HANDLEPLAN FOR ØGET GENNEMFØRSEL 2018

Transkript

1 HANDLEPLAN FOR ØGET GENNEMFØRSEL 2018 Tandklinikassistentuddannelsen Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) Københavns Universitet Institutionsnummer:

2 Handleplan for øget gennemførsel 2018 Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Københavns Universitet Udviklingen i resultater Ansøgertallet for elever direkte fra 9. og 10. klasse har været nogenlunde konstant de seneste år. Da skolen udelukkende er godkendt til tandklinikassistentuddannelsen søger kun de afklarede elever fra 9. og 10. klasse vores uddannelse, hvilket afspejles i ansøgertallet. Skolen udbyder kun én fagretning Sundhed og tænder inden for grundforløbets første del og henvender sig således kun til elever, der har besluttet, at de vil være tandklinikassistent. Der undervises bredt inden for hovedområder, så det er muligt for eleven at anvende grundforløb 1 i de andre erhvervsuddannelser, hvis eleven fortryder sit uddannelsesvalg. Dette er en udfordring, da eleverne har en forventning og et ønske om at det tandfaglige skal fylde hele grundforløbet, hvilket ikke er muligt, at imødekomme inden for rammen af grundforløb 1. I den seneste gennemførte elevtrivselsundersøgelse (ENNOVA) angiver eleverne følgende årsager til at vælge SKT-KU: Gode muligheder for videreuddannelse (48%) Gode muligheder for job (45%) Bedste beliggenhed i forhold til hjemmet (43%) Skolens ry for et højt fagligt niveau (40%) Indsatser I forbindelse med at tiltrække ansøgere til tandklinikassistentuddannelsen har skolen flere forskellige tiltag. Der er tale om flere forskellige indsatser inden for markedsføring: Annoncer i forskellige media Åbent hus Skolens hjemmeside Deltagelse i forskellige uddannelsesmesser Skolens uddannelses- og erhvervsvejledere er i tæt samarbejde med hovedstadsområdets UU-centre. Skolen er på Facebook. 2

3 Resultatmål Skolen forventer at antallet af ansøgere vil være nogenlunde det samme i 2018 på grundforløbets første del, og det anses for at være det omfang som på nuværende tidspunkt er passende, set i forhold til den kapacitet skolen råder over og under hensyntagen til, at der er stor søgning til grundforløbets anden del. Det vil muligvis få en indflydelse på ansøgerantallet at uddannelsen fra 2018 er demissioneret, men dette vil først vise sig ved optaget til august Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Institution Status Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultatmål Københavns Universitet I hovedforløb Uddannelsesaftale 41,3% 36,6% 37,3% 37,0% 36,7% 36,8% 48,9% 44,3% 60% Skolepraktik 10,6% 2,8% 15,6% 3,5% 15,0% 3,2% 13,3% 3,2% 10% Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 28,3% 28,5% 22,3% 27,2% 30,4% 27,6% 20,0% 26,7% 17% 14,0% 27,4% 16,2% 27,3% 11,5% 26,7% 9,8% 21,9% 8% 5,5% 2,4% 6,4% 2,4% 5,2% 2,2% 8,0% 3,8% 5% Status ukendt 2,3% 2,1% 2,6% 1,0% 3,4% I alt

4 Klare Mål 2: Socioøkonomisk reference Institution Københavns Universitet Afdeling Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (101494) Uddannelsesgruppe Gruppe: Omsorg, sundhed og pædagogik 2015 Frafald 3 mdr efter opnået Socioøkonomisk kvalifikation - gennemsnit reference Forskel (* = signifikant) 0,29 0,41 0,12* Den socioøkonomiske reference ligger under det frafald skolen kunne forvente at have frem til hovedforløbsstart, når man justerer for de socioøkonomiske parametre. Den socioøkonomiske reference indikerer et forventet frafald på 41% dvs. 13% større end det reelle frafald for år 2015 på 29%. Statistisk set, er vores frafald, ud fra disse beregninger, signifikant lavere end forventet. 4

5 Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Institution Frafalds indikatorer Antal elever Andel Andel, landsplan Antal elever Andel Andel, landsplan Antal elever Andel Andel, landsplan Antal elever Andel Andel, landsplan Resultatmål Københavns Universitet Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) 46 14,1% 12,8% 68 23,8% 13,9% 39 17,3% 15,1% 38 16,2% 12,6% 17% 8 4,2% 12,0% 14 7,7% 12,9% 17 9,4% 12,4% 5 3,1% 9,4% 3% 68 29,3% 44,3% 56 24,3% 44,0% 39 22,2% 40,0% 30 16,0% 41,7% 15% 5

6 Udviklingen i resultater Frafaldet på grundforløbet og frafaldet i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb er næsten lige store og lavest er frafaldet på hovedforløbet, når eleven har fået en praktikplads eller er i skolepraktik. Stort set alle eleverne på uddannelsen er kvinder. Der ses et stort fald i frafald på grundforløbet fra år 2014 (kriseår) og frem til 2016, hvor den økonomiske situation i tandlægebranchen igen er bedre. Grundforløb Da SKT har gennemført både grundforløb 1 og grundforløb 2 i 2016 repræsenterer data det samlede frafald, som i 2016 er på 16,2 %. Frafaldet er faldet fra 2015 til 2016 med 1,1 %. Det formindskede frafald på grundforløb 1 og 2 skyldes bl.a. optagelseskravene i dansk og matematik. Dermed falder færre elever fra på grund af oplevelsen af at uddannelsesniveauet er for højt. Dette understøttes af data fra ENNOVA, hvor eleverne har en høj vurdering af, at de klare sig godt i skolen. 28% anser sig selv som en af de bedste, 65% vurdere sig som over middel, kun 6% vurdere sig som under middel. Ingen eleverne vurdere sig selv som en af de dårligste i klassen. Skolen har en elevsammensætning på grundforløbet, hvor ca. 50 % af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk. Nogle af disse elever er sprogligt udfordret, da deres sproglige kompetencer ikke rækker til at udfolde det danske sprog tilstrækkeligt nuanceret til at udvikle faglige og sproglige kompetencer, som er nødvendige i arbejdet med mennesker. Disse elever er også udfordret i forhold til at få en praktikplads, da den sproglige kompetence er væsentlig i forhold til jobbet og det kollegiale samarbejde i en virksomhed. På trods af dette tyder det på, at de øgede adgangskrav har medført, at de elever der er optaget i 2016 i højere grad har kunne gennemføre grundforløbet. Den fortsatte nedgang i frafaldet kan ligeledes skyldes differentieringen af elevgruppen, hvor eleverne bl.a. går på aldersopdelte hold. Dette giver nogle mere homogene elevgrupper i forhold til eleverne modenhed og erfaringer. 6

