Høringssvar Fremtidens Dagtilbud

Transkript

1 Høringssvar Fremtidens Dagtilbud

2

3 Høringssvar strategi for fremtidens dagtilbud i Odder Kommune Ørting den Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Margrethelyst Modellen... 2 Konkretiseringsmodeller... 4 Fra vugge til afgangsprøve en fællesskabende helhedstilbud... 5 Tidsperspektiv Persievej 2, 8300 Odder tlf

4 Indledning Med baggrund i Odder Kommunes vision og strategi for fremtidens dagtilbud, er formålet med nærværende dokument og høringssvar, at tilkendegive Margrethelyst Friskoles interesse for deltagelse af udvikling af fremtidens børnetilbud i Ørting. I dokumentet notat om organisatoriske overvejelser i forbindelse med Fremtidens dagtilbud redegøres der for styregruppens overvejelser om to grundidéer, hvoraf grundidé A synes at foretrækkes. I denne organisatoriske overvejelse er Ørting ikke benævnt, hvilket vi tolker i sammenhæng med fraværet af folkeskole i området. Margrethelyst Friskole ser som udgangspunkt ikke begrænsninger i et fremtidigt privat/kommunalt partnerskab mellem Margrethelyst Friskole og Odder Kommune i målet omkring at udvikle og styrke fremtidens børnetilbud i og omkring Ørting, og ønsker med denne skrivelse, at tilkendegive interessen for et samtidigt samarbejde, hvilket vi i det følgende vil redegøre for i form af et idégrundlag. Vi ser vigtigheden i, at bibeholde et attraktivt lokalområde, hvor Odder Kommune fortsat kan tiltrække nye borgere til. Her ser vi børnelivet fra vugge til afgangsprøve, som en afgørende faktor. Margrethelyst Modellen På Margrethelyst Friskole laver vi skole med overskriften En rummelig skole i bevægelse. Denne overskrift er gennemgående i vores vision og strategi omhandlende: Skole bevægelse i og omkring undervisningen. SFO bevægelse, aktivitet og læring. Organisatorisk gennem ledelsesfilosofi, medarbejder- forældre og elevinddragelse. Skolens profil centrerer sig, udover skolens almendannende fag, omkring: 2 Persievej 2, 8300 Odder tlf

5 Siden skolens etablering i 2011, har vi arbejdet ud fra følgende faser i målet omkring at skabe en rummelig skole i bevægelse i vejen mod et solidt grundlag: Pionér- fase 1. og 2. år Fokus på drift, vedligeholdelse og udvikling 3. år Fortsat udviklings- fase 4. år Vores vision omhandler 5 områder: FAGLIGHED Vi vil gennem høj faglighed forberede eleven til videre uddannelse. Vi vil gennem klasse- og differentieret undervisning tage udgangspunkt i den enkelte elev. Vi vil kontinuerligt udvikle den faglige platform for skolens personale. FRI SKOLE Vi ønsker at være et stærkt alternativ til folkeskolen. Vi ønsker at være en lille skole. Vi ønsker at være en innovativ skole og virksomhed. FÆLLESSKAB Vi tilstræber et stærkt engagement fra alle. Vi ønsker at skabe autentiske relationer blandt elever, personale og forældre. Vi ønsker at alle tager del i fællesskabet, og at alle får mulighed for medindflydelse. 3 Persievej 2, 8300 Odder tlf

6 FYRTÅRN Vi ønsker at være et fyrtårn i det omkringliggende samfund. Vi ønsker en levende kultur i og omkring skolen. Vi arbejder bevidst med netværksrelationer til inspiration i udviklingen af skolen. FREMTID Vi vil fortsat være attraktive for elever og personale. Vi vil fortsat sikre vore fysiske rammer i takt med skolens udvikling. Vi vil fortsat være fleksible og omstillingsparate i et nationalt og globaliseret samfund. I det nuværende har vi et rigtig godt samarbejde med Blæksprutten, Ørting Børnehave og vuggestue. Vi har siden 2011 arbejdet målrettet sammen omkring overgangen fra børnehave til skole, og har heri opnået solide resultater og succeser. Dette ser vi muligheder i at udbygge yderligere. Konkretiseringsmodeller I målet mod at finde den bedste model for det fremtidige børnetilbud i og omkring Ørting må det tilstræbes, at vi i fællesskabet mellem Margrethelyst Friskole, Odder Kommune, medarbejdere i eksisterende institutioner og ligeledes forældre og lokalsamfund finder frem til en bæredygtighed. I dette oplæg vil vi nævne tre konkrete modeller, der vil kunne arbejdes videre med. Model 1: Margrethelyst Friskole overtager drift af børnehave, evt. vuggestue, dagplejetilbud og eventuelle fritidstilbud i området under Margrethelyst Friskoles økonomi og ledelse. Herefter under begrebet Margrethelyst Friskole og Børnehus. Model 2: At Margrethelyst Friskole og Odder Kommune intensiverer partnerskab og samarbejdet mellem vore institutioner. Herunder at aktiviteterne samles helt eller delvist under Margrethelyst Friskoles økonomi og ledelse, og med delvis juridisk forbindelse. Model 3: At blæksprutten børnehave og vuggestue forbliver som i det nuværende, mens samarbejdet mellem institutionerne øges yderligere uden juridisk og økonomisk forbindelse. 4 Persievej 2, 8300 Odder tlf

7 Med henblik på videreførelse af vuggestue, vil det med fordel kunne anbefales, at tilbuddet satses mod Odder syd, og derved blive tilbuddet for den sydlige del af Odder Kommune. Vuggestue kunne endvidere etableres sammen med dagplejeenheder og deri også fungere som gæstepasnings sted for de tilknyttede dagplejere i området. I de to første modeller kan partnerskabet med fordel bl.a. kunne konkretiseres i fælles etablering mellem Odder Kommune og Margrethelyst Friskole i form af midler gennem eksempelvis udviklings- og fondsmidler. Fra vugge til afgangsprøve en fællesskabende helhedstilbud Vort eksisterende samarbejde med Blæksprutten omhandler allerede overgang fra børnehave til skole. Forældregruppen til børnene i blæksprutten har i overvejende grad sammenhæng med forældregruppen på Margrethelyst Friskole, hvilket udgør en del af et helhedstilbud. De to institutioners forståelse for barnets udvikling er i tråd med hinanden, og samarbejdet har fra begyndelsen været naturligt. I et nærmere fremtidigt samarbejde ser vi følgende som værende omdrejningspunktet for grundlaget i barnets liv fra vugge til afgangsprøve : Vi ser barnelivet og førskolelivet som værende af afgørende karakter, og tænker i det nuværende og fortsatte, at det vigtigt og værdifuldt, at barnets første læringsliv sker i dagpleje/vuggestue og børnehave fra 0-6 år. Her har skolens i forvejen succes i overtagelsen af børnene i 0.klasse, hvor de er begyndende skoleparate, og dette ønsker vi at fastholde. En integration mellem skolens eksisterende musik- og sangliv. Børnehaven vil kunne integreres i førskole musik og sang. Disse ressourcer besidder skolen i det eksisterende, og vi har stor succes med vort musikliv fra 0. Klasse. Et samarbejde mellem sprogvejledere i børnehave, børnehaveklasseleder og sprog/læsevejleder i skolen. Et tættere samarbejde med BFC Odder omkring barnet fra vuggestuealder til og med 9. Klasse. 5 Persievej 2, 8300 Odder tlf

8 Tidsperspektiv I det fremtidige perspektiv ser vi følgende faser som realistisk procesplan for virkeliggørelse af partnerskab mellem Odder Kommune og Margrethelyst Friskole i tilfælde af en egentlig eller delvis overtagelse af børnehave, vuggestue/dagplejetilbud, fritidstilbud. Tidsangivelse Aktivitet 3. Februar 2014 Deadline for høringssvar. Februar/Marts 2014 BUK gennemgår høringssvar. 7. april 2014 Byrådets planlagte vedtagelse af endelig strategi. April April August 2015 Inddragelse af institutioner, medarbejdere, forældre og lokalsamfund. Afklaring og skriftlig udarbejdelse af aftalegrundlag mellem Odder Kommune og Margrethelyst Friskole. Herunder afklaring af økonomiske og juridiske forhold. Påbegyndelse af officielt partnerskab/overtagelse. Heri indgåelse af partnerskab, hvor børnehave og evt. vuggestue/dagplejeenheder hører under Margrethelyst Friskoles ledelse. Processen kan med fordel gennemføres i faser, således overgang, organisation og pædagogisk praksis sikres bæredygtighed. Vi ser frem til, at drøfte de videre muligheder, og inviterer med nærværende dokument til samarbejdet omkring at skabe de bedste betingelser for børnelivet i og omkring Ørting, fortsat. Venlig hilsen Skolens bestyrelse Per Toft Kristensen Skoleleder 6 Persievej 2, 8300 Odder tlf

9 Byrådsservice Att.: Mette Lunau Larsen Rådhusgade Odder Høringssvar fra bestyrelsen for Saksild Skole og Børnehus om Fremtidens Dagtilbud Vi hilser tiltagene i forhold til Fremtidens Dagtilbud velkomne og sætter pris på, at vi bliver hørt i processen, som vi forventer vil få stor betydning fremover. Vi mener, at det er den rigtige vej at gå at koordinere i lokalområderne og at skabe en rød tråd igennem barnelivet fremfor at opdele området i aldersopdelte sektioner. Udvidede åbningstider: Vi bakker op om tanken om de udvidede åbningstider som et positivt tiltag, der kan være til fordel for den fremtidige bosætning i kommunen, men vi er bekymrede for, hvad de udvidede åbningstider vil betyde for normeringen, når der ikke er afsat midler til det. Imidlertid tænker vi, at det er vigtigt at randområderne har samme adgang til udvidet åbningstid som Odder Centrum. Transporttiden fra randområderne vil ofte være længere end fra centrum. Og skal vi kunne være udviklingsområder er det nødvendigt at de gode tilbud også fås her. Vi tænker at det kan være vigtigt at en eventuel udvidet åbningstid følger reelle behov og ikke blot er tilgængelig, hvis ikke der er brugere til det. Det samme gælder for en eventuel frokostordning, som vi i udgangspunktet bakker helhjertet op om, særligt hvis den indebærer sund, og også gerne økologisk mad. Men hvis det skal koste pædagogtimer i stil med sidste forsøgsordning, mener vi det er en dårlig idé. Frem for alt er det vigtigt, at pædagogerne har tid til børnene. Det er en positiv tanke med fælles måltider, og vi ser en klar pædagogisk og ernæringsmæssig fordel i en frokostordning, men vi vil i den sammenhæng foreslå, at tilberedelsestiden ikke skal gå fra pædagogernes tid med børnene. Nærværende og opmærksomme voksne, der viser oprigtig varme: Vi er naturligvis enige i de smukke hensigter, men det er nødvendigt, at vi holder os for øje, at selv den bedste pædagog kan få svært ved at vise nærvær og varme, hvis han/hun ikke har ordentlige arbejdsforhold eller en tilstrækkelig normering. Specialteam med mange kompetencer: når nu der er begrænsede ressourcer, vil vi gerne foreslå at man i stedet for at oprette et team af nyansatte i stedet laver en ressourcebank/et ressourcenetværk med allerede eksisterende ansatte suppleret af udefrakommende specialister på de områder, hvor der ikke allerede er folk i kommunen. De forskellige ansatte byder ind med den særviden, de har, og udlånes på tværs af daginstitutionerne og evt. Børneog Familiecenteret/PPR. Vi foreslår endvidere, at nedenstående specialkompetencer også medinddrages: Synskonsulent med speciale i samsyn og øjets koordination, hørekonsulent, der både kan stå for udredning af eventuelle høre- (herunder samhørselsproblemer) og konsulent med viden om sanseintegrationsudredning og træning. Vi ved at mange senere indlæringsproblemer kommer fra sanserne og der er i dag specialviden, der både kan udrede og træne disse specifikke vanskeligheder. Og det mener vi at vi i Odder skal sørge for at gøre 1

10 brug af, da det vil spare rigtig mange penge på specialundervisnings-/inklusionskontoen. Vi står gerne til rådighed med yderligere information. Det kan bekymre os lidt, at vi får at vide at alle ny tiltag skal holdes inden for eksisterende rammer. Vi skal ikke her tale for en udvidelse af den økonomiske ramme, men vi synes at det er vigtigt at byrådet holder sig for øje, at en af de absolut vigtigste faktorer til psykisk stabilitet og sundhed i voksenlivet og heraf evne til produktivitet og minimering af offentlige udgifter i form af sygedage m.v. er, at man har evnen til at finde roen i sig selv, at ens selvfølelse og selvtillid er på plads og at man forstår at begå sig socialt og bede om og yde hjælp til andre. Derfor er sætningen om de nærværende og opmærksomme voksne, der ser og vejleder barnet omsorgsfuldt meget vigtig. Og derfor bliver normeringerne også meget væsentlige. Med venlige hilsner På vegne af bestyrelsen for Saksild Skole og Børnehus Anne Jensen Formand 2

11 Høringssvar vedr. Fremtidens Dagtilbud fra Blæksprutten i Ørting. Høringssvaret er udarbejdet af det samlede personale og bestyrelsen i fællesskab. Høringssvaret er opdelt i følgende underpunkter: - Nærvær, dialog og barnets kompetenceudvikling - Integration af vuggestuebørn - Videns- og kompetencedeling - Frivillige - Samarbejde på tværs af institutioner - Blækspruttens rolle i fremtidens dagtilbud - Konkrete udviklingsforslag Nærvær, dialog og barnets kompetenceudvikling En tæt dialog mellem forældre og institutionens medarbejdere styrker på alle måder arbejdet med det enkelte barn. Derfor bydes princippet bag ideen om en fast plan for forældresamtaler, samt et minimumskrav til antallet af samtaler velkommen. Dog kan visionen om at skabe en overordnet struktur for forældredeltagelsen i institutionen bremses af manglende ressourcer til at frigive timer til planlægningen og afviklingen af flere samtaler. Den nærværende relation til barnet er vores kerneydelse og skal prioriteres, som noget af det vigtigste indenfor vores dagtilbud. Denne holdning bakkes entydigt op af personale, ledelse og den siddende bestyrelse. Medarbejdernes kommunikation og vidensdeling omkring barnet er med til at skabe en tydelig sammenhæng i barnets hverdag. Det er en tidskrævende proces, som kræver klart afsatte ressourcer, så den ikke kommer til at ske på bekostning af samværet med barnet. Bestyrelsen og personale ønsker ikke madordning, hvis de ressourcer der skal benyttes hertil skal tages fra den nuværende normering. Bestyrelsen finder det ikke realistisk, at institutionerne skal fungere med dårligere normering end nu. Det er anført at man ønsker at sænke prisen på en dagtilbudsplads for på den måde at gøre området mere attraktivt for familier. Dette er både personale og forældrebestyrelsen dybt uenige i. Vi mener at man i stedet bør sikre nærværet, som en af institutionernes vigtigste kvaliteter. Den klare udmelding fra bestyrelsen er, at man som forældre er interesseret i kvalitet frem for kvantitet. En bedre normering vil tiltrække forældre, men en besparelse i kroner og ører gør det ikke. Dokumentnr.: side 1

12 Det er ydermere den klare udmelding fra både forældregruppe og personale, at ledelsen skal være nærværende på arbejdspladsen og det kan være svært, hvis ledelsen ikke er i samme institution. En af styrkerne ved Blæksprutten er, at ledelsen er lettilgængelig for både personale og forældre. Integration af vuggestuebørn Som institution med integreret vuggestue må vi knytte en kommentar til tankerne omkring den fleksible anbringelse af de 0-3-årige i børnehaver rundt omkring i oplandet eller i Odder by, hvor der måtte opstå behov. En løsning med indplacering af få vuggestuebørn i rammer, som er indrettet til børnehavebarnet, vil være overordentlig uheldig. Der er en markant forskel på, hvordan man skaber de optimale udviklingsbetingelser for det 0-3-årige barn i forhold til det, som optimerer det 3-6-årige barns udvikling. Vi ved fra den nyeste forskning, at det lille barn (0-3 år) udvikler sig i tæt relation til den voksne omsorgsgiver. Gennem interaktion med den nære omsorgsgiver skabes der sammenhæng mellem barnets biologi og den kultur, det vokser op i - disse interaktioner skaber social, emotionel og kognitiv udvikling hos barnet. Denne udvikling fortsætter naturligvis i børnehavealderen (3-6 år) men udviklingen sker nu også i større og større omfang i samspillet med den øvrige børnegruppe, hvorfor omsorgsgivers rolle nu ændrer karakter. Som Ole Henrik Hansen, cand.pæd. og ph.d. adjunkt v. DPU, udtrykker det i bogen Vuggestuen som læringsmiljø : Forudsætningen for, at barnets deltagelse i det sociale rum udvikles og udfoldes i nære relationer, indebærer en række voksenskabte tilstande i barnet, såsom en grundlæggende tryghed og basal tillid til barnets nære omverden. Det kræver opmærksomme omsorgsgivere, der tilbyder sig som tilknytningsreferencer og, via deres engagement i barnet, deler barnets emotionelle intentioner - det vil sige det, at den voksne via en kærlig forundring opfatter, hvad barnets opmærksomhed er rettet mod. Netop denne helt unikke opfattelse af hvad der er betydningsfuldt for barnet, er dybt forankret i den måde arbejdet struktureres på i vuggestuen. Vi ved fra den nyeste hjerneforskning, at mennesket lærer mest i sit første leveår, næstmest i sit andet leveår og derefter tredjemest i sit tredje år. Denne udvikling fortsætter til barnets 6. år hvorefter udviklingskurven flader lidt ud. Det vil sige, at der er rigtig god grund til at satse på 0-3 års området også ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, hvor børnene opfattes, som menneskelige ressourcer og vel at mærke verdens vigtigste "human kapital". Hvis vi sammenholder denne viden med de undersøgelser, som viser at børn, der har en tidlig debut i institutionsverden (og Dokumentnr.: side 2

13 altså har gået i vuggestue), klarer sig bedre rent uddannelsesmæssigt end de børn der først senere, eller slet ikke, starter i institution, ja så er der altså overordentlig god grund til at sikre at det arbejde der udføres på 0-3 års området får de bedste betingelser. Den ovenfornævnte ekspertise og indsigt mener vi ganske enkelt ikke kan foldes ud i praksis, hvis der kun er 2-3 helt små børn samlet med en større børnehave børnegruppe, og det vil i værste fald få alvorlige udviklingsmæssige konsekvenser for de yngste. Endeligt kan det anføres, at der bestemt også vil være ulemper forbundet med denne løsningsmodel for børnehavebarnet, der vil blive begrænset i sine udfoldelsesmuligheder. Det kræver en indgående indsigt og forståelse for det 0-3- årige barns udvikling og en deraf bevidst pædagogisk struktur tilpasset denne aldersgruppe, at skabe de bedste betingelser. Vi siger ikke at disse betingelser ikke kan finde sted i en integreret institution, blot vil vi anføre at det kræver en større gruppe vuggestuebørn at praktisere ordentlig vuggestuepædagogik og derudover kræver det nogle fysiske rammer, der både tilgodeser vuggestuebarnets og børnehavebarnets behov. Videns- og kompetencedeling Tværgående kompetenceudvikling og vidensdeling imellem kollegaer og andre relevante faggrupper vil være et aktiv, både for det samlede dagtilbud i Odder kommune, men også for udvekslingen fagene imellem. Arbejdet i tværfaglige teams kan være givende for udviklingen af alternative og dynamiske arbejdsgange. Det kræver dog at medarbejdernes rolle konkretiseres og at initiativet følges af ressourcer udefra, så det ikke kommer til at gå ud over det konkrete arbejde med barnet. Det er vigtigt, at der kommer en samlet plan for hele kommunen, som angiver hvordan man skal kompetenceudvikle og på hvilke områder det skal foregå. I forhold til tværfagligt samarbejde, mener personalet, at det er vigtigt, at medtænke Børne-og Familiecentrets mange kompetencer. De kunne med stor gavn anvendes i institutionerne, hvis man tilførte ressourcer til den konsultative opgaveløsning. Implementering af forskning i arbejdet med børn er en god idé og praktiseres allerede i Blæksprutten. Det er desuden ikke kun pædagogerne, som kan få gavn af den nyeste forskning. Også forskere og andre faggrupper kan få gavn af pædagogernes kompetencer og erfaring. Det er dog vigtigt at sikre sammenhængen i måden vi udvikler dagtilbuddene på, så vi ikke blot halser blindt efter det nyeste. Inddragelsen af ny forskning bør derfor ske i tæt sammenhæng med de erfaringer, som vi allerede har i vores virke. Dokumentnr.: side 3

14 Frivillige Overordnet er vi positivt stemt overfor en nytænkning af institutionens samarbejde med eventuelle frivillige og lokalområdet. Det vigtigste for os er dog, at frivillige ikke må erstatte regulære stillinger. Frivillige skal betragtes som et ekstra aktiv i dagtilbuddet flødeskummen på kagen. At integrere frivillige kræver en klar forventningsafstemning. Det er pædagogerne der har det overordnede ansvar for børnene, så derfor er det vigtigt, at det bliver aftalt hvad eventuelle frivillige skal stå for, og hvad der er de professionelle pædagogers område. Bestyrelsen lægger især vægt på, at det ikke overlades til frivillige at åbne og lukke institutionen. Ydermere anbefaler vi, at der stilles tydelige krav og rammer op for frivilliges tilknytning til institutionerne. Her kan man savne klare definitioner fra politisk side, hvad angår implementeringen af frivillige i dagtilbuddene. Samarbejde på tværs af institutioner Samarbejde mellem dagplejere og vuggestuer bydes velkommen, men det er vigtigt, at det struktureres fra begyndelsen, så integrationen ikke kommer til at føles som en svingdør. Der skal skabes en rød tråd så integrationen mellem dagplejetilbud og institutioner i forhold til ferie- og sygepasning kommer til at foregå på børnenes præmisser. Samarbejdet kunne blandt andet øges gennem en tættere fysisk tilknytning, hvilket kunne muliggøres med en udvidelse af den enkelte institutions kapacitet. Det vil imødekomme et stort ønske fra forældrenes side, om at skabe tryghed og stabilitet omkring børnene. Man kunne forestille sig en konstellation, hvor den enkelte dagplejer bliver en del af personalegruppen, men fortsætter med at passe børnene i eget hjem. Et øget fokus på den gode overgang mellem institutionstrin er en vigtig opgave. Her bør det være muligt at vurdere, hvornår det enkelte barn er klar til at skifte både i overgangen til børnehave og skole. Derfor er vi store tilhængere af en øget fleksibilitet omkring institutionsstart, således at der kommer et øget fokus på parathed frem for alder i alle overgange. Forudsætningen for glidende overgange og skoleparatheden er udviklingen af barnet på dets alders- og udviklingstrins præmisser. Vi skal have ørenlyd for forskningen på dette område, som taler for, at der skal være fokus på leg. Skolen skal ikke kopieres ned i børnehaven, men man skal skabe andre tiltag for de mindre børn, som kan gøre dem skoleparate. Kirsten Poulsgaard, mag.art. i psykologi, understreger netop dette i sin artikel Lyst til læring fra tidsskriftet 0-14, udgivelse 4 fra 2013: Alt i alt ser jeg resultaterne fra den nyere nordiske forskning om børns leg og læring som en bekræftelse på, at undervisning og det, der ligner, ikke har nogen plads i dagtilbud. Mindre børn lærer meget gennem deres egne lege med jævnaldrende. Men de Dokumentnr.: side 4

15 kan lære endnu mere. Nemlig hvis de også har muligheder for at indgå i relationer med voksne, der aktivt bakker dem op i deres forsøg på at forstå og få ny viden om deres omverden. I et kommende samarbejde er det desuden meget vigtigt at sikre, at den faglighed, som hører til hver aldersgruppe, både de små og de store, respekteres og vægtes. Ressourcer og faggrupper skal således prioriteres lige i det tværfaglige samarbejde. Blækspruttens rolle i fremtidens dagtilbud I Blæksprutten udvikler vi til stadighed vores pædagogik og forholder os til nye strømninger, teorier og forskning på vores område. Vores personale er parat og går til forandringer og nye tiltag med nysgerrighed og undren. Der kan være gode muligheder i at gentænke de 0-6-årrige børns udviklingstrin i institutionen. I Blæksprutten har vi både kompetencerne, erfaringen og fagligheden til at kunne tænke i udvidede og alternative enheder. Vi er desuden åbne for muligheden for at blive forsøgsordningen i forbindelsen med udviklingen af fremtidens dagtilbud. Modelforslag til inddelingen af de 0-6-årrige Tredelingsmodel: - 0-2: Denne gruppe kan udnytte et stærkt samarbejde mellem dagplejere og vuggestuer : Denne gruppe ses som en lille børnehave. Det kan opfattes, som den børnehave vi kender i dag, men med et mere fokuseret blik på de yngre børn og deres behov : I denne gruppe kan man drage nytte af en øget fleksibilitet. Man kan for eksempel forestille sig inddragelsen af frivillige organisationer, da barnet her er så stort, at det kan håndtere flere nye ansigter. Her kan man i høj grad dyrke samarbejdet med skolerne, for eksempel i form af faste skoledage. I denne gruppe ligger der en indlejret fleksibilitetstanke i forhold til, hvornår det enkelte barn er parat til at begynde i skole. Den fleksible todelingsmodel (praktiseres i Kernehuset Vejle kommune*): - 0-4: Denne gruppe rummer en stor aldersspredning, men mange børn i gruppen har stadig flere af de samme behov, som for eksempel ble og søvn. Den rummelige kapacitet skal indrettes på en sådan måde, at alle børns behov bliver opfyldt : Denne gruppe er ganske lig den tilsvarende gruppe i tredelingsmodellen og kan drage nytte af de samme muligheder. Dokumentnr.: side 5

16 - Det vigtige at pointere, at overgangen mellem de to grupper skal være fleksibel. Det vil sige, at hvis man er parat til det, så kan man rykke hurtigere op i næste gruppe. På samme måde kan man vente, hvis man er længere tid om at blive parat. Begge modeller vil på én samlet matrikel sikre en ordentligt integreret sammenhæng omkring børnene og sikre den rette stimulering på alle alders- og udviklingstrin. * Konkrete udviklingsforslag Samarbejde med Margrethelyst Friskole: Et samarbejde mellem Margrethelyst Friskole og Blæksprutten ville kunne muliggøre nogle af de visioner, som der ligges op til fra kommunens side. Dette ville kunne berige begge institutioner med nye faglige kompetencer. Man kan forestille sig et økonomisk samarbejde, som for eksempel kan muliggøre udvekslingen af tjenesteydelser og jobrotation. Et samarbejde med skolen kunne ydermere give ressourcer og mulighed for en mere fleksibel åbningstid. Et udvidet samarbejde med Margrethelyst Friskole behøver ikke at udelukke velfungerende samarbejde med andre skoler. Udvidelse af Blækspruttens kapacitet: Vi ønsker at prioritere en samlet, lokal og velfungerende løsning i forhold til fremtidens dagtilbud. Naboejendommen til Blæksprutten er kommunalt ejet og ved en eventuel sammenlægningen af bygningerne, kunne vi skabe en højfunktionel integreret institution på én samlet matrikel. Det ville øge institutionens kapacitet og skabe sammenhængskraft omkring børnenes hverdag. En løsning som denne vil samle enheden i kommunale bygninger og give en udvidet mulighed for løbende at ændre kapaciteten i forhold til børnetal. I Blæksprutten ønsker vi at imødegå samfundsudviklingen, hvor arbejde ikke længere kun foregår mellem til Derfor er en udvidelse af institutionens åbningstid et stort ønske fra både forældre og personale. Man kunne tænke os som det sydlige Odder kommunes dagtilbud, med åbningstider, som går ud over gængse kommunale tilbud. Blækspruttens vuggestue kunne være det samlede dagtilbud for de 0-3årige i Odder kommunes sydlige del jævnfør afsnittet om integration af vuggestuebørn. Bestyrelsen giver udtryk for, at det vil gøre institutionen mere attraktiv for forældrene. Dokumentnr.: side 6

