af listen er komplet, og at alle svarer. Gennem telefoninterviews sigtes der mod en svarprocent tæt på 100 for disse. Udvalgte varmeværker og kraftvarmeværker kontaktes for at undersøge om disse selv importerer træpiller, og dermed bidrager til forsyningen til landet. Importforespørgslen til værker er suppleret med oplysninger om eventuel import til og videresalg af træpiller fra værkerne. De 11 værker med det største træpilleforbrug (udvalgt fra en grænse omkring 3000 ton træpiller pr. år) blev udvalgt til undersøgelsen, idet en eventuel import hos mindre værker er af begrænset betydning i det samlede billede. Den samlede forsyning opgøres som import og produktion korrigeret for eksport og større bevægelser i lagre. Herefter antages forsyningen at være lig forbruget i Danmark. Forbruget kortlægges i kraftvarme- og varmeværker gennem Energistyrelsens energiproducenttælling. Oplysninger fra Energiproducenttællingen giver forbruget af træpiller på samtlige kraftvarmeværker, varmeværker og hos andre, der leverer el eller varme til offentlige net. Energiproducenttællingen gennemføres som en komplet tælling af Energistyrelsen hvert år. Forbruget uden for denne sektor bestemmes herefter som det samlede forbrug i landet minus forbruget i kraftvarme- og varmeværker. Endelig fordeles forbruget uden for kraftvarme- og varmeværker på henholdsvis private, industri og offentlige bygninger. Denne fordeling baseres på en procentvis opdeling af markedet, som er skønnet ud fra samtlige forhandleres enten skønnede eller registrerede fordeling på de tre delmarkeder. Denne delvist skønnede fordeling mellem private forbrugere, industri og større offentlige bygninger indebærer en vis usikkerhed, som i de tidligere undersøgelser i 2001, 2004, 2006 og 2008 gav anledning til at forbruget især i de to små kategorier, industri og offentlige bygninger, svingede en del op og ned fra år til år. I undersøgelsen for året 2010 blev der derfor fastlagt en mere stabil fordeling mellem de tre sektorer på 8 %, 7 % og 85 %. Tallene er dels baseret på 2010-undersøgelsens fordeling som opgivet af forhandlerne, men der er også skelet til tidligere års fordeling ved fastlæggelse af denne nye standardfordeling. Også i nærværende nyeste undersøgelse af markedet i 2012 er anvendt denne standardfordeling - den faktiske markedsfordeling som oplyst i årets undersøgelse ligger ganske tæt på denne. Side 5
6 Kontakten til respondenterne har i 2012-undersøgelsen overvejende foregået pr. . I den første henvendelse til forhandlere, producenter og importører tilbydes via et link muligheden for at svare via en spørgeskemaformular på nettet hostet hos SurveyMonkey. Omkring halvdelen af respondenterne vælger denne mulighed, mens de øvrige svarer ved at returnere det udfyldte skema i skannet form i en . Kun 2 respondenter valgte at returnere skemaet med posten. Side 6
7 3 Træpilleforsyning Forsyningen af træpiller er opgjort som summen af dansk produktion, differencen mellem import og eksport samt forskydning i danske forhandleres lagre. Opgørelsen er baseret på de indkomne svar, idet der dog er sikret svar fra samtlige kendte importører og producenter af træpiller. Herved er forsyningssiden dækket (næsten) komplet af undersøgelsen. Den samlede forsyning af træpiller udgjorde i ton. Det er 4,8 gange mere end i Dansk produktion Import Eksport Reduktion af lagre Samlet forsyning ton % ton % ton % ton % ton % % % 0 0 % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Tabel 1: Forsyningen af træpiller Som følge af manglende indberetning fra DONG Energy er der foretaget en skønsmæssig ansættelse af fordelingen mellem import og indenlandsk køb til DONG's kraftværker. 