Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Kræftafdelingen, Aarhus universitetshospital er en af fem kræftcenterafdelinger i Danmark. Afdelingens optageområde udgør ca. 1 million indbyggere, og afdelingen har landsdelsfunktion for Region Midtjylland. Afdelingen har til huse i Bygning 5 (5J) og Bygning 1Z på Nørrebrogade 44. Klinik A har ambulantfunktion på Palle Juul-Jensens Boulevard, hvor afdelingens Stråleklinik 1 også er placeret. Desuden har afdelingen en stråleklinik placeret på Nørrebrogade i bygning 5 og på regionshospitalet i Herning. Afdelingen varetager den ikke-kirurgiske kræftbehandling og pleje men den medicinske kræftbehandling, strålebehandling samt palliativ pleje og behandling. I afdelingen behandles primært voksne patienter. I sengeafsnit 1 kan der være patienter ned til 15 år, i stråleklinik 1 behandles børn ambulant. Kræftafdelingen er strukturelt opdelt i fire klinikker (A, B, C, D) og to sengeafsnit. Hver klinik har ansvar for patientforløb, behandling og pleje af hver deres sygdomsdiagnoser. I Klinik A behandles og plejes patienter med hjernetumorer, urologiske og gynækologiske cancerformer samt unge i alderen I Klinik B behandles og plejes patienter med sarkomer, neuroendokrine tumorer, øvre og nedre gastrointestinale cancerformer. I Klinik C behandles og plejes patienter med ukendt primær tumor, lungecancer og malign melanom. I Klinik D behandles og plejes patienter med mammaecancer, hovedhalscancer og hudcancer Afdelingen er normeret til 35 sengepladser fordelt på to sengeafsnit: I sengeafsnit 1 behandles og plejes patienter fra klinik A og B I sengeafsnit 2 behandles og plejes patienter fra klinik C og D og patienter tilknyttet Enhed for lindrende indsats. Hver sengeafdeling ledes af en afdelingssygeplejerske Hver klinik har en afdelingssygeplejerske med personale ansvar for plejepersonale og serviceassistenter. 2/8

3 Det tværprofessionelle samarbejde omfatter læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og serviceassistenter. I varierende omfang samarbejdes der også med ernæringskonsulent, fysioterapeut og i begrænset omfang med ergoterapeuter. Afdelingen samarbejder med mange andre undersøgelses- og behandlingsafdelinger på Aarhus Universitetshospital, med regionshospitaler, praktiserende læger og sygeplejersker i patientens hjemkommune. Der er en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som er overordnet ansvarlig for afviklingen af grunduddannelsen indenfor sygepleje i afdelingen. På afsnitsniveau er der kliniske vejledere til vejledning af sygeplejestuderende. Sygeplejersker ansat i klinikker og sengeafsnit indgår i uddannelsesopgaven som daglige vejledere. I sengeafsnittene uddannes også social og sundhedsassistenter. For yderligere beskrivelse af afdelingen henvises til Hjemmesiden er udviklet med patienter og pårørende som primære målgruppe. Derfor findes der meget vejledningsmateriale på hjemmesiden. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Patienterne i afdelingen har alle en kræftdiagnose. Afdelingen tilbyder patienterne medicinsk kræftbehandling og strålebehandling. Sygeplejen til afdelingens patienter er blandt andet karakteriseret ved, at patientforløbene strækker sig over lang tid vekslende mellem ambulante besøg/behandlinger i afdelingens klinikker og indlæggelse i sengeafsnit. En stor del af pleje og behandling varetages ambulant. I sygeplejen arbejdes der med pleje, forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering, palliativ og i et mindre omfang terminalpleje. Sygeplejen tilpasses patientens behov, og i alle faser af forløbet involveres patienten, i det omfang de ønsker det, i beslutninger vedrørende egen behandling og pleje. Pårørende involveres i det omfang patienten ønsker det. Klinikkerne Patienterne kommer til behandling i afdelingen, som en del af de tilrettelagte pakkeforløb for udredning og behandling af kræftpatienter. Patienterne som kommer i klinikken er typisk henvist af anden afdeling eller hospital, hvor de har fået stillet deres kræftdiagnose eller har fået påvist tilbagefald af sygdom. De kommer til opstart af ambulant medicinsk behandling og/eller strålebehandling eller til behandling og opfølgning på behandlingen. Undervejs i behandlingsforløbet bliver der ved klinisk undersøgelse og andre undersøgelser fx scanning og røntgen gjort status på effekt af behandlingen. Patienter veksler således mellem at være hjemme, på job og have kontakt til afdelingen igennem de ambulante kontakter, som kan strække sig over måneder med fx kontakt til afdelingen hver 3. uge. 3/8

