SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER"

Transkript

1 SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 2 Erhvervsstyrelsen, 13. oktober

2 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder Version 1, 25. juli 2014 Version 2, 13. oktober 2014 Version 2 indeholder for hver prioritetsakse og indsatsområde en figur, som viser alle programmets output- og effektindikatorer samlet. 2

3 Indhold Hvad er effektkæder og indikatorer, og hvorfor skal du bruge dem?... 4 Prioritetsakse 1: Styrket innovation i SMV er... 7 Indsatsområde A: Innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner... 7 Indsatsområde B: Øget innovation i SMV er gennem stærke klyngeorganisationer Prioritetsakse 2: Flere vækstvirksomheder Prioritetsakse 3: Energi- og ressourceeffektive SMV er

4 Hvad er effektkæder og indikatorer, og hvorfor skal du bruge dem? Effektkæder Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora lægger stor vægt på at fremme projekter, som er resultatorienterede og kan medvirke til at styrke vækstvilkårene i de danske regioner. Erfaringerne viser, at projekter, som hviler på en klar, logisk og målbar effektkæde (også kaldet forandringsteori), har langt større sandsynlighed for at lykkes og skabe målbare resultater. En effektkæde beskriver de vigtigste årsags-virkningssammenhænge i et projekt. Hvis du søger om EUmedfinansiering fra Regionalfonden, skal du beskrive dit projekts effektkæde i tre led (se figur 1): 1) Projektets hovedaktiviteter (de vigtigste handlinger, som udføres) (Fx screene 200 virksomheder for vækstpotentiale) 2) Projektets output (de leverancer eller produkter, som projektets aktiviteter umiddelbart skaber) (Fx 40 konkrete vækstplaner for virksomheder med stort vækstpotentiale) 3) Projektets efterfølgende effekter (Fx 15 nye vækstvirksomheder) Figur 1. Effektkæde: Sammenhæng mellem aktiviteter, output og effekter Regionalfondsprogrammet Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder er bygget op omkring effektkæder. Det betyder i praksis, at hvis dit projekt skal kunne støttes med regionalfondsmidler, er der nogle foruddefinerede output og effekter, som dit projekt skal skabe (uddybes nedenfor). Samtidig skal de aktiviteter, du søger støtte til, ligge inden for de muligheder, der er beskrevet i programmet. Du skal beskrive dit projektets effektkæde i det elektroniske ansøgningsskema, men du kan med stor fordel også bruge effektkæder som et redskab til at skærpe dit projekt allerede i udviklingsfasen. Hvad er de kritiske forudsætninger for, at aktiviteterne i dit projekt rent faktisk skaber de forventede output, og at 4

5 disse output herefter fører til de ønskede effekter? Kan man skabe de samme output og effekter billigere eller med større sikkerhed med alternative aktiviteter? Typisk vil en effektkæde være stærkest, hvis den bygger på positive erfaringer fra lignende projekter eller dokumenteret viden fra forskning el. lign., som kan sandsynliggøre årsags-virkningssammenhængene i projektet. Det er vigtigt, at vækstfora og Erhvervsstyrelsen kan foretage en kvalificeret risikovurdering af dit projekt ud fra projektbeskrivelsen. Indikatorer Ud over at beskrive dit projekts effektkæde skal du ved ansøgning opstille indikatorer og målbare succeskriterier (måltal) for hvert af de tre led i effektkæden. Indikatorerne og måltallene skal bruges af dig selv, vækstforumsekretariatet og Erhvervsstyrelsen til at måle og vurdere, om dit projekts aktiviteter gennemføres som planlagt og skaber de output og effekter, som var forventet. Nogle af indikatorerne skal du selv fastlægge, andre er foruddefineret (uddybes nedenfor). Det er ikke nødvendigt at opstille indikatorer, som kan belyse alle tre led i effektkæden meget detaljeret. Det er således ikke hensigten, at indikatorerne skal måle alle de ting, som sker i dit projekt. Det vigtige er, at indikatorerne og de tilhørende måltal er så fyldestgørende (dækkende) og præcise, at de kan fortælle (indikere), om dit projekt er på rette spor og virker efter hensigten. Fx skal man i de fleste regionalfondsprojekter bl.a. måle antal deltagende virksomheder (output-indikator) og opstille måltal for denne indikator opdelt på halvår. Hvornår skal du opstille indikatorer og måle på dem? Ved ansøgning skal du opstille indikatorer og tilhørende måltal i det elektroniske ansøgningsskema. Måltallene for dit projekts aktiviteter og output skal opstilles og kunne måles hvert halve år i projektperioden. Det kan forholde sig anderledes med dit projekts effekter. Hvis dit projekts effekter kan måles i løbet af projektperioden, skal måltallene angives på samme måde som for aktiviteter og output, dvs. opdelt på halvår i projektperioden. Hvis (nogle af) dit projekts effekter først kan måles efter projektafslutning hvilket ofte vil være tilfældet skal du på ansøgningstidspunktet angive måltallene for effekterne opdelt på følgende tidsperioder: 0-2 år efter projektafslutning, 2-5 år efter projektafslutning og 5+ år efter projektafslutning. Måltallene for effekterne vil ofte være forholdsvis usikre det vigtige er, at du giver dit bedste estimat/skøn på effekterne, og at dine mål er realistiske. Hvis dit projekt opnår EU-medfinansiering, skal du måle og indrapportere de faktisk realiserede aktiviteter, output og effekter hvert halve år i projektperioden (sker i det såkaldte projektrapporteringsværktøj (PRV)). Hvor kommer indikatorerne fra? Du fastlægger selv indikatorerne for dit projekts hovedaktiviteter (maksimalt otte). Vi anbefaler, at du opstiller indikatorerne i samarbejde med det relevante vækstforumsekretariat for at sikre, at indikatorerne er præcise, målbare og dækkende for dit projekts hovedaktiviteter. Som nævnt er der nogle output og effekter, som dit projekt skal skabe, hvis det skal kunne støttes med regionalfondsmidler. Disse output og effekter måles med nogle forudbestemte indikatorer, som du skal bruge. Indikatorerne varierer afhængig af, hvilken prioritetsakse i regionalfondsprogrammet du placerer dit 5

6 projekt i. Hvis det ikke giver mening at måle dit projekt med de forudbestemte indikatorer, er projektet højst sandsynligt ikke placeret i den rigtige prioritetsakse i programmet. Nedenfor finder du en oversigt over de forudbestemte indikatorer i programmet og en forklaring på, hvordan de er defineret og skal bruges i praksis (målemetode). Bemærk, at flere af indikatorerne skal måles med redskaber, som Erhvervsstyrelsen stiller til rådighed for dig. Det er dog altid dit (den kontraktansvarlige partners) ansvar, at de nødvendige data rent faktisk bliver indsamlet hos deltagervirksomheder mv. Vær opmærksom på, at de regionale vækstfora også kan have forudbestemte indikatorer, som du skal bruge. Disse indikatorer vil fremgå af det elektroniske ansøgningsskema, men er ikke nærmere defineret i denne vejledning. Det vil typisk være en meget god idé at tage kontakt til dit regionale vækstforumsekretariat, inden du for alvor går i gang med at udvikle dit projekt og opstille indikatorer. Ud over de forudbestemte indikatorer i regionalfondsprogrammet og eventuelle regionale forudbestemte indikatorer kan du selv opstille supplerende indikatorer for dit projekts output og effekter, men det er ikke noget krav (som nævnt ovenfor skal du opstille indikatorer og måltal for dit projekts hovedaktiviteter). Programindikatorerne Nedenstående oversigt over regionalfondsprogrammets forudbestemte indikatorer følger de såkaldte prioritetsakser i programmet: 1) Styrket innovation i SMV er A. Innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner (indsatsområde A) B. Øget innovation i SMV er gennem stærke klyngeorganisationer (indsatsområde B) 2) Flere vækstvirksomheder 3) Energi- og ressourceeffektive SMV er 4) Bæredygtig grøn byudvikling Oversigten beskriver indikatorens navn, type (output eller effekt), måleenhed, definition og målemetode. 1 Tip: Du kan nøjes med at sætte dig ind i indikatorerne for den akse, som dit projekt tilhører. Vigtige huskepunkter for brug af indikatorer Læs definitionerne og målemetoderne grundigt og vær omhyggelig med måleenhederne Opgør alle måltal og faktisk realiserede output og effekter i hele værdier (undlad at bruge kommaer og intervaller) Alle måltal og faktiske realiserede værdier skal opgøres periodevist (ikke akkumuleret). De relevante perioder fremgår af det elektroniske ansøgningsskema. Er du i tvivl om en indikator, så kontakt dit vækstforumsekretariat eller Erhvervsstyrelsen 1 Prioritetsakse 4 (Bæredygtig grøn byudvikling) er udeladt af vejledningen, da denne indsats ikke udmøntes af de regionale vækstfora. 6

