Danske Fuglestationer 2015

Transkript

1 Danske Fuglestationer 2015 Redigeret af Peter Lange Skagen Indledning Til Fugleåret 2015 har vi modtaget årsberetninger fra alle aktive stationer, på nær Christiansø. Den aktuelle dækning og aktivitet i 2015 vil fremgå af de enkelte afsnit. Gjerrild Nordstrand Christiansø Statsejede Fuglestationer: Tipperne Tipperne er i dag eneste tilbageværende statsdrevne naturvidenskabelige feltstation. Tipperne hører under Miljøministeriet og administreres af Naturstyrelsens lokale enhed Blåvandshuk. Lokalenheden står for opsyn og pleje samt publikumsinformation. Fuglelivet på Tipperne overvåges af ornitologer, der er ansat af Amphi Consult og udfører opgaverne for Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (tidl.: DMU), der selv udfører forskning vedr. vandfugle i området. Tipperne Blåvand Rørvig Vorsø 4 Keldsnor Gedser Hyllekrog-Saksfjed Dansk Ornitologisk Forenings Fuglestationer: Gedser Fuglestation Fuglestationen blev etableret i 1995 og har siden 2001 haft til huse i en genopført bolig ved Gedser Fyr. De primære formål er at monitere fugletrækket gennem trækobservationer og standardiseret ringmærkning forår og efterår samt formidling af naturen for skoler, grupper, lokale folk og turister. Fuglestationens daglige leder er Hans Lind. Aktivitetsniveauet er steget betydeligt de senere år. Webadresse: Keldsnor Fuglestation Fuglestationen blev etableret i 1995, og drives af DOF Fyn med Hans Rytter som leder. Webadresse: Blåvand Fuglestation Etableret af DOF i 1963 og har haft til huse i de gamle fyrboliger siden Daglig leder er Bent Jakobsen. Webadresse: Skagen Fuglestation DOF har siden 2009 drevet Fuglestations virksomhed i Skagen med en lønnet observatør og en ringmærker i foråret og en observatør i efteråret. Observatører og ringmærker har været indkvarteret under private former, da DOF endnu ikke råder over en fuglestationsbygning i Skagen. Webadresse: Frivillige/private Fuglestationer: Christiansø Feltstation Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation (CHNF) er en privat almennyttig forening. Peter Lyngs er feltstationens daglige leder. Der udgives ingen årsrapporter, men data indtastes dagligt på foreningens webside. Der foregår ikke længere systematisk ringmærkning på øerne. Webadresse: Der er ikke indsendt beretning fra Christiansø Feltstation til Fugleåret. Rørvig Fuglestation Rørvig Fuglestation er en lokal forening, hvis formål er at udforske fuglelivet på Rørvig-halvøen. Formand for foreningen er Peter Ellegård Larsen. Foreningen udgiver hvert år en rapport over årets observationer. Webadresse: Hyllekrog-Saksfjed Der har siden 2009 foregået systematiske tællinger af de trækkende fugle i området. Dækningen er daglig i foråret, og mere uregelmæssig om efteråret. Træktællingerne foregår hovedsageligt fra Store Brunddrag. Primus motor på stedet er Preben Berg, med hjælp fra en række frivillige. Fuglestationens rapporter kan læses via Gjerrild Nordstrand For første gang med her. I de senere år er koordinerede trækobservationer genoptaget i området, træktotaler opgøres på DOFbasen og på egen webside, og fra 2015 har vi modtaget materiale sammenstillet af Jørgen Staarup Christensen, Kent Olsen og Rasmus Due Nielsen. Web: Jørgen Starup Christensen er kontaktperson. Vorsø Øen Vorsø hører under Miljøministeriet og administreres af Naturstyrelsen Søhøjlandet. Jens Gregersen bebor stationen og varetager optællinger af ynglefugle og øvrige registreringer. Aktiviterne på Vorsø i i 2015 været på niveau med de senere år. 142 Danske Fuglestationer 2015

2 Skagen Fuglestation 2015 Af Knud Pedersen Turister og fiskende suler ved Grenen, 26. oktober Foto: Knud Pedersen Indledning Det blev igen et travlt år for de mange personer, som er engageret i arbejdet med Skagen Fuglestation. Mange møder og besigtigelser har fundet sted i løbet af året for at forberede organisationen, økonomien og indholdet i det kommende trækfuglecenter i Det Grå Fyr. Realdania Byg ejer bygningerne ved fyret og står for hele renoveringen til et moderne naturformidlingscenter med en videnskabelig fugle- og ringmærkningsstation, butik og café. I løbet af foråret måtte bygherren konstatere, at der var uforudsete renoveringsopgaver. Dette betød, at den oprindelige tidsplan for færdiggørelsen af centeret ikke kunne holde. Åbningen er derfor blevet udskudt fra efteråret 2016 til april Set med DOF-øjne betyder udskydelsen mere tid til det forberedende arbejde med selve fuglestationen og ikke mindst et mere gunstigt tidspunkt til åbningen af centeret, når højsæsonen for fugletrækket over Skagen sætter ind i april. Naturstyrelsen, som skal drive formidlingscenteret, udskrev i starten af efteråret en international idé- og projektkonkurrence til indretningen af selve fugleformidlingsdelen i Det Grå Fyr. Idékonkurrencen blev støttet med 1 million kroner fra Friluftsrådet og selve opbygningen af udstillingen er støttet af Nordeafonden med 12 millioner kroner. Vinderforslaget blev udvalgt i marts Med tilskud fra Friluftsrådet har DOF valgt at ansætte en naturvejleder til den daglige ledelse af selve fuglestationen. Stillingen vil blive slået op i efteråret Danske Fuglestationer 2015 Feltaktiviteter Fra 1. april til 15. juni var Anders Odd Wulff Nielsen ansat som observatør og ringmærker ved Skagen Fuglestation. Hele april blev der gennemført daglige standardtællinger af fugletrækket fra solopgang og 4 timer frem. I maj overgik observatørens primære arbejdsopgave til et helt nyt ringmærkningsprojekt i de gamle fyrhaver ved Det Grå Fyr. Formålet var at undersøge potentialet for ringmærkning og formidling af ringmærkning i nærheden af det kommende fugleoplevelsescenter ved fyret. I forbindelse med dette projekt var ringmærker Heidi Vibe Frederiksen ansat som medhjælper i et par uger i maj. Fra 15. april til 15. juni gennemførte Klaus Malling Olsen - støttet af Skagen Fuglestation - et projekt med henblik på at undersøge alders- og kønsfordeling af de trækkende rovfugle. Resultatet blev præget af det ringe rovfugletræk på grund af ugunstige vejrforhold gennem hele foråret. Projektet bliver gentaget i foråret 2016 for at få indsamlet et større materiale. Som tidligere år har et meget stort antal frivillige noteret og indtastet et stort og betydningsfuldt observationsmateriale gennem hele året på DOFbasen. Dette materiale er, sammen med de ansatte observatørers indtastninger, grundlaget for de omtalte observationer i denne artikel. Skagen Fuglefestival blev afholdt for 10. gang d maj. Da renoveringen af Det Grå Fyr var blevet forsinket, kunne vi lidt uventet igen bruge fyret som base for festivalen. På grund af en ubarmhjertig hård vestenvind måtte festivalteltet med Naturbutikkens salgsbod placeres i læ på den østvendte gårdsplads. Et 143