17 Blækspruttebussen: Vi kunne se en idé i, at Blæksprutten rådede over en minibus. Med sådan en kapacitet ville vi kunne tilbyde transport i forbindelse med et pasningssamarbejde med Friskolen og forbedre skolebesøg for overgangsbørnene. Man kunne dermed også tænke i helt nye baner i forhold til institutionens dagligdag: Det kan være i form af en udelivsgruppe og udvidede muligheder for aktiviteter længere væk fra institutionen. Netop udeliv og børns mulighed for at kunne deltage i aktiviteter er noget, som prioriteres af mange forældre. Bussen vil give os mulighed for at skabe et alternativt dagtilbud og stille Blæksprutten langt bedre i konkurrencen med private tilbud, som har lignende ressourcer til deres rådighed. Til slut skal blot tilføjes, at både bestyrelse og personale er bekymrede over, at de ellers positive visioner og tiltag i Fremtiden Dagtilbud kan komme til at gå ud over den nære relation til barnet. Hvis tiltagene skal realiseres gennem omprioriteringer og ikke tilføjelser af ressourcer, så er der risiko for, at det går fra den konkrete tid med barnet. Når det er sagt, så byder vi åbenheden overfor de fleksible løsninger velkommen. Det er i den kreative nytænkning kombineret med vores faglige kompetencer og erfaring, at vi tænker Blæksprutten, som en vigtig del af fremtidens dagtilbud. Med venlig hilsen Bestyrelsen og personalet i Blæksprutten På vegne af bestyrelsen: Formand Malene Skjødt På vegne af personalet: Leder Dorritt Smed Dokumentnr.: side 7

18 Høringssvar fra bestyrelsen i Bifrost Det er både med interesse og opmærksomhed, at vi læser forslagene til indsatsområder i Fremtidens Dagtilbud, men også med skepsis og undren. Ligeledes læser vi en stor del af materialet, med oplevelsen af, at det er opgaver og indsatser, som allerede nu varetages i Bifrost. Samskabelse: Vi har store betænkeligheder ved at frivillige inviteres åbent. Det kræver ressourcer så snart der skal laves aftaler og planlægges møder. Skal dagtilbuddet være opsøgende eller melder foreninger og enkelte personer sig til institutionen for samarbejde? Hvem har det pædagogiske ansvar? Hvilken forsikring træder i kraft, hvis der sker en ulykke, hvor de frivillige forestår aktiviteten eller opsynet? Skal alle frivillige have en børneattest? Hvordan sikres overholdelse af tavshedspligten. Vi ser gerne, at medarbejderne samler og deler viden, men ikke uden tilførte ressourcer. Det vækker bekymring, hvis medarbejderne skal forlade deres arbejdspladser, for at dele viden, mens børn og kollegaer er overladt til en endnu dårligere normering end den eksisterende. Sammenhæng: IT er godt at inddrage allerede i vuggestue og børnehave. Børnene får stille og roligt kendskab til den teknologiske verden, og det vil derfor blive nemmere i overgangen til skolen. For at skabe helhed i indsatser og information, er det fuldstændig afgørende, at dagtilbuddene får samme it-system som skolerne. Mange informationer går tabt, fordi systemerne ikke arbejder sammen, ligesom brugervenligheden er fuldstændig fraværende, når forældre i løbet af få år skal skifte mellem to forskellige systemer, som egentlig burde rumme det samme. Vi kan godt se visse fordele ved, at der laves større organisatoriske sammenhænge, men der skal være fokus på trygheden og genkendeligheden. Diagnosebørn har det sjældent godt i store enheder. Kompetencer: Det kræver mange ressourcer, at formidle og planlægge et samarbejde på tværs af fagligheder. Hvem skal være tovholder i teamet og skal pædagogerne uddannes til opgaven? Skal pædagogerne købes fri til samarbejdet? Og hvordan sikres i så fald tryghed og stabilitet for børnene i institutionerne? I Bifrost har vi tidligere haft en god og velfungerende kostordning, hvor maden blev lavet på matriklen. Vi er tilhængere af, at der igen skal være en sådan madordning, men den skal finasieres af tilførte ressourcer, og ikke som en del af de nuværende. Ligeledes mener vi, at det er nødvendigt, at revurdere de ansættelsesvilkår, der kan være for en medarbejder i en sådan stilling. Der skal på lige fod med det øvrige personale udbetales refusion ved langtidssygemeldinger, barsel osv. Nærvær: Supervision af medarbejderne er vigtig, men det kræver tid, og dermed skal der igen prioriteres ressourcer hertil. Ligeledes diskuteres det blandt fagfolk, hvorvidt kollegial supervision har værdi i sammenligning med ekstern supervision, og vi opfordrer til, at der lyttes til denne diskussion. Punktet omkring lydhørhed overfor hinanden, kan vi ikke være i opposition til. Det er vigtige værdier i vores børns hverdag. Vi synes dog udfordringen ligger i, at opnå disse med de nuværende ressourcer, og henstiller til opnormering personalemæssigt.

19 Vi synes, der skal fokuseres på overleveringen fra børnehave til skole, og i denne forbindelse er det indlysende, at et fælles it-system som forældre-intra vil lette kommunikationen mellem medarbejderne i de forskellige institutioner. Fleksibilitet: Der er ingen tvivl om, at der skal reguleres på åbningstiderne i dagtilbuddene. Fredag har især været en logistisk udfordring for mange forældre. Vi finder det dog nødvendigt, at diskutere den øverste institutionstid/arbejdstid for børn, for at sikre, at nogle børn ikke skal være i institutionen i den fulde åbningstid Fleksibiliteten synes vi imidlertid også skal gælde prisen, forstået på den måde, at hvis en familie har behov for øget åbningstid, betaler denne familie en tilsvarende merpris. Vi mener ikke det er nødvendigt, at reducere i prisen for brug af dagtilbud i Odder kommune. Tvært imod synes vi, det er i direkte modstrid, med de mange forslag til tiltag, som afkræver ressourcer. Lokale løsninger til lokale forhold: Hvordan skal de lokale foreninger indgå i et tæt samarbejde med dagtilbuddene? Hvem tager kontakt til hvem og er der afsat tid og midler til det? Vi er tilhængere af, at antallet af dagplejerne reduceres. Odder skal være en kommune, der kan tilbyde uddannet personale til pasning og udvikling af børnene. Det er fint, at der er fleksible tilbud, dog skal uddannet personale have højeste prioritet. De underpunkter, som i det ovenstående ikke er kommenteret, kan vi tilslutte os. Vi håber i øvrigt, i vil gøre den forskel, at læse og lytte til de mange indkomne høringssvar!

20 Høringssvar vedrørende fremtidens dagtilbud. Bestyrelsen fra Stjernehuset har følgende kommentarer. Efter en god og lang proces, hvor mange er blevet involveret i udarbejdelsen af de fire scenarier, er Stjernehusets bestyrelse klar til at give følgende høringssvar: Stjernehuset er en daginstitution, uden umiddelbar fysisk tilknytning til en enkelt skole. Vi sender hvert år børn til de tre store kommunale skoler i Odder, ligesom vi har mange børn til Rathlou skolen og enkelte til Odder lille friskole. Stjernehuset er af Odder kommune udpeget til at modtage børn med anden etnisk baggrund end dansk. Disse børn udgør ca. 30 %. Det betyder, at de børn, der indskrives her, kommer fra et stort geografisk område. Vores beliggenhed på Torvald Køhlsvej gør, at der er en stor spredning i den sociale baggrund hos familierne. En del børn vil kunne beskrives som børn med særlige behov, som vi er ekstra opmærksomme på. Fremtidens dagtilbud er et godt udgangspunkt for at give børn i Odder kommune den bedste start på livet. Vi har dog svært ved at se de gode intentioner udført uden tilførsel at ekstra ressourcer. Samskabelse viser nye veje væk fra den søjletænkning, der kan hindre et frugtbart samarbejde. Som det er nu har vi BFC s talepædagoger og psykologer tilknyttet institutionen, men for at vi kan opretholde en pædagogisk og socialfaglig indsats, så vi det fordelagtigt, hvis der blev tilknyttet en socialrådgiver institutionen. Da vi er en institution, hvor det hænder, at vi får tildelt udsatte familier, ville et stærkere samarbejde til en socialrådgiver kunne dæmre op for nogle af de udfordringer vi jævnligt står i, når der skal samarbejdes mellem os som institution og socialforvaltningen. Socialrådgiveren kunne være behjælpelig med at give os et mere klarsyn omkring underretninger eller hjælpe på anden vis, så en underretning ikke blev nødvendig. Det kunne fx være at deltage i samtaler med familierne, så problemerne ikke når at eskalere. Det er både givtigt for familierne, det er godt for samarbejdet mellem institutionen og socialforvaltningen, og det er god forretning for samfundsøkonomien, fordi man når at investere og afhjælpe problemerne, inden de eskalerer. Socialrådgiverne har det juridiske aspekt, som kan hjælpe os, såvel familierne, med at afkode lovgivningen og give en forståelse af forvaltningssystemet - hvilke indsatser kan der være tale om, hvad er det for nogle familieprogrammer, hvilke muligheder kan kommunen stille til rådighed for familierne, så man sikre de får den rette hjælp i tide. Det overblik har socialrådgiverne, og ved at tilknytte en socialrådgiver til institutionen, så stiller man det til rådighed for personalet i institutionen. Det resulterer i et forbedret samarbejdet Dokumentnr.: side 1

21 mellem forvaltning og institutionen, som resulterer yderlig i et langt bedre helhedsorienteret tilbud til familierne. Frivillige bruger vi allerede nu til praktisk arbejde, til stor glæde for institutionen. Der vil dog være tilfælde, hvor et barn vil være bedre tjent med alenetid med forældrene, end at forældrene lægger timer til glæde for institutionen. Frivillige vil også kunne være foreninger, musikskolen, eller eks. spejderne. Foreningerne vil have den sidegevinst, at et forløb i en institution muligvis vil give flere medlemmer på sigt. Medarbejdere med særlig viden har vi flere af, og det vil være en fordel, hvis de kunne frikøbes til at dele deres viden på tværs af institutioner. Alle fastansatte er uddannede pædagoger. Det er et mål for Stjernehuset at alle får ekstrauddannelse på diplomniveau. Sammenhæng Vi har i mange år arbejdet godt med overgange. Når barnet indmeldes i Stjernehuset, kommer en pædagog i hjemmet og besøger barnet. Dette korte besøg gør barnet og forældrenes overgang til institutionen lettere. Ligesom besøg af dagplejen skaber en god overgang. Ved at lave integrerede pladser får barnet og forældrene et langt ubrudt forløb fra 0 til seks år. Ud over det første besøg i hjemmet, afholder vi en samtale med forældrene efter de første tre måneder. Ud over den almindelige daglige kontakt, afholdes de samtaler, der er nødvendige ud fra forældrenes og personalets ønsker. Det betyder, at nogle få har brug for flere samtaler end andre. Alle får de nødvendige samtaler. Som afslutning på tiden i børnehaven afholdes det sidste år en skoleparathedssamtale. For os er det vigtigt, at der afholdes de nødvendige samtaler og ikke et bestemt antal. De kommende skolebørn besøger deres skole og SFO, ligesom børnehaveklasselæren kommer på besøg her. Alle børn kommer sammen med andre kommende klassekammerater ved, at vi besøger de andre børnehaver. Særligt i de tilfælde, hvor få børn skal i en skole, er disse besøg vigtigt. Vores mål er, at ingen børn kommer i skole uden at have mødt kommende klassekammerater. Kompetencer De tosprogede børn i Stjernehuset klarer sig fint, når der måles i kompetencehjulet. Det er ikke muligt at se, at der er en tredjedel tosprogede. Dette skyldes den pædagogik, der udføres her i huset. Vi er bekymrede for, at denne ekspertise vil forsvinde, hvis vi bliver sammenlagt med andre og ikke har det gode tætte forhold til forældre og børn, som der er mulighed for i en mindre enhed som Stjernehuset. Nærvær Nærvær mellem pædagog og barn er vigtig for barnets udvikling. Nærværet sker hele dagen og ikke kun, når der arbejdes med læreplanstemaerne. Pædagogens syn for det enkelte barns udvikling og trivsel er altid til stede, i alle situationer. Børns læring begynder lang tid før den første skoledag. Pædagogerne i Stjernehuset arbejder dagligt målrettet med læring, der handler om mere end at kunne modtage undervisning. Det handler i lige så høj grad om omsorg, trivsel, dannelse og socialisering. Noget så banalt som at spise frokost sammen rummer utallige læringspotentialer. Dokumentnr.: side 2

22 Tiden er afgørende for hvor langt pædagogen kan gå ind i det enkelte barns behov for guidning og støtte i alle situationer. Vi ser her store fordele ved at ændre børnehaven til en integreret institution. Barnet og forældrene får et langt forløb uden skift. Ligesom det helt lavpraktisk er en fordel for forældrene kun at skulle aflevere børn et sted. Forældrene giver udtryk for usikkerhed ved gæstedagpleje, hvor barnet afleveres til ukendte voksne. For de ansatte er det tætte samarbejde med ledelsen vigtigt. Uden pædagogisk leder i Stjernehuset frygter de ansatte, at der vil ske en forringelse af arbejdsmiljøet. Den lette daglige adgang til ledelse er en forudsætning for et godt klima på arbejdspladsen. Fleksibilitet Stjernehuset er meget lydhøre over for fleksibilitet. Vi modtager gerne børn, der ikke er fyldt tre år. Huset er bygget til to børnehavegrupper og en vuggestuegruppe. Vi har et stort ønske om igen at have en vuggestuegruppe. Åbningstider, der flyttes efter forældrenes behov, ser vi ingen problemer i. Vi åbner kl 6,30 og har enkelte forældre, der ønsker åbning kl 6,00, Vi har åben til kl 16,30 om fredagen. Vi har ikke oplevet, at der er forældre, der vælger os til pga den lange fredagsåbning. Men tilbuddet er der. Timen får vi ved at lukke kl 16,45 ugens øvrige dage. Det kniber enkelte forældre at nå, så en udvidelse af åbningstiden eller en flex åbningstid ser vi ingen problemer i. Vi er meget positive over for det arbejde, der er lagt i fremtidens dagtilbud. Særligt omkring integrerede institutioner, som vi er meget interesserede i, både pædagogisk og ud fra forældrenes store ønske. Bestyrelsen i Stjernehuset. Torvald Køhlsvej Odder. Dokumentnr.: side 3

23 Høringssvar vedr. Fremtidens dagtilbud Det er positivt at der ligesom på skoleområdet laves en strategi for dagtilbuddet i Odder Kommune. Strategien rummer mange positive elementer. For eksempel er der spændende tanker omkring dannelse af et team af forskellige faglige kompetencer som institutionerne kan trække på, ambitioner om at basere sin praksis på viden og at fastholde arbejdet med relationer igennem ICDP. Bestyrelsen udtrykker bekymring for om udvidelse af åbningstiden udtynder personalenormeringen i spidsbelastningsperioder. I relation til de organisatoriske overvejelser er bestyrelsen positivt indstillet overfor tankerne om et tættere samarbejde mellem dagtilbud og skole. I øjeblikket fylder klargøringen af skolen til næste skoleår med skolereformen som ramme en del. Men skolens ledelse har sammen med ledelsen i børnehaven været i Gylling for at høre nærmere om den måde samarbejdet er organiseret på der. Det var spændende og inspirerende. Vi ser mange positive muligheder i et tættere samarbejde. Udover de åbenlyse muligheder der er for effektivisering af brugen af ressourcer til personale og ledelse, er der også en lang række pædagogiske muligheder. Muligheder for et tættere samarbejde og en højere grad af fælles viden og pædagogiske holdninger. Vi er i forvejen gode til at lave gode overgange mellem børnehave og skole det kan vi blive endnu bedre til. Det bliver lettere at afprøve ideer som rullende skolestart osv. Der er brug for at der lægges en procesplan som involverer begge bestyrelser, begge personalegrupper og ledelserne. Det er vigtigt at alle parter får medejerskab til projektet så er der størst chance for succes. Der er en fysisk afstand mellem skolen og børnehaven som er en udfordring der skal medtænkes. Det kunne være en idé at inddrage ekspertise, f.eks. en arkitekt, i forhold til at tænke struktur og organisering for at imødekomme denne udfordring. Mest optimalt ville det være hvis skole og institution lå på samme matrikel. Vi forestiller os et børnehus med tidssvarende faciliteter i umiddelbar forbindelse med skolen hvor der kunne være plads til et fritidstilbud for børnene fra 0-14 år. Den samlede skole og institution skulle samtidig danne ramme om et skoleog fritidstilbud til vores specialafdeling. På den måde kunne vi fornemt skabe sammenhæng i børnenes liv. Hou Skole Skolevænget 1 - Hou 8300 Odder Tlf Sags Id Sagsbeh. Janni Thorstensen Tlf [email protected] Dok id Side 1/1 Hvis du vil vide mere om Odder Kommune eller benytte muligheden for selvbetjening, så klik ind på På vegne af Hou Skoles bestyrelse Janni Thorstensen

24 Høringssvar vedr. Fremtiden dagtilbud Forældrebestyrelsen for Gylling Skole & Børnehus er glade for Odder kommunes oplæg vedr. fremtidens dagstilbud, da det hænger fint sammen med, at Gylling Skole og Børnehus i en længere periode har arbejdet med at optimere og samdrive dagtilbuddene i Gylling, efter landsbyordningen. I den henseende er vi på mange punkter foregangsmænd for mange af de tanker, som strategien ligger op til i landsbyerne. Vores erfaringer efter 1 år med samdrift af skole og børnehave er allerede på nuværende tidspunkt positive både i forhold til effektiv ressourceudnyttelse, sammenhæng og kvalitet i tilbuddene. Bestyrelsen har ved valg af ordning for landsbymodellen taget højde for eventuelt senere at kunne inddrage dagplejen, hvilket vi ser som en yderst fornuftig løsning for at skabe endnu mere sammenhængskraft i børnelivet i Gylling. Desuden kan denne sammenhæng være en løftestang til at brande lokalsamfundene i Odder som et godt tilflytter område med gode lokale dagtilbud. Bestyrelsen kan derfor kun anbefale der arbejdes videre med at samorganisere tilbuddene, dog med hensyntagende til de forskelligheder, som de forskellige faggrupper har, således vi ikke udhuler kvaliteten frem for kvantitet. Gylling er en pendler- by, dvs. at hovedparten af forældrene har arbejde i enten Århus eller Horsens mv. En udvidet åbningstid ville derfor være positivt, således forældrene kunne være mere fleksible med hensyn til arbejdstid og spidsbelastninger på landevejene. Dette ville sandsynligvis kunne reducere nogle børns pasningsbehov. Bestyrelsen er opmærksom på, at en udvidet åbningstid kan have negative konsekvenser for nogle børn, da man kunne forestille sig at nogle få ville udnytte en udvidet åbningstid til fulde. Der bør derfor indbygges nogle aftaler, evt brugerbetaling, som kan begrænse dette. Da det ellers kan have negative konsekvenser for børnene. Bestyrelsen er opmærksom på, at der af Odder Kommunes oplæg ikke fremgår, at dagtilbuddene får tilført ressourcer til fx udvidet åbningstid. Bestyrelsen vil derfor slå det helt fast, at den personalemæssige dækning skal så vidt det er muligt bibeholdes i de perioder, hvor der er flest børn. Samdriften af tilbuddene kan åbne op for at samkøre dagtilbuddene i yderperioderne, således vi minimerer ressourcetrækket. Et sundt frokostmåltid: Bestyrelsen er enige i, at sund kost er vigtigt. Hvis der blev tilført ressourcer, så maden blev lavet lokalt, og at børnene kunne deltage i fremstillingen, ville vi godt indgå, men den betingelse og kvalitet, som har været i den nuværende ordning, har ingen interesse. Dette gør, at næsten alle forældre i Gylling IKKE ønsker en frokostordning. Vi er glade for den nuværende ordning med madpakker og fællesspisningen en gang i mellem. Inddragelse af civilsamfundet: I Gylling er der er godt samarbejde mellem dagtilbud og forældrene, vi ser positivt på at optimere samarbejde med foreningslivet i Gylling. Vi er dog betænkelige ved effekten af

25 brugen af frivillige. Mange erfaringer fra andre områder, som er baseret på frivillige, viser at det kræver mange medarbejderressourcer at koordinere dette. Så brugen af frivillige skal kun benyttes til opgaver som ligger udover det daglige. Bestyrelsen for Gylling Skole & børnehus hilser strategien velkommen, og vi glæder os til at fortsætte og videreudvikle landsbymodellen i Gylling. Vores håb er, at strategien kan fjerne barrierer, således vi får mulighed for at tilpasse tilbuddene vores lokale virkelighed og dermed skabe de bedste betingelser for et godt og sundt børneliv i Gylling. Derved gøres området attraktivt for tilflyttere. De bedste hilsner Bestyrelsen for Gylling Skole & Børnehus

26 Fra BUPL s Tillidsrepræsentanter Høringssvar fra tillidsrepræsentanterne på BUPL s område vedrørende fremtidens dagtilbud. Odder kommune har igangsat en proces omkring fremtidens dagtilbud. I strategien beskrives at forskning understøtter højkvalitets daginstitutioner, og hvilke positive konsekvenser dette har for børn i deres videre færd i livet. Vi I tillidsrepræsentant gruppen tænker at dette er en stor anerkendelse af vores profession - at Odder kommune har igangsat en proces og strategi, der tager udgangspunkt i det enkelte barn. Vi oplever at hver gang der laves nye tiltag i forhold til vores pædagogiske arbejde, spises der af den pædagogiske tid. Dette har vi prøvet at illustrerer neden for. De enkelte delelementer er uddybet under illustrationen. Daginstitutionens opgaver: Pædagogisk tid Samskabelse Sammenhæng Kompetencer Nærvær Fleksibilitet Samskabelse Samskabelse handler om tæt dialog og samarbejde om barnet: Et tæt forældresamarbejde, er absolut en forudsætning, når vi ønsker tryghed, sammenhæng og helhed for det enkelte barn, i dagtilbuddet. Vores pædagogfaglige indsigt, i samarbejdet med forældrene og i hverdagen, er absolut en af vores spidskompetencer, men en faglig indsigt rummer ikke kun et tæt forældresamarbejde. For, at vi kan have den optimale indsigt som fagfolk, kræver det en kontinuerlig tilegnelse af ny viden på det pædagogiske område. Altså efter og videreuddannelse. Derfor anbefaler vi, at der bliver tilført ekstra ressourcer, så dette kan gennemføres og opnås. Side 1

27 Fra BUPL s Tillidsrepræsentanter Hvis ikke der tilføres ressourcer er vores bekymring som tillidsrepræsentanter, at det vil tage tid fra børnene og, at der kan udvikle sig et stressende arbejdspres, for de medarbejdere der er tilbage og skal løfte kerneopgaven. Frivillige inviteres åbent: Alle har noget, at bidrage med. Vi er helt enige. Men for, at det kan være hensigtsmæssigt og ansvarligt, for alle parter, altså forældre, børn og personale, kræver det klare retningslinjer. I den forbindelse rejser der sig en mængde spørgsmål. Hvem vurdere hvem der må være frivillige? Hvad er reglerne for de frivillige? Må de varetage pædagogiske arbejde? Må de være alene med børnene? Må de være en ressource i forbindelse med de udvidede åbningstider? Vi vil gerne anbefale at der nedsættes en arbejdsgruppe, der arbejder med hvordan vi kan samarbejde om denne fælles opgave. Grundlæggende er vi positive stemte for at medarbejderne samler og deler viden. At videreudvikle på dette område ser vi positivt på. Samtidig giver det også anledning til bekymringer og en række spørgsmål. Igen mener vi, at det kræver klare retningslinjer. Herunder eksempelvis; Hvordan skal det fungere, institutionerne imellem? Hvem erstatter den pædagog der er ude af huset? Er det en erstatning for videreuddannelse og derved en økonomisk lettelse for kommunen? Hvad er den grundlæggende ide? Hvordan skal ansættelses forholdende være for ekspert-teamet? Kan man sige til og fra, i de krav/ideer der må komme? Og kan det få konsekvenser for ansættelsesforholdet, hvis man som pædagog vælger til eller fra? Vi vil igen anbefale, at der nedsættes en arbejdsgruppe, hvor der også er medarbejderne repræsenteret. Sammenhæng Vi ser det som vigtigt at der er sammenhæng imellem de enkelte tilbud. Vi bruger i forvejen mange ressourcer på at lette overgangene for børn og forældre. Det er vigtigt at der ikke sker forringelser i disse overgange, men at der ved inddragelse af medarbejderne på kommunens institutioner, videreudvikles på det arbejde der allerede eksisterer. Vi skal tage udgangspunkt i familiens situation og behov i forhold til åbningstiden. Vores bekymring er igen, hvordan der tildeles ressourcer i ydertimerne, således at der ikke yderligere bliver øget arbejdspres hvor der er flest børn. Der bør der tildeles ressourcer til den udvidede åbningstid. Madordninger er som udgangspunkt en rigtig fin ide, hvis der tages udgangspunktet i at det er et pædagogisk redskab. Men det kan bekymre os tillidsrepræsentanter, at tilbuddet skal finansiers inden for rammen. Altså det at der flyttes rundt på de samlede ressource, eksempelvis fra personale (varme hænder) til kartofler og frikadeller (kolde hænder) til børnene. Side 2