4 Undervejs i patientens behandlingsforløb kan der være brug for etablering af kontakt til hjemmeplejen og eventuelt til patientens egen læge. En stor del af behandlingen har palliativt sigte, og i forløbene kan der være brug for en særlig støtte og kompenserende pleje. Mange patienter har andre sundhedsudfordringer og kroniske lidelser. De kan derfor have brug for støtte og konkret hjælp til at navigere rundt imellem de forskellige kontakter, de har eller skal opsøge i sundhedsvæsnet. Efter at patienterne har afsluttet planlagt behandling i Kræftafdelingen, kommer de ind i et opfølgningsprogram, hvor de ved de ambulante kontakter blandt andet bliver vurderet og får støtte til mestring af eventuelle senfølger af behandlingen. Sengeafsnittene I sengeafsnittene gives både kurativ og pallierende behandling. En stor del af de indlagte patienter bliver indlagt akut. De indlægges akut enten på grund af bivirkninger fra behandling, gener af sygdom eller begge dele. Disse forhold udløser ændringer i patientens behov, som patienten ikke selv har kunnet imødekomme i hjemmet. En del af de patienter, som indlægges i afdelingen har desuden komorbiditeter. Nogle patienter indlægges tidligt i deres strålebehandlingsforløb. Behandlingen kan belaste patienternes grundlæggende behov, og de har måske ikke egenomsorgskapacitet til at gennemføre behandlingen ambulant fx på grund af ernæringsproblemer. Indlæggelsestiden kan variere fra få dage til flere uger afhængigt af årsagen til indlæggelsen. Nogle patienter udskrives fra afdelingen til eget hjem med støtte fra hjemmeplejen til sen palliativ indsats og terminal pleje. Nogle patienter udskrives direkte fra sengeafsnittene til regionshospitalerne eller til hospice. Udskrivelse til eget hjem, til korttidspladser på plejecentre og til hospice kræver stor faglig indsats og et kvalificeret samarbejde med hjemmeplejen, når ansvaret for patienten overdrages. Stråleklinikkerne I stråleklikkerne varetages højt specialiseret behandling i højteknologiske omgivelser. Patienterne modtager typisk strålebehandlingen ambulant. Behandlingen kan gives med kurativt eller pallierende sigte. Forud for at patienten får sin første behandling, går der tid med at tilrettelægge den individuelle behandlingsplan og fx udformning af behandlingsskal, som patient skal lejres i under behandlingen. Behandlingen er typisk planlagt til en daglig dosis stråling over flere uger. Se i øvrigt afdelingens hjemmeside Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger i klinikker og sengeafsnit Kræftbehandlingen kan have såvel et kurativt som et palliativ sigte. Både sygdom og behandling kan afstedkomme en lang række sygeplejefaglige problemstillinger, idet samtlige grundlæggende behov ved patienterne kan være påvirkede. Patienterne kan have meget forskellig social og kulturel baggrund, hvilket kan have betydning for, hvordan patienterne skal støttes i et ofte langt og kompliceret behandlingsforløb. Det kan tidligt i patientens forløb være relevant, i et tværfagligt samarbejde, at beslutte at socialt udsatte patienter skal tilbydes behandling under indlæggelse. Dette for at sikre at behandlingen kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Patienter uden et socialt netværk kræver en særlig opmærksomhed fra de sundhedsprofessionelle. 4/8

