Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2018 VUC Lyngby HF Dansk A MNI Mathias Reichert Rasmussen MHE Maja Henningsen 18dana3 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Lyrik - MHE Retorik og argumentation - MHE Middelalderens litteratur - MHE Romantikken - MHE Dokumentarfilm - MHE Natur vs. Teknologi - MHE Intro MNI Epik MNI Journalistik - MNI Samtaler og sproghandlinger - MNI Det moderne gennembrud MNI Ny tid Eksistens og identitet - MNI Side 1 af 13

2 Titel 1 Lyrik Tekster til analyse: Christian Yde Frostholm: Stadier (1997) Emil Bønnelycke: Gaden (1917) Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1960) Mund de Carlo: Gaden (2015) Naja Marie Aidt: Kan det blive værre endnu (1992) Værk: Kursister har selv valgt og arbejdet individuelt med et dansksproget album Analysevejledning Lærerproduceret PowerPoint om ordklasser og sætningsopbygning Lærerproduceret ark om rim Ole Schultz Larsen: ibogen Håndbog til dansk, Systime; Kapitel 4.1 Ordenes betydning : Afsnittene Denotation og konnotation, Semantiske felter, Konkrete eller abstrakte ord Kapitel 4.2 Sproglige billeder Omfang Anvendt uddannelsestid 24 lektioner Introduktion til analyse og fortolkning af lyriske tekster, herunder fokus på: ordklasser, sætningsopbygning, denotationer og konnotationer, semantiske skemaer, billedsprog, rim og rytme, situation, digtets stemme, komposition. Sammenligne klassisk digt ( Gaden af Bønnelycke) med rap-fortolkning ( Gaden af Mund de Carlo) Læreroplæg, gruppearbejde, fremlæggelser, kreative øvelser, skriftlige øvelser Titel 2 Retorik og argumentation Tekster/levende billeder til analyse: Barack Obamas indsættelsestale 2009 (uddrag) Camilla Scwalbe; Hverken Skipper-mix, negerboller eller Hottetntorkarrusellen er racisme, Jyllands-Posten.dk, 30. juni 2015 Helle Thorning-Schmidts tale fra Utøya på årsdagen for terrorangrebet Side 2 af 13

3 Debat mellem Anne-Grethe Bjarup Riis og Susanne Møller i Go morgen Danmark: Analysevejledning til retorisk analyse af taler Analysevejledning til argumenterende tekster Marianne Johnsen m.fl.: ibogen Grundbog i retorik, Systime; afsnittet Patos Ole Schultz Larsen: ibogen Håndbog til dansk, Systime; Kapitel 4.9 Retorik Kapitel 4.10 Argumentation Øvrigt: Klip fra DR-udsendelsen Detektor (i forbindelse med ordvalgsargumenter): Klip med Howard Dean (i forb. med det retoriske pentagram): Klip med finansminister fra Schweiz (i forb. med det retoriske pentagram): Klip med Lars Løkke (i forb. med det retoriske pentagram): Reklamen Someone waits for you at home (i forb. med appelformer): Reklamen Zendium Classic bedst i test (i forb. med appelformer): Omfang Anvendt uddannelsestid 28 lektioner Fokus på retorik og argumentation i taler og debatindlæg herunder: Talegenrer; den informative tale, den politiske tale og lejlighedstalen Det retoriske pentagram Appelformer Retoriske virkemidler, bl.a. billedsprog, sproglige figurer Talens komposition Toulmins udvidede argumentationsmodel Argumenttyper: Årsagsargument, generaliseringsargument, sammenligningsargument, autoritetsargument, det moderne/nye-argument, ordvalgsargument Læreroplæg, gruppearbejde, kreative øvelser, skriftlige øvelser, holdet har selv skrevet taler Side 3 af 13