7 Prioritetsakse 1: Styrket innovation i SMV er Indsatsområde A: Innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner Overblik over programindikatorerne: Aktiviteter Output Effekter Indikatorer for hovedaktiviteter 1A.1) Antal virksomheder som modtager støtte 1A.7) Antal nye innovative virksomheder fastlægges af projektet max 8 1A.2) Antal virksomheder der samarbejder med Evt. regionspecifikke indikatorer forskningsinstitutioner 1A.3) Private investeringer som matcher offentlig støtte til Evt. projektspecifikke indikatorer innovations- og F&U-projekter 1A.4) Antal virksomheder der har modtaget støtte med henblik på at introducere produkter, der er nye på markedet 1A.5) Antal virksomheder der har modtaget støtte med henblik på at introducere produkter, der er nye for virksomheden 1A.6) Antal virksomheder der udvikler koncepter til nye produkter eller løsninger Evt. regionspecifikke indikatorer Evt. projektspecifikke indikatorer Type, måleenhed, definition og målemetode for hver indikator: Indikator Indikatortype Måleenhed Definition Målemetode 1A.1) Antal virksomheder som modtager støtte Output Antal virksomheder Antal private virksomheder, der deltager som økonomisk partner og/eller statsstøttemodtager i projektet. De økonomiske partnere er de virksomheder, der medtager udgifter i projektet, mens statsstøttemodtagerne er de virksomheder, der direkte eller indirekte får en konkurrencefordel ud af at deltage i projektet, men som ikke nødvendigvis medtager udgifter (se evt. støtteberettigelsesreglerne på for uddybning). 7 halvår i projektperioden. Bemærk, at samme virksomhed kun skal tælles med én gang i hele projektperioden. partner (tilsagnsmodtager) opgøre de faktiske værdier af indikatoren ved at tælle det antal

8 Virksomheden medtælles kun én gang, selv om den evt. optræder som både økonomisk partner og statsstøttemodtager i projektet. Og virksomheden tælles kun med én gang i projektperioden (i det første halvår, den registreres som økonomisk partner og/statsstøttemodtager). Hvis der deltager flere arbejdssteder med samme CVRnummer, tæller disse som én virksomhed. private virksomheder, som den kontraktansvarlige partner har registreret som partner og/eller statsstøttemodtager i det elektroniske projektrapporteringsværktøj PRV. NB: PRV-registreringerne af partnere og statsstøttemodtagere kan omfatte offentlige virksomheder, men disse skal ikke tælles med i indikatoren. 1A.2) Antal virksomheder der samarbejder med forskningsinstitutioner Output Antal virksomheder NB: Virksomheder, der deltager i projektet uden at være økonomisk partner og/eller statsstøttemodtager, skal ikke medtælles i denne indikator. EU-Kommissionen har navngivet indikatoren Antal virksomheder der samarbejder med forskningsinstitutioner, men i dansk sammenhæng medtælles både forsknings- og udviklingscentre samt sektoren for videregående uddannelser, jf. regionalfondsprogrammet. Samme målemetode som for indikator 1A.1 ovenfor. NB: Som nævnt i definitionen af indikatoren skal indikator 1A.2 altid have samme værdi som indikator 1A.1. 1A.3) Private investeringer som matcher offentlig støtte til innovationsog F&U-projekter NB: I praksis vil denne indikator have samme værdi som indikator 1A.1 ovenfor vedr. antal virksomheder, som modtager støtte, jf. at de deltagende virksomheder skal samarbejde med videninstitutioner i projektet (EU- Kommissionen kræver, at der måles på begge indikatorer, selv om de i dansk sammenhæng har samme værdi ). Output DKK (kr.) Den samlede private finansiering til projektet. Omfatter både privat egenfinansiering (inkl. timer) og private kontante tilskud. Indikatorens værdi skal stemme overens med projektets til enhver tid gældende finansieringsplan. Beløbet opgøres i hele DKK. 8 halvår i projektperioden. NB: Indikatorens værdi skal stemme overens med den private medfinansiering, som fremgår af projektets finansieringsplan.

9 partner (tilsagnsmodtager) opgøre indikatorens faktiske værdi som den private medfinansiering (privat egenfinansiering og private kontante tilskud), der fremgår af projektets regnskab. 1A.4) Antal virksomheder der har modtaget støtte med henblik på at introducere produkter, der er nye på markedet Output Antal virksomheder Indikatoren tæller det antal deltagervirksomheder, som sigter på at udvikle (og sidenhen introducere) produkter (varer eller tjenesteydelser), der er nye på markedet. Bemærk, at virksomheden blot skal have modtaget støtte. Det er ikke noget krav, at virksomheden rent faktisk introducerer et nyt produkt på markedet for at blive medtalt i denne indikator. Hvis alle deltagende virksomheder i projektet sigter på at udvikle og introducere produkter, der er nye på markedet, skal indikatoren have samme værdi som indikator 1A.1 ovenfor. Hvis det produkt, som projektet sigter på at udvikle, er nyt både på markedet og for virksomheden (hvilket ofte vil være tilfældet), skal virksomheden medtælles både under denne indikator og indikator 1A.5 nedenfor. halvår i projektperioden. partner (tilsagnsmodtager) opgøre de faktiske værdier af indikatoren ved at tælle antal private virksomheder, der modtager støtte med henblik på at introducere produkter, der er nye på markedet. NB: Den kontraktansvarlige partner skal selv sørge for at indhente de nødvendige oplysninger hos deltagervirksomhederne (fx ved at spørge deltagervirksomhederne, om de sigter på at introducere produkter, der er nye på markedet). 1A.5) Antal virksomheder der har modtaget støtte med henblik på at introducere produkter, der er nye for virksomheden Output Antal virksomheder Virksomheden tælles kun én gang, uanset om projektet sigter på at introducere mere end ét nyt produkt. Hvis der deltager flere arbejdssteder med samme CVRnummer, tæller disse som én virksomhed. Og virksomheden tælles kun med én gang i projektperioden (i det første halvår den modtager støtte). Indikatoren tæller det antal deltagervirksomheder, som sigter på at udvikle (og sidenhen introducere) produkter (varer eller tjenesteydelser), der er nye for virksomheden. Bemærk, at virksomheden blot skal have modtaget støtte. Det er ikke noget krav, at virksomheden rent faktisk introducerer et nyt produkt for at blive medtalt i denne indikator. Hvis alle deltagende virksomheder i projektet sigter på halvår i projektperioden. partner (tilsagnsmodtager) opgøre de faktiske værdier af indikatoren ved at tælle antal private deltagervirksomheder, der modtager støtte med 9

10 at udvikle og introducere produkter, der er nye for virksomhederne, skal indikatoren have samme værdi som indikator 1A.1 ovenfor. Et produkt kan godt være nyt for virksomheden uden at være nyt på markedet. Hvis produktet er nyt for både virksomheden og på markedet, skal virksomheden medtælles både under denne indikator og indikator 1A.4 ovenfor. henblik på at introducere produkter, der er nye for virksomheden. NB: Den kontraktansvarlige partner skal selv sørge for at indhente de nødvendige oplysninger hos deltagervirksomhederne (fx ved at spørge deltagervirksomhederne, om de sigter på at introducere produkter, der er nye for virksomheden). 1A.6) Antal virksomheder der udvikler koncepter til nye produkter eller løsninger 1A.7) Antal nye innovative virksomheder Output Effekt Antal virksomheder Antal virksomheder Virksomheden tælles kun én gang, uanset om projektet sigter på at introducere mere end ét nyt produkt. Hvis der deltager flere arbejdssteder med samme CVRnummer, tæller disse som én virksomhed. Og virksomheden tælles kun med én gang i projektperioden (i det første halvår den modtager støtte). Indikatoren tæller de virksomheder, der i projektet udvikler konkrete koncepter til nye produkter eller løsninger (varer og tjenesteydelser). Konceptet kan fx være en prototype, mock-up, tegning eller plan. NB: Kravet for at blive medtalt i denne indikator er skrappere end i de ovenstående indikatorer 1A.1, 1A.4 og 1A.5. En virksomhed medtælles således kun i indikator 1A.6, hvis projektet rent faktisk har resulteret i et konkret koncept for nye produkter eller løsninger (det kræves dog ikke, at produktet/løsningen er markedsintroduceret). Virksomheden tælles kun én gang i hele projektperioden, uanset om der er udviklet mere end ét koncept. Hvis der deltager flere arbejdssteder med samme CVR-nummer, tæller disse som én virksomhed. Indikatoren tæller de private virksomheder, der som følge af projektdeltagelsen markedsintroducerer nye produkter (varer eller tjenesteydelser). Produktet skal være nyt eller væsentligt ændret med hensyn til halvår i projektperioden. partner (tilsagnsmodtager) opgøre de faktiske værdier af indikatoren ved at tælle antal private deltagervirksomheder, der har udviklet konkrete koncepter til nye produkter eller løsninger. NB: Den kontraktansvarlige partner skal selv sørge for at indhente de nødvendige oplysninger hos deltagervirksomhederne (fx ved at spørge deltagervirksomhederne om de har udviklet konkrete koncepter til nye produkter eller løsninger). halvår i projektperioden og henholdsvis 0-2, 2-5 og 10

