Virksomhedsplan for Center for Psykiatriindsats ÅR SOCIALOMRÅDET, RANDERS KOMMUNE

Transkript

1 Virksomhedsplan for Center for Psykiatriindsats ÅR SOCIALOMRÅDET, RANDERS KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse 1. Aftalestyring Grundlaget for virksomhedsplanerne år 2017 og Beskrivelse af aftaleenheden Værdigrundlag Bærende principper Metodevalg Tilbud i Center for Psykiatriindsats Myndighed Paderuphus Vesterbo Psykiatriens Hus, herunder samværstilbuddene Øster Tørslev samt Grooss Hus Langå Bostøttecentrene Bostøtte Økonomi Præsentation af resultatmål Præsentation af effektmål Tilbud, der særligt understøtter Personlig Mestring Tilbud, der særligt understøtter Beskæftigelse og uddannelse Tilbud, der særligt understøtter Sundhed Tilbud, der særligt understøtter Aktivt medborgerskab Datakilder til opfølgning på virksomhedsplan Status til socialudvalget på resultatmål

3 1. Aftalestyring Rammen for socialområdets arbejde er rodfæstet i Randersmodellen af 2007 med koncepterne omkring aftalestyring og økonomisk decentralisering. Randersmodellen har til hensigt at sikre en effektiv service med høj kvalitet til borgere, udvikling, større råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt give bedre mulighed for byrådet til at styre kommunen. Det centrale i Randersmodellen er aftalesystemet. Med udgangspunkt i byrådets fastsatte visioner og politikker indgår byrådet via socialudvalget aftaler med de kommunale arbejdspladser og selvejende institutioner (disse omtales fremadrettet aftaleenheder ) inden for området. Aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, som aftaleenhederne hver især har ansvaret for. Denne form for styring forudsætter dialog og opfølgning mellem aftaleenhederne og socialudvalget i løbet af den toårige periode fra år 2017 til og med år 2018, hvor aftalerne er gældende. Aftalestyringen har til formål, at: Skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger og udviklingsmål Koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed mulighederne for strategisk planlægning Skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Socialområdets ledelse lægger op til, at de pågældende aftaler skal udformes som virksomhedsplaner, og at der vil være en halvårlig opfølgning på disse til socialudvalget. Hensigten med opfølgningen er ikke at kontrollere den enkelte aftaleenheds opgaveudførelse, men at kunne dokumentere og skabe læring omkring, hvad der er kommet ud af indsatsen. Socialudvalget og aftaleenhederne vil afholde et afsluttende dialogmøde med det formål, at socialudvalget (som bestiller af opgaven) og aftaleenhederne (som udførere af opgaverne) får lejlighed til at berige hinanden med viden og blive enige om fælles udviklingsmål for den fremtidige indsats på socialområdet. Dialogens konkrete form og deltagerkreds vil variere fra center til center. 1.1 Grundlaget for virksomhedsplanerne år 2017 og 2018 Socialområdets virksomhedsplanerne forbinder nationale, regionale og lokale politikker, beslutninger, mål og planer, hvormed de udarbejdes inden for eksisterende politiske rammer. Følgende er dermed rammesættende for virksomhedsplanerne: Regeringens mål for social mobilitet (indarbejdet som budgetmål i budget ) Kvalitetsmodel for sociale tilsyn KKR Midtjylland 1 og Region Midtjyllands fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde 2 Kvalitetsstandarder på socialområdet Randers Kommunes Politik for borgere med særlige behov Randers Kommunes Psykiatri-, Rusmiddel- og Handicapplan. 1 KKR er det kommunale kontaktråd for de midtjyske kommuner. 2 De politiske målsætninger er endnu kun omsat til rammepapir for voksenhandicapområdet. 2