7 Frafaldsårsager på grundforløbet Frafaldsårsagerne fordeler sig på følgende måde: (Interne opgørelser) Årsag Antal elever 2017 % af alle frafaldsårsager Ikke kontakt til eleven Fortrudt uddannelsen Sygdom 7 14 Skiftet skole 6 12 Ikke uddannelsesparat 6 12 Personlige forhold 4 8 Bortvist 0 0 Ophævet uddannelsesaftale 0 0 Uddannelsesaftale 1 2 I alt Af tabellen ses, at vi ikke kender årsagen til frafaldet for over 25% af eleverne, da vi ikke har kunnet komme i kontakt med dem trods forsøg herpå. 25% frafalder pga. at de fortryder uddannelsen, mange af disse bliver optaget på ny uddannelse eller vælger at gå tilbage til deres oprindelige fag. De resterende omhandler primært sygdom af både fysisk og psykisk art, samt familiemæssige årsager. Det er de samme parametre der gør sig gældende i frafaldet som tidligere, dog adskiller antallet af syge sig fra sidste år som væsentlig mindre, hvor det sidste år var den største frafaldsårsag. Skolen er opmærksom på, at elevers frafald ofte er mere komplekst end ovennævnte data viser. Da skolen kun udbyder tandklinikassistentuddannelsen, er det vanskeligt at fastholde elever, der har fortrudt deres uddannelsesvalg, mens skolens UEvejledere arbejder på at hjælpe dem videre til f.eks. anden uddannelse. De fleste i denne gruppe giver udtryk for, at uddannelsen ikke er det, de har troet og regnet med og hellere vil noget andet. På trods af en stor indsats for at sikre den enkelte elevs fastholdelse på uddannelsen, er der på skolen bevidsthed om, at det ikke er alle frafaldstruede elever, der kan fastholdes på uddannelsen. Der vil altid være elever, der fortryder uddannelsesvalget efter mødet med erhvervet. Der ses ofte et fravalg efter eleverne har været i erhvervspraktik og har opdaget, at faget ikke levede op til de forventninger, de havde. Skolen har en del elever, der har svære personlige og sociale problemer, som har en betydning for deres muligheder for at gennemføre grundforløbet. Særligt udfordrende er det at fastholde de elever, der ikke er i stand til at møde regelmæssigt til 7

8 undervisning. Disse elevers udbytte af undervisningen og dermed deres motivation for faget er ofte begrænset, og deres mulighed for at få en praktikplads er yderst svag. I faget er mødestabilitet helt afgørende, da der ofte er tale om meget små virksomheder med stor afhængighed af alle medarbejdere inkl. elever. Skolen tilbyder derfor flere forskellige støtteforanstaltninger rettet mod frafaldstruede elever og målrettet individuelle behov, fx på baggrund af egne fortællinger om personlige, sociale eller faglige problemer eller på baggrund af en adfærd, der kan tolkes som udtryk for trivselsmæssige eller faglige problemstillinger. På trods af, at skolen bruger mange ressourcer på at fastholde dem i uddannelsen, er dette ikke altid muligt. For lærerne fylder disse elever rigtig meget, da det udspilles i undervisningen og i det sociale miljø blandt eleverne. En stor pædagogisk indsats fra lærerne udfoldes for at fastholder så mange som muligt af disse udfordrede elever, men nogle har så svære vanskeligheder og har bug for så stor psykologisk og personlig støtte, at det ligger uden for skolens regi. Skolen yder vejledning i hvor disse elever kan søge hjælp Hos gruppen af elever som vurderes ikke-uddannelsesparate, er de ikke på nuværende tidspunkt parate til at modtage undervisning pga. manglende modenhed. Skolen oplever også, at flere af dem desuden har personlige problemer, som medfører meget fravær fra undervisningen, og til sidst ender i et frafald fra uddannelsen. Når frafaldsårsagerne drejer sig om ikke at være uddannelsesparat og fortrudt uddannelsesvalg, kan der i begge begrundelser ligge et element af manglende motivation. Hovedforløb I forhold til elevers frafald på hovedforløbet kan skolens betydning ses som sekundær, da kun 14 uger ud af 2 ½ år foregår på skolen. Frafaldet på hovedforløbet udgør en langt mindre andel sammenlignet med frafaldet på grundforløbet, og frafaldet på hovedforløbet ligger primært i praktikken og ofte inden for prøvetiden. Det er kun 3,1 % svarende til 5 elever, der har afbrudt deres uddannelse i 2016 og dette er en forbedring og halvering i antallet af elever i forhold til 2015, hvor 11 elever afbrød deres uddannelse. Årsager til frafald på hovedforløbet er ofte ønske om anden uddannelse, hvilket eleven først erkender efter mødet med virkeligheden i tandlægepraksis. Dernæst er elever med personlige problemer ofte udfordret i forhold til at gennemføre uddannelsen. Disse årsager er det vanskeligt for skolen at gøre noget ved. Ingen elever angiver skoleundervisningen som årsag til at skifte uddannelse. Som tidligere nævnt er nogle elever særligt udfordret af psykiske og sociale problemer, hvilket afstedkommer, at de kan have svært ved at koncentrere sig om uddannelsen og at leve op til forventningerne fra en arbejdsplads. På den baggrund opsiger praktikstedet hurtigt praktikforholdet ofte inden for prøvetiden, hvis de bliver den mindste smule i tvivl om elevens faglige evner, elevens tilpasningsevne og fremtidsperspektiverne på klinikken. Hvilket stemmer overens med statistikken for, hvornår eleven afbryder. Men det ses samtidig, at eleverne der opsiges i prøvetiden ofte finder en ny praktikplads. 8