11 bestanddele, egenskaber eller funktionalitet. Produktet skal være nyt for virksomheden, men behøver ikke være nyt for markedet. NB: Kravet for at blive medtalt i denne indikator er skrappere end for at blive medtalt i indikator 1A.6, idet virksomheden skal markedsintroducere et nyt produkt for at blive medtalt i indikator 1A.7. NB: Projektets effekt på antal innovative virksomheder skabes typisk efter, projektet er afsluttet. Indikatorens værdi skal derfor normalt afspejle, hvor mange innovative virksomheder der forventes skabt i forlængelse af de koncepter, som udvikles i projektet (indikator 1A.6 ovenfor). Værdien af indikator 1A.7 kan dog være mindre end indikator 1A.6, idet ikke alle nye koncepter nødvendigvis kan forventes at føre til markedsintroduktion af nye produkter. Virksomheden tælles kun én gang, uanset om den introducerer mere end ét nyt produkt. Hvis der deltager flere arbejdssteder med samme CVR-nummer, tæller disse som én virksomhed. Når der står nye i indikatorens navn, er det fordi indikatoren tæller virksomheder, der ikke var innovative før deltagelse i projektet ( nye betyder altså ikke, at virksomheden skal være nystartet). 5+ år efter projektperioden. Sandsynligvis vil alle eller de fleste markedsintroduktioner først ske efter projektet er afsluttet, hvorfor måltallene i projektperioden sagtens kan være 0. partner (tilsagnsmodtager) opgøre de faktiske værdier af indikatoren ved at tælle antal private deltagervirksomheder, der har markedsintroduceret nye produkter (varer eller tjenesteydelser). Som nævnt vil disse værdier sandsynligvis være 0. Den kontraktansvarlige partner skal ved projektafslutning give det bedst mulige skøn på, hvor mange innovative virksomheder projektet vil skabe henholdsvis 0-2, 2-5 og 5+ år efter projektet af afsluttet. Tallene opgøres periodevist, ikke akkumuleret. NB: Den kontraktansvarlige partner skal selv sørge for at indhente de nødvendige oplysninger hos deltagervirksomhederne (fx ved at spørge om virksomhederne allerede har markedsintroduceret nye produkter eller om de forventer at gøre det og i givet fald hvornår). 11

12 Indsatsområde B: Øget innovation i SMV er gennem stærke klyngeorganisationer Overblik over programindikatorerne: Aktiviteter Output Effekter Indikatorer for hovedaktiviteter 1B.1) Antal klyngemedlemmer som har deltaget i 1B.3) Antal nye innovative virksomheder fastlægges af projektet max 8 samarbejdsprojekter om innovation 1B.2) Antal nye klyngemedlemmer Evt. regionspecifikke indikatorer Evt. regionspecifikke indikatorer Evt. projektspecifikke indikatorer Evt. projektspecifikke indikatorer Type, måleenhed, definition og målemetode for hver indikator: Indikator Indikatortype Måleenhed Definition Målemetode 1B.1) Antal klyngemedlemmer som har deltaget i samarbejdsprojekter om innovation Output Antal virksomheder Klyngemedlemmer omfatter virksomheder (private og offentlige), der har bekræftet deres deltagelse i klyngen igennem en form for skreven aftale eller interessetilkendegivelse, formaliseret projektdeltagelse eller medlemsbidrag; virksomheder, der kun modtager nyhedsbrev eller kun har deltaget i et enkelt klyngearrangement tælles ikke med. Samarbejdsprojekter om innovation, omfatter 1) forprojekter, hvor virksomheder og videninstitutioner afklarer grundlaget for et egentligt innovationsprojekt samt 2) innovationsprojekter, som har til formål at udvikle nye produkter eller processer. NB: I indikatoren skal kun medtælles de klyngemedlemmer, som i projektperioden påbegynder deltagelse i samarbejdsprojekter om innovation, og hvis deltagelse i samarbejdsprojekter om innovation kan tilskrives klyngeorganisationen. Virksomheden skal kun medtælles én gang i projektperioden. halvår i projektperioden. partner (tilsagnsmodtager) opgøre de faktiske værdier af indikatoren ved at tælle antallet af klyngemedlemmer, som har deltaget i samarbejdsprojekter om innovation. NB: Den kontraktansvarlige partner skal selv sørge for at indhente de nødvendige oplysninger hos deltagervirksomhederne (fx ved at spørge deltagervirksomhederne om de har deltaget i samarbejdsprojekter om innovation som følge af de aktiviteter, Regionalfonden har medfinansieret i klyngeorganisationen). 12

13 Bemærk, at der med samarbejdsprojekter om innovation tænkes på andre projekter end regionalfondsstøtten til selve klyngeorganisationen. Klyngeorganisationen skal altså medvirke til, at klyngemedlemmerne deltager i samarbejdsprojekter om innovation, hvis virksomhederne skal medtælles i denne indikator. Det er underordnet, hvordan disse samarbejdsprojekter om innovation er finansieret. 1B.2) Antal nye klyngemedlemmer Output Antal virksomheder Det forøgede antal af klyngemedlemmer, som kan tilskrives projektet (medfinansiering af klyngeorganisationen). Klyngemedlemmer defineres som angivet i indikator 1B.1 ovenfor. halvår i projektperioden. NB: Den samme virksomhed tælles kun med én gang (i det halvår hvor den bliver klyngemedlem). partner (tilsagnsmodtager) opgøre de faktiske værdier af indikatoren ved at tælle antallet af nytilkomne klyngemedlemmer, som kan tilskrives projektet (medfinansiering af klyngeorganisationen). 1B.3) Antal nye innovative virksomheder Effekt Antal virksomheder Omfatter de private virksomheder, der som følge af de medfinansierede aktiviteter i klyngeorganisationen markedsintroducerer nye produkter (varer eller tjenesteydelser). Produktet skal være nyt eller væsentligt ændret med hensyn til bestanddele, egenskaber eller funktionalitet. Produktet skal være nyt for virksomheden, men behøver ikke være nyt for markedet. NB: Den kontraktansvarlige partner skal selv sørge for at indhente de nødvendige oplysninger (fx ved at registrere hvor mange ekstra virksomheder, der som følge af projektet opfylder kriterierne for at være klyngemedlem, jf. definitionen af indikator 1B.1). (forventede værdier) for effekt-indikatoren opdelt på halvår i projektperioden og henholdsvis 0-2, 2-5 og 5+ år efter projektperioden. Sandsynligvis vil alle eller de fleste markedsintroduktioner først ske efter projektet er afsluttet, hvorfor måltallene i projektperioden sagtens kan være 0. Virksomheden tælles kun én gang, uanset om den introducerer mere end ét nyt produkt. Hvis der deltager partner (tilsagnsmodtager) opgøre de faktiske 13

14 flere arbejdssteder med samme CVR-nummer, tæller disse som én virksomhed. NB: Projektets effekt på antal innovative virksomheder skabes typisk efter, projektet er afsluttet. Indikatorens værdi skal derfor normalt afspejle, hvor mange innovative virksomheder, der forventes skabt i forlængelse af de medfinansierede aktiviteter i klyngeorganisationen. Indikatorens værdi vil normalt afspejle antal private klyngemedlemmer, som har deltaget i samarbejdsprojekter om innovation (indikator 1B.1 ovenfor). Værdien af indikator 1B.3 kan dog være mindre end indikator 1B.1, idet ikke alle samarbejdsprojekter om innovation nødvendigvis kan forventes at føre til markedsintroduktion af nye produkter. værdier af indikatoren ved at tælle antal private deltagervirksomheder, der som følge af de medfinansierede aktiviteter i klyngeorganisationen har markedsintroduceret nye produkter (varer eller tjenesteydelser). Som nævnt vil disse værdier ofte være 0 (i projektperioden). Den kontraktansvarlige partner skal ved projektafslutning give det bedst mulige skøn på, hvor mange innovative virksomheder projektet vil skabe henholdsvis 0-2, 2-5 og 5+ år efter projektet af afsluttet. Tallene opgøres periodevist, ikke akkumuleret. NB: Den kontraktansvarlige partner skal selv sørge for at indhente de nødvendige oplysninger hos klyngemedlemmerne (fx ved at spørge om virksomhederne allerede har markedsintroduceret nye produkter eller om de forventer at gøre det og i givet fald hvornår). 14

