Projekt Hoppeline. Fysisk aktiverende fortælling i dagtilbud

Transkript

1 Projekt Hoppeline Fysisk aktiverende fortælling i dagtilbud

2 Fakta om Hoppeline Et sundhedspædagogisk projekt drevet af KOSMOS videncenter for sundhedsfremme Støttet af Nordea-fonden Udviklet i samarbejde test-institutioner og studerende 1. Projektperiode fra 2016 til efterår Projektperiode fra 1. august 2018 til

3 Fakta fortsat 1. projektperiode for børn i alderen 3-6 år 2. projektperiode for børn i alderen 1½ til 6 år Det er gratis at deltage for dagtilbud og SFO (først-til-mølle-princip forhåndstilmelding fra september 2018) Består af fysisk materiale samt online-materiale

4 Mål og Pædagogisk værdi- og teorigrundlag

5 Hoppelines mål Hoppelines pædagogiske målsætninger er give børn: positive erfaringer med at bevæge sig sammen med andre Sundhedshandlekompetence på en æstetisk og sjov måde fælles oplevelser i børnegruppen, som inspirerer til leg og anden aktivitet Læring gennem bevægelse Hoppelines pædagogiske målsætninger er give pædagogiske personale: mulighed for at lade kropslighed og bevægelse være udgangspunktet for arbejdet med Den styrkede læreplan. et fleksibelt koncept, som giver plads til faglighed og medejerskab positive erfaringer med at inddrage det nære uderum til at skabe fælles legende fysisk aktivitet Mulighed for at udvikle deres sundhedspædagogiske handlekompetence

6 Sundhedspædagogisk e principper Deltagelse & dialog Hollistisk, positivt & bredt Sundhedsbegreb Handling & Handlekompetence kontekst, Add in & sammenhæng (efter Bruun Jensen, 2017)

7 Det brede positive og holistiske sundhedsbegreb At levevilkår, livsstil, livskvalitet og velvære opfattes som betydningsfulde dele af et menneskes sundhed (B. B. Jensen 2009) At fysisk, psykisk, social og mentale dimensioner griber Ind i hinanden (Schulz et al. 2010)

8 Hoppeline har fokus på flere genstandsfelter Pædagogens kompetencer Pædagogisk praksis Børns sundhed og læring

9 Sund Pædagogik

10 Sund Pædagogik

11

12

13 Et univers med forskellige spor

14 H Inspireret af børnekultur Børnekultur Kultur for børn Kultur med børn Kultur af børn (Mouritsen, 1996, p. 47)

15 Helhedsorienterede kropsforståelse og Den nye styrkede læreplan (Børne og socialministeriet 2018) (Børne og socialministeriet 2018)

16 legen i fokus Legen har værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer bl.a. fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes for, at alle børn kan være med og for, at legen udvikler sig positivt for alle børn (forarbejde til dagtilbudsloven 8, stk.2 i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016b, p. 18).

17 Hvad har betydning, hvis Hoppeline skal bidrage til det legende og få bevægelsesglæden til at blomstre?

18 Leg som stemningsparksis ( efter Skovbjerg, 2016)

19 Glæden ved bevægelse Glæden giver os nogle skønne indre reaktioner. Glæden kommer med et brus af energi og spreder humør og virkelyst i os. Det gør glæden til en tilstand, vi meget gerne vil opnå, og vores intuitive livsjagt på glæde er med til at styre vores udvikling og evolution, for vi søger ubevidst tilbage til de situationer, der har glædet os (Kissmeyer, 2009). Hjernen er sådan indrettet, at den bedre husker de ting, man har lært under nydelsesfulde omstændigheder, Stærke følelser giver klæbehjerne (Knop)

20 Plads til forskellige deltagelsesstrategier Imitation: Børn imiterer den voksne Identifikation: Barnet identificerer sig med aktiviteten lever sig ind i rollen som løbende hest eller kravlende tiger Elaboration: barnet videreudvikler aktiviteten kommer på nye ting Reception: Deltager næsten ikke men er fysisk tilstede (Hersind, 2007)

21 Hoppelins ritualer

22 Hoppelinemusik Omkvæde med element af genkendelse og forudsigelighed Lægger op til eksperimenter med tekst og melodi Inspirerer til bevægelse ud fra de billeder som sangen skaber Der er som regel plads til børnenes ideer til nye bevægelsesbilleder og handlinger Musikrytmer, der ikke falder sammen med den rytme, barnet selv har anslået, virker ødelæggende på barnet (musik og bevægelsespædagog Astrid Gøssel)

23 Det pædagogiske fortælleteam - et lærende og afgørende praksisfællesskab Kvaliteten af det æstetiske, fysiske og psykiske læringsmiljø under fortællingen er afhængig af kvaliteten i det pædagogiske fortælle-praksisfællesskab (gensidigt engagement, fælles repertoire, fælles virksomhed)

24 Kloge pædagogiske handlinger i relation til fysisk aktiverende fortælling er underbygget af pædagogernes evnen til : At forholde sig åbent og intuitivt, formidle æstetisk, inddrage rummet på en kreativ måde At give plads til børnenes meningsforhandling og medbestemmelse At give plads til forskellige deltagelsesformer og spontane legesekvenser (kaos) At kunne inspirere og udfordre børnene bevægelsesmæssigt At kunne aflæse børnene og agere anerkendende kropsligt som verbalt

25 Det gode fysiske læringsrum Et godt fysisk læringsrum i relation til bevægelsesaktivitet kan forstås som et rum, der giver plads til bevægelsesmæssig udfoldelse, og hvis medier, substans og overflader og objekter taler til børn og voksne på en sådan måde, at de kan bidrage til eksempelvis motorisk udfordring, sanselighed og æstetisk formidling og en legende stemning.

26 Det gode psykiske læringsrum Et godt psykisk læringsrum relateres i Hoppeline til begrebet deltagelse. Deltagelse er karakteriseret ved at kunne forhandle sin mening ind i fællesskabet og være anerkendt af fællesskabet (Wenger, 2010). Et godt psykisk læringsrum i relation til bevægelsesaktivitet kan også forstås som et rum, hvor børn oplever glæde ved bevægelse. Hvis det skal lykke at skabe bevægelsesglæde hos børn under fysisk aktiverende fortælling, er det betydningsfuldt, at de bevægelsessekvenser, som fortællingerne genererer, tilgodeser forskellige kilder til glæde, eksempelvis anerkendelse, fordybelse, konkurrence og det føle sig som en del af en gruppe (Kissmeyer 2009).

27 Det gode æstetiske læringsrum Med baggrund i teori om børnekultur kan et godt æstetisk læringsrum forstås som et rum præget af æstetisk formidling og æstetisk produktion, hvilket indbefatter leg (Mouritsen, 1996). For at man kan sige, at det i Hoppelinefortællingerne lykkes at skabe legende stemning hos de deltagende børn, så skal de forskelligartede bevægelsessekvenser, som fortællingerne skaber, kunne generere forskellige legestemninger, eksempelvis gentagelser i fælles rytme, skift med sansemotorisk intensitet, imiterende fremvisninger og skøre fjollede sekvenser (Skovbjerg 2016). På samme måde skal der være tegn på, at børn og voksne benytter sig af en legende kommunikation (Bateson 2005).

28 Nyheder fokus på styrker

29