Det føles som at være til en jobsamtale, der foregår hver dag gennem et halvt år.

Transkript

1 UNDER KONSTANT PRES Du er til jobsamtale hver dag Af Eline Svendsen Onsdag den 22. august 2018 Prekariatet i form af løse job breder sig, og det kommer til at ramme os alle på den ene eller anden måde. Sådan lyder det fra en af forskerne bag ny bog. Han fortæller om løst ansatte, der er fanget mellem bitterhed, nervøsitet og håb om at kunne gøre sig fortjent til et fast job.»det er gennemgående, at man i prekariatet oplever en skuffelse og nogle gange også en bitterhed over de vilkår, man bliver udsat for, og selvfølgelig en nervøsitet for, hvad fremtiden kan bringe,«fortæller Peter Olsén, medforfatter til ny bog om prekariatet. Foto: Eline Svendsen/Ugebrevet A4. Det føles som at være til en jobsamtale, der foregår hver dag gennem et halvt år. Sådan beskriver en af de interviewede i bogen 'Prekarisering og akademisk arbejde' det at være ansat i en midlertidig stilling, selvom man ønsker sig en fastansættelse. Når adskillige år af arbejdslivet består af løse og midlertidige ansættelser, har det konsekvenser for den enkelte. Og når denne type ansættelsesform breder sig, har det konsekvenser for samfundet og os alle sammen også alle dem, der har faste job og tror, at de har deres på det tørre. Sådan lyder det fra professor Side 1 emeritus af 10 Peter Olsén, som

2 Sådan lyder det fra professor emeritus Peter Olsén, som ved Roskilde Universitet forsker i arbejdsliv og er en af forfatterne til den nye bog, der udkommer torsdag 23. august. Læs også: Farligt oprør på vej fra den nye arbejderklasse De i alt fire forskere bag bogen har grundigt interviewet 33 akademikere, som arbejder under såkaldte prekære forhold. Akademikerne er blevet spurgt om, hvordan de oplever og tackler det, ligesom bogen også er en analyse af, hvad der skaber prekarisering og hvordan. Er det selvvalgt eller ej? Der er i Danmark uenighed om, hvorvidt denne type ansættelsesform er på fremmarch eller ej, og hvorvidt det overhovedet er et problem. For eksempel har visse liberale debattører og selvstændige protesteret mod betegnelsen. Men det skyldes i høj grad en misforståelse af, hvad prekære arbejdsvilkår faktisk vil sige, pointerer Peter Olsén. Tilmeld dig gratis til vores nyhedsbrev for flere nyheder Tilmeld Prekære arbejdsforhold må nemlig ikke forveksles med at være selvstændig eller freelancer.»noget af det, der gør det svært at diskutere, er, at man taler om forskellige grupper. Man kan jo finde mange eksempler på selvstændige, som selv har valgt en fast ansættelse fra, og som klarer sig godt med en høj indtægt, og nogle får endda stjernestatus og kan vælge og vrage.det er noget helt andet end de prekære, men de bliver nogle gange brugt som eksempler,«siger Peter Olsén til Ugebrevet A4.»Men i den anden ende af spektret er man underlagt vilkårene, fordi man ikke selv har valgt det, men gør det af nød. Det afgørende er, om man selv har kontrollen,«fortsætter han. Side 2 af 10

3 Det nye er, at prekariseringen breder sig til områder, hvor man ikke tidligere har set det i det omfang. Peter Olsén, forsker ved RUC Forskerne bag bogen vurderer, at der på det danske arbejdsmarked er mellem 20 og 25 procent, som arbejder under såkaldt prekære forhold, og at problemet vedrører flere og flere.»traditionelt har det primært været kortuddannede eller ufaglærte, der har været ramt af den her type problem. Det nye er, at det breder sig til områder, hvor man ikke tidligere har set det i det omfang, for eksempel akademikere,«siger Peter Olsén. Akademikere med rengøringsjob Mange danskere har måske et billede af akademikere som en priviligeret, vellønnet gruppe. Men akademikere med prekære arbejdsforhold - som interviewpersonerne i bogen - udfordrer det billede. Interviewpersonerne bevæger sig på kanten af arbejdsmarkedet og forsøger at balancere mellem håb og frustration i en tilstand af usikkerhed, hvor man ikke tør lægge langsigtede planer. Nogle arbejder gratis eller til en løn, der er under dagpengeniveau, i håb om, at det på et tidspunkt vil resultere i en fast stilling. Nogle vælger at have et ufaglært arbejde på deltid, for eksempel rengøring, ved siden af et fagligt relevant arbejde, som de ikke kan leve af. Hun håber hele tiden på at blive anerkendt og få en forlængelse eller måske endda blive fastansat. Peter Olsén, forsker ved RUC Nogle går ledige i kortere eller længere perioder imellem midlertidige stillinger, så arbejdsløshed bliver et konstant vilkår, selv når man er i arbejde. For de mennesker, der handler om, betyder det en følelse af hele tiden at være på prøve og skulle vise sit værd.»der er en, der bruger udtrykket, Side 3 af 10 at jobbet opleves som en

