Studieordning for Jordbrugsteknologuddannelsen

Transkript

1 Studieordning for Jordbrugsteknologuddannelsen Erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK) AP Graduate in Agro Business and Landscape Management Godkendt august 2017 Underskrift Uddannelseschef Underskrift Rektor

2 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer Uddannelsens formål 3 Mål for læringsudbytte Titulatur, varighed og bevis Ikrafttrædelsesdato Overgangsbestemmelser Studieordningens lovmæssige rammer 6 2. Optagelse på uddannelsen Adgangskrav Optagelsesbetingelser 6 3. Uddannelsens indhold Uddannelsens opbygning Kerneområder Kerneområder inden for studieretning Husdyrproduktion Kerneområder inden for studieretning Planteproduktion Kerneområder inden for studieretning Miljø og natur Obligatoriske uddannelseselementer Obligatoriske uddannelseselementer studieretning Husdyrproduktion Obligatoriske uddannelseselementer studieretning Planteproduktion Obligatoriske uddannelseselementer studieretning Miljø og natur 25 Natur, økologi og miljø, Projektering og pleje, Landskabs- og miljøforvaltning Semesterinddelt oversigt over ECTS-fordeling på uddannelsen Valgfri uddannelseselementer Praktik Regler for praktikkens gennemførelse Krav til det afsluttende projekt Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen Undervisnings- og arbejdsformer Differentieret undervisning Studiesprog Internationalisering International modul Uddannelse i udlandet Prøver og eksamen på uddannelsen Generelle regler for eksamen Beskrivelse af udprøvning af uddannelseselementer Øvrige krav om gennemførsel af aktiviteter Obligatoriske læringsaktiviteter/bundne forudsætninger: Studiestartprøven Studieaktivitetskrav: Førsteårsprøven Anvendelse af hjælpemidler Det anvendte sprog ved prøverne Andre regler for uddannelsen Merit og studieskift Meritaftaler Meritaftaler ved overflytning Dispensationsregler Orlov 38 2

3 1. Studieordningens rammer Denne studieordning for Erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK), herefter benævnt Jordbrugsteknologuddannelsen er udarbejdet iht. BEK nr 169 af 16/02/2015: Bekendtgørelse om uddannelsen til Jordbrugsteknolog. Dele af studieordningen er fastlagt af institutionerne i fællesskab, og andre dele er fastlagt af Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL)alene. I denne studieordning beskrives udelukkende studieretningerne Husdyrproduktion, Planteproduktion samt Miljø og natur, der udbydes hos EAL. Fællesdel og institutionsdel Studieordningen består af en fællesdel, der er vedtaget i Erhvervsakademiernes uddannelsesnetværk for uddannelsen, samt en institutionsdel, der fastsættes af den enkelte uddannelsesinstitution. Fællesdelen er indarbejdet i dette dokument og udgøres af pkt. 1, 2, og 3 (undtagen 3.1, og 3.4). Resten af studieordningen udgør institutionsdelen. Den fælles del er udarbejdet i fællesskab af nedenstående institutioner, som i et tæt samarbejde har forpligtet sig til at sikre national kompetence og ensartet dispensationspraksis. Denne studieordnings fællesdel er fastlagt af følgende institutioner: Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi Aarhus Fællesdelen er godkendt af Erhvervsakademiernes uddannelsesnetværk september Studieordningen i sin helhed er godkendt af Erhvervsakademiet Lillebælt i henhold til institutionens interne godkendelsesprocedurer 20.august Uddannelsens formål Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver i forbindelse med formidling, rådgivning, produktion og ledelse inden for jordbrug. Mål for læringsudbytte Den uddannede jordbrugsteknolog har viden om 1) branchens struktur og placering i samfundet nationalt og globalt, 2) anvendte teorier, metoder og praksis i relation til professionen, 3) teori og metode i forhold til informationssøgning og formidling af viden og 4) relevant lovgrundlag. Den uddannede inden for studieretningen husdyrproduktion har tillige viden om 3

4 1) husdyrbiologi, herunder anatomi, fysiologi, reproduktion samt arvelighedslære og bioteknologi, 2) fodermidlernes fremskaffelse og kemiske sammensætning i forhold til foderudnyttelse, foderoptagelse, næringsstofomsætning og det omgivende miljø, 3) husdyrenes adfærdsbiologi i relation til velfærd og produktionssystemer og 4) de væsentligste husdyrsygdomme og deres biologi samt sygdomssymptomer, forebyggelse og helbredelse. Den uddannede inden for studieretningen planteproduktion har tillige viden om 1) plantebiologi, herunder planternes morfologi, systematik, anatomi, fysiologi, formering samt planteforædling og bioteknologi, 2) jordbundsforhold, næringsstofomsætning og dyrkningsteknik inden for planteproduktion og det omgivende miljø og 3) skadevoldere, deres biologi og adfærd samt regulering heraf. Den uddannede inden for studieretningen miljø og natur har tillige viden om 1) økologi og miljø inden for jord- og vandmiljø, planter og dyr, 2) lovgrundlag og forvaltning inden for landskabs- og miljøområdet, 3) forebyggelse af miljøproblemer i det åbne land, 4) naturforvaltning og naturkvalitet og 5) miljø- og naturovervågning i land- og vandområder. Den uddannede jordbrugsteknolog kan 1) forstå og formidle viden om virksomhedens organisation, styring, tilpasning og udvikling, anvende ledelsesteorier og formidle faglig viden, 2) vurdere produktion og service i forhold til metoder og lovgivning, 3) bearbejde problemstillinger, udarbejde løsningsforslag og vurdere deres effekt, 4) udarbejde sammenhængende og realistiske løsningsforslag og vurdere effekten af de foreslåede løsninger og 5) anvende relevante styringssystemer inden for projekt-, produktions-, økonomi-, kvalitets- og miljøstyring. Den uddannede inden for studieretningen husdyrproduktion kan tillige 1) anvende fagspecifikke styrings- og analyseredskaber og vurdere resultater, 2) udarbejde og vurdere foderplaner ud fra fordøjelighed, kvalitet, foderoptimering, forsøgsresultater og lovgivning, 3) udarbejde og vurdere avls- og reproduktionsplaner på grundlag af avlsmæssige nøgletal og viden om bioteknologi, 4) udarbejde planer for produktionsstyringssystemernes indretning og anvendelse i relation til husdyrenes velfærd og sundhed og 5) udarbejde produktionsøkonomiske budgetter og vurdere produktionsøkonomien i tilknytning til husdyrsproduktionen. Den uddannede inden for studieretningen planteproduktion kan tillige 1) anvende fagspecifikke styrings- og analyseredskaber og vurdere resultater, 2) udarbejde og vurdere gødnings- og dyrkningsplaner på grundlag af lovgivning og forsøgsresultater, 3) vurdere forebyggelses- og bekæmpelsesbehov i forhold til sygdomme og skadevoldere, 4) udarbejde produktionsøkonomiske kalkuler, produktionsplaner og budgetter samt vurdere produktionsøkonomien inden for planteproduktion og 5) formidle viden om planteproduktion. Den uddannede inden for studieretningen miljø og natur kan tillige 1) indsamle data og foretage registreringer af tilstanden i jord, vand og luft samt vurdere resultaterne, 2) indgå i projektering, styring og vedligeholdelse af miljøforbedrende anlæg, 3) opmåle, udforme og pleje naturområder, 4) anvende it og relevant software, herunder GIS, og 5) formidle viden om miljø og natur. 4

