HANDLEPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2019

Transkript

1 HANDLEPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2019 Tandklinikassistentuddannelsen Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) Københavns Universitet Institutionsnummer:

2 Handleplan for øget gennemførelse 2019 Handleplan for øget gennemførelse udformes 1 gang årligt og denne handleplan dækker kun 1 af de 2 erhvervsuddannelser der er placeret på Københavns Universitet, hvorfor det kun er tandklinikassistentuddannelsen, der er beskrevet i det efterfølgende. Handleplanen har til formål at sikre, at skolen holder fokus på at fastholde de elever, der er optaget på uddannelsen elever gennemfører uddannelsen på normeret tid eller til aftalt tid sikre, at elever med uddannelsesmæssige problemer får den fornødne støtte til, at gennemføre uddannelsen. Indsatsen for at forbedre resultaterne omkring øget fastholdelse kræver tid, ligesom det teknisk set, kan være vanskeligt at angive, hvilken effekt det enkelte initiativ har eller vil medføre. Efter skolens opfattelse er det et samspil af initiativer, der skal til for at øge fastholdelsen af elever og på sigt vil disse indsatser hver især bidrage positivt til at øge gennemførelsesprocenten. Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Københavns Universitet Udviklingen i resultater Ansøgertallet for elever direkte fra 9. og 10. klasse har været nogenlunde konstant de seneste år. Da skolen udelukkende er godkendt til tandklinikassistentuddannelsen søger kun de afklarede elever fra 9. og 10. klasse vores uddannelse, hvilket afspejles i ansøgertallet. Skolen har kun udbudt én fagretning, Sundhed og tænder, inden for grundforløbets første del og henvender sig således kun til elever, der har besluttet, at de vil være tandklinikassistenter. Fagretningen er målrettet uddannelsen, som er begrænset af dimensionering, hvilket bevirker at de uddannelsessøgende og deres forældre bliver usikre på, om de bliver optaget på grundforløb 2. 2

3 Resultatmål Skolen har i 2018 ikke gennemført grundforløb 1. Som konsekvens af økonomiske tilpasningsrunder, dimensionering af uddannelsens grundforløb 2 samt et frafald i 2017 på grundforløb 1 på 33 % (8 elever ud af 24), har skolen valgt at bruge ressourcerne på grundforløb 2. Skolen forventer heller ikke, at gennemføre grundforløb 1 i Elever, der ønsker at blive tandklinikassistenter, vil få mulighed for at komme på GF 2 på SKT med et gennemført GF 1 fra SOSU-uddannelserne, som skolen henviser til og opfordrer eleverne til at søge. Dette informerer uddannelses- og erhvervsvejlederne om til interesserede elever og UU- centrene som skolen samarbejder med. Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb for elever, der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Institution Status Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultatmål Københavns Universitet I hovedforløb Uddannelsesaftale 37,3% 37,0% 36,7% 36,8% 48,9% 44,3% 43,2% 43,4% 45% Skolepraktik 15,6% 3,5% 15,0% 3,2% 13,3% 3,3% 19,7% 2,7% 10% Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 22,3% 27,2% 30,4% 27,6% 20,0% 26,7% 19,2% 23,9% 10% 16,2% 27,3% 11,5% 26,7% 9,8% 21,8% 7,7% 26,4% 5% 6,4% 2,4% 5,2% 2,2% 8,0% 3,8% 9,8% 3,4% 8% Status ukendt 2,1% 2,6% 1,0% 3,4% 0,1% I alt

4 Klare mål 2: Socioøkonomisk reference Institution Københavns Universitet Afdeling Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (101494) Uddannelsesgruppe Gruppe: Omsorg, sundhed og pædagogik Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit 2016 Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) 0,27 0,42 0,15* Den socioøkonomiske reference Den socioøkonomiske reference ligger under det frafald vi kunne forvente at have frem til hovedforløbsstart, når man justerer for de socioøkonomiske parametre. Den socioøkonomiske reference indikerer et forventet frafald på 42 %, dvs. 15% større end det reelle frafald for år 2016 på 27%. Statistisk set er vores frafald, ud fra disse beregninger, signifikant lavere end forventet. 4

5 Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Institution Københavns Universitet Frafalds indikatorer Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Antal elever Andel Andel, Antal elever Andel Andel, Antal elever Andel Andel, Antal elever Andel Andel, Antal elever Andel Andel, 68 23,8% 13,9% 39 17,3% 15,1% 38 16,2% 12,6% 39 15,5% 12,1% 17% 10 % 14 7,7% 12,9% 17 9,4% 12,4% 5 3,1% 9,4% 5 2,9% 11,1% 3% 2 % 56 24,3% 44,0% 39 22,2% 40,0% 30 16,0% 41,7% 45 26,9% 41,5% 15% 15 % Resultat mål 5

6 Udviklingen i resultater Ovenstående data viser, at frafaldet på grundforløbet er faldet yderligere fra 2016 til 2017 med 0,7 %, som dog fortsat er lidt over landsgennemsnittet. På grundforløbet er det største frafald i gruppen af ny mesterlæreelever, hvor der i 2017 var et frafald på 36,8 %. Frafaldet i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb er steget med 10,9 %, men trods denne stigning ligger skolen fortsat et stykke under landsgennemsnittet. Dette på trods af den socioøkonomiske reference, som ville forvente en højere frafaldsprocent. Frafaldet på hovedforløbet er faldet med 0,2% og er nu nede på 2,9%, som er væsentligt under landsgennemsnittet. Stort set alle eleverne på uddannelsen er kvinder. Grundforløb Da SKT i 2017 har gennemført både grundforløb 1 og grundforløb 2, repræsenterer data det samlede frafald, som er på 15,5 %. Det formindskede frafald på grundforløbet skyldes bl.a. optagelseskravene i dansk og matematik. Dog er frafaldet på grundforløb 1 procentvis højere end på grundforløb 2. Med hensyn til ny mesterlæreelever ser skolen med bekymring på et frafald i 2017 på 38,6 %. Frafaldet ligger inden for de første 3 mdr., som er elevens prøvetid. Skolen oplever at der er en stor udfordring i forhold til at elev og praktiksted ikke får afstemt forventningerne til hinanden og praktikken. Da eleverne er i et ansættelsesforhold kan det være vanskeligt for skolen, at opdage og evt. medvirke til en løsning før det er for sent, men i 2019 vil dette være et indsatsområde, som skolen vil forsøge at bidrage til en mere positiv udvikling i. Ifølge ENNOVA- trivselsundersøgelse for 2018 har kun 9% for alvor overvejet, at stoppe på uddannelsen og samlet set falder færre elever fra på grund af oplevelsen af, at uddannelsesniveauet er for højt. Dette understøttes af data fra ENNOVA, hvor eleverne har en høj vurdering af, at de klarer sig godt i skolen. 24% anser sig selv som en af de bedste, 65% vurderer sig som over middel og kun 10% vurderer sig som under middel. 1 % vurderer sig selv som en af de dårligste i klassen. Skolen har en elevsammensætning på grundforløbet, hvor ca. 50 % af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk. Nogle af disse elever er sprogligt udfordrede, da deres sproglige kompetencer ikke rækker til, at udfolde det danske sprog tilstrækkeligt nuanceret til, at udvikle faglige og sproglige kompetencer, som er nødvendige i arbejdet med mennesker. Disse elever er også udfordret i forhold til, at få en praktikplads, da den sproglige kompetence er væsentlig i forhold til jobbet og det kollegiale samarbejde i en virksomhed. På trods af dette tyder det på, at de øgede adgangskrav har medført at de elever, der er optaget i 2017, i højere grad har kunnet gennemføre grundforløbet. Den fortsatte nedgang i frafaldet kan ligeledes skyldes differentieringen af elevgruppen, hvor eleverne bl.a. går på aldersopdelte hold. Dette giver nogle mere homogene elevgrupper i forhold til elevernes modenhed og erfaringer. 6

