Høringssvar Fremtidens Dagtilbud

Transkript

1 Høringssvar Fremtidens Dagtilbud

2

3 Høringssvar strategi for fremtidens dagtilbud i Odder Kommune Ørting den Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Margrethelyst Modellen... 2 Konkretiseringsmodeller... 4 Fra vugge til afgangsprøve en fællesskabende helhedstilbud... 5 Tidsperspektiv Persievej 2, 8300 Odder tlf

4 Indledning Med baggrund i Odder Kommunes vision og strategi for fremtidens dagtilbud, er formålet med nærværende dokument og høringssvar, at tilkendegive Margrethelyst Friskoles interesse for deltagelse af udvikling af fremtidens børnetilbud i Ørting. I dokumentet notat om organisatoriske overvejelser i forbindelse med Fremtidens dagtilbud redegøres der for styregruppens overvejelser om to grundidéer, hvoraf grundidé A synes at foretrækkes. I denne organisatoriske overvejelse er Ørting ikke benævnt, hvilket vi tolker i sammenhæng med fraværet af folkeskole i området. Margrethelyst Friskole ser som udgangspunkt ikke begrænsninger i et fremtidigt privat/kommunalt partnerskab mellem Margrethelyst Friskole og Odder Kommune i målet omkring at udvikle og styrke fremtidens børnetilbud i og omkring Ørting, og ønsker med denne skrivelse, at tilkendegive interessen for et samtidigt samarbejde, hvilket vi i det følgende vil redegøre for i form af et idégrundlag. Vi ser vigtigheden i, at bibeholde et attraktivt lokalområde, hvor Odder Kommune fortsat kan tiltrække nye borgere til. Her ser vi børnelivet fra vugge til afgangsprøve, som en afgørende faktor. Margrethelyst Modellen På Margrethelyst Friskole laver vi skole med overskriften En rummelig skole i bevægelse. Denne overskrift er gennemgående i vores vision og strategi omhandlende: Skole bevægelse i og omkring undervisningen. SFO bevægelse, aktivitet og læring. Organisatorisk gennem ledelsesfilosofi, medarbejder- forældre og elevinddragelse. Skolens profil centrerer sig, udover skolens almendannende fag, omkring: 2 Persievej 2, 8300 Odder tlf

5 Siden skolens etablering i 2011, har vi arbejdet ud fra følgende faser i målet omkring at skabe en rummelig skole i bevægelse i vejen mod et solidt grundlag: Pionér- fase 1. og 2. år Fokus på drift, vedligeholdelse og udvikling 3. år Fortsat udviklings- fase 4. år Vores vision omhandler 5 områder: FAGLIGHED Vi vil gennem høj faglighed forberede eleven til videre uddannelse. Vi vil gennem klasse- og differentieret undervisning tage udgangspunkt i den enkelte elev. Vi vil kontinuerligt udvikle den faglige platform for skolens personale. FRI SKOLE Vi ønsker at være et stærkt alternativ til folkeskolen. Vi ønsker at være en lille skole. Vi ønsker at være en innovativ skole og virksomhed. FÆLLESSKAB Vi tilstræber et stærkt engagement fra alle. Vi ønsker at skabe autentiske relationer blandt elever, personale og forældre. Vi ønsker at alle tager del i fællesskabet, og at alle får mulighed for medindflydelse. 3 Persievej 2, 8300 Odder tlf

6 FYRTÅRN Vi ønsker at være et fyrtårn i det omkringliggende samfund. Vi ønsker en levende kultur i og omkring skolen. Vi arbejder bevidst med netværksrelationer til inspiration i udviklingen af skolen. FREMTID Vi vil fortsat være attraktive for elever og personale. Vi vil fortsat sikre vore fysiske rammer i takt med skolens udvikling. Vi vil fortsat være fleksible og omstillingsparate i et nationalt og globaliseret samfund. I det nuværende har vi et rigtig godt samarbejde med Blæksprutten, Ørting Børnehave og vuggestue. Vi har siden 2011 arbejdet målrettet sammen omkring overgangen fra børnehave til skole, og har heri opnået solide resultater og succeser. Dette ser vi muligheder i at udbygge yderligere. Konkretiseringsmodeller I målet mod at finde den bedste model for det fremtidige børnetilbud i og omkring Ørting må det tilstræbes, at vi i fællesskabet mellem Margrethelyst Friskole, Odder Kommune, medarbejdere i eksisterende institutioner og ligeledes forældre og lokalsamfund finder frem til en bæredygtighed. I dette oplæg vil vi nævne tre konkrete modeller, der vil kunne arbejdes videre med. Model 1: Margrethelyst Friskole overtager drift af børnehave, evt. vuggestue, dagplejetilbud og eventuelle fritidstilbud i området under Margrethelyst Friskoles økonomi og ledelse. Herefter under begrebet Margrethelyst Friskole og Børnehus. Model 2: At Margrethelyst Friskole og Odder Kommune intensiverer partnerskab og samarbejdet mellem vore institutioner. Herunder at aktiviteterne samles helt eller delvist under Margrethelyst Friskoles økonomi og ledelse, og med delvis juridisk forbindelse. Model 3: At blæksprutten børnehave og vuggestue forbliver som i det nuværende, mens samarbejdet mellem institutionerne øges yderligere uden juridisk og økonomisk forbindelse. 4 Persievej 2, 8300 Odder tlf

7 Med henblik på videreførelse af vuggestue, vil det med fordel kunne anbefales, at tilbuddet satses mod Odder syd, og derved blive tilbuddet for den sydlige del af Odder Kommune. Vuggestue kunne endvidere etableres sammen med dagplejeenheder og deri også fungere som gæstepasnings sted for de tilknyttede dagplejere i området. I de to første modeller kan partnerskabet med fordel bl.a. kunne konkretiseres i fælles etablering mellem Odder Kommune og Margrethelyst Friskole i form af midler gennem eksempelvis udviklings- og fondsmidler. Fra vugge til afgangsprøve en fællesskabende helhedstilbud Vort eksisterende samarbejde med Blæksprutten omhandler allerede overgang fra børnehave til skole. Forældregruppen til børnene i blæksprutten har i overvejende grad sammenhæng med forældregruppen på Margrethelyst Friskole, hvilket udgør en del af et helhedstilbud. De to institutioners forståelse for barnets udvikling er i tråd med hinanden, og samarbejdet har fra begyndelsen været naturligt. I et nærmere fremtidigt samarbejde ser vi følgende som værende omdrejningspunktet for grundlaget i barnets liv fra vugge til afgangsprøve : Vi ser barnelivet og førskolelivet som værende af afgørende karakter, og tænker i det nuværende og fortsatte, at det vigtigt og værdifuldt, at barnets første læringsliv sker i dagpleje/vuggestue og børnehave fra 0-6 år. Her har skolens i forvejen succes i overtagelsen af børnene i 0.klasse, hvor de er begyndende skoleparate, og dette ønsker vi at fastholde. En integration mellem skolens eksisterende musik- og sangliv. Børnehaven vil kunne integreres i førskole musik og sang. Disse ressourcer besidder skolen i det eksisterende, og vi har stor succes med vort musikliv fra 0. Klasse. Et samarbejde mellem sprogvejledere i børnehave, børnehaveklasseleder og sprog/læsevejleder i skolen. Et tættere samarbejde med BFC Odder omkring barnet fra vuggestuealder til og med 9. Klasse. 5 Persievej 2, 8300 Odder tlf

