Analyse af dagpengesystemet

Transkript

1 Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272

2 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger til ledighedsudvikling... 3 Dagpenge... 6 Fjerndeltagelse til rådighedssamtale Ret til kontanthjælp Side 1 af 12

3 Analyse af dagpengesystemet Indledning Dagpengesystemet og efterlønnen har været et af de større emner i valgkampen. Den borgerlige regering har i sin tid sænket dagpengeloftet fra fire til to år. ønsker at få medlemmernes vurdering af dagpengesystemet, samt at sammenligne medlemmernes holdning med den øvrige befolknings holdning. Metode og validitet Målgruppen for undersøgelsen er i alderen år. Undersøgelsen er gennemført som et kvantitativt online spørgeskema. Da vi ønsker at belyse både medlemmernes holdning og den øvrige befolknings holdning, er dataindsamlingen delt op i to spor: 1) dataindsamling fra s medlemmer og 2) dataindsamling fra den øvrige befolkning. Dataindsamling fra Undersøgelsen er sendt ud til s medlemspanel den 21. september med en påmindelsesmail udsendt den 26. september. Undersøgelsens svarprocent fremgår af nedenstående skema. Tabel 1. Undersøgelsens svarprocent Antal Procent Bruttoliste % Kan ikke leveres/fejl 45 1,9 % Nettoliste ,1 % Intet svar ,3 % Ønsker ikke at deltage 110 4,6 % Ufuldstændige besvarelser 25 1,1 % Gennemførte interviews ,0 % Undersøgelsen er repræsentativ i forhold til foreningssammensætningen (i universet årige), dog er vi lidt underrepræsenteret blandt respondenter i alderen og omvendt en anelse overrepræsenteret blandt respondenter i alderen Vi vurderer dog, at skævvridningen ikke har afgørende indflydelse på undersøgelsens resultater, hvorfor vi forudsætter, at datamaterialet er repræsentativt i forhold til foreningssammensætningen. Dataindsamling fra den øvrige befolkning Interresearch har stået for dataindsamlingen. Der er gennemført interviews. Interresearch har vejet datamaterialet således, at dette er repræsentativt i forhold til populationen. Side 2 af 12

4 Forventninger til ledighedsudvikling Nedenstående graf viser respondenternes forventning til ledighedsudviklingen. Figur 1. Forventninger til ledighedstallet i september måned ,0% 15,0% 1 5,0% 5,3% 6,5% Er steget med over ,1% 15,3% Er steget med mellem og ,3% 20,8% Er steget med mellem 1 og ,0% 21,8% Er på samme niveau omkring ,3% 27,7% Er faldet med mellem 1 og ,7% 7,0% Er faldet med mellem og ,0% 0,9% Er faldet med over Sælgerne er lidt mere skeptiske mht. ledighedsudviklingen end den generelle befolkning er. 49 % af sælgerne mener, at ledighedstallet vil stige, mens det kun er 43 % af befolkningen, der er af samme opfattelse. Blandt den generelle befolkning, ser de yngre respondenter langt mere positivt på fremtiden end de ældre. 33 % af de yngre (18 29 år) forventer en stigning, mens 48 % af de ældre (40 64 år) forventer en stigning i ledighedsantallet. Vi har også spurgt de respondenter, som pt. er i beskæftigelse, om de forventer at blive arbejdsløse indenfor de næste 12. Figur 2. Egen forventning til at blive ramt af ledighed indenfor de næste ,9% 52,0% I meget lav grad/slet ikke 24,1% 34,2% 11,0% 9,8% 2,9% 1,8% 2,0% 2,1% I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Side 3 af 12