7 Frafaldsårsager på grundforløbet Frafaldsårsager 2 (ikke kontakt) 29 (skiftet skole) 53 (pers. Forhold) 55 (fortrudt udd.) 56 (bortvist) 58 (ophævet udd.aftale) 59 (ikke udd.parat) 60 (sygdom) 62 (uddannelsesaftale) Antal % af alle frafaldsårsager Godt halvdelen af frafaldet er registreret som ophævet uddannelsesaftale. Dette drejer sig om de elever der er kommet i ny mesterlære. Den næststørste kategori (ca ¼) har fortrudt deres uddannelse med den baggrund at de ønsker en anden uddannelse. Der er en mangfoldighed af, hvilke uddannelser de ønsker i stedet, fra gymnasie/hf til sygeplejeske, kosmetolog og tandplejer. Gruppen af ikke-uddannelsesparate omhandler primært fravær og at aftaler ikke overholdes. Ud fra dette perspektiv bør den væsentligste indsats rette sig mod en større grad af afklaring inden optag, da vores indflydelse på de resterende frafaldsårsager er meget lille. I ETUén svarer 9% på GF og 15% på HF at de har overvejet at stoppe på uddannelsen. Lidt over halvdelen har mærket tvivl om de skulle blive på uddannelsen. Af dem har under halvdelen opsøgt hjælp hos en vejleder. En indsats, hvor den resterende gruppe af de, der er i tvivl kan nås, kunne evt. forebygge frafald. 7

8 8

9 Skolen er opmærksom på, at elevers frafald ofte er mere komplekst end ovennævnte data viser. Da skolen kun udbyder tandklinikassistentuddannelsen, er det vanskeligt at fastholde elever, der har fortrudt deres uddannelsesvalg, mens skolens uddannelses- og erhvervsvejledere arbejder på, at hjælpe dem videre til f.eks. anden uddannelse. De fleste i denne gruppe giver udtryk for, at uddannelsen ikke er det, de har troet og regnet med, og hellere vil noget andet. På trods af en stor indsats for at sikre den enkelte elevs fastholdelse på uddannelsen, er der på skolen bevidsthed om, at det ikke er alle frafaldstruede elever, der kan fastholdes på uddannelsen. Der vil altid være elever, der fortryder uddannelsesvalget efter mødet med erhvervet. Der ses ofte et fravalg efter at eleverne har været i erhvervspraktik og har opdaget, at faget ikke levede op til de forventninger, de havde. Skolen har en del elever, med svære personlige og sociale problemer, som har betydning for deres muligheder for, at gennemføre grundforløbet. Særligt udfordrende er det, at fastholde de elever, der ikke er i stand ti,l at møde regelmæssigt til undervisning. Disse elevers udbytte af undervisningen, og dermed deres motivation for faget, er ofte begrænset, og deres mulighed for at få en praktikplads er yderst ringe. I faget er mødestabilitet helt afgørende, da der ofte er tale om meget små virksomheder med stor afhængighed af alle medarbejdere, inkl. elever. Skolen tilbyder derfor flere forskellige støtteforanstaltninger rettet mod frafaldstruede elever og er målrettet individuelle behov, fx på baggrund af egne fortællinger om personlige, sociale eller faglige problemer eller på baggrund af en adfærd, der kan tolkes som udtryk for trivselsmæssige eller faglige problemstillinger. På trods af, at skolen bruger mange ressourcer på at fastholde dem i uddannelsen, er dette ikke altid muligt. For lærerne fylder disse elever rigtig meget, da det udspilles i undervisningen og i det sociale miljø blandt eleverne. En stor pædagogisk indsats fra lærerne udfoldes for, at fastholde så mange som muligt af disse udfordrede elever, men nogle har så svære vanskeligheder og har brug for så stor psykologisk og personlig støtte, at det ligger uden for skolens regi. Skolen yder vejledning i hvor disse elever kan søge hjælp Hos gruppen af elever som vurderes ikke-uddannelsesparate, er de ikke på nuværende tidspunkt parate til at modtage undervisning pga. manglende modenhed. Skolen oplever også, at flere af dem desuden har personlige problemer, som medfører meget fravær fra undervisningen, og til sidst ender i et frafald fra uddannelsen. Når frafaldsårsagerne drejer sig om ikke at være uddannelsesparat og fortrudt uddannelsesvalg, kan der i begge begrundelser ligge et element af manglende motivation. Overgang fra grundforløb til hovedforløb I 2017 er frafaldet i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb steget fra 10,9% til 26,9%. Det vil sige, at 74,1 % af eleverne, der afslutter grundforløbet indgår en uddannelsesaftale eller skoleaftale og påbegynder skoleundervisningen på hovedforløbet. Skolen underviser i arbejdspladskultur og fortæller om virkeligheden samt de forventninger, der er til eleven som medarbejder på en tandklinik. Trods dette oplever skolen alligevel en del ophævelser af uddannelsesaftaler forårsaget af, at eleverne har andre forventninger til arbejdsmarkedet, og at elev og arbejdsgiver ofte ikke har forventningsafstemt deres samarbejde. 9