4 Titel 3 Middelalderens litteratur Tekster/levende billeder til analyse: Ebbe Skammelsøn Germand Gladensvend Kong Lindorm H.C. Andersen: De røde sko (1845) (læst i forbindelse med forskel mellem folkeeventyr og kunsteventyr) Johannes Fibiger og Gerd Lütken: ibogen Litteraturens veje, Systime, afsnittet Folkeeventyr Litteraturportalen.gyldendal.dk, afsnittet Psykoanalyse som litterær metode Lærerproduceret ark om aktantmodellen Mimi Sørensen og Mads Rangvid: ibogen Brug litteraturhistorien, Systime, 2014, kapitlet Middelalderen: slægt, ære, hævn Ole Schultz Larsen: ibogen Håndbog til dansk, Systime; afsnit om forskelle på folkeeventyr og kunsteventyr Øvrigt: Analysevejledning til eventyr Trailer til spillefilmen En familie (2010) Rather Homemade Productions: Ebbe Skammelsen - Hvad fanden skal det nu betyde?, Omfang Anvendt uddannelsestid 17 lektioner Middelalderens samfund, fokus på forholdet mellem slægt og individ Folkevisen som genre (oprindelse, tematiske samt stilistiske kendetegn) herunder ridder- og tryllevise Eventyr som genre (oprindelse, stilistiske samt tematiske kendetegn) herunder forskel på folkeeventyr og kunsteventyr Metodebevidsthed; strukturalistisk samt psykoanalytisk læsning - herunder bl.a. inddragelse af trefase-modellen og aktantmodellen i forbindelse folkeeventyr samt Freuds personlighedsmodel Læreroplæg, gruppearbejde, quiz, kreative øvelser Titel 4 Romantikken Tekster/levende billeder til analyse: Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1803) Adam Oehlenschläger: Fædrelandssangen (1819) Side 4 af 13

5 Emil Aarestrup: Angst (1838) N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820) Værk: Steen Steensen Blicher: Sildig Opvaagnen (1828) Som et nutidigt perspektiv på nationalromantikken fremlagde grupper om følgende: DF s valgsang Tryghed og tillid : Landbrug og fødevarers reklamefilm Der er et yndigt land : Natasja: Gi mig Danmark tilbage : Suspekt & Folkeklubben: Danmark : Johannes Fibiger og Gerd Lütken: i-bogen Litteraturens veje, Systime, uddrag af kapitel om romantikken Mimi Sørensen og Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien, Systime, 2014, s. 78, 81-82, DR-udsendelsen 1800-tallet på vrangen, afsnit 1 Øvrigt: Nik og Jay: Vi vandt i dag (2012) Forskellige malerier fra romantikken Omfang Anvendt uddannelsestid 24 lektioner Romantikken som litteraturhistorisk periode; særligt fokus universalromantik, nationalromantik og romantisme Den samfundsmæssige og politiske situation i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet Eventyr som genre forskel på folkeeventyr og kunsteventyr Den upålidelige jeg-fortæller (Blicher) Romantikken i et nutidigt perspektiv synet på Danmark/danskhed Læreroplæg, gruppearbejde, CL-øvelser, fremlæggelser Titel 5 Dokumentarfilm Tekster/levende billeder/analyse: Uddrag af Lars Engels dokumentar: Dømt til behandling (1997) Uddrag af Mads Nilsson og Troels Kingos tv-dokumentar: Advokaternes tag-selv- Side 5 af 13

6 bord (2015) Uddrag af Operation X: Fiskefabrikkens hemmelighed (2018) Uddrag af tv-dokumentaren Blok på bistand (2014) Værk: Christian Sønderby Jepsen: Naturens uorden (2015) Dorte Granild og Mette Wolfhagen: Dox forløb i medier, Lindhardt og Ringhof, 2016, s , 32-38, Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe: i-bogen Den iscenesatte virkelighed fra nyheder til reality, Systime, uddrag af kapitlet At analysere levende billeder (om analyse af filmiske virkemidler) Øvrigt: Lærerproduceret analysevejledning Mette Halbæk: I dokumentaristens værksted (uddrag), Filmmagasinet Ekko, 3. april 2010 Omfang Anvendt uddannelsestid 18 lektioner Filmiske virkemidler fokus på fakta- og fiktionskoder Dokumentar som genre - fokus på iscenesættelse af virkelighed Undergenrerne den observerende, den autoritative og den deltagende dokumentar Dokumentaretik Læreroplæg, gruppearbejde, klassesamtale, fremlæggelser Titel 6 Natur vs. teknologi Tekster/levende billeder/analyse: Emil Bønnelycke: Gaden (1917) Emil Bønnelycke: Raadhuspladsen (uddrag) (1918) Filippo Marinetti: Futurismens manifest (1909) Johannes V. Jensen: Maskinerne (uddrag) (1901) Lone Hørslev: DATA BARE TAG DET (2018) Michael Strunge: Det kommende (1978) Tom Kristensen: Nat i Berlin (1921) DR-udsendelse: Digtere, divaer og dogmebrødre, uddrag af afsnit 1, 2 og 7 Lærerproduceret PowerPoint om 80 er-lyrik Mimi Sørensen og Mads Rangvid: ibogen Brug litteraturhistorien, Systime, 2014, uddrag af afsnittet 80 er-lyrik: byen Side 6 af 13

