Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV er

Transkript

1 Regionalfonden, national pulje Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV er Infomøde, Silkeborg, 16. januar

2 Dagens program Velkomst Baggrund for temaet vedr. cirkulære forretningsmodeller Hvilke aktiviteter kan man få EU-støtte til Hvordan vil ansøgningerne blive vurderet Gode råd og opmærksomhedspunkter vedr. EUstrukturfondsprojekter Networking 2

3 Baggrund for temaet vedr. cirkulære forretningsmodeller 3

4 Hvorfor cirkulær forretning? En smartere og mere effektiv ressourceudnyttelse i virksomhederne vil Medføre materiale- og energibesparelser og reducere miljøbelastningen Styrke konkurrenceevnen og skabe innovation, vækst og beskæftigelse Åbne for nye markeder og nye kundesegmenter Bidrage med løsninger på verdens ressourceudfordringer (jf. FNs verdensmål) og skabe øgede eksportmuligheder 4

5 Behovet for en SMV indsats Mange SMV er mangler viden, kompetencer og kapacitet til at vurdere forretningspotentialet og til at implementere en ny cirkulær forretningsmodel Cirkulær omstilling kræver ofte nye tværgående samarbejder med leverandører, nye kunderelationer, nye design for produkt og processer samt investering i nye teknologier Epinion (2016): Kun 9 pct. af virksomhederne kender umiddelbart til cirkulær økonomi, men 88 pct. anerkender forretningspotentialet efter introduktion til konceptet, men mangler i høj grad viden, rådgivning og finansiering 5

6 Indsatsens opbygning og støtteberettigede aktiviteter 6

7 Indsatsens opbygning Fokus for operatør Administrere tilskudsordning Sammensætte og samarbejde med partnerskabet af brancheorganisationer Koordinere tilskudsrunder med eksisterende erhvervsfremmeindsatser for at undgå overlap Fokus for partnerskabet Formidling af indsatsen og fokus på at fremme cirkulær forretningsudvikling Indsamling af indsigt i markedsbehov blandt SMV er Dialog med operatør omkring design af de forskellige tilskudsrunder 7

8 Indsatsens tilskudsrunder og faser 2 tilskudsrunder årligt i opdelt i 2 faser: Fase 1: Medfinansiering til rådgivning og sparring om udvikling af en cirkulær forretningsmodel Fase 2: Medfinansiering til implementering af en konkret cirkulær forretningsmodel, herunder til indkøb af maskiner og udstyr, som understøtter den nye forretningsmodel 8

9 Støtteberettigede forretningsmodeller Forretningsmodel som skaber en bedre ressourceudnyttelse i virksomheden samt hos leverandører og kunder via Mindre ressourceforbrug (materiale og energi) Større brug af genanvendte materialer Design som fremmer cirkulær økonomi Understøttende teknologi og digitalisering Levering af funktioner eller services i stedet for produkter (adgang frem for ejerskab) Industrielle symbioser 9

10 Støtteberettigede aktiviteter vedr. udvikling af cirkulær forretningsmodel Opbygning af netværk, inkl. samarbejde på tværs af værdikæden Indkøb af ekstern rådgivning med fokus på cirkulær forretningsudvikling (NB: virksomheder vælger selv deres rådgiver) Rådgivning til beregning af investeringsbehov og rentabilitetsanalyser etc. Støtteprocent til virksomheder: Maksimalt 50 % (læs nærmere i støtteberettigelsesregler) 10

11 Støtteberettigede aktiviteter vedr. implementering af forretningsmodel Indkøb af maskiner og udstyr (ekskl. produktion af energi), som understøtter den cirkulære forretningsmodel Rådgivning vedr. indkøb og ibrugtagning af maskiner og udstyr Indkøb af licenser, knowhow og patenter Støtteprocent: 10/20 pct. afhængig af virksomhedens størrelse Stiger til 20/30 pct. i særlige geografiske områder 11

12 Vurdering af ansøgninger 12

13 Fem vurderingskriterier Kriterium Point A. Kvalifikationer og kompetencer 0-25 B. Effektkæde og effektmåling 0-25 C. Stærkt og landsdækkende partnerskab 0-20 D. Koordination med lignende indsatser 0-20 E. Forankring af projektet 0-10 I alt

14 Vurderingskriterie A: Kvalifikationer og kompetencer Ansøgers (operatørens) egne kvalifikationer og kompetencer inden for cirkulære forretningsmodeller Konsulenter og specialister m.fl. som vil bistå deltagervirksomhederne med at udvikle/implementere cirkulære forretningsmodeller 14

15 Vurderingskriterie B: Effektkæde og effektmåling Hvordan og hvorfor vil projekt virke i praksis? I ansøgningsskema skal effektkæde beskrives i tre led Hvor kan projektet gå galt? Hvordan minimeres risici? 15

16 Regionalfondsprogrammets effektkæde 16

17 Måling af projektets fremdrift og resultater Projektets vigtigste aktiviteter, output og effekter skal måles vha. indikatorer Nogle output og effekter er foruddefineret disse skal måles vha. indikatorvejledningerne Indikatorer for hovedaktiviteter fastlægger ansøger selv (inden for rammerne af temabeskrivelsen og regionalfondsprogrammet) 17

18 Udpluk af indikatorvejledningerne 18

19 Opmærksomhedspunkter vedr. indikatorer Drivhusgasudledning i deltagervirksomhederne skal måles vha. det såkaldte Klimakompas Effekter på beskæftigelse og omsætning skal ansøger selv opstille indikatorer for i ansøgningsskemaet Evt. effekter på ressourceeffektivitet blandt kunder og leverandører skal ansøger også selv opstille indikatorer for 19