10 Tandklinikkerne har ligeledes forventninger og krav til eleven, som kan være svære at honorere for nogle elever. Desuden betyder arbejdsmiljøet på tandklinikkerne rigtig meget for elevens fastholdelse i uddannelsen, og da det er små virksomheder kan der være udfordringer i forhold til dette intime arbejdsmiljø, som denne branche byder på. Skolen har indlagt virksomhedspraktik for at give eleverne mulighed for, at møde virkeligheden allerede i grundforløbet og støtte dem i praktikpladssøgning. Der er fortsat elever, der falder fra pga. manglende praktikpladser og at elever, af forskellige årsager, ikke ønsker skolepraktik (SKP) og/eller ikke kan godkendes til SKP (EMMA godkendelse). Hvis eleven ikke inden grundforløbets afslutning, har fået en uddannelsesaftale kan det bevirke, at eleven fortryder sit uddannelsesvalg og stopper kort før grundforløbet slutter, trods skolens ihærdige forsøg på at hjælpe eleven. Der er dog i denne gruppe en del elever, der har fortrudt deres uddannelsesvalg der, trods alt på skolens anbefaling, vælger at gennemføre grundforløbet og herefter skifte til noget andet. Overgangen fra grundforløbet til en uddannelsesaftale er meget vigtig og en klar motivation for at gennemføre uddannelsen, hvorfor skolen fortsat vil arbejde intensivt med, at skaffe praktikpladser til elever og helst før de afslutter grundforløbet. Derfor er praktikpladskonsulenten fra praktikcenteret tæt knyttet til grundforløbseleverne igennem en prioritering af timer til undervisning i bl.a. praktikpladssøgning, jobsamtale, forventninger til arbejdsmarkedet osv. Skolen vurderer, at denne indsats er vigtig i forhold til, at flere elever kan indgå en uddannelsesaftale og have balancerede forventninger i forhold til det arbejdsmarked, som eleven skal ud på. Da skolens elever primært får uddannelsesaftaler på små virksomheder, har kemi og mødestabilitet en stor betydning for et succesfuldt samarbejde mellem elev og virksomhed. Det er fortsat ikke muligt, at skaffe praktikpladser til alle elever inden deres grundforløb slutter, trods skolens indsats for at skaffe flere praktikpladser. Antallet af elever, der i 2018 er kommet ind i skolepraktik, er formindsket som en konsekvens af ovenstående samt dimensioneringen af uddannelsen. Skolen forventer fortsat fald i antallet af skolepraktikelever, da skolen i 2018 har indgået flere uddannelsesaftaler end i Der er elever, der fravælger tilbuddet om skolepraktik. Det er ofte de ældre elever, der ikke har mulighed for at vælge skolepraktik af økonomiske årsager, ligesom nogle af disse elever ikke føler sig i stand til at tage en praktikplads, hvis de ikke kan få voksenelevløn. Desuden skyldes frafaldet i nogle tilfælde manglende EMMA-godkendelse. Hovedforløb I forhold til elevers frafald på hovedforløbet kan skolens betydning ses som sekundær, da kun 14 uger ud af 2 ½ år foregår på skolen. Frafaldet på hovedforløbet udgør en langt mindre andel sammenlignet med frafaldet på grundforløbet, og frafaldet på 10

11 hovedforløbet ligger primært i praktikken og ofte inden for prøvetiden. Det er kun 2,9 % svarende til 5 elever, der har afbrudt deres uddannelse i Årsager til frafald på hovedforløbet er ofte et ønske om en anden uddannelse, hvilket eleven først erkender efter mødet med virkeligheden i tandlægepraksis. Dernæst er elever med personlige problemer ofte udfordret i forhold til, at gennemføre uddannelsen. Disse årsager er det vanskeligt for skolen, at gøre noget ved. Ingen elever angiver skoleundervisningen som årsag til, at skifte uddannelse. Som tidligere nævnt er nogle elever særligt udfordrede af psykiske og sociale problemer, hvilket afstedkommer at de kan have svært ved, at koncentrere sig om uddannelsen og at leve op til forventningerne fra en arbejdsplads. På den baggrund opsiger praktikstedet hurtigt praktikforholdet ofte, inden for prøvetiden, hvis de bliver den mindste smule i tvivl om elevens faglige evner, elevens tilpasningsevne og fremtidsperspektiverne på klinikken. Dette stemmer overens med statistikken for, hvornår eleven afbryder. Men det ses samtidig at eleverne der opsiges i prøvetiden, ofte finder en ny praktikplads. I praktikcenteret er årsagerne til frafald begrundet i elevens private økonomi og problemer med, at leve op til de krav (EMMAreglerne), der stilles til elever i skolepraktikordningen. I handleplanen for 2018 havde skolen sat et resultatmålet for frafald på hovedforløbet i 2017 på 3 %. Dette mål er opnået da kun 2,9 % er faldet fra i Indsatser Skolen har i august 2018 indledt et rådgivningsforløb med læringskonsulenter fra UVM, som støtte til skolens udvikling af indsatser, der understøtter udfordringerne relateret til Klare mål 2. Der er i denne forbindelse udvalgt nedenstående indsatser og arbejdet med disse påbegyndes i Optagelsessamtaler forud for grundforløb 2 Skolen har i forbindelse med dimensionering indført personlige samtaler med alle egnede elever. Skolen går efter motiverede og dygtige ansøgere, og samtalen samt vurderingen foretages af skolens uddannelses-og erhvervsvejledere. Ansøgerne bliver vurderet på motivation kendskab til faget evne til at lære kommunikationsevne. 11