4 Dertil kommer Social og Arbejdsmarkeds overordnede vision, som retningsvisende for socialområdets arbejde med virksomhedsplanerne inden for aftaleperioden: Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer. En gennemgang af de nationale, regionale og lokale politikker, beslutninger, mål, planer og visioner har ført til identificering af fire overordnede og tværgående temaer, som virksomhedsplanerne bygges op omkring. Dette med henblik på at sikre at der arbejdes politisk retningsvisende og for at sikre en ensartet struktur i arbejdet med virksomhedsplanerne. De identificerede temaer omtales måltemaer, idet aftaleenheden opstiller aftalemål, der fastlægger målgruppe, indsats, forventet effektmål og forankring, for perioden inden for disse: Fire tværgående måltemaer: Personlig mestring Uddannelse og beskæftigelse Sundhed Aktivt medborgerskab 2. Beskrivelse af aftaleenheden Center for Psykiatriindsats favner indsatser, som har til formål at udvikle og støtte borgere med psykisk sårbarhed i deres individuelle recovery-proces med henblik på at opnå et mere selvstændigt liv for den enkelte. Borgere, der er tilknyttet Center for Psykiatriindsats, har udfordringer i form af psykisk sårbarhed, udviklingsforstyrrelser eller psykiske funktionsnedsættelser. Centeret yder støtte gennem konkrete individuelle mål, som er defineret i et samarbejde mellem borger, myndighed og udfører, samt via uvisiterede tilbud i Psykiatriens Hus. Center for Psykiatriindsats arbejder ud fra en målsætning om, at psykisk sårbare borgere kan komme sig helt eller delvist fra deres psykiske lidelse og mestre eget liv med de udfordringer, der måtte være. Recovery er borgerens individuelle ønsker og proces mod at komme sig. Rehabilitering er den metodisk faglige indsats, der skal understøtte borgerens mål. Indsatsen vedrører samværs- og aktivitetstilbud, bostøtte i eget hjem efter servicelovens 85, 31b (mentor) samt støttecentre og bosteder med døgndækning eller fast normering. 3

5 Nedenstående figur og tabel illustrerer Center for Psykiatriindsats organisering og størrelse: Centerets størrelse Antal af borgere, som centeret servicerer 619 visiterede borgere 300 kontakter i de uvisiterede tilbud pr. år 300 kursister i Recoveryskolen pr. år Antal enheder i centeret 5 Antal medarbejdere i centeret 129 4

6 2.1 Værdigrundlag De bærende værdier fra Randers Kommunes personalepolitik danner rammerne for arbejdet i kommunen. Værdierne er: Ordentlighed, ligeværdighed, forskellighed, udvikling, frihed og åbenhed, og det er alles ansvar, at værdierne indarbejdes i enhver aktivitet, der udføres i Randers Kommune. I forlængelse deraf lægger Center for Psykiatriindsats sig desuden op af værdierne fra Psykiatriplanen af , som en ambitiøs omlægning af det socialpsykiatriske område med fokus på rehabilitering og recovery, med værdierne anerkendelse, ordentlighed og åbenhed: Anerkendelse: I Center for Psykiatriindsats betyder anerkendelse, at udgangspunktet for samarbejdet med psykisk sårbare er, at alle mennesker er ligeværdige og skal behandles med ligeværdighed. Personalet anerkender, at de i mødet med den psykisk sårbare ikke er i en ligeværdig situation, men de vil altid tilstræbe ligeværdighed i mødet med borgeren ved at udvise blandt andet respekt og anerkendelse af den psykisk sårbare Ordentlighed: I Center for Psykiatriindsats betyder ordentlighed, at personalet altid tager udgangspunkt i det enkelte menneske og møder borgerne, hvor de er i deres liv. Der arbejdes ud fra tillid til hinanden, og der er plads og rum til at sige det, der menes. Meninger følges til dørs med handling, det vil sige, at man gør det, man siger Åbenhed: I Center for psykiatriindsats kommunikerer personalet åbent og ærligt såvel internt i organisationen som eksternt med samarbejdspartnere. Personalet lytter til hinanden og giver konstruktiv kritik. Personalet taler med og ikke til borgerne. Borgeren anses som en aktiv medspiller, og borgerens selvbestemmelsesret respekteres. Det betyder ikke, at personalet altid iværksætter det, som borgeren ønsker sig, men det betyder personalet lytter, og at personalet vil dialogen Bærende principper De bærende principper i Psykiatriplanen 2012 og dermed i Center for Psykiatriindsats er: - Borgeren er altid i centrum - Recovery og psykosocialrehabilitering som mindset - Der arbejdes i helheder omkring borgeren Metodevalg I Centeret er der udarbejdet et metodekatalog på tværs af afdelinger med den hensigt at gøre socialpsykiatrien metodestringent 4. Metodekataloget indeholder beskrivelser af: - IPS (Individuel Placement and Support), hvor borgeren støttes i at finde og komme i job på ordinære vilkår hurtigst muligt - Hvordan kognitiv metode anvendes i arbejdet med psykisk sårbare - Livshistorie fortælling som en narrativ tilgang til historiefortælling - Motiverende Interview som en samtaleform mellem medarbejder og borger. 3 Der er på nuværende tidspunkt igangsat en proces med henblik på udarbejdelsen af Psykiatriplan 2020, som fremlægges Socialudvalget i foråret 2017 og Byrådet efteråret 2017 til endelig vedtagelse. 4 Metodekataloget er i sin tid lavet bredt gældende for Socialafdelingen. Bostøtten i Center for Psykiatriindsats arbejder ikke målrettet med livshistorier og narrativ tilgang samt med motiverende interview som stringente metoder. 5