3 meget stort antal besøgende var mødt op til åbningen og kunne opleve lederen af naturcenteret Jacob Funder holde åbningstalen. Festivaldagene forløb med mange aktiviteter i form af guidede ture, ringmærkning, foredrag og udstilling af fuglefotos og malerier. Et vigtig begivenhed var stiftelsen af den nye forening Skagen Fuglestations Venner SKAFVEN. Foreningens formål er at støtte arbejdet med Skagen Fuglestation. Traditionen tro var vejrholdene ikke gode under festivalen. Koldt og blæsende fra vest er absolut ikke ønskevejr om foråret i Skagen. Det holdt dog ikke feltbisserne tilbage. Team Verdens Ende deltog i DOF s projekt Tårnenes Dag d. 9. maj med stor succes, da de observerede 101 arter på 8 timer og tog førstepladsen i den landsdækkende konkurrence. Festivalens sjældneste fugl en islom blev fundet af vores egen observatør Anders O.W. Nielsen. Han blev belønnet med et gavekort fra Naturbutikken. På Skagen Fuglestations hjemmeside er det muligt at følge resultaterne af de daglige aktiviteter og observationer hele foråret krydret med fotos, video og beretninger om spændende fugleoplevelser m.m. Observationer første halvår Foråret 2015 vil blive husket som lidt af et mareridt for trækfugleentusiasterne, som havde håbet på østenvind med varme og massevis af spændende trækfugle over Skagen. Fra forårets start i marts og frem til slutningen af juni oplevede vi dag efter dag og uge efter uge en næsten konstant hård vind fra vestlige retninger. Det var også koldt i hele perioden med temperaturer under normalen for årstiden. Kun ganske få dage med rolige vindforhold fra nordlige retninger og hæderligt trækvejr d april skilte sig positivt ud. Specielt for rovfugletrækket blev foråret et bundår. En sum på rovfugle er 42% under gennemsnittet for den foregående tiårs periode. Med et par enkelte undtagelser blev forårstotalen for de enkelte rovfuglearter klart under gennemsnittet for de seneste 10 år. Mest markant var den lave træksum af arterne hvepsevåge, musvåge, fjeldvåge og lærkefalk, som lå mere end 50% under gennemsnittet. Kun spurvehøg og vandrefalk observeredes i et antal tæt på gennemsnittet. Rovfugletabellerne under artsgennemgangen andetsteds i denne rapport viser de faktiske træktal fordelt på arter og måneder. Meget bemærkelsesværdigt er det også, at der for første gang i mange år ikke blev observeret en eneste af de sjældnere rovfuglearter i Skagen. Igen i år topper sortand ( ) statistikken som den hyppigste noterede art i første halvår. Det høje antal skyldes dog i høj grad et stort antal rastende (oversomrende) fugle i juni. Fra et par tusinde rastende ved Grenen i begyndelsen af juni blev antallet bygget op til et maksimum på ca d. 16/6. Der er givet mange gengangere i de store rastetal fra Grenen i juni. På selve forårstrækket (marts-maj) er der registreret sortænder med største dag d. 25/4 (4070), som også var mediandatoen. Et stort træk af bog/kvækerfinker i dagene 19-21/4 (ca ) gav en forårssum på ca og næsthøjeste notering blandt samtlige arter dette forår. Hvis de artsbestemte bog- og kvækerfinker lægges til, når forårssummen af finker op på ca fugle og finkerne bliver talrigeste trækfuglekategori i foråret Trækket af rødstrubet lom, som altid er bemærkelsesværdigt ved Skagen om foråret, nåede i perioden marts-juni op på Største dag blev 21/4 (868). I januar sås mange overvintrende fugle med største dag 3/1 (983). Forekomsten af sortstrubet lom var typisk minimal i forhold til rødstrubet lom, da blot 94 fugle blev set i marts-juni, hvilket kun udgør 0,8% af artsparret rød- sortstrubet lom i samme periode. Største dag blev 9/5 (6). Islom havde et godt forår med 31 fugle, heraf 23 i maj og med 15/5 (4) som største dag. Med en forekomst på 4 fugle lå hvidnæbbet lom under normalen. Med et usædvanligt vestenvindspræget forårsvejr var grundlaget lagt for et større antal observationer af de mere pelagiske havfuglearter. Allerede d. 28/2 blev den første almindelig skråpe observeret ved Grenen, hvilket er meget usædvanligt og blot den anden observation i Danmark af arten i februar, som er indtastet i DOFbasen. Endnu en fugl 13/4 var også et unormalt tidspunkt for arten, mens 4 fugle i maj og 2 fugle i starten af juni var mere typiske fund. En rastende lille stormsvale i Skagerrak tæt ved Grenen om aftenen 21/6 var første junifund fra Skagen og blot 12. fund i alt. Der er kun 3 fund efter år Mallemuk optrådte næsten dagligt ved Grenen i april-juni og i alt noteredes i første halvår - de fleste i maj(4.400) med største dag 14/5(1000). Lidt overraskende kunne antallet af suler (13.100) ikke helt leve op til de seneste års meget høje forårstal. Største dag blev 17/4 (971). Invasionen af 1K mellemkjover i de danske farvande i efteråret 2014 blev fulgt op af ca. 25 iagttagelser af 2Kfugle fra slutningen af april til begyndelsen af juni. De fleste blev noteret som rastende i maj, hvor også mere typisk 6 ældre fugle (3K+) blev observeret. Storkjove optrådte hyppigt i første halvår med i alt 80 fugle, fordelt med januar (3), februar (2), marts (3), april (12), maj (51) og juni (9). Største dag blev 14/5 (8) og 18/5 (7). Forårsstrækket af almindelig kjove bød på beskedne 214 fugle med største dag 13/4 (17). En adult lille kjove trak forbi ved Nordstrand 2/6. Af mere usædvanlige observationer fra foråret kan nævnes: turteldue (4), hærfugl /5 var første fund i Skagen siden november 2005, biæder (25) med mulighed for en del gengangere fra dag til dag, største dag 28/6 (5), rødrygget svale 25/4, sydlig nattergal 5/6, lille fluesnapper (5), rødtoppet fuglekonge (4) og hortulan (2). I kategorien sjældne arter (SU-arter) toppede en sardinsk sanger han 4/6. Fuglen var stationær hele dagen i et krat på Grenen og tiltrak twitchere fra hele landet. Det var andet danske fund - det første var også fra Skagen med en ringmærket 2K han, Grenen 12/ I samme krat på Grenen, som den sardinske sanger, rastede en hvidskægget sanger han 26/5. En adult nathejre blev opdaget over Reservatet om morgenen 21/5. Den fløj til rast ved Skarvsøen, hvor 144 Danske Fuglestationer 2015