12 Egnede ansøgere indkaldes til samtale ca. 8 uger før skolestart. Samtalen har fokus på ansøgerens personlige motivation i forhold til tandklinikassistentuddannelsen, evt. kendskab til faget samt erhvervserfaring. Ligeledes er der fokus på evne til, at lære og evt. udfordringer af læringsmæssig karakter samt evne til at kommunikere. Alt dette er vigtige kompetencer i forhold til, at kunne fungere som en professionel i tandklinikassistentfaget. Ved samtalen vil skolen fra 2019, som noget nyt, afprøve eleven i den fysiske arbejdssituation på en tandklinik samt de kliniske krav, der er til påklædning. Det er for nogle elever en hindring at arbejde så fysisk tæt på andre mennesker, så for at undgå at eleven først bliver opmærksom på dette, når hun er startet på uddannelsen og måske derfor afbryder samarbejde med SKT, skal dette afprøves som et pilotprojekt ved optaget i marts Herefter evalueres, og evt. justeres, indsatsen for derefter at blive rullet fuldt ud ved optaget i august Optagelsessamtalen har til formål at rette ansøgers opmærksomhed på, hvilken uddannelse ansøger har valgt og hvad der forventes og kræves af ansøger at afklare ansøgers kompetencer ved hjælp af ansøgers CV at afklare ansøgers læringsbehov i forhold til, at kunne hjælpe ansøger bedst muligt gennem forløbet at skabe de optimale rammer for at ansøger, i samarbejde med uddannelses- og erhvervsvejlederne, kan træffe beslutning om uddannelsesvalg at mindske antallet af ansøgere, der stopper på uddannelsen. Samtale ved afbrud af samarbejde med SKT på grundforløbet Som et nyt tiltag vil vi fra januar 2019 foretage en detaljeret kortlægning af årsagerne til, at elever forlader grundforløbet. Der er derfor udarbejdet en samtaleguide som skal hjælpe til, at afdække de nærmere årsager således, at skolen bedre kan målrette sin fremtidige indsats for en øget gennemførelse af grundforløbet. Denne samtale med eleven skal søge at indkredse årsagerne til, at eleven eller SKT vil afbryde samarbejdet. Skolen vil gerne vide om der er noget vi kan gøre bedre og det kan en nærmere afdækning af årsagerne måske hjælpe med. Indsats i forhold til ny mesterlære Da der er et stor frafald bl.a. af ny mesterlæreelever vil skolen i 2019 forsøge, at styrke samarbejdet med tandklinikkerne på dette område. Skolen har gennem flere år haft et koncept, hvor tandklinikken får det første besøg meget kort tid (inden for den første måned) efter eleven er startet i ny mesterlære. På dette møde gennemgås hele forløbet, og kravene til dette, for både eleven og den uddannelsesansvarlige. Herefter er der yderligere 2 til 3 besøg hvor der gøres status over hvor langt eleven er i læringsforløbet. For at blive klogere på hvad årsagerne til de mange ophævelser er, specielt inden for de første 3 mdr. vil vi som en ny indsats gøre følgende udforme informationsmateriale til tandklinikker og elever om ny mesterlære og hvad det indebærer besøg i starten af den første måned eleven er ansat, hvor informationsmaterialet gennemgås 12

13 telefonopringning til eleven og den uddannelsesansvarlig i slutningen af anden måned af elevens ansættelse vedrørende status på elevens og praktikpladsens samarbejde. Ved behov vil skolens uddannelses-erhvervsvejledere tage del i, at løse eventuelle udfordringer telefonopringning til eleven og den uddannelsesansvarlig i slutningen af tredje måned af elevens ansættelse for at høre om ansættelsesforholdet skal fortsætte eller evt. afsluttes. Her vil skolen ligeledes tilbyde sin hjælp, for at undgå at eleven forlader praktikpladsen hvis eleven ophæves vil skolen gennemføre et interview med eleven og tandlægen om årsagen/årsagerne. Skolen vil i slutningen af 2019 analysere frafaldsårsagerne og, ud fra resultaterne planlægge eventuelle nye indsatser på området. En anden indsats er, at udarbejde en artikel til tandlæger som skal oplyse tandlægerne om ny mesterlæres muligheder, fordele og ulemper. Denne artikel udformes i starten af 2019 og bringes i tandlægefaglige blade i mart Herefter deltager skolen med en stand på messen Tandfaglige Dage i Bella Centret i april med samme tema samt information om ansættelse af elever og forskellige aftaletyper. Erhvervsrettet studieteknik Skolen vil i 2019 udvikle og afprøve erhvervsrettet studieteknik for, at understøtte elevernes læring. Det er for at imødegå det frafald som kan skyldes elevens manglende kompetencer til, at studere på en hensigtsmæssig måde. Undervisningen gennemføres af skolens læsevejleder, som desuden i 2019 kompetenceudvikles til ordblindelærer. Alle elever skal, i de første uger af grundforløbet, deltage i undervisning i erhvervsrettet studieteknik og herefter er det kun elever, der fortsat har brug for dette, der deltager i den fortsatte undervisning. I den første undervisning deltager holdlærerne, så de herefter kan anvende de værktøjer, som eleverne introduceres til. Denne indsats iværksættes som pilotprojekt med ét hold fra marts Praktikplads før eleven slutter grundforløbet Denne indsats skal hjælpe elever til, at få en praktikplads før de slutter grundforløbet. Skolen tror, at hvis elever har en praktikplads før grundforløbet slutter, vil det mindske frafaldet, som ligger sidst i forløbet. Skolen har arbejdet med dette i 2018, men i 2019 er praktikpladskoordinatoren blevet yderligere involveret i dette arbejde, som indebærer at alle hold får intensiv undervisning i ansøgninger og CV samt råd og vejledning i forbindelse med jobsøgning løbende besøg i klasserne for at følge op på hvem, der har praktikplads og hvor eleverne har søgt samt formidling af nye stillingsopslag bedre service til tandklinkkerne da praktikpladskoordinatoren har stort kendskab til elevgruppen koordinering af hvilke elever der skal deltage i jobcafé (se praktikpladsopsøgende arbejde). Indsatsen skal skabe større motivation for den enkelte elev til at blive i uddannelsen ved, at de tidligt i forløbet får støtte og vejledning i forbindelse med praktikpladssøgning og målet er, at de får en praktikplads før grundforløbet slutter. 13

14 Fastsættelse af resultatmål SKT har en forventning om, at kunne fortsætte den positive udvikling og har sat sig et meget ambitiøst mål om, at 90% af grundforløbseleverne skal gennemføre grundforløbet og flere skal fortsætte i hovedforløbet efter endt grundforløb. Samtidig skal færre elever (15%) falde fra i overgangen mellem grund og hovedforløb. Frafaldet på hovedforløbet er svært at nedbringe yderligere, men målet i 2019 er at kun 2 % falder fra. Dette vil også betyde, at der kommer færre elever i skolepraktik, hvor målet for 2019 er 10%. Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Antal Andel Andel, Københavns Universitet Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske halvår 2019 Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, 7,5% 26,8% 32,5% Resultatmål, andel 4,0% 3,7% 7,4% 5 Tilgang eux 2,6% 3,6% 5,0% Tilgang talentspor 21,1% 18,1% 13,7% 5 14