15 Prioritetsakse 2: Flere vækstvirksomheder Overblik over programindikatorerne: Aktiviteter Output Effekter Indikatorer for hovedaktiviteter 2.1) Antal virksomheder som modtager støtte 2.6) Antal nye vækstvirksomheder fastlægges af projektet max 8 2.2) Private investeringer som matcher offentlig støtte til Evt. regionspecifikke indikatorer virksomheder 2.3) Anslået antal nye vækstvirksomheder Evt. projektspecifikke indikatorer 2.4) Anslået jobskabelse 2.5) Anslået skabt omsætning Evt. regionspecifikke indikatorer Evt. projektspecifikke indikatorer Type, måleenhed, definition og målemetode for hver indikator: Indikator Indikatortype Måleenhed Definition Målemetode 2.1) Antal virksomheder som modtager støtte Output Antal virksomheder Antal private virksomheder, der deltager som økonomisk partner og/eller statsstøttemodtager i projektet. De økonomiske partnere er de virksomheder, der medtager udgifter i projektet, mens statsstøttemodtagerne er de virksomheder, der direkte eller indirekte får en konkurrencefordel ud af at deltage i projektet, men som ikke nødvendigvis medtager udgifter (se evt. støtteberettigelsesreglerne på for uddybning). Virksomheden medtælles kun én gang, selv om den evt. optræder som både økonomisk partner og statsstøttemodtager i projektet. Og virksomheden tælles kun med én gang i projektperioden (i det første halvår, den registreres som økonomisk partner 15 halvår i projektperioden. Bemærk, at samme virksomhed kun skal tælles med én gang i hele projektperioden. partner (eller operatøren) opgøre de faktiske værdier af indikatoren ved at tælle det antal private virksomheder, som den kontraktansvarlige partner har registreret som partner og/eller statsstøttemodtager i det elektroniske projektrapporteringsværktøj PRV. NB: PRV-registreringerne af partnere og statsstøttemodtagere kan omfatte offentlige virksomheder, men disse skal ikke tælles med i

16 og/statsstøttemodtager). indikatoren. Hvis der deltager flere arbejdssteder med samme CVR-nummer, tæller disse som én virksomhed. 2.2) Private investeringer som matcher offentlig støtte til virksomheder 2.3) Anslået antal nye vækstvirksomheder NB: Virksomheder, der deltager i projektet uden at være økonomisk partner og/eller statsstøttemodtager, skal ikke medtælles i denne indikator. Output DKK (kr.) Den samlede private finansiering til projektet. Omfatter både privat egenfinansiering (inkl. timer) og private kontante tilskud. Skal stemme overens med projektets til enhver tid gældende finansieringsplan. Beløbet opgøres i hele DKK. Output Antal virksomheder En vækstvirksomhed defineres som en virksomhed, der tre år i træk har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. i antal fuldtidsansatte, og som har mindst 5 fuldtidsansatte ved vækstperiodens begyndelse. Hvis en virksomhed fx har 10 fuldtidsansatte ved vækstperiodens begyndelse, så skal den efter tre år have mindst 17,3 fuldtidsansatte (=10*1,2*1,2*1,2) for at være en vækstvirksomhed. NB: Normalt vil ingen deltagervirksomheder opfylde kriterierne for at være en 16 halvår i projektperioden. NB: Indikatorens værdi skal stemme overens med den private medfinansiering, som fremgår af projektets finansieringsplan. partner (eller operatøren) opgøre indikatorens faktiske værdi som den private medfinansiering (privat egenfinansiering og private kontante tilskud), der fremgår af projektets regnskab. halvår i projektperioden. NB: Bemærk, jf. definitionen af indikatoren, at måltallene skal baseres på det forventede indhold af de vækstplaner, som udvikles i projektet, ikke på deltagervirksomhedernes faktiske udvikling. Tidsmæssigt skal indikatorens målværdier derfor også placeres samtidig med, at vækstplanerne ventes at blive færdige. Hvis der fx planlægges at blive 20 vækstplaner færdig i projektets tredje

17 vækstvirksomhed ved projektafslutning. Indikatoren baseres derfor på de vækstplaner, som alle deltagende virksomheder får udviklet i projektet. Vækstplanen skal ifølge regionalfondsprogrammet bl.a. indeholde realistiske skøn for, hvor kraftigt virksomhedens fuldtidsbeskæftigelse forventes at vokse henholdsvis to og fem år efter planen er udarbejdet. Hvis vækstplanen indebærer, at virksomheden inden for fem år forventes at opfylde kriterierne for at være en vækstvirksomhed, skal virksomheden medtælles i indikatoren. Hvis vækstplanens skøn for udviklingen i virksomhedens beskæftigelse derimod ikke indebærer, at virksomheden forventes at blive en vækstvirksomhed inden for fem år, udelades virksomheden af indikatoren. halvår, og 15 af disse vækstplaner ventes at indebære, at virksomheden bliver en vækstvirksomhed i fremtiden, så skal måltallet for anslået antal nye vækstvirksomheder i projektets tredje halvår være 15 (selv om ingen af de 15 virksomheder rent faktisk er vækstvirksomheder på dette tidspunkt). partner (eller operatøren) opgøre de faktiske værdier af indikatoren vha. de konkrete vækstplaner, som udvikles i projektet. Hvis der fx bliver 18 vækstplaner færdig i projektets tredje halvår, og 12 af disse planer indebærer, at virksomhederne bliver vækstvirksomheder, så skal den faktiske værdi for anslået antal nye vækstvirksomheder i tredje halvår være 12 (selv om ingen af de 12 virksomheder rent faktisk er vækstvirksomheder på dette tidspunkt). 2.4) Anslået jobskabelse NB: En deltagervirksomhed kan godt starte med under 5 ansatte og alligevel forventes at blive en vækstvirksomhed inden for fem år. Det vil dog normalt kræve, at virksomheden ifølge sin vækstplan når op på mindst 5 fuldtidsansatte efter to år og derefter oplever en gennemsnitlig årlig vækst i beskæftigelsen på mindst 20 pct. de efterfølgende tre år. Output Antal fuldtidspersoner Indikatoren baseres på de vækstplaner, som alle deltagende virksomheder får udviklet i projektet. Vækstplanen skal bl.a. indeholde realistiske skøn for, hvor kraftigt virksomhedens beskæftigelse (fuldtidspersoner) forventes at vokse fem år efter planen er udarbejdet. Den anslåede jobskabelse beregnes som 17 NB: Den kontraktansvarlige partner (eller operatøren) skal selv sørge for at indhente vækstplanerne hos deltagervirksomhederne og herudfra opgøre det anslåede antal nye vækstvirksomheder. halvår i projektperioden. NB: Bemærk, jf. definitionen af indikatoren, at måltallene skal baseres på det forventede indhold af de vækstplaner, som udvikles i projektet, ikke på deltagervirksomhedernes faktiske udvikling.

18 virksomhedens forventede beskæftigelse (fuldtidspersoner) om fem år ifølge vækstplanen fratrukket virksomhedens forventede beskæftigelse uden vækstplanen (dvs. hvis virksomheden ikke havde deltaget i projektet). NB: Jobskabelsen skal opgøres i fuldtidspersoner og beregnes for alle deltagervirksomheder, uanset om de forventes at blive vækstvirksomheder eller ej. Tidsmæssigt skal indikatorens måltal derfor også placeres samtidig med, at vækstplanerne ventes at blive færdige. Hvis der fx planlægges at blive 20 vækstplaner færdig i projektets tredje halvår, og disse vækstplaner indebærer, at der samlet vil blive skabt 50 fuldtidsjob om fem år, så skal måltallet for anslået jobskabelse i projektets tredje halvår være 50 (selv om disse job først skabes senere). Og tallet skal, jf. definitionen af indikatoren, opgøres for alle deltagervirksomheder, uanset om de ventes at blive vækstvirksomheder eller ej. partner (operatøren) opgøre de faktiske værdier af indikatoren vha. de konkrete vækstplaner, som udvikles i projektet. Hvis der fx bliver 18 vækstplaner færdig i projektets tredje halvår, og disse planer indebærer, at der samlet vil blive skabt ekstra 45 fuldtidsjob om fem år (sammenlignet med en situation uden vækstplanerne), så skal den faktiske værdi for anslået jobskabelse i tredje halvår være 45 fuldtidsjob (selv om disse job først skabes senere). Og tallet skal opgøres for alle deltagervirksomheder, uanset om de ventes at blive vækstvirksomheder eller ej. 2.5) Anslået skabt omsætning Output DKK (kr.) Indikatoren baseres på de vækstplaner, som alle deltagende virksomheder får udviklet i projektet. Vækstplanen skal bl.a. indeholde realistiske skøn for, hvor kraftigt 18 NB: Den kontraktansvarlige partner (operatøren) skal selv sørge for at indhente vækstplanerne hos deltagervirksomhederne samt virksomhedernes forventede beskæftigelse uden vækstplanerne og herudfra opgøre anslået jobskabelse. Målemetoden er den samme som for indikatoren anslået jobskabelse (2.4):

