Farligt arbejde i lukkede rum, Avanceret.

Transkript

1 Farligt arbejde i lukkede rum, Avanceret. Sikkert arbejde inden for offshore-, Skibe- Biogas anlæg-, Windmølle- industrien, Raffinaderier, Arbejde hvor der er ophold i kloakker, tanke, brønde, rør, små lykkede rum, Gylle tanke & siloer. Samt andre arbejdsområder med fokus på høj sikkerhed Undervisningsministeriet Materialet er udviklet af Industriens uddannelser i samarbejde med Amu-Vest ved Christian Fabricius, Flemming Jørgensen og Thomas P. Jørgensen. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Farligt arbejde i lukkede rum, avanceret , udviklet for Undervisningsministeriet af Industriens uddannelser i samarbejde med Christian Fabricius, Flemming Jørgensen og Thomas P. Jørgensen 1

2 Farligt Arbejde i lukkede rum, Avanceret Forord: Dette kompendie har til formål at give deltagerne indsigt i hvordan et Sikkert Arbejde i lukkede rum udføres samt hvordan og hvornår det er sikkert at arbejde der. Deltagerne vil kunne identificere potentielle risici, samt udarbejde den sikreste måde at udføre en bestemt opgave på. Deltageren kan udføre en avanceret evakuering og redning af hans kollega. Kursist forudsætninger: Deltageren skal inden kursusstart have kendskab til faldsikringsudstyr samt kunne foretage brugerkontrol og ibrugtagelse af dette. Eksempler på kurser der giver disse kompetencer: Faldsikring, Evakuering og redning inden for byggeri & montage, GWO Working At Height eller Rope Access kurser. Desuden skal deltageren have gennemført kurset Farligt Arbejde i lukkede rum, Lugevagt. Deltageren skal underskrive en helbredserklæring på tro og love. Målbeskrivelse: Arbejdstitel: Farligt Arbejde i lukkede rum, Avanceret. Hold størrelse: Hold størrelse max 12 deltager. Kurset er beregnet til 2 undervisere, grundet øvelsernes karakter hvor man opholder sig i rum der ikke er designet til menneskeligt ophold, dette kan medføre forøget risiko og eventuel legemsbeskadigelse. Varighed: 2,0 dag. Kursus kode: xxxxx Opbygning af kursus Kurset er 2. modul af i alt 2 moduler der kan ligger i forbindelse af hinanden. Modul 2 kan kun påbegyndes efter beståelse af modul 1. 2

3 Moduler: Modul 1 Lugevagt: Iltprocent hvor evakuering og redning af nødstedt kollega kan ske af lugevagten eller redningsenheden som opholder sig uden for fareområdet. Længde 1 dag. Modul 2 Avanceret: Iltprocent under 18 eller CO/CO 2 koncentration er over 29 Mg/m 3 & 9000 Mg/m 3 og Redning og evakuering af nødstedt kollega er kompliceret af at redningsenheden skal ind i fareområdet. Længde 2 dage. Uddannelses mål Modul 2: Deltageren kan arbejde i lukkede rum hvor der er giftige gasser, for lavt iltniveau og for højt kulilteniveau. Arbejde under forhold hvor adgangen er horisontal eller vertikal. Deltageren har forståelse for Lov, risiko vurdering og AT-vejledning i forbindelse med ophold i lukkede rum hvor det er nødvendigt at bruge luftforsynet værnemidler. Deltageren kan genkende opbygningen af luftvejenes anatomi og hvad der definere et iltfattigt rum og hvad dette har af betydning med hensyn til valg af åndedrætsværn. Deltageren har forståelse for hvilken luftkvalitet der er godkendt til indånding og hvordan denne opretholdes. Deltageren kan påbegynde en avanceret redning og evakuering af nødstedt kollega. Deltageren skal desuden bestå en teoretisk test med 75 % korrekte svar. Taksonomitrin er set ud fra Blooms taksonomier. 3

