3. semester Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital er en af fem kræftcenterafdelinger i Danmark. Afdelingens optageområde udgør ca. 1 million indbyggere, og afdelingen har landsdelsfunktion for Region Midtjylland. Afdelingen indgår i et af de fem centre på Aarhus Universitetshospital og udgør sammen med 15 andre afdelinger Kræft og Inflammationscenteret. Afdelingen har til huse i Bygning 5 (5J) og Bygning 1Z på Nørrebrogade 44. Fra oktober 2016 har Klinik A ambulantfunktion på Palle Juul-Jensens Boulevard, hvor afdelingens Stråleklinik 1 også er placeret. Desuden har afdelingen en stråleklinik placeret på Nørrebrogade i bygning 5 og på regionshospitalet i Herning. Afdelingen varetager den ikke-kirurgiske kræftbehandling og pleje, som omfatter medicinsk kræftbehandling, strålebehandling samt palliativ pleje og behandling. I afdelingen behandles primært voksne patienter. I sengeafsnit 1 kan der være patienter ned til 15 år. I stråleklinik 1 behandles børn ambulant. Kræftafdelingen er strukturelt opdelt i fire klinikker (A, B, C, D) og to sengeafsnit. Hver klinik har ansvar for patientforløb, behandling og pleje af hver deres sygdomsdiagnoser. I Klinik A: Behandles og plejes patienter med hjernetumorer, urologiske og gynækologiske cancerformer, samt unge i alderen I Klinik B: Behandles og plejes patienter med sarkomer, neuroendokrine tumorer, øvre og nedre gastrointestinale cancerformer. I Klinik C: Behandles og plejes patienter med ukendt primær tumor, lungecancer og malign melanom. I Klinik D: Behandles og plejes patienter med mammaecancer, hovedhalscancer og hudcancer Afdelingen er normeret til 35 sengepladser fordelt på to sengeafsnit: Sengeafsnit 1 og sengeafsnit 2. I sengeafsnit 1 behandles og plejes patienter fra klinik A og B I sengeafsnit 2 behandles og plejes patienter fra klinik C og D og patienter tilknyttet Det Palliative Team Hver sengeafdeling ledes af en afdelingssygeplejerske Hver klinik eller sengeafsnit har en afdelingssygeplejerske med personaleansvar for plejepersonale og serviceassistenter. 2/10

3 Det tværprofessionelle samarbejde omfatter læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, serviceassistenter. I varierende omfang samarbejdes der også med diætist, fysioterapeut og i begrænset omfang med ergoterapeuter. Afdelingen samarbejder med mange andre undersøgelses og behandlingsafdelinger på Aarhus Universitetshospital, med regionshospitaler, praktiserende læger og sygeplejersker i patientens hjemkommune. Der er en uddannelsesansvarlig sygeplejerske som er overordnet ansvarlig for afviklingen af grunduddannelsen indenfor sygepleje i afdelingen. På afsnitsniveau er der kliniske vejledere til vejledning af sygeplejestuderende. I sengeafdelingerne uddannes også social og sundhedsassistenter. For yderligere beskrivelse af afdelingen henvises til Hjemmesiden er udviklet med patienter og pårørende som primære målgruppe. Derfor findes der meget vejledningsmateriale på hjemmesiden. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Patienterne i afdelingen har alle en kræftdiagnose. De kommer til medicinsk kræftbehandling og strålebehandling. Sygeplejen til afdelingens patienter er blandt andet karakteriseret ved, at patientforløbene strækker sig over lang tid vekslende mellem ambulante besøg/behandlinger i afdelingens klinikker og indlæggelse i sengeafsnit. En stor del af pleje og behandling varetages ambulant. I sygeplejen arbejdes der med pleje, forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliativ pleje. Sygeplejen tilpasses patientens behov, og i alle faser af forløbet involveres patienten i beslutninger vedrørende egen behandling og pleje, i det omfang de ønsker det. Pårørende involveres i det omfang patienten ønsker det. Klinikkerne Patienterne som kommer i klinikkerne er typisk henvist af anden afdeling eller hospital, hvor de har fået stillet deres kræftdiagnose eller har fået påvist tilbagefald af sygdom. De kommer til opstart af ambulant medicinsk behandling samt til behandling og opfølgning på behandlingen. Undervejs i behandlingsforløbet bliver der gjort status på effekt af behandlingen ved klinisk undersøgelse og andre undersøgelser fx scanning og røntgen. Patienter veksler således mellem at være hjemme, måske på job og have kontakt til afdelingen igennem de ambulante kontakter. Forløbene kan strække sig over måneder med fx kontakt til afdelingen hver 3. uge. Sengeafsnittene I sengeafsnittene gives både kurativ og pallierende behandling. En stor del af de indlagte patienter bliver indlagt akut. De indlægges akut enten på grund af bivirkninger fra behandling, gener af 3/10