3.1 Produktion Som tabel 1 illustrerer, er den danske produktion af træpiller faldet fra 43 % af den samlede forsyning i 2001 til 5 % i danske producenter fremstillede ton træpiller i 2012; det er en nedgang på omkring 25 % fra det nogenlunde konstante niveau omkring ton de foregående 6 år. Den indenlandske produktion svinger fra år til år, inden for de sidste 8 år især påvirket først af idriftsættelsen og siden af lukningen af den meget store fabrik på Køge Havn. Der sker hele tiden ejerskifter og konkurser i branchen. Der er en tendens til, at nye fabrikker, som åbner i disse år, er baseret på våde råvarer (råtræ), og som derfor inkluderer tørreanlæg på fabrikken. I absolut mængde er produktionen i dag ca ton mindre end for 10 år siden. Det nuværende niveau er for den del af produktionen, der er baseret på tørre råvarer, begrænset af producenternes adgang til råvarer (savsmuld og spåner fra træindustrien). Den danske møbelproduktion lider under den økonomiske krise, og en del af produktion er flyttet udenlands, hvilket betyder at denne del af træpilleproduktionen ikke er vokset. Side 7
8 Antallet af producenter er faldende, dog nævner flere respondenter i denne undersøgelse, at de forventer at starte produktion op i 2013 eller I tabel 2 ses, hvordan størrelsen på producenter fordeler sig samt den mængde producerede træpiller, hver producentgruppe står for. Producenter > ton Producenter < ton Produktion i alt ton % ton % ton % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Tabel 2: Produktionen fordelt efter producenternes størrelse De små producenter har svagt stigende betydning i den samlede forsyning. Af de i alt 9 producenter fremstiller de 3 under 1000 ton pr. år hver, det er dermed reelt de øvrige 6 producenter, der betyder noget for den samlede produktion. 3.2 Import Importen var ton i 2012 eller i runde tal, når eksport trækkes fra (nettoimport) 1,82 mio. ton. Importen er steget meget de sidste 12 år. I 2001 lå niveauet omkring ton årligt. Over de seneste 4 år er importen øget med op mod 1 mio. ton. I dag kommer 95 % af den samlede forsyning af træpiller fra udlandet. Udviklingen i importen og indenlandsk produktion set over en længere årrække, figur 1, illustrerer hvordan en ikke ubetydelig del af Danmarks forsyning med vedvarende energi er blevet afhængig af import. Side 8
9 ton træpiller Det danske træpillemarked Import Indenlandsk produktion Figur 1: Udviklingen i indenlandsk produktion og import af træpiller til Danmark fra 1985 til 2012 Antallet af danske træpilleimportører er 36 i 2012 mod tidligere år 33 (2010), 26 (2008), 37 (2006), 29 (2004) og 17 (2001). Udviklingen har vist en fortsat markedskonsolidering for de store importører. Som det ses i tabel 3, stod de 14 største importører, som hver hjemtager over ton pr. år, for 95 % af den samlede import i Tilbage i 2001 var der 4 store importører bag 79 % af den samlede import. Side 9
10 Figur 2: Fordeling af importen i 2012 efter importørens størrelse De små importørers markedsandel er lille - kun ca. 5 % af importen hjemtages af importører, som importerer under ton pr. år. Listen over importører ændrer sig hele tiden. Der kommer fortsat nye importører ind på markedet, og andre glider ud. Importører > ton Importører ml og ton Importører < ton ton % Antal ton % Antal ton % Antal % % % % % % % % % % % % % % % % % % 17 Tabel 3: Importen fordelt efter importørens størrelse Importfordelingen på lande er illustreret i figur 3 og 4, Tallene, der er baseret på importørernes procentfordeling af importen på oprindelsesland, dækker al import til Danmark, inklusive import fra danskejede produktionsanlæg i udlandet. Der er en betydelig usikkerhed på fordelingen i dette års undersøgelse, idet landets største importør, DONG Energy, ikke har indrapporteret importfordeling. I figur 3 vises importfordelingen inklusive DONG Energy, idet kategorien "Andre og ikke fordelt" indeholder denne ikke-fordelte import for DONG og for andre, som ikke har oplyst en fordeling af importen. Side 10