4 »Der er en, der bruger udtrykket, at jobbet opleves som en permanent jobsamtale, fordi hun hele tiden håber på at blive anerkendt og få en forlængelse eller måske endda blive fastansat. Det er jo den gennemgående problematik, at man hele tiden kæmper for, at det kan ændre sig.«- Hvordan påvirker det dem så?»det påvirker på flere niveauer. Dels er der den grundlæggende tryghed, altså hvordan ser livet ud med en svingende indtægt? Det er jo ens livsgrundlag, der er på spil,«siger Peter Olsén. Følelserne sidder udenpå Helt konkret betyder usikkerheden for nogle, at de ikke tør købe bolig eller stifte familie, at de bliver meget direkte økonomisk afhængig af partneren, eller at økonomiske bekymringer fylder. Dermed griber arbejdsvilkårene ind i hele deres liv, fordi fremtiden er så usikker. Samtidig bruger de en stor mængde energi på at spekulere på, hvor deres næste job skal komme fra, hvordan de kan gøre sig uundværlige og at analysere, hvad chefen har sagt, i håb om finde små tegn på, at man kan få lov at blive. Til sammen betyder det for mange stress og usikkerhed blandet med en række andre følelser.»det er gennemgående, at man oplever en skuffelse og nogle gange også en bitterhed over de vilkår, man bliver udsat for, og selvfølgelig en nervøsitet for, hvad fremtiden kan bringe. Nogle føler også vrede mod konkrete forhold. Men samtidig er der også hele tiden et håb,«siger Peter Olsén. Denne svingen mellem håb og skuffelse fører i nogle tilfælde til løsninger, men i andre tilfælde til resignation. Det er en stor beslutning at gå ud af sit fag. Peter Olsén, forsker ved RUC Et job handler imidlertid ikke kun om at få mad på bordet og betale huslånet af. Mennesket er indrettet sådan, at vores arbejde skal være meningsfyldt, men den mening går tabt, når man hyres ind som kortvarig 'brandslukker' eller er nødt til at arbejde med noget, der ligger langt fra den uddannelse og de kompetencer, man har.»det er en stor beslutning Side at gå 4 af ud 10af sit fag. For

5 »Det er en stor beslutning at gå ud af sit fag. For akademikere spiller det jo en stor rolle, at man har brugt fem, seks, syv år på at uddanne sig, og at det også er en del af ens faglige identitet. Man kan opleve, at man har investeret og udviklet sig selv - det er jo også ens person, man har udviklet gennem en uddannelse. Og den person skal man så kaste væk eller omorientere.«- Det virker som om, det er vigtigt for akademikerne at blive ved med at arbejde med noget fagligt relevant. Der ville regeringen jo sige, at man jo bare skal tage et job, ligegyldigt om det så er rengøring eller at være kassedame i Netto. Er det en lidt forkælet tankegang, at man vil have et job inden for det, man er uddannet til?»det er jo en meget overlegen måde at stille det op på, at man bare skal tage et rengøringsjob,«siger Peter Olsén. Han påpeger, hvordan de interviewede har fulgt politikernes opfordring og taget en lang uddannelse, men at det er svært at vide fem-seks år i forvejen, hvilken type uddannelse, der vil være efterspørgsel på.»men det vil man så skyde over på den enkelte, som har taget en lang uddannelse. Nogle af vores interviewpersoner siger, at de føler sig overraskede og skuffede over, at der ikke er noget arbejde til dem, når de nu tog en lang uddannelse, som de blev opfordret til.nogle siger direkte, at så ville de da hellere have taget en mellemlang uddannelse, hvor der er job at få bagefter, men det fik de jo ikke at vide.problemet er jo ikke bare, at der ikke er job til dem, men at der er en bagvedliggende økonomisk struktur, som man ikke vil diskutere.«dermed er vi fremme ved en vigtig pointe for forskerne: At prekarisering ikke kun handler om en gruppe mennesker med usikre ansættelsesforhold. Det handler om en tendens, som er en konsekvens af den måde, vores samfund, økonomi og politik har udviklet sig på de seneste par årtier. Flere unge er ufrivilligt i løse job Når der er uenighed om, hvorvidt prekarisering er et vilkår, der breder sig i Danmark, skyldes det, at det er svært at måle. Andelen af danskere, som er ansat i midlertidige stillinger, er ikke steget, men det er kun en lille del af billedet, påpeger Peter Olsén. Mange med prekære arbejdsvilkår Side 5 af 10gemmer sig andre

