2. semester Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Kræftafdelingen, Aarhus universitetshospital er en af fem kræftcenterafdelinger i Danmark. Afdelingens optageområde udgør ca. 1 million indbyggere, og afdelingen har landsdelsfunktion for Region Midtjylland. Afdelingen indgår i et af de fem centre på Aarhus Universitetshospital og udgør sammen med 15 andre afdelinger Kræft og Inflammationscenteret. Afdelingen har til huse i Bygning 5 (5J) og Bygning 1Z på Nørrebrogade 44. Fra oktober 2016 har Klinik A ambulantfunktion på Palle Juul-Jensens Boulevard, hvor afdelingens Stråleklinik 1 også er placeret. Desuden har afdelingen en stråleklinik placeret på Nørrebrogade i bygning 5 og på regionshospitalet i Herning. Afdelingen varetager den ikke-kirurgiske kræftbehandling og pleje, som omfatter medicinsk kræftbehandling, strålebehandling samt palliativ pleje og behandling. I afdelingen behandles primært voksne patienter. I sengeafsnit 1 kan der være patienter ned til 15 år. I stråleklinik 1 behandles børn ambulant. Kræftafdelingen er strukturelt opdelt i fire klinikker (A, B, C, D) og to sengeafsnit. Hver klinik har ansvar for patientforløb samt behandling og pleje knyttet til hver deres sygdomsdiagnoser. I Klinik A: Behandles og plejes patienter med hjernetumorer samt urologiske og gynækologiske cancerformer. Klinik B: Behandles og plejes patienter med lymfomer, sarkomer og neuroendokrine tumorer samt øvre og nedre gastrointestinale cancerformer. Klinik C: Behandles og plejes patienter med ukendt primær tumor, lungecancer og malign melanom. Klinik D: Behandles og plejes patienter med mammaecancer, hovedhalscancer og hudcancer Afdelingen er normeret til 35 sengepladser fordelt på to sengeafsnit: Sengeafsnit 1 og sengeafsnit 2. I sengeafsnit 1 behandles og plejes patienter fra klinik A og B I sengeafsnit 2 behandles og plejes patienter fra klinik C og D Hver sengeafdeling ledes af en afdelingssygeplejerske Hver klinik eller sengeafsnit har en afdelingssygeplejerske med personaleansvar for plejepersonale og serviceassistenter. 2/7

3 Det tværfaglige samarbejde omfatter læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og serviceassistenter. I varierende omfang samarbejdes der med diætist, fysioterapeut og i begrænset omfang med ergoterapeuter. Afdelingen samarbejder med mange andre undersøgelses- og behandlingsafdelinger på Aarhus Universitetshospital, med regionshospitaler, praktiserende læger og sygeplejersker i patientens hjemkommune. Der er en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som er overordnet ansvarlig for afviklingen af grunduddannelsen indenfor sygepleje i afdelingen. På afsnitsniveau er der kliniske vejledere til vejledning af sygeplejestuderende. I sengeafdelingerne uddannes også social og sundhedsassistenter. For yderligere beskrivelse af afdelingen henvises til Hjemmesiden er udviklet med patienter og pårørende som primære målgruppe. Derfor findes der meget vejledningsmateriale på hjemmesiden. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Patienterne i afdelingen har alle en kræftdiagnose. De kommer til medicinsk kræftbehandling og strålebehandling. Sygeplejen til afdelingens patienter er blandt andet karakteriseret ved, at patientforløbene strækker sig over lang tid vekslende mellem ambulante besøg/behandlinger i afdelingens klinikker og indlæggelse i sengeafsnit. En stor del af pleje og behandling varetages ambulant. Klinikkerne Patienterne, som kommer i klinikken, er typisk henvist af anden afdeling eller hospital, hvor de har fået stillet deres kræftdiagnose eller har fået påvist tilbagefald af sygdom. De kommer til opstart af ambulant medicinsk behandling samt til behandling og opfølgning på behandlingen. Undervejs i behandlingsforløbet bliver der gjort status på effekt af behandlingen ved klinisk undersøgelse og andre undersøgelser fx scanning og røntgen. Patienter veksler således mellem at være hjemme, måske på job og have kontakt til afdelingen igennem de ambulante kontakter. Behandlingsforløbet kan strække sig over måneder med fx kontakt til afdelingen hver 3. uge. Sengeafsnittene I sengeafsnittene gives både kurativ og pallierende behandling. En stor del af de indlagte patienter bliver indlagt akut. De indlægges akut enten på grund af bivirkninger fra behandling, gener af sygdom eller begge dele. Sygdommen eller behandlingen udløser ændringer i patientens behov, som patienten ikke selv har kunnet imødekomme i hjemmet. En del af de patienter, som indlægges i afdelingen, har andre sygdomme end deres kræftsygdom. 3/7