11 Estland; 4,9% Letland; 9,6% Lithauen; 0,9% Andre og ikke fordelt; 51,9% Tyskland; 12,7% Portugal; 3,4% Sverige; 1,7% Finland; 2,0% Polen; 2,2% USA; 1,3% Rusland; 7,2% Ukraine; 2,0% Hviderusland; 0,3% Figur 3: Importens fordeling på oprindelsesland 2012 (inklusive DONG Energy) I figur 4 er vist importfordelingen eksklusive DONG Energy. Andre og ikke fordelt; 14,9% Estland; 8,7% Canada; 0,0% Sverige; 3,0% Hviderusland; 0,5% Letland; 17,2% Ukraine; 3,6% Rusland; 12,8% Lithauen; 1,6% USA; 2,4% Polen; 3,9% Finland; 3,7% Portugal; 6,0% Tyskland; 22,6% Figur 4: Importens fordeling på oprindelsesland 2012 (eksklusive DONG Energy) Side 11
12 Det fremgår, at godt 1/4 af importen (ekskl. DONG Energy) kommer fra de baltiske lande. Det er også bemærkelsesværdigt, at importen fra Rusland, der i 2010 kun udgjorde 4 % af importen nu er steget til 13 % af importen (eksklusive DONG Energy). 3.3 Verifikation af importen Tallet for importen, 1,82 mio. ton, kan forsøges verificeret mod Danmarks Statistiks opgørelse af udenrigshandelen. Danmarks Statistik har siden 2009 opgjort handel med træpiller i en separat varekategori, hvor den tidligere var mere diffust defineret. I tabel 4 sammenlignes udenrigshandelen efter denne undersøgelse og efter Danmarks Statistiks opgørelse Import, denne undersøgelse ton Eksport, denne undersøgelse ton Nettoimport ton Import, Danmarks Statistik ton Eksport, Danmarks Statistik ton Nettoimport ton Forskel ton % -9,0% 7,7% Tabel 4: Sammenligning af to kilder til opgørelse af Importen I udenrigshandelen efter Danmarks Statistik indgår ikke den nedenfor nævnte privatimport, skønnet til 0,06 mio. ton i 2010 og 0,13 mio. ton i Som det fremgår, så ligger de to undersøgelser forholdsvist tæt på hinanden. Afhængigt af den ønskede nøjagtighed i fremtidige undersøgelser, kan det overvejes at bruge Danmarks Statistiks opgørelse af importen i stedet for spørgeskemaundersøgelsen til importørerne. Det ville forenkle nærværende undersøgelse noget. Den ovenfor nævnte undersøgelse af udenrigshandelen fra Danmarks Statistik giver også en fordeling på oprindelseslande. Tallene er her kun delvist samstemmende med nærværende undersøgelse, idet f.eks. importen fra Letland og Rusland er langt større og importen fra Tyskland langt mindre efter Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at opgørelse på oprindelsesland er usikker bl.a. på grund af videresalg fra et land til et andet. 3.4 Privat import De seneste år er det i stigende omfang blevet populært blandt private forbrugere at købe træpiller i Tyskland. Det er forskellen i moms mellem Tyskland, 7 %, og Danmark, 25 %, der er den drivende kraft i denne udvikling. I praksis foregår privatimporten ved at køberen kontakter en forhandler i Tyskland og køber sine piller. Herefter arrangerer køberen selv at pillerne transporteres til hjemadressen i Danmark, idet sælgeren, hvis salget skal foregå med tysk moms, ikke må påtage sig transporten i henhold til lovgivning om fjernsalg. Side 12
13 En research over træpilleforhandlere i Nordtyskland viser mindst 20 forhandlere, der markedsfører træpiller på dansk. Det er en fordobling i forhold til tallet i Udviklingen betyder faldende salg i Danmark og er sandsynligvis medvirkende til at danske forhandlere, der handler med dansk moms, må dreje nøglen om. I opgørelsen over importen til Danmark i 2012 er denne privatimport skønnet til ton. Tallet er meget usikkert, idet der i sagens natur ikke foretages opgørelser over denne type af privat indkøb. Skønnet er baseret på interviews med brancheaktører, som har føling med størrelsen af omsætningen hos de omtalte nordtyske forhandlere. 3.5 Eksport Som i de tidligere år er der også en mindre eksport af træpiller fra Danmark. Det drejer sig i 2012 om i alt ca ton, en mindre stigning i forhold til de tidligere år. Danske virksomheder er aktive på det internationale marked for træpiller. Således indkøber og videresælger flere danske virksomheder træpiller til f.eks. kraftværker og forhandlere i andre EU-lande. Denne handel, som for fleres vedkommende måles i flere hundredetusinder af ton, er ikke registreret i denne opgørelse, fordi træpillerne ikke rent fysisk kommer til Danmark, men alene handles gennem et dansk selskab. 3.6 Lagerforskydning De danske importører og forhandleres træpillelagre blev øget med omkring ton i Lagerforskydningen er opgjort som differencen mellem virksomheder, der har opbygget lagre, og virksomheder, der har reduceret lagrene. Lagerforskydning indregnes i forsyningen til forbrugsleddet, idet lagernedbringning regnes som forsyning til forbrug, mens lageropbygning fraregnes i forbrugsopgørelsen. Side 13