5 Overordnet set er der ingen forskel på s medlemmer og befolkningen generelt. Vi kan altså ikke konkludere, at sælgerne i højere grad frygter for deres job, i forhold til den øvrige befolkning. Blandt den generelle befolkning er kvinderne lidt mere usikre omkring deres fremtidige jobsituation. Ligeledes er de unge mere usikre omkring deres fremtidige jobsituation. Endelig kan vi se, at i den generelle befolkning er respondenter med en årlig bruttoindkomst på under kr. langt mere usikre på deres job, end de øvrige respondenter med højere lønindtægter. Blandt s medlemmer kan vi også observere en signifikant forskel mellem frygten for at miste sit job og lønindkomsten. Jo lavere ens lønindtægt er, jo større er frygten for at miste sit job. Spørgsmålet er så, om det er lønvariablen, der er den drivende faktor bag respondenternes frygt for at miste arbejdet. Man kan fx forestille sig, at med lavere uddannelsesniveau tjener færre penge, men det er på grund af deres uddannelsesniveau, at de frygter for jobbet, og ikke på grund af lønniveauet. Respondenterne har generelt en stor tro på, at de nok skal komme hurtigt i arbejde igen, hvis de skulle blive ramt af ledighed, som nedenstående diagram viser. Figur 3. Forventet ledighedslængde 5 45,0% 4 35,0% 25,0% 15,0% 1 5,0% 10,3% 17,7% Under 1 måned 44,2% 37,9% ,7% 20,3% 4-6 7,6% 7,1% 7-9 3,8% 5,6% ,7% 6,9% 2,6% 4,5% 1-2 år Over 2 år Lidt over halvdelen af respondenterne, både blandt befolkningen og, forventer ikke at gå ledig længere end 3. Ovenstående spørgsmål er både målt blandt respondenter i beskæftigelse og respondenter, der pt. er ramt af ledighed. De ledighedsramte giver udtryk for, at de forventer, at der går markant længere tid før de finder job. Fx forventer 25 % af de ledige blandt s medlemmer at gå ledig i over 1 år, mens den tilsvarende andel for medlemmer i beskæftigelse kun er på 6 %. En af forklaringerne kan være, at de ledige har erfaring med det at være ledig, og måske derfor har en mere realistisk forventning til ledighedslængden. Blandt befolkningen ses samme tendens. 26 % af de ledighedsramte, forventer at gå ledig i over 1 år, mens den tilsvarende andel for respondenter i beskæftigelse, kun er på 11 %. Ligeledes er de mandlige respondenter mere optimistiske omkring en eventuel Side 4 af 12

6 ledighedslængde, end de kvindelige respondenter. 80 % af mændene, forventer kun at gå ledig i maksimalt 6, mens den tilsvarende andel for kvinderne er på 73 %. Vi kan også se en sammenhæng mellem den forventede ledighedslængde og respondenternes alder. I den generelle befolkning forventer 15 % af respondenterne på 50 år og derover at gå ledige i over 1 år. Blandt respondenter under 50 år, er den tilsvarende andel kun 4 %. Det ser også ud til, at de unge respondenter (20-29 år), har en lidt længere forventet ledighedslængde, end de øvrige respondenter. Nedenstående diagram viser, om respondenterne føle, de er fagligt kvalificeret til hurtigt at få job igen, hvis de bliver/er arbejdsløse. Figur 4. Er man fagligt kvalificeret til at komme i arbejde hurtigt, i tilfælde af ledighed? 45,0% 4 35,0% 25,0% 15,0% 1 5,0% 2,8% 1,5% I meget lav grad 3,5% 2,9% 25,8% 26,3% 35,9% 41,2% 31,9% 28,1% I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad En tredjedel af respondenterne mener kun, at de i nogen grad, i lav grad eller i meget lav grad har de nødvendige kvalifikationer for at komme hurtigt i arbejde igen, hvis de skulle blive arbejdsløse. Blandt samtlige respondenter, både befolkningen generelt og respondenter fra Business Danmark, er der en klar sammenhæng mellem respondenternes bruttoindkomst, og deres forventning om at have de nødvendige faglige kompetencer, til at komme hurtigt i job igen. Jo mindre man tjener, jo dårligere vurderer man sine egne kompetencer. Der er ligeledes en klar sammenhæng mellem hvornår respondenten sidst har været på efteruddannelse/kursus, og om man føler, at man har de faglige kvalifikationer til at komme hurtigt i arbejde igen. Jo kortere tid siden sidste kursus/efteruddannelse, jo bedre vurderer man sine egne kompetencer. I den generelle befolkning ses også en sammenhæng mellem respondenternes alder, og om de føler sig fagligt kvalificeret til at komme hurtigt i arbejde igen, i tilfælde af en evt. ledighedsperiode. Her er det de helt unge, år, som adskiller sig fra de øvrige aldersgrupper, ved at føle sig mindre kvalificeret til at komme hurtigt i arbejde igen. Dette hænger sandsynligvis sammen med en lav grad af erhvervserfaring. Derudover er der en langt større andel af ufaglærte arbejdere i denne aldersgruppe, end i de øvrige aldersgrupper. Side 5 af 12