7 Metodekataloget er et udtryk for de metodevalg, der er truffet i Center for Psykiatriindsats. Metodekataloget, recovery-orienteringen og de politisk vedtagne bærende principper danner grundlaget for arbejdet. 2.2 Tilbud i Center for Psykiatriindsats Recovery og rehabilitering er omdrejningspunkterne i arbejdet med borgerne i Centeret. Recovery at komme sig er den grundlæggende faglige tilgang. Recovery er borgerens proces og betyder i denne sammenhæng at komme sig af psykiske vanskeligheder. Nogle kommer sig helt og har totalt fravær af biologiske aspekter og genvinder deres tidligere funktionsniveau. Andre kommer sig socialt, det vil sige, at de kan have symptomer på en psykisk lidelse, men disse forhindrer dem ikke i at deltage i det sociale liv. Psykosocial rehabilitering er de indsatser, metoder og værktøjer, som medarbejderne anvender og tilbyder borgere med psykiske problemer. Rehabilitering som arbejdsmetode er tidsafgrænsede, planlagte processer, hvor der er klare mål, og hvor der arbejdes tværfagligt og koordineret for at give borgeren den nødvendige støtte til at opnå den bedst mulige funktions- og mestringsevne, selvstændighed og social deltagelse i samfundet Myndighed Myndighed består af ni rådgivere, hvis opgave er at yde råd og vejledning, visitere til foranstaltninger samt følge op på disse. Myndighed udreder borgeren i VUM (Voksenudredningsmetoden). VUM er et sagsbehandlingsredskab, der både har fokus på at understøtte en systematisk udredning af borgerens behov og på at tilrettelægge en lovmedholdelig og effektiv sagsbehandlingsproces 5. Myndighed kan sammensætte et tilbud til borgeren ud fra Centerets tilbud og andre tilbud i Randers Kommune samt eksterne leverandører. Sammensætningen sker ud fra en konkret individuel vurdering og ud fra borgerens individuelle behov Paderuphus Paderuphus er et botilbud efter Lov om social service (SEL) 107 for borgere mellem 18 og 30 år, der har en kompleks sindslidelse. Botilbuddet er opført i 2007 og rummer 12 toværelseslejligheder med eget bad, toilet og køkken. Derudover er der en akutplads. Indsatsen på Paderuphus baserer sig på, at beboerne: Oplever tryghed Får nye venner Lærer at flytte hjemmefra og begå sig i en voksen verden Får støtte til skolegang, arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter Lærer at forholde sig til deres sindslidelse Får styr på hverdagen: madlavning, indkøb, tøjvask, økonomi, m.m. Indsatsen på Paderuphus skal på længere sigt sikre, at: Borgerne oplever stabilitet og øget livskvalitet Borgerne får deres hverdag til at hænge så meget sammen, at de kan flytte til egen lejlighed eller til et mindre indgribende tilbud. 5 Socialstyrelsen (2016): Voksenudredningsmetoden (VUM) og den digitale understøttelse (DHUV), lokaliseret d på: 6