6 Mange med prekære arbejdsvilkår gemmer sig andre steder i statistikken, for eksempel som arbejdsløse, selvstændige uden ansatte eller som fastansatte på deltid. Samtidig er der nogle områder og grupper, hvor man faktisk har målt en stigning. For eksempel er andelen af deltidsansatte med under 15 timer om ugen fordoblet fra 2001 til 2016, så de nu udgør 12 procent af lønmodtagerne. Andelen af årige, som er ansat ufrivilligt i midlertidige stillinger, er vokset fra 9,7 til 13 procent fra 2000 til 2015, og andelen af akademikere i midlertidige ansættelser er steget fra 8 til 18 procent i perioden fra 2001 til Alt taler for, at det er en dynamik, der vil fortsætte,hvis der ikke sættes kraftigt ind. Peter Olsén, forsker ved RUC Forskerne vurderer derfor, at der er tale om en tendens ikke mindst fordi den er slået klart igennem i udlandet.»på den måde er det ikke klokkeklart, men når man så sammenholder det med, hvad det er, der skaber prekarisering, og hvad vi ser i udlandet, så taler alt for, at det er en dynamik, der vil fortsætte, hvis ikke der bliver sat kraftigt ind mod det.«- Nu skriver I, at prekarisering er et velkendt problem i blandt andet USA og Tyskland. Men det er jo ikke Danmark?»Men der er god grund til at tro, at den dynamik også er virksom hos os. Det er dybt naivt at tro, at den her tendens skulle vi kunne friholde os fra,«siger Peter Olsén og fortsætter:»de samme mennesker, som er skeptiske over for det her, hylder jo den her integration i den globale kapitalistiske økonomi og siger, at vi er dybt afhængige af, at vi har frihandel og så videre. Men samtidig benægter de så bagsiden af det.«side 6 af 10

7 Der er stadig færre steder, man kan føle sig sikker i dag. Peter Olsén, forsker ved RUC Hvad er det, der ifølge forskerne skaber prekariseringen? Det er først og fremmest den nyliberale bevægelse gennem de seneste årtier, hvor markedskræfterne og finanskapitalen har fået lov til at råde mere og mere frit. Det betyder, at mennesker må tilpasse sig markedets betingelser - herunder markedets krav om større og større fleksibilitet, forklarer Peter Olsén. Det betyder også, at selv fastansatte hele tiden skal være forberedt på at omstille sig til skiftende markeder, eller at deres arbejdsplads bliver udliciteret, rykket til udlandet, opkøbt eller 'downsizet'. Det er et grundvilkår, at du hele tiden skal være parat til at kunne lande et andet job, hvis det bliver nødvendigt, hvilket udmønter sig i for eksempel krav om efteruddannelse, at være omstillingsparat og at man har en fornemmelse af, hvor markedet bevæger sig hen.»der er stadig færre steder, man kan føle sig sikker i dag. Man skal hele tiden være 'employable', som man siger.«både underviser og rengøringsassistent Når man taler om markedets betingelser, taler man ikke kun om forhold på det private arbejdsmarked. Nu om dage drives den offentlige sektor i Danmark nemlig efter samme logik, og stram økonomi og årlige besparelser er med til at gøre den offentlige sektor til storforbruger af midlertidig arbejdskraft, for eksempel på universiteterne. Her er det ifølge Peter Olsén tæt på halvdelen, som er midlertidigt ansatte. Et eksempel er en af bogens interviewpersoner, som underviser på et universitet nogle timer om ugen i et vikariat, der ad flere omgange forlænges, og som derfor har et deltidsjob inden for rengøring sideløbende. - I det offentlige skal man kunne udnytte midlerne maksimalt. Og det kan man vel bedst ved at ansætte folk midlertidigt?»ja, det er i hvert fald logikken. Side 7 af Det 10 kan da godt være, at