7 Tinne Serup Bertelsen: ibogen Litteraturhistorien på langs og tværs, Systime, afsnittet Det moderne samfund, uddrag af afsnittet Tidlig modernisme, uddrag af afsnittet Storbymodernisme Øvrigt: Uddrag af Skønlitteratur på P1, 7. november (interview med Lone Hørslev om hendes digtsamling Dagene er data.) Maleri: Aloys Wach: Armut (1919) Omfang Anvendt uddannelsestid 17 lektioner Undersøge og sammenligne synet på og oplevelsen af forholdet mellem natur og den teknologiske udvikling i forskelligartede tekster fra 1900 og frem til i dag. Litteraturhistoriske nedslag: 1900, mellemkrigstid, 80 er-lyrik og nyeste tid. Herunder introduktion til futurisme, ekspressionisme og kropsmodernisme Læreroplæg, gruppearbejde, klassesamtale, eksamenstræning Titel 7 Intro /materiale Ark med kommunikationsmodel (udarbejdet af lærer) Omfang 4 lektioner Tekster/analyse: Øvelse med forskellige tekstbidder fra virkelighedens og fiktionens verden til genrebestemmelse/kommunikationsanalyse Øvrigt materiale/perspektiv: 3D-billede (brugt i forbindelse med introduktion til analyse og fortolkning) Introduktion til kommunikationsmodel (afsender modtager (egentlig/ideal) genre - kontekst) Læreroplæg Klassesamtale Gruppearbejde Kursistfremlæggelser Induktive og deduktive arbejdsformer Side 7 af 13

8 Titel 8 Epik /materiale Læsevejledning til episke tekster (udarbejdet af lærer) Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Litteraturens Veje (Systime, 2004); heri afsnit om Epik og Komposition Ark om fortæller og synsvinkel (udarbejdet af lærer) Ark om fremstillingsform, fortælletempo og fortælleteknik (udarbejdet af lærer) Ark om sprog i epik (herunder sprogtone (ironi), stilleje, ordvalg, syntaks, typografi, billedsprog) (udarbejdet af lærer) Oversigtsark over to overordnede typer af noveller: Den klassiske novelle og den moderne (minimalistiske) novelle Analysemodel til analyse af epik (udarbejdet af lærer) Omfang 25 lektioner Tekster/analyse: Anders Bodelsen: Drivhuset (1965) Helle Helle: Køreplaner (1996) Øvrigt materiale: Kortfilm: Valgaften (til eksemplificering af kompositionsmodeller) Klip fra Rocky I (til eksemplificering af fortælletempo) Klip fra Barnaby (til eksemplificering af fortælletempo) Introduktion til fagets grundlæggende analytiske metoder og begreber til brug ved analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af episke tekster, herunder særligt fokus på tekstens hvad, hvordan og hvorfor. Læsevejledning til episke tekster. Introduktion til forskellige kompositionsmodeller til brug ved analyse af episke tekster. Introduktion til forskellige fortællertyper og synvinkler til brug ved analyse af episke tekster. Introduktion til forskellige fremstillingsformer og fortælleteknikker til brug ved analyse af episke tekster. Introduktion til forskellige former for sproglige virkemidler (sprogtone, stilleje, ordvalg, sætningsstruktur (syntaks), typografi, billedsprog) til brug ved analyse af episke tekster. Introduktion til forskellige novelletyper (klassisk og moderne) og deres kendetegn. Introduktion til skriftlig fremstilling den analyserende artikel (litteratur) Side 8 af 13