8 Der arbejdes efter SEL 141 om udfærdigelse af handleplaner i samarbejde med myndighedsrådgiver og borger Vesterbo Støttecenter Vesterbo er et socialpsykiatrisk botilbud, som ligger på to adresser - et på Vester Tværvej og et nyere på Hvidemøllevej. Målgruppen til Vesterbo er fortrinsvis voksne, som er fra 25 år og opefter og som har svære psykiske lidelser såsom skizofreni og personlighedsforstyrrelser. Alle borgere på Vesterbo har brug for stabile, trygge og udviklende rammer. Støtten på Vesterbo tilrettelægges individuelt efter de behov, ønsker og livsstil, som den enkelte borger har. Der bliver tildelt bostøtte ud fra den enkeltes individuelle handleplan, og støtten kan bl.a. relatere sig til varetagelse af egen bolig, arbejde med egen problemadfærd, strukturering af hverdagen, træning af praktiske og sociale færdigheder, personlig udvikling, sociale relationer, deltagelse i aktiviteter både i og uden for Vesterbo, indkøb, madlavning, rengøring, ture ud af huset, socialt samvær og passe job eller aktivitet Psykiatriens Hus, herunder samværstilbuddene Øster Tørslev samt Grooss Hus Langå Psykiatriens Hus favner aktivitetstilbud til en bred gruppe af psykisk sårbare, der har behov for socialpsykiatrisk støtte. Der er både tilbud, som retter sig mod yngre og ældre samt på tværs af forskellige brugergrupper med psykisk sårbarhed og omfang af den psykiske lidelse. Tilbuddet henvender sig dermed til alle brugergrupper inden for Center for Psykiatriindsats målgruppe. For eksempel udbydes der tilbud om It-café, musikundervisning/samspil, livsstilsforløb, sport, Nada/wellness, kreativ afdeling, malerværksted, netværksskabende samværstilbud og undervisning i Recoveryskolen 6, rehabiliterende støtte samt gruppeforløb. Det er en central tanke med etableringen af Psykiatriens Hus, at huset skal være udgangspunkt for et tæt samarbejde på tværs af sektorer for derved at styrke den samlede psykiatriindsats. I samværstilbuddene Øster Tørslev og Gross Hus er der en lidt anderledes kultur. Udgangspunktet er, at der er færre borgere i tilbuddet, men målgruppen er den samme som ovenfor nævnt. Dermed bliver aktiviteterne etableret under anderledes forudsætninger. Der er ikke mulighed for at tilbyde den samme brede vifte af tilbud, som i Psykiatriens Hus. Flere borgere anvender nu Psykiatriens Hus samtidig med tilbuddet i Øster Tørslev Bostøttecentrene Bostøttecentrene Infanterivej, Sjællandsgade, Nørrebrogade og Solsorten er visiterede tilbud efter SEL 85. Støttecentrene har samlet set 49 pladser for borgere, der i en kortere eller længere periode har behov for at bo i trygge rammer med mulighed for at få kontakt med en medarbejder alle dage i tidsrummet kl Den enkelte borger bliver visiteret til individuel bostøtte ud fra de beskrevne behov i 141-handleplan med udgangspunkt i vedkommendes recovery-proces. Bostøttetimerne bliver primært varetaget af den samme bostøttemedarbejder/kontaktperson. Er der behov for støtte til håndtering af medicin, visiteres der ligeledes timer til dette. Der arbejdes primært ud fra den neuropædagogiske tilgang, hvor målet er at skabe og fremme borgerens kompetencer via en helhedsorienteret og handlepræget pædagogik. 6 Recoveryskolen tilrettelægger og udbyder undervisning om recovery i et ligeværdigt samarbejde mellem brugere med erfaringskompetencer og fagprofessionelle undervisere. Kurserne er åbne for alle interesserede. 7

9 2.2.6 Bostøtte Bostøtte i Center for Psykiatriindsats er et visiteret tilbud til borgere over 18 år efter SEL 85. Bostøttemedarbejdere yder støtte og vejledning til borgere i forhold til at mestre eget liv bedst muligt. I denne recoveryproces arbejdes mod en udvikling og styrkelse af borgerens livskompetencer med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og muligheder. De konkrete mål med støtteindsatsen aftales mellem borgeren og dennes sagsbehandler, hvorudfra der udarbejdes en 141 handleplan. Borgerens inddragelse og medindflydelse i forhold til egen recovery-proces er centralt i et bostøtteforløb. Det er individuelt, hvor længe et bostøtteforløb varer. Et forløb kan også ydes som gruppebaseret bostøtte. Dette er en vurdering, der træffes af sagsbehandler i samråd med borgeren. Vurderingen træffes med udgangspunkt i borgerens aktuelle situation. Tilbuddet om bostøtte vurderes løbende og justeres efter behov. Bostøtte/gruppebaseret bostøtte kan overordnet set bestå i støtte og vejledning til: Planlægning og igangsætning af praktiske gøremål i hjemmet Fastholdelse i beskæftigelse, uddannelse o.a. Deltagelse i aktiviteter, der giver positivt livsindhold Afklaring af mestringsmuligheder Kontakt med læge, lokalpsykiatri, myndigheder, jobcenter, m.fl. Håndtering af post og økonomi Udvikling og vedligeholdelse af livskompetencer. 2.3 Økonomi Center for Psykiatriindsats mio. kr. Budget 2017 CPI total CPI fælles 590 CPI myndighed CPI - institutioner driftsudgifter i alt CPI psykiatriens hus fælles CPI psykiatriens hus værestedsfunktioner CPI psykiatriens hus gross hus CPI psykiatriens hus Ø. Tørslev CPI botilbud og opsøgende arbejde fælles CPI støttecentre CPI bostøtten Randers CPI Vesterbo CPI Paderuphus CPI SKP Centerets nettobudget er kr Dertil kommer salgsindtægter fra institutioner mv. på kr