8 »Ja, det er i hvert fald logikken. Det kan da godt være, at det faktisk ikke engang er rationelt ud fra deres egne præmisser, men umiddelbart kan det virke som det mest effektive, fordi man får større råderum og ikke lægger sig fast på noget.«prekarisering disciplinerer folk Prekariseringen er ikke kun et resultat af et nyliberalistisk samfund, hvor markedet bestemmer. Den betyder også, at nogle af de tiltag, som kunne afbøde problemet, bliver svækket for eksempel medarbejdergrupper og fagforeninger, som ikke står så stærkt over for ledelsen, hvis en stor andel er løstansatte, som hver især må kæmpe for at vise, at de er værd at beholde.»overordnet set er det klart, at det svækker arbejdstagersiden. Det deler den op i interessegrupper,«siger Peter Olsén. Han taler om, at prekariseringen har en disciplinerende effekt. Når man er i et usikkert ansættelsesforhold, er man tilbøjelig til at finde sig i dårligere vilkår og præstere mere end det, der forventes, fordi man gerne vil gøre et godt indtryk og holde sig gode venner med ledelsen og arbejdsstedet.»på den måde er det disciplinerende. Og det er jo klart, at det også påvirker de fastansattes situation, når arbejdsgiveren så at sige kan bruge de løstansatte efter forgodtbefindende.«et andet undergravende træk i vores tid er individualiseringen, pointerer Peter Olsén.»Vores samfund og vores politiske system har jo bevæget sig i retning af at tilskrive skyld individuelt mere, end man tidligere har gjort,«siger han. Det betyder, at selvom de prekariserede er underlagt nogle strukturer og vilkår, de ikke selv har kontrol over, vender de det alligevel i en vis grad indad og føler skyld, hvis det ikke lykkes dem at sikre en fastansættelse eller en forlængelse. Et kæmpe pres på den enkelte En faktor, der kunne fungere som stødpude, og som indtil nu i et vist omfang har gjort det i Danmark, er vores sikkerhedsnet i form af dagpenge og kontanthjælp. Men den afbødende effekt skrumper ind i takt med de politiske forringelser på området.»i det øjeblik, man vender Side det 8 om, af 10og siger, at staten ikke

9 »I det øjeblik, man vender det om, og siger, at staten ikke længere er en velfærdsstat, men en konkurrencestat, som primært har som opgave at understøtte kapitalens konkurrenceevne, så bliver prekariseringen sat på spidsen,«forklarer Peter Olsén. - Hvordan det? Du er til jobsamtale hver dag - UgebrevetA4.dk»I dag handler det ikke primært om at sikre folk, men om at skabe arbejdskraft til arbejdsmarkedet. Alle skal ud på arbejdsmarkedet, også selvom man er handicappet og syg og så videre. Så man sørger hver især for individuelt at blive inkluderet i samfundet ved at finde et arbejde. Det er ikke i samme udstrækning et kollektivt spørgsmål.«for de prekariserede betyder det for eksempel, at de føler sig pressede til at acceptere dårlige arbejdsforhold eller underbetalte job, fordi de for alt i verden vil undgå at være i arbejdsløshedssystemet. Gennemgående for interviewpersonerne er, at mødet med det system opleves som ubehageligt og stressende, og de lave ydelser puster til de økonomiske bekymringer.»det værste er sådan set at komme ind i det der såkaldte aktiveringsregime, hvor man skal have offentlig støtte og gøre sig fortjent til at komme i arbejde igen. Hvor man bliver afkrævet at søge meningsløse job, som man ikke kan få. Det vil de gøre alt for at slippe ud af.«- Er det ikke der, hvor politikerne ville sige, at de er motiverede?»jo, motivationen kan man sige, det er jo tvang. Alternativet har politikerne gjort så afskrækkende, at folk er nødt til at tage de mest urimelige job. Det er jo tendensen i det.«samtidig forfølger nogle af de bekymringer, man ofte har som arbejdsløs, de prekariserede, selv når de er i job. Når ansættelsen er midlertidig, er fremtiden usikker, og der er stor risiko for, at man havner i ledighed igen bagefter. Periodevis arbejdsløshed bliver en livsform. Side 9 af 10

10 'Prekarisering og akademisk arbejde' Forfattere: Janne Gleerup, Birger Steen Nielsen, Peter Olsén og Niels Warring Udkommer: 23. august 2018 Forlag: Frydenlund Academic Antal sider: 440 Vejledende pris: 299 kroner Alle forfattere er tilknyttet Center for Arbejdslivsforskning ved Roskilde Universitet. Forskningsprojektet er støttet økonomisk af Dansk Magisterforening under fuld forskningsfrihed. KAN DU LIDE VORES ARTIKLER? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder, direkte i din indbakke. Side 10 af 10