4 Uddannelsesbevis Uddannelsesstedet udsteder et uddannelsesbevis til deltageren, der har bestået den teoretiske test samt efter underviserens vurdering, har opnået de mål der er beskrevet i arbejdsmarkedsuddannelsens handlingsorienterede målformulering. Primærmålgruppe Faglærte og ufaglærte personer der har eller søger beskæftigelse i jobs der indeholder arbejde i: offshore-, Skibe- Biogas anlæg-, Windmølle- industrien, Raffinaderier Arbejde hvor der er ophold i kloakker, tanke, brønde, rør, små lykkede rum, Gylle tanke & siloer Kvalifikationsniveau Kurset er placeret på niveau X i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. 4

5 Opbygning af Farligt arbejde lukkede rum, Avanceret Dag 1: Iltprocent under 18 eller CO/CO 2 koncentration er over 29 Mg/m 3 & 9000 Mg/m 3 og redning og evakuering af nødstedt kollega er kompliceret af at redningsenheden skal ind i fareområdet. 1. Love/risici/AT bekendtgørelser 2. Vejrtrækningen og åndedrætsorganerne 3. Arbejde under forhold hvor iltprocent er under 18 og/eller CO/CO 2 koncentration er over 29 Mg/m 3 & 9000 Mg/m 3 Brug af udstyr og brugereftersyn. Fordele og ulemper ved: 1. Fuld åndedrætsværn (friskluft systemer) 2. Airline systemer 4. Hvordan sikres luft kvaliteten som indåndes 5. Øvelser i Rednings og evakuering Ophold i lukkede rum Træning og øvelse i at få balance i åndedrættet. Redning under forhold vor der er Ilt procent under 18 eller CO/CO 2 koncentration er over 29 Mg/m 3 & 9000 Mg/m 3 Redning hvor evakuering er kompliceret. i. Redning med båre og improviserede forflytnings midler. Dag 2: Iltprocent under 18 eller CO/CO 2 koncentration er over 29 Mg/m 3 & 9000 Mg/m 3 og redning og evakuering af nødstedt kollega er kompliceret af at redningsenhed skal ind i fareområdet. Denne dag er der praktiske øvelser og test/afprøvning af kursisters kompetencer. 5

6 Indholdsfortegnelse: Indhold Forord:... 2 Opbygning af Farligt arbejde lukkede rum, Avanceret... 5 Identifikation af farligt lukkede rum, avanceret... 7 Vejrtrækning og åndedrætsorganerne... 7 Indledning... 7 Luftvejenes anatomi... 7 Vejrtrækningen... 8 Luftforbrug og forhold for brug af luftforsynet åndedrætsværn Det iltfattige rum... 9 Brug af udstyr og bruger inspektion Kend dit åndedræt Fordele og ulemper ved: Fuld åndedrætsværn (friskluft systemer) Airline systemer (luft slange systemer) Hvordan sikres luftkvaliteten som skal indåndes? Hvilken kvalitet skal åndemiddelluften have? Mobile trykluftanlæg Kontrol og vedligehold af trykluftanlæg Praktiske øvelser Øvelser: Rednings øvelser: Ideer til praktiske øvelse og forevisning modul Eksempel på praktiske øvelser/forevisning: Eksempler på praktiske øvelsesmiljøer: Bilag

7 Identifikation af farligt lukkede rum, avanceret Ilt procent under 18 eller CO/CO 2 koncentration er over 29 Mg/m 3 & 9000 Mg/m 3 og redning og evakuering af nødstedt kollega er kompliceret af at redningsenhed skal ind i fareområdet. Love/risici/AT bekendtgørelser Når vi kommer ind i områder hvor Iltprocenten under 18 eller CO/CO 2 koncentrationer er over 29 Mg/m 3 & 9000 Mg/m 3 skal vi skal bruge en frisklufts forsyning ellers vil vi som mennesker ikke kunne opretholde liv. Hvilke regler er der på området? Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr. 100 af 31. januar 2007 AT-vejledning om Åndedrætsværn D 5.4 AT-vejledning om brug og vedligeholdelse af trykluft til åndedrætsværn D 5.1 Luftforsynet åndedrætsværn må anvendes en hel dag hvor der holdes tilstrækkelige pauser. Altså samlet arbejdstid med luft forsynet åndedrætsværn må være 6 timer ud af 8 arbejdstimer. Vejrtrækning og åndedrætsorganerne Indledning Kendskab til luftvejenes opbygning og funktion er grundlæggende for forståelsen af vejrtrækningens funktion og dermed også forståelsen af de påvirkninger, der vedrører dette organsystem. Luftvejenes anatomi begynder ved næseborene og mundåbningen og ender i alveolerne. Luftvejenes anatomi Luftvejene består af følgende dele: Næse og næsehule Mund og mundhule Svælg Luftrør Bronkier Lunger Illustration af opbygning af luftvejen: 7

