Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital er en af fem kræftcenterafdelinger i Danmark. Afdelingens optageområde udgør ca. 1 million indbyggere, og afdelingen har landsdelsfunktion for Region Midtjylland. Afdelingen indgår i et af de fem centre på Aarhus Universitetshospital og udgør sammen med 15 andre afdelinger Kræft og Inflammationscenteret. Afdelingen har til huse i Bygning 5 (5J) og Bygning 1Z på Nørrebrogade 44. Fra oktober 2016 har Klinik A ambulantfunktion på Palle Juul-Jensens Boulevard, hvor afdelingens Stråleklinik 1 også er placeret. Desuden har afdelingen en stråleklinik placeret på Nørrebrogade i bygning 5 og på regionshospitalet i Herning. Afdelingen varetager den ikke-kirurgiske kræftbehandling og pleje, som omfatter medicinsk kræftbehandling, strålebehandling samt palliativ pleje og behandling. I afdelingen behandles primært voksne patienter. I sengeafsnit 1 kan der være patienter ned til 15 år. I stråleklinik 1 behandles børn ambulant. Kræftafdelingen er strukturelt opdelt i fire klinikker (A, B, C, D) og to sengeafsnit. Hver klinik har ansvar for patientforløb, behandling og pleje af hver deres sygdomsdiagnoser. I Klinik A: Behandles og plejes patienter med hjernetumorer, urologiske og gynækologiske cancerformer, samt unge i alderen I Klinik B: Behandles og plejes patienter med sarkomer, neuroendokrine tumorer, øvre og nedre gastrointestinale cancerformer. I Klinik C: Behandles og plejes patienter med ukendt primær tumor, lungecancer og malign melanom. I Klinik D: Behandles og plejes patienter med mammaecancer, hovedhalscancer og hudcancer Afdelingen er normeret til 35 sengepladser fordelt på to sengeafsnit: Sengeafsnit 1 og sengeafsnit 2. I sengeafsnit 1 behandles og plejes patienter fra klinik A og B I sengeafsnit 2 behandles og plejes patienter fra klinik C og D og patienter tilknyttet Det Palliative Team Hver sengeafdeling ledes af en afdelingssygeplejerske Hver klinik har en afdelingssygeplejerske med personaleansvar for plejepersonale og serviceassistenter. 2/9

3 Det tværprofessionelle samarbejde omfatter læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, serviceassistenter. I varierende omfang samarbejdes der også med diætist, fysioterapeut og i begrænset omfang med ergoterapeuter. Afdelingen samarbejder med mange andre undersøgelses- og behandlingsafdelinger på Aarhus Universitetshospital, med regionshospitaler, praktiserende læger og sygeplejersker i patientens hjemkommune. Der er en uddannelsesansvarlig sygeplejerske som er overordnet ansvarlig for afviklingen af grunduddannelsen indenfor sygepleje i afdelingen. På afsnitsniveau er der kliniske vejledere til vejledning af sygeplejestuderende. I sengeafdelingerne uddannes også social- og sundhedsassistenter. For yderligere beskrivelse af afdelingen henvises til Hjemmesiden er udviklet med patienter og pårørende som primære målgruppe. Derfor findes der meget vejledningsmateriale på hjemmesiden. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Patienterne i afdelingen har alle en kræftdiagnose. Afdelingen tilbyder patienterne medicinsk kræftbehandling og strålebehandling. Sygeplejen til afdelingens patienter er blandt andet karakteriseret ved, at patientforløbene strækker sig over lang tid vekslende mellem ambulante besøg/behandlinger i afdelingens klinikker og indlæggelse i sengeafsnit. En stor del af pleje og behandling varetages ambulant. I sygeplejen arbejdes der med pleje, forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering, palliativ og terminalpleje. Sygeplejen tilpasses patientens behov, og i alle faser af forløbet involveres patienten i beslutninger vedrørende egen behandling og pleje, i det omfang de ønsker det. Pårørende involveres i det omfang patienten ønsker det. Klinikkerne Patienterne, som kommer i klinikken, er typisk henvist af anden afdeling eller hospital, hvor de har fået stillet deres kræftdiagnose eller har fået påvist tilbagefald af sygdom. De kommer til opstart af ambulant medicinsk behandling eller strålebehandling samt til behandling og opfølgning på behandlingen. Undervejs i behandlingsforløbet bliver der gjort status på effekt af behandlingen ved klinisk undersøgelse og andre undersøgelser fx scanning og røntgen. Patienter veksler således mellem at være hjemme, på job og have kontakt til afdelingen igennem de ambulante kontakter, som kan strække sig over måneder med fx kontakt til afdelingen hver 3. uge. 3/9