15 Udvikling i resultater Elever på ekspertniveau og elever i gang med fag på højere niveauer end de obligatoriske Der har i 2018 ikke været nogen elever på grundforløbet, som er i gang med fag på højere niveauer end det obligatoriske. Elevernes forudsætninger ved uddannelsesstart har betydning for valg af fag på højere niveau. De elever, der har gymnasial baggrund, ønsker typisk at blive udfordret ekstra og har den nødvendige faglige ballast. Disse elever udgør dog en lille del af elevgruppen. Volumen på antallet af elever med fag på højere niveau vil derfor være meget lille, hvilket bevirker at skolen kun kan udbyde dette i samarbejde med andre skoler. Det betyder, at eleverne skal på en anden skole for at tage disse fag, og det er derfor meget vanskeligt at motivere dem. Eleverne på grundforløbet har meget fokus på det helt nye fagfaglige og vil gerne prioritere, at fordybe sig i de fagrettede emner. På hovedforløbet har vi i 2018 udbudt fag på højere niveauer, og skolen udvikler fortsat flere fag i forhold til de udvalgte fag på hovedforløbet. Skolen forventer, at der i 2019 vil være flere elever end i 2018, hvor der kun var 1 elev, der tog enkelte fag på højere niveau. Den enkelte elevs ønske om videreuddannelse vil også spille ind og elever, der har ambition om at videreuddanne sig til f.eks. tandplejer eller tage en akademiuddannelse i odontologisk praksis, vil være motiverede for at tage fag på højere niveauer eller talentspor for yderligere, at kvalificere sig til videreuddannelse. EUX EUX er pt. ikke beskrevet for uddannelsen til tandklinikassistent af det faglige udvalg. Der ses en mulighed for at udvikle EUX, hvis den kan tilrettelægges som på det merkantile område. Med den nuværende model er der ikke stort incitament for praktikværterne til at tage en EUX-elev, der er på skole i flere uger på hovedforløbet og dermed ikke til rådighed på arbejdspladsen. Eleven ønsker videreuddannelse til fx tandplejer, men klinikkerne har ofte ikke problemer med at rekruttere tandplejere. Talentspor Talentspor i tandklinikassistentuddannelsens hovedforløb er færdigbeskrevet af det faglige udvalg (FUTKA) i samarbejde med skolerne og det gælder fra august Skolen har udviklet talentsporspakkerne, men da talentsporet først er i forbindelse med det sidste hovedforløb er der kun 1 elev, som er startet på dette i maj 2018, men skolen forventer at der i 2019 vil være flere elever, der tager talentspor. Indsatser Skolen har i 2018 udarbejdet en folder med information om talentspor på hovedforløbet til tandklinikassistent. Skolens lærere har fokus på, at spotte talent hos eleverne allerede på grundforløb 2 og at opfordre og motivere eleven til, at tage fag på højere niveau. Med hensyn til de dygtigste elever vil lærerne opfordre dem til, at indgå aftale med praktikstedet om, at følge et talentspor og i den 15

16 forbindelse bruges informationsfoldere. Desuden anvender uddannelses- og erhvervsvejlederne også folderen i kontakten med tandklinikkerne. På hovedforløbet udbydes der talentsporspakker samt enkelte fag på højere niveau. Der har kun i 2018 været få elever, der har ønsket dette. Elever, der allerede på grundforløbet er spottet til at være egnet til fag på højere niveau, vil blive opfordret til dette af deres kontaktlærer inden eleven starter på hovedforløbet. Desuden vil skolen informere praktikstederne om mulighederne for, at deres elev kan tage enkelte fag på højere niveau eller talentspor, så de kan motivere og støtte eleven. Praktikpladsen kan have en betydning for, hvilke fag eleven kan løfte til et højere niveau, da kompetencer inden for de forskellige fag i høj grad er afhængig af de behandlinger, som den enkelte tandklinik tilbyder. Således vil elever i privat praksis have mulighed for, at løfte andre fag til et højere niveau end elever i den kommunale tandpleje og omvendt. Kontaktlærerne vil have informationsmaterialet med på praktikbesøg før elevens 1. skoleperiode. Fastsættelse af resultatmål Skolen forventer, at der i 2019 vil være et mindre antal elever, der vil vælge fag på højere niveau og/eller talentspor. En del elever vil hellere have det obligatoriske niveau, og få en højere karakter på dette niveau, end at vælge fag på højere niveau med risiko for, at få en lavere karakter. Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Institu tion Københ avns Universi tet Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelsesfr ekvens, Antal færdiguddann ede Antal færdiguddann ede, landspl an Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelsesfr ekvens, Antal færdiguddann ede Antal færdiguddann ede, landspl an Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelsesfr ekvens, landplan Antal færdiguddann ede Antal færdiguddann ede, landspl an 0,6 0, ,59 0, ,66 0,

17 Vurdering af resultater Tandklinikassistentfaget er et kvindefag, som er præget af dels kvinder med anden etnisk baggrund, dels kvinder i den fødedygtige alder, hvor barsel efter endt uddannelse kan være en forklaring på, at beskæftigelsesprocenten er lavere end på. Når der medtænkes, at kun 25% af det samlede antal elever på erhvervsuddannelserne er kvinder, vil den gennemsnitlige erhvervsfrekvens repræsentere flere mænd, hvorfor beskæftigelsesfrekvensen for et kvindefag med kvinder i den fødedygtige alder må forventes, at være lavere det første år. Desuden er op mod 40% af dimittenderne indvandrere eller efterkommere af indvandrere, og blandt denne gruppe ses en større andel af kvinder, som forlader arbejdsmarkedet efter barsel for at passe børnene hjemme. Der er ikke en direkte videreuddannelsesmulighed for tandklinikassistenter til fx tandplejer, men i antallet af ansøgningerne til tandplejeruddannelsen ses der en stigning af kvinder, der efter endt uddannelse til tandklinikassistent, ønsker at læse videre til tandplejer. Nogle af disse kvinder vælger efter endt erhvervsuddannelse, at kvalificere sig til tandplejeruddannelsen ved fx at tage en HF. Det har i de senere år har været vanskeligere for tandklinikassistentelever at få en elevansættelse, hvor der tidligere praktisk talt ingen arbejdsløshed var. Denne tendens er dog aftagende og der forventes fremadrettet en højere beskæftigelsesfrekvens. Den kommunale tandpleje vil også i de kommende år have behov for en del nye tandklinikassistenter. Der kan forventes et generationsskifte, da gennemsnitalderen er høj blandt kommunalt ansatte tandklinikassistenter. Skolen oplever allerede nu en begyndende efterspørgsel på elever til den kommunale tandpleje. Indsatser En vigtig indsats for, at styrke beskæftigelsesfrekvensen for skolens elever på tandklinkassistentuddannelsen, er efter- og videreuddannelse. Før 2010 var der kun videreuddannelsesmuligheder for tandklinikassistenter, hvis de læste videre til tandplejer. I 2010 blev SKT-KU godkendt til, at udbyde Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis (AOP) og hermed blev der skabt mulighed for, at tandklinikassistenter, der ønskede at læse videre inden for deres eget fagområde kunne gå videre i uddannelsessystemet. Akademiuddannelsen giver tandklinikassistenterne chance for, at øge både dybden og bredden af kompetencer og sikrer, at de er fagligt opdaterede, hvilket giver muligheder både for fastholdelse i erhvervet og øger markedsværdien for den enkelte. Der udvikles løbende nye moduler med nye kompetencer, som efterspørges i erhvervet. Mange tandklinikassistenter har forladt faget på grund af manglende udfordringer, og dette kan AOP være med til at modvirke, da det understøtter livslang læring inden for eget fagområde. AOPèn har i høj grad medvirket til øget kompetenceudvikling af tandklinikassistenter, specielt i den kommunale sektor, hvor flere kommuner nu kræver videreuddannelsen for, at tandklinikassistenterne kan varetage flere selvstændige arbejdsområder og dermed bidrage til, at LEON-princippet kan udfoldes og 17