14 4 Forbrug af træpiller Den samlede forsyning af træpiller til forbrug på det danske marked var ton i 2012, jf. tabel 1. I tabel 5 er forsyningen opgjort som endeligt forbrug fordelt på markedssegmenter. Hovedparten af markedsvæksten sker i værker hvor især de største (kraftvarmeværkerne) tæller meget. Det private forbrug betyder stadig mindre i det samlede billede. I dag udgør privatsektorens træpilleforbrug kun omkring 1/4 af det samlede forbrug i Danmark. De to små forbrugssektorer, industri og offentlige bygninger, svinger en del fra undersøgelse til undersøgelse. Dette kan overvejende tilskrives den usikkerhed, der knytter sig til metoden for disse forbrugskategorier - se afsnittet om metode først i rapporten. Forbruget i de tre mindre markedsområder, private, industri og offentlige bygninger er faldet i dette års undersøgelse. Forklaringen er sandsynligvis, at 2010 var et usædvanlig koldt år - graddagetallet var 112 % af normalåret, mens 2012 var varmere end normalt - graddagetallet var 94 % af normalåret. Andre usikkerheder i undersøgelsen kan også være medvirkende: 1) manglende eller for lille indberetning af import, 2) overvurdering af egen import i visse af importørernes indberetning i den forrige undersøgelse i 2010, 3) undervurdering af privat grænsehandel fra Tyskland - tallet er skønnet til ton, hvilket er ton mere end i 2010, men det kan være større. Værker Private Industri Offentlige bygninger Samlet forbrug ton % ton % ton % ton % ton % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Tabel 5: Træpilleforbrug fordelt på markedssegmenter Fordelingen af træpilleforbruget på markedssegmenter er illustreret i figur 5. Her er foruden oplysninger for de seks år, hvor der er udført en omfattende undersøgelse af træpillemarkedet, også medtaget data for de mellemliggende år. Tallene er hentet fra Energistyrelsens energistatistik, hvor der for de mellemliggende år findes oplysninger om værkernes forbrug (fra Energiproducenttællingen), mens tallene for de øvrige forbrugskategorier skønnes ved interpolation og kvalitative vurderinger af markedsudviklingen. Side 14
15 ton Det danske træpillemarked Offentlige bygninger Industri Private Varmeværker Kraftvarmeværker Figur 5: Træpilleforbruget* fordelt på markedssegmenter *For årene 2002, 2003, 2005, 2007, 2009 og 2011 er der - bortset fra varme- og kraftvarmeværker - tale om estimater 4.1 Varmeværker og kraftvarmeværker I 2012 var der i alt 62 værker, der benyttede træpiller - det er 3 flere end ved opgørelsen for Det samlede forbrug på værkerne var ton. Værkerne består af de to store kraftvarmeværker ved København, Avedøreværkets Blok 2 og Amagerværkets nyrenoverede blok 1, af Herningværket, af fjernvarmeværker, som hver typisk bruger mellem og ton om året, og af omkring 30 små værker eller værker, der kun bruger træpiller i begrænset omfang til f.eks. en spidslastkedel. De sidste bruger typisk under ton om året. På en del fjernvarmeværker anvendes træpiller som hovedbrændsel, mens andre kun bruger træpiller lejlighedsvist, f.eks. i spidslastsituationen. Forbruget i kraftvarmeværker og varmeværker er steget betydeligt. Det skyldes langt overvejende vækst i forbruget på Avedøreværkets Blok 2, hvor forbruget gennem årene har været meget svingende som følge af prisudsving på træpiller og tidligere også på grund af forsyningsproblemer fra fabrikken i Køge. I 2012 har forbruget her igen været rekordstort. Værkernes egen direkte import uden om forhandlernettet, som tidligere havde et betydeligt omfang, er nu næsten ophørt. Kun et enkelt værk solgte træpiller videre til andre danske forhandlere eller forbrugere. Side 15