4 Undervejs i patientens behandlingsforløb kan der være brug for etablering af kontakt til hjemmeplejen og eventuelt til patientens egen læge. En stor det af behandlingen har palliativt sigte og i forløbene kan der være brug for en særlig støtte og kompenserende pleje. Mange patienter har andre sundhedsudfordringer og kroniske lidelser og kan derfor have brug for støtte og konkret hjælp til at navigere rundt imellem de forskellige kontakter, de har eller skal opsøge i sundhedsvæsnet. Sengeafsnittene I sengeafsnittene gives både kurativ og pallierende behandling. En stor del af de indlagte patienter bliver indlagt akut. De indlægges akut enten på grund af bivirkninger fra behandling, gener af sygdom eller begge dele. Det udløser ændringer i patientens behov, som patienten ikke selv har kunnet imødekomme i hjemmet. En del af de patienter, som indlægges i afdelingen har desuden komorbiditeter. Nogle patienter indlægges tidligt i deres strålebehandlingsforløb. Behandlingen kan belaste patienternes grundlæggende behov fx ernæringsproblemer, som gør, at de har ikke egenomsorgskapacitet til at gennemføre behandlingen ambulant. Indlæggelsestiden kan variere fra få dage til flere uger afhængigt af årsagen til indlæggelsen. Nogle patienter udskrives fra afdelingen til eget hjem med støtte fra hjemmeplejen til sen palliativ indsats og terminal pleje. Nogle patienter udskrives direkte fra sengeafsnittene til regionshospitalerne eller til hospice. Udskrivelse til eget hjem, til korttidspladser på plejecentre og til hospice kræver stor faglig indsats og et kvalificeret samarbejde med hjemmeplejen, når ansvaret for patienten overdrages. Stråleklinikkerne I stråleklikkerne varetages højt specialiseret behandling i højteknologiske omgivelser. Patienterne modtager typisk strålebehandlingen ambulant. Behandlingen kan gives med kurativt eller pallierende sigte. Forud for at patienten får sin første behandling går der tid med at tilrettelægge den individuelle behandlingsplan og fx behandlingsskal, som patient skal lejres i under behandlingen. Behandlingen er typisk planlagt til en daglig dosis stråling over flere uger. Når 6. semester forløbet har et omfang på 10 uger afvikles dette i ét stamafsnit - klinik eller sengeafsnit. Hvis forløbet er på 20 uger, vil 4 af ugerne være tilrettelagt i et andet afsnit eller klinik end stamafsnittet. Se i øvrigt afdelingens hjemmeside Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patienterne i både klinikker og sengeafsnit har ofte mange udfordringer knyttet til de grundlæggende behov som funktion og færdigheder, ernæring, udskillelse, søvn og hvile, smerter og sanseindtryk, viden og udvikling, hud og slimhinder, seksualitet, respiration og cirkulation, psykosociale forhold og kommunikation. 4/9