18 derigennem reducere udgifterne i tandplejen. Det giver mulighed for, at erstatte nogle tandlæger med tandklinikassistenter i forbindelse med generationsskifte i tandplejen, hvilket øger beskæftigelsesfrekvensen for tandklinikassistenterne. Skolen ser en stigning i ansøgerantallet og tandklinikkernes tilslutning til AOP. Derudover udbyder SKT- KU en række efteruddannelseskurser med udgangspunkt i efterspørgsel fra erhvervet, både som kurser og som individuelt tilrettelagt efteruddannelse eventuelt med afholdelse i virksomheden. Skolens erfaring gennem flere år er, at erhvervet efterspørger efteruddannelsesskurser, men det er yderst vanskeligt at få tandklinikassistenterne til, at deltage i efteruddannelse trods forskellige former for markedsføring. Klare mål 4: Elevernes trivsel Institution Resultat Resultat, Københavns Universitet Elevtrivsel (Generel indikator) Egen indsats og motivation Resultat Resultat, Resultatmål 4,2 4,1 4,3 4,1 4,3 4,5 4,3 4,5 4,3 4,5 Egne evner 4,2 4,0 4,3 4,0 4,5 Fysiske rammer 3,6 3,7 3,8 3,7 4,0 Læringsmiljø 4,1 4,1 4,2 4,1 4,2 Praktik 4,2 4,3 4,0 4,2 4,0 Velbefindende 4,4 4,4 4,5 4,4 4,5 Vurdering af resultater Elevtrivselsundersøgelse 2018 Resultaterne fra ETU 2018 er baseret på 115 respondenter (svarprocent på 97%), hvoraf 70% er fra GF. 54% af respondenterne er under 25 år. Den samlede elevtrivsel er 4,2, hvilket er på samme høje niveau som i 2017 og lidt højere for HF end GF. Kun elever på 18 år eller derunder har lavere trivsel end de 3 andre aldersgrupper. 18

19 Benchmarking viser, at SKT rangerer som nr. 2 på i samlet elevtrivsel, nr. 1 på elevens egen indsats samt mål & feedback og top 5 på stort set alle delparametre. Den største stigning er sket ift. muligheden for fysisk aktivitet i timerne (+16 point/19 på GF) samt støtte til, at finde praktikplads (+13). Det største fald er sket ift. oplevelsen af respekt fra lærerne (fra 91 til 82 point), hvilket dog stadig er 5. højst i landet. Dette fald ses kun på GF. I forhold til trivsel og risiko for frafald fordeler skolens elever sig med 82 % som ambassadører,7 % trofaste, 3 % troløse og kun 8 % er på vej væk. Underviserne har den største indflydelse på elevtrivslen, i større grad på GF (71%) end på HF (56%). Herunder er respekt & ansvar samt pædagogik & didaktik, de vigtigste parametre for elevtrivslen og dér størst effekt kan opnås med indsatser. Vurderingen af de fysiske rammer steg betragteligt i 2017 efter Mærsk tårnet blev færdigt og denne vurdering vedholdes. 74% vurderer det faglige niveau i skolen som tilpas og 82% som tilpas i praktikken. 65% vurderer deres eget faglige niveau som lidt over middel og 24% som en af de bedste. 19

20 På HF ses store stigninger på tilbagemelding på indsatsen fra lærerne, hvilket skyldes det systematiske arbejde med feedback, som faglærerne har udviklet gennem de seneste år. 1/3 af eleverne har været til vejledning og tilfredsheden med vejledningen svarer til landsgennemsnittet. 11% har inden for de sidste 2 måneder overvejet, at stoppe fordelt med HF 15% og GF 9%. Med hensyn til grundforløbselevernes oplevelse af, at få støtte til at finde en praktikplads, vurderer de dette meget højt (75) med en stigning fra 2017 til 2018 på 13 og over landsgennemsnittet som ligger på 61. Dette skyldes, at der i 2018 har været et øget fokus og arbejde på, at eleverne får en praktikplads før de slutter grundforløbet. Indsatser Pædagogisk udvikling I forhold til den pædagogiske udvikling og de gode resultater skolen har opnået, er der fortsat fokus på tydelige mål og feedback samt differentieret undervisning. Elevernes vurdering af dette ligger stadig højt. Da det opleves som et tiltag, der spreder mange gode ringe i vandet også på det sociale plan, og i forhold til ansvar for egen læring, er det et område skolen fortsat ønsker, at excellere i. Det fokus er i direkte forlængelse af den ønskede pædagogiske praksis, som er beskrevet i SKTs pædagogiske grundlag og vil underbygges yderligere af, at alle faglærerne har gennemført et diplommodul i Undervisning og Læring. Rapporten viser, at den største effekt på elevtrivslen fortsat vil være, at arbejdet med tydelighed og klare mål for hvad eleverne skal lære samt forklaring af tingene så eleverne forstår det. Dette er derfor stadig et fokusområde. Differentiering Der skal fortsat udformes nyt undervisningsmateriale og metoder til differentiering af undervisningen, så der skabes endnu bedre mulighed for, at eleverne i højere grad udfordres, specielt på hovedforløbet. Dette vil forhåbentlig tilgodese de elever, der har det største lærings- og ambitionspotentiale. På den måde vil det være muligt at udfordre eleverne, så de bliver så dygtige som muligt. Der er nu færre elever som oplever, at kravene er for små, så den fortsatte udvikling af undervisningsmaterialer, samt udvikling af flere fag på højere niveau på hovedforløbet, vil forsat være et fokusområde. Desuden arbejdes der fortsat på udvikling af flere opgaver til grundforløbet med forskellig sværhedsgrad. Fysisk aktivitet Rammerne for fysisk aktivitet på København Universitet er ringe. Dette betyder dog ikke, at det ikke har været muligt, at forbedre dette område med et ekstra fokus, indsats og kreativitet fra lærerne. Dette emne er et punkt på lærermøder, hvor det er muligt at udveksle idéer og erfaringer, og fastholde vigtigheden af den fysiske aktivitet i forhold til elevernes læring. 20