9 I praktikcenteret er årsagerne til frafald begrundet i elevens private økonomi og problemer med at levede op til de krav (EMMAreglerne), der stilles til elever i skolepraktikordningen. Overgang fra grundforløb til hovedforløb I 2016 er frafaldet i overgang mellem grundforløb og hovedforløb faldet betydeligt med 6,2%, til 16% mod 25 % i 2015 Det vil sige, at 84 % af eleverne, der afslutter grundforløbet indgår en uddannelsesaftale eller skoleaftale og påbegynder skoleundervisningen på hovedforløbet. Denne nedgang i frafaldet skyldes at eleverne har nemmere ved at skaffe sig praktikpladser nu hvor den økonomiske situation i tandlægebranchen er forbedret. Der er dog forsat elever som falder fra pga. manglende praktikpladser og at elever af forskellige årsager ikke ønsker skolepraktik (SKP) og/eller ikke kan godkendes til SKP (EMMA godkendelse). Desuden oplever skolen en tendens til ophævelser af uddannelsesaftaler, som skyldes, at eleverne har andre forventninger til deres fremtidige arbejdsplads, end det de oplever, når de kommer ud på tandklinikkerne. Skolen underviser i arbejdspladskultur, og fortæller om virkeligheden samt de forventninger der er til dem, som medarbejdere på en tandklinik. Trods dette oplever skolen alligevel en ophævelser af uddannelsesaftaler forårsaget af, at eleverne har andre forventninger til arbejdsmarkedet. Skolen har ligeledes indlagt virksomhedspraktik for at give eleverne mulighed for at møde virkeligheden allerede i grundforløbet og støtte dem til praktikpladssøgning. Hvis eleven ikke inden grundforløbets afslutning har fået en uddannelsesaftale, kan det bevirke, at eleven fortryder sit uddannelsesvalg og stopper kort før grundforløbet slutter, trods skolens ihærdige forsøg på at hjælpe eleven. Der er dog en del elever, der har fortrudt deres uddannelsesvalg der trods alt, på skolens anbefaling, vælger at gennemføre grundforløbet og herefter skifte til noget andet. Overgangen fra grundforløbet til en uddannelsesaftale er meget vigtig og en klar motivation for at gennemføre uddannelsen, hvorfor skolen fortsat vil arbejde intensivt med at skaffe praktikpladser til elever, og helst før de afslutter grundforløbet. Derfor er praktikpladskonsulenten fra praktikcenteret knyttet tæt til grundforløbseleverne igennem en prioritering af timer til undervisning i bl.a. praktikpladssøgning, jobsamtale forventninger osv. Skolen vurderer denne indsats er vigtig i forhold til, at flere elever kan indgå en uddannelsesaftale og have balancerede forventninger i forhold til det arbejdsmarked, som eleven skal ud på. Da skolens elever primært får uddannelsesaftaler på små virksomheder, har kemi og mødestabilitet en stor betydning for et succesfuldt samarbejde mellem elev og virksomhed. Det er fortsat vanskeligt at skaffe praktikpladser til alle elever, trods skolens indsats for at skaffe flere praktikpladser. Det kan ses på antallet af elever, der kommer ind i skolepraktik. Skolen modtager dog også skolepraktikelever fra andre skoler på Sjælland. Skolen forventer at dimensionering af uddannelsen sammen med den nye ordningen: Praktikplads-AUB forhåbentligt vil udløse flere praktikpladser, hvorfor der også forventes et fald i antallet af elever i skolepraktik. 9

10 Der er elever, der ikke vælger at bruge tilbuddet om skolepraktik. Det er ofte de ældre elever, der ikke har mulighed for at vælge skolepraktik af økonomiske årsager, ligesom nogle af disse elever ikke føler sig i stand til at tage en praktikplads, hvis de ikke kan få voksenelevløn. Desuden skyldes frafalde nogle tilfælde manglende EMMA-godkendelse. Indsatser Optagelsessamtaler forud for grundforløb 2 Skolen har i forbindelse med dimensionering og optaget i januar 2018 indført personlige samtaler med alle egnede elever. Skolen går efter motiverede og dygtige ansøgere og samtalen samt vurderingen foretages af skolen uddannelses-og erhvervsvejlederne. Ansøgerne bliver vurderet på: Motivation Kendskab til faget Evne til at lære Kommunikationsevne Egnede ansøgere indkaldes til samtale ca. 8 uger før skolestart. Samtale har fokus på ansøgerens personlige motivation i forhold til tandklinikassistentuddannelsen, evt. kendskab til faget og erhvervserfaring. Ligeledes er der fokus på evne til at lære og evt. udfordringer af læringsmæssig karakter samt evne til at kommunikere. Alt dette er vigtige kompetence i forhold til at kunne fungere som en professionel i tandklinikassistentfaget. Tydelige mål Med afsæt i bl.a. progressiv læring udvikler lærerne fortsat undervisning, der styrker det positive læringsmiljø og læringsfællesskaber, hvor bl.a. tydelige og forståelige mål, individuelle mål og målstyret undervisning er i fokus. Skolen forventer, at lærerne gennem anvendelse af dette pædagogiske værktøj kan understøtte en aktiv, engagerende læreproces med problemløsning og praksisorienterede opgaver, så der kan skabes læring, der fastholder, motiverer og udvikler eleverne. Dette arbejde vil fremadrettet være i fokus, da skolen endnu er i implementeringsfasen med dette, og det skal udvikles over tid efterhånden, som vi får større erfaring med værktøjet. Skolen forventer på sigt at det vil bidrage til at kunne fastholde og motivere flere elever på uddannelsen. 10

11 Feedback I progressiv læring er et andet fokusområde kontinuerlig og konstruktiv feedback. Derfor arbejder alle faglærere med forskellige tiltag inden for feedback, som kan gavne den enkelte elevs læring og mulighed for at gennemføre uddannelsen. Der arbejdes systematisk med at intensivere tydelig feedback til eleverne i form af løbende tilbagemeldinger og dialog med eleverne om deres arbejdsindsats og læringsresultater og med tilbagemelding om dette til deres praktiksted, når det drejer sig om hovedforløbselever. Der benyttes forskellige feedbackmetoder således, at det er muligt at afprøve og variere forskellige former for feedback i forskellige læringssituationer. Feedback så eleven kan blive så dygtig som muligt. Feedback i situationen. Konkret feedback efter undervisningsforløb til elev og evt. praktiksted. Elevens reaktion på den feedback, hun får ved at gøre hende til part i samtalen Elevernes brug af hinanden til feedback Varierede former for feedback. Dette arbejde vil fremadrettet være i fokus, da skolen endnu er i implementeringsfasen med dette, og det skal udvikles over tid efterhånden, som vi får større erfaring med værktøjet. Skolen forventer på sigt at det vil bidrage til at fastholde og motivere flere elever på uddannelsen. Kollegial sparring For at forankre de 2 ovenstående indsatser, er systematisk kollegial sparring med tydelige mål og feedback som fokuspunkter for sparringen, blev en del af lærernes samarbejde. Som led i udvikling af den pædagogiske praksis er kollegial sparring en god måde at forankre indsatsområderne. Det giver en fælles forståelse af den pædagogiske praksis, skolens og lærernes udfordringer i undervisningen, elevernes læring og udfordringen omkring fastholdelse af eleverne i uddannelsen. Fastsættelse af resultatmål SKT har en forventning om at kunne fortsætte den positive udvikling og har sat sig som mål at 83% af grundforløbseleverne skal gennemføre grundforløbet og flere skal fortsætte i hovedforløbet efter endt grundforløb. Samtidig skal et mindre antal elever (15%) falde fra i overgangen mellem grund og hovedforløb. Frafaldet på hovedforløbet er svært et nedbringe yderligere, men målet i 2018 er at kun 3% falder fra. Dette vil også betyde at der kommer færre elever i skolepraktik, hvor målet for 2018 er 10%. 11