10 2.4 Præsentation af resultatmål Af følgende tabel præsenteres de overordnede målsætninger for Center for Psykiatriindsats struktureret efter de fire overordnede måltemaer, som virksomhedsplanerne på tværs af socialområdet i Randers Kommune er bygget op omkring jf. afsnit 1.1. Først og fremmest fremgår relevante nationale mål for Centeret i form af Regeringens mål for social mobilitet, som er styrerende for arbejdet i Centeret som helhed. Dertil præsenteres fire supplerende resultatmål for Centeret, som den øverste ledelse i Centeret har udvalgt. Resultatmålene understøtter de relevante nationale mål samt Centerets egne mål og visioner. Alle tilbud/aftaleenheder er som udgangspunkt ansvarlige for at realisere alle Centerets målsætninger, som fremgår af skemaet. Der forekommer imidlertid aldersmæssige afgrænsninger i målene, som bevirker, at et givent mål ikke er aktuelt for alle enheder i Centeret. Center for Psykiatriindsats Måltema Personlig mestring Beskæftigelse og uddannelse Nationale Flere personer politiske mål med psykiske Mål for social vanskeligheder mobili- eller sociale pro- tet blemer skal i uddannelse og beskæftigelse Sundhed Aktivt medborgerskab Flere uden for arbejdsfællesskabet skal deltage i den frivillige indsats Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Resultatmål Flere borgere med en psykisk sårbarhed mestrer deres eget liv Flere personer med en psykisk sårbarhed eller sociale problemer er i uddannelse eller beskæftigelse Flere borgere med en psykisk sårbarhed får helbredstjek af deres somatiske udfordringer Flere borgere med en psykisk sårbarhed udfolder deres medborgerskab Præsentation af effektmål Foruden de overordnede mål, som de enkelte tilbud (også kaldet aftaleenheder) I Center for Psykiatriindsats er ansvarlige for at målrealisere, har hvert tilbud opstillet et aftalemål for perioden. Konkret betyder dette, at tilbuddet har udvalgt ét resultatmål, som de med en given indsats vil understøtte særligt i aftaleperioden. Dertil har tilbuddet opstillet et effektmål, som skal tydeliggøre tilbuddets bidrag til progressionen på det specifikke resultatmål. Eksempelvis kan et tilbud udvælge resultatmålet i forhold til personlig mestring og 8 Aktivt medborgerskab henviser til, at borgerne engagerer sig i det omgivne samfund, oplever mulighed for at påvirke rammerne omkring egen livsudfoldelse, deltagelse i samskabende processer og at være en ressource i egne og andres øjne. 9