4 Nogle patienter indlægges tidligt i deres strålebehandlingsforløb, da behandlingen udfordrer patientens behov på flere områder. Indlæggelsestiden kan variere fra få dage til flere uger afhængigt af årsagen til indlæggelsen. Nogle patienter udskrives fra afdelingen til hjemmeplejen eller eventuelt til hospice. Stråleklinikkerne I stråleklikkerne varetages højt specialiseret behandling i højteknologiske omgivelser. Patienterne modtager typisk strålebehandlingen ambulant. Behandlingen kan gives med kurativt eller pallierende sigte. Forud for at patienten får sin første behandling går der tid med at tilrettelægge den individuelle behandlingsplan og fx behandlingsskal, som patient skal lejres i under behandlingen. Behandlingen er typisk planlagt til en daglig dosis stråling over flere uger. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Kræftbehandlingen kan have såvel et kurativt som et palliativ sigte. Både sygdom og behandling kan afstedkomme en lang række sygeplejefaglige problemstillinger. En stor sygeplejefaglig udfordring er at undervise og vejlede patienter og pårørende i forhold til at mestre behandling og de psykosociale udfordringer og i at bevare et hverdagsliv under behandlingen. Dette fordrer at personalet arbejder på at få kortlagt patientens perspektiv på sin egen situation, behandling og pleje. Den kliniske uddannelse afvikles i afdelingens klinikker eller sengeafsnit. Sygeplejefaglige problemstillinger i klinikkerne. Sygeplejen er karakteriseret ved støttende funktioner og vejledning som skal tilpasses den individuelle patient, således at patientens egenomsorgskapacitet øges. Det er centralt, at patientens pårørende og sociale netværk inddrages som ressourcer i det omfang patientens ønsker det. Fokus i vejledningen kan have et sundhedsfremmende, rehabiliterende eller lindrende sigte. Nedenstående sygeplejefaglige problemstillinger kan variere i omfang afhængig af patientens sygdom og mulige komorbiditet. Kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og opgaver knyttet til patientens fysiologiske behov og sikkerheds behov: Ernæringsproblemer, som kvalme opkastning, madlede, smagsændringer, vægttab, vægtøgning Problemer knyttet til patientens elektrolyt- og væskebalance Udskillelsesproblematikker, obstipation eller diarre relateret til sygdommen og den medicinske behandling Udskillelsesproblematikker, afløbshindringer, urinretention, inkontinens og blærekateter Respirationsproblemer og cirkulationsproblemer knyttet til kræftsygdommen, behandlingen og/ eller anden sygdom. Fx dyspnø, ødemer, thrombedannelse, acites, dannelse af pleuravæske og afvigelser i målinger Begrænsninger i aktivitet og hvile i behandlingsforløbet 4/7

5 Behov for brug af hjælpemidler Problemer knyttet til hud og slimhinder relateret til sygdommen og til kræftbehandlingen Smerter knyttet til sygdommen Problemer knyttet til sansning fx hørenedsættelse og føleforstyrrelse Koncentrations- og hukommelsesbesvær. Ændret body image, fx ved synlige ændringer som hårtab, hudforandringer, stomi og funktionstab Patientens sikkerhed under behandling og i tiden efter behandling Risiko for infektioner og blødninger i perioden efter behandling Observationer af ændringer i patientens tilstand under administreret medicinsk kræftbehandling Medicinadministration ifølge afdelingens instruks til tildelte patienter Sygeplejefaglige problemstillinger i sengeafsnittene. Støttende og vejledende funktioner, delvist eller kompenserende sygepleje præger sygeplejen i sengeafsnittene: Ernæringsproblemer, som kvalme opkastning, madlede, smagsændringer, synkeproblemer, sondeernæring, vægttab, underernæring og hjælp til spisning Problemer knyttet til elektrolyt- og væskebalance Problemer knyttet til hud og slimhinder relateret til sygdommen, medicinsk behandling og/eller strålebehandling Tryksårsforebyggelse Udskillelsesproblematikker, obstipation eller diarre relateret til den medicinske behandling eller primære sygdom Udskillelsesproblematikker, afløbshindringer, urinretention, inkontinens og blærekateter Respirationsproblemer og cirkulationsproblemer knyttet til kræftsygdommen, behandlingen og/ eller anden sygdom. Fx dyspnø, ekspektoration, luftvejsinfektioner, ødemer, thrombedannelse, acites, dannelse af pleuravæske og afvigelser i målinger Temperaturforhøjelse Problemer knyttet til et svækket immunforsvar og forebyggelse af infektioner Funktionstab relateret til bevægeapparatet relateret til almen svækkelse og sygdomsudbredelse. Hjælp til personlig hygiejne og daglige aktiviteter Vurdering af patientens behov for hjælpemidler Bevidsthedssvækkelse, delir, hukommelses- og koncentrationsbesvær Smerter knyttet til sygdom(me) og behandling Problemer knyttet til sansning fx hørenedsættelse og føleforstyrrelse Isolation af patienter, som kan udgøre en risici for øvrige patienter Terminal pleje i de sidste levedøgn Medicinadministration ifølge afdelingens instruks til tildelte patienter 5/7

6 Metoder i klinisk praksis Den kliniske beslutningstagen skal foregå i et samspil med patienten og pårørende med en opmærksomhed på patientens forståelse og vurdering af sin egen situation. Som en del af den daglige kliniske praksis arbejdes der med at indsamle relevante, valide og nødvendige data for at træffe gode kliniske beslutninger. Observationer gjort ved og i et samspil med patienten er væsentlig. Sygeplejeprocessen anvendes som en del af den kliniske beslutningstagen i forhold til at planlægge, udføre og evaluere sygeplejen. Sygeplejeprocessen anvendes også til at forudsige behovet for sygepleje. I klinikkerne anvendes: En systematisk indsamling af data forud for behandling vha. udviklede skemaer. TOKS. Måling af værdier, vurdering af de målte værdier og brug af en algoritme Ernæringsscreening. Beregne ernæringsbehov og lave ernæringsplan Smertescreening fx ved brug af samarbejdsredskabet Har du smerter og VAS-skala Brug af ISBAR Dokumentation af sygeplejen i den elektroniske patientjournal I sengeafsnittene anvendes: TOKS. Måling af værdier og vurdering af de målte værdier og brug af en algoritme Ernæringsscreening. Beregne ernæringsbehov, kostregistrering og udarbejde ernæringsplan Smertescreening fx ved brug af samarbejdsredskabet Har du smerter og VAS-skala Brug af ISBAR Trykskadescreening Forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler til forflytning Dokumentation af sygeplejen i den elektroniske patientjournal Udarbejde udskrivelsesrapport 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen 6/7

7 Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7