Rigtig hjælp redder liv og lindrer smerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rigtig hjælp redder liv og lindrer smerter"

Transkript

1 FØRSTEHJÆLP TIL DYR

2 Ved du, hvad du skal gøre, hvis du om et øjeblik står overfor et tilskadekommet eller alvorligt sygt dyr? Rigtig hjælp redder liv og lindrer smerter En hurtig og korrekt indsats kan være med til at redde liv, forhindre yderligere uheld samt bidrage til at lindre dyrets smerte. Er dyret blevet påkørt og ligger på en offentlig vej, er følgende meget vigtigt: Bevar roen undgå panik Advar andre trafikanter om, at der er en forhindring på vejen. Dette gøres evt. ved brug af bilens advarselstrekant, ved at sende medpassagerer/ tililende i begge retninger ud ad vejen, eller ved hjælp af havariblinket på bilen. Løb aldrig efter et såret dyr, da det kan blive opskræmt, så det under flugten pådrager sig yderligere skade. Kontakt altid dyrlægen Uanset hvor vellykket ens egen indsats ser ud til at være, bør du altid sørge for, at et tilskadekommet dyr bliver tilset af en dyrlæge. Der kan være tale om indre kvæstelser, som en ikke-fagmand har svært ved at se, samt risiko for infektion i forbindelse med overfladiske sår. Dyrenes Beskyttelse og Falck har indgået et samarbejde, hvorefter det er gratis for dig at tilkalde hjælp til syge og tilskadekomne, mindre, herreløse dyr. 2

3 Vær forberedt på, at ulykken kan ske Studér derfor dette hæfte grundigt. Se godt på tegningerne. Læg hæftet i din førstehjælpskasse, eller i bilens handskerum. Tag hæftet frem og følg det nøje, når ulykken er sket. Ulykker og alvorlige sygdomme opstår ofte uden for dyrlægernes normale konsultationstid. Du skal derfor på forhånd undersøge, hvor du kan få hjælp i en akut situation. Spørg evt. en dyrlæge, nærmeste Falckeller politistation til råds. Når ulykken er sket Er der ved ulykken sket personskade, ring da 112. Er der tilskadekomne dyr, kontaktes Dyrenes Vagtcentral på Grundregler i førstehjælp til dyr Bevar roen Nærm dig dyret på en stille og rolig måde. Forsøg at berolige dyret ved at tale kærligt til det. Undgå at forværre skaden ved hårdhændet behandling. Stands eventuelle blødninger ved at trykke et kompres (håndklæde, lommetørklæde), eller en tommelfinger direkte i såret. Sørg for frie luftveje. Undersøg om dyret trækker vejret, hvis ikke begynd straks genoplivning efter mund-til-snude-metoden (se side 4). Lad dyrlægen afgøre, hvor alvorlig skaden er. Forsøg aldrig i panik selv at aflive et tilskadekommet dyr. 3

4 Kunstigt åndedræt efter mund-til-snude-metoden (Kan lade sig gøre, hvis du føler dig i stand til det) Skaf frie luftveje Kontrollér, at det tilskadekomne dyrs mundhule og svælg er fri for fremmedlegemer. Læg dyret på siden. Læg dig på knæ ved siden af det tilskadekomne dyrs hoved. Luk dyrets mund, og hold om kæben, så luften ikke forsvinder ud denne vej. Foretag en dyb indånding og placér din mund over dyrets snude. Blæs med vidt åben mund gennem dyrets næse. Se om dyrets brystkasse hæver sig. Vent til dyret selv har åndet ud. Foretag en ny indånding. Foretag 4-6 indblæsninger i minuttet. Har dyret ikke vist livstegn efter 10 minutters behandling, og kan du ikke føle eller høre hjerteslag, er det nytteløst at fortsætte. Ved de fleste henvendelser til en dyrlæge om et sygt dyr vil du blive spurgt, om det har feber, om det trækker vejret normalt, om pulsen er normal, eller for hestes vedkommende om den sveder. 4