19 virksomhedens omsætning forventes at vokse fem år efter planen er udarbejdet. Den anslåede skabte omsætning beregnes som virksomhedens forventede årsomsætning om fem år ifølge vækstplanen fratrukket virksomhedens forventede årsomsætning uden vækstplanen (dvs. hvis virksomheden ikke havde deltaget i projektet). Beløbet opgøres i hele DKK. NB: Den anslåede skabte omsætning beregnes for alle deltagervirksomheder, uanset om de forventes at blive vækstvirksomheder eller ej. halvår i projektperioden. NB: Bemærk, jf. definitionen af indikatoren, at måltallene skal baseres på det forventede indhold af de vækstplaner, som udvikles i projektet, ikke på deltagervirksomhedernes faktiske udvikling. Tidsmæssigt skal indikatorens måltal derfor også placeres samtidig med, at vækstplanerne ventes at blive færdige. Hvis der fx planlægges at blive 20 vækstplaner færdig i projektets tredje halvår, og disse vækstplaner ventes at indebære, at der samlet vil blive skabt kr. i ekstra omsætning om fem år, så skal måltallet for anslået skabt omsætning i projektets tredje halvår være kr. (selv om denne ekstra omsætning først skabes senere). Og tallet skal opgøres for alle deltagervirksomheder, uanset om de ventes at blive vækstvirksomheder eller ej partner (tilsagnsmodtager) opgøre de faktiske værdier af indikatoren ud fra de konkrete vækstplaner, som udvikles i projektet. Hvis der fx bliver 18 vækstplaner færdig i projektets tredje halvår, og disse planer indebærer, at der samlet vil blive skabt kr. i ekstra omsætning om fem år (sammenlignet med en situation uden vækstplanerne), så skal den faktiske værdi for anslået skabt omsætning i tredje halvår være kr. (selv om denne ekstra omsætning først skabes senere). Og tallet skal opgøres for alle deltagervirksomheder, uanset om de ventes at blive vækstvirksomheder eller ej 19

20 NB: Den kontraktansvarlige partner (operatøren) skal selv sørge for at indhente vækstplanerne hos deltagervirksomhederne samt virksomhedernes forventede omsætning uden vækstplanerne og herudfra opgøre anslået skabt omsætning. 2.6) Antal nye vækstvirksomheder Effekt Antal virksomheder Der kan gå adskillige år, inden det kan konstateres, hvilke deltagervirksomheder der rent faktisk bliver vækstvirksomheder. Effektindikatoren vedr. det skabte antal nye vækstvirksomheder skal derfor ligesom output-indikatorerne ovenfor baseres på forventningerne i de vækstplaner, som udvikles i projektet. I praksis vil effekt-indikatorens værdi skulle beregnes og have samme værdi som outputindikatoren 2.3 vedr. Anslået antal nye vækstvirksomheder, men med den vigtige forskel, at effekterne tidsmæssigt skal placeres efter projektperioden (se målemetode til højre). 20 Effekt-indikatoren 2.6 hænger sammen med output-indikatoren 2.3 ( anslået antal nye vækstvirksomheder ). Forskellen er, at outputindikatoren 2.3 er baseret på de vækstplaner, som udvikles i projektet, mens effekt-indikatoren 2.6 afhænger af, hvordan deltagervirksomhedernes beskæftigelse rent faktisk udvikler sig. (forventede værdier) for effekt-indikatoren. NB: Måltallet placeres 2-5 år efter projektperioden, da det typisk er i denne periode, effekterne i form af flere vækstvirksomheder indtræffer. Måltallet sættes til 0 (nul) i alle halvår i projektperioden. Måltallet 2-5 år efter projektperioden skal være lig summen af de halvårlige måltal for outputindikator 2.3, idet måltallene for indikator 2.3 afspejler det forventede indhold af virksomhedernes vækstplaner. Eks.: Hvis måltallene for output-indikator 2.3 er 20 (1. halvår i projektperioden), 30 (2. halvår), 40 (3. halvår) og 40 (4. halvår), så bliver måltallet for indikator 2.6 lig =130 nye vækstvirksomheder 2-5 år efter projektafslutning. partner (operatøren) sætte de faktisk realiserede værdier af indikatoren til 0 (nul), svarende til

21 måltallene. Ved projektafslutning skal den kontraktansvarlige partner give det bedst mulige estimat/skøn på, hvor mange vækstvirksomheder projektet vil skabe 2-5 år efter projektet er afsluttet. Det bedste estimat på antal vækstvirksomheder vil normalt være summen af de faktiske halvårlige værdier for output-indikator 2.3, idet disse outputværdier er baseret på de konkrete vækstplaner, som er udviklet i projektet. Den eneste forskel er således, at effektværdien (indikator 2.6) tidsmæssigt skal placeres 2-5 år efter projektperioden, mens outputværdierne (indikator 2.3) er placeret i projektperioden og opgjort på halvår. Erhvervsstyrelsen og regionerne vil vha. af registerdata måle, hvor mange af deltagervirksomhederne der bliver vækstvirksomheder, men disse målinger vil normalt ikke ske for enkeltprojekter. 21

22 Prioritetsakse 3: Energi- og ressourceeffektive SMV er Overblik over programindikatorerne: Aktiviteter Output Effekter Indikatorer for hovedaktiviteter 3.1) Antal virksomheder som modtager støtte 3.6) Årligt fald i energiforbrug fastlægges af projektet max 8 3.2) Private investeringer som matcher offentlig støtte til 3.7) Årligt fald i materialeforbrug virksomheder 3.3) Anslået årligt fald i drivhusgasemissioner Evt. regionspecifikke indikatorer 3.4) Anslået årligt fald i energiforbrug Evt. projektspecifikke indikatorer 3.5) Anslået årligt fald i materialeforbrug Evt. regionspecifikke indikatorer Evt. projektspecifikke indikatorer Type, måleenhed, definition og målemetode for hver indikator: Indikator Indikatortype Måleenhed Definition Målemetode 3.1) Antal virksomheder som modtager støtte Output Antal virksomheder Antal private virksomheder, der deltager som økonomisk partner og/eller statsstøttemodtager i projektet. De økonomiske partnere er de virksomheder, der medtager udgifter i projektet, mens statsstøttemodtagerne er de virksomheder, der direkte eller indirekte får en konkurrencefordel ud af at deltage i projektet, men som ikke nødvendigvis medtager udgifter (se evt. støtteberettigelsesreglerne på for uddybning) Virksomheden medtælles kun én gang, selv om den evt. optræder som både økonomisk partner og statsstøttemodtager i projektet. Og virksomheden tælles kun med én gang i projektperioden (i det første halvår, den registreres som økonomisk partner 22 halvår i projektperioden. Bemærk, at samme virksomhed kun skal tælles med én gang i hele projektperioden. partner (eller operatøren) opgøre de faktiske værdier af indikatoren ved at tælle det antal private virksomheder, som den kontraktansvarlige partner har registreret som partner og/eller statsstøttemodtager i det elektroniske projektrapporteringsværktøj PRV. NB: PRV-registreringerne af partnere og statsstøttemodtagere kan omfatte offentlige virksomheder, men disse skal ikke tælles med i

23 og/statsstøttemodtager). indikatoren. Hvis der deltager flere arbejdssteder med samme CVR-nummer, tæller disse som én virksomhed. 3.2) Private investeringer som matcher offentlig støtte til virksomheder 3.3) Anslået årligt fald i drivhusgasemissioner NB: Virksomheder, der deltager i projektet uden at være økonomisk partner og/eller statsstøttemodtager, skal ikke medtælles i denne indikator. Output DKK (kr.) Den samlede private finansiering til projektet. Omfatter både privat egenfinansiering (inkl. timer) og private kontante tilskud. Skal stemme overens med projektets til enhver tid gældende finansieringsplan. Beløbet opgøres i hele DKK. Output Tons CO2-ækvivalenter I projektet udvikler deltagervirksomhederne grønne forretningsmodeller, som forventeligt vil reducere deres udledning af drivhusgasser. Dokumentet Vejledning til deltagervirksomheder: Sådan beregnes effekterne af grønne forretningsmodeller beskriver, hvordan den enkelte deltagervirksomhed i projektperioden skal beregne sit anslåede årlige fald i drivhusgasudledning. Dokumentet Vejledning til operatør: Sådan beregnes output og effekter af grønne 23 halvår i projektperioden. NB: Indikatorens værdi skal stemme overens med den private medfinansiering, som fremgår af projektets finansieringsplan. partner (eller operatøren) opgøre indikatorens faktiske værdi som den private medfinansiering (privat egenfinansiering og private kontante tilskud), der fremgår af projektets regnskab. halvår i projektperioden. NB: Bemærk, jf. definitionen af indikatoren, at måltallene skal baseres på det forventede indhold af de grønne forretningsmodeller, som udvikles i projektet, ikke på deltagervirksomhedernes faktiske udvikling. Tidsmæssigt skal indikatorens måltal derfor også placeres samtidig med, at de grønne forretningsmodeller ventes at blive færdige. Hvis der fx planlægges at blive 20 grønne