5 Den uddannede jordbrugsteknolog kan 1) håndtere komplekse og praksisnære problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag, 2) arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver, 3) deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde og 4) tilegne sig ny viden og færdigheder i relation til professionens udvikling. Den uddannede inden for studieretningen husdyrproduktion kan tillige 1) håndtere konkrete problemstillinger inden for husdyrproduktion ved anvendelse af teori, metoder, værktøjer og lovgivning, 2) formidle og rådgive inden for husdyrproduktion og 3) kombinere viden og færdigheder inden for husdyrproduktion samt vurdere kilder og løsningsforslag. Den uddannede inden for studieretningen planteproduktion kan tillige 1) håndtere konkrete problemstillinger inden for planterproduktion ved anvendelse af teori, metoder, værktøjer og lovgivning, 2) rådgive og vejlede praktikere inden for planteproduktion, 3) kombinere viden og færdigheder inden for planteproduktion samt vurdere kilder og løsningsforslag og 4) medvirke ved forsøgs- og afprøvningsopgaver. Den uddannede inden for studieretningen miljø og natur kan tillige 1) håndtere løsningsforslag til problemstillinger inden for miljø og natur ved anvendelsen af relevante teorier, metoder, værktøjer og lovgivning, 2) vurdere og formidle miljø- og naturrelaterede problemstillinger, 3) rådgive om og håndtere problemstillinger inden for miljø- og naturområdet og 4) planlægge og gennemføre registreringer, opmålinger og prøvetagning på miljø- og naturområdet. 1.2 Titulatur, varighed og bevis Titel Den der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig Jordbrugsteknolog AK. På engelsk anvendes titlen AP Graduate in Agrobusiness and Landscape Management. Erhvervsakademigraden er i henhold til Kvalifikationsrammen for livslang læring indplaceret på niveau 5. Professionsbachelorgraden er i henhold til Kvalifikationsrammen for livslang læring indplaceret på niveau 6. Varighed og maksimal studietid Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til ét års fuldtidsstudier, jf. 9 i BEK nr af 30/6/2016: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). Uddannelser, der har en normeret varighed på op til 120 ECTS-point, skal senest være afsluttet inden for 4 år fra starttidspunktet. Bevis Erhvervsakademiet Lillebælt udsteder eksamensbevis for jordbrugsteknologuddannelsen når uddannelsen er bestået. 1.3 Ikrafttrædelsesdato Denne studieordning træder i kraft den 20. august 2017 og har virkning for studerende, som optages på uddannelsen med studiestart fra og med efteråret

6 1.4 Overgangsbestemmelser Studerende, der er indskrevet på tidligere studieordninger, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter den oprindelige studieordning, men kan følge uddannelseselementer udbudt efter den nye studieordning. Der afholdes eksamen sidste gang efter studieordningen fra 2015 i Studerende, der er optaget på tidligere studieordninger, kan ansøge om at færdiggøre uddannelsen efter denne studieordning, såfremt dette kan lade sig gøre inden for uddannelsens maksimale ECTS-point. Ved fremtidig udstedelse af en ny studieordning, eller ved væsentlige ændringer i denne studieordning, fastsættes overgangsordninger i den nye studieordning. 1.5 Studieordningens lovmæssige rammer For uddannelsen gælder seneste version af følgende love og bekendtgørelser: LBK nr 935 af 25/08/2014: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser LBK nr 1147 af 23/10/2014: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven). BEK nr 1047 af 30/06/2016: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). BEK nr 1500 af 02/12/2016: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 107 af 27/01/2017: Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 114 af 03/02/2015: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr 169 af 16/02/2015: Bekendtgørelse om uddannelsen til Jordbrugsteknolog Gældende love og bekendtgørelser offentliggøres på 2. Optagelse på uddannelsen 2.1. Adgangskrav Adgang til uddannelsen forudsætter opfyldelse af adgangskravene som angivet i bilag i Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 2.2 Optagelsesbetingelser Opfyldelse af adgangskravene i stk. 2.1 er nødvendige, men ikke i sig selv tilstrækkelige for optagelse. Erhvervsakademiet Lillebælt fastsætter og offentliggør nærmere regler for, efter hvilke kriterier ansøgere på kvote 2 optages, hvis der er flere kvalificerede ansøgere, jf. stk end der er studiepladser til rådighed. Erhvervsakademiet Lillebælt offentliggør sådanne kriterier for udvælgelsen på erhvervsakademiets hjemmeside under hensyntagen til frister krævet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. 3. Uddannelsens indhold 3.1 Uddannelsens opbygning Uddannelsen kræver beståede uddannelseselementer svarende til en arbejdsbelastning på 120 ECTS. Et 6