8 Tidsperspektiv I det fremtidige perspektiv ser vi følgende faser som realistisk procesplan for virkeliggørelse af partnerskab mellem Odder Kommune og Margrethelyst Friskole i tilfælde af en egentlig eller delvis overtagelse af børnehave, vuggestue/dagplejetilbud, fritidstilbud. Tidsangivelse Aktivitet 3. Februar 2014 Deadline for høringssvar. Februar/Marts 2014 BUK gennemgår høringssvar. 7. april 2014 Byrådets planlagte vedtagelse af endelig strategi. April April August 2015 Inddragelse af institutioner, medarbejdere, forældre og lokalsamfund. Afklaring og skriftlig udarbejdelse af aftalegrundlag mellem Odder Kommune og Margrethelyst Friskole. Herunder afklaring af økonomiske og juridiske forhold. Påbegyndelse af officielt partnerskab/overtagelse. Heri indgåelse af partnerskab, hvor børnehave og evt. vuggestue/dagplejeenheder hører under Margrethelyst Friskoles ledelse. Processen kan med fordel gennemføres i faser, således overgang, organisation og pædagogisk praksis sikres bæredygtighed. Vi ser frem til, at drøfte de videre muligheder, og inviterer med nærværende dokument til samarbejdet omkring at skabe de bedste betingelser for børnelivet i og omkring Ørting, fortsat. Venlig hilsen Skolens bestyrelse Per Toft Kristensen Skoleleder 6 Persievej 2, 8300 Odder tlf

9 Byrådsservice Att.: Mette Lunau Larsen Rådhusgade Odder Høringssvar fra bestyrelsen for Saksild Skole og Børnehus om Fremtidens Dagtilbud Vi hilser tiltagene i forhold til Fremtidens Dagtilbud velkomne og sætter pris på, at vi bliver hørt i processen, som vi forventer vil få stor betydning fremover. Vi mener, at det er den rigtige vej at gå at koordinere i lokalområderne og at skabe en rød tråd igennem barnelivet fremfor at opdele området i aldersopdelte sektioner. Udvidede åbningstider: Vi bakker op om tanken om de udvidede åbningstider som et positivt tiltag, der kan være til fordel for den fremtidige bosætning i kommunen, men vi er bekymrede for, hvad de udvidede åbningstider vil betyde for normeringen, når der ikke er afsat midler til det. Imidlertid tænker vi, at det er vigtigt at randområderne har samme adgang til udvidet åbningstid som Odder Centrum. Transporttiden fra randområderne vil ofte være længere end fra centrum. Og skal vi kunne være udviklingsområder er det nødvendigt at de gode tilbud også fås her. Vi tænker at det kan være vigtigt at en eventuel udvidet åbningstid følger reelle behov og ikke blot er tilgængelig, hvis ikke der er brugere til det. Det samme gælder for en eventuel frokostordning, som vi i udgangspunktet bakker helhjertet op om, særligt hvis den indebærer sund, og også gerne økologisk mad. Men hvis det skal koste pædagogtimer i stil med sidste forsøgsordning, mener vi det er en dårlig idé. Frem for alt er det vigtigt, at pædagogerne har tid til børnene. Det er en positiv tanke med fælles måltider, og vi ser en klar pædagogisk og ernæringsmæssig fordel i en frokostordning, men vi vil i den sammenhæng foreslå, at tilberedelsestiden ikke skal gå fra pædagogernes tid med børnene. Nærværende og opmærksomme voksne, der viser oprigtig varme: Vi er naturligvis enige i de smukke hensigter, men det er nødvendigt, at vi holder os for øje, at selv den bedste pædagog kan få svært ved at vise nærvær og varme, hvis han/hun ikke har ordentlige arbejdsforhold eller en tilstrækkelig normering. Specialteam med mange kompetencer: når nu der er begrænsede ressourcer, vil vi gerne foreslå at man i stedet for at oprette et team af nyansatte i stedet laver en ressourcebank/et ressourcenetværk med allerede eksisterende ansatte suppleret af udefrakommende specialister på de områder, hvor der ikke allerede er folk i kommunen. De forskellige ansatte byder ind med den særviden, de har, og udlånes på tværs af daginstitutionerne og evt. Børneog Familiecenteret/PPR. Vi foreslår endvidere, at nedenstående specialkompetencer også medinddrages: Synskonsulent med speciale i samsyn og øjets koordination, hørekonsulent, der både kan stå for udredning af eventuelle høre- (herunder samhørselsproblemer) og konsulent med viden om sanseintegrationsudredning og træning. Vi ved at mange senere indlæringsproblemer kommer fra sanserne og der er i dag specialviden, der både kan udrede og træne disse specifikke vanskeligheder. Og det mener vi at vi i Odder skal sørge for at gøre 1

10 brug af, da det vil spare rigtig mange penge på specialundervisnings-/inklusionskontoen. Vi står gerne til rådighed med yderligere information. Det kan bekymre os lidt, at vi får at vide at alle ny tiltag skal holdes inden for eksisterende rammer. Vi skal ikke her tale for en udvidelse af den økonomiske ramme, men vi synes at det er vigtigt at byrådet holder sig for øje, at en af de absolut vigtigste faktorer til psykisk stabilitet og sundhed i voksenlivet og heraf evne til produktivitet og minimering af offentlige udgifter i form af sygedage m.v. er, at man har evnen til at finde roen i sig selv, at ens selvfølelse og selvtillid er på plads og at man forstår at begå sig socialt og bede om og yde hjælp til andre. Derfor er sætningen om de nærværende og opmærksomme voksne, der ser og vejleder barnet omsorgsfuldt meget vigtig. Og derfor bliver normeringerne også meget væsentlige. Med venlige hilsner På vegne af bestyrelsen for Saksild Skole og Børnehus Anne Jensen Formand 2

