Medicinen virker ikke: Erhvervsskolerne uddanner for få - UgebrevetA4.dk. KLOGE HÆNDER Medicinen virker ikke: Erhvervsskolerne uddanner for få

Transkript

1 KLOGE HÆNDER Medicinen virker ikke: Erhvervsskolerne uddanner for få Af Johannes Lange Fredag den 17. august 2018 Det samme antal færdiggør en erhvervsuddannelse som for ti år siden, viser en ny analyse. Vi kan ende med stor mangel på faguddannede, siger ekspert. Han foreslår, at der hentes inspiration fra Norge for at få flere unge til at blive faglærte. Antallet af nyuddannede faglærte har ligget ret konstant de seneste ti år, selvom der længe har været udsigt til mangel på netop faglærte. Der skal ske noget markant for at skaffe flere faglærte, mener både en forsker og en direktør. Foto: Linda Kastrup, Ritzau/Scanpix. Antallet af personer, der fuldfører en erhvervsuddannelse, står i stampe, mens der kommer flere og flere akademikere. Det viser en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I 2017 kom der 79 procent flere nyuddannede med en lang videregående uddannelse sammenlignet med for ti år siden. Samme år fik flere unge mennesker en studenterhue på hovedet end i Det svarer til 43 procent. Side 1 af 6

2 Tilmeld dig gratis til vores nyhedsbrev for flere nyheder Tilmeld Kigger man derimod på erhvervsuddannelserne er det en anden historie. Over de seneste ti år har antallet af nyudklækkede tømrere, smede og andre erhvervsuddannede svinget mellem stigninger og fald på fem procent. I 2017 blev færdiguddannet til faglært. Ti år før - i blev der udklækket flere faglærte: Det er en tendens, der giver bekymrede rynker i panden på Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og - Gymnasier-Lederne (DEG-L) og direktør for erhvervsskolen NEXT i København.»I dag er det kun 19 procent af en ungdomsårgang, som starter på en erhvervsuddannelse. Det er en samfundsmæssig udfordring i og med, at der er efterspørgsel på faglærte kompetencer mange steder på arbejdsmarkedet,«siger Ole Heinager. Prognoser fra 2017 lavet af Danske Regioner peger på, at der i 2025 kan være en mangel på op mod faguddannede, hvis ikke udviklingen vendes. Hele grafikken er indsat sidst i pdf'en. Seniorforsker Peter Koudahl nikker genkendende til problemet med mangel på faglærte. Han forsker i erhvervsuddannelserne ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Side 2 af 6

3 Man har kendt til de her problemer i ti år nu, men tiltagene har ikke haft den ønskede effekt. Peter Koudahl, seniorforsker ved VIVE» Medicinen virker ikke. Man har kendt til de her problemer i ti år nu, men tiltagene har ikke haft den ønskede effekt. Indtil videre ser det stadig ud til, at der vil være en stor mangel på faglærte i fremtiden. Udover de klassiske erhverv som elektriker og murer, så hører social- og sundhedsuddannelserne under erhvervsskolerne, og vi kommer til at få brug for flere sosu-uddannede i fremtiden, fordi der bliver flere ældre,«siger Peter Koudahl. Fundamentale ændringer Hvis der skal gang i optaget af elever, og derigennem sikre flere færdiguddannede fra erhvervsskolerne, skal der ske en større ændring af ungdomsuddannelserne. Det mener både Peter Koudahl og Ole Heinager fra DEG-L.»Man kunne for eksempel se mod Norge. Der har man ikke siloer, hvor gymnasiet og erhvervsuddannelse er adskilt, men derimod samlede forløb, hvor eleverne senere på uddannelsen kan vælge mere specialiserede retninger. Hos vores nabo formår man at få 50 procent af de unge til at vælge en erhvervsuddannelse,«forklarer Peter Koudahl. Erhvervsuddannelse i andre lande Side 3 af 6

4 Der kan også findes inspiration andre steder i Europa. I en analyse fra tænketanken DEA fremhæves et land som Schweiz. Her vælger 65 procent af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse, og der findes flere end 230 forskellige uddannelser inden for området. Eleverne vælger allerede i 8. klasse, om de vil i gymnasiet eller på en erhvervsskole, men med mulighed for at ændre i uddannelsen senere. Ansvaret for uddannelserne ligger hos kantonerne, der er de 26 delstater, som landet er opdelt i. Eleverne kan hele tiden bygge oven på den eksisterende uddannelse, selv hvis de starter med det mest praktiskorienterede toårige forløb. Man kan starte med at læse til smed og ende med at blive læge. Kilde: Tænketanken DEA På den lange bane ønsker Ole Heinager også, at ungdomsuddannelserne får et serviceeftersyn. Det skal være lettere at blande faglig og boglig undervisning, for de unge skal ikke være fastlåste på enten en akademisk eller faguddannet retning. Han foreslår på den korte bane, at eleverne på erhvervsuddannelserne skal have flere uger til at få faglige kompetencer, og at den kommunale 10. klasse skal være bedre til at introducere de unge for de praktiske fag. Konkret politisk handling har vi manglet i noget tid. Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier-Lederne Politikere i Folketinget er blevet indført i organisationens ideer, men indtil videre synes formanden for DEG-L, at der har været mere fokus på besparelser end villighed til at investere i løsninger. Han henviser til de to procent - det såkaldte omprioriteringsbidrag - som erhvervsskolerne har skullet spare på budgettet hvert år siden 2016.»Konkret politisk handling Side har 4 vi af 6manglet i noget tid. Jeg

5 »Konkret politisk handling har vi manglet i noget tid. Jeg spiser ikke tudekiks på grund af vores økonomiske rammevilkår, men når politikerne skærer, så er det en politisk prioritering. Det kan risikere at gå ud over uddannelsernes kvalitet,«siger Ole Heinager. Et dårligt ry Reformer og de unges opfattelse af erhvervsskolerne kan være med til at forklare, hvorfor antallet af færdiguddannede er stagneret, mener Peter Koudahl. Han henviser blandt andet til en reform af erhvervsuddannelserne i 2007, som var led i målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en uddannelse i Det betød, at en gruppe unge mennesker, som tidligere ikke havde haft gode chancer for at komme ind, nu kunne begynde på erhvervsuddannelserne.»nogle af de her unge havde psykiske- misbrugs eller andre problemer. Et stigende frafald fulgte herefter, og færre fuldførte derfor deres uddannelse.nogle mener, at den udvikling fik erhvervsskolernes ry til at dale. Det skulle have fået flere unge mennesker, som tidligere havde valgt erhvervsskolerne, til at søge mod gymnasiet. Det blakkede ry kan meget vel stadig være et problem,«siger Peter Koudahl. Gymnasier ses som mere sikkert Peter Koudahl påpeger også, at manglen på praktikpladser på nogle fagområder formentligt også kan have påvirket en gruppe unge og deres forældre til at se gymnasiet som en mere sikker vej. Ifølge chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl er valg af uddannelse med til at skabe en dominoeffekt, hvor et valg fører til det næste.»når de unge er færdige med 9. klasse, så er der færre, som vælger en erhvervsuddannelse. De fleste tager på gymnasiet, og når de så får en studentereksamen giver det mest mening for flertallet at søge mod universitetet. Det har været med til at skabe det massive optag på eksempelvis de lange videregående uddannelser,«fortæller Mie Dalskov Pihl. Side 5 af 6

6 KAN DU LIDE VORES ARTIKLER? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder, direkte i din indbakke. adresse Tilmeld Vis ikke igen Side 6 af 6