At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning"

Transkript

1 Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød At leve med åndenød Onkologisk Afdeling D Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afd. D

2 Indholdsfortegnelse Lunger og kræftsygdom side 4 Naturlige reaktioner på åndenød side 5 Vejrtrækningsøvelser og afspændingsteknik side 6 Den dybe vejrtrækning Pustelyd At finde den gode stilling Afspændingsteknik Kontrol over angst og panik side 10 Planlægning af daglige aktiviteter side 11 at gå på trapper og bakker at bøje sig at løfte tunge ting at arrangere ting rundt i huset at vaske sig og klæde sig på at tale i telefon at gå i haven at elske Kost side 16 Det kan familie og venner gøre side 16 Ting at se frem til side 16 Hjælp at hente side 17

3 At leve med åndenød Onkologisk Afdeling D Formålet med denne vejledning er at fortælle dig om åndenød og at give praktiske forslag til, hvordan du bedst muligt kan klare at leve med åndenød. Familie og venner kan også have glæde af at læse denne vejledning, så de ved, hvad de kan gøre for at støtte og hjælpe dig. Vejledningen er baseret på erfaringer fra mennesker, der lever med åndenød.

4 Lunger og kræftsygdom Lungerne er det organ, der bringer ilten ind i din krop. Ilten er i indåndingsluften og din krop behøver ilt for at kunne fungere. Al muskelarbejde kræver ilt. Du har to lunger, der sidder i brystet. Du indånder luften gennem mund og næse. Luften fortsætter ned i luftrøret, som senere deler sig i to rør, der kaldes bronchier. Disse luftveje forgrener sig til flere små rør og ender til sidst i små luftsække, der kaldes alveoler. Der er millioner af disse i hver lunge. Det er i disse luftsække, luften frigør ilt til blodet, der bringer ilten videre rundt i din krop. trække vejret på, fordi mellemgulvet arbejder med stor udholdenhed. Kræft i lunger eller udløbere (metastaser) fra andre kræftsygdomme, der sætter sig i lungerne, kan formindske passagen i luftvejene. Det betyder, at du skal arbejde hårdere for at få luften ned i luftsækkene. Hvad end årsagen er, vil forslagene i denne vejledning hjælpe dig til at bruge dine lunger bedst muligt og dermed lette din vejrtrækning. Vejrtrækningen foregår automatisk og den vigtigste vejrtrækningsmuskel er mellemgulvet, som er en stor muskel, som lungerne hviler på. Når man trækker vejret med mellemgulvet, får man luften helt ned i lungerne. Det er en økonomisk måde at

5 Naturlige reaktioner på åndenød Vejrtrækningen omstiller sig automatisk efter, hvordan man har det og hvilke behov, man har for ilt. Er man godt tilpas og tryg, er vejrtrækningen dyb og rolig. Er man urolig og ængstelig trækkes vejret hurtigere og man begynder at bruge hjælpemuskler til at trække vejret med. Nogle mennesker, der har åndenød, har erfaret, at man "naturligt" kommer til at reagere på en eller flere af følgende måder: Bruger skuldrene og den øverste del af brystkassens muskler som hjælp til at trække vejret Trækker vejret hurtigere og mere overfladisk end normalt Føler sig urolig, bange og panisk De to første punkter sker for at sikre, at nok ilt kommer rundt i kroppen. Men reaktionerne kan forstærke din åndenød efter et stykke tid. Bruger skuldrene og den øverste del af brystkassens muskler til at trække vejret Mennesker med åndenød bruger deres mellemgulv, men også ofte hjælpemuskler i den øverste del af brystkassen, nakke og skuldre til vejrtrækningen. Disse muskler er ikke skabt til at arbejde i lange perioder. De bliver udtrættede, overbelastede og ømme. Overbelastede muskler er mindre effektive, og derved kan din vejrtrækning blive mere anstrengt. Trækker vejret hurtigere end normalt Måske har du mærket, at din vejrtrækning er hurtigere og mere overfladisk end normalt, når du oplever åndenød. Når vejrtrækningen er overfladisk, kommer luften kun til de øverste luftveje og ikke helt ned i luftsækkene. Derved får kroppen ikke mulighed for at få den ilt, den har brug for. Man kan sige, at det er mindre økonomisk at trække vejret hurtigt og overfladisk, fordi du bruger mange muskler og mere energi. Du får ikke luften så langt ned i lungerne, at du får glæde af hvert åndedrag. Føler sig bange, panisk og urolig Disse følelser er almindelige reaktioner på åndenød. Det er kroppens forsvarsmekanismer, der sætter ind. De følelsesmæssige reaktioner kan have en direkte effekt på kroppen, så du trækker vejret hurtigere og samtidig bliver musklerne spændte. Du bruger mere ilt ved at trække vejret hurtigt og ved at spænde musklerne. Det øger din følelse af åndenød i stedet for at afhjælpe den.