28 Fra BUPL s Tillidsrepræsentanter En anden del handler om den praktiske del af madordningen. Her tænker vi hvem og hvor meget tid skal gå til eksempelvis tilrettelæggelse af opgaver i forbindelse med madordningen. Et par eksempel kunne være tilberedning, anretning, afrydning af maden. Den sidste store udfordring handler om den enorme pædagogiske planlægning, når dette skal gøres med børn. Alt dette vil have rigtig stor betydning for det pædagogiske arbejde, i forhold til normeringsforringelser - som vi ser det. Dette vil i yderste tilfælde ramme børnene og medarbejderne og gå i stik modsat retning for hvad fremtidens dagtilbud lægger op til. Dette vil, som vi ser det, mindske at personalet har tid, overskud og ro til at støtte barnet. Det vil heller ikke styrke kontakten mellem dagtilbuddet og forældrene, på grund af de mindre ressourcer. Som Tillidsrepræsentanter kan vi være bekymrede for ikke at have en daglig leder tilknyttet institutionen. Hvordan kan der skabes et trygt arbejdsmiljø, med en leder der ikke er fysisk tilstede som vi kender det i dag? Hvis der tænkes i at ledelsesstrukturen skal ændres, er det vigtigt at det er en pædagogfaglig leder, der har indsigt i vores dagligdag, som bestrider jobbet. Kompetencer I forhold til Odder kommunes fokus på kompetencer i fremtidens dagtilbud er vi positive stemt. Vi ved dog at arbejdet med kompetenceudvikling i daginstitutionerne, ud over at være udviklende, også koster ressourcer, såvel tidsmæssige som økonomiske. Vi kan have en bekymring for at hvis der ikke tænkes i tilførsel af ressourcer til disse tiltag, vil det komme til at gå ud over det nærvær og den relation som jo både er grundstenen i vores pædagogiske arbejde og i Odder kommunes plan for fremtidens dagtilbud. Vi er også meget åbne over for planerne om samarbejde med forsknings og uddannelses institutionerne, men hvilken betydning vil det få for den nuværende pædagogiske strategi som eksempelvis ICDP og kompetencehjul. Vil man i Odder kommune forkaste disse pædagogiske redskaber hvis den nyeste forskning siger noget andet? Og hvad vil de økonomiske konsekvenser være, hvis hele medarbejderstaben igen skal uddannes? Det bør også tænkes ind, at et sådan samarbejde vil koste tid. Der skal afsættes tid til diverse møder, evalueringer, sparringer osv. og det er vi bekymrede for igen, vil gå fra tiden med børnene, altså vores kerne opgave. I dag har vi et godt tværfagligt samarbejde i institutionerne og vi hilser en udvikling af dette velkomment, så fremt der er medarbejderinddragelse. Vi efterspørger dog en klar definition af hvem vores fremtidige samarbejdspartnere er, når der tales om muligheden for inddragelse af andre faglige kompetencer i arbejdet med barnet. Nærvær Nærvær i relationen mellem barn og pædagog er altafgørende, når vi tænker højkvalitets daginstitutioner. Når vi tager udgangspunkt i strategien, er vi positivt stemte. Vi kan dog være bekymrede for om det øgede nærvær kan styrkes inden for den givne ramme, når vi ser på strategien som helhed. Side 3

29 Fra BUPL s Tillidsrepræsentanter Fleksibilitet Fleksibilitet er vigtigt, for at få en arbejdsdag til at hænge sammen i kommunens dagtilbud. Klar og tydelig kommunikation er vigtig for arbejdsmiljøet og for at medarbejderne kan tage ejerskab i forandringsprocesser. Men hvad betyder det for den enkelte medarbejder at være fleksibel og omstillingsparat? Kan fleksibiliteten have konsekvenser for hvor mange ansættelses forhold man som pædagog kan have - her under antal institutioner man kan ansættes på. Troværdige og nærværende voksne kræver stabilitet i hverdagen. Hvordan hænger dette sammen med fleksibilitetstanken? At skabe tryghed og nærvær for børnene, kræver at der er kendte voksne i børns hverdag. Vi kan som tillidsrepræsentanter være bekymrede for børn og pædagog kollegaer, i forhold til, hvad der sker ved arbejdsmiljøet, hvis fleksibiliteten ikke tager forbehold for arbejdsforhold, personaleforhold, og samarbejdsforhold. Alt dette kræver Medarbejder inddragelse og tid til at implementere fremtidens dagtilbud. Vi håber at politikkerne, når de træffer beslutningen om hvilken vej Odder kommune skal gå, sammen med deres medarbejdere, inddrager medarbejderne på en sådan måde, at vi sammen kan udvikle Odder kommune til at have Danmarks bedste dagtilbud. Venlig hilsen BUPL s FTR - Lone Bay og BUPL s Tillidsrepræsentantgruppe. Side 4

30 1 BUPL Østjyllands høringssvar af strategi for Fremtidens Dagtilbud i Odder Kommune. Odder kommuner har over en længere periode arbejdet med fremtidens Dagtilbud i en proces som på forskellige måder har inddraget Borgere, relevante interessenter, medarbejdere, ledere og områdets udvalg. Resultaterne af processerne har ført til at en politisk beslutning om Gode individuelle løsninger med svær adgang til ressourcer. Ønsket om et dagtilbud af meget høj kvalitet, er udtryk for de valgte pejlemærker og principper. Frem mod 2020 skal de nødvendige handlinger og forandringer implementeres og der skal tages hånd om de udfordringer og problemer der følger med. Åbningstiderne: En udvidelse af åbningstiden understøtter Odder Kommunes ønske og arbejde med at øge antallet af tilflyttere, samt understøtte den øgede fleksibilitet, der generelt er i samfundet. Den store udfordring er, at ønsket om en udvidelse af åbningstiden på ca.15%- ikke kan lade sig gøre med den nuværende normering. Forældrenes behov bør derfor løbende analyseres. Gode individuelle løsninger med svær adgang til ressourcer kræver en balance i, hvordan de tilgængelige midler anvendes mest effektivt. En fleksibel åbningstid kræver klare og tydelige rammer omkring fleksibilitetens muligheder. Fleksibilitet vil have betydning for medarbejdernes mødeplan og dermed planlægning af deres privatliv. Reducering af forældrebetalingen: Det politiske ønske om reducering i forældrebetaling fordrer at Byrådet udvider Kommunens andel af dagtilbuddenes budgetter, hvis kvaliteten skal fastholdes. Alle børn får et sundt frokostmåltid: Sund mad til alle børn er et positivt mål, men er en økonomisk udfordring. Der er materielle og administrative omkostninger, når det skal implementeres i den pædagogiske praksis. Vi anbefaler derfor, at Odder kommune starter med at udarbejde en analyse/afdækning af institutionernes køkkenforhold, en tidsanalyse, en samlet analyse af de økonomiske udgifter samt en beskrivelse af de pædagogiske muligheder og udfordringer der er i en frokostordning. Pasningsgarantien forbedres, så der garanteres plads i Odder Kommune indenfor en måned: I forhold til bosætningspolitikken et godt tiltag. Der skal dog være klarhed over hvordan samt hvilke forventninger Borgerne kan have. Forventninger der ikke kommer i konflikt med ønsket om høj kvalitet. Altså en sammenhæng mellem driften af institutionerne og forældres muligheder for ønsker.

31 2 Alle dagplejer samarbejder med en daginstitution, og alle daginstitutioner knyttes i et tættere samarbejde med en skole: Et øget forpligtende samarbejde mellem dagpleje og institution vil medvirke til at lette overgangen for børn og forældre. Det kan medvirke til at de ulemper, der i dag er defineret med gæstedagpleje bliver løst. Udfordringen med tomme pladser på grund af faldende børnetal bliver løst hensigtsmæssigt i forhold til det pædagogiske tilbud, økonomi og personaleforhold. Der vil dog med afsæt i fysiske muligheder i de enkelte børnehaver og i kommunens geografi skulle arbejdes med forskellige løsningsmodeller. Et øget forpligtende samarbejde mellem skole og daginstitution vil ligeledes bidrage til en lettere overgang. Her vil der ligeledes skulle ses på forskellige løsningsmodeller, da der stor forskel på, hvor mange skoler den enkelte børnehave/integreret institution leverer børn til. En lettere overgang med gode samarbejdsmuligheder og forældreinddragelse er positivt, hvor gode IT løsninger er et af værktøjerne. Odder kommuner er i dag kendetegnet ved allerede at have stor forskellighed og der er mange løsningsmodeller på strukturen. Det har stor betydning, hvordan procesforløbet bliver. Med processen på skoleområdet valgte Odder Kommune at give en to års tryghed i ansættelsen til alt personale, hvilket har haft en grundlæggende positiv betydning for processen. BUPL Østjylland anbefaler med henblik på overstående at give pædagogerne og lederne tryghed i ansættelsen og lønnen. Inddragelse af pædagogerne og ledergruppen, både i forhold til kompetenceudvikling og struktur anbefales. Kommissorium som indeholder de forhold, der skal tages hånd om skal udarbejdes, så snart strategien er politisk besluttet. For eksempel forhold som Med-system, tr/amr struktur, ansættelsesforhold, ledelse Herunder snitflader og kompetenceprofil. Frivillige er en naturlig del af dagtilbuddene: TR og MED udvalget skal inddrages i udarbejdelse af kompetenceprofil og politik for frivillige Der skal være en tydelig beskrivelse af hvordan, hvem og hvilke opgaver frivillige kan påtage sig. Igennem et tæt samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner får medarbejderne mulighed for at opdatere og udbygge den faglige viden: Et tæt samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner er en forudsætning for at imødekomme målet med at pædagogernes er faglig funderet i forskningsbaseret praksis har en tæt sammenhæng med ønsket om dagtilbud af høj kvalitet. Der arbejdes i dag med ICDP og kompetencehjul og afdækningen (fra 2012) viser at når der vælges at efteruddanne strategisk i kommunen kommer man i mål.

32 3 Indførelse af IT- som pædagogisk værktøj kunne være et strategisk område, da for eksempel IPads bruges flere steder og er en del af skolens IT- læringsværktøj i Odder Kommune.) Der er færre dagplejere og der oprettes efter behov vuggestuerenheder i alle daginstitutioner: Et forslag der hænger fint sammen med udviklingen af daginstitutioner/integrerede institutioner, da det medfører fuld udnyttelse af en fremtid med færre ressourcer. Samtidig er der i Odder en meget lav dækning af vuggestuer i forhold til forældrenes ønske. Flere vuggestuepladser kan have en positiv effekt på tiltrækning af nye borgere. Gode dagtilbud med høj kvalitet, gør børn dygtige som voksne. Samspillet mellem forældrene og ansatte med et høj videns niveau er fundamentet. Dette er dokumenteret via forskning. Gode dagtilbud med høj kvalitet kræver ressourcer både i forhold uddannet personale, ledelse, samarbejde, efteruddannelse og tid. Alt kan ikke hentes ved omstruktureringer, effektiviseringer, fælles mål og samarbejde. BUPL Østjylland udarbejdede en tidsundersøgelse i august 2013, som viser at pædagogerne ofte er alene med en større børnegruppe. Pædagogerne har ligeledes svært med at finde den nødvendige tid til at følge op på handleplaner for børn i udsatte positioner. BUPL Østjylland foreslår at der udarbejdes en lignende undersøgelse i foråret Vi foreslår at den u forbrugte del af de 1.84 mil.kr. som Odder kommune har modtaget til kvalitetsforbedringer på dagtilbud via finansaftalen bliver udmøntet i procesfasen til målrettede aktiviteter, efteruddannelse mm. og at midlerne forbliver i dagtilbudsområdet samlede økonomi primært til normeringsforbedringer. Med venlig hilsen Ann Søndergaard Pedersen Næstformand BUPL Østjylland

33 Daginstitutionslederledergruppen Høringssvar vedr. Fremtidens dagtilbud. I daginstitutionslederledergruppen hilser vi strategien for Fremtidens dagtilbud velkommen. At der er fokus på den røde tråd i børnelivet, nærvær og et ressourceperspektiv på barnet. At der er fokus på den tætte kontakt til forældrene. I strategien fremhæves 5 pinde der ifølge forskning kendetegner dagtilbud af høj kvalitet. I rapporten Børnehavens betydning for børns udvikling af Nielsen og Christoffersen fremhæves tidlig indsats også som et kendetegn. Citat. med hensyn til barnets alder ved pasningens start viser især tilfælde med de særligt udsatte børn, at jo tidligere indsatsen begynder, jo bedre virker de positive tiltag. Det er i de helt tidlige år, at kognitive og sociale færdigheder skabes og kimen til uligheder, som kan være svære at overkomme senere i livet, lægges. Betingelsen for en positiv videre udvikling, er derfor vigtig for børnene. Som ledergruppe finder vi følgende to områder vigtige i implementeringen af fremtidens dagtilbud, nemlig ledelse og økonomi. I Produktivitets kommissionens rapport, styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor anbefaler kommissionen, at for at styrke medarbejdernes motivation og trivsel er det vigtigt at tage udgangspunkt i følgende forhold: Citat: Medarbejdere, der er motiverede og trives, arbejder mere effektivt, er mindre syge og leverer en bedre kvalitet i opgaveløsningen. Der ligger derfor en vigtig ledelsesmæssig opgave i at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor den enkelte medarbejder føler sig værdsat og anerkendes for at yde en god indsats. Forskellige medarbejdere motiveres af forskellige forhold, så en given ledelses- og styringsform kan virke motiverende for nogle typer medarbejdere, men kan have den modsatte effekt på andre typer medarbejdere. Det viser der er behov for ledelse tæt på medarbejdere, hvis man skal bevarer det gode arbejdsmiljø og motivere medarbejderne. Vi er derfor bekymrede for udviklingen på området, hvis der ikke er ledelse i hver institution. Det bør prioriteres, at der er et strategisk, økonomisk og fagligt ledelsesrum i hver daginstitution, hvor ledelsen er opdateret omkring den nyeste viden og forskning indenfor 0-6 års-området. Dokumentnr.: «EDH_DokumentId» side 1

34 I forhold til at integrerer frivillige og forældre i institutionerne kræver det: Forventnings afklaring Etiske diskussioner Organisering og strukturering Disse pinde kræver ledelse i den enkelte institution. I strategioplægget er der lagt op til serviceforbedringer som vi finder fornuftige, men hvis der ikke tilføres midler til området, vil vi ikke kunne leve op til de kendetegn som karakteriser et dagtilbud af høj kvalitet. I Rapporten Børnehavens betydning for børns udvikling skriver Nielsen og Christoffersen om normeringens betydning på s. 46 følgende: Den generelle konklusion fra forskningen tyder på, at antallet af børn pr. voksen har betydning for kvaliteten af daginstitutionerne. Har personalet tid og overskud til at lære det enkelte barns behov at kende, har det positive konsekvenser for barnet på lang sigt. En række undersøgelser viser, at gode normeringer i børnehaverne hænger positivt sammen med børnenes senere skolepræstationer. Hvis der ikke følger økonomi med til de foreslåede service forbedringer, vil der ske en udvanding af normeringerne, hvilket gør at dagtilbudende ikke kan leve op til den højere kvalitet, der er lagt op til i strategien. Vi ser frem til arbejdet med den videre proces, og vi forventer vores høringssvar vil blive læst og får betydning for den endelige strategi. Med venlig hilsen Daginsttitutionslederne. Dokumentnr.: «EDH_DokumentId» side 2

35

36

37

38 Dagplejens forældrebestyrelse Høringssvar til strategier om fremtidens dagtilbud i Odder. Fra Dagplejens forældrebestyrelse. Vi i dagplejens forældrebestyrelse ser strategien som et spændende tiltag og var glade for at være med til fremlæggelsen på Park Hotel. Der er mange interessante tiltag på hele daginstitutionsområdet og vi vil i det følgende naturligt koncentrere os om tiltagene, der berører dagplejen. Generelt synes vi ikke, at den grundlæggende vision er konkret nok. Vi tænker, at en mere skarp profil af pasningstilbudet til børn i 0-6 års alderen ville være tiltalende. Desuden er strategien noget ukonkretiseret og vi mangler tidshorisonter og mere konkrete handlingsplaner. I den forbindelse er det vigtigt for os at understrege, at når strategien skal udføres bør man i høj grad læne sig op af de medarbejdere, der skal være en del af ændringerne. Uvished om fremtiden har dagplejen og dagplejerne oplevet nok af. Vi er interesseret i, hvordan ændringer i fremtidens dagtilbud kan gennemføres uden yderlig tilførsel af ressourcer og det er i strategien uklart for os, hvilke tiltag, der vil kræve ekstra ressourcer og ved hvilke man evt. forestiller sig at kunne spare. I den forbindelse ligger det os på sinde, at gøre opmærksom på, at vi som forældre i højere grad er interesseret i kvaliteten af vores børns dagtilbud end i sparede skillinger. Samskabelse: Ideerne med i højere grad at gøre brug af frivillige er for os tiltalende. Det er dog vigtigt at tage hensyn til dagplejernes tarv, og at evt. frivillige bliver inviteret på dagplejens initiativ. Vi tænker, at man i høj grad kunne skabe gode oplevelser for børnene og at de frivilliges indsats på den måde kunne tænkes som flødeskummen på kagen Sammenhæng: Vi er tilhængere af, at det i overgangen fra dagpleje til børnehave er vigtigt med et overleveringsmøde samt flere besøg dagpleje og barn sammen i barnets kommende børnehave. Dette foregår til dels allerede i dag, men vi ønsker større krav om ensartethed i denne overgang. En forestilling om, at den enkelte dagpleje kun leverer børn til en børnehave, ser vi ikke som en realistisk logistisk mulighed. Kompetencer: Vi synes godt om tanken om fortsat at fokusere på medarbejdernes kompetenceudvikling. Ideen med et kompetenceteam, der kan operere på tværs i institutionerne er i høj grad brugbar i dagplejen. Vi må dog endnu engang udtrykke vores bekymring om, hvor ressourcerne til et sådan kompetenceteam skal findes. Det er for dagplejen fortsat vigtigt at arbejde med en tydelig og skarp profil, hvor nøgleord som tryghed og nærhed er i højsædet, men hvor der også fokuseres på det enkeltes barns udvikling og hvor den enkelte dagplejer fortsat støttes af dagplejepædagogernes kunnen og viden bl.a. ved hjælp af udarbejdelse af kompetencehjul for det enkelte barn. Nærvær: Vi synes i høj grad at området omkring nærhed er vigtigt i strategien og ønsker fortsat at dagplejen i efteruddannelse af personale fokusere på den anerkendende tilgang til børnene. Igen er det vigtigt at der i dagplejen er ressourcer til, at dagplejepædagogerne kan støtte op om den enkelte dagpleje og udfordre denne i det daglige arbejde.

39 Dagplejen skal bærer præg af et professionelt arbejde med barnet, der foregår ude i den enkeltes hjem og ved ressourcemangel er det i høj grad støtten og kontrollen fra dagplejepædagogerne, der kan blive vanskelig at gennemføre. Dagplejepædagogerne skal være med til at sikre et tilpasset, trygt og udviklende forløb for hvert eneste barn lige gyldigt, hvilke dagpleje man er endt hos. Fleksibilitet: Vi mener, at brugerbetalingen i Odder kommune har et passende niveau og vi mener at kvaliteten kan blive forringet, hvis den bliver sat ned. Den fleksible åbningstid, som er mulig i dagplejen på nuværende tidspunkt, bliver ikke brugt til fulde og dagplejernes åbningstid er for tiden meget tilpasset børnehavernes. Det ville være godt, hvis man i højere grad tilpassede dagplejens åbningstid til forældrenes arbejds- og pendlertid. At have ekstra fleksibel åbningstid udenfor den almindelige åbningstid efter aftale og behov kræver, at der tages hensyn til dagsstrukturen, så den fleksible åbningstid ikke går ud over den struktur, der normalt er gældende i løbet af dagen i dagplejen. Desuden er det vigtigt, at dagplejeren i denne situation er opmærksom på barnets tarv. Vi bifalder fastfrysningen af antallet af dagplejere i Odder kommune for stabiliteten skyld, men undre os over, at der evt. samtidigt skal oprettes vuggestuepladser i alle institutioner. Med et faldende børnetal og ingen stigning i udgifterne på børneområdet er det for os svært at se det blive gennemført. Vi foreslår et system, hvor man har fastlagt planerne i f.eks. 2 eller 3 år ad gangen således, at der er et aftalt system til sikkerhed/tryghed for dagplejen. Gæstedagplejen: Et område der til alle tider har stor betydning for dagplejen, dagplejebørn og forældre er gæstedagplejesystemet. Hvor skal mit barn passes, når min faste dagpleje er syg, holder ferie eller er på kursus? Der er de sidste år arbejdet meget med strukturen for gæstedagplejen med faste gæstedagplejer til byens forskellige områder og der er for tiden meget større forældretilfredshed med denne. Vores tanke er, at dette kan optimeres yderligere og at dette på sigt vil gøre dagplejen til en mere tiltrækkende pasningsmulighed. I oplandet kunne gæstedagpleje godt tænkes at være knyttet sammen med den lokale børnehave, såfremt at denne er indrettet til at tage imod små børn. Dette forudsætter jo selvfølgelig tæt kontakt mellem dagplejer og børnehave i det daglige. I Odder ville det være optimalt med en løsning, der gav forældrene en mulighed for at vælge mellem at aflevere i et gæstehus eller ved en gæstedagplejer. Et gæstehus ville betyde, at man ved fravær altid afleverede det samme sted. Hvilket klart ville være en fordel for nogle børn og forældre. Andre forældre og børn ville foretrække det, som det fungerer nu med de faste gæstedagplejer i eget hus, så for os er valgmuligheden det optimale. For at kunne gøre dette økonomisk muligt, kunne man lade de gæstedagplejer, man har nu enten fortsat have gæstedagpleje i hjemmet eller blive flyttet til at arbejde i et gæstehuset. På den måde udvider man ikke antallet af gæstedagplejer, men gør det mere fleksibelt ved at tilføre forældrene en valgmulighed. Vi vil i dagplejens forældrebestyrelse gerne være fortaler for, at man i Odder kommune tør tage springet fuldt ud og gøre alt information mellem institution og forældre digital. Som det er på nuværende tidspunkt foregår kommunikationen både digitalt og også en del på skrift og her mener vi, at der ville være besparelser at finde.

40 Til slut vil vi i forældrebestyrelsen i dagplejen gerne være til rådighed for hjælp, når der skal udarbejdes mere detaljerede planer for fremtidens dagtilbud og desuden står vi også klar med uddybelser på overstående.

41 Høringssvar ang. Fremtidens Dagtilbud fra forældrebestyrelsen i børnehaven Vennelund, side 1 af 3 Høringssvar ang. Fremtidens Dagtilbud På vegne af forældrebestyrelsen i børnehaven Vennelund (med afdelingerne Gaia og Troldhøj) fremsendes hermed nedenstående høringsvar til Fremtidens Dagtilbud BUK-udvalgets udkast til strategi for børneområdet. Overordnet set ønsker Vennelunds bestyrelse at støtte den overordnede hensigt at sikre et kvalitetstilbud til børnene i aldersgruppen (0-6 år). Også i forhold til en branding af Odder som bosætningskommune vil det være en afgørende faktor. Vi ser som det også fremhæves i forskningen på børneområdet en god normering med veluddannet personale som det væsentligste i denne sammenhæng. Det er samtidig en pointe, som nemt kan kommunikeres til kommende (tilflytnings-)forældre: Odder har Østjyllands bedste normering til de 6 år, som er mest afgørende for dit barns udvikling. Åbningstiden er god og kan tilpasses individuelle behov. For at understøtte dette overordnede mål er det selvfølgelig afgørende, hvorledes de forskellige indsatsområder og principper konkret udmøntes hvis det gøres uhensigtsmæssigt, kan det have den modsatte effekt og i stedet resultere i en forringelse af standarden. Derfor kommenterer vi i det følgende de væsentligste af disse: Børnehaven ift. dagplejen: Vi ser positivt på en tættere tilknytning af dagplejen til børnehaverne. Ud over at give mulighed for en smidigere overgang til børnehaven vil det også give faglig sparringsmulighed for de dagplejemødre, der på et givet tidspunkt har behov. Der er et fælles fagligt fokus for aldersgrupperne, og Vennelunds personale besidder mange kompetencer, også i forhold til børn med specielle behov. Vennelund kunne også tilbyde at tage sig af dagplejebørn fx ved akut sygdom hvis der eksempelvis blev oprettet en vuggestue-enhed til dette, noget der også vil opleves som en positiv parameter for eventuelle tilflyttere. Da en børnehave kan være et uoverskueligt sted for især de yngste dagplejebørn, er det vigtigt, at der skabes et egentligt (også fysisk) rum til denne gruppe. Overgang til skole: I forhold til den næste overgang fra børnehave til skole har vi i Vennelund en velfungerende praksis med en fleksibel tilrettelæggelse afhængig af den aktuelle børnegruppe, hvor Vennelunds rolle som leverandør til mange forskellige skoler i Odder håndteres på en rigtig god måde. En fast forankring til en enkelt skole vil være en væsentlig forhindring for det kvalificerede arbejde, som Vennelund lige nu yder i forhold til de familier, som vælger andre skoler. Omkring ældstegruppen (gruppen af børn, der skal starte i skole førstkommende termin) arbejder personalet i Vennelund på varieret og velbegrundet vis med de mange forskellige aspekter af skoleparathed, og dette arbejde sker både i det daglige på børnenes stue, i ugentlige aktiviteter for ældstegruppen (fx ved svømning, hvor børnene bl.a. trænes i at være selvhjulpne) og lejlighedsvis ved større aktiviteter på tværs af afdelingerne (fx temadage af forskellig art). I dette arbejde indgår også aktiviteter ud af huset både med besøg på skoler, andre lokale institutioner og

42 Høringssvar ang. Fremtidens Dagtilbud fra forældrebestyrelsen i børnehaven Vennelund, side 2 af 3 virksomheder, ved aktiviteter i Spektrum etc. og det sker hver gang på baggrund af en vurdering af den konkrete børnegruppe. Forældrenes oplevelse er, at det enkelte barn på denne måde støttes og udfordres passende i sin udvikling i de trygge rammer i børnehaven frem mod skolestarten og at netop de trygge rammer er afgørende for, at udviklingen bliver optimal. Også overleveringen af informationer om børnene til skolen (det gælder både børn med særlige behov / fra ressourcegrupperne og øvrige børn) fungerer yderst tilfredsstillende i Vennelund, og indførelsen af kompetencehjulet som værktøj og evt. elementer fra Vennelunds projekt omkring digital overgang fra børnehave til skole giver yderligere sikring af kvaliteten her. Sammenfattende fraråder vi i Vennelund således en fast forankring til en bestemt skole, men hvis man generelt oplever behov for bedre overgang fra børnehave til skole, kunne man nedsætte en dialoggruppe på medarbejderniveau med repræsentanter fra Odders forskellige skoler og børnehaver, som kunne formulere gensidigt, hvad begge parter kan bidrage med for at sikre en god skolestart gerne formuleret for den enkelte skole, da vi i forældrebestyrelsen ser de mange forskellige skoler med forskellig profil som en styrke og attraktion i Odder. Frokostmåltid: Angående et fast frokostmåltid ser vi det ikke som noget, der er attraktivt hverken for tilflyttere eller eksisterende Odder-familier. Det eksisterende tilbud er jo blevet valgt fra af forældrene (ikke kun i Vennelund men i næsten hele Odder), og hvis det skal opleves som positivt, kræver det et tilbud af anderledes kvalitet med fx tilførsel af ressourcer til gode råvarer og en madmor. Som bestyrelse fraråder vi entydigt, at man låser ressourcer og pædagogisk fokus til mad / frokostmåltid i Odder som en helhed det vil ikke matche forældrenes ønsker. Åbningstid: Et vigtigt punkt, ikke mindst i forhold til pendler-familier bosat i Odder, er åbningstiden. Aktuelt har Vennelund åbent de mulige 51 timer om ugen, fordelt med kl mandag-torsdag og kl fredag. Forslaget angående ændrede åbningstider rammer meget præcist bestyrelsens ønsker, hvad angår en forlængelse om fredagen, hvor der er et klart behov. En udvidelse øvrige dage oplever vi ikke en generel efterspørgsel efter, og Vennelunds bestyrelse vil indstille til, at dette kommer til at foregå fleksibelt / behovsbaseret. En øget åbningstid vil ikke kunne undgå at påvirke bemandingen på stuerne, og det er vigtigt, at ressourcerne anvendes så optimalt som muligt. Der er ikke baggrund for at beskære bemandingen/normeringen midt på dagen, så en væsentlig forøgelse af åbningstiden vil derfor kræve ressourcer tilført også gerne flere end den seneste, mærkbare besparelse kostede. Pasningsgaranti: Vennelunds bestyrelse er enig i, at en pasningsgaranti kan være en vigtig del af et attraktivt tilbud på børneområdet. Hvis man tilstræber et fleksibelt, varieret udbud på børneområdet, er det vigtigt, at man formulerer klart, præcis hvad der ligger i garantien. Kompetencer: Bestyrelsen i Vennelund peger på, at veluddannet personale (pædagoger og andre fagpersoner) er af afgørende betydning for børnenes dagligdag og udvikling til selvstændige, socialt kompetente og skoleparate børn. Personalet i Vennelund er veluddannet og holder sig ajour og det vil fortsat være væsentligt for at kunne have et børneområde af høj kvalitet. Dels skal det eksisterende samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner fortsætte, dels skal der fortsat være gode efteruddannelsesmuligheder. Det er ligeledes en god ide at have lokal sparring i Odder Kommune i