4 Nordlig blåhals han, Skagen, 14. maj Foto: Knud Pedersen den efterfølgende kunne ses og fotograferes under meget fine forhold. Det var det femte fund fra Skagen og første siden 24/ Af mere regelmæssige SUarter i Skagen blev der observeret 5 topskarver og 3 citronvipstjerter i løbet af det første halvår. Observationer andet halvår Vejrmæssigt kan man vist godt sige, at sommeren i Danmark 2015 faldt i august-september. Fra usædvanlig ustadigt, vestenvindspræget og koldt vejr i hele foråret og frem til og med juli måned skiftede vejret til at blive mere stabilt med rolige vindforhold og højere temperaturer i de næste par måneder. Udeblivelsen af kraftige vinde fra vestlige retninger i august-september betød en skuffende periode med hensyn til større havfugleforekomster ved Skagen. Man skulle helt frem til november-december før de egentlige stormlavtryk fra vest ramte de danske farvande. På dette tidspunkt er forekomsterne af de pelagiske havfugle i Nordsøen aftaget og grundlaget for større tal ved Skagen svinder ind også selvom vejrforholdene er gunstige. De tre talrigst noterede arter i andet halvår blev sule (50.679), alk (36.070) og sortand (15.722) Forekomsten af sule blev ny rekord og kulminerede i slutningen af oktober med flere dage med dagscifre på over Største dag blev 23/10 (2.966). De fleste alke blev noteret fra 20.oktober og frem til primo november. Største dag blev 31/10 (8.650). Antallet af sortænder var noget under de seneste års efterårstal og største dag blev 10/10 (1200). Almindelig skråpe fortsatte i forårets spor med i alt 16 fugle - heraf 12 i juli med en ny dagsrekord 27/7 (5), august (3) og september (1). Første sodfarvede skråpe blev set 2/8 og sidste 2/12 (2). I alt 32 med største dag 24/10 (8). Stor stormsvale noteredes 8/11 og 20/11. Efterårets sum af mallemukker (7.828) var nøjagtig 800 færre end i første halvår (8.628). Oktober blev den bedste måned for mallemuk med fugle, heraf iagttoges de fleste 23/10 (2.941). I Danske Fuglestationer 2015 forbindelse med kraftige storme fra vest i begyndelsen af december blev der flere dage iagttaget et meget stort kompensationstræk af vind- og strømdrevne rødstrubede lommer. Største dage blev 7/12 (2.324) og 11/12 (1.013). De 13 observationer af islom fordelte sig på typisk vis med september (1), oktober (8), november (1) og december (3). Hvidnæbbet lom blev set med 6 fugle ved Grenen i efteråret samt mere overraskende 2 oversomrende 2K-fugle i juli i Aalbæk Bugt ud for Tranestederne ved Hulsig. Kjovernes forekomst skuffede generelt dette efterår. Ikke overraskende blev hyppigste art storkjove (300), heraf 171 i oktober. Største dag 23/10 (26). Storkjove registreres efterhånden dagligt under havfugleobservationerne i december og kan ikke som tidligere betragtes som usædvanlig på denne årstid. Almindelig kjove (165) havde et dårligt efterår specielt lave antal i august-september. Største dag blev 18/9 (24). Efter sidste efterårs store forekomst af unge mellemkjover i oktober-november, blev dette efterår kendetegnet ved næsten total udeblivelse af ungfugle. Blot en enkelt årsunge blev set 18/10 og vidner om et dårligt yngleår på tundraen. I alt blot 12 mellemkjover i andet halvår. Lille kjove kunne med en enkelt sen ungfugl 18/10 lige snige sig ind på lystavlen. Til forskel fra forekomstmønsteret hos alk noteredes pænt med lomvier i starten af oktober og igen fra midten af november og hele december. I alt lomvier blev talt med 28/12 (1.310) som største dag, næstflest 5/10 (828). Søkonge (72) imponerede ikke. Største dag blev 24/10 (11). De fleste blev set på træk ved Grenen, mens observationerne af tillidsfulde rastende fugle i jollehavnen i december blev de mest populære. Efterårets eneste lunde trak ved Grenen 28/12 og bekræftede artens sjældenhed ved Skagen. Efter flere efterår med en del observationer af thorshane blev det kun til en enkelt fugl 6/10. Ud over de mange havfugleobservationer blev der også gjort flere interessante observationer af sjældnere landfugle. Her skal nævnes: Sort stork 6/8 (1K), som også blev eneste fund af arten i Skagen i 2015, steppehøg med 4 fugle - adult han Hulsig Hede 8/8 og 3 forskellige ungfugle rastende på Grenen 27/8-11/9, perleugle fundet trafikdræbt 16/10 på hovedvejen i Skagen Klitplantage, biæder 17/7 Skagen By og 24/8 Nedermose og hvidbrynet løvsanger satte ny rekord med observationer af 7 forskellige fugle i perioden 19/9-4/10 - endda i et efterår uden ringmærkning på Grenen. Den manglende ringmærkning afspejler nok også, at en art som høgesanger ikke blev registreret i år. Usædvanligt var det også, at storpiber slet ikke blev observeret på Grenen i efteråret. Et par bemærkelsesværdige SU-arter kunne fotodokumenteres i dette efterår. En eleonorafalk 2K lys form trak ind fra havet ved Nordstrand lidt før kl. 12 d.15/9. Den satte sig på stranden i to omgange, men fløj ind i klitområdet, da observatøren forsøgte at komme tættere på for at få bedre fotos. En halv time senere trak den lavt forbi en fuglefotograf i Nedermose, som fik taget fine dokumentationsfotos af fuglen. Begge observatører bestemte falken til at være en ung vandrefalk, 145

5 Ringmærker Anders O.W. Nielsen med skovskade, 5. juni Foto: Knud Pedersen Fuglefestival ved Det Grå Fyr 8. m Formidling af ringmærkning for børn, Skagen, 15. maj Foto: Knud Pedersen Grenen. Det samme gjaldt en stationær og tillidsfuld ung topskarv i Skagen Havn 9-15/12. Fuglefestival ved Det Grå Fyr, 8. maj Foto: Knud Pedersen men takket være offentliggørelse af de gode fotos blev artsbestemmelsen efterfølgende ændret til eleonorafalk. Tilsyneladende var der et mindre influks af eleonorafalke i Danmark og Sverige i efteråret Der er blevet meldt om yderligere 2 observationer fra Gedser og 4 er godkendt fra Sverige i august-september. En ung (1K) hætteværling blev 27/9 observeret og fotograferet på Grenen og 1K citronvipstjert rastede ved Stald Grenens marker 16-17/9. Mere forventelige SU-observationer var 3 balearskråper henholdsvis 28/8, 21/9 og 5/10 - alle ved Ringmærkning I forbindelse med etableringen af en fysisk fuglestation og et moderne fugleformidlingscenter i Det Grå Fyr igangsatte Skagen Fuglestation i foråret et pilotprojekt med henblik på at undersøge mulighederne for et standariseret ringmærkningsprogram i de gamle fyrhaver på begge sider af hovedvejen. I løbet af april blev der anskaffet spejlnet og andet ringmærkningsudstyr med hjælp fra Danmarks Ringmærkningsforening. Endvidere blev fyrhavernes bevoksninger trimmet med henblik på at gøre dem velegnede til opsætning af net til fangst af småfugle. Dette skete med tilladelse fra Realdania Byg og praktisk hjælp fra Naturstyrelsen Vendsyssel. Ringmærkningen skete med licens fra Ringmærkningscentralen, Statens Naturhistoriske Museum. Vi var i den heldige situation at den ansatte observatør Anders O. W. Nielsen også havde ringmærkningslicens og derfor kunne starte pilotprojektet den 3. maj og afslutte det den 14. juni. I en del af perioden fik han assistance af Heidi Vibe Frederiksen. Desværre var vejrforholdene i det meste af maj og juni meget ugunstige med megen blæst fra vest og køligt vejr. Dette betød, at vejrforholdene en del dage umuliggjorde ringmærkning og dage med større småfuglefald udeblev. Der blev gennemført ringmærkning i 18 dage i maj og 12 dage i juni. I starten blev der ringmærket med netmeter, men efter d. 20. maj øgedes antallet til 166 netmeter. Den totale fangst blev på 404 fugle fordelt på 35 arter. De hyppigst mærkede arter blev munk (66), gærdesanger (58) og tornsanger (56). Af mere usædvanlige arter skal nævnes blåhals (2), ringdrossel (1) og lille fluesnapper (1). Bedste fangstdage blev 5/6 (45), 12/5 (28) og 21/5 (27). To munke med udenlandsk ring blev aflæst - den ene var svensk og mærket i Skåne og den anden i Frankrig. 146 Danske Fuglestationer 2015

6 Rødrygget tornskade hun og han, Skagen 5. juni Foto: Knud Pedersen I forbindelse med et stort naturplejeprojekt for de fredede arealer på Grenen foretog Naturstyrelsen i september en større rydning af uønsket opvækst af træer og buske på arealerne, som grænser op til ringmærkningsområdet i fyrhaverne på vestsiden af hovedvejen. Dette vil uden tvivl få en positiv betydning for havernes tiltrækning af rastende småfugle, da fyrhaverne vil blive mere isolerede og attraktive for fuglene i forhold til det omgivende landskab. Samtidig blev haverne yderligere trimmet ved hjælp af effektiv maskinkraft. Tidligere års ringmærkningsaktivitet ved Sylviastien på Grenen blev stillet i bero i 2015 på grund af den høje grundvandsstand, som umuliggjorde færdsel og ringmærkning i området. Ynglefugle Bestanden af ynglende traner fortsætter med at stige på Skagen Odde og ligger nu på omkring 20 par. Årets ynglesucces er dog ukendt for mange af parrene. Skarvkolonien i Skarvsøen ved Skagen Nordstrand vokser stadig og nåede op på 230 par i Det var en stigning på 84 par i forhold til Ungeproduktion var høj med 3-4 unger i fleste reder. Koloniens ynglefugle generes ikke af øget personfærdsel ad Grenensporet, som passerer tæt forbi. Til gengæld var der dårlig ynglesucces hos bestanden af gråstrubet lappedykker i både Skarvsøen og i Milesøerne. Årsagen er måske det ustadige og kolde forårsvejr. Der blev registreret 2 paukende rørdrummer på Grenen og i hvert fald et par fodrede unger i maj-juni. Ved den sydlige del af Hulsig Hede blev der ved et tre tilfælde i juni iagttaget en han og 2 hunner af hjejle. Fuglene fouragerede på naturplejede græsningsarealer op til klitheden. De virkede vagtsomme, men ellers var der ikke direkte tegn på, at de kunne yngle. I Skagen Havn sås ved flere lejligheder 2 par tejster i yngletiden, men om de har gennemført yngel er usikkert. Sortstrubet bynkefugl ynglede igen med mindst 8 par på Odden og bestanden af rødrygget tornskade virker også stabil med omkring 50 par. Danske Fuglestationer 2015 Forår Efterår Dækning 1. januar juni 1. juli december Ringmærkning Total Talrigst ringmærkede arter Sjældneste ringmærkede arter Observationer almindeligste arter Observationer, usædvanlige arter/antal Observationer sjældne arter Ynglefugle, sjældne (par) 404 ingen ringmærkning Munk 66 Gærdesanger 58 Tornsanger 56 Lille Fluesnapper 1 Blåhals 2 Ringdrossel 1 Sortand Bog/kvækerfinke Kvækerfinke Turteldue 4 Hvidnæbbet lom 4 Islom 31 Lille stormsvale 1 Almindelig skråpe 8 Lunde 3 Hærfugl 1 Biæder 25 Toplærke 2 Rødrygget svale 1 Rødtoppet fuglekonge 4 Lille fluesnapper 5 Sydlig nattergal 1 Hortulan 2 Nathejre 1 Topskarv 5 Sardinsk sanger 1 Hvidskægget sanger 1 Citronvipstjert 3 Natravn Trane Rørdrum 1-2 Skarv 230 Tejst 0-1 Rødrygget tornskade 50+ Sortstrubet bynkefugl 8 Sule Alk Sortand Hvidnæbbet lom 8 Islom 13 Stor stormsvale 2 Sodfarvet skråpe 32 Almindelig skråpe 16 Sort stork 1 Thorshane 1 Lunde 1 Perleugle 1 Biæder 2 Hvidbrynet løvsanger 7 Balearskråpe 3 Topskarv 1 Eleonorafalk 1 Citronvipstjert 1 Hætteværling 1 147

7 Ynglefuglene på Tipperne 2015 Af Ole Thorup og Karsten Laursen Atlingand er en af de arter som foretrækker fugtige enge i yngletiden. Men i det fugtige forår i 2015 ynglede kun et par på Tipperne. Foto: Ole Amstrup Tipperne er med ca. 400 ynglepar fordelt på ni vadefuglearter et af de vigtigste områder for engfugle i Europa. Datamaterialet fra Tipperne er en af verdens længste tidsserier for registrering af ynglefugle og deres succes. De fleste arter er optalt systematisk siden 1928, engfuglenes redesucces er overvåget siden 1985, og der er tillige data for ungernes overlevelse fra Et vådt forår sikrer normalt gode yngleforhold for engfuglene Der faldt meget nedbør gennem hele foråret i 2015, og dele af engene var fugtige med blankt vand. De fleste af engenes ynglefugle er afhængige af fugtige enge, og de fleste år er det ensbetydende med gode yngleforhold. Fire ynglefuglearter tilknyttet ferske enge er særligt afhængige af rigelig nedbør i ynglesæsonen. Det er atlingand, skeand, brushane og dobbeltbekkasin. De optræder ofte i antal over gennemsnittet og har god ynglesucces i regnfulde forår. Men 2015 var en markant undtagelse fra dette mønster. Skeand og dobbeltbekkasin (Figur 1) ynglede ikke, og der var kun ét par atlingænder. Ved den første kortlægning af ynglefuglene i maj var der 19 ynglende hunner af brushane. De fleste opgav dog ret hurtigt, og mange forsvandt fra Tipperne i slutningen af maj og starten af juni. Der må således have været noget andet, der påvirkede yngleforholdene. Prædationstrykket på engfuglenes reder var usædvanlig højt, men dette har næppe medført, at de fire arter ikke etablerede sig. Der har måske været et lavt fødegrundlag, men da insekter og andre smådyr ikke overvåges, kan dette ikke dokumenteres. Foråret var domineret af meget køligt og blæsende vejr, og det er ikke usandsynligt, at det har haft en negativ betydning for forekomsten og tilgængeligheden af engfuglenes føde. Endnu en ynglesæson med attraktive kortgræssede enge for engfuglene En omfattende slåning af store dele af engene i sensommeren og efteråret 2014 betød, at engene havde en meget kort og åben vegetation ved ynglestart. Det reagerede især vibe og engryle positivt på, to arter der er tiltrukket af enge med meget kort vegetation, og de etablerede sig tidligt: Viberne i starten og engrylerne i slutningen af april. Der var 151 par viber, og det er væsentligt over gennemsnittet for de seneste 20 år. Desuden var der 22 par engryler, et antal der svarer til niveauet for de seneste otte sæsoner. Der var dog meget vanskelige yngleforhold på Tipperne i år. Kun for 16 af de 151 par viber og et af de 22 par engryler lykkedes det at udklække unger. Det er den laveste andel, der er registreret i den periode, hvor ynglesuccesen har været overvåget. Det eneste kuld æg af engryle, der klækkede, fik kun en unge. Men det lykkedes denne unge at blive flyvefærdig. Det er andet år i træk med et meget ringe yngleresultat for engfuglene. Måske kan det gode yngleår i 2013 i et vist omfang kompensere for de to ringe ynglesæsoner i 2014 og Jo længere væk fra de ynglende ræve jo bedre ynglesucces Områder i nærheden af beboede rævegrave med hvalpe afsøges hyppigt af de voksne ræve i april-juni. Sammenlignes engfuglenes ynglesucces i områderne tættest på de beboede rævegrave med ynglesuccesen hos engfugle i områder, der lå længst væk fra beboede rævegrave, fås et tydeligt indtryk af, at rævene stod for en væsentlig andel af den høje prædation i Hos fem engfugle, vibe, engryle, brushane, stor kobbersneppe og rødben klækkede 6 % af de registrerede kuld (16 af 259 par) i områderne med regelmæssige 148 Danske Fuglestationer 2015

8 Ynglepar dobbeltbekkasin mm nedbør april-maj Figur 1. Sammenhæng mellem nedbør i april-maj og antal ynglende dobbeltbekkasiner i (røde kvadrater og tendenslinie) og i 2015 (blå trekant). I de fire år i perioden med mest nedbør (2003, 2005, 2006 og 2012) har der også været mange ynglende dobbeltbekkasiner falder helt uden for dette mønster. besøg af ræve, mens 23 % (20 af 87 par) klækkede i områderne fjernest fra de ynglende ræve. Der var en tilsvarende forskel i ungeoverlevelsen, som måles ved, at mindst én unge overlever, til den er flyvedygtig. I områderne tættest på rederne overlevede ca. 19 % af ungekuldene (ca. 3 af 16) til tidspunktet hvor de kunne flyve, mens ca % af kuldene overlevede (ca af 20) i områderne fjernest fra rævene. For engfuglene på Tipperne i 2015 var chancen for at have ynglesucces altså ca. 10 gange så høj (hhv % i forhold til 1 %) for de ynglepar, der havde fundet et ynglested fjernt fra beboede rævegrave. Tabel 1. Antal ynglepar på Tipperne af en række karakteristiske ynglefugle. Gennemsnit for nogle perioder , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og : ingen optællinger Rørdrum - par Knarand - par Gråand - par Atlingand - par Spidsand - par Skeand - par Rørhøg - par Strandskade - par Klyde - par Hjejle - par Vibe - par Engryle - par Brushane - ynglehunner Brushane - dansehanner Dobbeltbekkasin - par Stor kobbersneppe - par Stor regnspove - par Rødben - par Hættemåge - par Stormmåge - par Sølvmåge - par Svartbag - par Havterne - par Landsvale - par Gul vipstjert - par Sydlig blåhals - par Sivsanger - sangterritorier 163(1975) Tornsanger - sangterritorier Danske Fuglestationer

9 Tabel 2. Andel af reder (%) af undersøgte vadefugle, hvor æggene blev spist af andre fugle eller rovpattedyr. Beregnet ud fra kontrollerede reders gennemsnitlige daglige overlevelse i perioden hvor dette er undersøgt. - : for få data til beregning Strandskade Vibe Engryle Brushane Stor kobbersneppe Rødben Stort antal ynglende landsvaler Hvor den tidlige græsning med kreaturer kan være problematisk for engfuglene med reder i græsset pga. nedtrampning, er der næppe tvivl om, at de ynglende landsvaler nyder godt af, at der var et større antal græssende kreaturer i nærheden af Tipperhuset fra den 8. maj og en måned frem. Især i dårligt vejr med vind og regn sås svalerne ofte holde til omkring kreaturerne, hvor de jagede fluer og andre insekter. I 2015 ynglede 16 par landsvaler, og det er det største antal, der er registreret på Tipperne. Det næststørste antal var 15 par i 2007 et andet stort år med svaler, hvor der udover landsvaler også ynglede fire par bysvaler på Tipperhuset. Af de 16 landsvalereder var de 12 placerede på Tipperhuset og Tipperhusets anneks, mens to fandtes på et skur på materielpladsen og én i hvert af to optællingstårne på den østlige del af reservatet. Brushøns som yngler tæt på rævegrave har større risiko for at få præderet æggene end dem som yngler længere væk. Foto: Ole Amstrup Tabel 3. Antal registrerede ungefamilier (klyde: registrerede antal unger pr. ynglepar) i perioden hvor dette er undersøgt for alle de inkluderede arter Gråand Atlingand 0, Skeand 0 0, Strandskade Vibe Engryle Brushane Stor kobbersneppe Stor regnspove Rødben Klyde 0,14 0,18 0,30 0,00 0,18 0,00 0,00 0,59 0, Danske Fuglestationer 2015

10 Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Af Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Skestork, Tipperne, 1. maj Foto: Klaus Dichmann Indledning Vandfuglene på Tipperne optælles hvert år som led i den nationale overvågning af de talrige trækfugle som forår og efterår passerer Danmark. Overvågningen på Tipperne er i den forbindelse enestående, da den antagelig kan fremvise den længste tidsserie i Europa. Tællingerne blev påbegyndt i 1928 og er siden gennemført omtrent hvert år. De tal, der præsenteres i dette notat, er maksimumantal for 1. halvår og 2. halvår, og selvom tælleintensiteten i de seneste 15 år er faldet fra 6 til 2 tællinger om måneden, må tallene anses for at være repræsentative i perioden marts-november og dermed dækker de hovedparten af vandfuglene bort set fra vadefugle. I vinterperioden (december-februar) foretages kun den internationale midvintertælling i midten af januar. Tallene i vinterperioden kan derfor ikke sammenlignes med tællinger fra før I 2015 er der udført to tællinger pr. måned i perioden marts til november bort set fra juli. I de øvrige dele af Ringkøbing Fjord blev der udført én tælling pr. måned i perioden august-oktober på Klægbanken og én i oktober på Haurvig Grund. Mange skestorke, knopsvaner og pibeænder Skestork er blevet en almindelig fugl på Tipperhalvøen. Det højeste antal i 2015 var 58 fugle set den 26. august. Den store fremgang ses på baggrund af en Kuld Unger I alt Antal Total Figur 1. Antal knopsvaner i Ringkøbing Fjord i første halvdel af august (fældeperioden) i årene I 2013 og 2014 var der ingen tællinger. Danske Fuglestationer

11 Stor kobbersneppe, Tipperne, 27. maj Foto: Axel Mortensen voksende koloni på Høje Sande ved Skjern Å-mundingen. Dér taltes i reder blev et godt år for rastende knopsvaner i Ringkøbing Fjord. Den 11. august blev der gennemført en totaltælling i fuglenes fældeperiode. I alt blev der registreret fugle i hele fjorden, hvilket er det højeste antal siden tællingerne startede i 1999 (Fig. 1). Heraf sås i alt på Klægbanken. Antallet af ungekuld og juvenile fugle var hhv. 14 og 38 faktisk et lavt antal set i forhold til det totale antal fugle (Fig. 1). Senere på efteråret var der også mange knopsvaner. Det største antal på Tipperne registreredes den 9. oktober med svaner (Tabel 1), hvilket er det højeste antal på reservatet siden Samme dag var der 286 på Haurvig Grund, og den 5. oktober taltes 743 knopsvaner på Klægbanken. Samlet bringer det antallet af knopsvaner op på godt fugle i begyndelsen af oktober. Efter nogle år med små antal for pibesvane sås i fugle den 12. november. Derimod var maksimumantallet hos sangsvane mere moderat med 86 fugle den 7. december. Blandt svømmeænderne var pibeand den store overraskelse. Pibeand kulminerede i efteråret med fugle den 9. oktober, hvilket er det andet højeste antal om efteråret siden 1974 (Fig. 2). Samme dag var der 511 pibeænder på Haurvig Grund. Den 5. oktober var der pibeænder ved Klægbanken, så samlet var der mindst pibeænder i fjorden. Spidsand forekom også i høje antal med fugle på Klægbanken den 5. oktober og fugle på Tipperne den 12. november. Antallene for de øvrige svømmeænder holdt sig på de gennemsnitlige antal for de senere år. Krikand havde bl.a. et maksimumantal på fugle i starten af oktober (Fig. 2). Skeand kulminerede på Tipperne sidst i september med kun 121 fugle, mens der ved Klægbanken sås 218 den 5. oktober. De mange knopsvaner og pibeænder på Tipperne og i de øvrige dele af Ringkøbing Fjord kunne tyde på Tabel 1. Antal (maksimum) for- og efterår af udvalgte vandfuglearter på reservatet Tipperne halvår 2. halvår Knopsvane Pibesvane Sangsvane Kortnæbbet gås Grågås Bramgås Mørkbuget knortegås Pibeand Krikand Gråand Spidsand Skeand Toppet skallesluger Klyde Hjejle Vibe Almindelig ryle Brushane Dobbeltbekkasin Lille kobbersneppe Stor regnspove Danske Fuglestationer 2015

12 Pibeand Krikand Figur 2: Maksimums antal om efteråret for pibeand og krikand på Tipperne Antal et godt plantedække på de lavvandede grunde, og dermed føde til andefuglene. På trods af de store antal for svømmeænderne var der kun én observation af blishøne på Tipperne. Den 9. oktober sås blot 7 fugle. På Klægbanken var der dog op til 850 blishøns den 5. oktober. Lave antal af klyde og lille kobbersneppe Klyde har haft nogle år med lave antal. I 2015 blev det højeste antal 164 fugle den 30. juni. Årets sidste observation blev 31. juli med 120 fugle. Derimod er antallet af hjejle steget de seneste 4 år. Den 12. november nåede antallet op på fugle, hvilket er dobbelt så meget som for 20 år siden. Lille kobbersneppe satte derimod ny bundrekord om foråret med blot 230 fugle, hvilket er langt fra tidligere tiders antal på op til fugle i slutningen af 1990 erne. Og efteråret blev også middelmådigt med 181 fugle i august som højeste antal. Antallet for almindelig ryle var også lavt med kun 777 fugle om foråret og om efteråret. Især var der få fugle i juli og første halvdel af august i forhold til tidligere år. Disse små antal hænger sammen med at vandstanden var høj omkring Tipperne i maj og igen i perioden juli-oktober. Sjældne fugle For andet år i træk blev der set mange rovterner. I 2015 blev der noteret 13 fugle, hvilket er på samme niveau som sidste år, hvor der blev set 15 rovterner. Af andre sjældne fugle blev der set sølvhejre (en i maj og en i november), silkehejre (en i maj og en i juni), steppehøg (september), jagtfalk (oktober-december) og en korttået lærke. Desuden blev der på Værnengene set tredækker (en i maj og tre i august-september) og den anden observation i Danmark af bartramsklire (november). Ole Amstrup, Amphi Consult Mogens Bak, Amphi Consult Karsten Laursen, DCE, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Stor kobbersneppe, Værnenge, 6. april Foto: Kis Boel Guldmann Danske Fuglestationer

13 Gjerrild Fuglestation Af Jørgen Staarup Christensen, Kent Olsen, Rasmus Due Nielsen Observatører ved Gjerrild Nordstrand, 11. april Foto: Stephan Skaarup Lund Hvepsevåge, Gjerrild Nordstrand, 16. maj Foto: Kent Olsen Forårstrækket over det nordøstlige Djursland forgår typisk over en bred front fra Stavnshoved vest for Gjerrild ned til Fornæs. I slutningen af 1960 erne blev lokale ornitologer opmærksom på, at fugletrækket delvist kunne følges ved Gjerrild og i en årrække mellem 1967 og 1992 blev der afholdt egentlige studielejre om foråret. I årene blev der sågar drevet fuglestation med daglige totaltællinger og ringmærkning. De efterfølgende år blev lokaliteten dækket af flere løse lokale grupperinger, men aktivitetsniveauet var alle år meget svingende, hvilket også omfattede ringmærkningsaktiviteten. Igen fra 2012, og især 2013 har aktivitetsniveauet ved Gjerrild været stigende. Dette især fordi en kvik sjæl (Alex Sand Frich) fik den idé at flytte observationsposten for morgentrækket fra Gjerrild Nordstrand en kilometer længere mod øst (i DOFbasen kaldet Gjerrild Nordstrand Øst), hvor træk over baglandet (Gjerrild Nederskov og Præsteeng) og småfugletrækket over kystskovene bedre kunne følges. Det har pustet nyt liv i lokaliteten, og vi er i dag en lille gruppe, som har valgt at prioritere Gjerrild om foråret. Vores mål er at nå min. 40 observationsdage, men selvfølgelig vigtigst, at dage/ perioder med godt trækvejr dækkes. 154 Danske Fuglestationer 2015

14 Siden 2014 har vi løbende opdateret træktællinger i DOFbasen og på en hjemmeside (Gjerrild Fuglestation), ofte suppleret med dagsrapporter med billeder. På den måde får alle tællinger ved Gjerrild i foråret værdi, hvor også de mere stille dage bidrager til forårstotalerne. Foråret 2015 Året var præget af meget vestenvind og kun få dage med optimalt trækvejr. Aktivitetsniveauet var med 40 observationsdage (totaltællinger) lavere end både 2013 (45 dage) og 2014 (56 dage). Det til trods, blev årstotaler ved Gjerrild 2015 samlet set ganske omfattende. Især med rekorder for islom og misteldrossel. Rovfugletrækket var især for hvepsevåge, fiskeørn og sort glente langt under det normale, mens stort set alle øvrige rovfugle nåede på niveau med eller over et af de to foregående år. Tårnfalk blev med 89 fugle den tredje højeste forårstotal om tællingerne i Fuglestationsårene inkluderes. For øvrige non-passerina sås kun få suler, mens målrettet tælling af sortand, fløjlsand og toppet skallesluger medførte relativt høje forårstotaler. Højeste dags-max for fløjlsand sås 5/6 med 207 trk. Generelt var artsdiversiteten og antal for vand-/vadefugle med undtagelse af gæs dog forholdsvis begrænset. Totalerne for spurvefugle blev overraskende høje sammenlignet med de to foregående år selv til trods for færre optællingsdage og hyppig vestenvind. Dog udeblev især trækket af ringdue, huldue, skovpiber, engpiber og kvækerfinke ligesom 2014-invasion af Lille korsnæb ikke blev gentaget. Derforuden satte det kolde vejr sit tydelige præg på de langdistancetrækkende fugle, som nærmest var helt fraværende. Vipstjerter havde dog et udmærket år med hvid vipstjert 730 mod lok-max i 1985 (1354), gul vipstjert 1456 mod lok-max i 1987 (2715), og bjergvipstjert 45, hvilket sandsynligvis er anden højeste forårstotal (max i 2008 med 67). Foråret bød på nye dags- og års-max (dag/år) for islom (2/6), sortstrubet lom (9/28), kortnæbbet gås (39/39), nilgås (5/7), biæder (9/13), misteldrossel (758/1404), spætmejse (4/5), halemejse (33/65), bomlærke (36/73) og ny dags-max for bramgås (788), fløjlsand (207) og ravn (12). Observationer af mere fåtallige arter inkluderede nordisk lappedykker, sølvhejre (2. fund), hvid stork, steppehøg (2), lille skrigeørn, storkjove, bjerglærke, pirol, gulirisk og lapværling. Fra lokaliteter udenfor Gjerrild-området bør observationer fra Grenå og Fornæs fremhæves med steppehøg (2), sort glente (2), nordiske lappedykker (2), gulirisk og mere end 3000 returtrækkende sanglærker. Samlet set har forårstrækket på NØ Djursland været ganske flot, særligt taget vestenvinden og det forholdsvis lave aktivitetsniveau i betragtning. Vi håber derfor, at flere vil prioritere lokaliteten om foråret, da vores aktuelle tællinger klart dokumenterer, at Gjerrild er den østjyske træklokalitet med størst potentiale. I rovfugle-tabel i Fugleåret medtages antal for hele NØ Djursland. Danske Fuglestationer 2015 Lærkefalk, Gjerrild Nordstrand, 5. juni Foto: Rasmus Due Nielsen Forår Efterår Dækning 26/2-6/6 (40 obs-dage) Ingen dækning Ringmærkning Total Observationer almindeligste arter Observationer, usædvanlige arter/antal ingen Sortand Ringdue Allike Bog/kvæk Grønsisken 5783 Islom 6 Nordisk lappedykker 1 Sølvhejre 1 Steppehøg 2 Lille skrigeørn 1 Storkjove 1 Sortterne 2 Biæder 13 Pirol 1 Gulirisk 1 Lapværling 1 ingen 155