8 Næse og næsehule Fig. A Svælg Mund og mundhule Luftrør Fig. B Lunge Bronkier Vejrtrækningen Vejrtrækningsorganerne har følgende opgaver: Ilte blodet Skaffe kroppen af med carbondioxid, der er produceret i forbindelse med forbrændingen i cellerne. Medvirke til kroppens temperaturregulering Åndedrættet tilhører det autonome nervesystem og styres fra åndedrætscentret, som er placeret i den forlængede rygmarv. Åndedrætscentret påvirkes af blodets indhold af carbondioxid. Det betyder, at hvis indholdet af carbondioxid i blodet stiger, vil vejrtrækningsfrekvensen automatisk øges. Luften i lungerne udskiftes ved hjælp af åndedrættet. En voksen person i hvile trækker normalt vejret ca gange i minuttet. Ved hver indånding strømmer der ca. 0,5 liter (500 ml) luft ned i lungerne, hvilket giver et luftforbrug lungeventilation på seks til otte liter i minuttet. 8

9 Luftforbrug og forhold for brug af luftforsynet åndedrætsværn. Fysisk aktivitet medfører større oxygenbehov i muskelcellerne. Hermed udskilles der også mere carbondioxid, og hermed øges vejrtrækningsfrekvensen. Udover at vejrtrækningsfrekvensen stiger, øges også åndedrætsdybden pr. indånding. Det samlede luftforbrug stiger voldsomt ved øget fysisk aktivitet og kan hos yngre personer komme op på ca. 100 liter pr. minut. Som gennemsnitstal for luftforbrug for personer kan nævnes: Luftforbrug i hvile 10 liter / minut Luftforbrug ved let arbejde 30 liter / minut Luftforbrug ved hårdt arbejde 60 liter / minut Ovennævnte gennemsnitstal skal tages med forbehold, da det er individuelt fra person til person. Den enkelte person skal være opmærksom på sit eget forbrug i forskellige situationer. Et arbejdshold bør sammensættes af personer, der har et nogenlunde ensartede forbrug. Derved udnytter man bedst begges personers luft (indsatstid/arbejdstid). Ved en normal indånding vil en voksen person indånde ca. 500 ml luft. Dette indebærer dog ikke, at al luften ender i alveolerne, da kun ca. 350 ml deltager aktivt i oxygenforsyningen. Når du ud ånder er opbygningen af luften ikke den samme som ved indånding: Når vi ud ånder bliver der en lille smule luft tilbage i systemet. Dette er beskrevet som det iltfattige rum. Det iltfattige rum Det iltfattige rum indeholder den luft ca. 150 ml som befinder sig i luftvejene mellem næsen og alveolerne. Denne luftmængde udåndes ikke og har derfor nedsat iltindhold. Ved den almindelige vejrtrækningsproces er dette uden betydning det der er farvet med blå på figur B under luftvejens anatomi. Masken øger det iltfattige rums samlede rumfang. For at gøre forøgelsen mindre indbygges en indermaske i masken. Det iltfattige rumfang øges hermed kun med indermaskens rumfang. På trods heraf må personen alligevel indånde en større mængde luft for at opnå samme resultat som uden maske. For at sikre, at det iltfattige rum bliver så lille som muligt, er det af afgørende betydning, at indermasken slutter tæt om næse og mund, og at envejsventilerne virker. 9