11 indkredse dette til at omhandle bestemte elementer i relation til personlig mestring. Aftaleenhed har således et særligt fokus på denne målsætning i aftaleperioden, hvilket indebærer, at tilbuddet skal sikre implementeringen af en indsats, og effektevaluere denne for at synliggøre kausaliteten i, hvordan det forventes, at indsatsen fører til det ønskede effektmål. Tilbuddet er fortsat ansvarlig for de øvrige overordnede målsætninger. Det følgende er et overblik over alle effektmål i Centeret listet under det måltema, de knytter sig til samt en kort beskrivelse af aftalemålet. For en mere dybdegående beskrivelse af aftalemålet - herunder relevansen af at arbejde mod målet, målgruppen, indsatsen og forventede effekt(er), henvises der til bilag Tilbud, der særligt understøtter Personlig Mestring Paderuphus Øget mestring Borgerne opnår et socialt liv 9 På Paderuphus bor borgere i alderen 18 til ca. 30 år, som er diagnosticeret med skizofreni eller personlighedsforstyrrelse. Størstedelen af borgere på Paderuphus har et lavt psykisk funktionsniveau, som blandt andet kommer til udtryk ved en lav grad af deltagelse i aktiviteter og vanskeligheder ved at udføre almindelige daglige rutiner omkring hygiejne og varetagelse af eget hjem. De fleste beboere har samme ønsker og drømme, som deres jævnaldrende, om at deltage i aktiviteter ude af huset, tage en uddannelse og få et arbejde, men det er vanskeligt for dem at lave de fornødne ændringer for at leve det liv, som de drømmer om. Paderuphus vil derfor arbejde for at øge borgernes sociale mestring, så borgerne over tid mestrer at have socialt samvær med andre. Der laves en målrettet og individuelt tilrettelagt indsat med henblik på at sikre dette. Det kan f.eks. være at arbejde med først med at komme ud af egen lejlighed, dernæst at være i det sociale fællesskab blandt beboerne, senere at bevæge sig ud fra Paderuphus og opbygge netværk uden for Paderuphus samt deltage i aktiviteter generelt. Til sidstnævnte benyttes blandt andet byens tilbud til aldersgruppen i Psykiatriens Hus samt foreningslivet. Det er særligt fokus på at arbejde med sociale tilbud, som rækker ud over Paderuphus for at understøtte og opbygge et netværk, som består, selvom borgeren fraflytter Paderuphus Tilbud, der særligt understøtter Beskæftigelse og uddannelse Bostøtten Randers Beskæftigelse og uddannelse (Min Plan) Flere borgere kommer i beskæftigelse eller uddannelse Flere borgere kommer tættere på arbejdsmarkedet Målgruppen for aftalemålet er borgere med psykiske vanskeligheder, der modtager bostøtte jf. SEL 85 og som samtidig har en kontanthjælpssag på Jobcenteret. Det kan virke uoverskueligt for denne gruppe borgere at have kontakt til og samarbejde med forskellige afdelinger i kommunen med henblik på at få støtte til at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Dette skyldes, at der er tale om borgere, som har problemer udover ledighed, hvorfor energien adresseres til andre udfordringer i hverdagen. Bostøtten Randers vil arbejde for at øge den relationelle koordinering mellem indsatser på social- og beskæftigelsesområdet. Arbejdet med denne gruppe borgere er præget af gensidig afhængighed 10 mellem områderne, og det vil dermed forventeligt fremme udbyttet af indsatserne, hvis der skabes en kommunikation i 9 Et socialt liv er defineret ved at være sammen med og omgås andre mennesker, have et netværk og være en del af et fællesskab. 10 Vestergaard, B. (2013), Fair proces Fra upopulære forandringer til medarbejdere der udvikler løsninger, 2. udgave, Fair proces. 10

12 arbejdsprocesser, som går på tværs af faglige funktioner, afdelinger og myndigheder. En relationel koordinering imellem kommunale fagpersoner vil således bevirke en koordineret borgerrettet indsats, der blandt andet kan støtte op om, at borgeren kommer i beskæftigelse. I forlængelse heraf tilbydes borgeren en psykosocial rehabiliteringsplan kaldet Min Plan. Planen sikrer, at indsatserne hænger sammen og understøtter hinanden på en meningsfuld helhedsorienteret måde for borgeren Tilbud, der særligt understøtter Sundhed Støttecenter Vesterbo Somatisk helbredstjek og medicingennemgang Borgernes fysiske sundhedstilstand er forbedret En nordisk undersøgelse viser, at mennesker med psykiske sygdomme lever år kortere end resten af befolkningen. Samtidig tyder det på, at en del af denne overdødelighed kan forebygges, hvis mennesker med psykiske sygdomme i langt højere grad end i dag får hjælp til at ændre deres livsstil 11. For borgerne på Vesterbo gælder det, at alle har været i langvarig medicinsk behandling og er præget af at have levet med en psykisk lidelse igennem mange år. Endvidere er mange af borgerne på Vesterbo ramt af en del somatiske sygdomme, som diabetes, KOL, astma, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol, hvorfor der både er behov for en forebyggende og behandlende indsats. Derfor vil Vesterbo arbejde på at forbedre borgernes fysiske sundhedstilstand. Indsatsen på Vesterbo rummer to projekter med flere samarbejdspartnere, som begge føder ind i resultatmålet omkring sundhed. Det ene projekt har til formål at støtte borgeren til at få foretaget helbredstjek. Med afsæt i helbredstjekket og opfølgende samtale ved praktiserende læge vil Vesterbo arbejde målrettet for at fremme borgerens sundhed gennem udarbejdelse af indsatsmål om sundhed og iværksættelse af sundhedsfremmende aktiviteter. Det andet projekt har til hensigt at forbedre borgernes sundhed ved at lave en grundig gennemgang af medicinforbrug for borgere, der får antipsykotisk medicin i doser, der overstiger det anbefalede, eller er ordineret to eller flere præparater, med det formål at optimere borgernes medicinske behandling og sundhed. Bostøtten Randers Helbredstjek Borgernes fysiske sundhedstilstand er forbedret En nordisk undersøgelse viser, at mennesker med psykiske sygdomme lever år kortere end resten af befolkningen. Samtidig tyder det på, at en del af denne overdødelighed kan forebygges, hvis mennesker med psykiske sygdomme i langt højere grad end i dag får hjælp til at ændre deres livsstil 12. En stor del af de borgere, der visiteres til bostøtte i Center for Psykiatriindsats har svært ved at motivere sig selv til at tage kontakt til egen læge og få bestilt tid til et fysisk helbredstjek. For flere af disse borgere gælder det, at de har været i langvarig medicinsk behandling og er præget af at have levet med psykiske lidelser gennem flere år. Der har for manges vedkommende ikke været kontinuerlige gennemgange af deres somatisk helbredstilstand. Derfor vil Bostøtten Randers arbejde på at forbedre borgernes fysiske sundhedstilstand. Indsatsen for dette aftalemål indebærer, at psykisk sårbare borgere tilknyttet Bostøtten i Center for Psykiatriindsats tilbydes 11 Nordentoft, M. m.fl. (2015): Psykisk sygdom og ændringer i livsstil, Vidensråd for forebyggelse. Lokaliseret d på: 12 Nordentoft, M. m.fl. (2015): Psykisk sygdom og ændringer i livsstil, Vidensråd for forebyggelse. Lokaliseret d på: 11