43 Høringssvar ang. Fremtidens Dagtilbud fra forældrebestyrelsen i børnehaven Vennelund, side 3 af 3 forhold til forskellige kompetencer og opdateret viden, men rammerne for dette skal være gennemtænkte og meningsfulde i forhold til kerneydelsen dette gælder også et evt. ekspertteam. Det er vigtigt, at indsatsen på dette område tager hensyn til børnenes behov for nærvær og kendte, overskuelige rammer i dagligdagen, så de organisatoriske rammer er afgørende for, om initiativer bliver en gevinst for området. Frivillige: Samme overvejelser er væsentlige, når man indtænker brug af frivillige som en del af dagtilbuddene: det afgørende bliver, at de tilfører noget ekstra som et relevant tillæg til personalets arbejde og i en form, så det er en gevinst for børnene. I Vennelund har vi velfungerende aktivitetsudvalg bestående af forældre, der fx laver mad ved diverse eftermiddagsarrangementer, ligesom vi trækker på forældre/bedsteforældre med særlige kompetencer ved vores årlige temadage eller under forløb i de aktuelle temaer fra de pædagogiske læreplaner. Som Odder Kommunes tilbud til børn med særlige behov på ressourcegrupperne (børn med fysiske og/eller psykiske handicap) vil vi gerne kommentere Fremtidens Dagtilbud i forhold til denne gruppe. Aktuelt er ressourcegrupperne placeret i Vennelund (i afdelingen Gaia), og denne placering er optimal i forhold til børnenes udvikling. Der er mulighed for at blive inkluderet, hvor aktiviteter og aktuel tilstand hos det enkelte barn gør det meningsfuldt og der er mulighed for at vælge de særlige rammer (fysisk og psykisk), som børnene andre gange har behov for. Samtidig har man i Vennelund kunnet oparbejde en højt kvalificeret medarbejdergruppe, som har særlig viden om og evner til at arbejde med disse børn og deres familier. Familierne med børn i ressourcegrupperne oplever, at deres børns udviklingsmuligheder bliver styrket, og der kan tages de helt individuelle hensyn, som er særligt vigtige, for at denne gruppe børn kan få de bedste mulige vilkår for et godt liv. Også de øvrige børn i institutionen nyder godt af de samspil, som de oplever med børnene i ressourcegruppen, så den samlede bestyrelse vil meget kraftigt indstille, at ressourcegruppernes nuværende organisering bibeholdes. Endelig ønsker vi fra bestyrelsens side at pege på, at vi oplever Vennelund som en børnehave af en rigtig god størrelse og organisering. Der er nok (både børn og voksne) til at give både robusthed og forskelligartethed. Samtidig fremstår børnehaven overskuelig og tryg for børnene, og de voksne kender hinanden, så de kan trække på hinandens styrker og forskellige tilgange. Dette er kombineret med, at børnehavens ledelse på begavet, udviklingsorienteret og fleksibel vis bruger de eksisterende ressourcer og kompetencer til at sikre et børneliv af høj kvalitet. Vi håber således, at Fremtidens Dagtilbud skal udfoldes i en struktur, som fortsat indeholder Vennelund som organisatorisk enhed. Læs fx de seneste kvalitetsmålinger og tilfredshedsundersøgelser om børnehaverne generelt og Vennelund specifikt det giver yderligere begrundelse for vores synspunkt! Hvis der er ønsker om yderligere information eller uddybninger, står vi gerne til rådighed. Venlig hilsen Lise Nygaard Arge, formand, på vegne af forældrebestyrelsen i børnehaven Vennelund

44 Forældrebestyrelsen i børneinstitution Skovbakken Høringssvar vedr. strategi for fremtidens dagstilbud Att. Mette Larsen Odder, 30/ Som forældre læser vi et udkast til en strategi, som indeholder gode intentioner og mange flotte ord. Men desværre matcher den ikke vores primære ønske for vores børns hverdag: tid til opmærksomhed, omsorg og voksne, der har overskud til at trøste, når mor og far ikke er der. Vi ønsker, at pædagogernes tid bliver brugt på gulvet hos børnene, og ikke som observatører gemt bag en computerskærm i gang med at dokumentere, hvad barnet kan eller skal. Forslagets gode intention om høj kvalitet er ved at drukne i et bureaukrati, hvor alt for megen tid bliver brugt på papirarbejde, og hvor fokus er flyttet fra barnets behov for at være i en velfungerende gruppe til forældrenes behov for at netop deres særinteresser bliver tilgodeset som første prioritet. I det følgende har vi kort opridset vores bekymringer eller bifald til pejlemærkerne og principperne. 1) Samskabelse: 1.1 Tæt dialog og samarbejde om barnet: - Vi kan tilslutte os samtlige punkter. 1.2 Frivillige inviteres åbent - Måske en mulighed, men følgende stærke bekymringer blev nævnt; o Det er tidskrævende for personalet at arrangere aktiviteter med frivillig hjælp (=tid væk fra børnene) o Risiko for uregelmæssighed (møder den frivillige op?) o Er det trygt? o Skal de frivillige underlægges tavshedspligt? o Skal de frivillige fremlægge en ren straffeattest? - Det er en betroet opgave at lade andre passe ens barn. Vi synes kun frivillige kan benyttes ifbm. aktiviteter, hvor der er rigelig pædagoger eller pædagogmedhjælpere tilstede, således at de frivillige overholder regler for hvad børnene må, hvordan man snakker sammen, etc. 1.3 Medarbejderne samler og deler viden - En hårfin balance: vigtigt at udveksle viden og ideer for at udvikle sig. Men der er en stor risiko for tidspild i form af mere bureaukrati og papirarbejde, når viden og information skal forankres og deles. I sidste ende er det timer væk fra børnene - Kunne man i stedet forestille sig 1-2 følgevagt pr. institution/år i en af de andre institutioner, for på den måde at erfaringsudveksle. Da vil fokus være på børnegruppen og ikke blot et enkelt individ. Personen i følgevagt skal selvfølgelig ikke indgå i dagens normering. 2) Sammenhæng 2.1 Nysgerrighed og tryghed er forudsætninger for gode overgange - Lyder mere som et afsnit for skolerne? - Svært at praktisere mellem dagplejer og børnehave. Der skal være en klar handlingsplan for dette forløb, hvis det skal fungere i praksis: o Børnehaven skal have tid til at tage imod DP og børn o DP skal ikke tildeles det 5. barn før ældste barn er overgået til BH - ipads er efter vores mening klart No-Go i børneinstitutioner, børnene har rigelig adgang derhjemme og ved venner/familie. - I BH bør fokus være at børnene lærer at være sociale igennem legen hjulpet på vej af pædagogerne. Det er en forudsætning for at de senere kan modtage undervisning i et klasselokale med én lærer og 25 elever. Det giver en god overgang. 2.3 Stærk organisatorisk sammenhæng

45 - Odder skal brande sig på mindre enheder. De små enheder, med hver deres særpræg, tiltaler os som forældre. Hvis man virkelig ønsker at tiltrække børnefamilier, er dette den mest oplagte måde at være interessant i fht. nabokommunerne. - Det personlige forhold mellem forældre og pædagog bliver udvasket i større enheder. - Mindre enheder giver børn med særlige behov en mindre kompleks hverdag. 3) Kompetencer 3.1 Udgangspunkt tages i barnets kompetencer - Dette gøres i høj grad i dag, og er vigtigt. - Men det er ikke nødvendigt at det bliver dokumenteret i skriftlige handleplaner, som tager meget kostbar tid at udforme. Tid, som vi forældre ønsker, bliver brugt hos børnene. 3.2 Åbenhed for andre faglige kompetencer - Andre faglige kompetencer kan være et kærkomment input til forandringer og gode ideer. Men er det økonomisk realistisk med et team udefra for vi ønsker ikke, at det er timer der bliver taget fra den enkelte institution. 3.3 Medarbejderne skaber faglig viden og anvender - Fælles måltider -> go idé, men o Stor interessekonflikt mellem forældre: skal det være den dyre økologiske mad eller skal fokus være en overkommelig pris. Det er nok i virkeligheden ikke rimeligt at bede nogen om at gå på kompromis dér. o Tager meget tid. Fx er eftermiddagsordningen, hvor personalet tidligere serverede den fælles medbragte frugt og boller, skåret væk pga. tidspres. 4) Nærvær: - Vi kan tilslutte os alle punkterne og mener, at dette er kernen i barnets hverdag. Dette pejlemærke med dertilhørende principper og indsatsområder bør stå som det fuldstændig centrale i denne strategi. - Disse indsatsområder skaber trivsel for et lille barn, når mor og far ikke er der. - Kræver personaleresourcer SOM ER VIGTIGE AT PRIORITERE! 5) Fleksibilitet 5.2 Fleksibilitet i dagtilbuddet: - Der skal laves et dataudtræk, for at se hvor stort et behov der er for pasning fra kl og fra kl Hvis der er et behov, skal der laves enheder i byen som matcher dette behov. Dvs. der bliver nogle få steder i byen hvor forældre kan få dette behov opfyldt. o Man kan overveje brugerbetaling for at undgå misbrug af de tidlige/sene åbningstider. - Det er ikke en reduceret brugerbetaling, der er fokus i forældregruppen. Vi vil gerne betale den nuværende pris. For vi er ikke interesseret i at der skal spares yderligere på området! 5.3 Lokale løsninger til lokale behov - Hvis BH skal fungere som gæste DP plads, skal de have en vis størrelse. o Med separat afdeling for DP område o Minimum 10 DP børn så man ikke får børnehaver med børnehave børn og 2-4 dagplejebørn. Den høje kvalitet for barnet skabes, når fokus er på nærvær og gruppen. Det bør være omdrejningspunktet, hvis Odder kommune skal lave en stærk strategi for fremtidens dagtilbud På vegne af forældrebestyrelsen i børneinstitution Skovbakken, Odder Mvh. Signe Hjuler Boudigaard

46 Hou den Ang. Fremtidens dagtilbud - Høringssvar fra Hou børnehaves forældrebestyrelse Sammen udvikler vi vores børn med fokus på den enkelte som en del af fremtidens samfund. Sådan startes introduktionen til fremtidens dagtilbud. Og det er vi meget enige i, i Hou Børnehaves bestyrelse, men vi ønsker for alt i Verden at beholde vores egen lille lokale børnehave. Det er en uvurderlig værdi at have en lokal børnehave i det lille landsbysamfund. Og det er væsentligt at bevare de mange kvaliteter vi finder i børnehaven pt. Det er at lytte til den enkelte families behov i lokalsamfundet. Vi har i Hou Børnehaves bestyrelse debatteret de fem pejlemærker. Vi har valgt at konkludere på nogle holdninger ud fra vores synspunkt i Hou børnehave. Vi har derfor valgt at sende dette høringssvar med holdninger og ønsker til hvert pejlemærke. Samskabelse: Tæt dialog og samarbejde om barnet: Som forældre ønsker vi tæt samarbejde, men med stor respekt for og anerkendelse af børnehavens ansatte og deres professionelle øjne på barnet hver dag. Vi savner den pt. nedprioriterede statussamtale midtvejs i børnehavebarnets forløb. Vi ønsker som en del af det tætte samarbejde, at prioritere denne statussamtale, som et tilbud til alle forældre, som man kan vælge at tage imod. Til gengæld er vi bekymrede for, hvor ressourcerne til det skal komme fra. Frivillige inviteres åbent: Som forældre vælger vi også, at vores børn skal i en kommunal børnehave, fordi vi dér er sikre på at møde kompetente voksne og pædagogisk uddannet personale. Vi er helt åbne for frivillighed, unge som gamle, men det skal være som en ekstra ressource. Vi har allerede i Hou børnehave erfaring med dette koncept. Vi har i et års tid haft en velfungerende ressourcebank, som fungerer som ekstraordinære oplevelser i hverdagen for vores børn. Af eksempler kan vi nævne; en morfar, der er politimand, som kommer forbi i en politibil. En morfar, der er tryllekunstner. En far, der kan skaffe en brandbil forbi. En mormor, der er historiefortæller. En mor, der er dygtig til at udsmykke negle eller ansigter. En far, der er jæger og kan slagte dyr, osv. osv. Vi har haft gode og flere besøg, som har givet vores børn en oplevelse blot ved hjælp at frivillige, der kan og vil noget særligt. Ressourcebanken fungerer ved en liste, hvorpå børnehavens personale kan finde kontaktperson og kvalifikation. Herefter tager børnehaven kontakt og organiserer en oplevelse. Desuden har vi gennem flere år haft kontakt til ældre venner i Hou, som hvert år tager på ture eller laver juledekorationer med en fast børnegruppe. I hou forsøger vi at værne om de gode relationer i lokalsamfundet og at vi kan bruge de ressourcer som forskellige institutioner stiller til rådighed. Eksempelvis har børnehaven en god kontakt til Hou Brugs, de har mulighed for, at bruge skolens gymnastiksal, de har aftaler med HMI og Egmont Højskolen om brug af forskellige faciliteter. Alle disse kontakter og oplevelser er med til at give børnen i Hou børnehave enoplevelse af sammenhæng i lokalområdet og en form for samhøringhed, som skaber tryghed. I Hou børnehave har vi også gode erfaringer med arbejdsdage, hvor forældrene giver en hånd med på legepladsen. Det er en god måde at give forældrene ejerskab og skabe gode relationer til såvel andre forældre som personalet i børnehaven.

47 Sammenhæng: Nysgerrighed og tryghed er forudsætninger for gode overgange: Vi er meget åbne for en meget tydelig rød tråd i børnenes hverdag. Det har vi allerede gode erfaringer med i Hou, hvor vi som oplandsbørnehave allerede oplever gode overgange, som vi ønsker at bevare og forbedre i fremtiden. Hovedparten af de børn, der går i dagpleje i Hou og omegn, fortsætter i Hou Børnehave. Vi vil gerne bevare og udvide et godt og velkørende samarbejde med dagplejerne i lokalsamfundet, for det skaber gode og trygge overgange. I Hou børnehave har vi ofte besøg af de lokale dagplejere, som kommer og er i huset eller på legepladsen. Når et barn på næsten tre år nærmer sig børnehavestart, besøges børnehaven oftere, hvilket fører til en tryg start i børnehaven, hvor både rammer og personale allerede er delvist kendte for barnet. Vi har også samarbejde med Hou skole og SFO på hverdag og ved feriepasningen. Børnehaven inviteres ex med til teaterforestillinger og vi bruger også ofte skolens gymnastiksal. Langt de fleste børn, der går i Hou Børnehave fortsætter på Hou skole, så også der arbejder de to institutioner sammen om en tryg overgang. De ældste børn kommer på besøg i 0. klasse og har SFO dag. Vi har gamle børns dag i børnehaven og i det hele taget er det lille lokalsamfund med til et stort og øget kendskab til både institutioner og medarbejdere de forskellige steder. Stærk organisatorisk sammenhæng: Vi ønsker at bevare den nærværende og synlige leder, der er i huset lokalt, en beslutningsdygtig i huset i det daglige. Vi vil i Hou børnehave være åbne for et eventuelt dagplejehus i forbindelse med Hou børnehave, til for eksempel gæstepasning ved dagplejernes sygdom og fravær. Vi ser også en mulighed for et øget samarbejde med Hou skole i ex ferieperioder og evt også i ydertiderne med ex en fælles morgenåbning. Kompetencer Udgangspunkt tages i barnets kompetencer Den røde tråd er vigtig. Åbenheden med dagplejere er velfungerende og synlig i Hou børnehave. Vi kan se en mulighed for at etablere et gæste dagplejehus i sammenhæng med børnehaven. De gode overgange er med til at udgangspunktet bedre kan tages i barnets kompetencer. Den ekstra samtale kan være med til at styrke fokuset på barnets kompetencer hos både forældre og personale Åbenhed for andre faglige kompetencer: Vi ser gerne, at der inddrages andre faglige kompetencer yderligere, som kan komme flere børn til gode end kun de få visiterede. Der er forholdsvis få medarbejdere i Hou Børnehave og derfor er det også vigtigt, at de får input udefra. Medarbejderne skaber faglig viden og anvender nyeste forskningsresultater: I Hou børnehave ønsker vi at medarbejderne altid er opdateret. Der gives input og faglig sparring medarbejderne imellem. Nærvær Alle børn føler sig set og forstået: I Hou Børnehave oplever vi, at nærværet er utroligt vigtigt og vi vil stærkt fraråde, at der skæres yderligere på personaleressourcerne. Vi vil meget gerne støtte op om fokus på mere nærvær. Der skal også være plads til, at de voksne kan være sammen med en

48 mindre gruppe børn og give dem et andet slags nærvær end i de større grupper. I tilfredshedsundersøgelsen fra Hou børnehave var det tydeligt at nærværet havde meget stor betydning for forældrens tryghed, når de aflevere deres børn i institutionen, derfor kan vi kun understrege at nærværet skal der værnes om. Lydhørhed overfor hinanden: I Hou børnehave ønsker vi at bevare den åbne dialog om børnene, nærværet og vigtigheden omkring de gode overgange fra dagplejer til børnehave og videre til skolen. I Hou børnehave ønsker vi at bevare de gode relationer. I det lokale landsbysamfund er kendskabet til hinanden stort og mange relationer videreføres til fritidstilbud og andet. Fleksibilitet Individuelle løsninger til individuelle behov For at sikre, at der fortsat er børn nok til en børnehave i Hou, vil vi gerne anbefale, at der gøres en særlig indsats for, at man får tilbudt en dagplejeplads og senere børnehaveplads lokalt i Hou eller omegn, for det er her igennem de gode overgange og de vigtige relationer skabes. Det er svært at vælge at bosætte sig i Hou, hvis man risikerer at få en dagtilbudsplads i Odder by. Lokalsamfundet er vigtigt her og det ønsker vi, at der også bliver støttet op om på dagtilbudsområdet. Det vil være fint, at man modtager en dagplejeplads lokalt allerede indenfor en måned. Som oplandsbørnehave bakker vi op om Lokale løsninger til lokale behov. Fleksibilitet i dagtilbuddet: Vedr. åbningstider: Hvis åbningstiden skal udvides kunne vi se en mulighed i at lave ydertiderne i samarbejde med SFO med en følgeordning til skolen. Hvis betalingen reduceres i kommunen, samtidig med at åbningstiden skal udvides, finder vi det i Hou børnehave vigtigt, at ressourcerne ikke alle tages fra daginstitutionernes egne kasser, men fra hele kommunen. Udgifterne skal spredes ud, da vi ikke ønsker dårligere vilkår for de mange børn, der er i børnehaven i timerne midt på dagen. Og fordi vi gerne vil have flere børnefamilier til Hou, men det får vi ikke med ringere vilkår for medarbejderne i børnehaven. Lokale løsninger til lokale forhold: Lokale løsninger til lokale forældrebehov. Vi skal kunne konkurrere med de private dagtilbud, så forældrene vælger den kommunale børnehave og ikke de private, som kan resultere i, at den kommunale institution lukker pga manglende børn. I vores forældrebestyrelse anser vi det som en stor værdi at have børn i et lille lokalsamfund. Vi føler at det giver vores børn noget helt særligt, både ifht. tryghed og iforhold til forståelsen for hinanden. Tiltrods for at Hou er en relativt lille by så oplever vi at vores børn møder en stor mangfoldighed i byen, ikke mindst pga. det gode samarbejde der allerede er etableret med mange af byens skoler. Vi kan sagtens se noget smart i at gøre enheder større og derigennem frigive flere gode fælles ressourcer. Men vi kan dog samtidig være bekymret for, at det som gør Hou til et

49 særligt sted for vores børn, lige netop er de små enheder i det store fællesskab. Efter vores mening er det de små enheder, som fordre nærværet og en tryghed i vores børns hverdag. Derfor ønsker vi meget at I vil have det med i jeres overvejelser. Venlig hilsen Hou Børnehaves forældrebestyrelse

50 Forældrebestyrelsen på Egholmgård Januar 2014 Hørringssvar til Odder kommunes strategi: Fremtidens Dagtilbud Arbejdet med fremtidens dagtilbud er rigtig spændende, og vi er meget spændte på at opleve det kommunale dagtilbud frem mod Vi vil her kommentere på de punkter, som for os har højeste prioritet: 1. Fleksible åbningstider. Vi synes det er utrolig positivt, at der er fokus på åbningstiderne i en pendler by og i en tid hvor lukkeloven er liberaliseret og arbejdsmarkedet stiller krav om fleksibilitet. Med et ønske om fleksible åbningstider, er helt afgørende at forældrene oplever denne fleksibilitet i deres hverdag. Det betyder, at med et rimeligt varsel skal muligheden for de fleksible åbningstider kunne imødekommes i alle institutioner. Dette skyldes: A. forældre kender ikke med sikkerhed det præcise behov flere år frem og børn skal ikke flytte institution når behovet opstår. B. åbningstiderne skal ikke være et konkurrenceparameter mellem de meget forskellige institutioner i Odder. C. Ved at det er på forespørgsel risikere særlige børn ikke unødigt lange dage. Vi synes at Hjørring modellen lød som en god mulighed. 2. Frokostordning. I vores institution er frokostordning pt. fravalg fordi madens kvalitet og normeringen til personalet ikke er på et niveau, hvor det vil være en fordel for børnene. En lækker og sund frokostordning lyder godt, men vi har følgende kommentarer hertil: a. Vi ønsker ikke at forberedelse af frokost skal være en daglig aktivitet, det passer ikke ind de tre børnehaver. I børnehaverne er natur, spontane aktiviteter og bussen omdrejningspunktet. En frokostordning skal tilgodese børnehaverne og den fleksibilitet der er brug for, når børnene er med bussen, i spektrum, på biblioteket, i svømmehallen mm. b. Det er afgørende at frokostordningen ikke er på bekostning af personale ressourcer. I en lille børnehave tager det længere tid at lave mad, dække bord samt vaske tallerkener og bestik op end den normering der pr. er. Det er en omfattende opgave at håndtere tallerkener og bestik. Vi ønsker ikke uddannet personale skal stå i køkkenet. c. Der er mange følelser forbundet med madpakken og forældrene oplever, at de med en frokostordning taber kontrol, derfor er det helt afgørende at maden og rammerne er i orden, ellers er en frokostordning ikke et plus for forældre eller børn. d. Vi forestiller os mad lavet til børn, sundt og i god kvalitet, fremstillet og anrettet lokalt i ét køkken i Odder, der bringes ud til institutionerne ligesom virksomheders frokostordninger, og madpakker på de dage, hvor børnene ikke er i børnehaven til frokost. 3. Individualisme. Der er meget fokus på individualisme og hvordan det er en styrke og et krav til fremtidens borgere. Men, det er også afgørende at besidde empati og kunne samarbejde. Vi vil

51 derfor ytre ønske om at der stadig er fokus på, at det i børnehaven er afgørende at sikre fællesskabsfølelse og empati, det er her det skal læres. Vi vurderer at den megen læring i samfundet om individualisme har godt af, at børnehaven giver modpol. 4. I oplægget er forældrenes behov imødekommet, men vi synes ikke der er samme fokus på børnenes behov, det finder vi afgørende for succes med den endelige strategi. 5. Brugerbetaling. Der er lagt op til, at brugerbetalingen skal ned, det er vi meget uforstående overfor. Vi ønsker høj kvalitet i fremtidens dagtilbud, og vil gerne prioritere børnepasningen i hjemmets økonomi. Desuden er brugerbetalingen allerede i dag lavere, end i nabokommunerne. 6. Viden og uddannelse i fremtidens dagtilbud. Vi synes det er positivt, at man vil anvende nyeste forskningsresultater og eksplicit ICDP. Derfor ønsker vi heller ikke at begrænses af ICDP, som har nogle år på banen. Den største udfordring oplever vi er at kunne prioritere ressourcer til anvendelsen i institutionerne, sammen med børnene. 7. Vuggesue er et must. Det er helt afgørende at der er et reelt valg. Børn i flere aldre får gode oplevelser sammen. Søskende kan have tid sammen i dagtimerne. Det giver en prioriteret fleksibilitet hos forældrene. 8. Frivillige. Det er spændende at der tænkes i frivillige. Vi vil blot pointere, at frivillige ikke kan overtage uddannet personale. Det er afgørende af der er en vurdering af de frivilliges kompetencer, så et samarbejde bliver godt for alle parter. Vi glæder os til at følge det videre arbejde med fremtidens dagtilbud. Som børnefamilier er der to kommentarer, som vi føler det er passende at komme med, som relation til kommunens strategi for bosætning. 1. Der skal mere liv i Odder til børnefamilier f.eks. legeplads på torvet og 2. Turen Odder Århus, den er træls med megen trafik, vejen og i toget. Tak for jeres åbenhed Med venlig hilsen Bestyrelsen, Egholmgård

52 Helle Kruse Kommentar til Fremtidens dagtilbud Min baggrund for at ytre mig i debatten : Mit navn er Helle Kruse, jeg blev uddannet som pædagog i 1982 og har arbejdet i forskellige institutionstyper. I var jeg ansat som leder i Børnehaven Solstrålen i Hundslund. Herefter har jeg været ansat på en behandlingsinstitution for psykiske syge familier, og arbejdet som halbestyrer i Hundslund Hallen. I 2009 startede jeg den private pasningsordning Skomagerhuset i Hundslund. Efter at have læst udkast til strategi Fremtidens dagtilbud ,vil jeg gerne komme med nogle kommentarer: Lokale løsninger til lokale behov. Der oprettes efter behov vuggestueenheder i alle daginstitutioner. Det kan godt være det er mere økonomisk rentabelt, at oprette vuggestuepladser i daginstitutionerne, men ikke hensigtsmæssigt for børnene. Hvis man skal tage udgangspunkt i det enkelte barnets behov, er det min erfaring, at mindre enheder er de bedste for børnene. Der er trygt, overskueligt og gode vilkår for at skabe den nære relation, som er vigtig for barnet udvikling. Når institutionerne bliver store, er der alt for mange børn og voksne som barnet skal forholde sig til, og der er fare for at det enkelte barn bliver behandlet generelt, og ikke som Frederik, Emma og Jonas, som små individer, men som en gruppe. Der er tidligere undersøgelser der har påvist, at sådanne relationer er skadelige for børns udvikling- og i øvrigt for børns og voksnes trivsel. Jo større institutionerne bliver, kræves der mere planlægning og der skal bruges mere tid på koordinering samt møder, for at få dagligdagen til at hænge sammen. Professor ved Institut for Psykologi og Uddannelse på Roskilde Universitet, Jan Kampmann udtaler allerede i 2012 i Børn og unge: En konsekvens af rationalisering kan være at vikarbudgettet minimeres, så personalet skal dække ind for hinanden ved sygdom og fravær. Det kan betyde, at pædagoger ofte må forlade deres egen børnegruppe for at hjælpe på andre stuer i stedet for, at der tilføres ekstra personale i form af vikar. Det kan betyde en undergravning af det, børnene er optagede af: at der ikke bare er hænder nok, men at hænderne sidder på personer, som de ikke er trygge ved Store fælles legepladser og fællesrum kan også bidrage til, at børnene mere oplever sig som en del af et cirkus end et trygt fællesskab. Ved oprettelse af vuggestuepladser i daginstitutionerne, er det ikke givet at der altid vil være behov for flere pladser på en gang, men evt. kun 1 2 pladser, og så vil der være fare for, at børnene blot skal indgå i de eksisterende grupper, som er alt for store for et lille barn, som har brug for ro, tryghed og nærværende voksne. Desuden vil forældrene ikke føle tryghed, og få vanskeligere ved at opleve den nære kontakt med personalet, da det sandsynligvis bliver flere