5 Patienterne skal ofte have støtte til at navigere i sundhedsvæsnet undervejs i behandlingsforløbet, da de ofte skal have lavet undersøgelser og taget kontrolblodprøver i andet regi. Et kræftbehandlingsforløb strækker sig ofte over måneder, hvilket kræver betydelige ressourcer fra patient og pårørende. Det kræver fokus fra de sundhedsprofessionelle på at bidrage til, at patient og pårørende kan bevare mental sundhed i forløbet. I de enkelte patientforløb kan der være flere lægefaglige specialer involveret, da mange forskellige fagligheder kan være nødvendige for at sikre et godt patientforløb. Det forudsætter er godt tværprofessionelt samarbejde og en sikker koordination af de faglige indsatser. Sygeplejersker i Kræftafdeling bidrager, på baggrund af kliniske beslutninger og gennem klinisk lederskab, til at denne koordination kan lykkes, ligesom de bidrager til overdragelse af opgaver til hjemmeplejen. I det tværfaglige samarbejde i konsultationer, ved stuegang og i akutte situationer er det væsentligt at kommunikere med valide data om patienten på en struktureret og tydelig måde. Der er koordinerende indsatser ved overflytning og udskrivelse gennem direkte kontakt og/eller ved brug af udskrivningsrapport i Midt EPJ En væsentlig sygeplejefaglig opgave er at etablere en god professionel relation til patienter og pårørende, idet patienterne typisk har en kortvarig, men også mange gentagne, kontakter til de sundhedsprofessionelle i den ambulante kontakt. Patienterne kan have mange og mangeartede følelser i deres kræftbehandlingsforløb, hvilket udfordrer relationen og kommunikationen mellem patient og sygeplejerske. Det er en særlig sygeplejefaglig udfordring at skulle vejlede patienter og pårørende især i starten af deres behandlingsforløb, hvor patienter og pårørende reagerer på, at patienten har fået en alvorlig diagnose. Patienterne skal støttes og vejledes i at mestre symptomer på sygdom og behandling i tiden imellem kontakt til afdelingen. Det kan fx være i forhold til ernæringsproblemer, kvalme, hudreaktioner, slimhindereaktioner, svækket immunforsvar, diarre, obstipation, ængstelse, fatique, ændret body image, seksuelle problemstillinger, smerter og dyspnø. Nogle patienter har kommunikative udfordringer på grund af ændret kognitiv funktion relateret til sygdom og/eller behandling. Nogle patienter har andet sprog en dansk. Disse forhold udfordrer relationen og kommunikationen med de sundhedsprofessionelle. Det kan ofte være nødvendigt at gøre brug af tolk. Patienter med anden etnisk baggrund kan have andre familiemønstre og opfattelser af, hvordan information om sygdom og behandling bør håndteres. Der er undervisnings- og vejledningsopgaver knyttet til patienternes administration af den mediciske understøttende behandling i hjemmet. Den sundhedspædagogiske indsats foregår ofte i individuel kontakt til patient og pårørende, men der er i flere klinikker etableret gruppeundervisning af patienter. Patienterne skal lære at reagere relevant på symptomer på komplikationer til behandlingen og på symptomer på udvikling i deres sygdom. Dette fordrer, at sygeplejerskerne i kommunikationen til patienter og pårørende får kortlagt deres ressourcer og deres perspektiv på egen situation, behandling og pleje. Det er vigtigt at sygeplejerskerne og får evalueret givet vejledning. Patienter og pårørende skal støttes i den proces det indebærer, at familien er ramt af alvorlig sygdom, da familiemedlemmernes sædvanlige roller i familien ændres. Patienterne skal inddrages i beslutninger knyttet til kræftbehandlingen samt den understøttende og pallierende pleje og behandling. 5/8

6 Patienterne har i varierende grad kontakt til arbejdsmarkedet under deres behandling og kan have brug for støtte til at vurdere, hvor meget de magter på jobbet i forhold til, hvad behandlingen kræver af dem og deres familie. En typisk sygeplejefaglig problemstilling er at undervise og vejlede patienten i at bevare et hverdagsliv imellem behandlingerne og rehabilitering til et hverdagsliv efter endt behandling. I patientens behandlingsforløb laves en behovsvurdering i samarbejde med patienten og eventuelt med inddragelse af pårørende med henblik på henvisning til den rehabiliterende indsats i patientens hjemkommune. Patienter og pårørende har brug for støtte til at forsone sig med at sygdom progredierer under behandling, eller når der har udviklet metastaser efter et afsluttet behandlingsforløb. Ligeledes har de brug for støtte og vejledning til at forstå, når det er nødvendigt at ændre kurativ behandling til pallierende pleje og behandling. Nogle