6 Vejrtrækningsøvelser og afspændingsteknik Du kan ikke ændre den formindskede luftpassage i lungerne, men du kan udnytte dine lunger bedre med vejrtrækningsøvelser. Du kan træne vejrtrækningsteknik, som kan hjælpe med at forebygge og afhjælpe åndenød. Desuden kan du bevidst afspænde de hjælpemuskler, som bliver ømme og gør ondt, fordi du bruger dem, når du har åndenød. Den dybe vejrtrækning At trække vejret dybt og roligt med mellemgulvet (at trække vejret med "maven") kan hjælpe dig til at udnytte dine lunger bedst muligt. Derved får musklerne mest mulig ilt. Træn den dybe vejrtrækning, så du bliver fortrolig med teknikken.! Instruktion i dyb vejrtrækning: Sid behageligt med rank overkrop og god støtte i lænden Forsøg at slappe af i skuldre, brystkasse og nakke Læg din hånd på mellemgulvet, som ligger lige nedenfor ribbenene Tag en dyb indånding gennem næsen og ånd langsomt ud gennem munden Gentag øvelsen 5-10 gange Når du trækker vejret med mellemgulvet, vil du mærke, at maven hæver sig under indåndingen og sænker sig under udåndingen Er det svært at trække vejret ind gennem næsen, kan du ånde ind gennem munden. Fordelen ved at trække vejret gennem næsen er, at det fugter luften og virker som et filter for støv og andet, før luften når dine lunger

7 ! Instruktion i dyb vejrtrækning med hjælper: Er det svært for dig at slappe af i skuldrene, kan en anden person måske hjælpe dig. Hjælperen står bag dig og lægger hænderne på dine skuldre Hjælperen presser sine hænder blidt ned på dine skuldre Tag en dyb indånding gennem næsen og ånd langsomt ud gennem munden Giv dine muskler lov til at slappe mere og mere af ved hvert åndedrag Udfør øvelsen 5-10 gange og flere gange om dagen, men vær opmærksom på, hvad du kan holde til Pustelyd Pustelyd er en vejrtrækningsteknik, hvor du langsomt puster ud gennem let spidsede læber (fløjtemund). Pustelyd er effektiv til at få kontrol over åndenød, hvor vejrtrækningen er hurtig og overfladisk. Pustelyd giver dig mere luft, når du laver noget, som er fysisk anstrengende som for eksempel at gå på trapper eller op ad bakker.! Instruktion i pustelyd: Træk vejret langsomt ind gennem næsen Pust langsomt ud gennem let spidsede læber. Prøv at ånde ud dobbelt så længe, som du ånder ind Tøm ikke lungerne helt for luft Vent med at tage næste indånding til du naturligt har behov for det Du kan også puste luften nedad, således at du kan mærke udåndingsluften på din hage Du kan prøve at sætte lyd på