13 støtte til at få foretaget et helbredstjek. Med afsæt i helbredstjekket og opfølgende samtale ved praktiserende læge vil der arbejdes for at lave indsatsmål for borgernes sundhed i et samarbejde mellem bostøtte og myndighed. Målene vil således danne baggrund for, hvad borgeren med støtte fra bostøttemedarbejderen skal arbejde med. Borgeren undersøger, planlægger og afprøver i samarbejde med bostøttemedarbejderen sundhedsfremmende tiltag i form af motion, rygestopkurser, kostændringer, gruppeforløb, mm. fx i Psykiatriens Hus Tilbud, der særligt understøtter Aktivt medborgerskab Psykiatriens Hus - Medborgerskab Peer-undervisere oplever at være ligeværdige med fagprofessionelle og have en meningsfuld tilknytning til samfundet Mange borgere med psykiske lidelser oplever stigmatisering og inkluderes ikke i tilstrækkelig grad i det omgivende samfund 13. Stigmatiseringen manifesterer sig som et skel mellem dem og os, både i forholdet mellem borger med psykiske lidelser og professionelle, men også mellem borger med psykiske lidelser og det omgivende samfund (civilsamfundet). Psykiatriens Hus vil, som en del af deltagelse i et projekt 14, inddrage borgere med psykiske lidelser (levede erfaringer) i tilbud, som understøtter borgeres recovery-processer. Specifikt vil Psykiatriens Hus rekruttere udvalgte borgere med levede erfaringer til uddannelsen til peer-undervisere. Med uddannelsen som peerunderviser får borgerne redskaber til at bringe deres erfaringer i spil over for blandt andet psykisk sårbare, og indgår i et ligeværdigt samarbejde med fagprofessionelle, hvor der tilrettelægges og afvikles kurser i recovery for interesserede, herunder fagprofessionelle, brugere af Psykiatriens Hus, pårørende/netværk, mv., på Recoveryskolen. Bostøttecentrene Aktivt hverdagsliv på Støttecentrene Borgerne opnår større grad af aktiv deltagelse i aktiviteter uden for støttecentrene og opnår derved udmøntning af medborgerskab Borgerne er inkluderet i det omkringliggende samfundsliv Bostøttecentrenes målgruppe er borgere over 30 år, som er diagnosticeret med skizofreni eller personlighedsforstyrrelser. Nogle har endvidere et misbrug ved siden af deres psykiske lidelse. En overvægt af borgerne har typisk haft en tendens til socialt isolation inden indflytning på et støttecenter og fastholder ofte sig selv i gamle mønstre. Borgere med psykiske lidelser har samme drømme og håb for deres liv som alle andre, men har brug for støtte til at gennemføre de forandringer, der skal til, så de kan gøre deres ønsker til virkelighed og opnå et socialt liv på egne præmisser. Bostøttecentrene vil derfor have fokus på at styrke borgerens evne til at have et aktivt medborgerskab. Der vil blive arbejdet for at motivere og træne borgeren til at tage del i forskellige aktiviteter på Bostøttecentrene. Et eksempel på en konkret indsats kan være træning af borgeren i at tage del i fællesspisning, ture, og lignende. Borgeren får på baggrund af sådanne indsatser erfaringer med og udvikler kompetencer til at kunne 13 Jacobsen, B. C. m.fl. (2010): Stigma og psykiske lidelser - som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i Danmark, Danske Regioner, DSI og SFI, lokaliseret d på: 14 Et projektpartnerskab mellem Region Midt, SIND samt Aarhus, Viborg og Randers Kommune. Se bl.a. 12