7 fuldtidsstudium i et semester består af uddannelseselementer, herunder praktikophold, svarende til 30 ECTS. Uddannelsen består af obligatoriske uddannelseselementer svarende til 80 ECTS, 10 ECTS valgfri uddannelseselementer, 15 ECTS praktik og et afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS. Uddannelseselementer 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem Kerneområder: Erhvervs- og virksomhedslære Ledelse og kommunikation Jordbrugets styringssystemer Globalisering Studieretningsbestemt 10 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 15 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 40 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 15 ECTS Valgfri uddannelseselementer 10 ECTS 10 ECTS Praktik 15 ECTS 15 ECTS Afsluttende eksamensprojekt 15 ECTS 15 ECTS I alt ECTS 120 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS Den studerende må ikke gennemføre studieaktiviteter af et omfang på mere end de normerede 120 ECTS. Alle uddannelseselementer, inklusiv praktik og afsluttende eksamensprojekt, evalueres og bedømmes. Når bedømmelsen er bestået eller som minimum karakteren 02 er opnået, anses uddannelseselementet for bestået. 3.2 Kerneområder Uddannelsens kerneområder udgøres af uddannelseselementer svarende til [antal ECTS], og udgøres af nedenstående studieaktiviteter. Globalisering Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 5 ECTS International samhandelsforhold og økonomi inden for branchen Internationalt klima og miljøkendskab International kulturforståelse med udgangspunkt i branchen. Udviklingsbaseret viden om branchens struktur, placering og udvikling, nationalt og internationalt Forståelse for sit erhvervs praksis i en række globale forhold, herunder økonomi, samhandel, udvikling og kultur Vurdere og formidle branchens produktion, service og forvaltning i nationale og 7

8 internationale forhold Tilegne sig ny viden i relation til sin profession i en global sammenhæng Erhvervs- og virksomhedslære Tidsmæssig placering: 1. og 2. semester Omfang: 10 ECTS Erhvervsøkonomi Markedsføring Organisation Udviklingsbaseret viden om virksomhedens og erhvervets opbygning og forstår de tilknyttede centrale anvendte teorier og metoder indenfor erhvervs og virksomhedslære Anvende, vurdere og formidle virksomhedens og erhvervets praksisnære problemstillinger ved hjælp af centrale metoder og redskaber indenfor erhvervs- og virksomhedslære Opstille og vælge løsningsmuligheder i relation til virksomhedens og erhvervets økonomiske tilpasning og udvikling og formidle disse til samarbejdspartnere og brugere I udviklingsorienterede situationer tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer indenfor erhvervs- og virksomhedslære i relation til brancherelevante erhvervs- og virksomhedsorienterede problemstillinger Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring erhvervs- og virksomhedsorienterede problematikker Ledelse og kommunikation Tidsmæssig placering: 1. og 2. semester 8

9 Omfang: 10 ECTS Ledelse Kommunikation Udviklingsbaseret viden om og forståelse for erhvervets praksis Forståelse for centralt anvendt teori og metode i relation til ledelse og kommunikation Anvende, vurdere og formidle centrale teorier og metoder inden for ledelse og kommunikation Udarbejde, opstille, vurdere og vælge løsninger på praksisnære problemstillinger inden for ledelse og kommunikation Håndtere udviklingsrelaterede problemstillinger i et fagligt og tværfagligt samarbejde på en professionel måde Selvstændigt tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Jordbrugets styringssystemer Tidsmæssig placering: 1., 2. og 3. semester Omfang: 15 ECTS Analyse, planlægning og styresystemer Jura og lovgrundlag for branchen Kvantitativ og kvalitativ metode for branchen Kvalitetssikring og kontrolsystemer inden for branchen Metode i relation til branchen (opgaveskrivning, problemformulering, formalia, dataindsamling, kildehenvisning og kildekritik) Skal kunne forstå praksis og de centralt anvendte teorier, metoder i relation til branchen, herunder kvalitetssystemer og kontrolsystemer Skal have viden om centralt anvendt lovgrundlag, som knytter sig til branchen 9

10 Anvende fagområdets centrale styringssystemer til analyse, planlægning og styring i virksomheden Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og udarbejde sammenhængende og realistiske løsningsforslag og vurdere effekten af de foreslåede løsninger Håndtere og bearbejde komplekse og praksisnære problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionelt metodisk og brancherelateret tilgang Kan i en struktureret projektsammenhæng anvende metode og analyseværktøjer til at tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for branchen Kerneområder inden for studieretning Husdyrproduktion Husdyrbiologi Tidsmæssig placering: 1., 2. og 3. semester Omfang: 15 ECTS Cellelære Genetik Fysiologi Mikrobiologi Udviklingsbaseret viden om næringsstoffer samt opbygning, funktion og virkemåde af celler, væv og organer hos husdyr Forstå praksis og erhvervets anvendelse af teori og metode inden for det husdyrbiologiske område Anvende statistik og grundviden til at analysere og vurdere biologiske og fysiologiske problemstillinger i relation til husdyrs livsytringer Formidle faglige problemstillinger og løsningsmuligheder af praktisk-biologisk karakter til samarbejdspartnere og brugere 10

11 Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde og udvikling i relation til biologiske elementer af husdyrproduktion I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for biologisk grundviden Husdyrproduktion og -avl Tidsmæssig placering: 1., 2. og 3. semester Omfang: 20 ECTS Fodring Sundhed Etologi og produktionsanlæg Avl og reproduktionsstyring Udviklingsbaseret viden om forskellige faktorers påvirkning af husdyrenes produktion, adfærd, velfærd og sundhed Forståelse for erhvervets anvendelse af teori og metoder inden for husdyrproduktion og -avl Anvende fagområdets centrale metoder og redskaber til at kunne vurdere, opstille og udvælge løsningsmuligheder til forbedring af produktion, velfærd og sundhed Formidle faglige problemstillinger og løsningsmuligheder om husdyrproduktion til samarbejdspartnere og brugere Deltage med en professionel tilgang i fagligt og tværfagligt samarbejde og rådgivning i relation til husdyrproduktion I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for husdyrproduktion Planlægning og produktionsøkonomi Tidsmæssig placering: 2. og 3. semester Omfang: 5 ECTS 11