53 forskellige voksne, hvor alle ikke har nære relationer til barnet, som skal overlevere barnets dag. Vedrørende nysgerrighed og tryghed er forudsætning for gode overgange: Sidst i 90 erne da jeg var leder i Børnehaven Solstrålen, blev der nedsat et sundhedsråd, hvor vi bl.a. arbejdede for at fremme overgangene, lige som de blev beskrevet i virksomhedsplanerne, og jeg tænker at overgangene yderligere er beskrevet i institutionernes læreplaner i dag. Det kan være gode beskrivelser, men hvis viljen til samarbejde på tværs af institutionerne ikke er til stede, fremmer det ikke børnenes skift. Som privat pasningsordning, og dermed leverandør af børn til daginstitutionerne, er det vigtigt at de kommunale institutioner ønsker at udbygge samarbejdet med os, for at fremme børnenes trivsel. Håber ovenstående kommentarer kan bidrage til nye vinkler på Fremtidens Dagtilbud Hilsen Helle Kruse Vadsmøllevej Hundslund

54

55 Høringssvar forældrebestyrelsen Krible Krable Huset Fleksibilitet: Vi synes som udgangspunkt at tilpasning af åbningstider er en god ide, men vi er noget bekymrede for økonomien i det. Hvis åbningstiden udvides og der ikke tilføres ressourcer, forestiller vi os at timerne skal tages fra midt på dagen hvor der er flest børn og dermed størst behov for hænderne. Vi er ikke interesserede i at normeringen skæres yderligere på nogen tidspunkter af dagen. Dette vil gå ud over alle børn (og voksne), hvilket vi ikke finder rimeligt for at imødekomme behovet for de få. Dog anerkender vi behovet for pasning i ydertimerne, og foreslår derfor at dagtilbuddene differentieres (yderligere) med åbningstider som endnu et parameter. Helt konkret foreslår vi at nogle dagtilbud åbner kl. 6, og andre har åbent til 18. Det behøver ikke være alle dagtilbud som udvider åbningstiderne, men udbuddet heraf skal følge efterspørgslen. Ved denne model kan familier med behov for udvidede åbningstider søge de dagtilbud som tilbyder netop den sammensætning familien har behov for. Samskabelse: Vi synes at der er mange gode muligheder i at inddrage frivillige i dagtilbuddene, og dermed børnenes hverdag. Dog er det vigtigt for os at dette vil være en ressourcetilgang, og ikke et forsøg på at spare personaletimer. Vi forventer at der altid vil være deltagelse af personale - også ved besøg i huset. Vi stiller også spørgsmålstegn ved verificeringen af frivillige. Hvordan sikrer vi at de personer som har adgang til børnene ikke er uegnede hertil? Man behøver måske ikke indhente børne/straffeattester på alle, men man må vel have en form for kontrol med hvem der arbejder med børnene!? Mht. samtaler i børnehaven, synes vi at en opstarts- og afslutningssamtale dækker det generelle behov. I stedet for at have en fast "statussamtale", synes vi at det er vigtigere at der er tid til samtale på tidspunkter hvor der er emner som er vigtige at få vendt imellem forældre og personale. Der er nogle børn der ikke giver anledning til samtaler, imens der er andre der har et stort behov. Med andre ord, synes vi at ressourcerne der ville blive brugt på statussamtaler hos de velfungerende børn, er bedre brugt på de få som har problemer af forskellig art. Sammenhæng: I forhold til samarbejde med skole, synes vi at det er vigtigt at der (stadig) samarbejdes med alle skoler som der sendes børn til. Det vil være godt at optimere samarbejdet med den/de skoler der sendes flest børn til, men relationsdannelsen for de børn der skal til andre skoler må ikke nedprioriteres. Vi har også talt om hvorvidt det kunne være en mulighed at etablere en form for rullende skolestart, og/eller at børnene startede i SFO i løbet af foråret eller forsommeren?

56 Mht. digitaliseringen af skolematerialet, synes vi at det ville være en god ide at børnene introduceres til dette i børnehaven. Børnehaverne har også Ipads, så der kunne etableres nogle workshops så børnene er opdaterede ved skolestart. Vi synes også at det kunne være interessant at etablere nogle "vennegrupper" imellem storbørnsgrupperne i børnehaverne og de små klasser på skolerne. Det ville lette overgangen til skole på det sociale plan. Man kunne måske også (evt. i førnævnte forbindelse) tildele 1-1 "hjælpevenner" imellem de kommende elever og eleverne i de små klasser. Dette ville give noget til begge parter. Sidstnævnte kunne måske også være en ide at etablere mellem de kommende børnehavebørn og børnehavebørnene i tiden op til børnehavestart.

57 Marianne Christiansen Høringssvar om Fremtidens Dagtilbud Efter deltagelse i mødet på Odder Park Hotel, vil jeg gerne rose vores dagplejer i Gylling. Synes deres arbejde er fantastisk for vores små børn. Vi er mere end tilfreds med vores dagplejer og vil til ingen tid bytte dem væk for noget andet. Sådan har vi følt fra første besøg hos dem, et dejligt varmt hjem med to mest fantastiske mennesker med en meget behagelig personlighed hvor man føler at her skal ens barn bare passes og forhåbentlig også når man får den næste Der ud over synes jeg det er rigtig godt, at hvis der er sygdom (hvilket vi ikke har været udsat for hos vores dagplejer) er gæstedagplejen hos en af de andre i Gylling. Det er ikke fremmede mennesker og børn de møder hvis de kommer derhen, eftersom at dagplejerne i Gylling mødes til legestue en gang om ugen og nogle gange ses de også oftere. Vi har brug for dem i Gylling. Ud fra mødet virkede det som om at nogle inde i Odder by har været udsat for at børn har været ved mange forskellige gæstedagplerjer, kunne de evt. lære noget at den måde de arbejder på i Gylling? Evt. med at dele sig op i grupper og mødes og arbejde sammen på den måde? Der ud over synes jeg egentligt at jeres oplæg ser meget positivt ud. Mulighed for fleksible pasningstider, kunne være en god idé, for som der var flertal for (til mødet)er det ikke alle forældre der arbejder i Odder kommune, og tror bestemt en del ville have glæde af det. Pt er vi har vi ikke selv behov for det, men kan godt se det kan være svært for nogle familier at få det til at hænge sammen. Og hvem kan spå om fremtiden, vi aner da ikke hvordan vores hverdag ser ud om 6 år, og kunne selv ende i en situation hvor det ville gavne vores hverdag, i perioder, eller en enkelt dag om ugen. Men én ting der er vigtigt for os på landet/gylling er i hvertfald at bibeholde vores meget dygtige dagplejere. Håber der vil blive lyttet til dem, pædagoger og lærer hvad de har at sige, for de vil gøre et stort arbejde for børn i Gylling by. Synes også det er vigtigt at vi beholder vores børn i byen, hvis de først får plads i f. eks. Odder eller Ørting, er der nok ikke stor chance for de kommer tilbage, for man vil jo ens børn det bedste og derfor undgå at flytte dem for meget rundt. Håber I modtager mange possitive og hjælpsomme mails fra forældre i kommunen Med venlig hilsen Marianne Christiansen

58 Michelle Dam Richardy > Høringssvar til Fremtidens dagstilbud. > > Frokostordning: > Med henvisning til indsatsområder side 3, 2. Afsnit, 2. Pkt. > > Synes det er fuldkommen håbløst og at favne alt for bredt, at der kan komme frokostløsning på banen, når udfordringen i det store hele er, at få mere tid til vores børn i børnehaverne. > Frokostordning kræver hænder og den tid går fra børnene. Jeg ønsker også som forældre til en pige, som har anlæg for at være robust, at være sikker på, hvad hun har spist i børnehaven. Har hun fx. Fået sine grønsager? Og er hun meget sulten om eftermiddagen, er det så fordi hun ikke var sulten tidligere? Omvendt kan forældre til børn der helst ikke vil spise, også bedre styre, hvad barnet egentligt har fået i løbet af en dag. Jeg synes ikke det på nogen måde kan forbedre børnehaven, men kan blot gøre det nærmere for forældrene, som slipper for madpakke-lavning. > Jeg synes også, at når der så er fællesspisning i børnehaven, så er det jo en fest. Hvorfor fjerne denne mulighed for en "nem" måde, at lave et udsving i hverdagen? > > Sammenhæng. > For oplandet er det oplagt, at byens dagplejere, børnehave, SFO og skole køres sammen. Hvorfor kan byens dagplejere ikke komme med ind i landsby ordningen. Der er pt. tale om 5 medarbejdere. Med muligheden for fælles ledelse, så skabes der automatisk en sammenhæng i overgangene, og børnene oplysninger vil komme med videre. > > Jeg synes på ingen måde, at børnehaven skal ikke overtage de faste dagplejepladser. Der er børn der har brug for små trygge rammer i hjemlige omgivelser. Små børn der ikke har faste trygge rammer derhjemme, som på denne måde oplever hvad det vil sige. Børnene oplever oftest at få relationer til den øvrige del, af dagplejernes familie, som er helt uvurderlig. Dagplejen som sådan fungerer rigtig godt, og de dagplejere som jeg har haft bekendtskab til, har en særlig viden til denne aldersgruppe og er meget kompetente. > > Dagplejens udfordring er gæstpladser. Jeg mener, at det ville give rigtig meget mening, at der i takt med børnefald i børnehaven, oprettes gæstepladser her. For de fleste større børn ville det være det sejeste at komme derop. Og det ville være en oplagt mulighed for indslusning. > Kunne man tænke sig en dagplejer ansat i børnehaven? En der kan tage gæstebørn, være medhjælper når der ikke er fyldt op med gæste børn, være med til at tage timer i yder-tidspunkterne således, at en udvidet åbningstid kan blive en realitet. > Et eksempel er, at i hele denne uge har min søn på 2 1/2 år været i gæste med kun 1 andet barn på netop 1 år. Ikke fede vilkår for ham. Han havde haft en kanon uge, hvis han havde været i børnehaven. Det havde nærmest betydet kun et barn på gæsteplads, og den tid hvor hun sov (2-3 timer), kunne dagplejeren have været medhjælper og en pædagog kunne måske have trukket sig og udnyttet tiden til et møde eller lavet kompetencehjul for et barn og dermed have sparet på lidt vikar timer? > > Fleksibilitet: Dokumentnr.: side 1

59 > Udvidet åbningstid vil klart være et plus for dagstilbudet. Min hensigt har aldrig været, at have mine børn passet mere end nødvendigt. Derfor er det også en kæmpe stress faktor, at man kan bruge 1 time i kø hverdag. De fleste arbejdspladser i den privatesektor tilbyder flex-ordning, for at afhjælpe kørsel i myldretiden. Men hvad nytter det, hvis man ikke kan udnytte det pga. Institutionernes åbningstider? Jeg kunne i mit tidligere job, have skåret 5 timer af pasningen pr. uge, såfremt jeg kunne have haft afleveret kl. 6 istedet for > > Det er meget vigtigt for bosætningen i gylling og oplandet generelt, at vi kan tilbyde udvidet åbningstid, så vi kan få lokket fx. Århusianere til med ønsket om en landsby tilværelse men med fortsat job i Århus. > > Med venlig hilsen, Michelle Dam Richardy Forælder til et barn i dagplejen samt et i gylling Børnehus. > Sendt fra min ipad Dokumentnr.: side 2

60 Høringssvar fra OmrådeUdvalg Børn og Unge Udtalelse fra OmrådeUdvalg børn og unge om strategien om fremtidens dagtilbud. Fremtidens dagtilbud i Odder Kommune skal i væsentligt omfang baseres på og udmøntes af dygtige og veluddannede medarbejdere. Det er positivt, at Odder Kommune har fokus på at udvikle og opkvalificere dagtilbud. OMU for børn og unge har i forbindelse med strategien følgende bemærkninger. Samskabelse. Samarbejdet og integrationen af frivillige skal klart defineres og ansvarsfordelingen være klar. Frivilligheden skal være en ekstra ressource og ikke en erstatning for uddannet personale. Sammenhæng. Med øget krav om sammenhænge mellem alle tilbuddene - dagpleje, daginstitution og skole - skal der udover ledelsesmæssig og økonomisk sammenhæng ligeledes skabes medarbejdermæssig sammenhæng. Kompetencer. Der skal afsættes ekstra ressourcer til medarbejdernes efter/videreuddannelse, så kravet om at anvende de nyeste forskningsresultater honoreres. Nærvær. Det er væsentligt, at alle medarbejdere har et fælles fundament for relationsarbejdet, og det bør prioriteres, at alle medarbejdere er tidssvarende uddannet i relationsarbejdet, som pt. er ICDP. Når den ydre ramme udvides med eks. udvidet åbningstid, må den forandrede udnyttelse af ressourcen ikke få betydning for medarbejdernes tid sammen med børnene. Fleksibilitet. Det skal være klart for alle medarbejdere, hvordan fleksibiliteten udmøntes - skal man udføre sit job på flere matrikler, hvor hurtigt omstilles og indrettes ressourcen efter de konkrete behov? Og får de løbende tilpasninger betydning for ansættelsesforholdet? Generelle betragtninger. I forandringsprocessen skal det psykiske arbejdsmiljø løbende risikovurderes, og arbejdsmiljøgrupperne være klædt på til opgaven. Medarbejderne skal fortsat inddrages i en åben proces. Medarbejderne er bekymrede for, om intentionen i strategien er mulig indenfor den økonomiske ramme, og det skaber bekymring blandt medarbejderne om eks. madordninger og øget åbningstid vil få betydning for ansættelsesforholdene.

61 Der skal arbejdes med størst mulig jobsikkerhed. Det kan eks. ske ved, at der arbejdes med størst mulig grad af omplacering, hvilket kan stille krav til opkvalificering af medarbejdere. Nedjusteringer i personalet skal som udgangspunkt ske ved naturlig afgang. For at imødekomme medarbejdernes bekymringer i forbindelse med processen, forventer OMU, at BUK udvalgets indstillinger herunder både implementeringsplaner og serviceplaner til byrådet kommer til behandling i OMU. OmrådeUdvalg Børn og Unge 20. februar 2014.

62 Bifrost Høringssvar til fremtidens dagtilbud. Her i Bifrost tænker vi rigtig meget på, hvor børnene er henne i fremtidens dagtilbud. Vi har svært ved at se trygheden og nærværet i jeres strategi. Tryghed for børn handler om kontinuitet, struktur, rutiner og nærvær. I vores høringssvar vil vi kommentere på de forskellige indsatsområder i strategien. Vi har svært ved at få øje på børnene og pædagogerne i tilbuddet. Hvem sætter dagorden for de overordnede rammer? Sådan som vi læser det, er det hovedsageligt kommunen og forældrene. I pejlemærket, samskabelse I skriver i forslaget at der skal være 3 samtaler per barn. Normalt har vi 2 samtaler i et barns børnehave liv. Hvis der er yderligere behov for det, har vi ekstra samtaler. Det er så vigtigt for samarbejdet og barnets trivsel. Det er dog sådan, at det for langt de fleste børn ikke er nødvendigt med så mange samtaler, da vi taler med forældrene dagligt. Den tid, vi bruger på at forberede og afholde samtaler, går fra børnene. I skriver, at forældrene skal involveres mere, og der skal laves mål for det. Hvad nu hvis nogen ikke kommer til det bestyrelsen, lederen og direktøren har inviteret til? Skal de så straffes f.eks økonomisk? Hvis opgave er det at holde øje med hvem der ikke dukker op? Skal pædagoger og forældrebestyrelse være politi og indberette de forældre, der ikke lever op til målene? Hvordan kan det gavne forældresamarbejdet? Det lyder meget fint med faglig fornyelse og kvalitetsudvikling. Der tænker vi, at kommunen må have en overordnet strategi for medarbejdernes uddannelse sådan, at kompetence niveauet bliver hævet. Hvor skal midlerne til dette komme fra? Der skal være regler omkring det at have frivillige i institutionen. Hvem tager vi ind og til hvad? Hvem har det overordnende ansvar for de frivillige? Hvad med det juridiske i hele problematikken? Der er mange etiske og pædagogiske overvejelser, som kan være yderst problematiske. Hvad gør vi, hvis en frivillig overtræder børnenes eller vores grænser, eller en forældres grænse? Pejlemærket, sammenhæng. Her har I rigtig mange gode ideer, som vi gør i forvejen og som står i vores virksomhedsplan og læreplaner. Det er jo dejligt. Dette ligger i tråd med ICDP en. I skriver, at vi skal skabe mere og bedre sammenhæng mellem dagpleje, vuggestue, børnehave og skole. Det vil vi rigtig gerne, og det har været en af vores kæpheste, men vi har måttet erkende, at det kræver ressourcer, der ikke er tilstede i daginstitutionerne efter Især fordi vi i Bifrost skal samarbejde med mange forskellige skoler i kommunen. Det er meget vigtigt, at I tænker tryghed i hverdagen for børnene. Et barn (0-6 år) lever en dag af gangen og har brug for de samme kendte voksne i hverdagen. Det samme kendte sted, altså fysiske rammer. Det er genkendeligheden, der er en del af grundlaget for trygheden. Dokumentnr.: side 1

63 Sunde og normale børn, for ikke at tale om særligt sensitive børn og børn med diagnoser vil få det meget vanskeligt i de større og mere robuste enheder, hvor det ikke er det faste og kendte, som skinner igennem. Trygheden, nærværet og genkendeligheden bliver væk. Pejlemærket, kompetencer. Der står rigtig mange gode tanker i dette pejlemærke, men vi har svært ved at se, hvor ressourcerne skal komme fra, når det kun lige løber rundt nu. Mange af de rigtige gode forslag der er i denne strategi er tiltag, som koster enten penge eller fravær af voksne fra børnene. Det vil sige minus kontakt/nærvær og dermed manglende tryghed. Rent praktisk synes vi ikke, det er rimeligt, at en voksen skal være alene med 20 børn. Lige nu er vi 2 i formiddagstimerne til ca. dette antal. I forhold til kompetencehjulet er det vigtigt at have tid og ressourcer til at lave det, så det bliver et optimalt arbejdsredskab. Et redskab vi kan arbejde målrettet med i.fht, barnets nærmeste udviklingszone. Kompetencehjulet har fejl og mangler, som vi fortsat skal arbejde på at gøre bedre. Det kan ikke stå alene. Derfor vil der altid være brug for dygtige pædagoger, der kan iagttage og observere og handle ud fra dette til gavn for barnet. Mad, vil vi rigtig gerne have, at børnene får. Men det er vigtigt for os, at det er mad, der bliver tilberedt i de enkelte institutioner, og at der følger køkkenpersonale med. Vi har ikke tid til at gå fra i køkkenet. Og der går personale fra børnene, hvis vi selv skal sørge for maden. Her vil vi gerne prioritere andre aktiviteter såsom ude liv og det kreative. Vi undrer os over, hvor pengene til et team af specialuddannede mennesker skal komme fra. Vi bliver bekymrede for, om I tager dem ud af institutionernes samlede budget. Lige nu har vi kun til kerneydelserne. Vi vil rigtig gerne deltage i faglige tværgående teams med forsknings- og uddannelses institutionerne. Dette kræver ressource, vi ikke er i besiddelse af. Disse udvekslinger af viden kræver projektbeskrivelser og anden dokumentation, som er tidskrævende at lave, og det vil gå ud over nærværet med børnene. Pejlemærket, nærvær. Vi synes, de tre første pinde er rigtig fine. Vi ser det som vores fornemmeste opgave og det, vi er uddannet til. Vi vil enormt gerne have supervision. Dette kræver, at vi går fra og tager tid fra børnene og nærvær. Supervision er et rigtigt godt redskab til pædagoger. Men det er vigtigt, at personerne der udøver supervision er uddannet, og at der er kvalitet i supervisionen. Inklusion indebærer, at man tager en uddannelse på ca. 8 uger ligesom skolepersonalet har fået og vi mener, vi er blevet nedprioriteret i disse inklusionstider. Relationer er udgangspunktet for alt udvikling. Vi er så enige. Men endnu engang må vi sande, at realitetssansen mangler. Vi skal lære rigtig mange mennesker, at kende og samarbejde med dem. Det kræver ressourcer og tab af nærvær og fokus. Hvornår skal vi udveksle erfaring? Pejlemærket, fleksibilitet. I dette pejlemærke, beder vi jer om at tænke ind og vælge. Hvad vil I prioritere her i Odder kommune? Kvalitet i hverdagen med nærvær og tryghed eller lange åbningstider og pædagoger der er fraværende på grund af udefra kommende krav fra kommune og stat? Dokumentnr.: side 2

64 Forældre i dag vil helst have nærværende, kendte voksne og trygge rammer for deres børn. Det er det, de lægger vægt på. De lægger vægt på kvalitet og personalenormering, kendte og trygge ansigter og kendte og trygge rammer. Alt dette giver nærvær, som vi mener, er vores kerneydelse. Vi mener, det gælder om at få det bedst mulige tilbud med de midler, der er til rådighed. Forældre i dag vil gerne betale for et tilbud med kvalitet og længere åbningstider. De vil ikke betale mindre og få mindre kvalitet. Vi har brug for at vide, hvor pengene bliver taget fra til længere åbningstider. Det ligner en nedskæring uden kvalitet. Med venlig hilsen Personalet i Bifrost. Ingredienser til god pædagogisk kvalitet: Gode normeringer Godt uddannet personale Omsorg Anerkendende relationer Gode udviklingsmiljøer God plads til børns leg Rigeligt spændende legetøj Rigelige spændende materialer Udeliv Kilde: Børn og Unge 2013 interview med Grethe Kragh-Müller. Jagten på den gode kvalitet. Dokumentnr.: side 3

65 Gylling Skole & Børnehus, Gylling Skolegade nr. 12 og 13, 8300 Odder Høringssvar vedr. Fremtidens Dagtilbud Gylling Skole & Børnehus er bygget på visionen om at give børn det bedst mulige tilbud, ud fra tanken om den røde tråd i børnelivet. Fremtidens Dagtilbud understøtter flere af de elementer, vi allerede arbejder med, og vi kan derfor kun hilse strategien velkommen. De drøftelser, vi lokalt har gjort os, er alle med det afsæt at skabe de bedst mulige rammer for vores børn, men samtidig har det været vigtigt, at medarbejderne fremover fortsat kan finde mening og arbejdsglæde, da dette er fordrende for den gode kvalitet i arbejdet med børnene. Ingen tvivl om at samskabelse er vejen frem. I oplandet giver det god mening at tænke lokalsamfundet ind og afdække mulighederne her. En vigtig forudsætning er dog, at der i den kommende frivilligheds/civilsamfundsstrategi klart defineres nogle etiske rammer for organisering og ansvarsfordeling, samt at de frivillige udelukkende indtænkes som ekstra ressourcer og på ingen måde erstatter det pædagogiske personale. Det siger sig selv, hvis Odder Kommune ønsker at bibeholde den faglige kvalitet i institutionerne. Organisatorisk sammenhæng i oplandet kan efter vores overbevisning være en stor gevinst med mange fordele. Mulighederne for at udveksle viden og ressourcer på tværs af professioner er oplagte, men også når der tænkes i overgangene. Overgangen fra dagpleje til børnehave kan opkvalificeres i et tættere organisatorisk samarbejde, og vi hilser dagplejen i Gylling meget velkommen. Det er vigtigt for os, at der skabes nogle rammer, som er velovervejede og fremtidsorienterede for lokalsamfundet, men også for den samlede institution i Gylling. Om det er med bibeholdelse af dagplejen i eget hjem, med børnehaven som gæstehus eller anden struktur, så kræver det omtanke og samarbejde, som vi glæder os til at indgå i med dagplejerne i Gylling. I forhold til dagplejerne skal der centralt fra defineres nogle retningslinjer for fremtidige ansættelsesforhold, da vi ikke blot kan implementere dem i institutionerne uden at forholde os til 65/35 aftalen. Det er også væsentligt, at der tænkes i at sikre arbejdspladser for medarbejderne, både fra børnehaven og fra dagplejen.

66 Gylling Skole & Børnehus, Gylling Skolegade nr. 12 og 13, 8300 Odder En anden sammenhæng, der bør tænkes ind, er i forhold til den samlede åbningstid. I Gylling Skole & Børnehus er vi velvillige omkring udvidet åbningstid, da det giver god mening for forældrene fra oplandet. Vi oplever, at behovet er størst tidligt om morgenen og ønsker, det bliver muligt at holde behovsåbent derefter. Som børnenes advokater vil vi gerne påpege, at en åbningstid på 12 timer dagligt kan blive en meget lang "arbejdsdag" for nogle børn og vi foreslår, at der overvejes en max grænse for udnyttelse af åbningstiden. Vi er klar over, at det formentlig vil blive et større arbejde at administrere en sådan ordning, men i denne sammenhæng er børnenes trivsel i højsædet for os, og det er så vigtigt, at vi husker børnenes tarv i ønsket om at ville tilgodese forældrene med service. Kvaliteten og udvidet åbningstid har optaget os meget. Skal vi strække vores nuværende ressourcer yderligere, vil det givet koste på kvaliteten og på det nærvær, der fordres i den gode relation til børnene. Medarbejdertrivsel og arbejdsglæde er nøglen til god kvalitet, så den skal der fokus på centralt fra også. Et bud på, hvordan man kunne løse udfordringerne omkring længere åbningstid i oplandet, kunne være, at vi i fællesskabet ( sfo, børnehavn og evt. dagplejen) tilbyder fælles pasning i ydertimerne, for pasning er, hvad det vil blive, hvis ikke ressourcer tilføres. For at dette kan realiseres, bør der kigges på SFO'ernes åbningstid i oplandet. Det giver jo ikke mening for forældrene, at børnene i SFO skal hentes tidligere end deres søskende i dagplejen og børnehaven. Med udvidet SFO åbningstid vil vi også blive flere om at løfte opgaven på tværs, og samtidig kunne vi skabe yderligere medarbejdermæssig sammenhæng. Der ligger gode tanker bag at ville tilbyde børn et sundt og varieret frokostmåltid. Hvis der lægges op til, at maden laves lokalt sammen med børnene som en del af det samlede pædagogiske tilbud, så ville vi med glæde deltage i det. Vi kunne ønske os, at der centralt fra ville prioriteres tilstrækkelige midler til at løfte opgaven pædagogisk. Den nuværende ordning med vakuumpakket mad, den vil vi derimod gerne være foruden. Madpakken er en kærlig hilsen hjemmefra og kan være med til at binde børnenes verdener sammen. Denne sammenhæng er af betydning for barnet, så vi opfordrer til at man vægter denne frem for den nuværende madordning. Når alt kommer til alt skulle strategien jo gerne være til gavn for vores børn. Med venlig hilsen det samlede personale i Gylling Skole & Børnehus.