11 Høringssvar vedr. Fremtidens Dagtilbud fra Blæksprutten i Ørting. Høringssvaret er udarbejdet af det samlede personale og bestyrelsen i fællesskab. Høringssvaret er opdelt i følgende underpunkter: - Nærvær, dialog og barnets kompetenceudvikling - Integration af vuggestuebørn - Videns- og kompetencedeling - Frivillige - Samarbejde på tværs af institutioner - Blækspruttens rolle i fremtidens dagtilbud - Konkrete udviklingsforslag Nærvær, dialog og barnets kompetenceudvikling En tæt dialog mellem forældre og institutionens medarbejdere styrker på alle måder arbejdet med det enkelte barn. Derfor bydes princippet bag ideen om en fast plan for forældresamtaler, samt et minimumskrav til antallet af samtaler velkommen. Dog kan visionen om at skabe en overordnet struktur for forældredeltagelsen i institutionen bremses af manglende ressourcer til at frigive timer til planlægningen og afviklingen af flere samtaler. Den nærværende relation til barnet er vores kerneydelse og skal prioriteres, som noget af det vigtigste indenfor vores dagtilbud. Denne holdning bakkes entydigt op af personale, ledelse og den siddende bestyrelse. Medarbejdernes kommunikation og vidensdeling omkring barnet er med til at skabe en tydelig sammenhæng i barnets hverdag. Det er en tidskrævende proces, som kræver klart afsatte ressourcer, så den ikke kommer til at ske på bekostning af samværet med barnet. Bestyrelsen og personale ønsker ikke madordning, hvis de ressourcer der skal benyttes hertil skal tages fra den nuværende normering. Bestyrelsen finder det ikke realistisk, at institutionerne skal fungere med dårligere normering end nu. Det er anført at man ønsker at sænke prisen på en dagtilbudsplads for på den måde at gøre området mere attraktivt for familier. Dette er både personale og forældrebestyrelsen dybt uenige i. Vi mener at man i stedet bør sikre nærværet, som en af institutionernes vigtigste kvaliteter. Den klare udmelding fra bestyrelsen er, at man som forældre er interesseret i kvalitet frem for kvantitet. En bedre normering vil tiltrække forældre, men en besparelse i kroner og ører gør det ikke. Dokumentnr.: side 1

12 Det er ydermere den klare udmelding fra både forældregruppe og personale, at ledelsen skal være nærværende på arbejdspladsen og det kan være svært, hvis ledelsen ikke er i samme institution. En af styrkerne ved Blæksprutten er, at ledelsen er lettilgængelig for både personale og forældre. Integration af vuggestuebørn Som institution med integreret vuggestue må vi knytte en kommentar til tankerne omkring den fleksible anbringelse af de 0-3-årige i børnehaver rundt omkring i oplandet eller i Odder by, hvor der måtte opstå behov. En løsning med indplacering af få vuggestuebørn i rammer, som er indrettet til børnehavebarnet, vil være overordentlig uheldig. Der er en markant forskel på, hvordan man skaber de optimale udviklingsbetingelser for det 0-3-årige barn i forhold til det, som optimerer det 3-6-årige barns udvikling. Vi ved fra den nyeste forskning, at det lille barn (0-3 år) udvikler sig i tæt relation til den voksne omsorgsgiver. Gennem interaktion med den nære omsorgsgiver skabes der sammenhæng mellem barnets biologi og den kultur, det vokser op i - disse interaktioner skaber social, emotionel og kognitiv udvikling hos barnet. Denne udvikling fortsætter naturligvis i børnehavealderen (3-6 år) men udviklingen sker nu også i større og større omfang i samspillet med den øvrige børnegruppe, hvorfor omsorgsgivers rolle nu ændrer karakter. Som Ole Henrik Hansen, cand.pæd. og ph.d. adjunkt v. DPU, udtrykker det i bogen Vuggestuen som læringsmiljø : Forudsætningen for, at barnets deltagelse i det sociale rum udvikles og udfoldes i nære relationer, indebærer en række voksenskabte tilstande i barnet, såsom en grundlæggende tryghed og basal tillid til barnets nære omverden. Det kræver opmærksomme omsorgsgivere, der tilbyder sig som tilknytningsreferencer og, via deres engagement i barnet, deler barnets emotionelle intentioner - det vil sige det, at den voksne via en kærlig forundring opfatter, hvad barnets opmærksomhed er rettet mod. Netop denne helt unikke opfattelse af hvad der er betydningsfuldt for barnet, er dybt forankret i den måde arbejdet struktureres på i vuggestuen. Vi ved fra den nyeste hjerneforskning, at mennesket lærer mest i sit første leveår, næstmest i sit andet leveår og derefter tredjemest i sit tredje år. Denne udvikling fortsætter til barnets 6. år hvorefter udviklingskurven flader lidt ud. Det vil sige, at der er rigtig god grund til at satse på 0-3 års området også ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, hvor børnene opfattes, som menneskelige ressourcer og vel at mærke verdens vigtigste "human kapital". Hvis vi sammenholder denne viden med de undersøgelser, som viser at børn, der har en tidlig debut i institutionsverden (og Dokumentnr.: side 2

13 altså har gået i vuggestue), klarer sig bedre rent uddannelsesmæssigt end de børn der først senere, eller slet ikke, starter i institution, ja så er der altså overordentlig god grund til at sikre at det arbejde der udføres på 0-3 års området får de bedste betingelser. Den ovenfornævnte ekspertise og indsigt mener vi ganske enkelt ikke kan foldes ud i praksis, hvis der kun er 2-3 helt små børn samlet med en større børnehave børnegruppe, og det vil i værste fald få alvorlige udviklingsmæssige konsekvenser for de yngste. Endeligt kan det anføres, at der bestemt også vil være ulemper forbundet med denne løsningsmodel for børnehavebarnet, der vil blive begrænset i sine udfoldelsesmuligheder. Det kræver en indgående indsigt og forståelse for det 0-3- årige barns udvikling og en deraf bevidst pædagogisk struktur tilpasset denne aldersgruppe, at skabe de bedste betingelser. Vi siger ikke at disse betingelser ikke kan finde sted i en integreret institution, blot vil vi anføre at det kræver en større gruppe vuggestuebørn at praktisere ordentlig vuggestuepædagogik og derudover kræver det nogle fysiske rammer, der både tilgodeser vuggestuebarnets og børnehavebarnets behov. Videns- og kompetencedeling Tværgående kompetenceudvikling og vidensdeling imellem kollegaer og andre relevante faggrupper vil være et aktiv, både for det samlede dagtilbud i Odder kommune, men også for udvekslingen fagene imellem. Arbejdet i tværfaglige teams kan være givende for udviklingen af alternative og dynamiske arbejdsgange. Det kræver dog at medarbejdernes rolle konkretiseres og at initiativet følges af ressourcer udefra, så det ikke kommer til at gå ud over det konkrete arbejde med barnet. Det er vigtigt, at der kommer en samlet plan for hele kommunen, som angiver hvordan man skal kompetenceudvikle og på hvilke områder det skal foregå. I forhold til tværfagligt samarbejde, mener personalet, at det er vigtigt, at medtænke Børne-og Familiecentrets mange kompetencer. De kunne med stor gavn anvendes i institutionerne, hvis man tilførte ressourcer til den konsultative opgaveløsning. Implementering af forskning i arbejdet med børn er en god idé og praktiseres allerede i Blæksprutten. Det er desuden ikke kun pædagogerne, som kan få gavn af den nyeste forskning. Også forskere og andre faggrupper kan få gavn af pædagogernes kompetencer og erfaring. Det er dog vigtigt at sikre sammenhængen i måden vi udvikler dagtilbuddene på, så vi ikke blot halser blindt efter det nyeste. Inddragelsen af ny forskning bør derfor ske i tæt sammenhæng med de erfaringer, som vi allerede har i vores virke. Dokumentnr.: side 3