14 tage del i andre, nye fællesskaber uden for bostøttecentrene. Der er stor opmærksomhed på, at indsatsen også tænkes ud over centret og ud i det omkringliggende samfund, da det er vigtigt at inkludere borgerne i det fællesskab, der rækker udover Bostøttecentrene. Derfor afsøges aktiviteter uden for bostøttecentrene, som kan være relevante for den enkelte borger, og borgeren motiveres og trænes også i at tage del i disse fx i nærområdet, foreningslivet eller Psykiatriens Hus. 2.6 Datakilder til opfølgning på virksomhedsplan Med henblik på at følge udviklingen af Centerets resultat- og effektmål samt fremlægge status på progressionen i forhold til målsætningerne i virksomhedsplanen, vil det blive tilstræbt, at eksisterende datakilder anvendes. De primære datakilder vil udgøres af: Faglige Kvalitets Oplysninger (FKO), som er et dokumentationssystem, der har til formål at tilvejebringe ledelse, sagsbehandler samt udfører dokumentation og viden om effekten af de indsatser, der udbydes borgere. Business Intelligence (BI-system) i Randers Kommune, som trækker data ud af flere kildesystemer og transformerer til enklere data herunder dataudtræk på tværs af Social- og arbejdsmarkedsafdelingens databaser. Foruden ovenstående datakilder vil evalueringen af de enkelte aftalemål jf. afsnit 2.5 og bilag 1 forudsætte udarbejdelse af særskilte dokumentationsredskaber herunder manuelle opgørelser og registreringer eller afholdelse af interviews. Desuden leverer Kommunernes Landsforening (KL) kommunefordelte tal i forhold til at afdække progression på Regeringens mål for social mobilitet. 2.7 Status til socialudvalget på resultatmål Center for Psykiatriindsats har jf. afsnit 2.4 og 2.5 opstillet resultat- og effektmål for Centerets målgrupper med en ambition om målrealisering ultimo år Socialområdets ledelse har besluttet, at der vil være en halvårlig status til socialudvalget på resultatmålene. I det første halvår vil der blive gennemført baselinemålinger, som er nødvendige for at have sammenligningsgrundlag for de fremtidige målinger med henblik på at vise målgruppernes progression i forhold til de pågældende måltemaer. Baselinemålingerne vil imidlertid også spille en rolle i forhold til at indsætte eller justere procentsatser i målsætningerne i virksomhedsplanen. På de nationale mål vil der foreligge en årlig status på baggrund af Kommunernes Landsforenings kommunefordelte tal fra 2. halvår af I løbet af aftaleperioden vil socialudvalget blive præsenteret for følgende statusskema, som i takt med aftaleperiodens fremskreden vil illustrere progressionen for målgrupperne i henhold til måltemaerne: Personlig mestring, beskæftigelse og uddannelse, sundhed og aktivt medborgerskab. Socialudvalget fremlægges derved primo 2018 en status på arbejdet inden for det første aftaleår og en endelig målstatus ved udgangen af

15 Måltema Baselinemåling (1. halvår af 2017) Resultatmåling (2. halvår af 2017) Resultatmåling (1. halvår af 2018) Resultatmåling (2. halvår af 2018) Personlig mestring: Resultatmål: Flere borgere med en psykisk lidelse mestrer deres eget liv Beskæftigelse og uddannelse Nationalt mål: Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Resultatmål/nationalt mål: Flere personer med en psykisk sårbarhed eller sociale problemer er i uddannelse eller beskæftigelse Sundhed Resultatmål: Flere borgere med en psykisk sårbarhed får helbredstjek af deres somatiske udfordringer Aktivt medborgerskab Nationalt mål: Flere uden for arbejdsfællesskabet skal deltage i den frivillige indsats Resultatmål: Flere borgere med en psykisk sårbarhed udfolder deres medborgerskab Socialudvalget og Centeret vil desuden afholde et afsluttende dialogmøde med det formål, at socialudvalget (som bestiller af opgaven) og Centerets aftaleenheder (som udførere af opgaverne) får lejlighed til at udveksle viden med hinanden og blive enige om fælles udviklingsmål for den fremtidige indsats på socialområdet. Dialogens konkrete form og deltagerkreds vil variere fra center til center. 14

16 15