5 At støtte patienter og pårørende forudsætter kvalificeret klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab, hvor patienter og pårørende inddrages gennem situationsbestemt kommunikation og ligeværdige relationer. I det følgende beskrives de typiske sygeplejefaglige problemstillinger med sygeplejens virksomhedsområde som ramme. Indenfor virksomhedsområdet skal den studerende udvikle kompetencer til selvstændig professionsudøvelse. Udførende aspekt Identificere patientens aktuelle og potentielle sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt afdække ressourcer hos patienten, de pårørende og i det sociale netværk. Identificere behov for sygepleje, formulere mål, udføre og evaluere den individuelle sygepleje. Indtage en aktiv lyttende position i kommunikation med patient og pårørende og kommunikere situationsbestemt Varetage sygepleje af støttende og vejledende karakter samt sygepleje til patienter, der har behov for fuldt kompenserende sygepleje. Den støttende sygepleje kan bestå i at hjælpe patienterne til at leve et hverdagsliv imellem behandlinger, til at leve med begrænsninger i hverdagen, og til at mestre ændringer af rolle og status i familien og i arbejdslivet. Varetage sundhedsfremmende og forebyggende sygeplejeopgaver i forbindelse med patientens grundlæggende behov eksempelvis i forbindelse med kvalme/opkastning, obstipation, ernæring og aktivering. Beherske gældende hygiejniske retningslinjer. Beherske typiske instrumentelle sygeplejehandlinger og metoder i komplekse plejesituationer. Varetage rehabiliterende og lindrende sygepleje til patienter i kurative og i palliative behandlingsforløb. Sammen med patienten vurdere rehabiliteringsbehov og støtte patienten i at opsøge rehabiliteringstilbud. Inddrage patientens sociale netværk som en ressource for patienten ud fra patientens ønsker herom. Handle etisk og moralsk forsvarligt i samarbejdet med patient og pårørende herunder vise respekt for patienternes forskellige værdier, opfattelser af og reaktion på sygdom, behandling og pleje. Administrerer ansvarligt og velovervejet medicin til tildelte patienter ud fra gældende instrukser i Kræftafdelingen. 5/9

6 Formidlende aspekt Identificere individuelle behov for vejledning hos patienter og pårørende og vejlede på baggrund heraf. Vejledningen kan have fokus på at øge patientens egenomsorgskapacitet i forhold til de symptomer og reaktioner, der er knyttet til sygdomsudbredelse. Vejledning kan også have fokus på de forskellige onkologiske behandlinger som eksempelvis kemoterapeutisk behandling, strålebehandling, immunterapi, targeteret behandling og jodbehandling. Vejlede patient i forhold til undersøgelser og operative indgreb. Vejlede patient og pårørende i hvilke rehabiliteringsmuligheder der er til rådighed i hjemkommunen og i afdelingen. Vejlede social- og sundhedsassistentelever og yngre studerende i udvalgte plejeopgaver og i refleksioner over plejesituationer. Tage initiativ til, fremlægge og drøfte plejeproblemer eller temaer i de faglige fora, der er i klinikken/afsnittet. Sikre god kommunikation og bidrage til at beslutninger træffes på valide data i det tværfaglige samarbejde. Det kan eksempelvis være ved stuegang, når læger konsulteres og ved akut opståede situationer. Fremlægge komplekse patientsituationer på en systematisk og tydelig måde ved mono og tværfaglige konferencer. Ledende aspekt Koordinere og planlægge plejeforløb og undersøgelser for en lille gruppe patienter afhængig af kompleksitet i plejen, herunder indgå i tværfagligt samarbejde med f. eks. læger og fysioterapeuter. Koordinere udskrivelser eller overflytninger til eget hjem, regionshospital eller hospice overdrage plejeansvar til andre gennem god dokumentation og klar kommunikation. Medvirke til at sikre godt samarbejde og gode overgange i patientens pleje- og behandlingsforløb internt mellem afdelinger på hospitalet, når patienten udskrives til regionshospital eller når patienten flyttes på tværs af sektorer. Uddelegere plejeopgaver i plejeforløb under hensyntagen til tids - og personalemæssige ressourcer samt personalets kompetencer. Inddrage organisatoriske overvejelser i forhold til koordinerende og delegerede opgaver. Anvende den elektroniske patientjournal som dokumentationsredskab. Få indsigt i og reflektere over afdelingssygeplejerskens funktion i afsnittet. 6/9