5 Temperatur og Puls Temperatur Temperatur måles med et almindeligt digitaltermometer, efter at det er nulstillet. Smør lidt vaseline, fedt eller smør på spidsen af termometeret og før det derefter ind i dyrets endetarm. Temperaturen kan aflæses efter ca. 2 minutter. Lad være med at prøve at tage temperatur, hvis dyret vægrer sig imod det. Feber Hunde og kattes normale temperatur er 38,5-38,8 C. For heste er det 37,5-38,5 C. Er temperaturen højere, har dyret feber. Pulsfrekvens Normal puls er for de fleste hunde slag i minuttet for mindre hunde og for katte slag i minuttet. Er pulsen højere kontaktes dyrlægen. Åndedrætsfrekvens Åndedrætsfrekvensen måles ved at tælle, hvor mange gange dyrets brystkasse hæver sig i minuttet. Hunde trækker vejret ca. 15 gange i minuttet og katte ca. 25 gange i minuttet. For at afgøre om et bevidstløst dyr trækker vejret, kan der holdes et hår hen foran dyrets næsebor. Hvis dyret ånder, vil håret tydeligt bevæge sig i takt med åndedrættet. Puls Pulsen føles ved enten at lægge en finger på siden af dyrets brystkasse og tælle hjerteslagene, eller ved at føle på indersiden af låret, eller allerbedst i lysken, hvor pulsen tydeligt kan mærkes. Lad være med at prøve at tage puls, hvis dyret vægrer sig imod det. 5

6 Førstehjælp ved forskellige former for uheld Chok Kan forekomme i alle tilfælde af tilskadekomst. Optræder især i forbindelse med forbrændinger, overfald og trafikulykker. Også hårdhændet behandling og uforsigtig transport af et tilskadekommet dyr kan fremkalde chok. Symptomer på chok Hurtig og svag puls, hurtig vejrtrækning. Dyret føles koldt og virker fjernt. Slimhinderne i øjnene og munden er blege og/eller grålige. Hold dyret i ro. Undgå uro og støj. Dæk dyret til med et tæppe, jakke eller lignende. Det er livsvigtigt, at dyret kommer under behandling af en dyrlæge så hurtigt som muligt. Transporten skal foregå hurtigt, men varsomt. Benbrud, forstuvning og ledskader Det beskadigede ben vil være ømt og hævet, og dyret vil derfor undgå at støtte på det. Ved brud kan benet være bøjet i en unormal vinkel, eller hænge og dingle løst. Ved åbne benbrud kan knoglestumper stikke frem. Skal hunde og katte med et brækket ben flytte sig, er dyret bedst tjent med selv at hoppe på tre ben frem for et forsøg på at lægge en skinne på benet. Skal et dyr med et brækket og dinglende ben lægges, forsøg da forsigtigt at understøtte det dinglende ben, mens dyret lægger sig. Forsøg aldrig at rette et beskadiget ben ud, da det forværrer skaden. Kontakt altid en dyrlæge. Det kan være meget vanskeligt for en ikke-fagmand at konstatere, om der foreligger brud, en forstuvning eller et ledskred. Denne afgørelse skal altid overlades til en dyrlæge. Forbindinger Forbindinger må ikke anlægges så stramt, at blodomløbet generes eller standses. Brug hæfteplaster eller tape til at fastholde forbindingen. Anvend aldrig nogen former for elastik eller elastikbind. 6

7 Fast genstand fx en lighter el. en sten Kompres Gazebind Snittegning af blødende ben Tryk for at standse blødning udvendige Blødninger Der skelnes mellem to former for udvendige blødninger. a) Veneblødninger: Blodet er mørkerødt og løber i en jævn strøm. b) Arterie(pulsåre)-blødninger: Blodet er klart rødt og løber i en ujævn nærmest sprøjtende strøm. Tryk et (helst sterilt) kompres eller en tommelfinger direkte i såret, indtil blødningen er standset. Anlæg derefter en forbinding over såret, således at der øves et let tryk. Lad forbindingen ligge, indtil dyret er undersøgt af en dyrlæge. I tilfælde af en meget kraftig vene- eller arterieblødning på et ben, kan der anlægges et knebelpres. Må kun anvendes, hvis blødningen ikke kan standses ved et direkte tryk i såret. Knebelpresset laves ved at binde en strimmel stof, elastik eller lign. rundt om benet ovenover såret. Ved hjælp af en pind drejes bindet rundt, indtil det strammer så meget, at blodtilførslen til benet bliver afbrudt. Vent et øjeblik, og stram derefter yderligere til. HUSK! Knebelpresset skal løsnes hvert tiende minut, så der kan komme blod til det beskadigede område. Efter et minut strammes det atter til igen. 7