21 Fastsættelse af resultatmål SKT har en forventning om, at kunne fastholde den positive udvikling og har sat sig som mål, at ligge over landsgennemsnittet i Skolen vil fortsat arbejde på, at fastholde de gode resultater i forhold til elevtrivslen og den flotte position i benchmarking. Klare mål 4: Virksomhedstilfredshed Institution Resultat Resultat, Københavns Universitet Virksomhedstilfredshed (Generel indikator) Virksomhedens oplevelse af samarbejdet med skolen Virksomhedernes oplevelse af eleverne Resultat Resultat, Resultatmål 7,50 7,65 7,81 7,57 7,9 7,33 7,51 7,65 7,42 7,7 7,85 7,96 8,13 7,90 8,2 Virksomhedernes tilfredshed Skolen har netop gennemført en virksomhedstilfredshedsmåling(vtu) 2018 med en svarprocent på 49% (105/213). Resultaterne ser rigtig fine ud, omend en lidt højere svarprocent havde været ønskværdig. 21

22 Den samlede tilfredshed, tilfredshed alt i alt samt om samarbejdet lever op til forventningerne ligger alle 6 procentpoint højere end landsgennemsnittet for EUD. Virksomhedernes resultater er opdelt i 4 farvekoder alt efter, hvor tilfredse de er. For SKT er 82% i den grønne kategori, der svarer til den højeste tredjedel af tilfredshedsskalaen. Dette er 9% over landsgennemsnittet. De røde virksomheder har lavest score på samarbejdet om eleven samt oplevelse af, at skoleperioden supplerer praktikken godt. De mindste og største virksomheder er mest tilfredse. Ligeledes er det de virksomheder der har mindst kontakt med skolen der er mest tilfredse, sandsynligvis fordi de oplever sig velinformerede og derved ikke har behovet. SKT har såkaldt Best Practice på for EUD på alle spørgsmål vedrørende elevernes præstation, samarbejde, information og vejledning. Det betyder, at på samtlige målte parametre vurderes SKT højst af landets EUD- skoler. Rapporten fremhæver mulige forbedringsområder ved spørgsmålene om elevernes viden om fagområdet virksomheden ved, hvad eleverne arbejder med i skoleperioderne skoleperioderne supplerer praktikforløbene godt samarbejdet om elevernes udvikling fungerer godt. 22

23 Indsatser Kontaktlærerbesøg på praktikstedet Alle tandklinikassistentelever får tildelt en kontaktlærer, som vil følge eleven fra før første skoleperiode, og til eleven er færdig med sin uddannelse. Før eleven starter på første skoleperiode på hovedforløbet besøger elevens kontaktlærere praktikstedet. Her introduceres til det fremtidige skoleforløb, udlevering af relevante papirer samt gennemgang af praktikplan. I forhold til de frie bemærkninger i VTU-rapporten kan de se ud til, at der er et behov for yderligere informationsmateriale om indhold i skoleforløbene og efterfølgende fokusområder i praktikken. Dette kan muligvis forbedre virksomhedens viden om skoleperioder og supplere praktikforløbene, så samarbejdet om eleven opleves som velfungerende. Eventuelt udvikling af informationsmateriale vil blive drøftet i lærergruppen og eventuelt udarbejdet i Formålet er, at styrke koblingen mellem skole og praktik ved at optimere samarbejdet mellem eleven, den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige og kontaktlæreren. Dette skal medvirke til, at motivere og understøtte eleven til at lære. Kontaktlærerens funktioner på skoleperioderne Ved start på skoleperioderne afholdes samtale med eleven, bl.a. med opfølgning på praktikplanen. Efter 14 dage afholdes trivselssamtale om skoleforløbet (gruppearbejde, trivsel på holdet, lektier og undervisning). Der afholdes løbende samtaler med eleven efter behov. Inden afslutning af skoleperioden afholdes en evalueringssamtale vedr. faglige og personlige kompetencer, og hvad der evt. skal være fokus på i praktikperioden. Kontaktlærerens tilbagemelding til praktikstedet Indenfor 14 dage efter endt skoleperiode kontakter elevens kontaktlærer den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige vedr. elevens præstationer på skoleperioden og udviklingspotentiale og på, hvilke faglige områder praktikstedet kan støtte eleven i hendes læring. Desuden står elevens kontaktlærer til rådighed i hele praktikperioden i tilfælde af spørgsmål fra den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige. Fastsættelse af resultatmål SKT har en forventning om, at kunne fastholde den positive udvikling og har sat sig som mål, også at ligge over landsgennemsnittet i 2019 på alle 3 parameter. 23