7 Udviklende aspekt Identificere udviklingsbehov ved at forholde sig undrende og kritisk til praksis i afsnittet eller klinikken Bidrage til fælles drøftelser af arbejdsmiljøet i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdet ved patientsengen, i skyllerummet, ved håndtering af medikamenter og ved arbejdsopgaver på kontoret Bidrage til fælles drøftelser, når kvalitetsbrist identificeres fx utilsigtede hændelser og herved medvirke til udvikling af kvaliteten i afdelingen. Arbejde med et skærpet fokus på patientsikkerhed i patientforløbet. Fx. ved opsætning af medicinsk kræftbehandling, ved vurdering af patientens gangfunktion, ved administration af sondeernæring, ved tryksårsforebyggelse etc. Indgå i sygeplejefaglige drøftelser af kvalitetssikring og -udvikling med de daglige vejledere, kliniske vejledere og specialeansvarlige sygeplejersker Identificere kvalitetsudviklende aktiviteter og implementeringsopgaver og forholde sig refleksivt til disse Evt. bidrage i et mindre omfang i udviklingsarbejde i afdelingen. Fx ved at præsentere en forskningsartikel og anvende pædagogiske overvejelser i formidlingen af denne eller ved at undersøge specifikke sygeplejefaglige problemstillinger Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder Sygeplejeprocessen TOKS Tidlig opsporing af kritisk sygdom. Vurdering af mundhule og identifikation af behov for hjælp til mundplejen. Ernæringsscreening og beregning af ernæringsbehov. Alle patienter ernæringsscreenes og deres ernæringsmæssige tilstand evalueres kontinuerligt i pleje- og behandlingsforløbet. Registrering af kost- og væskeindtag. Behovsvurdering i forhold til rehabilitering Pædagogiske indsatser/metoder i forhold til patienter og pårørende o For udvalgte patientgrupper er der etableret gruppeundervisning o Der er udviklet en hjemmeside med patienter og pårørende som målgruppe o Der er udviklet APPS som patient og pårørende kan benytte som støtte Kemoguide 1 og Kemoguide 2 o Der er udviklet et e-læringsprogram i et samarbejde med patienter til patienter og pårørende " Livet med og efter kræft" 7/9

8 Refleksionsmetoder Det prioriteres, at der er skabt rum for personalegruppen til fælles faglig refleksion over klinisk praksis. Alle i sygeplejegruppen tilbydes sundhedsfaglig supervision i grupper. Det varetages af medarbejdere, der er uddannede i sundhedsfaglig supervision. Det er også muligt for personale ansat i afdelingen at få individuel sundhedsfaglig supervision og supervision ved afdelingens psykolog. I sengeafsnittene afholdes tværprofessionelle konferencer, hvor der drøftes aktuelle eller afsluttede komplekse pleje- og behandlingsforløb. I klinikkerne afholdes jævnligt undervisning mono og tværprofessionelt Organisering af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Afdelingen har flere arbejdsgrupper med særlige opgaver og beføjelser eksempelvis Kvalitetsudvalget, Enhed for Sygepleje, uddannelse, udvikling og forskning (SUUF), hygiejneudvalget, kostudvalget, instruksudvalget, dokumentationsudvalget og pjeceudvalget. Der forligger kommissorier for samtlige udvalg. I SUUF og udvalg fastlægges implementeringsstrategier i forhold til nye sygeplejeinitiativer. Afdelingens kvalitetsudvalg har et særligt fokus på de nationale kvalitetsmål og har som opgave sammen med risikokoordinatorer at iværksætte tværfaglige indsatser for at sikre kvalitet i patientforløbene fx på baggrund af utilsigtede hændelser. Afdelingsledelsen prioriterer indsatserne sammen med kvalitetsudvalget. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner 8/9

9 Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 9/9