8 BRANDSÅR/SKOLDNING INDVENDIGE BLØDNINGER Omfanget af indre blødninger kan ikke umiddelbart fastslås. Der kan ses lidt blod fra næse, ører eller mund. Eventuelt kan der komme blod fra endetarm eller kønsåbning, men i mange tilfælde er der intet synligt blod. Symptomer Tydelige symptomer vil være, at slimhinderne i øjnene og på gummerne bliver blege og grå. Dyret får en hurtig og svag puls og en hurtig vejrtrækning, ligesom det vil virke sløvt og fraværende. Forbrændinger er forholdsvis sjældne, men skal behandles omgående og korrekt. Skyl straks det forbrændte område med rigelige mængder koldt vand. Tilkald en dyrlæge. Bliv ved med at sprøjte vand på evt. ved hjælp af en haveslange indtil dyrlægen når frem, eller transport er arrangeret. Under transporten til dyrlægen medbringes en spand koldt vand, således at det forbrændte område til stadighed kan holdes afkølet. Hold dyret i ro. Dæk dyret med et tæppe, jakke eller lignende. Kontakt omgående en dyrlæge. 8

9 ÆTSNINGER Opstår ofte når dyr træder i ætsnatron (kaustisk soda) og lignende stoffer, eller hvis der spildes noget på dyret. Tilkald en dyrlæge. Skyl med rigelige mængder koldt vand. Under transporten til dyrlæge medbringes en spand koldt vand, således at det ætsede område til stadighed kan skylles. SÅR, ALMENT Overfladiske sår behandles ved vask med en mild sæbevandsopløsning. Såret desinficeres herefter med en klorhexidinopløsning el. lign. Ved dybere sår anlægges forbinding, hvorefter dyrlægen afgør den videre behandling. Spørg dyrlægen til råds. SÅR I POTERNE En af de hyppigste skader på hunde og katte er sår i poterne, efter at de har skåret sig på glasskår etc. Ofte registrerer dyret ikke straks, at det har skåret sig, og skaden opdages derfor først, når dyret enten halter, slikker sig på poterne eller bløder. Såret vaskes med en mild sæbevandsopløsning, indtil al snavs og blod er fjernet. Derefter tørres poterne omhyggeligt. Er der tale om dybe sår, bør dyrlægen kontaktes. 9

10 BIDSÅR Selvom bidsår i første omgang ikke ser alvorlige ud, bør dyrlægen kontaktes. Klip hårene omkring såret væk, og vask med mild sæbevandsopløsning. Dette vil være tilstrækkelig behandling, hvis såret er overfladisk, men hvis biddet er gået gennem huden, bør dyrlæge kontaktes, uanset hvor lille såret er. Bidsår i og omkring øjnene skal altid behandles af en dyrlæge. ØJENSKADER Har et dyr beskadiget et øje, skal en dyrlæge omgående kontaktes. Mindre rifter kan bades med rent kogt koldt vand iblandet lidt salt (øjenbadevand). I tilfælde, hvor øjet er alvorligt beskadiget eller faldet frem fra øjenhulen, er hurtig dyrlægehjælp påkrævet. Indtil dyret kan komme under dyrlægebehandling, skal øjet holdes fugtigt med en saltvandsopløsning bestående af en teskefuld køkkensalt opløst i en halv liter lunkent vand. Hæld væsken over og i øjet med jævne mellemrum. Forsøg aldrig selv at presse et fremfaldent øje på plads. 10