patienterne udvikler i behandlingsforløbet tegn på depression og enkelte patienter udvikler egentlig behandlingskrævende depression. Der gennemføres svære samtaler med patienter og pårørende med fokus på reduceret restlevetid, ønsker til hvordan patientens ressourcer bedst kan benyttes og hvordan livskvalitet kan tilgodeses i den sidste tid. Der er samtaler med patienter og pårørende om deres tanker og ønsker i forhold aflastningsmuligheder i kommunen, hospice og samtale med præst. Der er sygeplejefaglige opgaver knyttet til at støtte patienten, som er udmattet af sygdom og behandling i en sådan grad, at der må ydes næsten fuldt kompenserende sygepleje. Kommunikationen med patienten må tage højde for patientens udmattelse. I sengeafsnit er der sygeplejefaglige problemstillinger og opgaver knyttet til terminal pleje i de sidste levedøgn Der arbejdes til stadighed med at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle sygeplejen til patienterne i afdelingen. De specialeansvarlige sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister har et særligt ansvar for dette i et tæt samarbejde med afsnittets eller klinikkens afdelingssygeplejerske. I afdelingen foregår der en del klinisk forskning. I alle afsnit og klinikker er der et samarbejde med en projektsygeplejerske fra afdelingens kliniske forskningsenhed (KFE). Nogle patienter tilbydes at indgå i klinisk forskning, hvilket kræver kommunikative kompetencer samt etiske og juridiske overvejelser i det tværfaglige samarbejde. Medicindosering og administration Studerende gives mulighed for at indgå i at dispensere samt administrere hyppigst anvendte præparater til tildelte patienter under observation og vejledning af klinisk vejleder. Forudsætninger for at kunne varetage opgaven på semesteret forudsætter kendskab til virkning, bivirkning, interaktioner og kontraindikationer i forhold til hyppigst anvendte præparater. Opgaven består i: at udlevere medicin til patienten at vurdere patientens behov for hjælp til at indtage medicin sikkerhedsmæssigt forsvarligt at informere patienterne om korrekt indtagelse at informere patienterne om virkning og eventuelle bivirkninger at observere virkning og eventuelle bivirkninger at håndtere forskellige administrationsformer som fx inhalation, tablet, injektion og suppositorier 6/8

7 Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder Sygeplejeprocessen, klinisk beslutningstagen, klinisk lederskab TOKS Tidlig opsporing af kritisk sygdom. Vurdering af mundhule og identifikation af behov for hjælp til mundplejen. Ernæringsscreening og beregning af ernæringsbehov. Alle patienter ernæringsscreenes og deres ernæringsmæssige tilstand evalueres kontinuerligt i pleje- og behandlingsforløbet. Registrering af kost- og væskeindtag. Behovsvurdering i forhold til rehabilitering Brug af EORTC-skema til behovsvurdering I klinkker bruges digitalt indrapporterede data gennem AMBUFLEX Pædagogiske indsatser/metoder i forhold til patienter og pårørende. For udvalgte patientgrupper er der etableret gruppeundervisning/patientuddannelse o Afdelingens hjemmeside som har patienter og pårørende som målgruppe o Der er udviklet APPS som patient og pårørende kan benytte som støtte Kemoguide 1 og Kemoguide 2 o I Region Midt er der udviklet et e-læringsprogram i et samarbejde med patienter til patienter og pårørende: " Livet med og efter kræft" PDSA-modellen Forbedringscirklen Refleksionsmetoder Det prioriteres, at der er skabt rum for personalegruppen til fælles faglig refleksion over klinisk praksis Alle i sygeplejegruppen tilbydes sundhedsfaglig supervision i grupper. Det varetages af medarbejdere, der er uddannede i sundhedsfaglig supervision. Det er også muligt for personale ansat i afdelingen at få individuel sundhedsfaglig supervision og supervision ved afdelingens psykolog I sengeafsnittene afholdes tværprofessionelle konferencer, hvor der drøftes aktuelle eller afsluttede komplekse pleje- og behandlingsforløb I klinikkerne afholdes jævnligt undervisning mono og tværprofessionelt 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen 7/8

8 Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8