12 Produktionsplanlægning Produktionsøkonomi om produktionsøkonomiske nøgletal og dækningsbidrag inden for husdyrproduktion Forståelse for jordbrugsbedriftens økonomiske sammenhænge Analysere og vurdere de vigtigste produktionsøkonomiske sammenhænge i en husdyrproduktion Beregne og formidle et beslutningsgrundlag for produktionsøkonomisk optimering Deltage i økonomisk planlægning og rådgivning under udvikling af en husdyrproduktionsvirksomhed i samarbejde med interessenter I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for produktionsplanlægning og økonomi Kerneområder inden for studieretning Planteproduktion Planter og Jord Tidsmæssig placering: 1. og 2. semester Omfang: 15 ECTS Plantebiologi Jordbundslære og vækstmedier Næringsstoffernes kredsløb Forsøgslære om og forståelse for centrale teoretiske områder indenfor plantebiologi og jordbundslære Forståelse for næringsstofomsætning i forhold til planter, vækst og miljø 12

13 Anvende og formidle basisviden i forhold til planteproduktion Anvende centrale metoder der knytter sig til beskæftigelsen indenfor erhvervet I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til planteproduktion Plantedyrkning og plantekendskab Tidsmæssig placering: 1., 2. og 3. semester Omfang: 15 ECTS Plantedyrkning Plantekendskab Planteernæring og gødskning Forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere Udviklingsbaseret viden om planteproduktion Forståelse for dyrkningspraksis og diagnostiske metoder Anvende centrale redskaber indenfor planteproduktion Vurdere dyrkningsrelaterede problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder Håndtere tværfaglige problemstillinger indenfor plantedyrkning Produktionsplanlægning og produktionsøkonomi Tidsmæssig placering: 2. og 3. semester Omfang: 10 ECTS Produktionsplanlægning Planteproduktion og miljøstrategi 13

14 Produktionsøkonomi Udviklingsbaseret viden om produktion på virksomhedsniveau Forståelse for centralt anvendt teori og metode indenfor jordbrugets produktionsvirksomheder Anvende centrale metoder og redskaber samt kan anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse indenfor planteproduktion og brancherelaterede beskæftigelser Vurdere planteproduktionens miljøpåvirkninger og anvise og formidle praksisnære løsningsforslag Deltage i faglige og tværfaglige samarbejde med en professionel tilgang Håndtere udvikling indenfor virksomhedsdrift på planteproducerende virksomheder Kerneområder inden for studieretning Miljø og natur Natur, økologi og miljø Tidsmæssig placering: 1., 2. og 3. semester Omfang: 20 ECTS Økologiske sammenhænge Landskabslære Miljølære Jordbundslære Udviklingsbaseret viden om økosystemer, energi- og stofkredsløb samt produktion i tilknytning til erhvervets og fagområdets praksis Forståelse for erhvervets centrale anvendte teorier og praksis vedr. miljø- og naturmæssige forhold for overfladevand og grundvand Forståelse for erhvervets centrale anvendte teorier og praksis i forbindelse med landskabets udvikling og anvendelse, herunder jordbund og vegetation 14

15 Anvende fagområdets centrale metoder og redskaber til indsamling af data samt foretage registreringer af miljø- og naturforhold Vurdere praksisnære problemstillinger for landskab og erhverv samt opstille og vælge løsningsmuligheder til forbedringer af kvaliteten af miljø, natur og landskab Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder inden for miljø og natur til samarbejdspartnere og interessenter Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med vurdering og formidling af miljø- og naturrelaterede problemstillinger Håndtere løsningsforslag til konkrete problemstillinger i udviklingsorienterede situationer Projektering og pleje Tidsmæssig placering: 2. og 3. semester Omfang: 10 ECTS Registrering Projektering Planlægning og pleje Udviklingsbaseret viden om metode, teori og praksis i relation til registrering i natur, miljø- og landskabsforhold Forståelse for erhvervets teknik og centralt anvendt teori og metode i relation til sikring og forbedring af miljø, natur og landskab Anvende fagområdets centrale metoder og redskaber til registrering og bearbejdning af geografisk data Opstille, vurdere og vælge løsningsmuligheder i relation til pleje og projektering samt formidle løsningsforlag til samarbejdspartnere og interessenter Håndtere udviklingsorienterede situationer og deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med erhverv og interessenter 15

16 Tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til konkrete problemstillinger inden for miljø, natur og landskab Landskabs- og miljøforvaltning Tidsmæssig placering: 2. og 3. semester Omfang: 10 ECTS Natur-, miljø- og planlovgivning Forvaltning, sagsbehandling og virkemidler om erhvervets og fagområdets centralt anvendte regler og lovgivning Forståelse for den offentlige forvaltnings rolle i forhold til erhverv og fagområdets interessenter Anvende relevant lovgivning i sagsbehandling til vurdering af praksisnære problemstillinger indenfor erhvervet Vurdere, vælge og formidle løsningsmuligheder og virkemidler for praksisnære problemstillinger indenfor natur-, landskabs- og miljøforvaltning Håndtere udviklingsorienterede opgaver i relation til forvaltning af ressourcer, miljø og natur Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde mellem interessenter med en professionel tilgang i forbindelse med rådgivning og sagsbehandling indenfor miljø- og naturområdet 3.3 Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer består af studieaktiviteter svarende til 80 ECTS, og udgøres af nedenstående elementer. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer er: 1. Globalisering (5 ECTS) 2. Erhvervs- og virksomhedslære (10 ECTS) 3. Ledelse og kommunikation (10 ECTS) 4. Jordbrugets styringssystemer (1. studieår) (10 ECTS) 16

17 5. Jordbrugets styringssystemer (3.semster) (5 ECTS) Derudover kommer der 40 ECTS fra obligatoriske uddannelseselementer inden for studieretningen. Globalisering Kerneområde: Globalisering Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 5 ECTS International samhandelsforhold og økonomi inden for branchen Internationalt klima og miljøkendskab International kulturforståelse med udgangspunkt i branchen Udviklingsbaseret viden om branchens struktur, placering og udvikling, nationalt og internationalt Forståelse for sit erhvervs praksis i en række globale forhold, herunder økonomi, samhandel, udvikling og kultur Forståelse for bæredygtighed i globalt perspektiv Vurdere og formidle branchens produktion, service og forvaltning i nationale og internationale forhold Læse og forstå fagtekster på et fremmedsprog Indsamle, registrere og bearbejde relevante informationer og anvende disse til analyse af branchens globale problemstillinger Tilegne sig ny viden i relation til sin profession i en global sammenhæng Etablere internationale brancherelevante relationer Udprøves: 2. semester: Årsprojekt 2. del af 1. årsprojektet Erhvervs- og virksomhedslære Kerneområde: erhvervs- og virksomhedslære 17