4 sygdom eller begge dele. Indlæggelse udløses typisk af ændringer i patientens behov, som patienten ikke selv har kunnet imødekomme i hjemmet. En del af de patienter, som indlægges i afdelingen, har andre sygdomme end deres kræftsygdom. Nogle patienter indlægges tidligt i deres strålebehandlingsforløb. Behandlingen kan belaste patienternes grundlæggende behov i et omfang, der betyder, at de har ikke egenomsorgskapacitet til at gennemføre behandlingen ambulant. Det kan fx være grundet ernæringsproblemer. Indlæggelsestiden kan variere fra få dage til flere uger afhængigt af årsagen til indlæggelsen. Nogle patienter udskrives fra afdelingen til hjemmeplejen eller eventuelt til hospice. Stråleklinikkerne I stråleklikkerne varetages højt specialiseret behandling i højteknologiske omgivelser. Patienterne modtager typisk strålebehandlingen ambulant. Behandlingen kan gives med kurativt eller pallierende sigte. Forud for at patienten får sin første behandling, går der tid med at tilrettelægge den individuelle behandlingsplan og fx behandlingsskal, som patient skal lejres i under behandlingen. Behandlingen er typisk planlagt til en daglig dosis stråling over flere uger. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Kræftbehandlingen kan have såvel et kurativt som et palliativ sigte. Både sygdom og behandling kan afstedkomme en lang række sygeplejefaglige problemstillinger. En stor sygeplejefaglig udfordring er at undervise og vejlede patienter og pårørende i forhold til at mestre behandling og de psykosociale udfordringer og i at bevare et hverdagsliv under behandlingen. Dette fordrer at personalet arbejder på at få kortlagt patientens perspektiv på sin egen situation, behandling og pleje. Sygeplejen tager udgangspunkt i patientens perspektiv på egen situation og patientens inddrages i planlægning og udøvelsen af sygeplejen. Der arbejdes til stadighed med at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle sygeplejen til patienterne i afdelingen. De specialeansvarlige sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister har et særligt ansvar for dette i et tæt samarbejde med afsnittets eller klinikkens afdelingssygeplejerske. Der er fokus på patientsikkerhed i mange faser af patientforløbet. Det kan fx være i forhold til at sikre korrekt medicin til patienten samt ved at sikre gode udskrivelser ved overflytning til andre afdelinger og ved udskrivelse til eget hjem. At sikre patientsikkerheden i ambulante forløb forudsætter gode faglige vurderinger af, hvad patienten og pårørende selv kan tage ansvar for. I afdelingen anvendes flere teknologiske redskaber i den direkte patientpleje. Nogle patienter forlader afdelingen med teknologiske løsninger fx medicin på pumper. En del ambulante patienter indrapporterer digitale data til patientjournalen forud for deres ambulante besøg. Disse teknologier skal sygeplejersker i afdelingen forholde sig bevidst og velovervejet til brugen af. I de enkelte patientforløb kan der være flere lægefaglige specialer involveret og mange forskellige fagligheder kan være nødvendige for at sikre et godt patientforløb. Det forudsætter er godt tværprofessionelt samarbejde og en sikker koordination af de faglige indsatser. Den kliniske uddannelse afvikles i afdelingens klinikker eller sengeafsnit. 4/10