8 At finde den gode stilling For at kunne trække vejret med mellemgulvet skal musklen have gode arbejdsvilkår, så vejrtrækningen kan foregå så let som muligt. For at opnå dette er det vigtigt, at du holder overkroppen rank. De tre tegninger viser dig nogle stillinger, der kan skabe plads til dit mellemgulv og dine mavemuskler og hjælpe dig til at slappe af i skuldrene. Hvis du finder, at andre stillinger hjælper på din åndenød, så brug dem! Det vigtigste er at finde stillinger, der er behagelige for dig. Afspændingsteknik Afspændingsteknik kan være en hjælp til at afspænde dine muskler og derved afhjælpe åndenøden. Der findes mange forskellige former for afspænding og afslapning. En måde at opnå afspænding i kroppen på, er systema tisk spænding og afspænding i kroppens muskelgrupper. Teknikken hedder Hold slip, fordi man holder spændingen i muskelgruppen i 3-5 sekunder for derefter at give slip. Afspændingsteknikker, der omfatter hele kroppen, varer ca minutter, men bare 5-10 minutter kan give en afslappende effekt. Der er ingen rigtige eller forkerte teknikker. Du kan desuden låne bøger og bånd om afspændingsteknik på biblioteket.

9 ! Instruktion i Hold slip afspændingsteknik: Find et roligt sted. Det kan være dit soveværelse, en lænestol eller dit favoritsted i haven. Find en behagelig stilling siddende eller liggende, hvor du har god støtte i nakken og kan trække vejret frit Du kan vælge at lytte til musik eller sidde i stilhed. Læg din hånd på mellemgulvet, som ligger lige nedenfor ribbenene Tag en dyb indånding gennem næsen og ånd langsomt ud gennem munden Gentag øvelsen 5 gange Nu skal du systematisk arbejde med alle muskelgrupper i kroppen. Hold spændingen i hver muskelgruppe i 3-5 sekunder og giv slip. Gentag hver spænding/afspænding 2 gange. Bøj fødderne op hold spændingen og giv slip Stræk knæene Spænd ballerne Svaj i lænden Træk skulderbladene sammen Træk skuldrene op til ørene Stræk albuerne Knyt hænderne Pres hovedet mod underlaget Bid tænderne sammen Knib øjnene samme Afspændingsteknikker, der omfatter hele kroppen, varer ca minutter, men bare 5-10 minutter kan give en afslappende effekt. Der er ingen rigtige eller forkerte teknikker. Du kan desuden låne bøger og bånd om afspændingsteknik på biblioteket.

10 At få kontrol over angst og panik De fleste mennesker har perioder, hvor de føler sig bekymrede. At være bekymret kan forårsage fysiske symptomer så som anspændthed og smerter i musklerne. At være bekymret kan føre til overfladisk og hurtig vejrtrækning, der kan medføre utilpashed og svimmelhed (at hyperventilere). Nogle mennesker beskriver dette som en følelse af panikanfald. Det kan gøre åndenøden meget svær at styre og kan både give angst og følelsen af at blive kvalt. Det er dog ekstremt usandsynligt, at dette vil forekomme. Hvis du trækker vejret overfladisk og hurtigt, så du føler dig svimmel og utilpas, så prøv at trække vejret med mellemgulvet og brug pustelyd. Brug de teknikker, der tidligere er beskrevet. Dette vil hjælpe dig med at trække vejret roligere, og få det mest mulige ud af din vejrtrækning. Nogle mennesker føler, at et åbent vindue eller det at være ude i den friske luft, hjælper dem til at få en roligere vejrtrækning i et anfald af åndenød. Andre synes, at det at lytte til musik eller at fokusere på et favoritbillede, kan aflede dem fra følelsen af åndenød.