9 Læreroplæg Klassesamtale Gruppearbejde Kursistfremlæggelser Induktive og deduktive arbejdsformer Titel 9 Journalistik Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk (e-bog). Systime Heri: afsnit om Avisjournalistik. Ark om nyhedstrekant og dramatrekant (v/lærer) Oversigt over sproglige og fortælletekniske træk i nyhedsartiklen og reportagen (udarbejdet af lærer) Analysemodel til analyse af nyhedsartikel og reportage (udarbejdet af lærer) Analysemodel til analyse af fortællende journalistik (udarbejdet af lærer) Omfang 27 lektioner Tekster/analyse: Repræsentativt udvalg af trykte og digitale aviser 4/ (Politiken, Berlingske, Børsen, Ekstra-Bladet, BT, Information). Mystiske hestepærer spottet af hundelufter (sn.dk 22/2-2011) Mysterium om hestepærer løst (TV2 Øst 24/2-2011) Ritzau: USA har dræbt terrorleder Osama Bin Laden (2/5-2011) Morgenavisen Jyllands-Postens forside 3/ Flemming Rose: Jubel i Guds eget land (Morgenavisen Jyllands- Posten 3/5-2011) (uddrag) Børsen: Skærpet trussel koster milliarder (3/5-2011) Kim Faber: Blod mod blod (24/ Politiken) Øvrigt materiale/perspektiv: YouTube-klip: Jeppe Nybro om tilbagetrækningen fra Irak (brugt til diskussion af troværdighed og konsekvenser i journalistik) Kendskab til hvad en nyhed er, samt journalistiske grundbegreber som nyhedsvægtning, avistyper, stofområder, nyhedskriterier, vinkling, nyhedstrekant, dramatrekant og avislayout (ydre og indre komposition). Kendskab til forskellige journalistiske genrer, herunder forskel på informationsgenrer og opinionsgenrer, samt særlig fokus på nyhedshisto- Side 9 af 13

10 rie, reportage og fortællende journalistik/ new journalism. Diskussion af journalistikkens etiske forpligtelse i forhold til, om der er grænser for brugen af fiktionskoder i journalistikken (den fortællende journalistik) Undersøgelse af kursisternes eget medieforbrug, herunder sammenligne forskellige facebook-profiler i forhold til indholdet af deres nyhedsfeed som optakt til en introduktion til og diskussion af fænomenerne fake news og click bait. Læreroplæg Klassesamtale Gruppearbejde Kursistfremlæggelser Induktive og deduktive arbejdsformer Remediering: Omskrivning af novelle til nyhedsartikel Kursistproduktion: Research og udarbejdelse af reportage-artikel Titel 10 Samtaler og sproghandlinger /materiale Darger, Benedicte m.fl.: Begreb om dansk (Dansklærerforeningens Forlag, 2009); heri Samtaler og regler for sprog opførsel sproghandlinger mundtligt og skriftligt sprog standardsprog og gruppesprog (s.83-93) Bennike, Solveig, Lisbeth Nyborg og Mette Trangbæk Hammer: Replikker og samtale fra Faglige forbindelser i dansk (2005) Oversigt over strategier i forbindelse med facework: trussel beskyttelse krænkelse (gen)opbygning af face (udarbejdet af lærer) Analysemodel til analyse af samtaler i litteraturen og i virkelighedens verden (udarbejdet af lærer) Tekster/analyse: YouTube: Berthelsens uaktuelle nyheder: Morten Messerschmidt (eksemplificering af samarbejds- og høflighedsprincippet): Youtube: Preben Hmm (Casper og Mandrilaftalen): Youtube: Bertel Haarder i samtale med journalist: Kursisteksempler på sms-samtaler (brugt i forbindelse med analyse af talesprogstræk og skriftsprogstræk, samt gruppesprog). Alarmopkald (gengivet på Tv2.dk 23/ ) (brugt til analyse af bl.a. facework og sproghandlinger). Facebook-profilbillede af læreren (brugt til introduktion af facework). Side 10 af 13