14 Frivillige Overordnet er vi positivt stemt overfor en nytænkning af institutionens samarbejde med eventuelle frivillige og lokalområdet. Det vigtigste for os er dog, at frivillige ikke må erstatte regulære stillinger. Frivillige skal betragtes som et ekstra aktiv i dagtilbuddet flødeskummen på kagen. At integrere frivillige kræver en klar forventningsafstemning. Det er pædagogerne der har det overordnede ansvar for børnene, så derfor er det vigtigt, at det bliver aftalt hvad eventuelle frivillige skal stå for, og hvad der er de professionelle pædagogers område. Bestyrelsen lægger især vægt på, at det ikke overlades til frivillige at åbne og lukke institutionen. Ydermere anbefaler vi, at der stilles tydelige krav og rammer op for frivilliges tilknytning til institutionerne. Her kan man savne klare definitioner fra politisk side, hvad angår implementeringen af frivillige i dagtilbuddene. Samarbejde på tværs af institutioner Samarbejde mellem dagplejere og vuggestuer bydes velkommen, men det er vigtigt, at det struktureres fra begyndelsen, så integrationen ikke kommer til at føles som en svingdør. Der skal skabes en rød tråd så integrationen mellem dagplejetilbud og institutioner i forhold til ferie- og sygepasning kommer til at foregå på børnenes præmisser. Samarbejdet kunne blandt andet øges gennem en tættere fysisk tilknytning, hvilket kunne muliggøres med en udvidelse af den enkelte institutions kapacitet. Det vil imødekomme et stort ønske fra forældrenes side, om at skabe tryghed og stabilitet omkring børnene. Man kunne forestille sig en konstellation, hvor den enkelte dagplejer bliver en del af personalegruppen, men fortsætter med at passe børnene i eget hjem. Et øget fokus på den gode overgang mellem institutionstrin er en vigtig opgave. Her bør det være muligt at vurdere, hvornår det enkelte barn er klar til at skifte både i overgangen til børnehave og skole. Derfor er vi store tilhængere af en øget fleksibilitet omkring institutionsstart, således at der kommer et øget fokus på parathed frem for alder i alle overgange. Forudsætningen for glidende overgange og skoleparatheden er udviklingen af barnet på dets alders- og udviklingstrins præmisser. Vi skal have ørenlyd for forskningen på dette område, som taler for, at der skal være fokus på leg. Skolen skal ikke kopieres ned i børnehaven, men man skal skabe andre tiltag for de mindre børn, som kan gøre dem skoleparate. Kirsten Poulsgaard, mag.art. i psykologi, understreger netop dette i sin artikel Lyst til læring fra tidsskriftet 0-14, udgivelse 4 fra 2013: Alt i alt ser jeg resultaterne fra den nyere nordiske forskning om børns leg og læring som en bekræftelse på, at undervisning og det, der ligner, ikke har nogen plads i dagtilbud. Mindre børn lærer meget gennem deres egne lege med jævnaldrende. Men de Dokumentnr.: side 4

15 kan lære endnu mere. Nemlig hvis de også har muligheder for at indgå i relationer med voksne, der aktivt bakker dem op i deres forsøg på at forstå og få ny viden om deres omverden. I et kommende samarbejde er det desuden meget vigtigt at sikre, at den faglighed, som hører til hver aldersgruppe, både de små og de store, respekteres og vægtes. Ressourcer og faggrupper skal således prioriteres lige i det tværfaglige samarbejde. Blækspruttens rolle i fremtidens dagtilbud I Blæksprutten udvikler vi til stadighed vores pædagogik og forholder os til nye strømninger, teorier og forskning på vores område. Vores personale er parat og går til forandringer og nye tiltag med nysgerrighed og undren. Der kan være gode muligheder i at gentænke de 0-6-årrige børns udviklingstrin i institutionen. I Blæksprutten har vi både kompetencerne, erfaringen og fagligheden til at kunne tænke i udvidede og alternative enheder. Vi er desuden åbne for muligheden for at blive forsøgsordningen i forbindelsen med udviklingen af fremtidens dagtilbud. Modelforslag til inddelingen af de 0-6-årrige Tredelingsmodel: - 0-2: Denne gruppe kan udnytte et stærkt samarbejde mellem dagplejere og vuggestuer : Denne gruppe ses som en lille børnehave. Det kan opfattes, som den børnehave vi kender i dag, men med et mere fokuseret blik på de yngre børn og deres behov : I denne gruppe kan man drage nytte af en øget fleksibilitet. Man kan for eksempel forestille sig inddragelsen af frivillige organisationer, da barnet her er så stort, at det kan håndtere flere nye ansigter. Her kan man i høj grad dyrke samarbejdet med skolerne, for eksempel i form af faste skoledage. I denne gruppe ligger der en indlejret fleksibilitetstanke i forhold til, hvornår det enkelte barn er parat til at begynde i skole. Den fleksible todelingsmodel (praktiseres i Kernehuset Vejle kommune*): - 0-4: Denne gruppe rummer en stor aldersspredning, men mange børn i gruppen har stadig flere af de samme behov, som for eksempel ble og søvn. Den rummelige kapacitet skal indrettes på en sådan måde, at alle børns behov bliver opfyldt : Denne gruppe er ganske lig den tilsvarende gruppe i tredelingsmodellen og kan drage nytte af de samme muligheder. Dokumentnr.: side 5