18 Tidsmæssig placering: 1. og 2. semester Omfang: 10 ECTS Udviklingsbaseret viden om virksomhedens og erhvervets opbygning og forstår de tilknyttede centrale anvendte teorier og metoder indenfor erhvervs- og virksomhedslære Udviklingsbaseret viden om virksomhedens og erhvervets opbygning og forstår de tilknyttede centrale anvendte teorier og metoder indenfor erhvervs- og virksomhedslære Anvende og formidle basisviden om virksomhedens organisation, tilpasning og udvikling Analysere og forstå sammenhængen mellem en virksomheds målsætning, udvikling, aktiviteter, økonomi, styring og salg Udføre økonomiske beregninger og opstille løsningsforslag I udviklingsorienterede situationer tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer indenfor erhvervs- og virksomhedslære i relation til brancherelevante erhvervs- og virksomhedsorienterede problemstillinger Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring erhvervs- og virksomhedsorienterede problematikker Udprøves: 1. og 2. semester: 1. og 2. del af Årsprøven Ledelse og kommunikation Kerneområde: Ledelse og kommunikation Tidsmæssig placering: 1. og 2. semester Omfang: 10ECTS Ledelse Kommunikation 18

19 om brancherelevant teori og metode i relation til kommunikation og ledelse om formidling i relation til ledelse og kommunikation Anvende ledelsesteorier og vurdere samarbejdsrelationer internt og eksternt i en organisation Formidle og rådgive fagligt så form og indhold er tilpasset målgruppen Planlægge, organisere, gennemføre og evaluere opgaver i forbindelse med formidling og ledelse Analysere og give løsningsforslag til konkrete problemstillinger ved anvendelse af relevante teorier og metoder Løse opgaver i fagligt og tværfagligt samarbejde med andre Tilegne sig ny viden og færdigheder i forhold til sin professions udvikling Udprøves: 1. og 2. semester: 1. og 2. del af Årsprøven Jordbrugets styringssystemer (1.studieår) Kerneområde: Jordbrugets styringssystemer Tidsmæssig placering: 1. og 2. semester Omfang: 10 ECTS Analyse, planlægning og styresystemer Jura og lovgrundlag for branchen Kvantitativ og kvalitativ metode for branchen Kvalitetssikring og kontrolsystemer inden for branchen Metode i relation til branchen (Opgaveskrivning; problemformulering, formalia, dataindsamling, kildehenvisning og kildekritik) om de mest centralt anvendte teorier, metoder i relation til branchen om centralt anvendt lovgrundlag som knytter sig til branchen Anvende fagområdets centrale styringssystemer til analyse, planlægning og styring i 19

20 virksomheden Vurdere praksisnære problemstillinger og udarbejde sammenhængende og realistiske løsningsforslag og vurdere effekten af de foreslåede løsninger Anvende kvantitativ og kvalitativ metode for branchen Anvende fagets metode i forhold til opgaveskrivning og formidling, herunder problemformulering, dataindsamling, kildehenvisning og kildekritik I en struktureret projektsammenhæng anvende metode og analyseværktøjer til at tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for branchen Udprøves: 1. og 2. semester: 1. og 2. del af Årsprøven Jordbrugets styringssystemer (2.studieår) Kerneområde: Jordbrugets styringssystemer Tidsmæssig placering: 3. semester Omfang: 5 ECTS Analyse, planlægning og styresystemer Jura og lovgrundlag for branchen Kvalitetssikring og kontrolsystemer inden for branchen Metode i relation til branchen (Opgaveskrivning problemformulering, formalia, dataindsamling, kildehenvisning og kildekritik) Forståelse for praksis og de centralt anvendte teorier, metoder i relation til branchen, herunder kvalitetssystemer og kontrolsystemer viden om den lovgivningsmæssige praksis der knytter sig til branchen Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere med anvendelse af branchens terminologi Håndtere og bearbejde komplekse og praksisnære problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag 20

21 Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel metodisk og brancherelateret tilgang Udprøves: 3. semester: Case-eksamen Obligatoriske uddannelseselementer studieretning Husdyrproduktion Husdyrbiologi, husdyrproduktion og avl Kerneområde: husdyrbiologi og Husdyrproduktion og avl Tidsmæssig placering: 1. og 2. semester Omfang: 25 ECTS Udviklingsbaseret viden om cellers biologi og nedarvningsforhold Udviklingsbaseret viden om udvalgte organers opbygning og funktion Udviklingsbaseret viden om husdyrenes fysiologi Udviklingsbaseret viden om næringsstofkemi og næringsstoffernes omsætning Udviklingsbaseret viden om mikrobiologi, immunologi og bekæmpelse af mikroberne Forstå praksis og erhvervets anvendelse af teori og metode inden for det husdyrbiologiske område Udviklingsbaseret viden om husdyrenes næringsbehov, fodermidlers næringsindhold og anvendelse til forskellige dyregrupper samt fodringsstrategi og kvalitetskontrol Udviklingsbaseret viden om identifikation, forebyggelse og helbredelse af husdyrenes almindeligste sygdomme samt sundhedsstyring Analysere biologisk grundviden i relation til problemstillinger i husdyrproduktionen Analysere fysiologiske problemstillinger i relation til husdyrs livsytring, herunder ernæring, reproduktion og sundhed Anvende statistiske modeller inden for biologien og vurdere forsøgsresultater Formidle faglige problemstillinger og løsningsmuligheder af praktisk-biologisk karakter til samarbejdspartnere og brugere Vurdere, opstille og udvælge løsningsmuligheder for fodring og fodringsstrategier Vurdere, opstille og udvælge løsningsmuligheder for sundhed og adfærd 21

22 I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for biologisk grundviden i relation til husdyrproduktion Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til biologiske elementer af husdyrproduktion Tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til husdyrproduktion Udprøves: 1. og 2. semester: 1. og 2. delprøve af Årsprojektet Husdyrproduktion og avl, Planlægning og produktionsøkonomi Kerneområde: Husdyrproduktion og avl, Planlægning og produktionsøkonomi Tidsmæssig placering: 3. semester Omfang: 15 ECTS Udviklingsbaseret viden om husdyrenes reproduktionsforhold, reproduktionsanalyser og - strategi Udviklingsbaseret viden om avlsteori, avlsværdivurdering og avlsplanlægning Udviklingsbaseret viden om husdyrenes adfærd og velfærd samt produktionsanlæggets konstruktion, indretning, logistik og funktionalitet, herunder klimaforhold og gødningshåndtering Udviklingsbaseret viden om produktionsøkonomiske nøgletal Forståelse for jordbrugsbedriftens økonomiske sammenhænge Udviklingsbaseret viden om dækningsbidragskalkuler Vurdere, opstille og udvælge løsningsmuligheder til reproduktionsstyring og avlsplanlægning på besætningsniveau Anvende moderne avlsteori, foretage avlsmæssige analyser og udpege indsatsområder på populationsniveau Vurdere dyrevelfærd samt opstille og udvælge løsningsmuligheder for produktionsanlæggets indretning ud fra viden om dyrenes fysiologi, sundhed og adfærd Formidle faglige problemstillinger og løsningsmuligheder om husdyrproduktion til samarbejdspartnere og brugere Analysere og vurdere de vigtigste produktionsøkonomiske sammenhænge i en 22

23 husdyrproduktion Beregne og formidle beslutningsgrundlag for produktionsøkonomisk optimering i en husdyrproduktionsvirksomhed Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til husdyrproduktion Rådgive og vejlede om husdyrproduktions- og avlsmæssige forhold Deltage i økonomisk planlægning og rådgivning for en husdyrproduktionsvirksomhed Samarbejde om tilrettelæggelse af den daglige styring og arbejdsgang i en jordbrugsvirksomhed I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for produktionsplanlægning og økonomi Udprøves: 3. semester: Case-eksamen Obligatoriske uddannelseselementer studieretning Planteproduktion Planter og jord, Plantedyrkning og kendskab Kerneområde: Planter og jord, Plantedyrkning og kendskab Tidsmæssig placering: 1. og 2. semester Omfang: 25 ECTS Plantebiologi Jordbundslære og vækstmedier Næringsstoffernes kredsløb Forsøgslære Plantedyrkning Plantekendskab Planteernæring og gødskning Forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere om og forståelse for centrale teoretiske områder indenfor plantebiologi, herunder planternes morfologi, systematik, anatomi, fysiologi om jordbundsforhold og næringsstofomsætning i forhold til planter, vækst og miljø Udviklingsbaseret viden om planteproduktion om dyrkningspraksis, herunder jordbearbejdning, afgrødeetablering, -pasning og 23

24 høst om skadevoldere, deres biologi og adfærd samt regulering heraf Anvende og formidle basisviden i forhold til planteproduktion Anvende centrale metoder der knytter sig til beskæftigelsen indenfor erhvervet Anvende centrale redskaber, herunder videns databaser indenfor planteproduktion Vurdere dyrkningsrelaterede problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder, herunder vurdere forebyggelses- og bekæmpelsesbehov i forhold til sygdomme og skadevoldere I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til planteproduktion Håndtere tværfaglige problemstillinger indenfor plantedyrkning Udprøves: 1. og 2. semester: 1. og 2. del af Årsprøven Plantedyrkning og -kendskab, produktionsplanlægning og -økonomi Kerneområde: Plantedyrkning og -kendskab, produktionsplanlægning og -økonomi Tidsmæssig placering: 3. semester Omfang: 15 ECTS Produktionsplanlægning Planteproduktion og miljøstrategi Produktionsøkonomi Plantedyrkning Planteernæring og gødskning Forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere 24

25 om diagnostiske metoder indenfor planteproduktion Forståelse for praksis og central anvendt teori og metode indenfor produktionsplanlægning Udviklingsbaseret viden om planteproduktion og miljøstrategi om produktionsøkonomi og forhold der påvirker denne Forståelse for planters næringsbehov og opfyldelse heraf Anvende centrale metoder og redskaber samt anvende de færdigheder der knytter sig til beskæftigelse indenfor planteproduktion og brancherelaterede beskæftigelser Vurdere planteproduktionens miljøpåvirkninger og anvise og formidle praksisnære løsningsforslag Udarbejde og vurdere gødnings- og dyrkningsplaner på grundlag af lovgivning og forsøgsresultater Vurdere forebyggelses- og bekæmpelsesbehov i forhold til sygdomme og skadevoldere Udarbejde produktionsøkonomiske kalkuler, produktionsplaner og budgetter samt vurdere produktionsøkonomien inden for planteproduktion Formidle viden om planteproduktion Håndtere udvikling indenfor virksomhedsdrift på planteproducerende virksomheder Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Håndtere konkrete problemstillinger inden for planteproduktion ved anvendelse af teori, metoder, værktøjer og lovgivning Rådgive og vejlede praktikere inden for planteproduktion Kombinere viden og færdigheder inden for planteproduktion og vurdere kilder og løsningsforslag Udprøves: 3. semester: Case-eksamen Obligatoriske uddannelseselementer studieretning Miljø og natur 25

26 Natur, økologi og miljø, Projektering og pleje, Landskabs- og miljøforvaltning Kerneområde: Natur, økologi og miljø, Projektering og pleje, Landskabs- og miljøforvaltning Tidsmæssig placering: 1. og 2. semester Omfang: 25 ECTS Økologiske sammenhænge Landskabslære Miljølære Jordbundslære Registrering samt planlægning af mindre projekter om økosystemer, energi- og stofkredsløb samt produktion om grundvand og overfladevand samt vand og stofkredsløb om vegetationsøkologi, flora og fauna om landskabsdannelse og jordbund om kemiske stoffer i miljøet om registrering samt prøvetagningsstrategi og -metoder om metoder til natur- og landskabspleje om teknikker og anlæg til sikring og forbedring af miljø, vandmiljø, natur og landskab om lovgivningen og andre regler inden for natur-, miljø- og planområdet Vurdere et landskab samt dets elementer og anvendelse i forhold til formidling, planlægning, drift og forvaltning Indsamle data og foretage registreringer af tilstanden i jord og vand samt vurdere resultaterne og planlægge mindre projekter Anvende metoder og redskaber til prøvetagning i jord og vand Vurdere jordbundsforhold samt stoffers binding og bevægelse i jorden Registrere og indsamle geografisk data samt anvende relevant software Vurdere praksisnære problemstillinger ud fra relevant lovgivning Deltage i tværfagligt samarbejde om planlægning, drift og forvaltning 26

27 Tilegne sig ny viden om jordbundsforhold samt stoffers binding og bevægelse i jord og vand Håndtere løsningsforslag i forbindelse med mindre projekter indenfor miljø, vandmiljø, natur og landskab Tilegne sig ny viden om økologiske sammenhænge Samarbejde udviklingsorienteret om økologiske sammenhænge Udprøves: 1. og 2. semester: 1. og 2. del af Årsprøven Natur, økologi og miljø, Projektering og pleje, Landskabs- og miljøforvaltning Kerneområde: Natur, økologi og miljø, Projektering og pleje, Landskabs- og miljøforvaltning Tidsmæssig placering: 3. semester Omfang: 15 ECTS Projektering og pleje Forvaltning, sagsbehandling og virkemidler Planlægning i det åbne land om vand-, energi og stofkredsløb om metoder til natur- og landskabspleje om den offentlige forvaltningens opbygning, sagsbehandling og virkemidler om samarbejdspartnere og interessenter uden for den offentlige forvaltning og deres virkefelt Vurdere miljø- og naturtilstanden ud fra sammensætningen af flora og fauna Vurdere årsager til forringelser og foreslå tiltag til forbedringer af miljø-, natur- og landskabskvalitet Vurdere teknikker og anlæg til sikring og forbedring af miljø, vandmiljø, natur og landskab Projektere løsningsforslag og vurdere effekten ved anvendelse af fagområdets centrale metoder og lovgivning Foreslå plejemetoder, teknikker og anlæg samt vurdere økonomien Håndtere løsningsforslag til konkrete problemstillinger inden for miljø, vandmiljø og 27

28 natur, ved anvendelsen af viden, teori og metode I en struktureret sammenhæng planlægge og gennemføre registreringer, opmålinger og prøvetagning på miljø-, vandmiljø- og naturområdet Fagligt og tværfagligt forvalte miljø- og naturrelaterede problemstillinger Rådgive erhverv og interessenter samt sagsbehandle problemstillinger og håndtere lovgivning inden for miljø- og naturområdet Udprøves: 3. semester: Case-eksamen 28

29 3.3.4 Semesterinddelt oversigt over ECTS-fordeling på uddannelsen Uddannelseselementer fordelt på semestre 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem ECTS Kerneområder og obligatoriske elementer Kerneområde Globalisering 5 ECTS 5 ECTS Kerneområde Erhvervs- og virksomhedslære 10 ECTS 10 ECTS Kerneområde Ledelse og kommunikation 8 ECTS 2 ECTS 10 ECTS Kerneområde Jordbrugets styringssystemer 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 15 ECTS Kerneområde Studieretninger 7 ECTS 18 ECTS ECTS Valgfrie uddannelseselementer Valgfrie uddannelseselementer 10 ECTS 10ECTS Praktik og afsluttende eksamensprojekt Praktikforløb 15 ECTS 15 ECTS Afsluttende eksamensprojekt 15 ECTS 15 ECTS I alt 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 120 ECTS 29

30 3.4 Valgfri uddannelseselementer Uddannelsens valgfri uddannelseselementer består af studieaktiviteter svarende til 10 ECTS. International politik og studietur 4 ECTS : viden om branchens struktur og placering i det danske samfund og globalt, herunder især vedrørende EU med vægt på: økonomi, samhandel, miljø og natur, kultur og udvikling ligheder og forskelle mellem nationale og globale forhold kendskab til udvalgte konventioner : søge informationer om national og international lovgivning og politik indenfor sit studieområde indsamle, registrere og bearbejde relevante informationer og anvende disse til analyse af problemstillinger : Anvende de søgte informationer til en sammenlignende analyse af et afgrænset problemfelt 3. semester Synopsis eksamen Personligt salg 3 ECTS [Læringsmål]: : Den studerende har kendskab til og forståelse for forskellige salgsstrategier Forskellige forhandlingsteorier og modeller Salgsbudgetter : Anvende forskellige forhandlingsteorier og modeller til at kunne gennemføre en konkret forhandling Håndtere salgsplanlægning for virksomheden Deltage i organiseringen, implementeringen og opfølgningen ved salgstiltag : Forhandle med faglig og personlig gennemslagskraft 3. semester Synopsis eksamen 30

31 Specialefag inden for studieretninger 3 ECTS Læringsmål : kendskab til metoder og værktøjer til søgning af specialistviden : søge relevant national og international forskningsbaseret viden sætte forskningsbaseret viden i relation til konkrete og praksisnære problemstillinger : analysere og behandle forskningsbaseret viden og komme med løsningsforslag på konkrete og praksisnære problemstillinger i tæt samarbejde med konkrete problemejere 3. semester Synopsis eksamen 3.5 Praktik Praktikken er et selvstændigt afrundet forløb, der omfatter både teori og praktik. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelsen af uddannelsens mål for læringsudbytte. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger eller opgaver og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende søger selv aktivt praktikplads hos en eller flere private eller offentlige virksomheder, og Erhvervsakademiet Lillebælt sikrer rammerne om praktikforløbet. Praktikopholdet er ulønnet. Praktik Tidsmæssig placering: 4. semester Omfang: 15 ECTS fagområdets praksis analysere og vurdere praksisnære problemstillinger anvende teori til opstilling af løsningsmuligheder formidle problemstillinger og løsningsforslag 31

32 kombinere teori med praksis ved løsningen af opgaver løse opgaver sammen med andre på tværs af profession og organisation reflektere teoretisk over anvendelse af begreber og metoder inden for professionen og for det valgte fokusområde Bedømmelse: Skriftlig praktikrapport Regler for praktikkens gennemførelse Krav til de involverede parter Praktikvirksomheden stiller en kontaktperson til rådighed for den studerende i praktikperioden. Kontaktpersonen udformer i samarbejde med den studerende en praktikaftale, hvoraf det fremgår, hvilke opgaver, den studerende skal arbejde med i praktikperioden. Opgaverne skal tilgodese læringsmålene for praktikken. Ved tilrettelæggelsen af praktikken skal der tages hensyn til den studerendes forudsætninger og forkundskaber. Praktikaftalen fremsendes til uddannelsesinstitutionen til godkendelse. Erhvervsakademiet Lillebælt har for jordbrugsteknologuddannelsen udpeget et antal praktikvejledere, hvoraf en fungerer som sparringspartner for den studerende under hele praktikforløbet, og som endvidere også fungerer som eksaminator for praktikrapporten. Der er til praktikforløbet udarbejdet en praktikmanual. Manualen beskriver de nærmere forhold og rammer for praktikforløbet. Efter praktikopholdet er afsluttet afvikler Erhvervsakademiet Lillebælt en elektronisk evaluering af praktikforløbet, som både studerende og virksomhed deltager i. Skematisk fremstilling af krav til de involverede parter Studerende Virksomhed Erhvervsakademiet Lillebælt Ansøger om praktikplads Stiller kontaktperson til rådighed for praktikant Sikrer rammer Udpeger praktikvejleder Studerende og virksomhed udarbejder en praktikaftale, der tager højde for læringsmålene Drøfter aftalen med den studerende Godkender indsendte praktikaftaler, der opfylder krav Studerende og virksomhed samarbejder om praktikopholdet Kontaktperson og praktikvejleder bistår den studerende undervejs i praktikopholdet Udarbejder praktikrapport 32

33 Deltager i evaluering af praktikopholdet Deltager i evaluering af praktikanten og praktikopholdet Bedømmer praktikrapporten 3.6 Krav til det afsluttende projekt Det afsluttende projekt på jordbrugsteknologuddannelsen skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der således skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Erhvervsakademiet Lillebælt godkender problemstillingen. Eksamen i det afsluttende projekt afvikles som en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består i et skriftligt projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at den afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. For yderligere information om det afsluttende eksamensprojekt henvises til studieordningens afsnit om: Beskrivelse af udprøvning af uddannelseselementer. Afsluttende eksamensprojekt Omfang: 15 ECTS Tidsmæssig placering: 4. semester Formål: Målet for det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en individuel mundtlig eksamination, hvor den studerende skal dokumentere evnen til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle komplekse problemstillinger i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. Den studerende skal i samråd med en problemejer og vejleder på skolen udarbejde en problemformulering med et aktuelt og relevant problem. Problemformuleringen skal godkendes af vejleder på skolen. Det afsluttende eksamensprojekt udarbejdes som udgangspunkt individuelt. Der kan arbejdes i grupper efter særlig aftale med vejleder. Det afsluttende eksamensprojekt skal vise opfyldelse af studiets overordnede mål samt: indsamling af data og/eller dokumentation for jordbrugsrelaterede problemstillinger kommunikation og projektopstilling anvende kvalificeret metode gennem indsamling, bearbejdning og anvendelse af relevant viden og praksisnære data 33

34 beskrive, analysere og vurdere en problemstilling indenfor jordbrug på et kvalificeret fagligt grundlag selvstændigt styre et hovedopgaveprojekt og kombinere teori og praksis analysere en formidlingssituation med hensyn til målgruppe og medie- og genrevalg samt udarbejde et konkret produkt med udgangspunkt i den faglige problemstilling og konklusion kombinere teoretiske, metodiske og faglige elementer til professionsanvendelig viden formidle egne fagligt begrundede synspunkter på kompetent vis formulere velargumenterede svar på konkrete problemstillinger vurdere forskellige løsningsalternativer på faglige problemstillinger Bedømmelse: Ekstern prøven med én samlet karakter for det afsluttende eksamensprojekts skriftlige og mundtlige del. Om eksamen: Den mundlige eksamen er samlet 45 min inkl. votering. Heraf tildeles den studerende 15 min til en præsentation. Se nærmere beskrivelse i afsnit 5 samt projektoplæg der udleveres på skolen Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen Ved bedømmelse af det afsluttende eksamensprojekt indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget, uanset hvilket sprog projektet er skrevet på, idet det faglige indhold dog vægter tungest, jf. eksamensbekendtgørelsen 35, stk Undervisnings- og arbejdsformer Der er flere forskellige undervisnings- og arbejdsformer på Erhvervsakademiet Lillebælt. Eksempelvis forelæsninger, casearbejde, virksomhedsprojekter, mindre opgaver, praktiske og teoretiske øvelser, laboratoriearbejde, mundtlige oplæg, hjemmearbejde, ekskursioner og lignende. Undervisningen kan endvidere være temaorienteret, såvel som opdelt i forskellige fag. Formålet med arbejdsformerne er, at de studerende, gennem den af uddannelsen valgte fremgangsmåde, tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer indenfor uddannelsens kerneområder, og at den studerende endvidere anvender disse i overensstemmelse med læringsmålene for uddannelsen. Den nærmere beskrivelse af læringsforløb, dvs. mål, indhold, struktur, arbejdsformer osv. er at finde i Lektionsplaner, der foreligger på Fronter. 3.8 Differentieret undervisning Differentieret undervisning finder anvendelse i det omfang det er relevant. 3.9 Studiesprog Jordbrugsteknologuddannelsen er en dansksproget uddannelse, hvorfor hovedparten af undervisningen udbydes på dansk. Nogle uddannelsesmoduler eller dele heraf kan dog blive gennemført på engelsk, og der stilles krav om, at de studerende skal kunne gennemføre disse. Det vil sige, at de studerende skal kunne læse tekster på engelsk, deltage aktivt i engelsksproget undervisning, samt skrive og fremlægge opgaver og projekter på engelsk. 34