11 Planlægning af daglige aktiviteter Ved at planlægge dine daglige aktiviteter kan du få hjælp til at finde og udvælge de ting, du ønsker at gøre. Det kan måske hjælpe dig at tænke på din vejrtrækning som en bankkonto, hvor hver aktivitet har sin egen vejrtrækningsudgift. Målet er, at udgifterne ikke overstiger det, der står på kontoen. At finde en balance mellem aktiviteter og åndenød. Hvis du overanstrenger dig, kommer du i underskud enten ved at du får åndenød eller ved at du bliver meget træt. Du må lære, hvad hver aktivitet koster, og du må lære at økonomisere undervejs, så du holder balancen og derved undgår åndenød. Planlæg dagens aktiviteter, så du gør de ting først, som du prioriterer højst og prøv så vidt muligt at skabe en balance mellem, hvad du er nødt til at gøre og hvad du har lyst til. Tal med familie og venner om din åndenød og fortæl dem, hvad de kan gøre for at hjælpe dig. At indrette sig efter en sådan balance kan være svært. Du kan føle dig vred og frustreret, fordi du skal tilpasse dit liv efter åndenøden på mange måder. Disse følelser kan gøre åndenøden værre og det kan hjælpe at tale om dem, hvis du er i stand til det. Følgende råd og vejledninger kan være med til at få din vejrtrækning til at fungere optimalt i forhold til de ting, du gør i hverdagen: At gå på trapper og bakker At gå op ad trapper og bakker kræver godt med luft. Måske er du nervøs for at gå på trapper eller gå op ad bakker, specielt hvis dette har givet dig åndenød på et tidligere tidspunkt. Du kan øve dig i at gå på trapper, op ad bakker og anden fysisk udfoldelse uden åndenød, hvis du bruger pustelyd og bevæger dig med en hastighed, du kan klare. Giv dig tiden til at få din vejrtrækning til at passe ind på det antal af trappetrin, du skal op ad, så det føles så behageligt som muligt for dig. Det kan hjælpe dig til at gå ture og gå på trapper på en rolig måde, uden at du bliver blive nødt til at stoppe op og "få pusten" igen. Det kan også mindske den tid, det ellers tager for dig at få en rolig vejrtrækning igen. Hold en pause undervejs, hvis pustelyd ikke er nok til at forebygge åndenød. Hvis det er koldt, kan det være en fordel at tage et tørklæde op foran munden, så indåndingsluften opvarmes.

12 At bøje sig At bøje overkroppen fremover kan føles som at tabe pusten, fordi luften presses ud af lungerne. Det kan forværre åndenøden. Prøv at undgå at bøje dig forover, hvis du for eksempel skal samle ting op fra gulvet. En måde at klare problemet på, er at komme ned og hvile på et knæ. Vælg knæet på det svageste ben og hold ryggen ret. Dette gør, at du holder din brystkasse rettet op og dine skuldre tilbage en stilling hvorfra du fortsat kan trække vejret så ubesværet som muligt. Når du placerer dig således, så prøv at sikre dig, at du har noget at holde fast i, for eksempel en stol eller en sofa. Dette vil give dig en ekstra støtte, samt mulighed for at kunne skubbe fra, når du skal rejse dig op igen. Du kan eventuelt også skubbe fra på benet, hvor du har foden i gulvet. At løfte tunge ting Nogle mennesker føler, at det at løfte tunge ting, så som vådt vasketøj eller indkøbsposer, kan få dem til at føle sig trætte eller give åndenød. Når man løfter, har man en tendens til at holde vejret. Prøv at placere vasketøjet på en stol ved siden af tørresnorene. Lad være med at bære en taske eller en indkøbspose med armene ned langs siden, da en tung taske trækker armene ned. Dette kan få dig til at trække vejret overfladisk og derved forværre din åndenød. Brug en lille indkøbstaske gerne på hjul, eller prøv kun at fylde tasken halvt op, så vil det ikke blive så tungt og besværligt. Hvis du skal foretage dig noget under taljehøjde for eksempel, hvis du skal tømme vaskemaskinen, hente ting i et skab, eller arbejde i haven, så sæt dig på en lav stol. Det er bedre end at bukke sig.