16 ton træpiller Det danske træpillemarked Privatmarkedet Træpiller til privat opvarmning finder primært sted i stokerfyrede kedler, mens træpillefyrede ovne kun i begrænset omfang har vundet indpas. Væksten i markedet har været stor gennem mange år, men synes nu at være mere eller mindre stagneret (dog jf. diskussionen om usikkerhed i indledningen af kapitlet). Udviklingen i privatmarkedet skal også ses i lyset af den usikkerhed, der jf. afsnittet om metode knytter sig til fordelingen mellem sektorerne privat, industri og offentlige bygninger. Svingninger i privatmarkedet hænger også sammen med prisudviklingen i forhold til de konkurrerende brændsler olie og naturgas, herunder betydningen af, at træpiller i modsætning til olie og naturgas ikke er pålagt energiafgifter. Der har gennem årene været en tydelig sammenhæng mellem udviklingen i olieprisen og de private forbrugeres interesse for fyring med brænde eller træpiller. Høje olie- og gaspriser de seneste par år er givetvis med til at drive markedet frem, men også andre forhold så som tilskudsordninger, skrotningsordninger, kampagner m.m. har i årenes løb haft indflydelse på privates interesse for at skifte til træpillefyring. 4.3 Udviklingen siden 1986 Figur 6 giver et overblik over udviklingen på det danske marked for træpiller siden midten af 1980'erne. De første år var båret alene af forbrug i fjernvarmesektoren. Siden kom privatsektoren til og senest kraftvarmeværkerne jf. figur Figur 6: Det samlede træpilleforbrug i Danmark siden 1986 Side 16
17 5 Priser på træpiller Forhandlere og producenter af træpiller er i denne og de tre seneste undersøgelser blevet bedt om at oplyse aktuelle priser for træpiller. Priserne i det følgende gælder for maj 2013 og er eksklusive moms. Priser gælder detailhandel; handel mellem importører og forhandlere indgår ikke. 40 forhandlere og producenter har leveret data til denne del af undersøgelsen. Undersøgelsen af priser viser et øjebliksbillede af markedet, som det så ud maj Priserne på træpiller har inden for de seneste år bevæget sig ganske betydeligt. Det er også almindeligt at se højere priser i fyringssæsonen. 5.1 Handel i sække Gennemsnitsprisen for træpiller i sække var i maj kr. pr. ton, et fald på 5 % i forhold til middelprisen i 2011 på kr. pr. ton ekskl. moms. Prisen gælder ved salg af hele paller som afhentet vare, altså eksklusive transport til forbrugeren. Gennemsnitsprisen er beregnet for træpiller i forskellige kvaliteter, i forskellig størrelse sække og i forskellig diameter Figur 7: Fordelingskurve for forhandlernes pris i sække, ekskl. moms maj 2013, kr. pr. ton Når træpiller handles i sække, er størrelserne 15 kg og 16 kg de almindeligst forekommende med tilsammen 70 % af markedet. 5.2 Handel i bigbags Gennemsnitsprisen for træpiller i bigbags var i maj kr. pr. ton, et fald på 15 % siden niveauet på kr. pr. ton i maj Prisen gælder for leveret vare, altså inklusive transport til forbrugeren. Side 17
18 De fleste bigbags på markedet er på 900 til kg (90 %), mens 10 % af markedet er dækket af mindre størrelser. 5.3 Handel i bulk Gennemsnitsprisen for træpiller leveret i bulk var i maj kr. pr. ton, et fald på 4 % fra niveauet i maj 2011 på kr. pr. ton. Prisen gælder for leveret vare, altså inklusive transport til forbrugeren. Priserne er opgivet ved varierende leveret mængde. Langt de fleste priser gælder dog leveret mængde i intervallet 3 til 6 ton. 5.4 Sammenfatning af priser Tabel 5 sammenfatter ovenstående prisoplysninger. Der er ikke indsamlet oplysninger om priser på træpiller for store forbrugere i varme- og kraftværker i denne undersøgelse. Der henvises til Dansk Fjernvarmes prisstatistik, og til internationale indices for storskala markedet. Enhedsstørrelse Gennemsnitspris maj 2013, ekskl. moms Konditioner kr. pr. ton kr. pr. GJ Sække kg Afhentet Min. 1 palle Bigbags kg Leveret Min. 1-3 bigbags Bulk, private 3 6 ton Leveret 3-6 ton Tabel 4: Sammenfatning af træpillepriser på det danske marked maj 2013 Ved omregning af prisen fra kr. pr. ton til kr. pr. GJ er anvendt en (nedre) brændværdi på 17,5 GJ pr. ton. En mindre forbruger med et årligt forbrug på 6 ton træpiller vil altså kunne spare ca kr. ekskl. moms pr. år ved at vælge levering i bigbags frem for selvafhentning af sække, og godt kr. ekskl. moms pr. år ved at vælge levering i bulk frem for selvafhentning af sække. Side 18