5 Sygeplejefaglige problemstillinger i klinikkerne. Sygeplejen er karakteriseret ved støttende funktioner og vejledning som skal tilpasses den individuelle patient, således at patientens egenomsorgskapacitet bevares eller øges. Patientens pårørende og sociale netværk inddrages som ressourcer i det omfang patientens ønsker det. Fokus i sygeplejen kan have sundhedsfremmende, rehabiliterende eller lindrende sigte. Nedenstående sygeplejefaglige problemstillinger kan variere i omfang afhængig af patientens sygdom og mulige komorbiditet. Kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og opgaver knyttet til patientens fysiologiske behov og sikkerheds behov: Ernæringsproblemer, som kvalme opkastning, madlede, smagsændringer, vægttab, vægtøgning Problemer knyttet til patientens elektrolyt og væskebalance Udskillelsesproblematikker, obstipation eller diarre relateret til sygdommen og den medicinske behandling Udskillelsesproblematikker, afløbshindringer, urinretention, inkontinens, blærekateter Respirationsproblemer og cirkulationsproblemer knyttet til kræftsygdommen, behandlingen og/ eller anden sygdom. Fx dyspnø, ødemer, thrombedannelse, acites, dannelse af pleuravæske, afvigelser i målinger Begrænsninger i aktivitet og hvile i behandlingsforløbet Vurdere patientens behov for brug af hjælpemidler Problemer knyttet til hud og slimhinder relateret til sygdommen og til kræftbehandlingen Smerter knyttet til sygdommen Problemer knyttet til sansning fx hørenedsættelse, føleforstyrrelse Koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær Ændret body image, fx ved synlige ændringer som hårtab, hudforandringer, stomi, funktionstab Patientens sikkerhed under behandling og i tiden efter behandling Risiko for infektioner og blødninger i perioden efter behandling Observationer af ændringer i patientens tilstand under administreret medicinsk kræftbehandling Medicindosering og administration Dispensere samt administrere hyppigst anvendte præparater til tildelte patienter under observation og vejledning af klinisk vejleder. Forudsætninger for at kunne varetage opgaven på semesteret forudsætter kendskab til virkning, bivirkning, interaktioner og kontraindikationer. Opgaven vil bestå i udlevering af medicin til patienten at informere patienten om korrekt indtagelse at informere patienten og evt. pårørende om virkning og evt. bivirkninger at observere eller gennem dialog indsamle data om virkning og evt. bivirkninger 5/10

6 Klinisk lederskab i klinikkerne Forudsætningen for at kunne varetage klinisk lederskab på semesteret vil være at kunne træffe velovervejede kliniske beslutninger på typiske sygeplejefaglige problemstillinger i klinikken. Det kliniske lederskab skal vise sig i et samarbejde med udvalgt patient og pårørende og vil bestå i at: Have overblik over egne opgaver hos tildelte patienter, prioritere disse med en opmærksomhed på at koordinere med de øvrige aktiviteter, der er omkring patienten. Vurdere og reflektere over hvordan sygeplejefaglig kvalitet herunder sikkerhed i patientforløbet kan sikres fx gennem præcis og tydelig kommunikation og dokumentation Vurdere og reflektere over hvilke mono og tværprofessionelle samarbejdspartnere, som skal indgå i samarbejdet for at sikre et godt patientforløb Reflektere over brug af de ressourcepersoner afdelingens råder over i forhold til den enkelte patient, hvordan og på hvilket grundlag disse kan rekvireres Bidrage med tydelig sygeplejefaglig argumentation, med relevante, valide og tilstrækkelige data i det mono og tværprofessionelle samarbejde og i dokumentationen i EPJ Arbejde med en bevidsthed om eget ansvar for at bidrage til kvalificerede beslutninger i patientforløbet Samarbejde med og omkring patient og pårørende Have indsigt i sundhedsvæsnets organisering og hvordan ansvarsfordelingen er mellem sektorerne Vurdere og reflektere over om patienten imellem kontakten til klinikken kan have brug for støtte og hjælp fra det nære sundhedsvæsen eller fx patientforeningen Kræftens Bekæmpelse Sygeplejefaglige problemstillinger i sengeafsnittene. Støttende og vejledende funktioner, delvist eller helt kompenserende sygepleje præger sygeplejen i sengeafsnittene Ernæringsproblemer, som kvalme opkastning, madlede, smagsændringer, synkeproblemer, sondeernæring, vægttab, underernæring, hjælp til spisning Problemer knyttet til elektrolyt og væskebalance Problemer knyttet til hud og slimhinder relateret til sygdommen, medicinsk behandling og/eller strålebehandling Tryksårsforebyggelse Udskillelsesproblematikker, obstipation eller diarre relateret til den medicinske behandling, primære sygdom Udskillelsesproblematikker, afløbshindringer, urinretention, inkontinens, blærekateter Respirationsproblemer og cirkulationsproblemer knyttet til kræftsygdommen, behandlingen og/ eller anden sygdom. Fx dyspnø, ekspektoration, luftvejsinfektioner, ødemer, thrombedannelse, acites, dannelse af pleuravæske, afvigelser i målinger Temperaturforhøjelse Problemer knyttet til et svækket immunforsvar og forebyggelse af infektioner Funktionstab relateret til bevægeapparatet relateret til almen svækkelse, sygdoms udbredelse. Hjælp til personlig hygiejne og daglige aktiviteter Vurdering af patientens behov for hjælpemidler Bevidsthedssvækkelse, delir, hukommelses- og koncentrationsbesvær Smerter knyttet til sygdom(me) og behandling 6/10