13 Undgå i det hele taget at bære tunge ting, da dette kan være årsag til åndenød, fordi mange muskler skal på arbejde. At arrangere ting rundt i huset Læg de ting du oftest skal bruge et nemt tilgængeligt sted. Det kan tage tid at planlægge dette, men det vil hjælpe dig til at gøre livet lettere i dagligdagen. Læg de ting du har mest brug for i reolen over taljehøjde, det er bedre end nederst i et skab eller i en kommodeskuffe. Dette vil hjælpe dig til ikke at skulle bøje dig, når du har brug for tingene. At vaske sig og klæde sig på Mange mennesker synes, at det at gå i brusebad og klæde sig på er specielt anstrengende. Her er nogle ideer, som kan hjælpe med at gøre det lettere. Organiser brusebadet før du går i gang, så alt, hvad du skal bruge, er inden for rækkevidde. Sørg for god ventilation i badeværelset, så du undgår følelsen af klaustrofobi, når der kommer damp i rummet. Lad et vindue eller døren stå på klem eller tænd for ventilationen i badeværelset, mens du bader. Det kan hjælpe dig med at mindske følelsen af åndenød. Når du klæder dig af, så prøv at undgå fristelsen til at holde vejret, når du trækker tøjet over hovedet. Tag armene ud af blusen elle skjorten først, træk den så hurtigt over hovedet. Dette betyder, at dit ansigt kun er dækket i kort tid, og at du ikke behøver at løfte dine arme i ret lang tid Nogle mennesker synes, at det at sidde på en brusebænk er mindre trættende end et stående brusebad. Hvis du har behov for det, så brug dine vejrtrækningsøvelser før du sætter dig på bruseskamlen. Bad ikke i for varmt vand. Hvis du indstiller bruseren, så vandet ikke sprøjter dig direkte i ansigtet, kan du bedre trække vejret gennem næse og mund. Mens du sidder på brusebænken, så læg et stort badehåndklæde omkring dig, så du kan begynde at tørre. Du vil opdage, at dette mindsker arbejdet med at tørre dig efter badet. En frottébadekåbe kan også hjælpe dig med at blive tørret.

14 Når du tørrer dig, så prøv at sidde ned. Løft dine fødder op i stedet for at bøje dig ned, når du tørrer fødder og ben. Forlad badeværelset hurtigst muligt og luft ud. Tør dig eventuelt færdig i soveværelset. Når du klæder dig på, så sid ned, hvis det kan lade sig gøre. Prøv så ofte som muligt at klæde dig i løst tøj, specielt omkring taljen. Undgå at bøje dig ned for at tage sokker og bukser på. At tale i telefon Hvis du skynder dig for at tage telefonen, før den bliver lagt på, og hvis du står op og taler, fordi det skal gå hurtigt, kan din åndenød blive mere udtalt. Prøv at sikre dig, at familie, venner og kolleger ved, at det kan tage dig nogen tid at svare telefonen. Bed dem om at lade telefonen ringe i længere tid, så du ikke skal skynde dig. En trådløs telefon til at have i lommen kan også være en idé. Prøv at sikre dig, at du sidder behageligt, før du tager røret og brug bare et øjeblik til at få vejret, før du starter samtalen.

15 At gå i haven At have åndenød kan gøre det svært at gå i haven af flere årsager. Problemerne kan være lige fra, at man ofte bøjer sig ned og dermed bliver mere forpustet, til at det kan være svært at komme op efter at have siddet ned og plantet eller fjernet ukrudt. Sid eventuelt på en lav havestol eller skammel, når du vil fjerne ukrudt, da du undgår at bukke dig helt ned. Det er også mere behageligt og du kan hvile, når du har brug for det. Du kan også organisere blomster i potter og krukker på et bord eller bænk i en god arbejdshøjde. At elske Åndenød berører mange sider af livet, og også lysten til seksuelt samvær kan blive påvirket. Det kan være en hjælp for dig og din partner, hvis I kan fortsætte med at vise hinanden ømhed både psykisk og fysisk også selvom det seksuelle samliv måske ikke kan være, som I er vant til. Åndenøden kan gøre det fysisk svært for dig at elske og du kan være nervøs for, at det vil gøre åndenøden værre. Efterhånden som du bliver klar over, hvilke ting der forværrer åndenøden, kan du prøve at undgå dem ved at bruge stillinger, der gør åndenøden mindre. For eksempel kan det være lettere i siddende stilling. Undgå at bøje dig meget fremover. Det kan også være svært at ligge under din partner. Derimod kan det være lettere at stå op og elske. Prøv at sikre, at du er i en behagelig, understøttet stilling, så du bedre kan slappe af. At tage det stille og roligt kan være med til at forebygge åndenød. Hvis du bruger inhalator, kan du prøve at bruge den før og efter, at I har elsket.