24 forretningsmodeller beskriver, hvordan regionalfondsprojektets operatør skal summere deltagervirksomhedernes beregninger. Begge ovenstående vejledninger kan findes på forretningsmodeller færdig i projektets tredje halvår, og disse modeller ventes at indebære, at de årlige emissioner af drivhusgasser vil blive reduceret med 50 tons CO2-ækvivalenter, så skal måltallet for anslået årligt fald i drivhusgasemissioner i projektets tredje halvår være 50 (selv om disse reduktioner i emissioner først indtræffer senere). partner (operatøren) opgøre de faktiske værdier af indikatoren ud fra de konkrete grønne forretningsmodeller, som udvikles i projektet. Hvis der fx bliver 18 forretningsmodeller færdig i projektets tredje halvår, og disse modeller indebærer, at de årlige emissioner af drivhusgasser reduceres med 45 tons CO2- ækvivalenter, så skal den faktiske værdi for anslået årligt fald i drivhusgasemissioner i tredje halvår være 45 (selv om disse reduktioner i emissioner først indtræffer senere). 3.4) Anslået årligt fald i energiforbrug Output GJ (Gigajoule) I projektet udvikler deltagervirksomhederne grønne forretningsmodeller, som forventeligt vil reducere deres energiforbrug. NB: Den kontraktansvarlige partner (operatøren) skal selv sørge for at indhente de grønne forretningsmodeller hos deltagervirksomhederne og lægge de relevante oplysninger fra modellerne sammen på tværs af deltagervirksomhederne, jf. vejledningen til operatøren (se definition til venstre). Målemetoden for denne indikator svarer til målemetoden for indikator 3.3 (anslået årligt fald i drivhusgasemissioner): Dokumentet Vejledning til deltagervirksomheder: Sådan beregnes effekterne af grønne forretningsmodeller beskriver, hvordan den enkelte deltagervirksomhed i halvår i projektperioden. 24

25 projektperioden skal beregne sit anslåede årlige fald i energiforbrug. Dokumentet Vejledning til operatør: Sådan beregnes output og effekter af grønne forretningsmodeller beskriver, hvordan regionalfondsprojektets operatør skal summere deltagervirksomhedernes beregninger. Begge ovenstående vejledninger kan findes på NB: Bemærk, jf. definitionen af indikatoren, at måltallene skal baseres på det forventede indhold af de grønne forretningsmodeller, som udvikles i projektet, ikke på deltagervirksomhedernes faktiske udvikling. Tidsmæssigt skal indikatorens måltal derfor også placeres samtidig med, at de grønne forretningsmodeller ventes at blive færdige. Hvis der fx planlægges at blive 20 grønne forretningsmodeller færdig i projektets tredje halvår, og disse modeller ventes at indebære, at det årlige energiforbrug vil blive reduceret med 100 GJ, så skal måltallet for anslået årligt fald i energiforbrug i projektets tredje halvår være 100 (selv om disse reduktioner i energiforbrug først indtræffer senere). partner (operatøren) opgøre de faktiske værdier af indikatoren ud fra de konkrete grønne forretningsmodeller, som udvikles i projektet. Hvis der fx bliver 18 forretningsmodeller færdig i projektets tredje halvår, og disse modeller indebærer, at det årlige energiforbrug vil blive reduceret med 90 GJ, så skal den faktiske værdi for anslået årligt fald i energiforbrug i tredje halvår være 90 (selv om disse reduktioner i energiforbrug først indtræffer senere). NB: Den kontraktansvarlige partner (operatøren) skal selv sørge for at indhente de grønne forretningsmodeller hos deltagervirksomhederne og lægge de relevante oplysninger fra modellerne sammen på tværs af deltagervirksomhederne, jf. vejledningen til operatøren (se definition til venstre). 25

26 3.5) Anslået årligt fald i materialeforbrug Output Tons I projektet udvikler deltagervirksomhederne grønne forretningsmodeller, som forventeligt vil reducere deres materialeforbrug. Målemetoden for denne indikator svarer til målemetoden for indikator 3.3 (anslået årligt fald i drivhusgasemissioner): Dokumentet Vejledning til deltagervirksomheder: Sådan beregnes effekterne af grønne forretningsmodeller beskriver, hvordan den enkelte deltagervirksomhed i projektperioden skal beregne sit anslåede årlige fald i materialeforbrug. Dokumentet Vejledning til operatør: Sådan beregnes output og effekter af grønne forretningsmodeller beskriver, hvordan regionalfondsprojektets operatør skal summere deltagervirksomhedernes beregninger. Begge ovenstående vejledninger kan findes på halvår i projektperioden. NB: Bemærk, jf. definitionen af indikatoren, at måltallene skal baseres på det forventede indhold af de grønne forretningsmodeller, som udvikles i projektet, ikke på deltagervirksomhedernes faktiske udvikling. Tidsmæssigt skal indikatorens måltal derfor også placeres samtidig med, at de grønne forretningsmodeller ventes at blive færdige. Hvis der fx planlægges at blive 20 grønne forretningsmodeller færdig i projektets tredje halvår, og disse modeller ventes at indebære, at det årlige materialeforbrug vil blive reduceret med 150 tons, så skal måltallet for anslået årligt fald i materialeforbrug i projektets tredje halvår være 150 (selv om disse reduktioner i materialeforbrug først indtræffer senere). partner (operatøren) opgøre de faktiske værdier af indikatoren ud fra de konkrete grønne forretningsmodeller, som udvikles i projektet. Hvis der fx bliver 18 forretningsmodeller færdig i projektets tredje halvår, og disse modeller indebærer, at det årlige materialeforbrug vil blive reduceret med 140 tons, så skal den faktiske værdi for anslået årligt fald i materialeforbrug i tredje halvår være 140 (selv om disse reduktioner i materialeforbrug først indtræffer senere). 26

27 NB: Den kontraktansvarlige partner (operatøren) skal selv sørge for at indhente de grønne forretningsmodeller hos deltagervirksomhederne og lægge de relevante oplysninger fra modellerne sammen på tværs af deltagervirksomhederne, jf. vejledningen til operatøren (se definition til venstre). 3.6) Årligt fald i energiforbrug Effekt GJ (Gigajoule) Der kan gå forholdsvis lang tid, inden det kan konstateres, hvor meget de deltagende virksomheders energiforbrug rent faktisk reduceres. Effekt-indikatoren vedr. reduktion i virksomhedernes energiforbrug skal derfor ligesom output-indikatoren 3.4 ovenfor baseres på forventningerne i de grønne forretningsmodeller, som virksomhederne udvikler i projektet. I praksis vil effekt-indikatorens værdi skulle beregnes og have samme værdi som outputindikatoren 3.4 vedr. Anslået årligt fald i energiforbrug, men med den vigtige forskel, at effekterne tidsmæssigt skal placeres efter projektperioden (se målemetode til højre). 27 Effekt-indikatoren 3.6 hænger sammen med output-indikatoren 3.4 ( anslået årligt fald i energiforbrug ). Forskellen er, at outputindikatoren 3.4 er baseret på de grønne forretningsmodeller, som udvikles i projektet, mens effekt-indikatoren 3.6 vil afhænge af, hvordan deltagervirksomhedernes energiforbrug rent faktisk udvikler sig. (forventede værdier) for effekt-indikatoren. NB: Måltallet placeres 0-2 år efter projektperioden, idet alle deltagervirksomheder skal opgøre, hvor meget de forventer at have reduceret deres årlige energiforbrug to år efter at have fået udarbejdet en grøn forretningsmodel. Måltallet skal altså være 0 (nul) i alle halvår i projektperioden. Måltallet for indikator 3.6 skal være lig summen af de halvårlige måltal for output-indikator 3.4, idet måltallene for indikator 3.4 afspejler det forventede indhold af virksomhedernes grønne forretningsmodeller. Den eneste forskel er således, at måltallet for effekterne (indikator 3.6) tidsmæssigt skal placeres 0-2 år efter projektperioden, mens måltallene for output (indikator 3.4) skal placeres i projektperioden og opdeles på halvår.

28 Eks.: Hvis måltallene for output-indikator 3.4 er 20 (1. halvår i projektperioden), 30 (2. halvår), 40 (3. halvår) og 40 (4. halvår) så bliver måltallet for indikator 3.6 lig =130 GJ 0-2 år efter projektafslutning. partner (operatøren) sætte de faktisk realiserede værdier af indikatoren til 0 (nul), svarende til måltallene. 3.7) Årligt fald i materialeforbrug Effekt Tons Der kan gå forholdsvis lang tid, inden det kan konstateres, hvor meget de deltagende virksomheders materialeforbrug rent faktisk reduceres. Effekt-indikatoren vedr. reduktion i virksomhedernes materialeforbrug skal derfor ligesom output-indikatoren 3.5 ovenfor baseres på forventningerne i de grønne forretningsmodeller, som virksomhederne udvikler i projektet. I praksis vil effekt-indikatorens værdi skulle beregnes og have samme værdi som output- 28 Ved projektafslutning skal den kontraktansvarlige partner (operatøren) give det bedst mulige estimat/skøn på effekterne 0-2 år efter projektafslutning. Det bedste estimat på effekterne vil normalt være summen af de faktiske halvårlige værdier for output-indikator 3.4, idet disse outputværdier er baseret på de konkrete grønne forretningsmodeller, som er udviklet i projektet. Den eneste forskel er således, at effektværdien (indikator 3.6) tidsmæssigt skal placeres 0-2 år efter projektperioden, mens outputværdierne (indikator 3.4) er placeret i projektperioden og opgjort på halvår. Effekt-indikatoren 3.7 hænger sammen med output-indikatoren 3.5 ( anslået årligt fald i materialeforbrug ). Forskellen er, at outputindikatoren 3.5 er baseret på de grønne forretningsmodeller, som udvikles i projektet, mens effekt-indikatoren 3.7 vil afhænge af, hvordan deltagervirksomhedernes materialeforbrug rent faktisk udvikler sig. (forventede værdier) for effekt-indikatoren.