10 Indermaske Billede af maske og indermaske. Ved hård fysisk aktivitet, hvor personens forbruger mere oxygen og producerer en større mængde carbondioxid, har det stor betydning, at det iltfattige rum er så lille som muligt. Når mængden af affaldsstoffer herunder carbondioxid stiger i blodet, vil det betyde øget vejrtrækningsfrekvens. Hvis den stiger, uden at åndedrætsdybden øges, kan det betyde, at der ikke udskiftes tilstrækkelig luft under vejrtrækningen til at opveje rumfanget af det iltfattige rum på grund af indermasken. Hver indånding vil derfor give mindre udskiftning af luft i alveolerne, hvorfor carbondioxidet ikke ventileres bort i samme grad, som hvis man ikke havde maske på. Det bevirker, at carbondioxidindholdet i blodet stiger. Det vil igen øge vejrtrækningsfrekvensen. Brug af udstyr og bruger inspektion Kend dit åndedræt Personens fysiske og psykiske tilstand har stor betydning for luftforbruget under arbejde. Alene PPE og trykluftsapparatet andrager en mervægt på op til 20 kg. Det betyder, at en person, der vejer 80 kg, under arbejde vejer ca. 100 kg. Denne mervægt belaster personen, således at den reelle fysiske formåen nedsættes med ca. 20 % af det normale. Det vil sige, at personen bruger 20 % af sin energi alene på at medbringe sit udstyr. En person i god fysisk form er i stand til at optage mere oxygen i blodet og udnytter derfor indåndingsluften bedre end en person i dårlig fysisk form. En god fysisk form medvirker også til, at ens psyke styrkes. Man føler et større overskud til at løse de fysiske opgaver og er dermed også bedre i stand til at tackle de psykiske påvirkninger, man udsættes for. I forbindelse med stor fysisk aktivitet eller ved voldsom psykisk påvirkning kan personen påvirkes således, at åndedrætsfrekvensen stiger mere end det reelle behov, og situationen kan udvikle sig til en selvforstærkende ond cirkel. Det kaldes hyperventilation. Følelsen af mangel på luft kan bevirke, at personen fristes til at rive masken af. Den samlede arbejdstid er afhængig af luftforbruget, idet den til rådighed værende samlede luftmængde jo alene består af indholdet i den eller de trykflasker, man har på sit apparat. Det er derfor af stor betydning, at personen gør følgende: Begrænser den fysiske aktivitet til netop det, der er nødvendigt for at udføre opgaven. Skynd dig langsomt. 10

11 Bevarer roen i kritiske situationer og derved forsøger at begrænse de psykiske påvirkninger. Stress øger vejrtrækning. Sørger for at vedligeholde/forbedre sin kondition gennem regelmæssig fysik træning. Følelsen af, at apparatet ikke giver tilstrækkelig luft, er ofte en fornemmelse man kan få når der arbejdes i lukkede rum. Deltageren skal vide, at apparatet kan yde mere en man får behov for op til 300 liter/min. Man skal derfor forsøge at bringe åndedrættet i balance ved at bruge ovennævnte metoder. Hvad skal jeg tænke over Åndedrætsfrekvensen signalerer også en hel del om personens aktuelle tilstand. Hvis man under arbejdet fornemmer, at ens makker pludselig begynder at trække vejret unormalt hurtigt, kan dette være et klart signal om, at den fysiske og psykiske tilstand skal bringes under kontrol, eksempelvis ved at personen nedsætter arbejdstempoet. Den øge vejrtrækningsfrekvensen, betyder at personen kan nu være på vej ind i en ond cirkel, hvor vedkommende til sidst føler sig utilpas og svimmel, hvilket kan medføre, at personen bliver bange for, at apparatet ikke kan levere tilstrækkelig luft. Såfremt personen har disse symptomer, bør han for en kort stund afbryde den igangværende fysiske anstrengelse og koncentrere sig om at få åndedrættet i ro. Det gøres ved at tage nogle dybe vejrtrækninger. Selv den mest erfarne person kan komme ud for, at carbondioxidindholdet i blodet stiger så meget, at det eksempelvis giver symptomerne øget vejrtrækning og svimmelhed. Fordele og ulemper ved: 1. Fuld åndedrætsværn (friskluft systemer) 2. Airline systemer (luft slange systemer) Fuldåndedrætsværn forsynet med flasker Fordele: Du har fir bevægelighed og er ikke bundet af længden på slangen. Du behøver ikke kompresser på arbejdsstedet. Det gør at man ved en redning ikke behøver at tænke på luft slagen på den tilskadekommen. Kan bruges hvor koncentrationer af partikler, O 2, CO, CO 2 og Gas arter ikke gør menneskeliv muligt. Udstyret fjerne lugt og smag fra det forurenede område. Høj beskyttelses faktor. Ulemper: Man skal tage højde for det iltfattige rum. Masker skal passe. Det er tungt. 11