7 Dagpenge Vi har forsøgt at undersøge, om respondenterne er klar over, hvilket niveau dagpengesatsen ligger på. Respondenterne har fået 11 svarmuligheder i spændet fra kr. pr. måned til kr. pr. måned. Skemaet på næste side viser respondenternes gæt. Tabel 2. Hvor stor er dagpengesatsen? Generel befolkning Med i A-kasse Uden for A-kasse Med i A-kasse Uden for A-kasse* ,8 % 1,6 % 1,3 % 0,0 % ,3 % 0,8 % 0,4 % 0,0 % ,8 % 1,6 % 0,7 % 3,8 % ,1 % 0,8 % 1,0 % 0,0 % ,8 % 1,6 % 1,3 % 0,0 % ,9 % 5,7 % 2,2 % 7,7 % ,8 % 11,5 % 5,1 % 11,5 % ,4 % 18,9 % 13,0 % 11,5 % ,1 % 27,0 % 50,8 % 34,6 % ,9 % 20,5 % 21,4 % 26,9 % ,9 % 9,8 % 2,9 % 3,8 % *) Basen udgør 26 og resultatet skal derfor tolkes varsomt. Det korrekte svar er kr. pr. måned. Der ser ud til at være en tendens til, at medlemmer af en a-kasse i højere grad er klar over hvor dagpengesatsen ligger, end respondenter, der ikke er medlem af en a-kasse. En del af forklaringen skyldes sandsynligvis, at ledighedsberørte, der samtidig er medlem af en a-kasse, vil have større forudsætninger for at svare korrekt på spørgsmålet. Vi kan se en tendens til, at respondenter uden for dagpengesystemet, gætter lavere end respondenter i dagpengesystemet. Vi har spurgt respondenterne, hvor længe de vil kunne gå ledig på dagpengesatsen uden, at deres økonomi påvirkes kritisk, som fx at skille sig af med sin bil, overveje at flytte m.m. Resultaterne er opstillet i søjlediagrammet på næste side. Omkring 45 % af respondenterne vil maksimalt kunne gå ledig i 6 før de vurderer, at deres økonomi påvirkes kritisk. Side 6 af 12

8 Figur 5. Ledighedslængde før økonomien påvirkes kritisk 4 35,0% 36,0% 35,9% 25,0% 15,0% 1 5,0% 5,2% 4,4% 15,6% 21,3% 21,4% 6,9% 9,4% 10,5% 13,3% Under 1 måned Over 1 år Respondenterne er også blevet bedt om at vurdere hvilket dagpengeniveau, der vil være passende for dem, baseret på deres privatøkonomi og udgifter. Tabel 3. Hvilket dagpengeniveau er passende kr. 5,5 % 3,8 % kr. 1,9 % 1,3 % kr. 3,9 % 3,3 % kr. 6,2 % 7,0 % kr. 9,6 % 8,8 % kr. 17,8 % 20,8 % kr. 22,5 % 22,4 % kr. 19,4 % 20,6 % kr. 11,2 % 10,8 % kr. 1,3 % 0,8 % kr. 0,8 % 0,4 % Lidt under 90 % af respondenterne mener, at dagpengesatsen bør være højere, hvis den skal passe til deres økonomi og udgifter. Vi har spurgt respondenterne direkte, om de mener at dagpengesatsen bør øges. Resultatet er opstillet i diagrammet på næste side. En langt større andel af respondenterne fra, mener at dagpengesatsen bør sættes op. Dette står i kontrast til tabel 3, som viser, at befolkningen og Business Danmark stort set er enige i det beløb, som vil være passende for dem, baseret på deres økonomi og udgifter. Sagt på en anden måde, selvom sælgerne og befolkningen stort set er enige i hvilket dagpengeniveau, der er passende for dem, så mener en større andel af s medlemmer, at dagpengesatsen bør sættes op. Side 7 af 12

9 Figur 6. Holdning til dagpengesatsens størrelse ,1% 59,3% 47,6% 38,4% 1 Beløbet bør sættes op Beløbet er passende Beløbet bør sænkes 4,3% 2,2% Vi har spurgt de respondenter, som har tilkendegivet, at de ønsker en stigning i dagpengesatsen, hvordan denne ekstra udgift skal finansieres. Resultatet er opstillet i tabellen på næste side. Side 8 af 12

10 Tabel 4. Hvordan skal en forøgelse af dagpengesatsen finansieres? Skattestigninger dvs. alle lønmodtagere finansierer de ekstra udgifter til dagpengesystemet. Højere kontingent til a-kassen dvs. kun a- kasse medlemmer finansierer de ekstra udgifter til dagpengesystemet. Individuelle lønforsikringer dvs., der vil hæve dagpengesatsen, kan gøre dette via private forsikringer. En kortere dagpengeperiode dvs. man får en højere dagpengesats, men til gengæld skæres loftet fra 2 år til 1½ år. Højere dagpenge i starten af ledighedsperioden, men til gengæld nedtrappes udbetalingerne over tid. Med i a-kasse Uden for a- kasse Med i a-kasse Uden for a- kasse* 31,4 % 29,9 % 21,6 % 11,1 % 24,8 % 21,0 % 22,0 % 33,3 % 22,7 % 23,4 % 37,7 % 33,3 % 15,2 % 16,1 % 19,6 % 22,2 % 29,2 % 27,2 % 32,7 % 22,2 % Ved ikke 9,5 % 7,7 % 5,9 % 11,1 % Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder, hvorfor andelene ikke summerer 100 %. *) Denne gruppe udgør kun 9, hvorfor resultaterne er ekstremt usikre. Dagpengeperioden er under den borgerlige regering sænket fra fire til to år. Vi har spurgt respondenterne, om hvor længe man maksimalt bør kunne modtage dagpenge af gangen. Side 9 af 12