19 6 Kvalitet 6.1 Branding og standarder Producenter og forhandlere er blevet bedt om at oplyse, hvilken kvalitet træpiller de handler med, samt hvilke standarder de anvender for at specificere kvaliteten over for forbrugerne. Det overordnede billede er, at forhandlerne er meget bevidste om, hvilken kvalitet pillerne har, og at dette forhold har stor betydning i forhold til kunderne. Ved de tidligere undersøgelser i 2007, 2009 og 2011, viste det sig, at det først og fremmest er eget firmanavn eller producentens firmanavn eller brand, som anvendes som kvalitetsbeskrivelse for produktet. Tendensen fortsætter i 2012-undersøgelsen, hvor mange forhandlere fortsat beskriver deres produkt ud fra brandet. Men der er også en vækst i anvendelsen af standarder til at specificere og kvalitetssikre træpillerne. Her nævnes især EN og EN 15234, mens de nationale standarder naturligt nok som konsekvens af indførelsen af internationale standarder er ved at forsvinde. Som egentlige specifikation af produktet indtager DIN-plus en klar førsteplads som den mest anvendte standard, mens specifikationer som EN klasse A1, A2 eller B stort set ikke anvendes. 6.2 Diameter 8 mm piller og 6 mm piller er altdominerende på markedet. De to dominerende størrelsesklasser deler markedet i forholdet 86 % og 14 % for henholdsvis 8 mm og 6 mm piller. Der kan hermed konstateres en lille vækst i anvendelsen af 6 mm piller idet disse er steget fra 11 % til 14 % siden sidste undersøgelse. Side 19
20 7 Undersøgelsens usikkerhed Undersøgelsen er stort set komplet mht. importører og producenter af træpiller, således at forsyningen er kendt med god sikkerhed. Det må dog i år konstateres, at nogle få mindre importører ikke ønsker at deltage i undersøgelsen, hvorfor der for disses vedkommende er foretaget et skøn. Undersøgelsen af værkernes forbrug er komplet og må anses for at være rimeligt præcis. Der knytter sig en vis usikkerhed til fordelingen af forbruget på de øvrige markedssegmenter (private forbrugere, industri og offentlige bygninger), dels fordi en del leverandører kun kan skønne denne fordeling, og dels fordi en række af de mindre forhandlere ikke har deltaget i undersøgelsen. Usikkerheden knytter sig alene til fordelingen mellem de tre kategorier, ikke til totalen. Som nævnt har klimaet betydning for forbruget, hvilket f.eks. kan ses af faldet i forbrug denne gang i forhold til 2010-undersøgelsen. Endelig giver den stigende private import direkte fra forhandlere i Tyskland en øget usikkerhed i undersøgelsen. Side 20
21 8 Andre data om træpillemarkedet Energistyrelsen giver i den årlige energistatistik sammenfattende oplysninger om træpiller og andre energiformer i Danmark, herunder skovflis, halm, træaffald og brænde. Energistatistikkens tal er i energienheder, oftest TeraJoule (TJ) eller PetaJoule (PJ). Der er benyttet en brændværdi for træpiller på 17,5 GigaJoule (GJ) pr. ton, så 1 TJ i statistikken svarer til ca. 57 ton træpiller. Det samlede træpilleforbrug i 2012 på ton svarer til ca. 33 PJ, hvilket er over 4 % af Danmarks bruttoenergiforbrug. Energistatistikken kan downloades fra Energistyrelsens hjemmeside ( under Tal og kort. Energistyrelsen har i samarbejde med FORCE Technology udgivet en række metodenotater, som beskriver forudsætninger og tal for henholdsvis træpiller, skovflis, halm, træaffald og brænde i energistatistikken. Notatet om træpiller dækker perioden 1986 til 2012 og indeholder oplysninger om forsyning og forbrug opdelt på kategorier for hele perioden. Metodenotatet om træpiller kan ses og downloades fra Energistyrelsens hjemmeside ( under Tal og kort. Side 21