12 Uddannelse er påkrævet. Tiden i det forurenet område er begrænset af indholdet af luft i den med bragte flaske. Unge under 18 må kun bruge det hvis det er et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse. Arbejdstiden man må være indsat totalt. Tørluft Fuldåndedrætsværn forsynet med luft slange (air line systemer) Fordele: Det vejr mindre end udstyr forsynet med flasker. Du løber ikke tør for luft under arbejdet, så du er kun bundet af lovgivningen om hvor langtid du må anvende udstyret. Kan bruges hvor koncentrationer af partikler, O 2, CO, CO 2 og Gas arter ikke gør menneskeliv muligt. Udstyret fjerne lugt og smag fra det forurenede område. Høj beskyttelses faktor. Gennemstrømningen af luften er konstant. Ulemper: Man skal tage højde for det iltfattige rum. Masker skal passe. Uddannelse er påkrævet. Unge under 18 må kun bruge det hvis det er et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse. Arbejdstiden man må være indsat totalt. Du er bundet af længden på slangen og er den for lang falder trykket. Du behøver kompresser på arbejdsstedet eller anden luft forsyning til slangen. Ved en redning behøver man at tænke på luft slagen på den tilskadekommen. Slangen kan blive klippet over eller klemt. Tørluft Hvordan sikres luftkvaliteten som skal indåndes? Når der bruges trykluftforsynet åndedrætsværn, indånder brugeren den trykluft, der tilføres åndedrætsværnet. Trykluften skal derfor være af en sådan kvalitet, at brugeren ikke bliver udsat for sundhedsskadelige påvirkninger. Ellers kan der skabes en falsk tryghed hos brugeren. Det er vigtigt at sikre, at det trykluftforsynede åndedrætsværn får tilført ren og tør trykluft. Det vil sige: 12

13 Det er uden variationer i kvaliteten. Der er sikkerhed i forsyningen. Det er egnet til indånding fra distributionssystemet ved udtag for åndemiddelluft. Forurenet åndemiddelluft kan bl.a. give hoste, hovedpine, eksem, allergi, infektion, gener i luftvejssystemet og forgiftninger. Hvilken kvalitet skal åndemiddelluften have? Arbejdstilsynets acceptværdier for indhold af nedennævnte stoffer i åndemiddelluft. OBS! Angivelsen (m3)refererer til normaltilstanden (atmosfæretryk) 1 bar abs. og 20 C. Mobile trykluftanlæg Når man har et mobilt anlæg til luft forsyning om det er til fyldning af flasker eller direkte udtag til slanger er der regler der skal overholdes så sundheden ikke bliver kompromitteret. Anlægget skal altid være ce mærket. Mobile trykluftanlæg kan være oliesmurte, olieindsprøjtede eller oliefrie. Kompressorerne kan være eldrevne eller drevet af en forbrændingsmotor. Ofte er det den samme kompressor, som bruges til levering af både arbejdsluft og åndemiddelluft. VIGTIGT husk at åndemiddelluft har højere krav end arbejdsluft. 13