12 Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Antal Andel Andel, landsplan Københavns Universitet Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Antal Andel Andel, landsplan Resultatmål, andel 2,8% 4,7% 0 4,1% 1 Tilgang eux 2,6% 0 Tilgang talentspor 1,7% 18,5% 1 Udvikling i resultater Elever på ekspertniveau og elever i gang med fag på højere niveauer end de obligatoriske Der har i 2016 ikke været nogen elever på grundforløbet, som er i gang med fag på højere niveauer end det obligatoriske. Elevernes forudsætninger ved uddannelsesstart har betydning for valg af fag på højere niveau. De elever, der har gymnasial baggrund, ønsker typisk at blive udfordret ekstra og har den nødvendige faglige ballast. Disse elever udgøre dog ikke den største del af elevgruppen. Volumen på antallet af elever med fag på højere niveau vil derfor være meget lille, hvilket bevirker, at skolen kun kan udbyde dette i samarbejde med andre skoler. Det betyde, at eleverne skal på en anden skole for at tage disse fag, og det er derfor meget vanskeligt at motivere dem. Eleverne på grundforløbet har meget fokus på det helt nye fagfaglige og vil gerne prioritere at fordybe sig i de fagrettede emner. På hovedforløbet er vi først lige påbegyndt at udbyde fag på højere niveauer, og skolen udvikler fortsat flere fag i forhold til de udvalgte fag på hovedforløbet, i samarbejde med andre hovedforløbsskoler og det faglige udvalg. Skolen forventer, at der i 2018 vil være få elever der tager enkelte fag på højere niveau. Den enkelte elevs ønske om videreuddannelse vil også spille ind og elever, der har ambition om at videreuddanne sig til f.eks. tandplejer vil være motiverede for at tage fag på højere niveauer eller talentspor, for yderligere at kvalificere sig til videreuddannelse. 12

13 EUX og talentspor EUX er pt. ikke beskrevet for uddannelsen til tandklinikassistent af det faglige udvalg. Der ses en mulighed for at udvikle EUX, hvis den kan tilrettelægges som på det merkantile område. Med den nuværende model er der ikke stort incitament for praktikværterne til at tage en EUX-elev, der er på skole i flere uger på hovedforløbet og dermed ikke til rådighed på arbejdspladsen. Eleven ønsker videreuddannelse til fx tandplejer, men klinikkerne har ofte ikke problemer med at rekruttere tandplejere. Talentspor i tandklinikassistentuddannelsen hovedforløb er netop færdigbeskrevet af det faglige udvalg (FUTKA) i samarbejde med skolerne og det gælder fra august Skolen har udvikle talentsporspakkerne, men da talentsporet først er i forbindelse med det sidste hovedforløb har der endnu ikke været elever som er startet på dette, men skolen forventer at der i 2018 vil være enkelte elever der tager talentspor. Indsatser Skolens lærere vil have fokus på at spotte talent hos eleverne allerede på grundforløb 2 og opfordre og motivere eleven til at tage fag på højere niveau. Med hensyn til de dygtigste elever, vil lærerne opfordre dem til at indgå aftale med praktikstedet om at følge et talentspor. På hovedforløbet er der fra august 2017 udbudt talentsporspakker, samt enkelte fag på højere niveau, men der har endnu ikke været elever som har ønsket dette. Elever der allerede på grundforløbet er spottet til at være egnet til fag på højere niveau, vil blive opfordret til dette af sin kontaktlærer, inden eleven starter på hovedforløbet. Desuden vil skolen informere praktikstederne om mulighederne for at deres elev kan tage enkelte fag på højere niveau eller talentspor, så de kan motivere og støtte eleven. Praktikpladsen kan have en betydning for hvilke fag, eleven kan løfte til højere niveau, da kompetencer inden for de forskellige fag i høj grad er afhængig af de behandlinger, som den enkelte tandklinik tilbyder. Således vil elever i privat praksis have mulighed for at løfte andre fag til højere niveau end elever i kommunal tandpleje og omvendt. Fastsættelse af resultatmål Skolen forventer at der i 2018 kun vil være et meget lille antal elever der vil vælge fag på højere niveau eller talentspor. En del elever vil hellere have det obligatoriske niveau og få en højere karakter på dette niveau, end at vælge fag på højere niveau, med risiko for at få en lavere karakter. 13

14 Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Institu tion Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelsesfr ekvens, landplan Antal færdiguddann ede Antal færdiguddann ede, landspl an Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelsesfr ekvens, landplan Antal færdiguddann ede Antal færdiguddann ede, landspl an Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelsesfr ekvens, landplan Antal færdiguddann ede Antal færdiguddann ede, landspl an Københ avns Universi tet 0,61 0, ,6 0, ,59 0, Vurdering af resultater Tandklinikassistentfaget er et kvindefag, som er præget af dels kvinder med anden etnisk baggrund og kvinder i den fødedygtige alder, hvor barsel efter endt uddannelse kan være en forklaring på, at beskæftigelsesprocenten er lavere end på landsplan. Når der medtænkes, at kun 25% af det samlede antal elever på erhvervsuddannelserne er kvinder, vil den gennemsnitlige erhvervsfrekvens repræsentere flere mænd, hvorfor beskæftigelsesfrekvensen for et kvidefag med kvinder i den fødedygtige alder må forventes at være lavere det første år. Desuden er op mod 40% af dimittenderne indvandrere eller efterkommere, og blandt denne gruppe ses en større andel af kvinder, som forlader arbejdsmarkedet efter barsel for at passe børnene hjemme. Der er ikke en direkte videreuddannelsesmulighed for tandklinikassistenter til fx tandplejer men i antallet af ansøgningerne til tandplejeruddannelsen ses der en stigning af kvinder, der efter endt uddannelse til tandklinikassistent ønsker at læse videre til tandplejer. Nogle af disse kvinder vælger efter endt erhvervsuddannelse at kvalificere sig til tandplejeruddannelsen ved fx at tage en HF. Tandlægebranchen har i flere år været ramt af lavkonjunktur. I en personaleundersøgelse som Tandlægeforeningen har foretaget i 2015 viser det at tandklinikkerne på grund af forringet økonomi har varslet en eller flere personalegrupper ned i tid eller foretaget afskedigelser. Det har i høj grad ramt tandklinikassistenterne, da det af undersøgelsen fremgår, at det oftere er tandklinikassistenter frem for tandplejere, der er blevet afskediget frem for varslet ned i tid, når klinikkerne har lavet personaleændringer på grund af økonomi. Dette forhold medvirker til, at det de senere år har været vanskeligere for 14