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Erhvervsstyrelsen, 25. juli 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet Innovativ

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI Version 2 Erhvervsstyrelsen, 13. oktober 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i socialfondsprogrammet Vækst via

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI Erhvervsstyrelsen, 25. juli 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i socialfondsprogrammet Vækst via uddannelse

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 1 Erhvervsstyrelsen, 24. februar 2015 1 Sådan bruger du

Læs mere

Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum

Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Vejledning til etablering af effektkæder For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Indhold: Effektkæder - hvorfor... 3 Effektkæder - Hvordan... 3 Dialog med Region Sjælland...

Læs mere

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen Aktiviteter Tematiske mål Specifikke mål Tentativt Regionalfondsprogrammet

Læs mere

National pulje 2014. Træningsforløb for ressourceeffektivitet. Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder

National pulje 2014. Træningsforløb for ressourceeffektivitet. Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder National pulje 2014 Træningsforløb for ressourceeffektivitet Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Program Introduktion til de to temaer

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er.

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er. Side 1 af 9 Annoncering efter idebeskrivelse Titel Indkaldelse af idebeskrivelser vedrørende aktivitet; Forbedring af energi- og ressourceeffektivitet i regionens SMV er Indsatsen gennemføres under EU's

Læs mere

Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder

Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder EU s Regionalfond 2014-2020 DANMARK Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder Forkortet udgave med fokus på indsatsområder og aktiviteter DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

11. Team Vækst Danmark

11. Team Vækst Danmark Brevid 2883336 11. Team Vækst Danmark Åbent Vækstforum Sjælland 2772740 Brevid: Resume Annoncering vedr. Team Vækst Danmark blev igangsat 1. juli 2015. Der foreligger nu en ansøgning fra Region Midtjylland

Læs mere

Effekter af den regionale vækstindsats

Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling

Læs mere

få overblik over mulighederne i 2014-2020

få overblik over mulighederne i 2014-2020 Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond få overblik over mulighederne i 2014-2020 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Læs mere

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden og den strategiske miljøkonsekvensvurdering.

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden og den strategiske miljøkonsekvensvurdering. 2. april 2014 J.nr. 13/03858 /erst Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden 2014-2020 og den strategiske miljøkonsekvensvurdering. Udkast til nationalt program

Læs mere

Vækstforum. Ansøgning: Team Vækst Danmark. 1. december Sagsnr.: 15/ SAGSFREMSTILLING Projektet Team Vækst Danmark er placeret i kategori A

Vækstforum. Ansøgning: Team Vækst Danmark. 1. december Sagsnr.: 15/ SAGSFREMSTILLING Projektet Team Vækst Danmark er placeret i kategori A Vækstforum 1. december 2015 Ansøgning: Team Vækst Danmark Sagsnr.: 15/39035 SAGSFREMSTILLING Projektet Team Vækst Danmark er placeret i kategori A Indstilling: Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

Læs mere

Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder

Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder 9. marts 2016 Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder 1. Indledning Hovedparten af de regionale erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler fra

Læs mere

Annoncering Industri 4.0 digital omstilling, data og intelligent produktion

Annoncering Industri 4.0 digital omstilling, data og intelligent produktion Område: Regional Udvikling Afdeling: Vækstforum, Erhvervsudvikling og Funding Journal nr.: 16/40716 Dato: 21. marts 2017 Udarbejdet af: RP og BSGB Annoncering Industri 4.0 digital omstilling, data og intelligent

Læs mere

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. få overblik over mulighederne i 2014-2020

Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. få overblik over mulighederne i 2014-2020 Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond få overblik over mulighederne i 2014-2020 2 DEN EUROPÆISKE REGIONALFOND OG DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND EU s Regionalfond og EU s Socialfond 2014-2020

Læs mere

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark v/ vicedirektør Anders Hoffmann Kort om strukturfondsindsatsen i Danmark DK har i 2007-2013 fået ca. ½ mia. kr. årligt

Læs mere

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Innovativ brug af Big Data. 1. Oplysninger om ansøger

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Innovativ brug af Big Data. 1. Oplysninger om ansøger Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Innovativ brug af Big Data 1. Oplysninger om ansøger 2. Indhold (formål, mål og aktiviteter) Navn, adresse, kontaktperson, tlf, mailadr,

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Syddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i

Syddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark Sundheds- og Bæredygtig energi Oplevelseserhverv Klynger og spirende klynger DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, 18 %

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, 18 % VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Regionalfonden, 18 % Erhvervsstyrelsen, 20. august 2015 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 200 Projektarbejde, standardsats 210

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

Projektredegørelse. Projektredegørelsen omfatter følgende punkter:

Projektredegørelse. Projektredegørelsen omfatter følgende punkter: Projektredegørelse I projektredegørelsen skal den kontraktansvarlige partner give Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstforumsekretariater en kortfattet og præcis beskrivelse af, om projektet gennemføres

Læs mere

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025 og Vækstplan 2016-2020.

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025 og Vækstplan 2016-2020. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse 9. november 215 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder 27-214 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Energi og miljø... 5 3. Fødevarer...

Læs mere

Ny strukturfondsperiode 2014-2020

Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Gete Villefrance e-mail: anna-gete.villefrance@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Processen 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinier DK s nationale reform program

Læs mere

Regional- og Socialfonden hvad kan støttes? Specialkonsulent Jakob Gyldendorf Holt, Erhvervsstyrelsen

Regional- og Socialfonden hvad kan støttes? Specialkonsulent Jakob Gyldendorf Holt, Erhvervsstyrelsen Regional- og Socialfonden 2014-2020 hvad kan støttes? Specialkonsulent Jakob Gyldendorf Holt, Erhvervsstyrelsen INNOVATIONSSAMARBEJDER Retter sig i mod samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner

Læs mere

Sagsnr Spørgsmål og svar Kontraktbilag XX Udbud af Scale-up Denmark. 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-3

Sagsnr Spørgsmål og svar Kontraktbilag XX Udbud af Scale-up Denmark. 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-3 Sagsnr. 1-30-76-29-14 Spørgsmål og svar Kontraktbilag XX Udbud af Scale-up Denmark 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-3 1.1 I Udbudsbetingelserne er der i afsnit 10.3, s. 16, angivet I

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Vejle, 4. april 2017 1 PROGRAM Velkomst og introduktion Flere veje til kvalificeret

Læs mere

Resultatorientering og målbare effekter

Resultatorientering og målbare effekter Resultatorientering og målbare effekter 1. Måling af programresultater I de EU-støttede programmer er der for støtteperioden 2014-2020 kommet større fokus på programresultaterne og den logiske sammenhæng

Læs mere

Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i

Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i 22. november 2016 Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i 2010-2012 Resumé: Effektmålingen omfatter 14 virksomhedsrettede projekter, som Vækstforum Midtjylland har igangsat

Læs mere

Team Vækst Danmark er et landsdækkende initiativ, og der indkaldes ansøgninger inden for to geografiske områder:

Team Vækst Danmark er et landsdækkende initiativ, og der indkaldes ansøgninger inden for to geografiske områder: Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Susanne Gren Svendsen Afdeling: Erhvervsudvikling og Funding E-mail: sgs@rsyd.dk Journal nr.: 15/5639 Telefon: 7663 2009 Dato: 30. juni 2015 Indkaldelse af ansøgninger

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Krav Budget 2014 2020 Sekretariatets anbefalinger

Krav Budget 2014 2020 Sekretariatets anbefalinger Oversigt over VF sekretariatets inds llinger vedr. strukturfondene 2014 2020 l Væks orums møde den 29. september 2014 Krav Budget 2014 2020 Sekretariatets anbefalinger Regionalfonden Afsæ es nu Afsæ es

Læs mere

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen , Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen 2007-2014 1 Effektmålingen omfatter udelukkende de 80 projekter, der er igangsat fra 2007 til 2011 og som er finansieret af såvel regionale erhvervsudviklingsmidler

Læs mere

VEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, konsulenter/udstyr

VEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, konsulenter/udstyr VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Regionalfonden, konsulenter/udstyr Erhvervsstyrelsen, 1. februar 2016 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 200 Projektarbejde, standardsats

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder 23. november 2015 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder 2007-2013 Hovedparten af de erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler(regionalfonden

Læs mere

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 18 %

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 18 % VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, 18 % Erhvervsstyrelsen, 1. august 2014 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats 20 Projektarbejde,

Læs mere

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, Horizon 2020

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, Horizon 2020 VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Regionalfonden, Horizon 2020 Erhvervsstyrelsen, 1. august 2014 Udgifter Direkte personaleudgifter 400 Direkte løn projektmedarbejdere, faktisk

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 De unge deltagervirksomheder Indeværende monitorering og effektvurdering omfatter strukturfondsprojekter

Læs mere

Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder

Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder Nationalt program for EU s Regionalfond 2014-2020 DANMARK 20. marts 2014 Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder 1 1 STRATEGI FOR REGIONALFONDSPROGRAMMETS BIDRAG TIL EU- STRATEGIEN FOR INTELLIGENT,

Læs mere

Bilag: Regionalfonden - programindhold. Prioritet 1: Styrket innovation i SMV er

Bilag: Regionalfonden - programindhold. Prioritet 1: Styrket innovation i SMV er Bilag: Regionalfonden - programindhold Prioritet 1: Styrket innovation i SMV er Der er afsat ca. 17,2 mio. kr. (44% af midlerne) i perioden 2014-2020. Under indsatsområde 1 er der mulighed for at give

Læs mere

FUTURE FOOD INNOVATION

FUTURE FOOD INNOVATION SPETEMBER 2016 REGION MIDTJYLLAND FUTURE FOOD INNOVATION TILLÆG TIL SLUTEVALUERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016

Læs mere

Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond

Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond Vingsted, 27. maj 2015 Det kan vi med Socialfonden Anders Hoffmann, Vejle, 27. maj 2015 Hvorfor investerer EU i social inklusion? Finans- og

Læs mere

Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum

Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Vejledning til etablering af effektkæder For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Indhold: Effektkæder - hvorfor... 2 Effektkæder - Hvordan... 2 Dialog med Region Sjælland...