14 Det er vigtigt ved hver enkel opstilling at være opmærksom på, at luftindtaget til kompressoren placeres, hvor der forekommer frisk luft. Det er også væsentligt, at kompressoren og fx forbrændingsmotoren fungerer optimalt og kan levere tilstrækkelig stabile luftmængder af god kvalitet. For mobile trykluftanlæg skal arbejdsgiveren sørge for, at anlægget bliver risikovurderet af en kvalificeret person inden det tages i brug første gang og at anlægget er efterset, journal ført at der er fort kontrol. Ved hver ny opstilling skal arbejdsgiveren sørge for, at der foretages en helhedsvurdering af anlægget, herunder at luftindtaget til kompressoren er placeret i frisk luft. Mobile trykluftanlæg skal ligesom stationære anlæg være forsynet med de nødvendige luftbehandlingssystemer som filtre og tørrere. Eksempel på trykluftanlæg med tør lagerbeholder 1. Indsugning i friskluftzone med grovfilter. 2. Oliesmurt kompressor med indbygget indsugningsfilter. 2a. Overvågning af kompressortemperatur. 3. Efterkøler med cyklon. 4. Partikelfilter 1 µm. 5. Partikelfilter 0,01 µm. 6. Adsorptionstørrer. 7. Støvfilter 1 µm. 8. Lagerbeholder ("tør trykluft"). 9. Temperaturmåling (normal temperatur på luft o C). 10. Dobbeltfilter (partikelfilter 0,01 µm og kulfilter). 14

15 11. Reduktionsventil. 12. Bæltefilter. (OBS! Kulfiltre skal beskyttes mod oliedråber og -aerosoler. Der må ikke forekomme vand i kulfiltret.). 13 Kondensataftapning. Alt kondensat skal opsamles i en olie/vandudskiller for bortskaffelse efter miljømyndighedens regler. DS/EN 1012, part 1, oplyser nærmere herom. Lagerbeholderen skal altid kunne aftappes for kondensat. Opbygning med tør lagerbeholder bør foretrækkes. DS/EN 1012, part 1, oplyser nærmere herom. Hvis trykluften bruges til åndemiddelluft, skal distributionssystemets slanger og koblinger opfylde. Slange typer der anvendes til luft forsyning skal leve op til DS/EN 139, 270 og 983 og skal være 2 håndsbetjent ved frakobling. OBS! Filtrene skal altid placeres lodret. Hvis filtre lægges vandret, mister de deres virkning, hvis der er flydende olie og vand i filterhuset. Kontrol og vedligehold af trykluftanlæg. Trykluftanlæg er normalt kun velfungerende, hvis de jævnligt bliver efterset, kontrolleret, vedligeholdt og rengjort. Leverandørens anvisninger herom skal følges. Arbejdsgiveren skal sørge for, at anlægget bliver efterset af en kvalificeret person, fx leverandøren eller af en anden sagkyndig på området. Kontrol, vedligeholdelse og rengøring kan varetages af disse eller af virksomheden selv. Kontrol og vedligehold omfatter bl.a.: Kontrol af åndemiddelluften udføres efter ISO 8573 serien eller anden målemetode af tilsvarende kvalitet. Kontrol foretages med jævne mellemrum, ved udtag for åndemiddelluft, normalt én gang årligt. Kontrol af åndemiddelluften ved anlægsændringer, -nedbrud o.l., der kan have betydning for luftens kvalitet. Skift af filtre efter leverandørens anvisninger eller efter vurdering af resultatet af de arbejdshygiejniske målinger. Filtre skal dog altid skiftes, hvis der er forureninger i åndemiddelluften, eller hvis der er forøget trykfald over partikelfiltre. Kontrol af forbrug af smøreolie i kompressoren. Skift af smøreolie i kompressoren. Funktionskontrol af drænventiler til kondensataftapning. Opsyn med, at der ikke sker overbelastning af kompressoren, fx ved overvågning af kompressionstemperaturen. Kontrol af systemtæthed. Udvendig inspektion af rørsystemer, vandudskillere og ventiler for olie, vand, mikroorganismer, korrosionsprodukter mv. Kontrol af, at trykluftens temperatur før filtrering følger leverandørens anvisninger, normalt 20 til 26 C, af hensyn til filtrenes optimale effektivitet. Kontrol af trykluftens trykdugpunkt. Kontrol af ventilationsforhold i kompressorrummet. Rengøring af kompressor og køleflader. Kontrol af, om kompressorcentralen er ren, tør og kølig. 15