7 Problemer knyttet til sansning fx hørenedsættelse, føleforstyrrelse Isolation af patienter, som kan udgøre en risici for øvrige patienter Terminal pleje i de sidste levedøgn Medicindosering og administration Dispensere samt administrere hyppigst anvendte præparater til tildelte patienter under observation og vejledning af klinisk vejleder. Forudsætninger for at kunne varetage opgaven på semesteret forudsætter kendskab til virkning, bivirkning, interaktioner og kontraindikationer i forhold til hyppigst anvendte præparater. Opgaven består i: at udlevere medicin til patienten ud fra en vurdering af patientens behov hjælpe med at indtage udleveret medicin at informere patienterne om korrekt indtagelse at informere patienterne om virkning og evt. bivirkninger at observere virkning og evt. bivirkninger at håndtere forskellige administrationsformer, som fx inhalation, tablet, injektion og suppositorier. Klinisk lederskab i sengeafsnit Forudsætningen for at kunne varetage klinisk lederskab på semesteret vil være at kunne træffe kvalificerede kliniske beslutninger på typiske sygeplejefaglige problemstillinger. Det kliniske lederskab vil bestå i at: Have overblik over egne opgaver hos tildelte patienter, prioritere disse med en opmærksomhed på at koordinere med de øvrige aktiviteter, der er omkring patienten og i afsnittet Vurdere og reflektere over hvordan sygeplejefaglig kvalitet herunder sikkerhed i patientforløbet kan sikres bl.a. gennem præcis og tydelig kommunikation og dokumentation Vurdere og reflektere over hvilke mono og tværprofessionelle samarbejdspartnere, som skal indgå i samarbejdet for at sikre et godt patientforløb Reflektere over brug af de ressourcepersoner afdelingens råder over i forhold til den enkelte patient. Fx forflytningsvejleder, fysioterapeut. Bidrage med tydelig sygeplejefaglig argumentation, med relevante, valide og tilstrækkelige data i det mono og tværprofessionelt samarbejde og i dokumentationen i EPJ Arbejde med en bevidsthed om eget ansvar for at bidrage til kvalificerede beslutninger i patientforløbet I samarbejdet med og omkring patient og pårørende vise indsigt i sundhedsvæsnets organisering og hvordan ansvarsfordelingen er mellem sektorerne Vurdere og reflektere over hvilken hjælp og støtte patient og pårørende kan have brug for ved udskrivelse. Bidrage til udarbejdelse af udskrivningsstatus og plejeforløbsplan Metoder i klinisk praksis Den kliniske beslutningstagen skal foregå i et samspil med patienten og pårørende med en opmærksomhed på patientens forståelse og vurdering af sin egen situation, sygdom og behandling. Observationer gjort ved og i et samspil med patienten er derfor væsentlig. 7/10

8 Klinisk beslutningstagen udfoldes i en konkret organisatorisk ramme og der inddrages generel viden om sygdom og patientologi, samt observationer og undersøgelser Som en del af den kliniske beslutning arbejdes i det daglige med sygeplejeprocessen i forhold til at indsamle relevante, valide og nødvendige data, tilrettelægge, afvikle og evaluere sygeplejen. Som del af klinisk beslutningstagning indgår: Sygeplejeprocessen anvendes til at forudsige behovet for sygepleje. Instrukser og retningslinjer som er tilgængelige i afdelingens elektroniske dokumenthåndteringssystem EDok. Mono og tværprofessionelle drøftelser Retningslinjer for håndtering og forsendelse af prøvemateriale Anvendelse af teknologiske redskaber som fx Blærescanner, infusionspumper, dropsæt, centralt anlagt veneport I klinikkerne anvendes: En systematisk indsamling af data forud for behandling v h a udviklede skemaer. Digitalt Indrapporterede patientdata TOKS. Måling af værdier, vurdering af de målte værdier og brug af en algoritme Ernæringsscreening. Beregne ernæringsbehov. Lave ernæringsplan Smertescreening fx ved brug af samarbejdsredskabet Har du smerter, brug af VAS-skala Brug af ISBAR Dokumentation af sygeplejen i den elektroniske patientjournal I sengeafsnittene anvendes: TOKS. Måling af værdier og vurdering af de målte værdier og brug af en algoritme Ernæringsscreening. Beregne ernæringsbehov, kostregistrering, udarbejde ernæringsplan Smertescreening fx ved brug af samarbejdsredskabet Har du smerter, brug af VAS-skala Brug af ISBAR Trykskadescreening Forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler til forflytning Dokumentation af sygeplejen i den elektroniske patientjournal Udarbejdelse af udskrivelsesrapport 8/10

9 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge 9/10

10 Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 10/10