16 Kost Du kan spise den mad, du plejer, men det kan være en fordel at spise flere små måltider i stedet for 3 store hovedmåltider. Store måltider kan øge iltbehovet til fødeomsætningen i kroppen så meget, at det kan give åndenød. Hvis man har meget åndenød, kan blot det at tygge maden forværre åndenøden. Hvis det er tilfældet, kan det være en god idé at spise noget mad, der ikke kræver, at man tygger så meget. For eksempel kartoffelmos, hvidt brød uden skorper, supper, is, frugtgrød med fløde og eventuelt energidrikke. Man kan også purere maden. Anret maden med for eksempel kød og grøntsager adkilte, så måltidet stadig ser indbydende ud. Det kan familie og venner gøre Familie og venner spiller en vigtig rolle i at gøre din hverdag så god som mulig. Der er en lang række steder, hvor de kan træde til: Tilbyde praktisk hjælp. For eksempel rengøring, indkøb, og havehjælp. Tilbyde at sørge for mad og drikke, servere maden og spise sammen. Tilbyde selskab på en spadseretur. Respektere, at der er brug for mere hvile end vanligt. Hjælpe med at øve vejrtræknings- og afslapningsøvelser. Ting at se frem til Du ønsker måske at planlægge en ferie, starte eller genopstarte en hobby eller interesse. Det vigtige er her at planlægge frem. Du skal finde ud af, hvad du præcis ønsker. Forbered ved at tænke på, hvad det vil involvere og hvilke metoder, du har lært, som kan hjælpe dig i de situationer. Tal med familie, venner, læger eller sygeplejersker om eventuelle problemer. De kan måske hjælpe med at finde en løsning.

17 Hjælp at hente Behovet for information, støtte og vejledning kan være stort. Der er ofte hjælp at hente hos familie, venner, naboer og kolleger. Men du kan også få brug for professionel støtte og følgende er nogle af de muligheder, du har. Læger og sygeplejersker Afdelingens personale giver dig råd, vejledning og støtte i forbindelse med din åndenød. Du kan altid spørge, hvis du er i tvivl om noget eller hvis du gerne vil have informationer gentaget. Fysioterapeut Fysioterapeuterne kan hjælpe dig med vejrtrækningsøvelser, hvor de lærer dig teknikker og øver med dig. De kan også vejlede dig om afspændingsteknikker og hjælpe dig med at finde nye måder at udføre daglige aktiviteter på. Ergoterapeut Ergoterapeuterne kan skaffe hjælpemidler og sørge for indretning af dit hjem, så det passer til de behov, du har. Hjemmesygepleje og hjemmehjælp I visse tilfælde kan man få hjemmehjælp til rengøring, indkøb og madlavning. Hjemmesygeplejen kan tilbyde pleje, støtte og vejledning. Du kan selv kontakte hjemmesygeplejen, men både sygeplejerskerne i afdelingen og egen læge kan også hjælpe dig med det. Egen læge Din egen læge vil løbende blive orienteret om din sygdom og behandling og kan være en god støtte i hele forløbet.