16 Det kan anbefales at styre kontrol- og vedligeholdelsesrutinerne ved hjælp af en timetæller på kompressoren, der fx registrerer totaltid og belastet tid. Den systematiske registrering af trykluftanlæggets driftsprotokol bør indeholde oplysninger om: Måleresultater over åndemiddelluftens kvalitet (eventuelt kontrolkort) Filterskift. Forbrug og skift af smøreolie. Trykluftmængde til brugere. Funktionskontrol af drænventiler. Besigtigelse af, om der er utætheder i distributionssystemet. Reparationer. Uregelmæssigheder i øvrigt. Service eftersyn Rengøring. Praktiske øvelser Øvelser: 1. Kontrol af risici under ophold i lukkede rum 2. Der skal være øvelser med ophold i lukkede rum med vertikalt (fx rør system) og horisontalt (fx tank/kloak) adgang med fuldt åndedrætsværn (friskluft systemer) & Airline systemer (luft slange systemer). 3. I forbindelse med uddannelse og træning skal der trænes i at bringe åndedrættet i balance eller tilbage til normaltilstanden før den pågældende situation. For at undgå, at situation ikke udvikler sig og deltageren flår sin masken af, bør personen forsøge at få kontrol over sit åndedræt ved at foretage rolige, langsomme og dybe vejrtrækninger. 4. Der skal laves beregning af tid til rådighed afhængig af de forskellige opgavetyper. Rednings øvelser: Redning og evakuering af nødstedt kollega er kompliceret af at redningsenheden skal ind i fare området, ved både vertikal og horisontalt adgang. Redning med båre og improviserede evakuerings midler. 16

17 Ideer til praktiske øvelse og forevisning modul 2. Det er vigtigt at når instruktøren gennemgår de indledende øvelser at kursisterne kan se hvad der sker hele tiden dette skaber det bedste læringsmiljø. Her under ses 2 miljøer der vil hjælpe til med at elever kan se hvad der sker se fig. U1 og U2. Efter de indledende øvelser kan man begynde at bruge mere realistiske miljø som fx fig. Ø1 til Ø9. Princippet i øvelserne der forgå vertikalt kan ses på princip skitse 1. Princip skitse 1 17

18 Eksempel på praktiske øvelser/forevisning: Fig. U1 Fig. U2 18

19 Eksempler på praktiske øvelsesmiljøer: Fig. Ø1 Fig. Ø2 Fig. Ø3 19

20 Fig. Ø4 Fig. Ø5 Fig. Ø6 20

21 Fig. Ø7 Fig. Ø8 Fig. Ø9 21

22 Bilag. Bilag 1: Arbejde i lukkede rum kontrolskema til før, under og efter arbejde. Arbejde og stedbeskrivelse: Arbejds opg nr.: Firma: Ansvarlig: Kontaktperson oplysning: Beskrivelse af arbejdsopgave: Arbejdstilladelse påkrævet: ja nej ikke relevant Er alle tilløbs ventiler/ kontakter/ haner låst ja nej ikke relevant Hvordan: Varmt arbejde ja nej Udvikler arbejdet gasser ja nej Forventet arbejds tid: timer Dato: Hvor: Er der risiko for nedstyrtning: Er der risiko for nedstyrtning ja nej Kan der anvendes kollektiv sikring ja nej Type: Kan der anvendes aktiv sikring ja nej Brug: EN 358 system Er passiv sikring den enste løsning ja nej Brug: EN 363 system Kommunikation: Hvor skal der være kommunikation: til: fra: Hvilke kommunikations midler skal anvendes: Hvor tit skal forbindelsen kontrolleres: min: timer: Døgn: 22