Læs mere

Resultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. marts 2014. Projekt CenSec Innovationsnetværk (en forlængelse af Projekt CenSec - Klyngeudvikling)

Resultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. marts 2014. Projekt CenSec Innovationsnetværk (en forlængelse af Projekt CenSec - Klyngeudvikling) Resultatkontrakt Opfølgning pr. 1. marts 2014 Projekt CenSec Innovationsnetværk (en forlængelse af Projekt CenSec - Klyngeudvikling) 10. juli 2012-31. august 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-13 Kontraktens

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning

Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning Side 1 af 8 Titel Udfordring Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning For at imødegå klimaforandringerne skal kommunerne over

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Rammeaftale om fælles evaluering af den regionale vækstindsats. 19. juni 2015 Sagsnr. 2015-6991

KRAVSPECIFIKATION Rammeaftale om fælles evaluering af den regionale vækstindsats. 19. juni 2015 Sagsnr. 2015-6991 KRAVSPECIFIKATION Rammeaftale om fælles evaluering af den regionale vækstindsats 19. juni 2015 Sagsnr. 2015-6991 Kravspecifikation side 2/25 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Formålet med

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

VEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, konsulenter/udstyr

VEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, konsulenter/udstyr VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, konsulenter/udstyr Erhvervsstyrelsen, 1. februar 2016 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats

Læs mere

God tilskudsadministration Regionalfonden og Socialfonden

God tilskudsadministration Regionalfonden og Socialfonden God tilskudsadministration Regionalfonden og Socialfonden Regionalchef Preben Gregersen Erhvervsstyrelsen Den strategiske tragt 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinjer DK s nationale reformprogram

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Evalueringsplan for Regionalfonden og Socialfonden i Danmark

Evalueringsplan for Regionalfonden og Socialfonden i Danmark Evalueringsplan for Regionalfonden og Socialfonden i Danmark 2014-2020 Oktober 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål, omfang og koordination... 5 3. Rammer for evalueringer... 6 4. Planlagte evalueringer...

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

Smart vækst annoncering efter ansøgninger

Smart vækst annoncering efter ansøgninger Smart vækst annoncering efter ansøgninger Udfordring Globalt står verden over for en fortsat urbanisering, hvor flere og flere vil bo i metropoler og storbyer. Det stiller betydelige krav til den offentlige

Læs mere

Nye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen

Nye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen Nye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen 1 Formål Grøn Bioraffinering Formålet med indsatsen er, via etablering af

Læs mere

Vejledning til regnskabsskema

Vejledning til regnskabsskema l Vejledning til regnskabsskema Den Europæiske Regionalfond & Den Europæiske Socialfond Denne vejledning indeholder en række oplysninger og gode råd til, hvordan strukturfondsprojekter på en god og sikker

Læs mere

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Lysten til at starte ny virksomhed: CVR-registreringer: Danmark 180 Antal CVR-registeringer (2001=100) 160 140 120 100 80 1 2 3 4 1 2 3 4 1

Læs mere

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 40 %

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 40 % VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, 40 % Erhvervsstyrelsen, 19. september 2014 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats 20 Projektarbejde,

Læs mere

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk.

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Performanceregnskab 2014 Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Skemaet er opdelt i tre blokke: A. Netværkets struktur (Generelle

Læs mere

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Ja

Ja Sagsnr. 1-30-76-29-14 Spørgsmål og svar Kontraktbilag XX Udbud af Scale-up Denmark 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-3 1.1 I Udbudsbetingelserne er der i afsnit 10.3, s. 16, angivet I

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Power Push og Lån en Leder

Power Push og Lån en Leder Power Push og Lån en Leder Projekt Lån en Leder Mange virksomheder oplever et tidspunkt, hvor et tilskud af lederkompetencer er afgørende for deres videre vækst og udvikling. Med Lån er Leder kan virksomheden

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

PAJ SYSTEMTEKNIK/POUL JESSEN. Sønderborg. Ingen partnere i projektet. Mekatronikklyngen, CVR.nr. XXXXXXXX. Velfærdsteknologi og service

PAJ SYSTEMTEKNIK/POUL JESSEN. Sønderborg. Ingen partnere i projektet. Mekatronikklyngen, CVR.nr. XXXXXXXX. Velfærdsteknologi og service Bilag 25a Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 1.799.264 kr. 1.799.264 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om

Læs mere

Kravspecifikation til Scale up Denmark

Kravspecifikation til Scale up Denmark Kravspecifikation til Scale up Denmark Formålet med Scale-up Denmark er at øge antallet af vækstvirksomheder i Danmark. Det skal ske ved at etablere og udvikle stærke faglige miljøer rundt om i landet,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Regionalfond

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Regionalfond Vejledning til kontoplan Den Europæiske Regionalfond Denne vejledning følger kontoplanen for Regionalfondsprojekter, der anvender Regnskabsskema R3 Denne vejledning følger kontoplanen for regnskabsskema

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder

Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder Læs denne vejledning omhyggeligt inden du udfylder ansøgningsskemaet. I. Puljens formål Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst er

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til. Erhvervspartnerskaber til markedsføring af grønne løsninger under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om tilskud til. Erhvervspartnerskaber til markedsføring af grønne løsninger under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om tilskud til Erhvervspartnerskaber til markedsføring af grønne løsninger under Grøn Omstillingsfond Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgnings- og budgetskemaet.

Læs mere

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri Program for Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri 20. August 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund/rationale... 3 2. Formål og Mål... 6 3. Det

Læs mere

Genbehandling: Analyser af rammevilkår for maritim vækst i Skagen

Genbehandling: Analyser af rammevilkår for maritim vækst i Skagen Genbehandling: Analyser af rammevilkår for maritim vækst i Skagen RESUMÉ Stamdata Journalnummer Ansøger: Indsatsområde Fokusområde: 2012-000246 Skagen Havn Stærke erhvervssamarbejder Klynger (Det maritime

Læs mere

Andre tilknyttede initiativer og finansieringsmuligheder. Iværksætteri. Team VækstDanmark. InnoBooster. Kapitalformidling. Kompetenceudvikling

Andre tilknyttede initiativer og finansieringsmuligheder. Iværksætteri. Team VækstDanmark. InnoBooster. Kapitalformidling. Kompetenceudvikling Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ på fødevareområdet: "Innovationssamarbejde

Læs mere

Eksempel på beregning af uddannelsesstøtte:

Eksempel på beregning af uddannelsesstøtte: Eksempel på beregning af uddannelsesstøtte: - Den generelle gruppefritagelse, artikel 31: Styrelsen har vurderet, at de deltagende virksomheder og/eller den kontraktansvarlige partner m.fl. i projektet

Læs mere

Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder

Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder Nationalt program for EU s Regionalfond DANMARK 20. marts 2014 Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder 1 1 STRATEGI FOR REGIONALFONDSPROGRAMMETS BIDRAG TIL EU-STRATEGIEN FOR INTELLIGENT, BÆREDYGTIG

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, Vækstlagsanalysen Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Behovet for et stærkere regionalt analyseværktøj Hvad har vi? Omfattende og solid viden fra mange evalueringer

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projektet TEK Innovation 2.0 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 6.225.277,71 kr. 6.225.277,71 kr. Regionale

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Internationalisering af SMV er i Region Sjælland

Internationalisering af SMV er i Region Sjælland Annoncering: Internationalisering af SMV er i Region Sjælland 1. Baggrundsoplysninger for annoncering Annoncering: Internationalisering af SMV er i Region Sjælland Ansøgningsfrist: Frist for indsendelse

Læs mere

Markedsmodningsfonden - hurtigere på markedet. Peter Dyhr Andreasen Chefkonsulent/Teamleder

Markedsmodningsfonden - hurtigere på markedet. Peter Dyhr Andreasen Chefkonsulent/Teamleder Markedsmodningsfonden - hurtigere på markedet Peter Dyhr Andreasen Chefkonsulent/Teamleder Informationsmøder juni 2015 Markedsintroduktion af nye innovative produkter skaber vækst Virksomheders introduktion

Læs mere