67 Byrådsservice Att.: Mette Lunau Larsen Rådhusgade Odder Høringssvar fra Saksild Børnehus vedr. Fremtidens Dagtilbud i Odder kommune. Saksild Skole og Børnehus er overordnet positiv overfor tiltagende i strategien for Fremtidens Dagtilbud. Vi kan se, at forslaget rigtig gerne vil give børn og forældre i Odder kommune nogle service forbedringer og samtidig sikre den i forvejen høje kvalitet, der er i daginstitutionerne i Odder. Med vores høringssvar vil vi gerne sikre os, at Odder kommunes principper og pejlemærker for Fremtidens dagtilbud bliver udført ordentligt og med barnet i fokus. Saksild Skole og Børnehus støtter Fleksibiliteten i dagtilbuddet omkring udvidelse af åbningstider, da det er vigtigt, at vi tilpasser de krav den moderne familie kan have. Saksild Skole og Børnehus støtter også hele pejlemærket omkring Nærvær, det er jo kerneopgaven i pædagogisk arbejde. Vi kan desværre bare ikke se sammenhængen i de 2 ovennævnte områder hvis der ikke følger midler med. En udvidet åbningstid uden at tilføre midler til en udvidelse af normeringen, vil betyde at personalets arbejdstid skal tilpasses en længere arbejdsdag, hvilket vil betyder at der i perioder vil mangle personale. Færre hænder vil betyde en forringelse af nærværet, da der vil være færre voksne midt på dagen, hvor der er flest børn. Saksild Skole og Børnehus støtter At medarbejderne skaber faglig viden og anvender nyeste forskningsresultater omkring Et sundt frokost måltid, som en del af dagtilbudsydelsen. Det er vigtig at understøtte sunde madvaner, og hvis dette ikke sker på bekostning af kerneopgaverne, vil den moderne familie gerne have en kostordning. I Saksild Børnehus var vi med i prøveperioden ved sidste kostordning. Grunden til at den ikke fortsatte i Saksild, var at vi brugte for mange pædagogtimer på ordningen. Der var ikke afsat nok midler til en køkkenmedarbejder, og da der således også skulle bruges pædagogtimer for at få ordningen til at fungere timer som gik fra børnene/kerneopgaven, vurderede forældrene i Saksild Børnehus, at kostordningen var en forringelse af dagtilbuddet og sagde nej tak til at fortsætte efter prøveperioden. Saksild Skole og Børnehus ser meget positiv på fleksibiliteten og de lokale løsninger som strategien og indsatsområderne muliggør. Det er vigtigt for Saksild Skole og Børnehus at der er en rød tråd i børnelivet og derfor Indgik vi samarbejdet om sammenlægningen af skole, sfo og børnehus medio Vi er nu sammenlagt til en enhed og derfor er det meget velkommen med muligheden for en organisatorisk sammenhæng mellem enhederne(dagpleje, daginstitution, skole og SFO). Vi vil således kunne tilbyde forældre og børn et sammenhængende forløb fra 0 år til de går ud af 6. kl. VI vil glæde os over at kunne hjælpe med at kvalificere fremtidens dagtilbud, så det bliver ordentligt og med barnet i fokus Med venlig hilsen - Personalet i Saksild Skole og Børnehus, Børnehus afd.

68

69

70 Hou Børnehaves personale Høringssvar fra Hou Børnehaves personale: Personalegruppen er overordnet set fleksibel og åben for ændringer. Vi vil gerne samarbejde om at nå et mål, men vi mangler konkret viden om, hvad der ønskes af os. Hvad er det for et slutresultat, kommunen ønsker? Det er vigtigt, at der i alt det, der skal ske, ikke kommer en nednormering! Vi mangler tidshorisont, åbenhed og viden om, hvordan ledere og personale skal indgå i arbejdsprocessen, når det skal føres ud i fremtidens hverdag, så processen bliver bedst mulig for børn, forældre og ansatte. Landsbymodel: Positivlisten: Vi har i Hou gennem alle årene haft et tæt og givende samarbejde mellem børnehave og skole. Dette samarbejde er udvidet i forårsmånederne for de kommende skolebørn. Vi har gennem flere år været sammen enten i børnehaven eller i SFO en i efterårs- og vinterferier. De seneste år har vi været hver for sig, men haft besøgsdage hos hinanden. Vi vil gerne genoptage fælles pasning i disse 2 ferier. Skal vi have udvidet åbningstiden, kan vi se en god løsning i at lave det i samarbejde med SFO en. De store børn kunne komme i morgenpasning i børnehaven og sidst på eftermiddagen kunne de evt. komme herned igen. Personalenormeringen skal selvfølgelig tilpasses. SFO-personale kan evt. passe børnehavebørnene en formiddag om måneden, hvor børnehavepersonalet holder personalemøder. Bekymringer ved sammenlægning: Bekymring: Skal der spares og i så fald hvor meget ved at lave en landsbymodel? Vi har brug for at vide noget mere om, hvad der ønskes af os vi vil gerne meget samarbejde, men det er uhyre vigtigt for os at kunne bevare det gode børneliv og nærværet i de ny tiltag! Der må ikke forsvinde timer i en sammenlægning med skolen. Kommer der flere møder, som vi skal deltage i sammen med skolen, hvis vi lægges sammen og hvordan bevarer vi de reelle børnetimer i så fald? Vi skal kunne bibeholde vores egen pædagogiske tilgang også under en skoleleder/ny struktur! Børnehavebørnene har brug for at være i deres kendte og trygge rammer i hverdagen. Børnehaven er fysisk og pædagogisk tilpasset børn fra 3 6 år og med hegn om legepladsen. Skolen er for børn over 6 år og uden hegn. Skal der være børnehavebørn på skolen, vil det kræve en tilpasning, sådan at børnene også her har trygge og sikre rammer, som de kan færdes frit i. Afstanden er ikke vældig stor men vi kan alligevel ikke bare lige smutte op på skolen så vi anser det for vigtigt at bevare ledelse i børnehaven. Her tænkes både rent praktisk med kort vej fra spørgsmål og svar, og ikke mindst af hensyn til det psykiske arbejdsmiljø/den sociale kapital. Forældrene skal også tænkes ind her. Dokumentnr side 1

71 Hou Børnehaves personale Vi er bekymret for, om børnehavedelen vil drukne i en fælles bestyrelse med skolen. Det er væsentligt, at børnehaven fortsat har indflydelse på, hvordan bestyrelsen sammensættes. Vi har hidtil haft vores eget budget, som udelukkende har været til børnehavebørnene vores penge må ikke blive væk i en fælles kasse. Vuggestue/dagplejebørn i Hou Børnehave: Vi har et hus i 2 etager, som ikke er stueopdelt, og alle børn færdes frit i hele huset. Her vil vi få et problem, hvis vi skal have små børn ind. HVIS der vil kunne findes en anden placering til Medborgerhuset, kunne vi se en god mulighed i at bruge dette hus til dagplejehus i en eller anden form. Vi kan se en idé her, da det vil kunne styrke sammenhængen / skabe en rød tråd i børnenes liv, og vi tror, forældre vil værdsætte dette. Tidligere har Medborgerhuset været gymnastiksal til skolen, og vi kan se gode muligheder i at samle de 2 bygninger på én matrikel igen. Åbningstider: Vi oplever, som personale i Hou Børnehave, at der er behov for længere åbent om fredagen men ikke på de øvrige 4 dage. Skal åbningstiden udvides/gøres fleksibel, mener vi, det er vigtigt, at det udelukkende er for dem, der har et konkret behov. I dag har vi stadig kvalitet i nærvær, sammenhænge, læreplaner m.m. Skal der flyttes timer til tidligere om morgenen og senere om eftermiddagen og dermed være færre timer midt på dagen, vil der ikke samtidig kunne bevares den samme kvalitet i ovenstående værdier/kvaliteter. Madordning: I Hou Børnehave ser vi rigtig mange gode, sunde og varierede madpakker vi kan ikke tilbyde børnene bedre kommunal mad, end det, de har med hjemmefra. Vi havde prøveordning på mad fra Fru Hansens Kælder i 4 mdr., og det viste sig efter et stykke tid, at børnene fravalgte meget af maden og dermed næringsværdi og forældre oplevede, at børnene var sultne, når de kom hjem. Frivillige: Vi har i dag en ressourcebank, som ind imellem kan give lidt flødeskum til kagen. Dette fungerer rigtig fint, og det er på det plan, vi ønsker frivillige ind i vores børnehave vi må ikke blive afhængige af dem. Skal der arbejdes mere med frivillige, er det meget vigtigt, at der tænkes den juridiske og etiske side ind. Dokumentnr side 2

72 Personalet i børnehaven Solstrålen Hundslund d Til: Mette Lunau Larsen Høringssvar vedr. Fremtidens dagtilbud fra personalet i børnehaven Solstrålen, Hundslund. De personalevalgte i bestyrelsen i børnehaven Solstrålen, har sammen med de forældrevalgte, i udarbejdet et fælles høringssvar. Her udtrykkes en generel positiv indstilling til Fremtidens dagtilbud samt de overvejelser og muligheder denne giver. Dog har vi, som personale, nogle bekymringer, som vi ønsker at uddybe i dette høringssvar set ud fra en pædagogisk faglig vinkel Landsbymodel: Fremtidens dagtilbud lægger op til et bredere samarbejde på tværs af institutionstyper og skoler. Dette kunne ligeledes være relevant i Hundslund, hvor vi dog allerede samarbejder på tværs af dagpleje, børnehave samt skole. Vi vil gøre opmærksom på vigtigheden af en fastholdelse af den nuværende ledelse (leder og souschef). For os personaler har det meget stor betydning, at vi har uddannet pædagogisk ledelse i vores hverdag til pædagogisk sparring, clearing af spørgsmål, drøftelse af beslutninger, her-og-nu afklaringer, driftsopgaver, forældrehenvendelser og mange andre spørgsmål. Vi er adskillige gange i daglig kontakt med ledelsen. Ledelse tæt på personalet højner arbejdsmiljø og trivsel blandt personalet. Skulle børnehaven Solstrålen sammenlægges med Hundslund skole, ønsker vi en klar og åben proces med fokus på medarbejderindflydelse og -inddragelse. Herunder særlig fokus på ansættelsesforholdet. Sikkerhed i sit ansættelsesforhold giver mere tilfredse medarbejdere. Vi ønsker gerne at udbygge Solstrålen til en integreret institution fra 0-6 år. Personalet i Solstrålen er meget tilfredse med dens nuværende beliggenhed tæt ved hallen, skov og natur. Frivillighed: Fremtidens dagtilbud lægger ligeledes op til en større inddragelse af frivillighed i institutionerne. Her ser vi selvfølgelig muligheder, men også flere bekymringer. Mange spørgsmål dukker op. Hvem tager beslutning om, hvem må være frivillig i institutionen? Er det alle fra gaden, der er åbent for? Hvor meget og hvor ofte må de komme? Hvad med tavshedspligt? Hvad med børneattest? Hvad hvis den/de frivillige ikke dukker op alligevel? Hvad hvis den/de frivillige koster mere tid end de giver? Hvor mange forskellige frivillige må en institution have? Må de dække ind for en fastansat? Hvor meget ansvar må de få/tage? Må frivillige overtage pædagogisk arbejde? Hvor mange forskellige frivillige kan/skal børn og forældre møde i institutionen uden det bliver utrygt og uroskabende? Hvad med den pædagogiske indsats i forhold til børn med særligt behov, hvor sensibiliteten kan påvirkes kraftigt ved ændring af struktur og mange skift i rytme og nye voksne? Størstedelen af børn med særligt behov har netop brug for pædagogisk kompetent og veluddannet personale. Frivillighed kan være et gode, men ligeledes også en belastning for både børn, forældre og personaler. Nærvær og pædagogisk kvalitet: Fremtidens dagtilbud ønsker nærvær. Noget af det vi er allerbedst til, og brænder for at give børnene. Gennem nærvær og anerkendelse kan vi målrette det pædagogiske arbejde til det enkelte

73 barn. Børn som vi i samarbejde med forældrene skal give den bedste start på livet. Et godt børneliv med nærværende voksne giver det største afkast senere i livet. Derfor kan det bekymre os, at Fremtidens dagtilbud ønsker nærvær, men i samme stund vil udvide åbningstider og indføre madordninger uden at tilføre de nødvendige ressourcer hertil. Det hænger ikke sammen, og bliver dermed kimen til udvandning af pædagogisk kvalitet. Vi er ikke imod udvidet åbningstid og madordning, men det skal ikke være på bekostning af nærværende personaler i institutionen. Når noget vælges til, må andet vælges fra. Forældre ønsker ligeledes nærvær for børnene samt imødekommende personaler, der også har tid til dialog i dagligdagen, når forældrene henter og bringer deres børn. Vi ønsker pædagogisk kvalitet, og pædagogisk kvalitet koster penge. Personalet i børnehaven Solstrålen, Hundslund, har hermed ytret sig vedrørende Fremtidens dagtilbud. Vi ønsker et fortsat godt samarbejde vedrørende Fremtidens dagtilbud i Odder kommune. Med venlig hilsen Den samlede personalegruppe i Børnehaven Solstrålen

74 Høringssvar vedrørende Fremtidens Dagtilbud fra personalet i Børneinstitution Skovbakken. Hvis byrådet ønsker et dagtilbud af høj kvalitet, kendetegnet ved: personale, så der er tid, overskud og ro til at støtte børnenes udvikling kvalificeret uddannet personale relationer til barnet- personalets evne til at være lydhør overfor barnets behov god kontakt mellem forældre og dagtilbud stimulering af barnets motoriske udvikling og dets kreative færdigheder og man også ønsker tiltag, så som længere åbningstid, madordning, inddragelse af frivillige, ressource personer og videreuddannelse, er vi meget bekymret for at det mislykkedes, hvis det skal holdes indenfor den eksisterende ramme. Det er meget store ambitioner på et område, hvor det allerede er svært at nå kerneopgaven. Vi har nogle bemærkninger og tanker omkring: Samskabelse: Vi har allerede en tæt dialog med forældrene og oplever det fungerer fint. Frivillighed fra forældre inddrages i stort omfang i praktisk arbejde med vedligehold og reparationer. Hvordan tænker man de frivillige skal bruges? Hvad med tavshedspligt, straffeattest? Må de være alene med børnene? Hvad med stabiliteten for børnenes skyld? Hvad med organisering og indsættelse i arbejde, viden om det enkelte barns behov? Det kræver ressourcer fra pædagogerne, som måske var bedre brugt på børnene!? For at lave ICDP og kompetencehjul kræver det et indgående kendskab til det enkelte barn, altså tid sammen med barnet. Dette kan frivillige ikke gøre. Der kan også være en skævvridning i hvor mange ressourcer der er at hente i de enkelte byområder, så nogle har lettere til ressourcer end andre. Vidensdeling er allerede en stor del af vores arbejde i den enkelte inst. Også ved overleveringer til skole. Vi er så få personaler allerede og det koster tid og organisering at vidensdele med andre inst. Hvordan skal dette tilrettelægges og tilføres der ekstra ressourcer? Sammenhæng: Vi arbejder meget med skoleforberedelse og overleveringer til skolen, som også forældrene inddrages i. Hvordan tænkes det at der skal arbejdes med Ipad? Er der erfaringer med at børn ikke kan klare sig i skolen hvis de ikke har haft kendskab til Ipad? Klager lærerne over at børnene ikke allerede kan betjene dette medie? Langt de fleste børn har adgang til computer eller Ipad i hjemmet. Dokumentnr.: side 1

75 Sammenhæng og samarbejde mellem både forældre og institutioner gøres allerede i vid udstrækning, så alle officielle papirer er tilgængelige. Sammenhæng mellem dagpleje-inst-skole kan være spændende nytænkning, men vigtigt at de enkelte faggrupper kender og varetager egne områder. Vi mener ikke børnehaven skal være en mini skole. Det pædagogiske arbejde omkring den socialekompetence og den alsidige personlige udvikling er det vigtigste i vores arbejde. Det gør at børnene bliver parate til at overgå til skole. Ikke at de har haft en Ipad i hånden i børnehaven. Bevar det pædagogfaglige i dagtilbud og det læringsfaglige i skolen. Vi er bekymret for at de små enheder/institutioner forsvinder, dermed forsvinder mangfoldigheden i tilbuddene i kommunen. Mange forældre vælger bevidst de små, for at få intimiteten. Små enheder skaber trivsel for pædagog- barn- forældre, kendskab/nærvær til hinanden, ejerskab og ansvarlighed. Kompetencer: Tid Tid Tid... Viden og faglighed findes allerede, men det kræver tid til iagttagelser, ICDP, kompetencehjul, dialog, udveksle viden og nye handleplaner. Det kræver nærvær og kendskab til børn. Bekymring for at hvis ressourcepersonerne skal tages ud af den normering der er, så bruges der endnu flere timer væk fra børnene. Er det forældretilkøb eller pædagogiske vurderinger der ligger til grund for at bruge disse ressourcepersoner? Efteruddannelse kræver også ressourcer og at der er en reel mulighed for at bruge det i hverdagen. Angående madordning, er der rigtig gode madpakker hos os og de kan sagtens hamle op med det tilbud der pt er (ala Krible Krablehusets). Det er rigtig mange ressourcer at bruge på maden, både økonomisk og personalemæssigt og vi synes de er langt bedre brugt på andre tiltag. Der er også et dilemma omkring personlige behov/ønsker for den enkelte familie. Nogle ønsker kun økologisk mad.. Nærvær: ( Vi er tilstede i relationen ) Det er vi allerede i det omfang det er muligt! Man kan kun være tilstede, hvis man fysisk sidder på stuen og er tilgængelig for børnene. For barnet er det vigtigste i arbejdet (citat fra strategien). Vi er ikke tilstede, - når vi laver kompetencehjulet (det kræver at vi har været tilstede), - når vi er i køkkenet for at lave mad, - når vi forbereder samtaler - overgange til skole - handleplaner temauger evaluering (det kræver at vi har været tilstede), - når vi er en ressourceperson der er på udkald, - når vi afholder møder med forældre om overgange til skole p.møder, - når vi skal lave dokumentation som skal lægges på Børneintra, - vi er mindre tilstede når kollegaen er syg, holder ferie, er på kursus. Dokumentnr.: side 2

76 Nærvær kræver tid mellem barn-pædagog, forældre-pædagog og pædagog-pædagog. Vi nære stor bekymring for nærværet i denne strategi. Fleksibilitet: Gode arbejdsforhold, hvor inddragelse, overskuelighed og tid er en naturlig del, giver fleksible og stabile medarbejdere som er vigtige for børns trivsel i dagtilbuddet. Længere åbningstid er et behov for nogle, (en real undersøgelse ligge på sin plads) hvordan sikres barnets tarv så der ikke flyttes rundt ved skiftende behov (hvis alle institutioner ikke har samme åbningstid, skal forældrene så flytte sit barn hvis de lige pludselig får et andet behov)? Hvordan sikre man tryghed i ansættelsesforholdet hvis der skrues op og ned for normering jævnligt? Vuggestuepladser i de enkelte institutioner? Man skal være opmærksom på at det ikke er hensigtsmæssigt, for hverken børn eller personale, at det kun drejer sig om et par pladser eller fire. Hvis de skal integreres, skal de have ordentlige forhold - egen stue, eget personale, eget område på legepladsen. Hvordan tænker man personale situationen, hvis der skal skrues op og ned hver gang der er udsving i børnetal. Man kan ikke regne med bare lige at ansætte fra dag til dag. Vi synes det er spændende nytænkning med mange gode ideer og at man skal vælge ud med omhu, og tænke på hvad kerneopgaven egentlig er! Strategien lægger op til at please forældrene, men det er på børnenes bekostning. Vi er børnenes advokat, derfor har vi nok en meget kritisk holdning til flere af tiltagene i strategien. Med venlig hilsen Marlene, Margit, Lisbeth, Joan, Ivan, Bibi og Janne. Børneinstitutionen Sbovbakken Dokumentnr.: side 3

77 Høringssvar vedr. fremtidens dagtilbud fra Krible Krable Husets personale Krible Krable Huset Åhavevej Odder Tlf Overordnet set finder vi materialet vedr. fremtidens dagtilbud spændende. Der er mange kreative ideer beskrevet, og det bliver interessant at være med til føre den strategi, byrådet vælger, fra papir til virkelighed. Der er også en del udfordringer og dilemmaer i materialet. Vi har valgt, at kommentere de enkelte pejlemærker hver for sig og komme med nogle overordnede betragtninger vedr. de organisatoriske tilhørsforhold og ressourcemæssige overvejelser til sidst. Samskabelse: I forhold til den tætte dialog mellem forældre og medarbejder omkring barnet, er det allerede en del af den eksisterende kultur. Forældrene inddrages i beslutningerne omkring deres egne børn, da de jo kender dem bedst. Vi finder det ikke hensigtsmæssigt, at man går ind og sætter tal på, hvor mange forældresamtaler der skal afholdes. Hvis der er en god daglig kommunikation, er det ikke alle forældre der har behov for 3 samtaler gennem børnehavetiden, mens andre vil have behov for flere, så vi ser gerne fleksibilitet (pejlemærke 5) omkring dette. Der ligger uden tvivl et potentiale gemt i at integrere frivillige og forældre mere i daginstitutionens virke, og det kan være med til at udvikle daginstitutionerne på forskellig vis, alt efter hvor meget og hvilket af dette potentiale der bliver indfriet. Det kræver en klar forventningsafklaring, en grundig diskussion af etiske dilemmaer og en knivskarp struktur og organisering af disse frivillige og forældre, hvis det skal lykkes. Vi ser meget positivt på denne opgave, men det er vigtigt at daginstitutionen kan starte processen langsomt op, så der kan bevares en ro og kontinuitet i arbejdet med evt. mange frivillige og forældre. I materialet fremhæves det at bestyrelsen skal udarbejde handleplan for forældrenes involvering, men det er ligeså vigtigt, at bestyrelsen får lavet en handleplan for alle frivillige Sags Id Sagsbeh. Per Günther Nielsen Tlf [email protected] Dok id Side 1/4 Hvis du vil vide mere om Odder Kommune eller benytte muligheden for selvbetjening, så klik ind på

78 I forhold til at samle og dele viden ser vi god mulighed i at åbne institutionen op for forskellige uddannelsesinstitutioner. Vi har mange børn, de kan komme ud og lave forskellige projekter med, og det vil kunne højne fagligheden i daginstitutionen at få udbygget kontakterne til forskellige uddannelsessteder både indenfor og udenfor vores fagområde. Sammenhæng: Der er god mulighed for at udbygge overgangene mellem dagpleje og daginstitution og mellem daginstitution og skole. Det er de samme børn vi arbejder med, så det giver god mening. Igen håber vi på fleksibilitet i arbejdet med overgangene. Der skal ikke indføres bestemte manualer Barnets bog, idet overlevering kan ske på mange planer. Lad os finde lokale løsninger på overleveringen I forhold til helhed i indsatser og information ser vi gerne, at der er en rød tråd for kommunen som helhed på 0-18 års området, og det er vigtigt at få digitale platforme og systemer, der kommunikere godt med hinanden på tværs af alle involverede (forældre dagpleje, daginstitutioner, skole og kommune) Vi ønsker helt klart et større samarbejde mellem dagpleje og daginstitution og mellem skole og daginstitution, men det kan godt gøres, uden at man organisatorisk knytter tingene sammen. Det frie institutions- og skolevalg vil blive sat ud af kraft, hvis der sker for tæt en tilknytning skole og daginstitution imellem, og daginstitutionernes særlige fokusområder (naturprofil, bevægelsesprofil, kreativ profil eller andet) vil kunne komme under pres. Det ønsker vi ikke, da vi gerne ser metodefriheden bevaret i daginstitutionerne. Vi mener sagtens man kan intensivere samarbejdet, specielt med den skole man leverer flest børn til uden samme organisatoriske tilhørsforhold. Kompetencer: Det er positivt, at der er fokus på barnets ressourcer og relationer, og det er fint at den røde tråd bevares igennem brug af kompetencehjulet. Ideen med et team med en bred faglig vifte af kompetencer er sådan set god, men hvis tanken er, at det er nuværende daginstitutionspersonale, der primært skal indgå i teamet, vil det give nogle store ressource og koordinationsproblemer, der måske overstiger gevinsterne. Der ligger et stort potentiale gemt i åbenhed og samarbejde daginstitutionerne imellem. Vi kan blive bedre til at bruge en fælles volumen til fælles arrangementer, projekter, kurser, temadage, kompetenceudvikling mm. Se afsnittet vedr. samarbejde med uddannelsesinstitutioner under pejlemærket samskabelse. I forhold til et sundt frokostmåltid har vi nogle erfaringer her i Krible Krable Huset, hvor vi er rigtig glade for vores kostordning. Det er vi, fordi vi har et positivt engagement i den, og vi bruger den som en højt prioriteret pædagogisk aktivitet. Det vil blive noget mere problematisk, hvis forældre og personale ikke selv har tilvalgt kostordningen. Side 2/4

79 Nærvær: Igen er det positivt, at kommunens røde tråd ses i valget af ICDP. Det er godt at der fokuseres så meget på anerkendelse, samværsrelationer og lydhørhed overfor hinanden. Vi havde en længere diskussion i forhold til, at nogle måske godt kan opfatte begrebet at kontrollere sig selv, som negativt ladet (kontrol). Vi nåede dog frem til, at det jo er vigtigt at børnene lærer dette, og fandt ikke noget andet begreb, der kunne dække samme mening. Det er et stort, godt og ambitiøst mål at medarbejderne i den samlede organisation (her tænker vi i de enkelte lokalområder) kender hinanden, og har gode relationer til hinanden. Det kræver både faglige og sociale aktiviteter, at opnå dette mål. Fleksibilitet: I forhold til udvidelse af åbningstiderne er det nok noget, der vil betyde meget for en del forældre, hvis Odder kommune kan tilbyde længere åbningstid. Der vil nok ikke være behov for det i alle daginstitutioner, og man burde nok starte med at undersøge behovet for udvidet åbningstid. Hvis der kun er et mindre behov i hver daginstitution, bør man kun udvide åbningstiden i enkelte daginstitutioner. Åbningstiden vil så være endnu et parameter for, hvilken daginstitution forældrene vælger. Differentieret forældrebetaling i forhold til åbningstider kunne være en mulighed. Det kan godt være, det giver god mening at daginstitutionerne bliver buffere i stedet for dagplejen for de 0-3 års børn, men det duer ikke med enkelte tilfældige vuggestuepladser i alle daginstitutionerne. Der bør udvælges enkelte daginstitutioner, der får funktionen, og hvor de fysiske rammer indrettes, så man kan modtage de mindre børn. Der kan evt. tænkes et udvidet samarbejde med dagplejen/gæstedagpleje ind i en sådan løsning. Den sidste sætning vedr. lokale løsninger til lokale behov, bør omformuleres. Man kan vel ikke forpligte lokale foreninger til et samarbejde med daginstitutionerne. Organisatoriske overvejelser. I forhold til daginstitutionernes organisatoriske tilhørsforhold ser vi hverken grundide a eller grundide b som optimale. Strategien og indsatserne kan sagtens gennemføres med den strukturelle placering daginstitutionerne har i dag. Det kan give god mening at samarbejde tættere med skolen, så vi kan blive inspireret af hinandens fagligheder og de kulturforskelle der er mellem skole og daginstitution, kan vi også både lære noget af, og være med til at gøre mindre igennem et samarbejde. Det er bare vigtigt, at det bliver et samarbejde mellem ligeværdige partnere, og det kan vanskeliggøres ved at sammenlægge skole og daginstitution. Det er vigtigt at det økonomisk og ledelsesmæssigt rum i daginstitutionerne bevares, som vi kender det i dag. Vi er ikke i tvivl om at ledelse tæt på medarbejderne, skaber det bedste arbejdsmiljø, da man som medarbejdere lettere får indflydelse på beslutningsprocessen, og der ikke er lang vej fra ide til handling. Det vil blive udfordret kraftigt, hvis det er en skoleleder eller en overordnet dagtilbudsleder tingene skal omkring, før det kan skrides til handling. Der ligger også nogle væsentlige ledelsesopgaver i et tættere samarbejde med dagpleje og skole, og Side 3/4