11 HEDESLAG KRAMPER Kramper hos dyr kan fremkaldes af mange årsager. De mest almindelige årsager er epilepsi (specielt hos hunde), hedeslag, feber, hjertesygdomme, hjernebeskadigelser og sygdomme i hjerne/ rygmarv. Anfaldene varer sjældent mere end 2-3 minutter. Under et krampeanfald vil dyret ikke kunne kende ven fra fjende. Nærm dig derfor dyret med største forsigtighed. Husk et dyr dør ikke af kramper. Undgå så vidt muligt at flytte og/eller bære dyret under krampeanfaldene. Undgå at dyret slår hovedet mod hårde genstande. Undgå at holde om dyret. Kontakt omgående en dyrlæge. Hedeslag ses især hos dyr, der efterlades i parkerede biler stående direkte i solen, samt hos ældre hunde, der overanstrenges i varmt vejr. Symptomer Dyret halser voldsomt og gisper efter vejret. Undertiden indtræder bevidstløshed og kramper. Dyret anbringes et skyggefuldt sted, helst med god ventilation. I svære tilfælde må dyret nedkøles. Her kan f.eks. en haveslange eller en spand med koldt vand anvendes til at oversprøjte dyret med. Undgå at dyret slår hovedet mod hårde genstande. Undgå at holde om dyret. Dyret skal holdes i ro. Såfremt der ikke i løbet af 5-10 minutter indtræder en bedring, skal dyrlæge kontaktes

12 ELEKTRISK STØD FORGIFTNINGER Symptomer Symptomerne på forgiftning er så forskellige, uanset hvilken forgiftning der er tale om, at generelle retningslinier ikke kan gives. Ved mistanke om, at dyret er blevet forgiftet, skal dyrlæge omgående kontaktes. Oplysninger fra pilleglas eller anden emballage vil kunne være til stor nytte for dyrlægen. Kontroller at strømmen er afbrudt, inden du nærmer dig dyret. Tag stikket ud. Skaf frie luftveje. Giv om nødvendigt kunstigt åndedræt efter mund-til-snude-metoden (se side 4). Se efter om dyret har fået brandsår. Skyl om nødvendigt det forbrændte område med rigelige mængder koldt vand. Kontakt en dyrlæge. DRUKNING Ved drukning kan der gives kunstigt åndedræt efter mund-til-snude-metoden (se side 4). 12

13 VILDE DYR Betegner de dyrearter, der lever frit i naturen f.eks. ræve, harer, rådyr, kronhjorte, fasaner etc. Ved alvorlige skader på vilde dyr, som f.eks. benbrud, er hurtig aflivning som regel nødvendig. Grunden hertil er, at dyret lider mere skade/smerte ved, at mennesker forsøger at yde hjælp, end en aflivning gør. Kan dyret ikke blive fuldstændig rask, er det ikke i stand til at klare sig i naturen. Advar andre trafikanter, således at der ikke sker yderligere skader. Tilkald omgående hjælp fra nærmeste Falck- eller politistation. Der vil derfra blive sørget for nødvendig dyrlægehjælp/ aflivning. Forsøg aldrig selv at aflive dyret. Bliv på afstand af det tilskadekomne dyr. Vær opmærksom på, at tilskadekomne vilde dyr ofte spiller døde, og at de meget pludseligt kan overgå fra død til meget aktiv. Er et større dyr f.eks. en hjort blevet påkørt og er flygtet fra stedet, kan en schweisshundefører tilkaldes til at opspore det sårede dyr. Schweisshundeføreren kan tilkaldes via Dyrenes Vagtcental på Sørg for at markere påkørselsstedet, så schweisshundeføreren let kan finde det ved ankomsten. Stedet kan f.eks. markeres med en nødtrekant, en pind der stikkes i jorden, et tørklæde der bindes om et træ eller hvad du ellers har ved hånden. 13

14 Generelt vedr. transport af tilskadekomne dyr Undgå at flytte dyret mere end højst nødvendigt Et tilskadekommet dyr vil selv indtage den mindst smertevoldende stilling. Hvis dyret til trods for sin skade selv kan gå ind i en bil, bør du lade det gøre det. Kan en hund eller kat ikke gå, skal den bæres med største forsigtighed. Den bedste måde at flytte et tilskadekommet dyr er ved at anvende en primitiv båre af en fast plade. På denne måde kan dyret flyttes med mindst mulig bevægelse af dyrets krop. En primitiv båre fremstillet af f.eks. en spånplade kan også bruges. Når dyret skal løftes op på et tæppe eller en båre, tages der fat med et solidt greb i nakkeskindet. Den anden hånd føres ind under dyrets bug. I nogle situationer må du tage fat i nakke- og rygskind og forsigtigt trække dyret op på båren. Mindre hunde og katte kan med forsigtighed rulles ind i et tæppe. Katte kan også med fordel anbringes i et pudevår. 14