Det danske træpillemarked 2010
Force Technology 2010 for Energistyrelsen 1. december 2011 Titel Det danske træpillemarked 2010 Forfatter Anders Evald Revision: 3 (01-12-2011) Tasknummer: 111-23500 Fortrolighed: Rapporten er til offentliggørelse
Læs mereDet danske træpillemarked 2006
Det danske træpillemarked 2006 FORCE Technology 2007 for Energistyrelsen 1 Forord På grund af den store vækst i træpilleforbruget i Danmark er der i maj 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der
Læs mereForsyning med og forbrug af træpiller i 2004
Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forord På grund af den kraftige stigning i forbruget af træpiller i Danmark i starten af dette årtusinde, blev det besluttet, at FORCE Technology for Energistyrelsen
Læs mereDet danske træpillemarked Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017 MM YYYY
Det danske træpillemarked 2016 Ea Energianalyse for Energistyrelsen - 12. december 2017 MM YYYY Det danske træpillemarked 2016 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København
Læs mereDet danske træpillemarked Ea Energianalyse for Energistyrelsen 2. oktober 2019 MM YYYY
Det danske træpillemarked 2018 Ea Energianalyse for Energistyrelsen 2. oktober 2019 MM YYYY Det danske træpillemarked 2018 Udarbejdet af: Morten Tony Hansen Ea Energianalyse Gammeltorv 8 1457 København
Læs meretræpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut
Status og udviklingsperspektiver for træpillemarkedet i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut Morten Tony Hansen Ea Energianalyse Indhold Træpilleundersøgelsen
Læs mereDet danske træpillemarked 2014
Det danske træpillemarked 2014 FORCE Technology for Energistyrelsen Final - 15. marts 2016 Titel Det danske træpillemarked 2014 Forfatter Morten Tony Hansen Revision: Final (15-03-2016) Tasknummer: 115-25037
Læs mere2. Markedet for træpiller
2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet
Læs mere28. januar 28. april 28. juli 28. oktober
Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2012
Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2018
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse
Læs mereStatus for Energiselskabernes Energispareindsats 2015
Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2017
Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2014
Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereTabel 1: Energiselskabernes samlede indberettede besparelser 2013
Den 27. maj 2014 Status for energiselskabernes energispareindsats 2013 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energi på 8,4 PJ
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og
Læs mereStatistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse
Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereLøn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet
Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold
Læs mereUdvikling på det internationale træpillemarked. Jonas Dahl FORCE Technology
Udvikling på det internationale træpillemarked Jonas Dahl FORCE Technology Internationale træpillemarked 1 Indhold European Pellet Centre Træpilleforbrug i europæiske lande Træpilleproduktion i europæiske
Læs mereFjernvarmeprisen November 2017
Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereResultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark
Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter
Læs mereFjernvarmeprisen December 2018
Fjernvarmeprisen 218 December 218 kr./år Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet i 218 i forhold til 217. Fjernvarmeprisen er 12.8 kr./år for
Læs mereMarkedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat
Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.