24 2. Praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter grundforløb Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb 2? Institution Københavns Universitet OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) Antal, Andel, Andel, Antal, Andel, Andel, RESULTATMÅL, andel INDIKATORER institution institution institution institution I hoved-forløb I aftale % 43% % 51% 70% I skolepraktik 54 26% 13% 42 22% 13% 10% Ikke i hovedforløb Praktikpladssøgende 6 3% 3% 6 3% 2% 3% Ikke praktikpladssøgende 43 21% 42% 34 18% 33% 17% Vurdering af udviklingen i resultater Andelen af indgåede ordinære uddannelsesaftaler er i 2017 steget med 7%. Til gengæld er andelen af elever i skolepraktik faldet med 4%. I 2017 har skolen oplevet en større efterspørgsel efter elever. Praktikstederne har dog fortsat en vis tilbageholdenhed i forhold til, at ville binde sig til en elev i 2 ½ år, hvorfor speciel kortaftaler har været en mulighed for at have en elev. Ved indgåelse af en kort uddannelsesaftale har praktikvirksomheden mulighed for, at ændre på personalesammensætningen uden at skulle afskedige medarbejdere. Desuden er der nogle praktikvirksomheder, som har haft uhensigtsmæssige oplevelser med elever, hvorfor de som udgangspunkt ikke ønsker, at binde sig for den fulde periode. Hvis praktikvirksomhed og elev matcher, bliver de korte uddannelsesaftaler ofte forlænget som restuddannelsesaftaler. Samtidig ses et fald fra 2017 til 2018 i indgåelse af skoleaftaler som udtryk for, at færre elever kommer i skolepraktik. Dette understøttes af egne data, hvor der ses et fald i ÅE i skolepraktik fra 96,73 i 2017 til 60,43 i

25 Skolens praktikcenter gør fortsat en stor indsats for at få elever i VFP, delaftaler og kortaftaler under skolepraktik med det formål, at eleven ender i en restuddannelsesaftale. Af egne dataudtræk for 2018 fremgår det, at der er indgået 77 kort- og restaftaler med SKP-elever. Under 12,7 ÅE har været i delaftale og 8,6 ÅE har været i VFP. Fastsættelse af resultatmål SKT har en forventning om at Praktik-AUBordningen vil medføre, at antaletl af elever, der kommer i aftale, vil øges. Samtidig vil tilgangen af elever til skolepraktik i 2019 blive væsentlig mindre, da der er indført dimensionering på uddannelsen og en øget indsats for, at skaffe praktikpladser til eleverne før de forlader grundforløbet. Data for elever i skolepraktik Tabel 2: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik af alle igangværende aftaler Institution OPGØRELSESPERIODE 2016/ / Københavns UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Universitet Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik 20% 2% 18% 2% 15% 25

26 Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Institution Københavns Universitet OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mdr.) INDIKATORER 2015/ Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- 1. delaftale/kort /kombinationsaftale aftale 2016/ Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- 1. delaftale/kort /kombinationsaftale aftale Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. del-aftale/ kort aftale UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Vurdering af udviklingen i resultater Den gennemsnitlig tid, en SKP-elev er i skolepraktik, er øget fra 2015/2016 til 2016/2017. Det sammen gælder for den gennemsnitlige tid før en SKP-elev får en restaftale, der er øget med 11 dage og kort og delaftaler med 60 dage. Skolen færdiggør meget få elever i skolepraktik, så skolen har stor succes med, at få skolepraktikelever ud i en uddannelsesaftale. Af egne dataudtræk for 2018 fremgår det, at kun 10 elever er færdiggjort i SKP. Ligeledes vælger flere elever end tidligere skolepraktik, da eleverne anser deres chancer for, at opnå en uddannelsesaftale med en tandklinik for højere end uden for skolepraktikken. Skolens erfaring er desuden, at VFP-forløb ofte fører til uddannelsesaftaler, og muligheden i anvendelse af VFP har derfor en positiv indflydelse i forhold til at få eleverne i uddannelsesaftaler. Da omfanget af VFP for den enkelte elev er reduceret væsentligt, har dette haft en negativ indflydelse på antallet af dage, eleverne er i SKP inden de opnår en aftale. Fastsættelse af resultatmål SKT har en forventning om, at den gennemsnitlige tid for elever i skolepraktik vil falde. Skolen forventer, at der efter indførelse af den Praktik-AUBordningen, samt dimensionering på uddannelsen, vil komme en øget efterspørgsel på elever i

27 Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Strategi Skolens praktikpladsopsøgende arbejde er strategisk forankret i to formål at sikre at flest mulige elever, der opfylder de faglige adgangskrav, men som ikke selv har været i stand til at skaffe sig en uddannelsesaftale, bliver tandklinikassistenter at erhvervet får uddannet den arbejdskraft, der er brug for også i fremtiden. En uddannelsesaftale med en tandklink giver eleverne den bedst mulige uddannelse og skaber et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har skolen et særligt fokus på, at skabe de bedste forudsætninger for, at så mange elever som muligt indgår en uddannelsesaftale på en tandklink så hurtigt som muligt. Praktikpladser for tandklinikassistenter findes udelukkende på tandklinikker i enten privat praksis eller i kommunal tandpleje. Dentaljob.dk er landets største jobportal for alle ansatte inden for dentalverdenen og henvender sig både til folk, der søger job samt til arbejdsgivere, der søger klinikpersonale. Her er det muligt at søge efter, eller tilbyde job som, tandlæger, tandplejere, tandklinikassistenter, tandklinikassistentelever, tandteknikere, dentalkonsulenter og serviceteknikere. Portalen ligger i regi af Tandlægeforeningen og drives af Tandlægebladet. I skolens lokale uddannelsesudvalg med repræsentation fra både privat praksis (tandlæge fra det faglige udvalg, HK- privat og fra den kommunal tandpleje (en tandklinikassistent)), drøftes løbende praktikpladssituationen samt mulighederne og barriererne for, at skaffe flere praktikpladser i begge sektorer. Langt hovedparten af praktikpladserne er i privat praksis og dermed i små private virksomheder. Skolens indsatser på det praktikpladsopsøgende arbejde er opdelt i indsatser over for praktikvirksomheder for elever på grundforløbet, eller umiddelbart derefter, og elever i skolepraktik. Udfordringer Skolens arbejde retter sig mod både offentlige og private praktikvirksomheder samt skolens elever. En udfordring er, at praktikvirksomhederne fortsat kvier sig ved, at indgå ordinære uddannelsesaftaler i samme omfang som tidligere. Skolen forventer, at se en stigende interesse for at tage elever efter indførelsen af ordningen Praktikplads AUB. Praktikvirksomhederne vil gerne bidrage, men helst med et mindre forpligtende uddannelsessamarbejde, der formentligt i højere grad passer med aktiviteten og den fleksibilitet, der fortsat ønskes. I forhold til praktikvirksomheder er udfordringerne at tandklinikkerne bliver mere opmærksomme på de muligheder, der er for at ansætte elever før grundforløbsstart, de forskellige aftaletyper, der findes og den hjælp og vejledning, som skolen tilbyder i forbindelse med ansættelse af en elev at få flere tandklinikker, som ikke tidligere har haft elever, til at uddanne elever 27