11 Figur 7. Hvor længe bør man maksimalt kunne modtage dagpenge af gangen? 4 35,0% 25,0% 15,0% 1 5,0% 6,7% 5,8% 26,4% 33,9% 11,2% 12,5% 16,8% 14,8% 4,0% 2,2% 34,9% 30,8% Variabel loft tilpasset ledighedsprocenten Over 4 år 4 år 3 år 2 år 1 år Især medlemmerne af er tilhængere af en to års periode. Den generelle befolkning har dog et variabelt loft, afhængig af konjunkturerne, som den mest foretrukne metode. Fjerndeltagelse til rådighedssamtale Respondenterne er blevet spurgt om de synes, at ledige kan gennemføre rådighedssamtale via telefon og/eller webcam. Figur 8. Bør de ledige have mulighed for at gennemføre rådighedssamtalen via webcam og/eller telefon? ,8% 61,1% ,5% 21,7% 1 8,0% 7,6% 5,6% 9,6% Ja, både via telefon og webcam Ja, men kun via webcam Ja, men kun via telefon Nej og den øvrige befolkning er stort set enige i spørgsmålet. Vi har også spurgt respondenterne, om de selv kunne finde på at gennemføre rådighedssamtalen via webcam, hvis de blev ledige. Her er der ikke overraskende - en Side 10 af 12

12 klar sammenhæng mellem foregående spørgsmål og spørgsmålet om man selv ville være positivt indstillet for at gennemføre rådighedssamtalen via webcam. Mener man, at det generelt bør være muligt for ledige at gennemføre rådighedssamtalerne hjemmefra, er man også selv mere villig til at gennemføre rådighedssamtalen via webcam. Figur 9. Kunne man som ledig selv finde på at tage et møde med kommunen/a-kassen via webcam 35,0% 25,0% 19,9% 19,7% 22,0% 17,4% 30,6% 31,2% 27,5% 31,7% 15,0% 1 5,0% Helt sikkert ikke Sandsynligvis ikke Sandsynligvis Helt sikkert Lidt mere overraskende er det, at de ledige ikke i udpræget grad, er positivt stemt overfor fjerndeltagelse af rådighedssamtale. 15 % af de ledige svarer, at rådighedssamtalerne ikke bør gennemføres via hverken telefon eller webcam. Dette er ikke meget lavere end den generelle andel af nej-respondenterne på omkring 22 %. De ledige er mest tilhængere af at gennemføre samtalerne via telefon. Her er der hele 20 %, der er positivt stemt. Ret til kontanthjælp Efter dagpengeperioden er blevet forkortet, er det blevet mere relevant at se på, om medlemmerne kan have ret til kontanthjælp, når de ikke længerer berettiget til dagpenge. For at kunne modtage kontanthjælp, er der en række faktorer, der skal være opfyldt. Du skal have opholdt dig (bopæl) i kongeriget Danmark i syv år indenfor de seneste otte år. Du må ikke have en formue på over kr. Er du gift, må din ægtefælle heller ikke have formue på over kr. Din ægtefælle må ikke tjene over kr. pr. måned før skat. Har I hjemmeboende børn under 18 år, er grænsen for ægtefælles indtægt dog kr. pr. måned før skat. Baseret på undersøgelsen, kan vi beregne den andel af medlemmer af, der vil have ret til kontanthjælp i forbindelse med en ledighedsperiode, hvor man ikke længere er berettiget til dagpenge. 15 % svarer, at de ikke har opholdt sig i kongeriget i syv år, indenfor de sidste otte år. Af de resterende 90 % svarer 81 %, at de selv eller deres ægtefælle har formue på over Side 11 af 12

13 kr. Af de resterende kan en stor del frasorteres, fordi deres ægtefælle tjener for meget. Alt i alt vil det være 11 % af s medlemmer, der vil være berettiget til at modtage kontanthjælp. Vi har spurgt den øvrige befolkning om nøjagtig det samme. Her har vi beregnet, at 13 % af befolkningen vil være berettiget til kontanthjælp. Side 12 af 12