20 Vigtige huskepunkter om måltal Måltallene skal kunne måles: Beskriv målemetode for jeres egne indikatorer (programindikatorernes målemetode er beskrevet i indikatorvejledning) Hovedaktiviteter og output skal måles på halvår i projektperioden; effekter først efter projektafslutning Måltal bør være ambitiøse, men også realistiske Begrund måltallene i ansøgningen 20

21 Vurderingskriterie C: Stærkt og landsdækkende partnerskab Hvem deltager i projektet og med hvilke roller? Erhvervslivets opbakning til projektet Rekruttering af private deltagervirksomheder: Hvordan skrues formidlingsindsatsen sammen? Hvordan sikres adgang og relevans for virksomheder i alle egne af landet? Hvordan trækkes på den markedsviden som opnås gennem formidlingsindsatsen? 21

22 Vurderingskriterie D: Koordinering med lignende indsatser Hvordan er projektet afstemt med lignende lokale, regionale og nationale indsatser inden for cirkulær økonomi? Undgå overlap med allerede eksisterende og planlagte initiativer 22

23 Vurderingskriterie E: Forankring Hvordan vil projektets erfaringer og resultater blive videndelt, forankret og videreført i erhvervsfremmesystemet, når EU-støtten udløber? 23

24 Udpegning af vinder Kriterium Point A. Kvalifikationer og kompetencer 0-25 B. Effektkæde og effektmåling 0-25 C. Stærkt og landsdækkende partnerskab 0-20 D. Koordination med lignende indsatser 0-20 E. Forankring af projektet 0-10 I alt Vinder = Ansøgning med flest point Krav: Minimum 65 point 24

25 Husk at aflevere to ansøgninger Der skal afleveres to ansøgninger pr. projekt Aktiviteter i Region Sjælland Aktiviteter i de øvrige fire regioner Fordeling af EU-medfinansiering: 20 pct. i Region Sjælland (max 3,9 mio. kr. EU-støtte) 80 pct. i resten af landet (max 15,4 mio. kr. EU-støtte) EU-støtten skal medfinansieres: Region Sjælland: Max 60 pct. EU-støtte Resten af landet: Max 50 pct. EU-støtte Ansøgningsfrist: 28. februar

26 Gode råd og opmærksomhedspunkter vedr. EU-strukturfondsprojekter 26

27 Strukturfondsmidler, grundvilkår.. Strukturfondsmidler er penge med forpligtelser Konsekvenser: Udbud og statsstøtte er grundpiller i EU skal overholdes og må påregnes kontrolleret. 6 lag kontrol, foruden forudgående revision fra Deloitte. Alle udgifter skal være afholdt og betalt (der udbetales ikke forskud), og dette skal dokumenteres ved betalte fakturaer eller dokumenter med tilsvarende bevisværdi. DERFOR: Almindelig sund fornuft, rimelighedsbetragtninger og plejer kan ikke være administrationsgrundlag. Sæt jer derfor godt ind i kontrakten og regler. 27

28 Grundvilkår (fortsat): Projektfinansiering, ikke driftsstøtte. Ikkestøtteberettigede aktiviteter, f.eks. drift, bliver ikke støtteberettigede af at blive kaldt noget andet. Fokuser kræfterne på de reelt nye aktiviteter, som klart kan udskilles fra driften sparer tid og ærgrelse hos både projekt, revisor og ERST. 50/50-finansiering (dog 60/40 i Region Sjælland) 28

29 Dokumenterede udgifter er nødvendige for at udløse støtte. Partnerskabet underlagt ens dokumentationskrav. Kontraktansvarlig partner Økonomisk partner 1 Økonomisk partner 2 Økonomisk partner 3 etc. Alle partneres udgifter indgår i et samlet projektregnskab hvis en partner derfor afleverer mangelfuld dokumentation, påvirker det behandlingen af hele regnskabet. Graverende fejl medfører afvisning af regnskabet. Der kan ikke foretages udbetalinger fra ERST til andre end den kontraktansvarlige partner. 29

30 Tips til god projektorganisering Dokumentationskrav; Anvend ansatte på fuld tid langt mindre dokumentation. (men overhold kravene til kontrakter!) Små udgifter skal dokumenteres på lige fod med store, så overvej hvad der skal med. Styrelsen har sikret et tillæg på 18% til udgifter uden dokumentationskrav. I skal dog sandsynliggøre tillægget upfront i forbindelse med ansøgningen. Sæt jer ind i støtteberettigelsesreglerne, hvor det præcist fremgår, hvordan I skal dokumentere udgifterne. ERST er altid klar med vejledning og stiller hjælpeværktøjer til rådighed. Lad være med at indgå bindende aftale om at gennemføre projektet inden der indsendes ansøgning. Lad være med at indgå bindende aftale med leverandører uden forudgående udbud eller markedsafsøgning. Konkurrenceregler og sparsommelighed. 30

31 Tips til god projektorganisering Statsstøtte; Overvej, hvad der er vigtigst for projektet minimum af bureaukrati eller større økonomisk ramme. De minimis statsstøtte er administrativt lettest at håndtere, men giver et mindre støttemæssigt råderum end gruppefritagelsen. Brug af gruppefritagelsen medfører derimod væsentligt skærpede dokumentationskrav. Projektorganisering; Sørg for, at tidsregistrering og bogføring er rigtigt opsat fra start. Dokumentationskrav. 31

32 Tak for ordet! Husk ansøgningsfrist 28. februar

33 NETWORKING 33