23 Naturens risiko: Er der risiko fra naturen: ja nej Hvilke typer: Dyr ja nej ikke rellevant Bakterier ja nej ikke rellevant Vira ja nej ikke rellevant Luftkvalitet Hvilken luft forurening for ventes: Partikel: Gas: O2 mange: Hvilken detektor anvendes og har alle i rummet en detektor: Hvor ofte skal der testes: min: timer: Døgn: Er der testet inden adgang: ja nej Ansvarlig over 23% Hvad er niveauet: O2 % under 17 åndenød eksplosions fare CO ppm - mg/m3 Grænse værdi 29 mg/m3 CO2 ppm - mg/m4 Grænse værdi 9000 mg/m3 ppm Gas art type: /mmg/m3 Er mekaninsk udluftning nok: ja nej Radioaktiv stråling: ja nej Valg af maske type: Der er eller kan opstå iltmangel (mindre end 17 pct. ilt) i indåndingsluften ja nej Luftforureningen forekommer i høje koncentrationer ja nej Luftforureningens sammensætning eller koncentration er ukendt ja nej Er der mangel af filter, til den pågældende forureningen ja nej Ingen masker, som slutter tæt, fx på grund af skæg, ansigtsform eller briller og der ikke anvendes turboudstyr. Der må da vælges luftforsynede masker med overtryk eller hætter ja nej Skal der arbejde mere end 3 timer i alt på en arbejdsdag med åndedrætsværn og ikke anvendelse af turboudstyr ja nej Er arbejdet tungt, så vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstanden i filtret, og filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) ikke kan anvendes ja nej Er der faktorer der er beskrevet i arbejdsmiljølovgivningen som ikke er nævnt. Hvilke: ja nej Er der lugt/smag der signalerer dårlig luftforurening. ja nej Er der svaret ja: Skal luftforsynet ånderætsværn vælges: Filter maske: Halv maske: Helmaske: Hvor tit skal filter skiftet: Luftforsynet maske: Halv maske: Helmaske: Forsyning: Flasker: Life Line: Flaske tryk: Beregnet tid der er ilt til: bar timer 23

24 Adgangs forhold: Adgangs forhold: Vertikal: Horisontal: Beskrivelse: Beskrivelse nem svær nem svær Hurtig evakueringsplan beskrivelse: Redningsplan: tid inden alle er ude Beskrivelse: Beskrivelse: min Kontrol af udstyr: Kontrol af udstyr: Genstande udført dato: udført af Værnemidler: (Ventillator, Hjelm, Handsker, Støvler, Dragt) Lov mæssig eftersyn Bruger eftersyn: Masker: (filter,iltforsynning) Lov mæssig eftersyn Bruger eftersyn: Faldsikringudstyr: (faldsikring, redning, hæve/sænke udstyr) Lov mæssig eftersyn Bruger eftersyn: Kommunikations midler: (RDO) Lov mæssig eftersyn Bruger eftersyn: Detektor: Kalibrerings dato: Bruger eftersyn: Efter arbejdet: Er alle mand ok ja nej Er alt udstyr optalt og med tilbage fra det lukkede rum ja nej ikke relevant Ved alle at opgaven er slut og er arbejdstilladelsen udskrevet ja nej ikke relevant Er det lukkede rum klar til dets oprindelige brug ja nej ikke relevant Lugevagt: Lugevagtens navn: Kontakt oplysninger: evt. radio frekvens, tlf. nr., Er lugevagten informeret om han ikke må forlade lugen mens der arbejdes. JA: Arbejdes start for lugemand Klokken: 24

25 Risikovurdering: Er Risikovurderingen gennemgået: Hvor mange punkter skal der forholdes til: JA NEJ Hvad er Risikoen inden handlingerne er i værksat: Hvad er risikoen efter handlingerne er i værksat: LAV MIDDEL OVER MIDDEL LAV MIDDEL OVER MIDDEL Forhold der ikke er beskrevet i kontrolskemaet: Evt. forhold der ikke er behandlet i skemaet indføres her under: Har disse forhold øget risikoen, og hvad skal der gøres for at kontroller disse faktorer: Tool Box talk: Jeg har deltaget i Tool Box talk og gennemgået ovenstående punkter Navn: Firma: Signatur: 25