16 - Det vigtige at pointere, at overgangen mellem de to grupper skal være fleksibel. Det vil sige, at hvis man er parat til det, så kan man rykke hurtigere op i næste gruppe. På samme måde kan man vente, hvis man er længere tid om at blive parat. Begge modeller vil på én samlet matrikel sikre en ordentligt integreret sammenhæng omkring børnene og sikre den rette stimulering på alle alders- og udviklingstrin. * Konkrete udviklingsforslag Samarbejde med Margrethelyst Friskole: Et samarbejde mellem Margrethelyst Friskole og Blæksprutten ville kunne muliggøre nogle af de visioner, som der ligges op til fra kommunens side. Dette ville kunne berige begge institutioner med nye faglige kompetencer. Man kan forestille sig et økonomisk samarbejde, som for eksempel kan muliggøre udvekslingen af tjenesteydelser og jobrotation. Et samarbejde med skolen kunne ydermere give ressourcer og mulighed for en mere fleksibel åbningstid. Et udvidet samarbejde med Margrethelyst Friskole behøver ikke at udelukke velfungerende samarbejde med andre skoler. Udvidelse af Blækspruttens kapacitet: Vi ønsker at prioritere en samlet, lokal og velfungerende løsning i forhold til fremtidens dagtilbud. Naboejendommen til Blæksprutten er kommunalt ejet og ved en eventuel sammenlægningen af bygningerne, kunne vi skabe en højfunktionel integreret institution på én samlet matrikel. Det ville øge institutionens kapacitet og skabe sammenhængskraft omkring børnenes hverdag. En løsning som denne vil samle enheden i kommunale bygninger og give en udvidet mulighed for løbende at ændre kapaciteten i forhold til børnetal. I Blæksprutten ønsker vi at imødegå samfundsudviklingen, hvor arbejde ikke længere kun foregår mellem til Derfor er en udvidelse af institutionens åbningstid et stort ønske fra både forældre og personale. Man kunne tænke os som det sydlige Odder kommunes dagtilbud, med åbningstider, som går ud over gængse kommunale tilbud. Blækspruttens vuggestue kunne være det samlede dagtilbud for de 0-3årige i Odder kommunes sydlige del jævnfør afsnittet om integration af vuggestuebørn. Bestyrelsen giver udtryk for, at det vil gøre institutionen mere attraktiv for forældrene. Dokumentnr.: side 6

17 Blækspruttebussen: Vi kunne se en idé i, at Blæksprutten rådede over en minibus. Med sådan en kapacitet ville vi kunne tilbyde transport i forbindelse med et pasningssamarbejde med Friskolen og forbedre skolebesøg for overgangsbørnene. Man kunne dermed også tænke i helt nye baner i forhold til institutionens dagligdag: Det kan være i form af en udelivsgruppe og udvidede muligheder for aktiviteter længere væk fra institutionen. Netop udeliv og børns mulighed for at kunne deltage i aktiviteter er noget, som prioriteres af mange forældre. Bussen vil give os mulighed for at skabe et alternativt dagtilbud og stille Blæksprutten langt bedre i konkurrencen med private tilbud, som har lignende ressourcer til deres rådighed. Til slut skal blot tilføjes, at både bestyrelse og personale er bekymrede over, at de ellers positive visioner og tiltag i Fremtiden Dagtilbud kan komme til at gå ud over den nære relation til barnet. Hvis tiltagene skal realiseres gennem omprioriteringer og ikke tilføjelser af ressourcer, så er der risiko for, at det går fra den konkrete tid med barnet. Når det er sagt, så byder vi åbenheden overfor de fleksible løsninger velkommen. Det er i den kreative nytænkning kombineret med vores faglige kompetencer og erfaring, at vi tænker Blæksprutten, som en vigtig del af fremtidens dagtilbud. Med venlig hilsen Bestyrelsen og personalet i Blæksprutten På vegne af bestyrelsen: Formand Malene Skjødt På vegne af personalet: Leder Dorritt Smed Dokumentnr.: side 7

18 Høringssvar fra bestyrelsen i Bifrost Det er både med interesse og opmærksomhed, at vi læser forslagene til indsatsområder i Fremtidens Dagtilbud, men også med skepsis og undren. Ligeledes læser vi en stor del af materialet, med oplevelsen af, at det er opgaver og indsatser, som allerede nu varetages i Bifrost. Samskabelse: Vi har store betænkeligheder ved at frivillige inviteres åbent. Det kræver ressourcer så snart der skal laves aftaler og planlægges møder. Skal dagtilbuddet være opsøgende eller melder foreninger og enkelte personer sig til institutionen for samarbejde? Hvem har det pædagogiske ansvar? Hvilken forsikring træder i kraft, hvis der sker en ulykke, hvor de frivillige forestår aktiviteten eller opsynet? Skal alle frivillige have en børneattest? Hvordan sikres overholdelse af tavshedspligten. Vi ser gerne, at medarbejderne samler og deler viden, men ikke uden tilførte ressourcer. Det vækker bekymring, hvis medarbejderne skal forlade deres arbejdspladser, for at dele viden, mens børn og kollegaer er overladt til en endnu dårligere normering end den eksisterende. Sammenhæng: IT er godt at inddrage allerede i vuggestue og børnehave. Børnene får stille og roligt kendskab til den teknologiske verden, og det vil derfor blive nemmere i overgangen til skolen. For at skabe helhed i indsatser og information, er det fuldstændig afgørende, at dagtilbuddene får samme it-system som skolerne. Mange informationer går tabt, fordi systemerne ikke arbejder sammen, ligesom brugervenligheden er fuldstændig fraværende, når forældre i løbet af få år skal skifte mellem to forskellige systemer, som egentlig burde rumme det samme. Vi kan godt se visse fordele ved, at der laves større organisatoriske sammenhænge, men der skal være fokus på trygheden og genkendeligheden. Diagnosebørn har det sjældent godt i store enheder. Kompetencer: Det kræver mange ressourcer, at formidle og planlægge et samarbejde på tværs af fagligheder. Hvem skal være tovholder i teamet og skal pædagogerne uddannes til opgaven? Skal pædagogerne købes fri til samarbejdet? Og hvordan sikres i så fald tryghed og stabilitet for børnene i institutionerne? I Bifrost har vi tidligere haft en god og velfungerende kostordning, hvor maden blev lavet på matriklen. Vi er tilhængere af, at der igen skal være en sådan madordning, men den skal finasieres af tilførte ressourcer, og ikke som en del af de nuværende. Ligeledes mener vi, at det er nødvendigt, at revurdere de ansættelsesvilkår, der kan være for en medarbejder i en sådan stilling. Der skal på lige fod med det øvrige personale udbetales refusion ved langtidssygemeldinger, barsel osv. Nærvær: Supervision af medarbejderne er vigtig, men det kræver tid, og dermed skal der igen prioriteres ressourcer hertil. Ligeledes diskuteres det blandt fagfolk, hvorvidt kollegial supervision har værdi i sammenligning med ekstern supervision, og vi opfordrer til, at der lyttes til denne diskussion. Punktet omkring lydhørhed overfor hinanden, kan vi ikke være i opposition til. Det er vigtige værdier i vores børns hverdag. Vi synes dog udfordringen ligger i, at opnå disse med de nuværende ressourcer, og henstiller til opnormering personalemæssigt.