18 At leve med åndenød Onkologisk Afdeling D

19

20 At leve med åndenød Onkologisk Afdeling D PJECEN ER UDARBEJDET AF Klinisk sygeplejespecialist BIRGITTE T. ESPERSEN Afdelingssygeplejerske ANNE-LISE ROAGER Fysioterapeut ANNE METTE J. BRODERSEN INSPIRERET AF Managing the experience of breathlessness Living with breatlessness Coping with shortness of breath The Institute of Cancer Research The Royal Marsden NHS Trust Macmillan Cancer Relief 01/2002 (rev. 2012) Godkendt af Pjeceudvalget Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital,

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen Hesten skal altid arbejde i en holdning, hvor det er fysisk muligt for den at udføre det, vi forlanger af den. Hesten må altså ikke på nogen

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Emilie Wøjdemann Thomsen, Finn Egeberg Nielsen. træning og Parkinsons sygdom

Emilie Wøjdemann Thomsen, Finn Egeberg Nielsen. træning og Parkinsons sygdom Emilie Wøjdemann Thomsen, Finn Egeberg Nielsen og Louise Hjerting Nielsen træning og Parkinsons sygdom Træning og Parkinsons sygdom 3 4 7 9 12 15 18 20 22 24 24 26 28 28 28 30 31 Formål Træningslære Konditionstræning

Læs mere

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE D E M E N S og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej Odense Forord I 2002 etablerede Alzheimerforeningen

Læs mere

Alene hjemme problemer (separationsangst)

Alene hjemme problemer (separationsangst) Alene hjemme problemer (separationsangst) 2 Alene hjemme problemer (separationsangst) Hunden er fra naturens side et flokdyr, og føler sig derfor mest tryg sammen med familien. Hvis hunden selv kunne vælge,

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Kostvejlederens lynkur

Kostvejlederens lynkur Kostvejlederens lynkur Udarbejdet af kostvejleder og EFT-praktiserende, Lene B. Jensen. Indhold: Side 1-4 : Præsentation af forfatteren og baggrund for e-bogens tilblivelse Side 5 : Hvorfor nu en lynkur?

Læs mere

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE I denne pjece kan du læse om symptomerne på nogle af de mest almindelige adfærdsproblemer, som hunde kan lide af og om, hvad du kan gøre for at forsøge at afhjælpe dem. Foto:

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen mellem at bevare selvstændigheden og at afgive kontrol det er en af de mange svære og energikrævende udfordringer,

Læs mere

BØRNESYGDOMME. - en håndbog

BØRNESYGDOMME. - en håndbog BØRNESYGDOMME - en håndbog Tekst: Hill & Knowlton A/S Redaktion: Ansvarshavende redaktør Henrik Schrøder, dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby.

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

Hvad giver mest ro i kroppen? VI TESTER 3 PUSTERUM I HVERDAGEN

Hvad giver mest ro i kroppen? VI TESTER 3 PUSTERUM I HVERDAGEN Selvom Caroline altid har dyrket meget sport, har hun aldrig før prøvet yoga. VI TESTER 3 PUSTERUM I HVERDAGEN Hvad giver mest ro i kroppen? Hvis du aldrig stopper op, kan stress og jag pludselig udvikle

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Hovedpine og nakkesmerter

Hovedpine og nakkesmerter Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Hovedpine og nakkesmerter 2 www.krop-fysik.dk Fakta om hovedpine Der findes overordnet tre typer hovedpine: Spændingshovedpine Anfald af lette til middelsvære trykkende

Læs mere

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

Hvordan har beboere med demens selvbestemmelsesret?

Hvordan har beboere med demens selvbestemmelsesret? Hvordan har beboere med demens selvbestemmelsesret? Denne opgave er udarbejdet af: Tina Rosten Jacobsen Michella Lytzen Vivi Lottenburger Gert M. Laustsen Omsorgsorganisationernes Samråd / Holmegårdsparken

Læs mere

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN DEN FØRSTE TID MED HUNDEN Tillykke med din nye hund. I denne pjece kan du læse om, hvordan du bedst muligt byder din nye hund velkommen i dit hjem. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere