(»Zero emission power plant«)
|
|
- Ada Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kraftværker med separation og deponering af CO 2 (»Zero emission power plant«) Arbejde med optimering af kraftværker med integreret CO 2 -separation viser lovende resultater. Det kan betyde fremtidig reduktion af CO 2 -emissionen Af Mogens Weel Hansen, mwh@dk-teknik.dk og Jan Sandvig Nielsen, dk-teknik Elektricitetsproduktionen står for en meget stor del af verdens samlede energiforbrug. Energiforbruget forventes pga. befolkningstilvækst og økonomisk vækst i landene uden for OECD at stige kraftigt i fremtiden. En stigning i verdens energiforbrug betyder samtidig en forøgelse af CO 2 -emissionen pga. forøget brug af fossile brændsler som kul, olie og gas. Den øgede CO 2 - udledning bevirker, at CO 2 -koncentrationen i jordens atmosfære øges. En højere CO 2 -koncentration i atmosfæren kan betyde, at gennemsnitstemperaturen i løbet af de næste 50 år stiger fra 1,5 til 5 C. Det er derfor ønskeligt at knække kurven for udledningen. Muligheden for at separere CO 2 i forbindelse med produktion af elektricitet og efterfølgende deponering er et realistisk teknisk/økonomisk alternativ til konventionelle metoder til nedbringelse af CO 2 -emissionen. Meget tyder på, at vi i Danmarks undergrund har særdeles gode muligheder for at deponere CO 2 [1]. Selve separationsprocessen på kraftværket er meget energikrævende, hvilket betyder, at elvirkningsgraden reduceres, hvorfor der skal anvendes mere brændsel til at producere en given mængde elektricitet. Nye metoder og bedre integration med kraftværker har betydet, at reduktionen af virkningsgraden er nedsat væsentligt de senere år. Det gælder dog fortsat, at selve separationsprocessen og integrationen med kraftværket er det dyreste led. Udenlandske og danske undersøgelser viser typisk, at omkostningsfordelingen mellem separation, transport og lagring udgør henholdsvis 3/5 og 1/5 og 1/5. På dk-teknik har man gennem længere tid arbejdet med optimering af kraftværker med integreret CO 2 -separation. Det koster både kapital og ekstra brændsel at separere CO 2. Derfor er det vigtigt, at separationsprocessen og kraftværket er energiintegreret. I de gennemførte studier er der påvist processer med elvirkningsgrader på mere end 51% og 99% CO 2 - separation, hvilket så vidt det vides er den højeste procesvirkningsgrad til dato for såkaldte»zero emission power plants«. Lagring og separation af CO 2 i undergrunden i stor skala er allerede demonstreret af Statoil, der i de sidste tre år har separeret og lagret CO 2 i undergrunden i Nordsøen fra gasudvindingen på Sleipner-feltet. Kraftværkstyper, virkningsgrad og brændsler Elproduktion i stor skala sker i dag i gasfyrede kombinerede gas- og dampturbineanlæg eller med traditionelle kulfyrede dampturbineanlæg. Der findes også anlæg, hvor man forgasser kullet og anvender gassen i et kombineret gas- og dampturbineanlæg. Den opnåelige virkningsgrad er tilnærmelsesvis bestemt efter, hvor høj temperatur man kan tillade i processen uden at sætte pålidelighed og levetid over styr. Virkningsgraden i de i praksis eksisterende anlæg ligger typisk 25-30% under den ideelle Carnot-virkningsgrad. Målet om højere virkningsgrad er et optimeringsspørgsmål. Koster brændslet ingenting vil man heller ikke gå efter en høj virkningsgrad. Andre forhold som ressourcer eller emission af f.eks. drivhusgasser kan selvfølgelig ændre billedet. Den til dato højeste virkningsgrad kan man opnå i gasfyrede gas- og dampturbineanlæg (CC-anlæg). På dk-teknik har man længe arbejdet med konceptuel optimering af kraftværks- og industrielle processer. Her arbejder gasturbiner med en høj procestemperatur (1400 C turbinerotor indløbstemperatur) og er optimeret for højst mulige elvirkningsgrad som CC-anlæg. Gasturbinens elvirkningsgrad er 39%. De varme røggasser, som strømmer ud af gasturbinen ved en temperatur på ca. 630 C, udnyttes til produktion af damp, som derefter udnyttes i en dampturbine. Den samlede virkningsgrad kan derved komme helt op på 60%. Et væsentligt element i den høje virkningsgrad er, at temperaturforskellen mellem afkølingen af gasturbinens røggas og vand/damp-siden i afgaskedlen er lille. Det opnås ved at lade vandet fordampe ved flere forskellige tryk. Der er regnet med en mindste temperaturforskel på 10 C. Hvis man i stedet havde valgt en mindste temperaturdifferens på 20 C ville virkningsgraden falde med 0,3%. Forskellen i hedefladeareal i afgaskedlen udgør m 2 svarende til en reduktion fra m 2 til m 2. Hvis anlægget skulle opføres, ville tilbagebetalingstiden på den ekstra hedeflade formodentlig være for lang til, at man ville vælge et anlæg med en så lille temperaturforskel. Andre forhold som kølevandstemperaturen og dampturbinens afløbstab indgår også i den endelige optimering T M Gross Power kw Net Power kw Aux. & Losses kw Gross Heat Rate 5874 kj/kwh Net Heat Rate 6023 kj/kwh Gross Electric Eff % Net Electric Eff % Fuel LHV Input kwth Fuel HHV Input kwth Net Process Heat 0 kwth p T M LP LPB 2.5 p T M T T p [bar] T [ C] M [kg/s], Steam Properties: Thermoflow :50:06 IP IPB p T M T T p 560 T 104 M 38 p T 103 M Stop Valve HP HPB p T M T T Cold Reheat Hot Reheat p 560 T 103 M p T M Figur 1. CC-anlæg med en elvirkningsgrad på 60% M 27.5 p T M CH M kwth LHV p T M GE 100% load kw GT PRO 10.3 dk-tp600e kw p T M to HRSG Ambient P 15 T 60% RH p 15 T M t 20
2 WWW Tlf Specialist i procesinstrumentering T R Y K O G V A K U U M rietschle@rietschle.dk Lambert Kristensen ApS Ideér og råvarer til kosmetik og farmaceutisk industri på: mail@lk1.dk Nedrivning - så kontakt Preben Hockerup A/S Finlandsgade 15, 4690 Haslev Tlf Fax info@preben-hockerup.dk Ud- og indvendig nedrivning Asbestsanering Oprydning efter brand Opbrydning af asfalt og beton Knusning af beton, tegl og mursten Mobile knuseanlæg Oprensning af forurenet jord Materieludlejning 21 21
3 Kraftværker med CO 2 -separation Mulighederne for at separere CO 2 fra en CO 2 -holdig strøm er mangfoldige. I mere end 40 år har man adskilt CO 2 fra syntesegas ved fremstilling af ammoniak og hydrogen fra fossile brændsler. Følgende metoder til separation af CO 2 fra røggas eller syntesegas kan komme på tale: Scrubning med kemiske absorbenter, f.eks. monoethanolamin MEA Scrubning med fysiske absorbenter, f.eks. selexol Membranseparation Kryo-separation Pre-forbrænding og CO 2 -separation ved konvertering af brændsel til hydrogenholdig gas Forbrænding med oxygen I undersøgelsen er der fokuseret på scrubning af CO 2, preforbrænding og forbrænding med oxygen, idet disse teknikker på nuværende tidspunkt ser mest lovende ud. Scrubning af røggas med kemiske absorbenter Det er mest nærliggende at fjerne CO 2 direkte fra røggassen vha. nogle velegnede absorbenter som aminerne MEA (monoethanolamin), DEA (diethanolamin), MDEA (dimethylethanolamin), K 2 CO 3 etc. I figur 2 er der vist et anlæg til absorption og efterfølgende stripning af CO 2 fra røggasser. Anlæggets hovedkomponent er en absorber, hvor røggassen bringes i kontakt med solventet. Det CO 2 -mættede solvent pumpes derefter til stripperen, hvor CO 2 fjernes. Det regenererede solvent varmeveksles i modstrøm med det mættede solvent fra absorberen, før det føres tilbage igen. Effektiviteten af varmevekslingen er væsentlig for den totale energiøkonomi. kemiske reaktionsenergi er betydeligt lavere. MDEA og K 2 CO 3 er dog bedst egnede i systemer med højt tryk, da deres absorptionskapacitet er begrænsede ved små CO 2 -partialtryk (figur 3). I atmosfæriske systemer kan man opnå fordele ved f.eks. at blande MDEA og MEA. Beregninger udført vha. simuleringsprogrammet HYSYS viser, at man kan reducere energiforbruget til CO 2 -absorption og stripning med ca. 20% ved separation af CO 2 fra røggassen fra et kulfyret kraftværk. I udlandet arbejdes der intenst med at udvikle sterisk hindrede aminer, som binder CO 2 mindre fast til aminmolekylet, hvorved energiforbruget til stripningen mindskes. Stripperne må ikke arbejde ved højere temperaturer end ca. 120 C, da aminerne ellers hurtigt degraderer. Derfor leveres stripperenergien som lavtryksdamp, der udtages fra kraftværkets dampturbine. Størrelsen af CO 2 s partialtryk i røggassen har stor betydning for den energimængde, der skal til for at regenerere solventen i Figur 3. CO 2 - belastning af solvent som funktion af CO 2 - partialtryk i gassen. stripperen. CO 2 -indholdet for et CC-anlæg vil typisk være 4,4% og i et kulanlæg ca. 15%. I figur 4 ses den energimængde, der skal bruges til hhv. at regenerere solventen i stripperen for et CC-anlæg og et kulanlæg, som funktion af hvor stor en % af CO 2, som skal udskilles fra røggassen. Ønsker man en høj CO 2 -separation, koster det meget energi, hvis CO 2 -indholdet i røggassen er lavt. I et CC-anlæg vil man formodentlig ikke fjerne mere end 75% af CO 2 fra røggassen, idet energiforbruget til regenerering af solvent er rimelig lavt. Man kan forestille sig, at man CO2 stripper energi for røggasen fra henholdvis et CC anlæg og et kulfyret anlæg Figur 2. Simuleringsmodel af CO 2 -separation fra røggassen af et kulfyret anlæg med CO 2 -indhold i røggas på 15% ved brug af en blanding af MEA og MDEA (T-100=absorber og T-101=stripper). Energiforbruget til at strippe CO 2 ud af solventen består af tre dele: kemisk reaktion, sensibel og latent energi. I praksis er energiforbruget pga. irreversibilitet i masseoverføringsprocessen og ved varmevekslingen ca % højere. Det betyder, at energimængden, der skal tilføres strippertårnet, udgør 25 30% af den indfyrede energimængde, hvis man vil fjerne den CO 2, der dannes ved forbrænding af kul. MDEA og K 2 CO 3 har betydelige fordele i forhold til MEA, idet den Stripper energi kj/kg CO CO2 fjernelse % Poly. (CO2 4.4 % CC anlæg) Poly. (CO2 15 % kul anlæg) Figur 4. Regenereringsenergi i stripper som funktion af CO 2 -fjernelse og CO 2 -koncentration i røggassen. recirkulerer en del af røggassen tilbage til gasturbinens indløb, hvorved CO 2 -koncentrationen i gasturbinens røggasser vil stige. Ved recirkulering vil man kunne komme op på et CO 2 - indhold i røggassen på ca. 10%. Resultaterne af beregninger for et kombineret gas- og dampturbineanlæg med og uden CO 2 -separation er vist i tabel 1. Hvis anlægget i stedet er udført til kombineret el- og varmeproduktion (oftest tilfældet i Danmark) vil CO 2 -separationen 22
4 betyde et fald i elvirkningsgraden fra 54,3% til 49,6%. Pga. det forholdsmæssigt store forbrug til regenerering af solvent vil fjernvarmeydelsen falde betydeligt. Ved varmeintegration med stripperen»overhead condenser«er det muligt at genvinde en del af den varme, der er brugt til solventregenereringen. Elsam har udført tilsvarende beregninger for nogle eksisterende kulfyrede kraftværker, Resultaterne fra Elsams [3] beregninger er gengivet i tabel 2. CO 2 -fjernelse ved reforming og shift En anden mulighed for at separere CO 2 er partiel forbrænding eller reforming af brændslet, hvorved der dannes hydrogen og kulmonoxid. Denne proces efterfølges af en shiftreaktion, hvor CO omdannes til CO 2 under forbrug af vanddamp. Den producerede hydrogen anvendes i et CC-anlæg. Reaktionerne fremgår nedenfor: Reforming: CH 4 + H 2 O CO + 3H 2 (endotermisk reaktion) PROCESTEKNIK Ref. CC CC-anlæg CC-anlæg Ref. CC 90 % anlæg med 75 % med 90 % anlæg CO2 CO2 CO2 DH CC- N-gas Separation separation anlæg DH Brændselseffekt MW Eleffekt netto MW Netto virkningsgrad % inkl. CO2 sep. % 59, ,1 54,3 49,6 CO2 separation % Tabel 1. Kulfyret anlæg med kombineret el og Ref. Ref. M. CO2 varmeproduktion (teknologi 1985) U. CO2 sep. U. CO2 separation kondensdrift separation Brændselseffekt MW 822,6 822,6 822,9 Netto effekt MW CO2 Separation % CO2 emission kg/s ,1 Tabel 2. CO 2 i MDEA kan energiforbruget til solventregenerering reduceres til ca. 637 kj/kg CO 2 [3]. Energiintegrationen er meget vigtig for at få den mest effektive konvertering af brændsel til hydrogen. I figur 5.1, (side 26) er vist et konceptuelt design af et anlæg, som omdanner en naturgaseffekt på 243,9 MW naturgas til hydrogen. Konverteringsvirkningsgraden er beregnet til 93%. I beregningen er det forudsat, at den luft, som skal tilføres hydrogenanlægget, tages direkte fra gasturbinens kompressor. I det viste koncept foregår hele procesforløbet ved et tryk på bar, hvilket gør anlægget kompakt, idet der opnås meget høje varmeovergangstal for alle strømme i processen. Den samlede interne varmeoverførsel i processen udgør 37% af den energimængde i naturgassen, der tilføres anlægget. Vandet, som skal tilføres processen, bliver vha. en speciel anordning fordampet ved variable temperaturer, hvilket gør processen mere energieffektiv end konventionelle processer [4,5]. CO2 Shift-reaktion: CO + H 2 O CO 2 + H 2 (exotermisk reaktion). Bruges naturgas som brændsel vil man for at omdanne al methan til hydrogen og CO skulle bruge en temperatur på ca C. Shiftreaktionen foregår ved temperaturer mellem 150 og 350 C og reformingen foregår katalytisk. Reforming- og shift-processerne foregår under højt tryk. Det betyder, at partialtrykket af CO 2 er højt, hvilket muliggør, at man lettere kan separere hele CO 2 -mængden fra den hydrogenholdige gas. Samtidig er der pga. det høje tryk mulighed for at anvende et CO 2 - absorberende solvent, der tilnærmelsesvis har egenskaber som en fysisk absorbent, hvilket er tilfældet for MDEA. I en totrins absorption af CH4 H2O O2 + N2 Auto Reforming, 30 bar C CH4 +H2O + O2 -> H2 +CO Shift C CO+H2O ->H2+CO2 Figur 5.0. Simpel skitse af anlæg til produktion af hydrogenholdig gas fra naturgas. CO2 Fjernelse, 30 -> 1 bar C N2, H2 Beregninger viser, at anvendes det foreslåede koncept på Avedøreværket blok II, ville man i den naturgas, som i dag anvendes i gasturbinen, kunne fjerne 99% af CO 2 -udledningen. Prisen vil ifølge vores beregninger betyde, at man mister 9 procentpoint på marginalvirkningsgraden (fra 59 til 50% elvirkningsgrad). Det forudsætter naturligvis, at gasturbinerne på Avedøre modificeres, så de kan brænde den hydrogenholdige gas. t 23
5 Figur 5.1 Simuleringsmodel af nyt koncept til produktion af hydrogenholdig gas fra naturgas med høj konverteringsvirkningsgrad og 99% CO 2 -separation (»Zero emission«). Luften til den partielle oxidation i autoreformningen er taget fra gasturbinens kompressor. Beregningsresultaterne er sammenfattede nedenfor: Naturgasandel på Avedøre II Gasturbiner Gasturbine AV II m. AV II 99 % CO2 Separation Gasforbrug MW Effekt gasturbiner MW 101,6 106,5 Eleffekt fra naturgas inkl. dampturbine MW ,9 Marginalvirkningsgrad naturgas % 59 50,7 CO2 emission kg/s 13,6 0,15 Tabel 3. Hvis man i stedet havde forkoblet hydrogenanlægget til et CCanlæg med en referencevirkningsgrad på 60%, ville man for dette anlæg opnå en elvirkningsgrad på 52,5% med 99% CO 2 - separation. Processer med recirkulering af CO 2 og forbrænding med oxygen Separerer man nitrogen og argon fra den luft som normalt anvendes som oxygenkilde til forbrændingsprocesser, vil man kun have CO 2 og vanddamp i forbrændingsprodukterne, hvis forbrændingen sker støkiometrisk. Hvis temperaturen derved bliver uønsket høj, kan man reducere denne ved at recirkulere CO 2. Den dannede CO 2 og vanddamp kan let separeres ved udkondensering af vanddamp, hvorfor det er enkelt at udskille hele CO 2 -mængden. Selve oxygenseparationsprocessen er dog meget energitung. Der kan anvendes flere teknikker til oxygenseparation, men i stor skala og med krav til højt oxygenindhold i produktgassen er kryo-destillationsprocessen på nuværende tidspunkt mest velegnet. Forbruget til oxygenfremstillingen går primært til kompression af luften. De bedste anlæg har et energiforbrug på 868 kj/kg når O 2 leveres ved et tryk på 1 bar, 15 C og en renhed på 99,5%. Et simpelt kraftværkskoncept med forbrænding af naturgas med oxygen er vist i figur 6. Nettovirkningsgraden for det viste Beregningsforudsætninger og hoveddata for Weel/Sandvig process Turbine Rotor Inlet Temperature TRIT 1300 C Polytropic efficiency main compressors 90 % Isentropic efficiency Turbines 88 % Pinch Approach temp. 10 C HOT End approach temp ~80 C Inter cooler final temp CO2 compression 30 C Inter cooler temp IC s C ASU Plant Power consumption 822 KJ/Kg O2 RECUP + Reformer + Evaporator+ IC2 pressure drop 5 % Combuster pressure drop 3 % Exhaust pressure drop 1% CO2 Rejection Liquid 80 bar, 30 C CO2 Capture 99,5 % Generator and mechanical loss 1.5 % Max heat exchanger temp. 590 C Reforming H2O/CH4 ratio Pressure ratio optimized 30 Tabel 4. 26
6 Figur 6. Kraftværkskoncept med forbrænding i oxygen og med recirkulering af CO 2. CO 2 -separationen er 99%. udsætninger for Weel/Sandvig-processen. Processen kræver, at der findes en gasturbine, som kan arbejde med CO 2 som arbejdsmedie i stedet for luft. Teknisk burde dette ikke være noget problem. Man må dog regne med udviklingsomkostninger på flere mia. kr. Figur 7.»Zero emissions«-kraftværk med en nettovirkningsgrad på 51% inkl. egetforbrug til oxygenseparation og CO 2 -kompression (Weel/Sandvigprocessen). anlæg er beregnet til 35,6% inkl. forbrug til O 2 -separation og CO 2 -kompression. Selve processen minder mest om en Rankine-proces. Men turbinedelen minder pga. den høje temperatur (1250 C) mere om en gasturbine med kølet beskovlning. Mere sofistikerede processer med avancerede gasturbiner med recirkulering af CO 2 og en kombination af hydrogenfremstilling kan give endnu højere virkningsgrader. Et sådan koncept er vist i figur 7. Nettoelvirkningsgraden er for det viste koncept beregnet til 51% med 99,5% CO 2 -separation. Et væsentligt element i processen er gasturbinens maksimale procestemperatur. I dette tilfælde er der regnet med 1300 C. Det er muligt, at man med det viste koncept kan opnå endnu højere virkningsgrader (52 54%) end her beregnet. Anlægskonceptet er det med højest virkningsgrad til dato med 99,5% CO 2 -separation. Weel/Sandvig-processen kan beskrives som en»inter Cooled - Chemical Recupurated Humid CO2_gas Closed Cycle«- gasturbine. I tabel 4 er angivet nogle hovedresultater samt beregningsfor- Hvad koster det at separere og deponere CO 2 i undergrunden Der er udført mange undersøgelser af omkostninger for separation, transport og lagring af CO 2 fra kraftværker. De fleste undersøgelser ender med tal mellem 150 og 500 kr./ton CO 2. Disse beløb er fuldt sammenlignelige med de beløb, som i dag anvendes til bygning af elproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi. F.eks. regner energiselskabet E2 med, at et kraftværk baseret på biobrændsel koster kr./ton reduceret CO 2. Man kunne overveje, om et biobrændselfyret kraftværk skulle forsynes med et CO 2 -separationsanlæg, hvorved den samlede reduktionspris muligvis ville falde. Kilder Nils Peter Christiansen & Michael Larsen Geus, BES/IDA konference: Lagring af CO 2 i undergrunden. Tore Torp Statoil, BES/IDA konference: Separation og lagring af CO2 fra kraftvæker 30 Jan GTPRO, Maher Elmasri, software user guide fra firmaet Thermoflow inc. Kurt Jelsbak Elsam, BES/IDA konference: BES/IDA konference Separation og lagring af CO 2 fra kraftværker 30 jan Max Alp, Ammonia production. Jan Sandvig Nilsen & Mogens Weel Hansen, Mogens Weel Hansen, Mulighed for separering af CO 2 fra kraftværker, Ingeniøren April 1990 HYSYS Simulation software suite Mogens Weel Hansen, Jan Sandvig Nielsen, Nyt kraftværkskoncept med integreret CO 2 -separation, dk-teknik internt projekt
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereNOx afgifter - og hvad så? s
NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S
Læs mereGastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut
Gastekniske dage, Billund 23-24. maj 2017 Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Termiske forgasning input af el-varme Agenda: - Termisk forgasning: Hvad er
Læs mereDen danske biomassesatsning til dato
Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereForgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Læs mereDet Fremtidige Energisystem
Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden
Læs mereFjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017
Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017 Innovative Energy Systems IESenergy anvender velkendte energisystemer på en ny og innovativ måde på at nedbringe energiforbruget til produktion
Læs mereBaggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel
Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade
Læs mereElektrificering af dansk industri
Elektrificering af dansk industri Temadag om energieffektivisering i industrien Fabian Bühler (fabuhl@mek.dtu.dk) 1 DTU Mechanical Engineering Agenda Elektrificering: Omstilling fra brændsel til elektricitet
Læs merewww.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.
www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01 DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy
Læs mereBiobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk
Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Dall Bentzen : Optimering af biomassefyrede værker ved opfugtning af forbrændingsluft Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mere4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
Læs mereEn række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være
Læs mereAFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark
AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereDen fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-
Kyndbyværket DONG ENERGY KyndbyVÆRKET Sådan producerer dampkraftanlæggene elektricitet Kyndbyværket er et af DONG Energy s 10 centrale kraftværker. Værket ligger ved Isefjorden nær ved Jægerspris. Elproduktionen
Læs mereStore varmepumper i industrien. Lars Reinholdt 8. November 2018
Store varmepumper i industrien Lars Reinholdt 8. November 2018 Indhold Situationen i Danmark Simpelt beregningsværktøj: HP FAT Betydningen for COP af placeringen af varmepumpen Forsknings og udviklingsprojekter
Læs mereDansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45
Læs mereHvad er minikraftvarme?
Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til
Læs mereGreenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
Læs mereFremtidens Energiforsyning
Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of
Læs mereIDAs Klimaplan Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050
fagligt notat Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050 Aalborg Universitet, juni 2009 Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs
Læs mereHenrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef
Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens
Læs mereOvervejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006
Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Benny Madsen 2 Hvorfor alternative brændstoffer? Supplement til fossile brændstoffer Miljøeffekt
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereKogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning
1 02 / 11-2005 Jens M. Jakobsen PonPower A/S -Esbjerg Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning 2 02 / 11-2005 Caterpillar gasmotorer i Danmark. Dato: 10-september-2004 Facta om CATERPILLAR
Læs mereTermisk energilagring i metaller
Termisk energilagring i metaller Lars Reinholdt 1. december 2015 Lagerteknologier (el til el) pris og effektivitet Pris per kwh* Pris per kw h carnot Virkningsgrad af termiske lagre Teoretisk maksimum
Læs mereSådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereBREF-DAGEN. November 2013
BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45
Læs mereDONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på
Læs mereHYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen
HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,
Læs mereMiljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,
Læs mereFREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,
FREMTIDEN Energieffektivitet i industrien Niels Træholt Franck, ntf@energinet.dk Temadag om energieffiktivitet 6-4-217 1 HVORFOR SKAL VI GÆTTE PÅ FREMTIDEN? Energinet har ansvaret for, at der er el i stikkontakten
Læs mereFra miljøsynder til eftertragtet råstof
Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk
Læs mereHybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage
Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereFremtidens Forsyningsmix - Smart Grids
Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener
Læs mere4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereTeknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014
Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereDen Danske Brint- og Brændselscelledag MeGa-stoRE 2
Den Danske Brint- og Brændselscelledag 2016 - MeGa-stoRE 2 1 Lagring og integration Lagring af vindenergi som metangas Projektets partnere DTU MEK GreenHydrogen Elplatek Nature Energy Budget 24.362.830
Læs mereKøling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1
Køling Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut 1 Hvad er køling? Den køletekniske opgave er at flytte varmen Q køl fra den lave temperatur T køl til omgivelsernes temperatur
Læs mereFjernkøling Nye perspektiver. Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi
Fjernkøling Nye perspektiver Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi 1 Hvorfor fjernkøling? Centrale anlæg er mere effektive som ved fjernvarme! Veludbygget fjernvarmesystem kan udnyttes om sommeren
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereRef.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5
AC-Sun en revolution i klimadebatten Klimaanlæg er i dag den hurtigst voksende el-forbrugende komponent i verden. Enhver bestræbelse på at mindske dette el-forbrug vil være af stor betydning for den fremtidige
Læs mereMiljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs merePerspektiver for VE-gas i energisystemet
Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1
Læs mereNotat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding
Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98
Læs mereElværkernes rolle i brintvisionen
Elværkernes rolle i brintvisionen Niels Henriksen og Charles Nielsen, Elsam Brintdag den 29. september 2004 Indhold: Baggrund Elsams bud på en brintvision Beskrivelse af visionen Økonomi Afslutning (udviklingsbehov
Læs mereBWE - En Global Aktør
BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg
Læs mereVarmepumper til industri og fjernvarme
compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mereManual. HP-FAT Heat Pump First Assessment Tool
Manual HP-FAT Heat Pump First Assessment Tool Titel: HP-FAT Heat Pump First Assessment Tool Udarbejdet af: Teknologisk Institut Køle- og Varmepumpeteknik Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereDEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING
DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter
Læs mereBIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator
Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere
Læs mereFå fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø
Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles
Læs mereBilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft
/B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse
Læs mere- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL
- I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N THERMONOVA 1 THERMO NO VA RØGGASKØLING THERMO N VA FJERNVARME VARMEGENVINDING - I NORDEN - 2 3 4 5 6 7 E IN
Læs mereAC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. www.ac-sun.com. Solar Thermal AC
Solar Thermal AC Nyt koncept for klimaanlæg www.ac-sun.com Virksomhedsprofil AC-Sun blev etableret som et selskab sidst i 2005 med den vision og formål at udvikle en revolutionerende ny generation af klimaanlæg
Læs mereAf Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk
Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på
Læs merePeter Dallerup. Ingeniør SustainHort
Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.
Læs mereRenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007
RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version
Læs mereGASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.
GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER PROCESDIAGRAM - DOUBLE EFFEKT DIREKTE FYRET EKSEMPEL PÅ (HEDT) VANDSDREVET ABSORPTIONSVARMEPUMPE FORDELE VED AT DRIVE VARMEPUMPER MED DAMP ELLER HEDTVAND FREM
Læs mereEnergforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Læs mereGassens mulige rolle i fremtidens energisystem
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereTMC - Klima
NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.
Læs mereKøleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der
Køleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der giver mest anledning til problemer. Denne ikke videnskabelige
Læs mereVattenfall AB. Vattenfall A/S
Vattenfall A/S Danmark Vind knap 1 TWh el, Termisk 6 TWh el og 6 TWh varme. Kraftværker Nordjyllandsværket 698 MW Vind Regionskontor Køge biopillefabrik Vindservice Horns Rev* 160 MW Landvind 213 MW Ensted
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereVE til proces Fjernvarme
VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder
Læs mereSeminar om fjernkøling
Seminar om fjernkøling 23. april 2009, Fjernvarmens Hus, Kolding Formål Med udgangspunkt i konkrete erfaringer vil det på seminaret blive undersøgt, hvor forskellige koncepterne for produktion af fjernkøling
Læs mereGAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO
GAS-PRO.dk IG gasfyr Så økonomisk kan komfort være GAS-PRO.dk Det ideelle gasfyr eksisterer Det ideelle gasfyr tilbyder høj komfort, et meget lavt energiforbrug og en attraktiv pris. Står disse ting øverst
Læs mereStore Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.
Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden
Læs mere200 C med ny varmepumpeteknologi. Lars Reinholdt Teknologisk Institut
200 C med ny varmepumpeteknologi Lars Reinholdt Teknologisk Institut Indhold Højtemperaturvarmepumper og deres anvendelse Hvad er teoretisk muligt? COP Carnot COP Lorenz Hybrid ammoniak/vand varmepumpeproces
Læs mereSådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereVerdens første brintby
Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.
Læs mereFOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04
FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet
Læs mereKondenserende gaskedel med solfangere tilkoblet
Gas Kondenserende gaskedel med solfangere tilkoblet Gaskedel og solvarme i ét Den bedste opvarmning Der findes mange opvarmningstyper, nogle er meget energibesparende, nogle er baseret på vedvarende energi
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereSTREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Læs mereHvorfor lagre varme der er varme i undergrunden
Allan Mahler am@geotermi.dk Specialist og tekniksansvarlig Præsentation ved kursus i Ingeniørforeningen: Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi, 30-31 januar 2012 Gengivelse er tilladt med kildeangivelse:
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereDanske Styrkepositioner BioSynergis kraftvarmesystem
Danske Styrkepositioner BioSynergis kraftvarmesystem 20. December 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 20. december 2011 BioSynergi Proces ApS 1 Bioforgasning er
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereTermisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse
Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mere