19 Vi synes, der skal fokuseres på overleveringen fra børnehave til skole, og i denne forbindelse er det indlysende, at et fælles it-system som forældre-intra vil lette kommunikationen mellem medarbejderne i de forskellige institutioner. Fleksibilitet: Der er ingen tvivl om, at der skal reguleres på åbningstiderne i dagtilbuddene. Fredag har især været en logistisk udfordring for mange forældre. Vi finder det dog nødvendigt, at diskutere den øverste institutionstid/arbejdstid for børn, for at sikre, at nogle børn ikke skal være i institutionen i den fulde åbningstid Fleksibiliteten synes vi imidlertid også skal gælde prisen, forstået på den måde, at hvis en familie har behov for øget åbningstid, betaler denne familie en tilsvarende merpris. Vi mener ikke det er nødvendigt, at reducere i prisen for brug af dagtilbud i Odder kommune. Tvært imod synes vi, det er i direkte modstrid, med de mange forslag til tiltag, som afkræver ressourcer. Lokale løsninger til lokale forhold: Hvordan skal de lokale foreninger indgå i et tæt samarbejde med dagtilbuddene? Hvem tager kontakt til hvem og er der afsat tid og midler til det? Vi er tilhængere af, at antallet af dagplejerne reduceres. Odder skal være en kommune, der kan tilbyde uddannet personale til pasning og udvikling af børnene. Det er fint, at der er fleksible tilbud, dog skal uddannet personale have højeste prioritet. De underpunkter, som i det ovenstående ikke er kommenteret, kan vi tilslutte os. Vi håber i øvrigt, i vil gøre den forskel, at læse og lytte til de mange indkomne høringssvar!

20 Høringssvar vedrørende fremtidens dagtilbud. Bestyrelsen fra Stjernehuset har følgende kommentarer. Efter en god og lang proces, hvor mange er blevet involveret i udarbejdelsen af de fire scenarier, er Stjernehusets bestyrelse klar til at give følgende høringssvar: Stjernehuset er en daginstitution, uden umiddelbar fysisk tilknytning til en enkelt skole. Vi sender hvert år børn til de tre store kommunale skoler i Odder, ligesom vi har mange børn til Rathlou skolen og enkelte til Odder lille friskole. Stjernehuset er af Odder kommune udpeget til at modtage børn med anden etnisk baggrund end dansk. Disse børn udgør ca. 30 %. Det betyder, at de børn, der indskrives her, kommer fra et stort geografisk område. Vores beliggenhed på Torvald Køhlsvej gør, at der er en stor spredning i den sociale baggrund hos familierne. En del børn vil kunne beskrives som børn med særlige behov, som vi er ekstra opmærksomme på. Fremtidens dagtilbud er et godt udgangspunkt for at give børn i Odder kommune den bedste start på livet. Vi har dog svært ved at se de gode intentioner udført uden tilførsel at ekstra ressourcer. Samskabelse viser nye veje væk fra den søjletænkning, der kan hindre et frugtbart samarbejde. Som det er nu har vi BFC s talepædagoger og psykologer tilknyttet institutionen, men for at vi kan opretholde en pædagogisk og socialfaglig indsats, så vi det fordelagtigt, hvis der blev tilknyttet en socialrådgiver institutionen. Da vi er en institution, hvor det hænder, at vi får tildelt udsatte familier, ville et stærkere samarbejde til en socialrådgiver kunne dæmre op for nogle af de udfordringer vi jævnligt står i, når der skal samarbejdes mellem os som institution og socialforvaltningen. Socialrådgiveren kunne være behjælpelig med at give os et mere klarsyn omkring underretninger eller hjælpe på anden vis, så en underretning ikke blev nødvendig. Det kunne fx være at deltage i samtaler med familierne, så problemerne ikke når at eskalere. Det er både givtigt for familierne, det er godt for samarbejdet mellem institutionen og socialforvaltningen, og det er god forretning for samfundsøkonomien, fordi man når at investere og afhjælpe problemerne, inden de eskalerer. Socialrådgiverne har det juridiske aspekt, som kan hjælpe os, såvel familierne, med at afkode lovgivningen og give en forståelse af forvaltningssystemet - hvilke indsatser kan der være tale om, hvad er det for nogle familieprogrammer, hvilke muligheder kan kommunen stille til rådighed for familierne, så man sikre de får den rette hjælp i tide. Det overblik har socialrådgiverne, og ved at tilknytte en socialrådgiver til institutionen, så stiller man det til rådighed for personalet i institutionen. Det resulterer i et forbedret samarbejdet Dokumentnr.: side 1

21 mellem forvaltning og institutionen, som resulterer yderlig i et langt bedre helhedsorienteret tilbud til familierne. Frivillige bruger vi allerede nu til praktisk arbejde, til stor glæde for institutionen. Der vil dog være tilfælde, hvor et barn vil være bedre tjent med alenetid med forældrene, end at forældrene lægger timer til glæde for institutionen. Frivillige vil også kunne være foreninger, musikskolen, eller eks. spejderne. Foreningerne vil have den sidegevinst, at et forløb i en institution muligvis vil give flere medlemmer på sigt. Medarbejdere med særlig viden har vi flere af, og det vil være en fordel, hvis de kunne frikøbes til at dele deres viden på tværs af institutioner. Alle fastansatte er uddannede pædagoger. Det er et mål for Stjernehuset at alle får ekstrauddannelse på diplomniveau. Sammenhæng Vi har i mange år arbejdet godt med overgange. Når barnet indmeldes i Stjernehuset, kommer en pædagog i hjemmet og besøger barnet. Dette korte besøg gør barnet og forældrenes overgang til institutionen lettere. Ligesom besøg af dagplejen skaber en god overgang. Ved at lave integrerede pladser får barnet og forældrene et langt ubrudt forløb fra 0 til seks år. Ud over det første besøg i hjemmet, afholder vi en samtale med forældrene efter de første tre måneder. Ud over den almindelige daglige kontakt, afholdes de samtaler, der er nødvendige ud fra forældrenes og personalets ønsker. Det betyder, at nogle få har brug for flere samtaler end andre. Alle får de nødvendige samtaler. Som afslutning på tiden i børnehaven afholdes det sidste år en skoleparathedssamtale. For os er det vigtigt, at der afholdes de nødvendige samtaler og ikke et bestemt antal. De kommende skolebørn besøger deres skole og SFO, ligesom børnehaveklasselæren kommer på besøg her. Alle børn kommer sammen med andre kommende klassekammerater ved, at vi besøger de andre børnehaver. Særligt i de tilfælde, hvor få børn skal i en skole, er disse besøg vigtigt. Vores mål er, at ingen børn kommer i skole uden at have mødt kommende klassekammerater. Kompetencer De tosprogede børn i Stjernehuset klarer sig fint, når der måles i kompetencehjulet. Det er ikke muligt at se, at der er en tredjedel tosprogede. Dette skyldes den pædagogik, der udføres her i huset. Vi er bekymrede for, at denne ekspertise vil forsvinde, hvis vi bliver sammenlagt med andre og ikke har det gode tætte forhold til forældre og børn, som der er mulighed for i en mindre enhed som Stjernehuset. Nærvær Nærvær mellem pædagog og barn er vigtig for barnets udvikling. Nærværet sker hele dagen og ikke kun, når der arbejdes med læreplanstemaerne. Pædagogens syn for det enkelte barns udvikling og trivsel er altid til stede, i alle situationer. Børns læring begynder lang tid før den første skoledag. Pædagogerne i Stjernehuset arbejder dagligt målrettet med læring, der handler om mere end at kunne modtage undervisning. Det handler i lige så høj grad om omsorg, trivsel, dannelse og socialisering. Noget så banalt som at spise frokost sammen rummer utallige læringspotentialer. Dokumentnr.: side 2