15 Hvordan nærmer man sig et sygt dyr? Du skal gå hen til et tilskadekommet eller sygt dyr med største forsigtighed og prøve at berolige det, ved at tale kærligt til det. Tilskadekomne og syge hunde bider, mens katte både bider og kradser. Et dyr, der har smerter eller er bange, vil ofte prøve at forsvare sig, når nogen nærmer sig. Du skal derfor være opmærksom på, at hunde og katte, som du ellers kender godt, kan finde på at bide dig. Ved bid kontakt straks din læge. Anlægning af snudesnor på hunde Hvis det er muligt og forsvarligt, er det klogt at give større hunde en slynge eller anlægge et dobbelt halvstik om snuden, for at sikre sig, at ingen bliver bidt, når dyret skal flyttes eller løftes. Hvis der er tale om en fjendtlig hund, skal der altid anvendes en slynge eller lægges et dobbelt halvstik om snuden. Til dette formål anvendes et stykke flagsnor, gazebind, en strimmel stof eller et bælte. Stykket skal være ca. 1 meter langt. De løse ender anbringes under kæben. Træk i enderne indtil båndet ligger fast om snuden uden at stramme. Bind enderne fast i en sløjfe bag hundens ører. Vær opmærksom på, at snudesnoren ikke strammer så meget, at hundens vejrtrækning generes. Dette er specielt vigtigt for racer med korte snuder (f.eks. boxere). Hvis hunden får åndedrætsbesvær, løsnes snoren en smule. Under alle omstændigheder skal den fjernes, så snart det er muligt og forsvarligt. Grundregler Sørg for at advare andre trafikanter, hvis uheldet har fundet sted på en offentlig vej. Tilkald omgående hjælp ved at ringe til Dyrenes Vagtcentral på Du kan dermed få gratis hjælp til syge og tilskadekomne, mindre, herreløse dyr. Al hårdhændet behandling og transport kan forværre dyrets tilstand og øge risikoen for chok. Tal hele tiden roligt og kærligt til dyret. BEVAR ROEN! 15

16 SÅDAN KAN DU HJÆLPE DYRENE Denne tryksag er produceret CO 2 -neutralt hos KLS GRAFISK HUS Forside- og bagsidefoto: Istockphoto. Illustrationer: Mården Smet / DB-07/ / Der tages forbehold for trykfejl samt pris-, skatte- og afgiftsændringer. Bliv medlem Det koster kun 250 kr. om året. Ring og hør mere på tlf Støt online eller på giro eller giro: Tegn testamente til fordel for dyrene. Ring og hør mere på tlf Sms DYR til 1277 eller ring så støtter du med 100 kr. (Det koster 100 kr. + alm. trafiktakst) Dyrenes Beskyttelse er afhængig af økonomisk støtte fra private. Enhver gave modtages med tak. Alle bidrag kan trækkes fra i skat du skal blot huske at oplyse dit cpr-nr. Du er meget velkommen til at kontakte Dyrenes Beskyttelse, hvis du ønsker at høre mere om foreningens arbejde eller dine støttemuligheder. No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Alhambravej Frederiksberg C tlf

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE I denne pjece kan du læse om symptomerne på nogle af de mest almindelige adfærdsproblemer, som hunde kan lide af og om, hvad du kan gøre for at forsøge at afhjælpe dem. Foto:

Læs mere

HVIS KATTEN IKKE ER DIN

HVIS KATTEN IKKE ER DIN HVIS KATTEN IKKE ER DIN Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

Førstehjælp Hvad du skal gøre, når der er sket en ulykke.

Førstehjælp Hvad du skal gøre, når der er sket en ulykke. Førstehjælp Hvad du skal gøre, når der er sket en ulykke. FØRSTEHJÆLP: er den hjælp der ydes fra ulykken er sket og til anden hjælp når frem. De fleste steder kommer ambulancen inden for få minutter, men

Læs mere

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN DEN FØRSTE TID MED HUNDEN Tillykke med din nye hund. I denne pjece kan du læse om, hvordan du bedst muligt byder din nye hund velkommen i dit hjem. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et

Læs mere

Tidlig adfærdsmæssig udvikling 0-3 uger: 4-5 uger:

Tidlig adfærdsmæssig udvikling 0-3 uger: 4-5 uger: KATTENS ADFÆRD Nogle dyrearter fødes næsten færdige. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen. De har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer. Andre fødes totalt

Læs mere

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer Lær at bruge en hjertestarter Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer (AED) givet af European Resuscitation

Læs mere

BØRNESYGDOMME. - en håndbog

BØRNESYGDOMME. - en håndbog BØRNESYGDOMME - en håndbog Tekst: Hill & Knowlton A/S Redaktion: Ansvarshavende redaktør Henrik Schrøder, dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby.