80 hele involveringsdelen af forældre og frivillige vil kræve nærvedledelse, som vi kender det i dag. Ressourcemæssige overvejelser. I forhold til beskrivelsen af indsatsområderne er der foreslået mange serviceforbedringer set fra forældrenes side (bl.a. Længere åbningstid, etablering af vuggestuepladser, indførelse af kostordning, forbedring af pladsgarantien mm.) Samtidig foreslår man forældrebetalingen nedsat. Hvis kommunen vælger at gennemføre disse serviceforbedringer, ser vi 3 scenarier for os. 1. Ressourcerne findes andre steder (effektiviseringer og udnyttelse af forældres og frivilliges potentiale) 2. Forringelse af servicen på andre område i daginstitutionerne. 3. Området tilføres flere kommunale midler. 1. Selvom vi mener, at der ligger et potentiale gemt i en større inddragelse af forældre og frivillige, vil det slet ikke kunne erstatte de ressourcer, det vil kræve at gennemføre de foreslåede forbedringer, og der er ikke noget der tyder på at sammenlægninger af forskellige daginstitutioner og skoler, giver øget effektivitet. Det er svært at sige, om der er effektiviseringer at hente ved sammenlægninger til større enheder, da vi ikke er faldet over evalueringer indenfor vores område af dette. 2. Serviceforbedringer på andre områder vil medføre en dårligere personaledækning midt på dagen, hvor der er flest børn, så der er ingen tvivl om, at pejlemærket vedr. nærhed vil blive udfordret, hvis normeringen i løbet af dagen skal sænkes. Tiden til fordybelse, og til at tage sig af de børn, der har behov for lidt ekstra omsorg, vil også blive mindre, og generelt vil det blive sværere at opretholde en høj pædagogisk faglighed. Det er ikke prisen værd for disse serviceforbedringer. 3. Ikke overraskende foreslår vi at der tilføres området midler. Hvis man ønsker disse serviceforbedringer, kommer det altså til at koste kommunen penge. Skal vi prioritere er det den længere åbningstid, der giver bedst mening. Som Odder er placeret geografisk, er det en udfordring for børnefamilierne, specielt at skulle hente deres børn kl fredag, så en udvidelse af en del af institutionernes åbningstid, kan efter kortlægning af behovet give god mening. Mange af de beskrevne tiltag kan heldigvis gennemføres uden det koster noget, og vi ser med spænding frem til, at få præsenteret den endelige strategi. Der er mange spændende ideer i det foreslåede, og vi håber, at man fra kommunal side vælger at prioritere den pædagogiske faglighed højt, og giver os tid til at implementere de nye tiltag, så vi sammen måske kan hæve den pædagogiske faglighed i kommunen frem for at sænke den. Personalet Krible Krable Huset. Side 4/4

81 Personalet Egholmgård Høringssvar til Strategi for Fremtidens dagtilbud Vi byder initiativet om i højere grad, at tilgodese forældrenes ønsker og behov velkommen, og er lydhøre over for behov om blandt andet udvidede åbningstider, bedre sammenhæng mellem dagpleje, vuggestue, børnehave og skole, samt kvalitet og rød tråd i børnenes hverdag. Vi ønsker selv at tilbyde børnene en meningsfuld hverdag, med fagligt dygtige og engagerede pædagoger, som har tid, ro, overskud og som ikke mindst er nærværemde både i relationen til børn og forældre. Generelt oplever vi i hverdagen at forældrene er tilfredse med den ydelse de får i daginstitutionen, hvilket også fremgår af den seneste Forældretilfredsheds undersøgelse. I materialet om strategien for Fremtidens Dagtilbud er der en række punkter som vi sætter spørgsmålstegn ved. Dermed ikke sagt at vi ikke støtter den opstillede strategi, vi er blot bekymrede for hvordan hverdagen kommer til at se ud, hvis der ikke følger tilstrækkeligt med ressourcer med. I strategien står der at Tryghed er forudsætning for gode overgange. Dette er vi naturligvis enige i, men trygheden i hverdagen gennem daginstitutionstiden kan ikke undervurderes! Hvis der i daginstitutionerne skal holdes åbent fra 6.00 til ( ) uden at der følger ekstra ressourcer til personaletimer med, får det flere konsekvenser for børnene. Dels kan det kommet til at betyde at der skal åbnes og lukkes i andre afdelinger end der hvor børnene er vant til at være og måske også sammen med en pædagog som barnet ikke kender fra sin hverdag. Den daglige dialog med forældrene danner grobund for et godt og trygt forældresamarbejde. Allerede nu har personalet en opgave i at sikre at de informationer som bliver givet af forældrene om morgenen, kommer videre til det personale, der møder senere. Ligeledes skal det personale som er til stede om eftermiddagen, når børnene hentes kunne fortælle forældrene om hele barnets dag. Denne tætte forælder kontakt udfordres yderligere, hvis barnet bliver afleveret eller hentet i en anden afdeling, da al information så skal gennem yderligere en pædagog. Samtidig vil der, hvis ikke de nødvendige ressourcer til personaletimer følger med til at dække den udvidede åbningstid, være en mangel på personaletimer midt på dagen hvor vi yder vores kerneydelse. 1

82 Følger der ressourcer med til at dække de ekstra personaletimer, er bekymringen naturligvis begrænset til, om vi vil opleve børn med meget lange dage i daginstitution. Det kan her overvejes om der skal laves nogle retningslinjer for hvor mange timer et barn maksimalt må være i daginstitutionen pr. uge i gennemsnit. Vigtigheden af gode normeringer kommer også til udtryk i rapporten Børnehavens betydning for børns udvikling (Alva Albæk Nielsen og Mogens Nygaard Christoffersen), fremhæves det flere gange hvor afgørende en god personalenormering er for børnenes udvikling og deres senere skolepræstationer. (Kap 4, side 46). Der henvises til undersøgelser som viste at børn, der var sammen med uddannet personale og hvor normeringen var 4 barn pr. voksen blev mere samarbejdsvillige, mindre aggressive, fik større ordforråd og fik større almindelig viden (kap 4, side 47). En yderligere udfordring ved den udvidede åbningstid, kan være at vi oplever børn som naturligt nok først kommer i børnehave i løbet af formiddagen fordi de også skal hentes sent, derved går de glip af en del af de planlagte aktiviteter. Da vi stadig gerne vil tilbyde aktiviteter om eftermiddagen, kræver det en bedre personalenormering, så vi har hænder nok i de timer, da vi kan blive er nødsaget til ikke at tilbyde de mere personalekrævende aktiviteter. Hele snakken om udvidet åbningstid og hvor mange ressourcer det kræver, skal selvfølgelig ses i lyset af hvor mange forældre der reelt har et pasningsbehov i ydertimerne. Vores generelle opfattelse er, at det er meget få forældre som har dette behov. En mangel på personaletimer har ikke kun konsekvenser for børnene, men i høj grad også for pædagogerne. Vores faglighed og arbejdsglæde trives når der er sammenhæng i vores arbejdsliv, når vi får rum og mulighed for at arbejde professionelt. Ledelsesstrukturen giver således også anledning til bekymring for, om vi kan blive ved med at opleve sammenhæng i vores arbejdsliv. Hvis daginstitutionerne kommer under skolerne og derved også en skoleleder er vores bekymring, at vi vil opleve stor afstand til vores leder. Vi sætter pris på at have en leder, som forstår vores dagligdag og som ikke mindst kan støtte os fagligt. At lederen har den samme faglige indsigt. Er der tænkt på lokale ledere? Der ønskes fleksibilitet i dagtilbuddet og individuelle løsninger. Vi mangler her en uddybning af hvordan det tænkes at dagtilbuddet tilpasses forældrenes behov. Vi mener at 2

83 der skal tænkes i en helhed, hvor fordelingen af ressourcer skal overvejes nøje. Det skal undersøges om en tilgodeseelse hos en familie fører til forringelser hos andre familier. Ønsket om Kvalificeret uddannet personale kan klinge lidt hult når der samtidig tilføres flere og flere skal opgaver i vores hverdag for eksempel krav om antallet af forældre samtaler. Kravene er der for at sikre at vi opfylder lov om for eksempel lærerplanerne og til dels også for at opnå en vis ensretning i hele Odder Kommune vi arbejder alle med ICDP og Kompetencehjul. Men at der stilles krav om hvor mange forældre samtaler der skal afvikles, er for os at se en mistillid til vores faglige dømmekraft. Vurderer vi eller forældrene at der er brug for at afvikle en samtale, gør vi det naturligvis, uanset hvor mange samtaler der er krav om eller der i øvrigt er afholdt med familien. Det kan være svært at finde tiden til samtaler i dagligdagen og den tid der bruges på samtalen går fra vores tid med børnene. Samtidig oplever vi jævnligt at den daglige kommunikation med forældrene er så god at forældrene selv giver udtryk for, at de mener en samtale er overflødig i disse tilfælde vil alle opnå større tilfredshed ved at vi kunne bruge tiden og ressourcerne på de familier som har brug for en ekstra samtale eller anden støtte. For at sikre si at personalet bliver ved med at være kvalificeret uddannet, mener vi at det kan være uhensigtsmæssigt og ufleksibelt, at fastlåse at vi for eksempel skal bruge ICDP frem til år Det er meget muligt at det bliver ved med at være den bedste løsning, men det er ekstremt vigtigt at have for øje at børnegrupperne udvikler og ændre sig i takt med samfundet og der kan nemt ske væsentlige ændringer i løbet af 5-6 år. Derfor er det vigtigt at vi holder for øje om de efteruddannelser vi vælger er tidssvarende. Når det så er sagt, så oplever vi også at når det faste personale har været på uddannelse i ICDP, så er der ikke flere penge til kurser og efteruddannelser. En kvalificeret personalegruppe kræver således et øget fokus på udgiften ved videreuddannelse, hvilket igen kræver økonomiske ressourcer. På Egholmgaard kan vi se mange fordele i en vuggestue og kan også tilbyde de fysiske rammer til en vuggestue afdeling i Egholm Børnehave, som derved er oplagt at omdanne til integreret institution. Forældre og børn som er tilknyttet en integreret institution vil opleve en mere flydende overgang mellem vuggestue- og børnehave tiden derved undgås det store skifte, som det er at gå fra dagpleje til børnehave. Samarbejdet og overleveringen omkring barnet lettes i en integreret institution, så der sikres en større oplevelse af en rød tråd 3

84 gennem barnets institutionsliv. Samtidig vil der i højere grad være kendt personale omkring barnet, da sygdom blandt personalet kun betyder at en blandt flere trygge voksne er væk. Personalet i en vuggestue, vil i højere grad end hos dagplejen, være uddannede pædagoger hvilket er med til at sikre en høj kvalitet i arbejdet med børnene. Vi mener også at forældrene i Odder Kommune skal tilbydes et reelt valg til deres 0-3 årige børn. Som det er nu, er der så få vuggestuepladser at disse i høj grad benyttes til børn med særlige behov og de fleste forældre tilbydes derfor reelt kun dagplejepladser. Vi har en bekymring omkring at der er givet udtryk for at daginstitutionerne skal fungere som buffer for dagplejen. Hvis daginstitutionerne skal fungere som en slags gæstedagpleje når der enten er for mange børn i dagplejen, eller når en dagplejer er syg, skal det overvejes hvor personaletimerne til disse børn skal komme fra? Hvis der oprettes integrerede institutioner med vuggestuegrupper, hvordan sikres personalets timer så, hvis de kun skal være buffer for dagplejen? Det er en stor ustabilitet og utryghed at udsætte personalet for, hvis de ikke har en vis sikkerhed for deres arbejdstid. Hvorledes vil børnene opleve denne usikkerhed og skiftende personaler? Det vil vi rigtig gerne høre nogle flere tanker omkring. I forlængelse af at der ønskes den røde tråd i børnelivet har vi som daginstitution et ønske om at der laves nogle retningslinjer for hvordan der laves overleveringer mellem dagplejer, daginstitutioner og skoler. Som det er nu er der stor forskel på hvad skolerne ønsker af overlevering fra os i daginstitutionerne. Nogle vil gerne have en samtale om de kommende skolebørn, andre vil have en større skriftlig redegørelse og andre igen vil stort set ikke have noget af vide. Oven i det kan det svinge fra år til år hvad skolerne efterspørger, så det er svært for os at være på forkant. Overleveringen fra dagplejer til børnehaven er også meget forskellig. Vi har et ønske om at arbejdet med Kompetencehjulet bliver mere udbredt, således at der i dagplejen/vuggestuen også laves kompetencehjul, som så følger barnet over i børnehaven. Her arbejdes der videre på kompetencehjulet, som igen følger barnet i overleveringen til skolen. På den måde sikres en mere ensrettet overlevering og rød tråd gennem barnets institutionsliv. Det skal overvejes hvad der ligger i ønsket om større tværfagligt samarbejde. Der skal ikke være nogen tvivl om at det er en god ide, men igen kræver det at der følger ressourcer med. Den tid vi bruger til møder, samtaler, skriftligt arbejde og så videre bliver trukket fra den tid, vi har sammen med børnene. Her henvises 4

85 igen til konklusionen i rapporten Børnehavens betydning for børns udvikling som flere gange fremhæver at jo færre børn der er pr. voksen, jo bedre klare de sig senere. I forhold til madordning, mener vi at hvis der skal serveres mad for børnene, så skal det være mad der bliver lavet på stedet og ikke halvfærdige løsninger. Børnene har generelt sunde madpakker med hjemmefra og det giver os en stor frihed til at kunne tage på tur, uden at det først skal planlægges hvorledes vi kan have mad med. Samtidig har vi frihed til at kunne bruge vores personale på de aktiviteter vi selv vælger, i stedet for hver dag at være bundet til at skulle bruge tid på madlavning. En optimal kostordning vil derfor være at der var ansat køkkenpersonale til at tage sig af at lave mad fra bunden. Det skal dog understreges at der i Egegrenen (busbørnehaven) på ingen måde er mulighed for at lave mad til børnene. Hverken de uger hvor de er hjemme i børnehaven eller de uger hvor de er af sted med bussen. Der er ganske enkelt ikke fysisk plads til at der kan laves et godkendt køkken hverken hjemme eller i bussen. En mulighed kunne være at der ansættes køkkenpersonale som laver mad for eksempel i Egholms køkken og maden bliver så fragtet til Egegrenen og bussen inden de kører kl Løsningen med køkkenpersonale kræver naturligvis at der følger økonomiske ressourcer med, da vi ikke ønsker at det pædagogiske personale skal stå for madlavningen. Vi vægter vores frihed til selv at tilrettelægge aktiviteter med børnene højt. Balancen for de frivilliges arbejde i daginstitutionerne er svær og det er vigtigt at vi passer meget på at de ikke kommer til at træde i stedet for pædagogerne for at sikre den faglige kvalitet i arbejdet og samværet med børnene. Samtidig skal der tænkes på nogle retningslinjer for hvad det er vi gerne vil have frivillige med til. Desuden er der hele arbejdet med at indhente børne- og straffeattester, skrive under på tavshedspligt og så videre. Vi har i et vist omfang også frivillige i institutionerne i dag, forældre som vi får til at hjælpe med noget praktisk arbejde på legepladsen, forældre med anden etnisk baggrund end dansk som kommer og hjælper med at lave mad i forbindelse med temauger og så videre. Forskellen er at hver gang er det os selv der spørger de enkelte forældre om en konkret opgave, så vi vurdere fra gang til gang hvad vi gerne vil have hjælp til og hvem der kunne være den rette til opgaven. Vi ser ikke frivillige kun som en ressource, men som noget der kan give os ekstra arbejde. At tage frivillige ind i institutionen kræver at vi som personale har tid til at 5

86 sætte de frivillige ind i arbejdet, og det tager tid. Dette oplever vi også i forbindelse med folk i arbejdsprøvning, aktivering og lignende. Det ikke altid en ressource at modtage folk udefra og vi vægter derfor friheden til selv at udvælge højt. Til sidst vil vi gerne understrege at det er vigtigt for os at give børnene en god tid i børnehaven fokus kommer nemt til at ligge på overgangene og den kommende skoletid, men selve børnehavetiden er vigtig i sig selv og ikke bare et forstadie til skolen! Forskning har vist at tiden fra 0 6 år er den vigtigste læringstid i børns liv. Børnene har kun den ene barndom og vi ved ud fra undersøgelser, forskning og egne erfaring hvad der virker, så vi skal passe på, at vi ikke kommer til at lave forsøg med børnene. Børnene skal have tid og ro til at være præcis hvor de er og hvile i det gode, glade børneliv. 6

87 Peter Mikkelsen Indsatsområder - Fremtidens Dagtilbud Det bemærkes indledningsvis at strategien er meget overordnet, det vil sige på tema niveau. Det anbefales at man f. eks. skeler til Socialstyrelsens kvalitetsmodel på det sociale område hver intentionerne inddeles på Tema niveau, kriterie niveau og på indikator niveau. Det sikres herved at det bliver mere konkret, hvad det er Fremtidens Dagtilbud helt konkret skal indeholde for at leve op til sine intentioner. Samskabelse Vi kan mere når vi forener vores ressourcer Tæt dialog og samarbejde om barnet Medarbejderne skaber et klima, hvor man i mellem forældre og medarbejder er fælles om udviklingen af barnet. Det anerkendes herfra, at man er opmærksom på, at barnets udvikling til stadighed er forældrenes medansvar. Det bemærkes dog at det er væsentligt at sikre at rammerne for skabelsen af dette klima er veldefinerede. Der udvikles i hver institution faste strukturer for forældresamarbejdet omkring det enkelte barn. For alle institutioner fastlægges en plan for afvikling af faste samtaler i løbet af barnets ophold i dagtilbud, så der afholdes opstarts, status og afslutningssamtale. Medarbejderne er klar til at vejlede forældre omkring barnet, hvis forældrene beder om råd. Det bemærkes at det er væsentligt at rammerne for muligheden for rådgivning er veldefinerede. Medarbejderne tager også selv kontakt til forældrene med råd/vejledning, hvis det kan fremme barnets udvikling. Frivillige inviteres åbent Institutionerne integrerer frivillige foreninger eks. spejder, sportsklubber, ældresagen m.m. i hverdagen. Med afsæt i kommunens kommende frivilligheds/civilsamfundsstrategi afdækker institutionerne deres muligheder i lokalområdet. Forældrene indgår naturligt i institutionens virke, hvilket binder børnenes hverdagsliv sammen. Sammen med forældrebestyrelserne laves en handleplan for forældrenes involvering. God ide med handleplanen, som det anbefales at lave indeholdende konkret anvisninger og milepæle f. eks. indbygget i et årshjul. Der laves i institutionerne en struktur for forældrenes deltagelse i institutionens virke. I dialog mellem direktør og institutioner defineres udviklingen og der sættes ambitiøse mål for integrationen af frivillige. Begrebet "ambitiøse" bør defineres klarere og mere konkret. Medarbejderne samler og deler viden Med muligheden for individuelle løsninger og med forskellige specialkompetencer i spil får medarbejderne en koordinerende rolle i forhold til indsatsen og imødekommelsen af barnets behov. Medarbejderne sikrer at viden og information om barnet forankres og deles mellem de voksne, der har kontakten til barnet. Det anbefales at man definerer klarere, hvordan medarbejderne skal "sikre" delingen af viden og at man sikrer, at tiden til at gøre det ikke går fra de rent Dokumentnr.: side 1

88 omsorgsmæssige opgaver i Dagtilbuddet. Tværgående kompetenceudvikling for medarbejderne matcher behovet for faglig fornyelse og kvalitetsudvikling.det anbefales at man tillige sikrer at kompetenceudviklingen for medarbejderne matcher målgruppens behov. Sammenhæng Vi skaber den røde tråd i børnelivet Dokumentnr.: side 2 Nysgerrighed og tryghed er forudsætninger for gode overgange Barnet sikres kendskab til og erfaring med den nye virkelighed det bevæger sig hen imod. Der laves flere besøg det nye sted og sammen med barnet laves en lille fortælling om barnet, der kan tages med videre. Forældrene involveres aktivt i arbejdet med overgangen, så hele familien har klare forestillinger om barnets nye virkelighed. I overgangen til skole arbejder de skoleklare børn med en digital overgang til skolen. Alle skoleklare børn bruger digitale værktøjer (ipads eller anden tablet) som modsvarere det, der anvendes i skolen. Helhed i indsatser og information Forældrene sikres en sammenhæng i kommunikationen omkring deres barn. Alle forældre oplever, at dagtilbud i Odder Kommune kommunikerer med et fælles sprog og begrebsapparat. Ambitionen anerkendes, men det er meget ambitiøst, at tage ansvar for alle forældres oplevelse. Det anbefales, at man omformulerer teksten således, at man alene udtrykker sig om, hvordan dagtilbuddet kommunikerer, frem for hvordan det opleves. Forældre har fuld adgang til informationer om deres barn. Det gælder særligt forældre til børn med særlige behov, der har adgang til informationer om indsatser udviklinger vedr. deres barn. Det vækker umiddelbart undren, at forældre til børn med særlige behov særligt skal have adgang til disse informationer. Jeg vurderer at forældre til børn uden særlige behov i lige så høj grad kan have ret til og behov for dette. Alle kommunale institutioner, der har med børnene at gøre kan dele informationer om indsatser og målsætninger på børneområdet kobles informationsmæssigt sammen. Det undersøges, hvordan dette kan understøttes digitalt samt ved omlægning af arbejdsgange i den kommunens institutioner/afdelinger. Stærk organisatorisk sammenhæng Alle dagplejere samarbejder med en daginstitution, og alle daginstitutioner knyttes i et tættere samarbejde med en skole. Det kræver at der skabes en ledelsesmæssig og økonomiske sammenhæng mellem tilbuddene. Større og mere robuste enheder sikre, at ressourcerne bruges bedst muligt fagligt og økonomisk. Enig, dog med respekt for at bevare de mindre fysiske enheder i nuværende trygge rammer, så man ikke laver kæmpe institutioner, hvor man risikerer at børn og forældre føler sig fremmede. Glem med andre ord ikke værdien af den konkrete nærhed i tilbuddet. Vi ved at det er altafgørende for børn og forældre at de føler sig mødt i trygge rammer. Det anbefales derfor at begrebet enheder bruges i organisatorisk forstand og ikke som udtryk for de fysiske rammer. Den faglige kvalitet udvikles og styrkes når medarbejderne får mulighed for at udveksle viden og erfaring med hinanden på tværs af arbejdsfelter. Kompetencer Dokumentnr.: side 2

89 Vi ved mere sammen end hver for sig Udgangspunkt tages i barnets kompetencer Alle møder barnet med udgangspunkt i de ressourcer barnet har. I dialog med forældre og andre ressourcepersoner afklares barnets kompetencer bredt. I relationen med barnet er medarbejderne tydelige omkring barnets nuværende ressourcer og kompetencer så barnet anerkendes for det det kan. Med udgangspunkt i anerkendelsen af barnets nuværende kompetencer arbejdes der mod barnets næste udviklingszone. Kompetencehjulet anvendes blandt andet som redskab til dette. Dokumentnr.: side 3 Åbenhed for andre faglige kompetencer Der dannes en team i kommunen med en bred faglig vifte af kompetencer. I teamet indgår eksempelvis fagpersoner med kompetencer indenfor: motorik, fysioterapi, psykomotorik, musik, sprog, IT, natur, kreativitet og kunst, inklusion og specialpædagogik. Teamet opererer på tværs i institutionerne, så viden spredes og anvendes, hvor der er behov. Rigtig rigtig god ide, men det anbefales på det kraftigste. at det sikres, at det ikke sker på bekostning af de for målgruppen endnu vigtigere kompetencer, nemlig nærhed, omsorg og tryghed. Forældrene planlægger sammen med medarbejderne i institutionen, hvordan fagkompetencer fra teamet kan bruges i udviklingen af barnet. Udviklingen og indholdet i teamet er dynamisk og tilpasses behovet og efterspørgslen for nyudvikling indenfor dagtilbudsområdet. Medarbejderne skaber faglig viden og anvender nyeste forskningsresultater Det sikres igennem tæt samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner, at medarbejderne får mulighed for at opdatere og udbygge den faglige viden. Glimrende og igen ambitiøst, men rammen skal være til stede for at det kan lade sig gøre. Dette tager tid og det anbefales at man sikrer at personalet ikke får endnu flere forskellige opgaver end de allerede har uden en klar ramme at realisere det indenfor. Flere forskellige opgaver på den samme tid er en af de hyppigste årsager til stress, hvis ikke rammen er veldefineret. Alle børn få derfor et sund frokostmåltid, som en del af dagtilbudsydelsen De smagsoplevelser og muligheder et barn bliver introduceret for er i høj grad medbestemmende for barnets madvaner som voksen. Fremragende ide. Dejligt konkret. Godt for børn, forældre og personale. Det anbefales at man har modet til at lade dette konkrete tiltag medføre øget brugerbetaling. Når der arbejdes på tværs af forskellige fagligheder i det tværgående team genereres ny faglig viden. Denne viden forankres i organisationen og deles gerne med forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Nærvær Vi er til stede i relationen Alle børn føler sig set og forstået Barnet får anerkendelse for det det magter og for at være den, det er. Igennem supervision sikres det at medarbejderne altid har fokus på samværsrelationerne i ICDP Alle børn hjælpes med at skabe relationer i børnegruppen og være en del af fællesskabet Medarbejderne hjælper barnet med at kontrollere sig selv ved på en positiv måde at sætte grænser, ved at lede det og vises positive alternativer. Lydhørhed overfor hinanden Alle oplevelser med barnet har værdi. Forældre og medarbejdere er opmærksomme på Dokumentnr.: side 3

