Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte, Børn og Unge Regionshospitalet Herning; Hospitalsenheden Vest; Region Midtjylland Gl. Landevej Herning

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte, er et neonatalt sengeafsnit på Regionshospitalet Herning. Afsnittet er en del af Børn og Unge i Hospitalsenheden Vest (HEV), Region Midtjylland. Børn og Unge består yderligere af - Børn og Unge Afsnit - Børn og Unge Akutmodtagelse - Børn og Unge Klinik; herunder Neonatal Klinik. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Hospitalsenheden Vest ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefaglig direktør, lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte består af en afdelingssygeplejerske, ca. 35 sygeplejersker, læger, 1 sekretær og serviceassistenter. Desuden personer med specialefunktioner og kontaktpersonordninger, hvor der tilstræbes at kontaktlæge og kontaktsygeplejerske samarbejder om de indlagte børn, plan for deres indlæggelse og evt. ambulante forløb. For yderligere information: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte er normeret til 15 patienter og modtager præmature børn fra 28. svangerskabsuge, syge nyfødte og spædbørn op til ca. 3 måneders alderen. Afsnittet respiratorbehandler kortvarigt, men kræves der længerevarende respiratorbehandling, flyttes barnet til Skejby Sygehus. Skejby har et transporthold, bestående af læger og sygeplejersker, der flytter børnene imellem de forskellige neonatale afsnit i landet, når de har behov for en opgraderet behandling. De hyppigste patient kategorier på Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte er: Præmaturitet. Lav fødselsvægt. Icterus. Infektioner. Respirationsinsufficiens. Ernæringsproblematikker. Trivselsproblematikker. Hypoglykæmi 2/6

3 Abstinenser Cerebrale lidelser. Misdannelser. Observation for Morbus cordis. Inden endelig udskrivelse fra afsnittet kan børnene være hjemme på orlov og derfor varetager vi også opfølgnings besøg på afsnittet. Vi tilbyder desuden Tidligt Hjemme Ophold også kaldet THO til for tidligt fødte børn, der stadig har brug for at blive suppleret med sondemad. Ved et tidligt hjemmeophold passer forældrene selv deres barn hjemme i vante omgivelser. Familien bliver fulgt tæt med videosamtaler over skype samt app rapporter eller ved ambulante kontroller i afdelingen. Eksempler på innovative tiltag i afdelingen er bl.a. THO Familiecentreret sygepleje Rammerne for DNV, evt. etablering af interaktive stuer Derudover har vi en Neonatal Klinik tilknyttet, som to af afsnittets sygeplejersker varetager sammen med afsnittets specialeansvarlige overlæge eller en anden af Børn og Unges pædiatere samt fysioterapeut og ergoterapeut. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester skal du arbejde med selvstændig sygeplejevirksomhed både tværprofessionelt og tværsektorielt. Du vil blive vejledt i at udøve professionel prioritering af klinisk beslutningstagen og lederskab under handletvang i et foranderligt sundhedsvæsen. Du skal endvidere arbejde med metoder til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og teknologiske løsninger samt metoder til innovations-, udviklings- og forskning for at kunne reflektere over selvstændig sygeplejevirksomhed. De typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger udspringer af det enkelte barn og forældrenes individuelle behov og problematikker. Indlæggelsestiden kan vare fra få timer til måneder. Neonatologien er et speciale, hvor den tekniske, instrumentelle del af sygeplejen og den pædagogiske side fylder meget og er en absolut forudsætning for, at barnet og familien får en sikker, faglig og optimal behandling og pleje. Tilgangen til forældresamarbejdet er den familie centrede sygepleje, hvor vi betragter forældrene, som vores ressource i plejen af barnet, fordi forældre/barn relationen er af største betydning for, hvordan det pågældende barn klarer sig. Enten er forældrene sammen med barnet på kuvøsestuen så meget som muligt, alternativt opholder barnet sig på familiestuen sammen med forældrene, så snart dets tilstand, og forældrenes ressourcer tillader det. De centrale problemstillinger er dels direkte problemstillinger i forhold til børnene, og dels problemstillinger i forhold til forældresamarbejdet og forældre/ barn relationen. De centrale opgaver og problemstillinger er: Sygepleje i forbindelse med modtagelse af barnet, og etablering af en tillidsfuld og bæredygtig kontakt med forældrene. 3/6

4 Sygepleje i forbindelse med afklaring af sygdomsbilledet. Sygepleje i forbindelse med observation og håndtering af patienterne. Samarbejde med forældrene og vejlede dem i den grundlæggende pleje og håndtering af barnet. Sygepleje til børn med brug for respirationsstøtte. Sygepleje til børn med ernæringsproblemer, eksempelvis børn, der har brug for parenteral ernæring eller sonde ernæring. Kan også være børn der er i manglende trivsel og derfor bliver genindlagt. Sygepleje i forbindelse med amme etablering. Sygepleje til infektionssyge børn. Sygepleje til børn med kredsløbsproblemer. Sygepleje til børn med abstinenser. Sygepleje til børn med icterus. Sygepleje i forhold til smertebehandling og forebyggelse af smerter. Sygepleje til forældre med sorg- og krisereaktioner. Sygepleje i forhold til at etablere og fastholde mor/barn og far/barn kontakten. Styrke forældrenes mestringsevne. Sygepleje ved udskrivelse, eksempelvis udskrivelsessamtale. Formidle kontakt og samarbejde med sundhedsplejerske, Fødeafsnit, Svangre- barsels afsnit, Børn og Unge afsnit, Børnegruppen (fysioterapeut og ergoterapeut), laboranter og andre relevante samarbejdspartnere. Metoder i klinisk praksis Af kliniske metoder anvendes sygeplejeprocessen som grundlag til at observere og identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle forløb. Systematikken og strukturen har sit afsæt i Virginia Hendersons teori om sygepleje. Desuden varetages selvstændige praktiske og instrumentelle sygeplejehandlinger med anvendelse af relevant teknologi, herunder it-værktøjer. Af kliniske metoder anvendes også klinisk beslutningstagning - POMI modellen. Eksempler på kliniske observationer, målinger og redskaber til at vurdere et barn eller en situation er: - vægt - længde - cranie omfang - respirationsfrekvens - saturationsmåling - pulsmåling - blodtryksmåling - blodsukkermåling - kutantest - væske / døgnmængde - udskillelser (vandladning, afføring, gylp, opkast, urinstix, blærepunktur) - Comfort Neo score - ISBAR - Ministrategi kortet 4/6

5 I den direkte sygepleje til det enkelte barn arbejdes der med afsæt i Afsnittets tilpasning af NIDCAP (udviklingsstøttende neonatal pleje) principperne. Plejeformen er tildelt patientpleje, hvor intentionen er at sikre kontinuitet under indlæggelsen. I forældresamarbejdet gøres brug af forældreundervisning i grupper, samt bedsteforældreaftener, hvor tætte pårørende har mulighed for at deltage. Ansvaret for medicinhåndtering: Dokumentation af dataindsamlinger, observationer og handlinger er vigtige elementer i plejen og de dokumenteres i Midt EPJ. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser i Midt EPJ: Epj manual: 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen 5/6

6 I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6