22 Tiden er afgørende for hvor langt pædagogen kan gå ind i det enkelte barns behov for guidning og støtte i alle situationer. Vi ser her store fordele ved at ændre børnehaven til en integreret institution. Barnet og forældrene får et langt forløb uden skift. Ligesom det helt lavpraktisk er en fordel for forældrene kun at skulle aflevere børn et sted. Forældrene giver udtryk for usikkerhed ved gæstedagpleje, hvor barnet afleveres til ukendte voksne. For de ansatte er det tætte samarbejde med ledelsen vigtigt. Uden pædagogisk leder i Stjernehuset frygter de ansatte, at der vil ske en forringelse af arbejdsmiljøet. Den lette daglige adgang til ledelse er en forudsætning for et godt klima på arbejdspladsen. Fleksibilitet Stjernehuset er meget lydhøre over for fleksibilitet. Vi modtager gerne børn, der ikke er fyldt tre år. Huset er bygget til to børnehavegrupper og en vuggestuegruppe. Vi har et stort ønske om igen at have en vuggestuegruppe. Åbningstider, der flyttes efter forældrenes behov, ser vi ingen problemer i. Vi åbner kl 6,30 og har enkelte forældre, der ønsker åbning kl 6,00, Vi har åben til kl 16,30 om fredagen. Vi har ikke oplevet, at der er forældre, der vælger os til pga den lange fredagsåbning. Men tilbuddet er der. Timen får vi ved at lukke kl 16,45 ugens øvrige dage. Det kniber enkelte forældre at nå, så en udvidelse af åbningstiden eller en flex åbningstid ser vi ingen problemer i. Vi er meget positive over for det arbejde, der er lagt i fremtidens dagtilbud. Særligt omkring integrerede institutioner, som vi er meget interesserede i, både pædagogisk og ud fra forældrenes store ønske. Bestyrelsen i Stjernehuset. Torvald Køhlsvej Odder. Dokumentnr.: side 3

23 Høringssvar vedr. Fremtidens dagtilbud Det er positivt at der ligesom på skoleområdet laves en strategi for dagtilbuddet i Odder Kommune. Strategien rummer mange positive elementer. For eksempel er der spændende tanker omkring dannelse af et team af forskellige faglige kompetencer som institutionerne kan trække på, ambitioner om at basere sin praksis på viden og at fastholde arbejdet med relationer igennem ICDP. Bestyrelsen udtrykker bekymring for om udvidelse af åbningstiden udtynder personalenormeringen i spidsbelastningsperioder. I relation til de organisatoriske overvejelser er bestyrelsen positivt indstillet overfor tankerne om et tættere samarbejde mellem dagtilbud og skole. I øjeblikket fylder klargøringen af skolen til næste skoleår med skolereformen som ramme en del. Men skolens ledelse har sammen med ledelsen i børnehaven været i Gylling for at høre nærmere om den måde samarbejdet er organiseret på der. Det var spændende og inspirerende. Vi ser mange positive muligheder i et tættere samarbejde. Udover de åbenlyse muligheder der er for effektivisering af brugen af ressourcer til personale og ledelse, er der også en lang række pædagogiske muligheder. Muligheder for et tættere samarbejde og en højere grad af fælles viden og pædagogiske holdninger. Vi er i forvejen gode til at lave gode overgange mellem børnehave og skole det kan vi blive endnu bedre til. Det bliver lettere at afprøve ideer som rullende skolestart osv. Der er brug for at der lægges en procesplan som involverer begge bestyrelser, begge personalegrupper og ledelserne. Det er vigtigt at alle parter får medejerskab til projektet så er der størst chance for succes. Der er en fysisk afstand mellem skolen og børnehaven som er en udfordring der skal medtænkes. Det kunne være en idé at inddrage ekspertise, f.eks. en arkitekt, i forhold til at tænke struktur og organisering for at imødekomme denne udfordring. Mest optimalt ville det være hvis skole og institution lå på samme matrikel. Vi forestiller os et børnehus med tidssvarende faciliteter i umiddelbar forbindelse med skolen hvor der kunne være plads til et fritidstilbud for børnene fra 0-14 år. Den samlede skole og institution skulle samtidig danne ramme om et skoleog fritidstilbud til vores specialafdeling. På den måde kunne vi fornemt skabe sammenhæng i børnenes liv. Hou Skole Skolevænget 1 - Hou 8300 Odder Tlf Sags Id Sagsbeh. Janni Thorstensen Tlf janni.thorstensen@odder.dk Dok id Side 1/1 Hvis du vil vide mere om Odder Kommune eller benytte muligheden for selvbetjening, så klik ind på På vegne af Hou Skoles bestyrelse Janni Thorstensen

24 Høringssvar vedr. Fremtiden dagtilbud Forældrebestyrelsen for Gylling Skole & Børnehus er glade for Odder kommunes oplæg vedr. fremtidens dagstilbud, da det hænger fint sammen med, at Gylling Skole og Børnehus i en længere periode har arbejdet med at optimere og samdrive dagtilbuddene i Gylling, efter landsbyordningen. I den henseende er vi på mange punkter foregangsmænd for mange af de tanker, som strategien ligger op til i landsbyerne. Vores erfaringer efter 1 år med samdrift af skole og børnehave er allerede på nuværende tidspunkt positive både i forhold til effektiv ressourceudnyttelse, sammenhæng og kvalitet i tilbuddene. Bestyrelsen har ved valg af ordning for landsbymodellen taget højde for eventuelt senere at kunne inddrage dagplejen, hvilket vi ser som en yderst fornuftig løsning for at skabe endnu mere sammenhængskraft i børnelivet i Gylling. Desuden kan denne sammenhæng være en løftestang til at brande lokalsamfundene i Odder som et godt tilflytter område med gode lokale dagtilbud. Bestyrelsen kan derfor kun anbefale der arbejdes videre med at samorganisere tilbuddene, dog med hensyntagende til de forskelligheder, som de forskellige faggrupper har, således vi ikke udhuler kvaliteten frem for kvantitet. Gylling er en pendler- by, dvs. at hovedparten af forældrene har arbejde i enten Århus eller Horsens mv. En udvidet åbningstid ville derfor være positivt, således forældrene kunne være mere fleksible med hensyn til arbejdstid og spidsbelastninger på landevejene. Dette ville sandsynligvis kunne reducere nogle børns pasningsbehov. Bestyrelsen er opmærksom på, at en udvidet åbningstid kan have negative konsekvenser for nogle børn, da man kunne forestille sig at nogle få ville udnytte en udvidet åbningstid til fulde. Der bør derfor indbygges nogle aftaler, evt brugerbetaling, som kan begrænse dette. Da det ellers kan have negative konsekvenser for børnene. Bestyrelsen er opmærksom på, at der af Odder Kommunes oplæg ikke fremgår, at dagtilbuddene får tilført ressourcer til fx udvidet åbningstid. Bestyrelsen vil derfor slå det helt fast, at den personalemæssige dækning skal så vidt det er muligt bibeholdes i de perioder, hvor der er flest børn. Samdriften af tilbuddene kan åbne op for at samkøre dagtilbuddene i yderperioderne, således vi minimerer ressourcetrækket. Et sundt frokostmåltid: Bestyrelsen er enige i, at sund kost er vigtigt. Hvis der blev tilført ressourcer, så maden blev lavet lokalt, og at børnene kunne deltage i fremstillingen, ville vi godt indgå, men den betingelse og kvalitet, som har været i den nuværende ordning, har ingen interesse. Dette gør, at næsten alle forældre i Gylling IKKE ønsker en frokostordning. Vi er glade for den nuværende ordning med madpakker og fællesspisningen en gang i mellem. Inddragelse af civilsamfundet: I Gylling er der er godt samarbejde mellem dagtilbud og forældrene, vi ser positivt på at optimere samarbejde med foreningslivet i Gylling. Vi er dog betænkelige ved effekten af

