Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Transkript

1 Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Kirsten Rahbek Sørensen krsor@aarhus.dk Telefon: Arbejdssted: Vuggestuen Mælkebøtten, Lenesvej 25, 8220 Brabrand Budgetansvarlig leder Navn: Jan Grand jagr@aarhus.dk Telefon: Arbejdssted: Dagtilbud Tovshøj Evt. Samarbejdspartnere 2. Beskrivelse Beskriv ideen overordnet: I vuggestuen Mælkebøtten har vi siden marts 2011 arbejdet med bevægelse og motorik som fundament for læring og inklusion. Vi har uddannet en motorik vejleder, der kan teste og træne børnene. Vi har endvidere uddannet to motorik assistenter. I marts måned 2013 har vi valgt at se vores projekt i den sammenhæng at der skal være mere fokus på pædagogen som kropsformidler. Dette gør vi ved at videofilme personalet i forskellige aktiviteter. Vi valgt at se på pædagogen som kropsformidler i en sammenhæng med de pædagogiske læreplaner.

2 For at understøtte vores projekt søger vi midler til at indrette to stuer som sansemotoriske rum. Det drejer sig om blå stue og røde stue, hvor rød stue tænkes som et sansemotorisk rum for mellemgruppen af børn og blå stue tænkes som sansemotorisk rum for de største børn. Den sidste stue, gul stue er indrettet som sansemotorisk rum for de mindste børn Vi tester de børn som vi kan se har kropslige vanskeligheder, så vi tidligt kan hjælpe barnet i dets motoriske udvikling, således at det får overskud til læringen og her selvfølgelig også den sproglige læring. For tosprogede børn der har sproglige vanskelighe- der er rytmen vigtig. Denne får barnet gennem grundmotorikken og i særdeleshed gennem sang / musik. Vi har arbejdet med de tre primære sansers betydning for det lille barns udvikling sansemotorisk, psykosocialt og sprogligt. Derudover har vi også arbejdet med grundmo- torik, grundlege og den voksne som kropskulturel formidler. Vi har inddraget den nyere hjerneforskning som del af vores teoretiske tilgang. Vi arbejder med at børnene skal være selvhjulpne. I det daglige arbejde betyder det, at børnene stimuleres i gynger, ude som inde, på store motorikbolde, ved udfordrende legemiljøer etc. Vi ønsker et mere forpligtende forældresamarbejde, hvor vi arbejder med hvad vi kan tilbyde og hvad vi forventer af forældrene. Derfor har vi besluttet at pædagogerne kort efter modtagelsen af et nyt barn / familie screener barnet og evt. kontakter vores motorikvejleder. Hvis barnet skal testes af motorik vejlederen laves et forløb for dette barn. I samarbejde med forældrene aftales, hvad vi gør i vuggestuen og hvad de kan gøre derhjemme. Efter 3 måneder i vuggestuen holder kontaktpædagogen en samtale med forældrene, hvor der udarbejdes en anamnese over barnets første leveår. For at barnet kan deltage i aktiviteter / læringsmiljøer er det vigtigt at det ikke har vanskeligheder rent motorisk. Med særlig fokus på den sproglige udvikling og inklusion skal barnet være i et miljø hvor bevægelse er en integreret del ag dagligdagen, og hvor den voksne er autentisk tilstede med sin egen krop. D.v.s. den voksne skal med sin krop og sprog vise glæden og engagementet ved bevægelse; vi er vores krop.

3 Set i forhold til det pædagogiske arbejde er det denne kropforståelse, vi skal tilstræbe, at børnene får i flest mulige situationer. De skal blive så fortrolige med deres kroppe og opnå en grundmotorik og sanseintegration, der er så god, at de, når de leger og lærer, kan koncentrere sig om det omkring sig det sociale, det kognitive, sproget og omgivelserne uden at bruge al energien på at få kroppen til at gøre det, den skal. Vi mener at denne tidlige indsats er med til at disse børn som unge får mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Forventet forsøgsperiode: (hvornår starter I projektet og hvornår slutter det) 3. Succeskriterier Det vi tænker er nyt, er en kobling mellem sprog og bevægelse. I vuggestuen træner vi ikke sprog, i vuggestuen arbejder vi med barnets forudsætninger for at lære sproget, I Bevægelse og motorik ligger muligheden for at støtte barnet i at finde sin rytme. En god egen rytme er en forudsætning for at lære det talte sprog. Vi ønsker at se børn der trives med deres kroppe, og ikke skal bruge ressourcer på at styre kroppen, så der ikke bliver plads til læring. Børn der er i harmoni med deres krop har større mulighed for læring. Børn der mestrer deres krop, kan bruge deres krop optimalt, har større forudsætning for læring, og der- ved mulighed fora t udvikle sig til livsduelige mennesker. De fysiske rammer har en betydning for børns som voksnes bevægelses udvikling. D.V.S. at vi inden for disse rammer kan se bedre muligheder for at skabe bevægelses glæde for børn og voksne. Således at der frigives ressourcer til at skabe læringsrum for den sproglige og sociale udvikling der er befordrende for inklusion Vi tænker projektet som inspiration for andre dagtilbud. Vi ser det som værdifuldt at der arbejdes med det lille barn så tidligt som muligt.

4 Hvilke nye ting skal der komme ud af projektet? (Hvilket produkt skal der komme ud af projektet? Hvad er det nye?) Hvorfor forventes produktet at blive værdifuldt og brugbart? (Hvad kan produktet bruges til?) 4. Opfølgning og læring Pædagogerne dokumenterer deres arbejde med motorikbørnene, gennem skemaer. Dagligt afkrydses der, hvad der er lavet med motorikbørnene. Efter en periode vurderes indsatsen. De børn der er blevet testet bliver gentestet. Motorikvejlederen og pæ- dagogerne følger op på barnets udvikling og ser om vi når målene. Når børnene begynder i børnehaven skal det gerne være tydeligt at børnene klarer sig bedre motorisk. Ved overgangen fra vuggestue til børnehave, vil vi have dette som et fast punkt Alle dagtilbud med 0-3 årige har gavn af at kende til projektet og dets resultater. Hvornår og hvordan skal det vurderes, om projektet har været værdifuldt og brugbart? Hvem vil have gavn af at kende til projektet og dets resultater? 5. Hvilken støtte søges der Vi søger om kr til indretning af de to stuer. Se vedlagte bilag. Op til kr. (angiv beløb og forventet anvendelse)

5 Ansøgningen fremsendes elektronisk til Fællessekretariatet Spørgsmål kan rettes til Susanne Pors Ilsøe på