90 forandringer i barnets dagligdag, der kan påvirke barnet i kortere perioder. Medarbejderne viser positive følelser - at man er glad for barnet og gør sig følelsesmæssig tilgængelig overfor barnet. Der gives mening til barnets oplevelse af omverden ved at tale om den og ved at vise følelser og entusiasme overfor barnet. Relationer er udgangspunktet for udvikling Alle medarbejdere arbejder fortsat ud fra ICDP metode. Det sikres at alle medarbejdere er uddannet i metoden, der har fokus på relationsarbejdet og den voksnes tilgang til barnet. Dokumentnr.: side 4 Dagtilbuddene samarbejder med skoleområdet om arbejdet med inklusion og det sikres, at medarbejdere uddannes i forhold til inklusion. Det sikres at medarbejderne inden for den samlede organisation (dagpleje, daginstitution, SFO og skole) kender hinanden og har gode relationer til hinanden. Medarbejdere udveksler erfaringer og superviserer hinanden på tværs af enheder. Fleksibilitet Vi arbejder dynamisk Individuelle løsninger til individuelle behov Reglerne for pasningsgaranti, der garanterer en plads indenfor 3 måneder forbedres, så der gives garantiplads i Odder Kommune indenfor 1 måned. Igennem brugen af team med kompetencer indenfor eksempelvis fysioterapi, psykomotorik, musik, sprog, IT, m.m. kvalificeres og styrkes den enkelte medarbejders arbejde med barns behov og udvikling. Barnet oplever stabilitet i tilbuddet, så udsving ved medarbejdernes sygdom, ferie eller lignende i mindst muligt omfang påvirker barnets hverdag. Fleksibilitet i dagtilbuddet Det bemærkes at det af strategien fremgår under punktet "Individuelle løsninger til individuelle behov", at "Ressourcerne anvendes så de i størst mulig grad møder barnets individuelle behov indenfor rammerne af fællesskabet". Det anbefales her at man definerer tydeligt hvad rammerne af fællesskabet er, så forældre ikke forstår det således at intentionen er at de til enhver tid kan få ethvert af deres barn behov dækket. Åbningstiderne udvides i dagtilbuddene, så de matcher dagplejens åbningstider (kl. 6-18, fredag kl. 6-17) God ide. Der er fleksible åbningstider udenfor den almindelige åbningstid efter aftale og behov. I opland kan alle institutioner have fleksible åbningstider i Odder by vil få institutioner have dette tilbud. Ambitiøst og måske en god ide, men jeg er faktisk i tvivl om hvor vigtigt det er for børn og forældre, når det kommer til stykket, men friskt pust. Betalingen for brug af dagtilbud i Odder Kommune reduceres. Lokale løsninger til lokale behov Med den organisatoriske sammenhæng mellem enheder (dagpleje, daginstitution, SFO og skole) er det muligt at lave forskellige løsninger i forhold til dagtilbuddene, der matcher behov og muligheder i lokalområderne. Dokumentnr.: side 4

91 For at sikre stabilitet i dagplejen fastfryses antallet af dagplejere i Odder Kommune. Der oprettes efter behov vuggestueenheder i alle daginstitutioner. Lokale foreninger skal indgå i tæt samarbejde med dagtilbuddene Med venlig hilsen Peter Mikkelsen Østergade 23, 8300 Odder tlf: / Dokumentnr.: side 5

92 Høringssvar fra Børnehaven Vennelund Fremtidens Dagtilbud Dokumentnr.: side 1

93 Vi oplever det som vanskeligt at forholde os til strategien samt de medfølgende bilag, da den forekommer os meget ukonkret hvilket også efterlader personalet med bekymringer og stor frustration. Vi oplever manglende medarbejderinddragelse og information i processen, hvilket gør det vanskeligt at skabe ejerskab til en evt. strukturændring. Ligeledes savner vi et større fokus på børnene og den pædagogiske udvikling. Vi er overbevist om, at gode normeringer, høj faglighed og kompetent ledelse skaber de bedste betingelser for øget tilflytning af småbørnsfamilier til Odder Kommune. Vi vil gerne opfordre til, at man i det videre arbejder inddrager resultaterne fra Brugerundersøgelsen i 2012 (forældrene) samt Trivselsundersøgelsen fra 2012 (personalet), institutionens Kvalitetsrapport fra 2013, der giver et godt indblik i både tilfredsheden og ønskede forandringer på området. Der har gennem de sidste mange år været en stolt tradition omkring udviklingen og den pædagogiske indsats i dagtilbuddene i Odder Kommune. En udvikling og et niveau som både politikere, forvaltning, medarbejdere og ledere har været stolte af at være en del af. En struktur der har skabt engagerede, nærværende, ansvarsfulde, fleksible og ikke mindst udviklingsorienterede medarbejdere og ledere. Alt dette har skabt de bedst mulige betingelser (under de økonomiske rammer, der har været stillet til rådighed) for både børn og forældre. Det er vores inderligste ønske, at denne kvalitet og udvikling ikke sættes over styr med en strukturændring, der ikke tager højde for det, der virker i dag. På trods af disse forhold har vi (som altid) et ønske at gå konstruktivt ind i den fremadrettede proces omkring serviceforbedringer på dagtilbudsområdet, men vil dog indledningsvis fremkomme med de bekymringer, der rejser sig i personalegruppen i forbindelse med strategiforslaget. Vi bekymrer os om: Den foreslåede strukturændring (model A) hvor ledelse reduceres, og skolelederen bliver den overordnede leder. For os at se en tung struktur uden fokus på den pædagogiske faglighed for de 0-6 årige. Vi er af den overbevisning, at en nærværende leder med økonomisk og faglig beslutningskompetence er af afgørende betydning for: Medarbejdernes trivsel og udvikling understøtning af det psykiske arbejdsmiljø. At skabe udviklende relationer til den enkelte medarbejder. At skabe synlige resultater i det pædagogiske arbejde. Implementering af forandringer og nye tiltag. Decentraliseringen beslutninger træffes bedst og hurtigst tæt på opgaven. Den daglige sparring i forbindelse med børnene og deres familier. Her tænker vi i høj grad på børn, der modtager støtte eller er tilknyttet ressourcegruppen. Undersøgelser og forskningsresultater understøtter disse påstande. Økonomi. Kvalitet koster, og en ledelsesmæssig omstrukturering vil aldrig kunne finansiere alle de gode visioner, der er i strategien, hvis vi fortsat skal leve op til en kommune, hvor der er stabilitet, kvalitet og udvikling på dagtilbudsområdet. Efter Dokumentnr.: side 2

94 vores 10 % nedskæring i personalenormeringen tilbage i 2010, er der effektiviseret i det pædagogiske og administrative arbejde, hvilket bl.a. betyder, at der i ydertimerne er meget tyndt besat med personale. Den nuværende decentrale struktur har gennem mange år vist, at daginstitutionsområdet har været i stand til at yde høj grad af økonomisk ansvarlighed og fleksibilitet, hvilket understøtter vigtigheden af nærværende ledelse og høj grad af medarbejdeinddragelse. Åbningstid. Vi er enige i, at en udvidet åbningstid er nødvendig, specielt om fredagen er forældrene pressede. Med en generel udvidelse af åbningstiden i alle institutioner tænker vi, at der skydes over målet, og man dermed kan komme til at skabe et behov hos forældrene, som ikke er til gavn for børnene. Ekspertteam. Der findes på nuværende tidspunkt utrolig mange kompetencer blandt de ansatte på dagtilbudsområdet, og en større og bedre udnyttelse af disse kompetencer er muligt under de rigtige økonomiske rammer. Vi anser det på ingen måder muligt at finansiere det inden for den eksisterende økonomiske ramme. Det er fejlagtig at tro, at blot fordi man er en stor institution, kan der frigives personale til at varetage opgaver i andre institutioner. Allerede i normeringsnøglen er der indregnet, at der gives færre medarbejdertimer pr. barn jo flere børn, der er i institutionen. Ressourcegruppen/støttegruppen. Da der i strategien ikke specifik er peget på indsatsen omkring børn med særlig behov, vil vi gerne gøre opmærksom på vigtigheden af fastholdelse af netop disse to grupper. Odder Kommune har gennem de seneste fem ikke haft tilkøbt pladser uden for kommunen til børn med handicap blandt de 0 6 årige. Dette skyldes ene og alene den store viden og fleksibilitet, der er til stede i Børnehaven Vennelund. Vi anser det derfor yderst vigtigt, at netop disse to grupper fortsat eksisterer. Yderligere mere er det vigtigt at se på, at de nyeste tal fra BFC viser, at kun 0,8 % af de 1-5 årige er udskilt fra de almindelige børnegrupper. Kostordning. Med de ressourcer, der stilles til rådighed i forbindelse med den nuværende frokostordning vil der ske en udhuling af vores normering til det pædagogiske arbejde. At bestyrelsen, efter at have været i dialog med de øvrige forældre, har fravalgt en madordning betyder også, at vi ikke tror på, at en sådan ordning er med til at tiltrække nye familier. Hensynet til individet og den enkelte families ønske om selv at bestemme over kvaliteten af deres barns mad, tror vi er vigtig i rigtig mange familier. Sidst, men ikke mindst, oplever vi, at børnene har rigtig sunde og nærende madpakker med i børnehave. Tidsperspektiv. Implementering af en evt. strukturændring vil kræve både tid og ledelse. Hvis det gode psykiske arbejdsmiljø skal bevares, er en inddragende forandringsproces nødvendig, således der skabes ejerskab. Der skal skabes sikkerhed omkring medarbejdernes ansættelsesforhold og ledelsesstruktur. Dokumentnr.: side 3

95 Forslag til Fremtidens Dagtilbud i Vestbyen En del af Børnehaven Vennelunds høringssvar. Dokumentnr.: side 4

96 Vi mener, at med den ledelsesstruktur, vi kender i dag i Vennelund (1 leder på 37 timer og 2 afdelingsledere med hhv. 12 og 15 ledelsestimer), kan rigtig meget lade sig gøre (hvilket vi har bevist i mange år). Vi vil derfor gerne præsentere vores forslag til Fremtidens Dagtilbud i Vestbyen. Børnehaven Vennelund skal fremover ledelses og udviklingsmæssig fungere som det pædagogiske omdrejningspunkt for de 0 6 årige og deres familier i Vestbyen. Åbningstid: Vi foreslår en fast udvidet åbningstid om fredagen f.eks. til kl Alle ugens dage tilbydes der udvidet åbningstid efter dokumenteret behov f. eks mellem og Vi forestiller os, at vi i ydertimerne kun har en afdeling åben. Aflastning for børn i støtte/ressourcegruppen. Her kan der f.eks. være tale om weekendaflastning 1 gang om mdr. og/eller døgnaflastning 1 gang om ugen. Dette tilbud kan også tilbydes børn, der ikke går i Vennelund. Tilbuddet vil være fleksibelt og give et kvalitetsløft til de børn og familier, der har et behov. Behovet er stort, og det er svært at skaffe aflastningsfamilier. Børnegruppen: Vuggestuegruppe vi foreslår, at der oprettes en vuggestuegruppe, der samtidig kan fungere som gæstepleje for områdets dagplejere ved akut sygdom. Dagplejerne i Vestbyen tilknyttes Vennelund, således tilsyn og vejledning/sparring foretages af pædagoger fra institutionen. Vi forestiller os, at dagplejerne på lige fod med de øvrige ansatte deltager i udviklingsprojekter i forbindelse med det pædagogiske arbejde. Med den tætte tilknytning bliver det også muligt at give supervision til dagplejen og vejledning til familier, hvis der er børn med særligt behov. Dermed sikres en tidlig indsats, som er altafgørende for barnets udvikling. ICDP vil fortsat være det fælles pædagogiske fundament, og Kompetencehjulet vil fortsat være det fælles pædagogiske arbejdsredskab. Mulighed for fleksibel overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave således der tages hensyn til det enkelte barns udvikling og behov. Mulighed for større fleksibilitet mellem dagpleje/vuggestue og børnehave, således der bliver en større buffer i normeringstildelingen. Vi forestiller os, at en evt. vuggestuegruppe enten kan etableres i en af de eksisterende børnegrupper i Troldhøj eller ved en tilbygning til Troldhøj. Eksperteam: Da vi i Vennelund gennem årene har efteruddannet personalet, således der er rigtig meget ekspertviden tilstede, og da vi dagligt samarbejder med mange forskellige faggrupper, ser vi det som en naturlig forlængelse af vores nuværende arbejde, at et evt. Ekspertteam har deres base i Vennelund. Vi tilbyder at organisere og administrere et sådant ekspertteam. I forbindelse med denne funktion vil det også være muligt at tilbyde forældrekurser, både til nybagte forældre og forældre til børn med særlig behov ligesom vi også kan forestille os at lave temakurser (f.eks. søvn, spisning, motorisk udvikling). Dokumentnr.: side 5

97 Samarbejde med skolen: I forhold til børn i vores almindelige grupper har vi allerede et godt samarbejde med primært Vestermarkskolen, Skovbakkeskolen, Rathlouskolen og Odder Lille Friskole, og vi ser sådant et samarbejde som en naturlig del af vores pædagogiske arbejde. Et sådant samarbejde kan imidlertid altid udbygges og forbedres. Dette kræver et gensidigt engagement, og derfor ønsker vi at nedsætte en arbejdsgruppe på medarbejderniveau, således samarbejdet etableres og vokser nedefra og ikke kun på ledelsesniveau. Vi ser også muligheder i at inddrage bestyrelserne i et sådant arbejde. I forhold til børn i vores ressourcegrupper og støttegruppe, er de primære samarbejdspartnere Parkvejens skoles og Hou skoles specialklasserækker. Som for børnene fra vores almindelige grupper er der etableret et samarbejde på nuværende tidspunkt, men også dette kan intensives eksempelvis gennem fælles lokal kompetenceudvikling mv., og også her vil vi anbefale en arbejdsgruppe på medarbejderniveau, således det eksisterende samarbejde kan vokse nedefra. Pasningsgaranti: Vi ser ingen problemer i at rumme en pasningsgaranti på 1 mdr. eller derunder. Vi tænker at en central pladsanvisning fortsat er den optimale løsning for Odder Kommune. Frivillighed: Arbejdet med inddragelse af frivillige er et arbejde vi allerede har påbegyndt. Vi arbejder målrettet på at finde en form for både rekruttering og implementering af frivillige. Et spændende arbejde som vi forventer os meget af. Ledelsesstruktur: Vi tænker en ledelsesstruktur, der er tæt på personalet og faglig kompetent. Beslutningskompetencen skal ligge tæt på medarbejderne og det daglige pædagogiske arbejde, således der til hver en tid kan ydes sparring til personalet og opgaveløsningen kan justeres efter behov. På denne måde sikrer vi den bedste udnyttelse af ressourcerne. Med en udvidelse af Vennelunds arbejdsfelt med dagpleje og vuggestuegruppe, vil der udover det nuværende ledelsesteam blive behov for en afdelingsleder med viden og kompetence indenfor de 0-3 børns udvikling. Vores erfaring: Som en sammenlagt institution, der efterfølgende flere gange er blevet udvidet, har vi stor erfaring med fusioner og inddragelse af nye enheder. Denne erfaring, både på medarbejder- og ledelsessiden, ser vi som et enormt plus i forbindelse med vores forslag til en sammenhængende struktur for børnene og deres familier. Vores erfaring med både organisatorisk udvikling, personaleudvikling og pædagogisk udvikling - og ikke mindst implementering af disse - ser vi som en stor styrke for en succesfuld ændring af strukturen på dagtilbudsområdet. Dokumentnr.: side 6

98 Ligeledes ser vi også vores erfaring med optimal udnyttelse af både de pædagogiske og økonomiske ressourcer som et vigtigt parameter i det fremtidige arbejde. Vi håber, vores forslag vil blive tager seriøst, og vi stiller os naturligvis til disposition for det videre arbejde med en mere detaljeret handleplan. På vegne af personalet i Børnehaven Vennelund Karen Bertelsen Thomas Erritzøe Hanne Helbo Annette Dam Andersen AMR TR-FOA TR-BUPL Leder Dokumentnr.: side 7

99 SFO-lederne på Gylling Skole Saksild Skole Hou Skole Hundslund Skole Parkvejens skole Skovbakkeskolen Vestermarkskolen Samskabelse Høringssvar vedr. Fremtidens dagtilbud Vedr. frivillighed i daginstitutionerne skal følgende forhold afklares: Der skal vedtages centralt, - og i samarbejde med institutionerne, - hvilke arbejdsopgaver de frivillige kan udføre. Der skal udarbejdes etiske retningslinjer for arbejdet, -ligeledes i samarbejde mellem forvaltning og institutioner De frivilliges arbejde skal ikke baseres på at være den daglige drift, men udgøre et supplement hertil. Der skal etableres klare rammer for samarbejde og forventninger til arbejdet. Sammenhæng Vedr. nysgerrighed og tryghed som forudsætning for gode overgange Det er meget vigtigt at videreudvikle det nuværende samarbejde mellem børnehaver og skoler med det formål at sikre pædagogisk kvalificerede overgange. Det er væsentligt at fokus på denne opgave vender begge veje, - således at skolerne fortsat udvikler på at kvalificere sig til at modtage børn, hvor de står udviklingsmæssigt, og at børnehaverne fortsat arbejder på at tilgodese børnenes udviklingstrin. Vedr. stærk organisatorisk sammenhæng: Det er en god ide at knytte dagplejere, vuggestuer, børnehaver og skole i et tættere samarbejde. Den faglige kvalitet kan udvikles, når der skabes mulighed for udveksling og faglig uddannelse de forskellige medarbejdere/ arbejdsfelter imellem. Det er væsentligt at lederne de enkelte steder skaber rammerne for samarbejde. Vedr. ledelsesmæssig sammenhæng vil det være hensigtsmæssigt at differentiere ledelsesstrukturen i Odder kommune.. I de mindre lokalområder vil det give mening at have det tættere samarbejde på børneområdet, fordi stort set de samme børn Dokumentnr.: side 1

100 frekventerer de samme tilbud, - og ikke mindst har disse tilbud en overskuelig størrelse, således at nærhed og kendthed kan tilgodeses. Vigtigt at fastholde den pædagogiske ledelse på den enkelte institution i lokalområdet. I Odder by giver denne struktur ikke samme mening, da de tre byskoler modtager børn fra adskillige børnehaver. Samtidig er ovenstående tilbud af sådan en størrelse, at principperne om nærhed og kendthed vil være vanskelige at fastholde og dermed tilgodese. Derfor vil ledelsesmæssige sammenlægninger i Odder by ikke give mening, og for alle tilbud vil det være særdeles vigtigt at fastholde den lokale pædagogiske ledelse. Der er stort behov for at sikre at overgangen mellem de forskellige børnehaver og skoler bærer præg af tryghed, genkendelighed og anerkendelse. Derfor er det væsentlig at videreudvikle den eksisterende praksis på overgange. Nærvær Vedr. relationer er udgangspunktet for udvikling : Det er særdeles væsentlig, at der i den proces som skal foregå fremadrettet samt de evt. beslutninger der bliver taget, holdes fokus på følgende: - At skabes rum/ og holdes skarpt fokus på at medarbejderne har tid, lydhørhed og opmærksomhed på børnenes behov og deres trivsel. - At børn oplever tilgængelig hos medarbejderne med det for øje at relationer er udgangspunkt for børns udvikling. Fleksibilitet Vedr. fleksibilitet i dagtilbuddet: Ved en evt. udvidelse af åbningstiden i dagtilbuddene, vil det være væsentlig at sikre børnenes behov, således at der overvejes om en udvidelse af åbningstiden vil være at tilgodese børnenes behov for forældres omsorg, nærvær og tilstedeværelse. På vegne af Sfo-lederne i Odder Kommune Karen Møller Vestermarkskolen Dokumentnr.: side 2

101 Børn, Unge og Kulturudvalget Ved formand Anne Bonefeld Skolebestyrelsen Skovbakkeskolen Tværgade Odder Tlf Sags Id Høringssvar Fremtidens Dagtilbud Skovbakkeskolens skolebestyrelse ser positivt på den udarbejdede strategi for fremtidens dagtilbud, især på den tættere sammenhæng imellem dagtilbuddene og skole. Vi glæder os over, at blive indbudt til at afgive høringssvar i den sammenhæng. Dok id Side 1/2 Overordnet set er skolebestyrelsen enige om en anbefaling af organisatorisk at arbejde videre efter grundidé A. Det er vigtigt at se barndommen fra 0-18 år i et helhedsperspektiv, hvor lokalt tilpassede tilbud samarbejder og sikrer sammenhængen ud fra en fælles målsætning. Det giver samtidig mulighed for optimal udnyttelse af ressourcerne på personaleområdet, bl.a. med mulighed for fleksibilitet, vidensdeling, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling. Vi læser oplægget, som et forslag om fælles ledelse for daginstitution og skole med afdelingsledere i de enkelte institutioner ud fra den samme ide om fleksibilitet, sammenhæng og bedre udnyttelse af ressourcerne.. Det bakker vi op om. Fleksibiliteten i kommunens tilbud bliver ekstra vigtig i tider med faldende børnetal, hvor det bliver nødvendigt at udnytte ressourcerne fleksibelt og derved bedst muligt. Vi synes, ideen er så god at vi ærgrer os over, hvis man på forhånd opgiver troen på, at det kan gennemføres i Odder by. Det ville styrke og lette overgangen mellem børnehave og skole, hvis visitationen til børnehaven fulgte skoledistriktet. De børn, vi modtager, kommer i øjeblikket fra mange forskellige børnehaver. Det vil styrke arbejdet med børnene kun at have en eller to børnehaver at samarbejde med. Så kan man arbejde på at skabe større sammenhæng, helhed og kontinuitet, og sikre at viden om det enkelte barn ikke går tabt i den overgang, der til tider kan være vanskelig for både børn og deres familier. Man vil kunne lave en skolestart, ud fra hvor det enkelte barn er i sin udvikling. Skovbakkeskolen

102 Helt aktuelt mener vi, at det er oplagt i forbindelse med byggeri af en ny Skovbakkeskole, at integrere børnehaven Skovbakken i byggeplanerne. Fællesskab i en ny fysisk ramme vil give bedre muligheder for at udvikle et fælles faglige samarbejde, ny praksis i forhold til overgang mellem børnehave og skole og forskellige pædagogiske løsninger, som matcher de konkrete behov. Vi ved, at overgange er svære for børn med særlige vanskeligheder, derfor vil en bedre sammenhæng mellem daginstitution og skole ligeledes have betydning for inklusionsarbejdet. Alt i alt finder vi strategien god og gennemarbejdet: Det eneste, vi savner, er noget om børnenes trivsel. Undervisningsministeriet har sat fokus på skoleelevernes trivsel i formuleringer i den nye skolereform. Der ønskes større fokus på trivsel, som forudsætningen for at skabe gode udviklings- og læringsmiljøer. Vi ved fra undersøgelser (bupl.dk/forskning), at fokus på trivsel forebygger børns udsathed og mindsker risikoen for eksklusion. Det er derfor væsentligt også i dagtilbudsområdet at have særlig opmærksomhed på, hvad der øger trivsel. Heri ligger en nødvendighed i at se på: - hvordan skaber det pædagogiske personale øget opmærksomhed på børnenes trivsel? - hvordan samarbejder det pædagogiske personale om de børn, der ikke trives? - hvilke strategier er der for samarbejdet om børn, der ikke trives? - hvordan møder og samarbejder det pædagogiske personale med forældrene, når et barn ikke trives? Her synes vi, det er vigtigt at have formuleret principper og konkrete anvisninger for dette arbejde. På vegne af skolebestyrelsen på Skovbakkeskolen Helle Lindemann Olsen formand Side 2/2

103 Skolebestyrelsen Parkvejens Skole 3. februar 2014 Høringssvar til strategi for Fremtidens Dagtilbud i Odder Kommune Skolebestyrelsen Parkvejens Skole mener overordnet, at BUK-udvalgets beskrevne strategi for Fremtidens Dagtilbud virker rigtig og fornuftig. Ligesom styregruppen er vi også af den opfattelse, at grundidé A umiddelbart er den mest hensigtsmæssige. Om strategien så kan udmøntes optimalt i praksis må i vid udstrækning afhænge af ressourcetildelingen. I forhold til indsatsområdet "Fleksibilitet" vil vi bemærke, at hvis der virkelig skal være fleksibilitet i dagstilbuddene, bør der også være fleksibilitet i det antal timer, man kan vælge at benytte dagtilbuddene - og en deraf følgende regulering i betaling. F.eks. et fleksibelt valg mellem pasning på "fuld tid" og "halv tid". Vi er naturligvis klar over, at dette forslag alt andet lige er afhængigt af flere ressourcer. Derudover har vi følgende input til områder, der betyder meget for børnefamilier: 1) Pladsgaranti (herunder ventetid for anvisning). 2) Pasning i nærmiljøet (afstand fra dagplejer/institution til hjemmet). 3) Antallet af lukkedage. 4) Pris. 5) Mærkesager. F.eks. en børnehave, der har særlig fokus på musik og rytmik. En anden institution gør måske meget ud af at gøre børnene skoleparate - måske bruger de ipads - mens et tredje sted evt. er en naturbørnehave med mange dyr. Dagplejens målsætning er måske at servere økologisk mad til børnene, at der max. er 4 børn pr. dagplejer, eller at de deltager i karnevalsoptoget hvert år. 6) Politikken omkring søskende-garanti, og hvilken betydning har det for 1. barn/enebørn. Venlige hilsener Skolebestyrelsen Parkvejens Skole

104 Skolebestyrelsen Vestermarkskolen Til Mette Lunau/Mads Gammelmark Skolebestyrelsen Vestermarkskolen Høringssvar vedrørende Fremtidens Dagtilbud SB Vestermarkskolen har behandlet det udsendte materiale til ovennævnte emne. Generelt er vi en del skeptiske over, om de mange flotte ord og intentioner i virkeligheden dækker over en effektiviserings- /besparelsesøvelse. I hvert fald bør man i den videre politiske behandling være meget opmærksom på følgende: Den frivillighed man evt. kan få i spil skal sættes ind i nogle centralt vedtagne rammer, således at den enkelte institution ikke står alene med de ansvarsmæssige udfordringer, og at nogen ender med at løse opgaver, de ikke har den fornødne faglighed til. Frivilligheden skal være en merydelse ikke en del af grundpakken, når man møder sin daginstitution. Den øgede åbningstid ser vi positivt på, for naturligvis skal institutionerne følge udviklingen i resten af samfundet. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at det kræver tilførsel af øgede ressourcer, hvis det ikke skal føre til alt for svagt normerede tilbud midt på dagen, hvor alle børn er der Sags Id Sagsbeh. Tlf. Dok id Side 1/2 I oplandet kan vi se et rationale i at oprette lidt større enheder ved at slå skole og dagtilbud sammen til en større og økonomisk mere robust enhed. I byen vil den manøvre efter vores bedste overbevisning til gengæld føre til mindre effektive institutioner på grund af øget møde- og samarbejdstid. Vi stiller os også meget undrende over for, hvordan samarbejdet i praksis skulle fungere, da det på ingen måde er vores opfattelse, at skoleledelserne i dag sidder med en masse uudnyttet arbejdstid til også at have overordnet ansvar for et antal børnehaver. Der vil efter vores mening ikke være noget til hinder for, at den forbedring af overgange, man ønsker at udvikle, kan udvikles i samarbejde mellem de nu eksisterende institutioner.

105 Slutteligt kan vi jo ikke, i den fællesskabskultur en skole udgør, lade være med at bide mærke i indgangssætningen med fokus på den enkelte. Naturligvis skal der også være plads til den enkelte. Men i skolen satser vi på at skabe fællesskaber, der fungerer. Det må være målsætningen, at dagtilbudet også fremover har det som målsætning. Hvis du vil vide mere om Odder Kommune eller benytte muligheden for selvbetjening, så klik ind på På vegne af bestyrelsen Jan Schouby Formand Side 2/2