15 tandklinikassistentelever at få en elevansættelse, hvor der tidligere praktisk talt ingen arbejdsløshed var. Der ses dog af ovenstående, at denne tendens er aftagende, og der fremadrettet forventes en højere beskæftigelsesfrekvens. Indsatser En vigtig indsats for at styrke beskæftigelsesfrekvensen for skolens elever på tandklinkassistentuddannelsen er efter- og videreuddannelse. Før 2010 var der kun videreuddannelsesmuligheder for tandklinikassistenter, hvis de læste videre til tandplejer. I 2010 blev SKT-KU godkendt til at udbyde Akademiuddannelsen i odontologisk praksis (AOP), og hermed blev der skabt mulighed for at tandklinikassistenter der ønskede at læse videre inden for deres eget fagområde kunne gå videre i uddannelsessystemet. Akademiuddannelsen giver tandklinikassistenterne chancer for at øge både dybden og bredden af kompetencer, og sikrer at de er fagligt opdateret, hvilket giver muligheder både for fastholdelse i erhvervet og øge markedsværdien for den enkelte. Der udvikle løbende nye moduler med nye kompetencer som efterspørges i erhvervet. Mange tandklinikassistenter har forladt faget på grund af manglende udfordringer, og dette kan AOP være med til at modvirke, da det understøtter livslang læring inden for eget fagområde. Akademiuddannelsen har i høj grad medvirket til øget kompetenceudvikling af tandklinikassistenter i den kommunale sektor, hvor flere kommuner nu kræver videreuddannelsen for, at tandklinikassistenterne kan varetage flere selvstændige arbejdsområder og dermed bidrage til, at LEON-princippet kan udfoldes og derigennem reducere udgifterne i tandplejen. Det giver mulighed for, at erstatte nogle tandlæger med klinikassistenter i forbindelse med generationsskifte i tandplejen, hvilket øger beskæftigelsesfrekvensen for tandklinikassistenterne. Derudover udbyder SKT- KU en række efteruddannelseskurser med udgangspunkt i efterspørgsel fra erhvervet både som AMUkurser og som individuelt tilrettelagt efteruddannelse. Skolens erfaring gennem flere år er, at erhvervet efterspørger efteruddannelsesskurser, men det er yderst vanskeligt at få tandklinikassistenter til at deltage i efteruddannelse trods forskellige former for markedsføring. 15

16 Klare mål 4: Elevernes trivsel Institution Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultatmål Københavns Universitet Elevtrivsel (Generel indikator) Egen indsats og motivation 4,2 4,1 4,2 4,1 4,3 4,5 4,4 4,5 4,3 4,5 Egne evner 4,3 4,1 4,2 4,0 4,0 Fysiske rammer 3,6 3,7 3,6 3,7 4,0 Læringsmiljø 4,1 4,1 4,1 4,1 4,3 Praktik 4,1 4,3 4,2 4,3 4,3 Velbefindende 4,5 4,4 4,4 4,4 4,4 Vurdering af resultater Elevtrivselsundersøgelse 2017 Skolen har gennem flere år gennemført elevtrivselsundersøgelser (ENNOVA) og på baggrund af disse har vi kontinuerligt lavet indsatser og evalueret disse. Med en samlet svarprocent på 85 % har SKT et godt grundlag for at vurdere den generelle elevtrivsel. SKT ligger med en stigning på 3 procentpoint til 87, nu nr. 2 i elevtrivsel på landsplan. SKT ligger over landsgennemsnittet på samtlige parametre og har det bedste resultat på landsplan på: Mål og feedback Pædagogik og didaktik Respekt og ansvar I forhold til trivsel og risiko for frafald fordele skolen elever sig med 81 % som ambassadør, 8 % trofaste, 8 % troløse og kun 3 % er på vej væk. 16

17 Undersøgelsen viser at der fortsat er stor tilfredshed med undervisernes tydelige tilbagemelding på elevernes indsats, samt på at der er opstillet klare personlige mål. Eleverne på SKT vurderer generelt deres egen indsats meget højt. Langt hovedparten 73% oplever, at de faglige krav er tilpas, ca. 6 % oplever dem for store og ca. 21 % oplever dem for små. For sidstnævnte gruppe forventes de nye talentspor at give disse elever mulighed for at blive yderligere fagligt udfordret. Rapporten viser, at der hvor den største effekt på elevtrivslen kan opnås vil være at arbejde med tydelighed af klare mål for hvad eleverne skal lære, samt forklaring af tingene så eleverne forstår. Ligeledes vil det være et fokusområde, at få udfordret de elever som oplever de faglige krav for små. For områderne: forberedelse, fysiske rammer og praktik, ligger skolen på en plads på landsplan. Der er en tydelig variation i oplevelsen af disse indsatsområder, i relation til alder. Kurven er omvendt normalfordelt, så yngst og ældst scorer højst. Den største stigning ses i deres oplevelse af de fysiske rammer, der kan være en afspejling af nye og bedre undervisningslokaler SKT benytter efter renovering og nybygninger, samt de forbedrede faciliteter eleverne har fået stillet til rådighed til eget studiearbejde. På hovedforløbet er der et forbedringspotentiale ved praktiksamarbejdet, der ligeledes afspejles i VTUén. Særligt er forberedelsen til skiftet mellem skole og praktik, et væsentligt element for eleverne. SKTs elever vurderer deres egen indsats højt, f.eks. i motivation for at lære nyt, være pålidelige ift. skolearbejdet samt vedholdenhed. Dette kan være en effekt af, at opleve at lærerne respekterer dem og giver dem ansvar. Der er et fald i oplevelsen af mulighed for fysisk aktivitet, og der efterspørges et bedre indeklima. 17

18 90 1. Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet Øvrige skoler 87 [+3] 82 [-1] 85 [+3] 83 [-1] Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 86 [+1] 86 [-1] 89 [+5] 78 [-2] 1 85 ELEVTRIVSEL 80 Elevtrivsel Jeg trives på skolen Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater Jeg er glad for min skole ANTAL SVAR PÅ SKOLEN 18

19 Indsatser Pædagogisk udvikling I forhold til den pædagogiske udvikling og de gode resultater skolen har opnået, er der fortsat fokus på tydelige mål og feedback, samt differentieret undervisning. Elevernes vurdering af dette ligger stadig højt. Da det opleves som et tiltag, der spreder mange gode ringe i vandet, også på det sociale plan og i forhold til ansvar for egen læring, er det et område, skolen fortsat ønsker at excellere i. Det fokus er i direkte forlængelse af den ønskede pædagogiske praksis, som er beskrevet i SKTs pædagogiske grundlag og vil underbygges yderligere af, at alle faglærerne har gennemført et diplommodul i Undervisning og Læring. Da rapporten viser, at der hvor den største effekt på elevtrivslen af en indsats vil være, er fortsat at arbejde med tydelighed af klare mål for hvad eleverne skal lære samt forklaring af tingene så eleverne forstår, er dette stadig et fokusområde. Differentiering Rapporten viser at en indsats om elevernes forberedelse til og aktive deltagelse i undervisningen, vil have effekt på trivslen. Derfor vil der fortsat blive udformet nyt undervisningsmateriale og metoder til differentiering af undervisning, så der skabes endnu bedre mulighed for at eleverne i højere grad udfordres, specielt på hovedforløbet. Dette vil forhåbentlig tilgodese de elever der har det største lærings- og ambitionspotentiale. På den måde vil det være muligt at udfordre eleverne, så de bliver så dygtige, som de kan. Skolen udvikler i øjeblikket talentspor samt fag på højere niveauer på hovedforløbet. Desuden arbejdes der fortsat på udvikling af opgaver til grundforløbet med forskellig sværhedsgrad. Fysisk aktivitet Rammerne for fysisk aktivitet på København Universitet er ringe. Dette betyder dog ikke, at det er umuligt, at forbedre dette område med et ekstra fokus, indsats og kreativitet fra lærerne. Dette emne vil fremadrettet blive et punkt på lærermøder, hvor det vil være muligt at udveksle ideer og erfaringer og fastholde vigtigheden af den fysiske aktivitet i forhold til elevernes læring. Fastsættelse af resultatmål SKT har en forventning om at kunne fortsætte den positive udvikling og har sat sig som mål at ligge over landsgennemsnittet i 2018 på alle 7 parameter fra

20 Klare mål 4: Virksomhedstilfredshed Institution Resultat Resultat, landsplan Københavns Universitet Virksomhedstilfredshed (Generel indikator) Virksomhedens oplevelse af samarbejdet med skolen Virksomhedernes oplevelse af eleverne Resultatmål 7,50 7,65 7,8 7,33 7,51 7,6 7,85 7,96 8,0 Virksomhedernes tilfredshed Skolen har netop gennemført en virksomhedstilfredshedsmåling(vtu) 2017 med en svarprocent på 55% (89/161). Resultaterne ser rigtig fine ud, omend en lidt højere svarprocent havde været ønskværdig. Med en stigning på 5 procentpoint fra 2016, har SKT bedste resultat i landet på virksomhedernes Tilfredshed alt i alt. Ligeledes er der fra 2016 en stigning på 7 procentpoint i virksomhedernes oplevelse af, om samarbejdet lever op til forventningerne. SKT har nu 82% grønne virksomheder og kun 8% røde, der kunne se ud til at knytte sig til kvaliteten af VFU elever (frie kommentarer). Rød virksomhed Gul virksomhed Grøn virksomhed (SKT) KBH 8% [-2] 10% [-11] 82% [+13] Landsgennemsnit EUD 10% [-1] 18% [-1] 71% [0] 20

21 Også oplevelsen af elevernes præstation ligger over landsgennemsnittet. Her ses der en stigning i elevenes praktiske færdigheder (+5), elevernes viden om fagområdet (+5) og om eleverne kan begå sig på arbejdspladsen (+4). Der hvor forbedringstiltagende kunne rettes, handler om virksomhedernes almene oplevelse af, at få kvalificerede elever. Der ligger SKT under landsgennemsnittet for, hvor nemt det opleves. Dette synes særligt for de små virksomheder, hvor det primært knytter sig til elevernes motivation for at lære nyt og dannelsen i, at kunne begå sig på arbejdspladsen. De små virksomheder (1-50 medarbejdere) vil være mere følsomme over for hver enkelt medarbejders evne til, at begå sig i hverdagen. Det kan pege på en privat/kommunal forskel, da dette afspejles i virksomhedens størrelse og ligeledes i forventning og rammer for kommunal vs. private vilkår. Dog adskiller enkeltmandsvirksomheder sig fra mindre virksomheder, da der nok her, vil være større direkte føling og indflydelse på elevens dannelse. Der er fra samme gruppe virksomheder en voldsom stigning (45-48 procentpoint) i oplevelsen af at få hjælp til uddannelsesaftaler. Indsatser Kontaktlærerbesøg på praktikstedet Alle klinikassistentelever får tildelt en kontaktlærer, som vil følge eleven fra før første skoleperiode og til eleven er færdig med sin uddannelse. Før eleven starter på første skoleperiode på hovedforløbet besøger elevens kontaktlærere praktikstedet. Her introduceres til det fremtidige skoleforløb, udlevering af relevante papirer samt gennemgang af praktikplan. Formålet er at styrke koblingen mellem skole og praktik ved at optimere samarbejdet mellem eleven, den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige og kontaktlæreren. Dette skal medvirke til at motivere og understøtte eleven til at lære. Kontaktlærerens funktioner på skoleperioderne Ved start af skoleperioderne afholdes samtale med eleven samt opfølgning på praktikplan. Efter 14 dage afholdes trivselssamtale om skoleforløbet (gruppearbejde, trivsel på holdet, lektier og undervisning). Der afholdes løbende samtaler med eleven efter behov. Inden afslutning af skoleperioden afholdes evalueringssamtale vedr. faglige og personlige kompetencer, og hvad der evt. skal være fokus på i praktikperioden. Kontaktlærerens tilbagemelding til praktikstedet Indenfor 14 dage efter endt skoleperiode kontakter elevens kontaktlærer den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige vedr. elevens præstationer på skoleperioden og udviklingspotentiale og på hvilke faglige områder praktikstedet kan støtte elevens i hendes læring. Desuden står elevens kontaktlæreren til rådighed i hele praktikperioden i tilfælde af spørgsmål fra den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige 21

22 Fastsættelse af resultatmål SKT har en forventning om at kunne fortsætte den positive udvikling og har sat sig som mål at ligge over landsgennemsnitten i 2018 på alle 3 parameter fra Praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter grundforløb Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb 2? Institution Københavns Universitet OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) 2015 ( ) 2016 ( ) 2018 ( ) RESULTATMÅL, andel Antal, Andel, Andel, Antal, Andel, Andel, INDIKATORER institution institution Landsplan institution institution Landsplan I I aftale 95 57% 39% % 43% 60% hovedforløb I skolepraktik 24 14% 12% 54 26% 13% 10% Ikke i hovedforløb Praktikpladssøgende 7 4% 4% 6 3% 3% 3% Ikke praktikpladssøgende 42 25% 45% 43 21% 42% 17% Vurdering af udviklingen i resultater Andelen af indgåede ordinære uddannelsesaftaler, er faldet fra 2015 til 2016 med 7%. Til gengæld er andelen af elever i skolepraktik steget med 12%. I både 2015 og 2016 har skolen oplevet en vis tilbageholdenhed med hensyn til ansættelse af elever. Praktikstederne har givet udtryk, for at de grundet ny overenskomst på tandplejeområdet ikke var sikre på deres økonomiske situation og derfor ikke ville binde sig til en elev, hvorfor speciel kortaftaler har været en mulighed for at have elev. Det ser dog ud til, at praktikstederne ikke som frygtet taber økonomisk på den nye overenskomst, og der har derfor i 2017 været en svag stigende i efterspørgsel efter elever. 22

23 Ved indgåelse af kort uddannelsesaftaler har praktikvirksomheden mulighed for at ændre på personalesammensætningen uden at skulle afskedige medarbejdere. Desuden er der nogle praktikvirksomheder, som har haft uhensigtsmæssige oplevelser med elever, hvorfor de som udgangspunkt ikke ønsker at binde sig for den fulde periode. Hvis praktikvirksomhed og elev matcher, bliver de korte uddannelsesaftaler ofte forlænget med resten af uddannelsestiden som restuddannelsesaftaler. Samtidig se en stigning fra 2015 til 2016 i indgåelse af skoleaftaler, som udtryk for at flere elever er i skolepraktik dette understøttes af egne data, hvor der ses en stigning i ÅE i skolepraktik fra 73,6 i 2014 til 100,45 i 2015, men igen et mindre fald til 93,03 i I 2017 viser egne data igen en lille stigning i ÅE til 96,73. Skolens praktikcenter gør fortsat en stor indsats for at få elever i VFP, delaftaler og kortaftaler under skolepraktik med det formål, at eleven ender i en restuddannelsesaftale. Af egne dataudtræk for 2017 fremgår det, at der er indgået 206 delaftaler og 58 kortog restaftaler under SKP og at 29,63 ÅE har været i VFP. Der er yderlige fra 2016 til 2017 sket et fald i antallet af elever, der var praktikpladssøgende. Dette skyldes bl.a. skolens store indsat i det praktikpladsopsøgende arbejde både før eleverne er færdige med grundforløbet, og når eleverne er i skolepraktik. Fastsættelse af resultatmål SKT har en forventning om at den nye ordning Praktik-AUB vil medføre, at antal af elever der kommer i aftale vil øges. Samtidig vil tilgangen af elever til skolepraktik i 2018 blive væsentlig mindre, da der er indført dimensionering på uddannelsen. Data for elever i skolepraktik Tabel 2: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik af alle igangværende aftaler Institution OPGØRELSESPERIODE 2015/ / Københavns UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Universitet Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik 21% 2% 21% 2% 20% 23

24 Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Instituti on Københav ns Universite t OPGØRELSESPERI ODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) INDIKATORER UDDANNELSER Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Kilde: Registeranalyse, STIL /2015 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsafta le Instituti on Landspl an 1. delaftale/korte aftale Instituti on Landspl an 2015/2016 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsafta le Instituti on Landspl an 1. delaftale/korte aftale Instituti on Landspl an ( ) Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombina tionsaftale 1. delaftale / korte aftale RESULTATMÅL Vurdering af udviklingen i resultater Den gennemsnitlig tid en SKP-elev er i skolepraktik er ikke ændret fra 2014/2015 til 2015/2016. Det sammen gælder for den gennemsnitlige tid før en SKP-elev får en restaftale. Derimod er antallet af dage reduceret når det gælder kort-og delaftaler med 11 dage. Skolen færdiggøre meget få elever i skolepraktik, så skolen har stor succes med at få skolepraktikelever ud i en uddannelsesaftale. Af egne dataudtræk for 2017 fremgår det, at kun 16 elever er færdiggjort i SKP. 24

25 Ligeledes vælger flere elever end tidligere skolepraktik, da eleverne anser deres chancer for at opnå en uddannelsesaftale med en tandklinik for højere end uden for skolepraktikken. Skolens erfaring er desuden, at VFP-forløb ofte fører til uddannelsesaftaler, og muligheden i anvendelse af VFP har derfor en positivt indflydelse i forhold til at få eleverne i uddannelsesaftaler. Fastsættelse af resultatmål SKT har en forventning om, at den gennemsnitlige tid for elever i skolepraktik vil falde. Skolen forventer, at der efter indførelse af den nye ordning Praktik-AUB samt dimensionering på uddannelsen, vil komme en øget efterspørgslen på elever i Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Strategi Skolens praktikpladsopsøgende arbejde er strategisk forankret i to formål: at sikre at flest mulige elever, der opfylder de faglige adgangskrav, men som ikke selv har været i stand til at skaffe sig en uddannelsesaftale, bliver tandklinikassistenter, at erhvervet får uddannet den arbejdskraft der er brug for, også i fremtiden. En uddannelsesaftale med en tandklink giver eleverne den bedst mulige uddannelse og skaber et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet, derfor har skolen et særligt fokus på at skabe de bedste forudsætninger for at så mange elever som muligt indgår en uddannelsesaftale på en tandklink så hurtigt som muligt. Praktikpladser for tandklinikassistenter findes udelukkende på tandklinikker i enten privat praksis eller i kommunal tandpleje. Dentaljob.dk er landets største jobportal for alle ansatte inden for dentalverdenen og henvender sig både til folk, der søger job samt til arbejdsgivere, der søger klinikpersonale. Her er det muligt at søge efter eller tilbyde job som tandlæger, tandplejere, klinikassistenter, klinikassistentelever, tandteknikere, dentalkonsulenter og serviceteknikere. Portalen ligger i regi af Tandlægeforeningen og drives af Tandlægebladet. I skolens lokale uddannelsesudvalg med repræsentation fra både privat praksis (Tandlæge fra det faglige udvalg, HK- privat og fra den kommunal tandpleje (en klinikassistent)) drøftes løbende praktikpladssituationen, samt mulighederne og barriererne for at skaffe flere praktikpladser i begge sektorer. Langt hovedparten af praktikpladserne er i privat praksis og dermed i små private virksomheder. Skolens indsatser for det praktikpladsopsøgende arbejde er opdelt i indsatser over for praktikvirksomheder, for elever på grundforløbet eller umiddelbart derefter og elever i skolepraktik. 25

26 Udfordringer Skolens arbejde retter sig mod både offentlige og private praktikvirksomheder samt skolens elever. En udfordring er, at praktikvirksomhederne fortsat kvier sig ved at indgå ordinære uddannelsesaftaler i samme omfang som tidligere. Skolen forventer at se en stigende interesse for at tage elever efter indførelsen af ordningen Praktikplads AUB. Praktikvirksomheder vil gerne bidrage men helst med et mindre forpligtigende uddannelsessamarbejde, der formentligt i højere grad passer med aktiviteten og den fleksibilitet der fortsat ønskes. I forhold til praktikvirksomheder er udfordringerne: 1. at klinikkerne blive mere opmærksomme på de muligheder der er for at ansætte elever før grundforløbsstart, de forskellige aftaletyper der findes og den hjælp og vejledning, som skolen tilbyder i forbindelse med ansættelse af en elev 2. at få flere klinikker, som ikke tidligere har haft elever til at uddanne elever 3. at få flere kommunale tandklinikker til at ansætte elever 4. at få klinikejer til at uddelegere en del af ansvaret for oplæring af eleven til en uddannet tandklinikassistent. I forhold til skolens elever er udfordringerne: 1. at eleven opnår en praktikplads helst før grundforløbet slutter 2. at skolepraktikeleven opnår en praktikplads så hurtigt som muligt efter start i skolepraktik 3. at afstemme elevernes forventninger til jobbet som tandklinikassistent i forhold til erhvervet Indsatser i forhold til praktikvirksomheder: Skolens praktikpladskonsulent er en person med stort branchekendskab, da hun selv er rundet af faget og har mange samtaler med praktikværter. Praktikpladskonsulenten er kendt i branchen og deltager i dentalmesser med henblik på at skaffe flere praktikpladser. Her informeres om de forskellige aftaleformer og om, hvordan skolen kan hjælpe praktikvirksomhederne ved ansættelse af elever. Aktiviteten fører til, at praktikpladskonsulenten efterfølgende får flere henvendelser og praktikværter henviser ofte til mødet på messer ved senere kontakt til skolen. Skolen har tilrettelagt en del tilbud til klinikker, der ansætter en elev, for at gøre det mere overskueligt at rekruttere, ansætte og uddanne en tandklinikassistentelev, og samtidig styrke samarbejdet mellem skole og praktiksted. Den hjælp og vejledning skolen tilbyder klinikker gennem hele elevens uddannelsesforløb er: hjælp til godkendelse som praktiksted kontaktlærerordning. Alle elever er tilknyttet en kontaktlærer, som følger eleven gennem hele uddannelsesforløbet og har tæt kontakt til praktikpladsen ved besøg på klinikken og telefonisk kontakt kursus til de klinikker der uddelegerer en del af ansvaret for oplæringen af eleven i praktikken til en uddannet klinikassistent 26

27 møder med praktikpladskonsulenten, der er tilpasset den enkelte kliniks behov for rådgivning og vejledning omkring de forskellige aftale-typer, uddannelsens opbygning, løn/tilskud og lignende, udfyldelse af aftaleformular og uddannelsesaftaler, rekruttering af elev m.m. tilbud om hjælp og inspiration til opsætning og indhold i et stillingsopslag, som efterfølgende kan lægges på skolens hjemmeside afholdelse af jobcafe, hvor praktikpladssøgende elever og klinikker der ønsker at ansætte en elev, kan møde hinanden. Indsatser i forhold til elever: I forhold til eleverne har praktikpladskonsulenten undervisning på GF2 i praktikpladssøgning og er løbende i dialog med eleverne på grundforløbet. På grundforløb 2 er eleverne i praktik i erhvervet. Under disse praktikbesøg opfordres eleverne til at tale med praktikstedet om muligheden for uddannelsesaftale. Hvis eleverne gerne vil have uddannelsesaftale på praktikstedet, men ikke selv har haft mod til at tale med praktikstedet om det, tilbyder praktikpladskonsulenten at opsøge virksomheden og forhøre sig om muligheden for uddannelsesaftale. Praktikpladskoordinatoren orienterer ligeledes om praktikpladssituationen og hvad virksomhederne ligger vægt på ved valg af elever. Eleverne får rådgivning i praktikpladssøgning herunder udfærdigelse af cv/ansøgning og personlig præsentation. De informeres om aftaleformer, voksenlærlinge regler og refusionsregler og ikke mindst om mulighederne for uddannelse i skolepraktik, hvis de ikke finder en praktikplads. Målgruppe Målgruppen for det praktikpladsopsøgende arbejde, er fortsat rettet mod godkendte og ikke godkendte tandklinikker både private og kommunale. Elevgruppen, som indsatserne retter sig mod er, fortsat skolepraktikelever og elever der endnu ikke har afsluttet grundforløbets anden del. Tilrettelæggelse Det praktikpladsopsøgende arbejde foretages primært af praktikpladskonsulenten og arbejde er tilrettelagt, på baggrund af den erfaring skolen har gjort sig i forbindelse med tidligere indsatser på området. I praksis er indsatserne at kontakte godkendte og ikke godkendte tandklinikker telefonisk, mails, messer og besøg på klinkker af praktikpladskonsulenten. Erfaringen er, at tandklinikker der har elever, eller tidligere har haft elever, i langt større grad er interesserede i at fortsætte med at ansætte elever, end klinikker der aldrig har haft elever og udelukkende ønsker at køre med uddannet personale. Mange ikke godkendte klinikker har truffet et valg om ikke at have elever, men udelukkende færdiguddannet personale. Skolens strategi vil dog fortsat være at opsøge de ikke godkendte klinikker, som ikke klart har truffet en beslutning om ikke at have elever og at lægge en stor indsats i at fastholde de praktiksteder, der har elev i at fortsætte med dette, for at undgå ikke besatte praktikpladser. 27