25 brugen af frivillige. Mange erfaringer fra andre områder, som er baseret på frivillige, viser at det kræver mange medarbejderressourcer at koordinere dette. Så brugen af frivillige skal kun benyttes til opgaver som ligger udover det daglige. Bestyrelsen for Gylling Skole & børnehus hilser strategien velkommen, og vi glæder os til at fortsætte og videreudvikle landsbymodellen i Gylling. Vores håb er, at strategien kan fjerne barrierer, således vi får mulighed for at tilpasse tilbuddene vores lokale virkelighed og dermed skabe de bedste betingelser for et godt og sundt børneliv i Gylling. Derved gøres området attraktivt for tilflyttere. De bedste hilsner Bestyrelsen for Gylling Skole & Børnehus

26 Fra BUPL s Tillidsrepræsentanter Høringssvar fra tillidsrepræsentanterne på BUPL s område vedrørende fremtidens dagtilbud. Odder kommune har igangsat en proces omkring fremtidens dagtilbud. I strategien beskrives at forskning understøtter højkvalitets daginstitutioner, og hvilke positive konsekvenser dette har for børn i deres videre færd i livet. Vi I tillidsrepræsentant gruppen tænker at dette er en stor anerkendelse af vores profession - at Odder kommune har igangsat en proces og strategi, der tager udgangspunkt i det enkelte barn. Vi oplever at hver gang der laves nye tiltag i forhold til vores pædagogiske arbejde, spises der af den pædagogiske tid. Dette har vi prøvet at illustrerer neden for. De enkelte delelementer er uddybet under illustrationen. Daginstitutionens opgaver: Pædagogisk tid Samskabelse Sammenhæng Kompetencer Nærvær Fleksibilitet Samskabelse Samskabelse handler om tæt dialog og samarbejde om barnet: Et tæt forældresamarbejde, er absolut en forudsætning, når vi ønsker tryghed, sammenhæng og helhed for det enkelte barn, i dagtilbuddet. Vores pædagogfaglige indsigt, i samarbejdet med forældrene og i hverdagen, er absolut en af vores spidskompetencer, men en faglig indsigt rummer ikke kun et tæt forældresamarbejde. For, at vi kan have den optimale indsigt som fagfolk, kræver det en kontinuerlig tilegnelse af ny viden på det pædagogiske område. Altså efter og videreuddannelse. Derfor anbefaler vi, at der bliver tilført ekstra ressourcer, så dette kan gennemføres og opnås. Side 1

27 Fra BUPL s Tillidsrepræsentanter Hvis ikke der tilføres ressourcer er vores bekymring som tillidsrepræsentanter, at det vil tage tid fra børnene og, at der kan udvikle sig et stressende arbejdspres, for de medarbejdere der er tilbage og skal løfte kerneopgaven. Frivillige inviteres åbent: Alle har noget, at bidrage med. Vi er helt enige. Men for, at det kan være hensigtsmæssigt og ansvarligt, for alle parter, altså forældre, børn og personale, kræver det klare retningslinjer. I den forbindelse rejser der sig en mængde spørgsmål. Hvem vurdere hvem der må være frivillige? Hvad er reglerne for de frivillige? Må de varetage pædagogiske arbejde? Må de være alene med børnene? Må de være en ressource i forbindelse med de udvidede åbningstider? Vi vil gerne anbefale at der nedsættes en arbejdsgruppe, der arbejder med hvordan vi kan samarbejde om denne fælles opgave. Grundlæggende er vi positive stemte for at medarbejderne samler og deler viden. At videreudvikle på dette område ser vi positivt på. Samtidig giver det også anledning til bekymringer og en række spørgsmål. Igen mener vi, at det kræver klare retningslinjer. Herunder eksempelvis; Hvordan skal det fungere, institutionerne imellem? Hvem erstatter den pædagog der er ude af huset? Er det en erstatning for videreuddannelse og derved en økonomisk lettelse for kommunen? Hvad er den grundlæggende ide? Hvordan skal ansættelses forholdende være for ekspert-teamet? Kan man sige til og fra, i de krav/ideer der må komme? Og kan det få konsekvenser for ansættelsesforholdet, hvis man som pædagog vælger til eller fra? Vi vil igen anbefale, at der nedsættes en arbejdsgruppe, hvor der også er medarbejderne repræsenteret. Sammenhæng Vi ser det som vigtigt at der er sammenhæng imellem de enkelte tilbud. Vi bruger i forvejen mange ressourcer på at lette overgangene for børn og forældre. Det er vigtigt at der ikke sker forringelser i disse overgange, men at der ved inddragelse af medarbejderne på kommunens institutioner, videreudvikles på det arbejde der allerede eksisterer. Vi skal tage udgangspunkt i familiens situation og behov i forhold til åbningstiden. Vores bekymring er igen, hvordan der tildeles ressourcer i ydertimerne, således at der ikke yderligere bliver øget arbejdspres hvor der er flest børn. Der bør der tildeles ressourcer til den udvidede åbningstid. Madordninger er som udgangspunkt en rigtig fin ide, hvis der tages udgangspunktet i at det er et pædagogisk redskab. Men det kan bekymre os tillidsrepræsentanter, at tilbuddet skal finansiers inden for rammen. Altså det at der flyttes rundt på de samlede ressource, eksempelvis fra personale (varme hænder) til kartofler og frikadeller (kolde hænder) til børnene. Side 2