Læs mereNotat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006
Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i
Læs mereAage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø
Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereEffektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
Læs mereIOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2018
Rapport Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Projektnr.: 118-20773.20 Side 1 af 13 10-10-2018 DELTA - a part of FORCE Technology Teknisk-Audiologisk Lab. Edisonsvej 24 5000 Odense C Danmark Tlf. +45
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereUdviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene
DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af
Læs mereGreenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
Læs mereOpfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S
1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mere1. Dansk energipolitik for træpiller
1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereForlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006
statistik Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 Danske forlags nettoomsætning (ekskl. forhandlerrabat og moms) blev i 2006 2,292 mia. kr. mod 2,234 mia. kr. i 2005, 2,010 mia. kr.
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2010
N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereForretningsplan for Træpillefabrik i Pskov
Forretningsplan for Træpillefabrik i Pskov BALTIC WOOD UAB KPE Entreprise ApS Investeringsfonden for Østlandene Partnere BALTIC WOOD UAB Ejer og driver en træpillefabrik i Siauliai i Lithauen. Firmaet
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereEksport af vandteknologi 2017
Eksport af vandteknologi 2017 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 25 Maj 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-93710-22-1 Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mere1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK
1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om
Læs mereNotat 11. oktober 2007
Notat 11. oktober 27 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 27 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne har stabiliseret sig
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereNOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker
NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereMarkant e-handelsvækst i 1. kvartal
1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereBESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE
25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner
Læs mereBilag 1: Overblik over interviews og surveys
Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.
Læs mereFjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen
Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor
Læs mereUdbudsbetingelser for indkøb af halm til
Udbudsbetingelser for indkøb af halm til Masnedøværket Ringsted Halmvarmeværk Slagelse Kraftvarmeværk Haslev Kraftvarmeværk St. Merløse Varmeværk 19. april 2013 SK Forsyning A/S Udbudsbetingelser for indkøb
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereDONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på
Læs mereN O T AT 26. februar 2015
N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført
Læs mereIOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, Udført for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Rapport Udført for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sagsnr.: T207540 Side 1 af 14 2. oktober 2014 DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium Edisonsvej 24 5000 Odense C Danmark Tlf. (+45) 72 19 41 00
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal april 2014
Status på udvalgte nøgletal april 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I starten af 214 har der været blandede signaler fra de økonomiske nøgletal. Et
Læs mereIOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2017
Rapport IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2017 Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Projektnr.: 117-22559.50 Side 1 af 13 02-10-2017 DELTA - a part of FORCE Technology Teknisk-Audiologisk
Læs mereSamfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis
17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte
Læs merePLO Analyse Goodwill i almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 30. januar 2019 PLO Analyse Goodwill i almen praksis Hovedbudskaber Antallet af praksishandler er steget i 2018 og er på det højeste niveau i ti år Antallet af praksishandler
Læs mereKvartalsnyt fra estatistik November 2013
Eksport og indenlandsk salg på stabilt niveau tysk vækst skaber håb for de mindste eksportvirksomheder Den danske eksport og det indenlandske salg har ligget på et konstant niveau de seneste 6 kvartaler.
Læs mereFJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Læs mere43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget
Læs mereVarmepumper installeret halvårligt fra 2009 til første halvår 2018
Varmepumper installeret halvårligt fra 2009 til første halvår 2018 1. Indledning Nedenfor illustreres udviklingen i salg af varmepumper til installation i Danmark i de seneste år. Metoden til indsamling
Læs mereOm Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.
Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator
Læs mere5. APRIL 2018 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018
5. APRIL 2018 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mere