11 Omfang 27 lektioner De ringer, vi spiller (uddrag brugt i forbindelse med analyse af talesprogstræk). Kursisteksempler på at tabe ansigt (brugt i forbindelse med facework) Niarn: indlæg på Myspace 15/ (fra: Begreb om dansk (Dansklærerforeningens Forlag, 2009: s.92) (brugt i forbindelse med analyse af talesprogstræk og skriftsprogstræk, samt gruppesprog). Helle Helle: En stol for lidt (1996) (Brugt til analyse af samtaler og sproghandlinger, undertekst, samarbejds- og høflighedsprincippet og facework) Ludvig Holberg: Jeppe på bjerget (FÆLLES VÆRK) (læst og set udvalgte dele af Tv-teatrets opførelse af stykket på Det Kongelige Teater, 1984) (Brugt til analyse af samtaler og sproghandlinger, undertekst, samarbejdsog høflighedsprincippet og facework) Øvrigt materiale/perspektiv: DR2: Kampen om sproget (afsnit 2:5) (om dagligdagens sprog) (brugt i forbindelse med arbejdet med talesprog, gruppesprog, kodeskift osv.) At skærpe den sproglige bevidsthed (generelt og specifikt) At skærpe den sproglige bevidsthed om sprog socialt set (herunder samtaleanalyse) Viden om sproghandlinger og regler for sproglige opførsel (herunder samarbejdsprincippet, høflighedsprincippet, undertekst og facework), samt anvendelse af denne viden i analysesammenhæng på tværs af tekster i forskellige genrer og medier. Viden om forskelle på mundtligt og skriftligt sprog, samt anvendelse af denne viden i analysesammenhæng på tværs af tekster i forskellige genrer og medier. Viden om forskelle på standardsprog og gruppesprog, samt anvendelse af denne viden i analysesammenhæng på tværs af tekster i forskellige genrer og medier. Introduktion til skriftlig fremstilling den introducerende artikel Læreroplæg Klassesamtale Gruppearbejde Kursistfremlæggelser Induktive og deduktive arbejdsformer Rollespil Side 11 af 13

12 Titel 11 Det moderne gennembrud Baggrund: Mimi Sørensen og Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien. Systime. Dansklærerforeningens Forlag s s DR: 1800-tallet på vrangen (afsnit 6:8) Tekster: Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1887) Amalie Skram: Constance Ring (1885) (uddrag) Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879) (VÆRK) + uddrag læst på norsk Herman Bang: Pernille (1880) Herman Bang: Frøkenen (1883) Perspektiv/øvrigt materiale: DR: Tv-teatrets opførelse af Et dukkehjem (1974) Claude Monet: Impression (1872) Holger Drachmanns roman En overkomplet, 1876 (uddrag) Herman Bangs Stuk, 1887 (uddrag indledning) Kursisteksempler på perspektiverende materiale inden for emnet Omfang 30 lektioner Introduktion til forskellige former for ismer (naturalisme, (kritisk) rea- Litteraturhistorisk overblik over perioden: Det moderne gennembrud lisme, impressionisme) Analyse, fortolkning, vurdering og perspektivering af forskellige typer tekster og deres placering i litteraturhistorien som eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Læreroplæg Klassesamtale Gruppearbejde Kursistfremlæggelser Induktive og deduktive arbejdsformer Titel 12 Ny tid: Eksistens og identitet Baggrund: Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Litteraturens Veje (Systime, 2004); heri afsnit om Eksistentialisme Henriksen, Liselotte: Eksistentialisme i dansk. Systime. 2017; heri: afsnit om Efterkrigstiden i et eksistentialistisk lys (s.89-90), Heretica (s.91) Side 12 af 13

13 og Senmoderniteten i et eksistentialistisk lys (s ) og Model over det (typisk) handlingsforløb i en eksistentiel fortælling (s. 99) Introduktion til Peter Seeberg og det absurde fra Litteraturportalen (Gyldendal.dk) Tekster: Martin A. Hansen: Agerhønen (1947) Peter Seeberg: Patienten (1962) Jan Sonnergaard: Sex (1998) Erlend Loe: Doppler (2006) VÆRK Perspektiv/øvrigt materiale: Diverse refleksionsspørgsmål som forberedelse til forløb udarbejdet af lærer Duncan Macdougall: 21 grams theory (Youtube-video) Omfang 20 lektioner Introduktion til forskellige former for eksistentialisme herunder kri- Litteraturhistorisk overblik sten eksistentialisme (Martin A. Hansen), ateistisk eksistentialisme (Peter Seeberg) og senmoderne eksistentialisme (Jan Sonnergaard og Erlend Loe) Analyse, fortolkning, vurdering og perspektivering af forskellige typer tekster og deres placering i litteraturhistorien som eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Læreroplæg Klassesamtale Gruppearbejde Kursistfremlæggelser Induktive og deduktive arbejdsformer Side 13 af 13