Læs mere

LAD DYREUNGERNE VÆRE

LAD DYREUNGERNE VÆRE LAD DYREUNGERNE VÆRE Dyrenes Beskyttelse har vildtplejestationer over hele Danmark. En af stationernes helt store opgaver er at pleje dyreunger, men mange unger burde faktisk slet ikke blive bragt på plejestation.

Læs mere

fixeteknik for stofbrugere

fixeteknik for stofbrugere fixeteknik for stofbrugere Dette er en oversættelse af The Safer Injecting Handbook, skrevet af Jon Derricott og Andrew Preston, først publiceret i UK af Exchange Supplies www.exchangesupplies.org. Den

Læs mere

DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND

DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND VEJLEDNING I HUNDEHOLD 1 FORORD Her finder du information om hunde og hundehold fra hunden er født til den går på pension. Det er ikke forsøgt at give

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. FØR DU KØBER HUND Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

SÅDAN PASSER DU DIN HEST

SÅDAN PASSER DU DIN HEST SÅDAN PASSER DU DIN HEST Den måde, hvorpå hesten bliver opstaldet og passet, har stor indflydelse på hestens velfærd. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig godt ind i, hvilke behov din hest har, inden

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød At leve med åndenød Onkologisk Afdeling D Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende

Læs mere

Iltbehandling i dagligdagen

Iltbehandling i dagligdagen Iltbehandling i dagligdagen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indhold Indledning... 3 Kroppen har brug for ilt... 4 Iltbehandling...

Læs mere

Vejledning om hovedlus

Vejledning om hovedlus Vejledning om hovedlus Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet og erstatter tidligere udsendte vejledninger om hovedlus. Den henvender sig især til de kommunale

Læs mere

Hvis hunden tigger om opmærksomhed

Hvis hunden tigger om opmærksomhed Hvis hunden tigger om opmærksomhed 1 Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendigt, for at hunden trives, men hvis hunden fi nder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

Værd at vide om Mand Over Bord PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om Mand Over Bord PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om Mand Over Bord PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK DENNE BROCHURE ER SPONSERET AF DANMARKS TURSEJLERFORENING Formål I det meste litteratur om Mand-Over-Bord fokuseres der på at

Læs mere

Lindring og lettelse ved forkølelse

Lindring og lettelse ved forkølelse Lindring og lettelse ved forkølelse Stoppet næse? Stoppet næse hos det lille barn? Forkølelsessår? Slip af med den stoppede næse og få luft igen! Forkølelse med stoppet næse... Hvad er forkølelse?... 4

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Kommunikation mellem dig og din hest

Kommunikation mellem dig og din hest Kommunikation mellem dig og din hest Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr, går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer primært ved hjælp af kropssprog.

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge:

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: Brand- og alarmeringsinstruks Hvad gør man hvis det brænder? Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Evakuer 2. Alarmer på 112 3. Bekæmp branden 4. Underret Bygningsafdelingen

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen Hesten skal altid arbejde i en holdning, hvor det er fysisk muligt for den at udføre det, vi forlanger af den. Hesten må altså ikke på nogen

Læs mere

Materialet retter sig mod 4. til 8. klasse. Dansk bearbejdelse: Anne Værnholt Olesen, Skoleservice, Tycho Brahe Planetarium

Materialet retter sig mod 4. til 8. klasse. Dansk bearbejdelse: Anne Værnholt Olesen, Skoleservice, Tycho Brahe Planetarium Dette skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner er en bearbejdelse af et amerikansk skolemateriale til filmen. Det oprindelige materiale kan findes som pfd-fil på adressen: http://www.dolphinsfilm.com/fslearn.htm

Læs mere