15 Blåvand Fuglestation Af Henrik Knudsen Trækkende strandskader, Blåvandshuk, 5. august Foto: Bo L. Christiansen Forår Vanen tro var vinteren en stille tid for Blåvand, hvor der hverken var stor aktivitet eller mange fugle at nyde udover de mange rastende sortænder og sølvmåger. Da året lagde meget blæsende ud, startede havfugle-sæsonen tidligt, da der både blev iagttaget en storkjove 2/1 og en 2k mellemkjove 3/1. Det var sandsynligvis samme mellemkjove der blev set 18/1. Derudover var der vanen tro klassiske vinterarter som amerikansk sortand 17/1 og brilleand 18/1. Resten af vinteren forblev stille og rolig, det blev blot til en 2k gråmåge 17/1 plus lidt kaspiske måger. Foråret blev utrolig godt dækket, på trods af at det ikke er en del af den faste standard med morgentællinger af trækket om foråret. Den fine dækning gav nogle rigtig flotte antal, hvor der blev sat flere dagsrekorder samt nye rekorder for tidligste iagttagelser. Den største forekomst af artsbestemte rødstrubet lom blev iagttaget 6/5, hvor der sås trækkende, hvilket er 2. højeste antal om foråret. Til gengæld blev det kun til en enkelt af de store lommer, da der sås en islom 27/3. Da foråret var meget præget af blæst fra vestlige retninger, blev der set utrolig mange almindelig kjover i løbet af foråret. Samlet blev der iagttaget 85 fugle, hvilket gør foråret 2015 til et af de bedste nogensinde. Blandt dem blev der set 2 mellemkjover hhv. 20/4 og 24/5. Helt usædvanligt blev der også set en 2k nordtrækkende lille kjove 28/4. På trods af den flotte dækning ude i klitterne blev årets havfugl opdaget 28/5 gennem vinduerne fra fuglestationen, da en sortbrynet albatros pludselig kom susende henover p-pladsen, hvor den tog en æresrunde rundt om fyret inden den atter forsvandt mod syd. Fuglen lagde atter vejen forbi 7/6, idet en tysk turist fik sit livs oplevelse, da den pludselig stod og rastede på sydhukket. Rovfugle bliver der ikke set mange af i løbet af et forår ved Blåvands Huk. Men 3/5 gik hen og blev en lidt usædvanlig dag, da der både blev set 2k steppehøg han samt hele 3 røde glenter i en flok. En længe ventet ny art til hukket blev en smuk triel 24/4, som kom indtrækkende på sydhukket. Det blæsende og iskolde forår betød, at der ikke blev set mange småfugle herude i år. Af de mere spændende kan nævnes 2 rastende gul vipstjerter af racen (Motacilla flava flavissima) Fuglekongesanger, Blåvand 20. oktober Altid en populær fangst. Foto: Henrik Knudsen Sydlig nattergal, Blåvand 4. juni Første junifund nogensinde ved Blåvand. Foto: Henrik Knudsen 156 Danske Fuglestationer 2015

16 Sydlig blåhals, Blåvand, 1. maj Foto: Henrik Knudsen som blev registreret 11/5 og 17-20/5. I mosen sang en han af sydlig blåhals i perioden 26-30/4. Ellers blev der samlet iagttaget 3 vendehalse samt flere gulirisker i løbet af første halvår. Af andre lokale sjældne fugle for Blåvand bød foråret på isfugl og skægmejse, hvor sidstnævnte udgjorde første forårsfund på hukket. Efterår På linje med foråret var der rigtig god dækning af trækket. Der var fast observatør ude i klitten, hvor der hver morgen gennem hele sæsonen, blev gennemført en 3 timers morgenobs. Derudover gav mange en hånd med i en kortere eller længere periode. Blandt de mange sortænder kunne der vanen tro atter genfindes flere amerikanere: amerikansk fløjlsand, amerikansk sortand og 2 brilleænder. Knortegåsetrækket forløb med 147 lysbuget (Branta bernicla horota) og mørkbuget (Branta bernicla bernicla). For kun tredje gang blev der registreret trækkende rødhalset gås, 3 fugle trak 6/10. Af grågæs og kortnæbbet gås trak der henholdsvis og Talrigeste svømmeand var pibeand med 3.707, mens det blev til krikænder og spidsænder. Sulen havde et fantastisk efterår, hvor der samlet blev talt næsten fugle. Men det var næsten også den eneste af havfuglene, der havde et godt år. Årets høst af havfugle faldt sent, således blev mange først for alvor registreret i anden halvdel af oktober. Året bød blot på 4 almindelige skråper samt 17 sodfarvede skråper. Den sene ankomst af havfugle betød at stationens blot 2. decemberfund af sodfarvet skråpe blev set 4/12. Da flere havfugle blev set i små antal, var det glædeligt, at der efter flere tynde år blev set et lidt pænere antal af stor stormsvale. Samlet bød sæsonen på 69 fugle, hvoraf den største dag var 29 trækkende fugle 19/11. Blandt de store stormsvaler blev der fundet 3 af den mere fåtallige lille stormsvale henholdsvis 23/10, 14/11 og 16/11. Vadefugletrækket som især pågår i juli og august er et af årets bedste perioder på hukket. Trækket var meget normalt uden de store overraskelser. Talrigeste Danske Fuglestationer 2015 Gulhovedet gul vipstjert, Blåvand, 11. maj En fåtallig fugl ved Blåvand. Foto: Henrik Knudsen art var vanen tro strandskade med fugle. Stor præstekrave havde en fin sæson med fugle, hvor der blev sat dagsrekord med 308 fugle 3/8. Storspoven satte også dagsrekord, da der allerede 2/7 trak 170 fugle, hvilket grundet det tidlige tidspunkt formodes at være hunner. Samlet blev der registreret 609 fugle. Almindelig ryle og islandsk ryle lå også i den mere moderate ende med henholdsvis og Altid en fryd for øjet var 435 Strandhjejler og lille kobbersneppe. De mest sjældne blandt vadefuglene var pomeransfugl 29/8 og thorshane med samlet 9 fugle i perioden 25/10 til 11/12. Rovfuglene havde et noget mere spændende år. Bemærkelsesværdigt var ny rekord af tårnfalk, hvor der samlet blev talt hele 640 fugle i løbet af efteråret, med hele 112 fugle 14/8. Dværgfalk markerede sig også flot, arten nåede op på 91 trækkende, hvilket var noget over gennemsnit. Blot få år efter invasionen af steppehøg i 2011 rørte arten atter på sig i hele Skandinavien og igen blev Blåvand ikke snydt, da der samlet blev registreret 9 fugle, alle var 1K fugle. Fiskeørn lå også klart over normalen, således passerede 13 fugle hukket i løbet efteråret. Kjoverne havde et katastrofalt efterår, hvor det nærmest oplevedes som om, de aldrig ankom. Der blev blot noteret 147 almindelig kjover, hvilket gjorde 2015 til et af de dårligste efterår for arten ved Blåvand. De andre kjovearter var også dårlig repræsenteret med blot 16 storkjover og 2 mellemkjover og der var overhovedet ikke nogen iagttagelse af lille kjove. Blandt mågerne havde hættemåge en ganske fin sæson, samlet var der fugle. Lidt mere trist var det, at der i år heller ikke blev registreret nogen sabinemåger og trenden med færre sorthovedede måger forsatte og det endte faktisk med, at arten slet ikke blev set i efteråret. Rovternen er atter årlig ved hukket, hvor der samlet trak 3 fugle forbi henholdsvis 22/7, 4/8 og 29/8. 41 sortterner registreredes og blandt dem sås hukkets 2. hvidvingede terne nogensinde 26/8. Året bød på 406 søkonger, heraf sås de /11. Årets eneste lunde sås kort før lukketid 12/

17 Hos småfuglene var der især to arter der imponerede, stær var den talrigeste med , men sjagger havde også en fantastisk dag med over fugle 26/10, hvilket er den 3. største forekomst nogensinde på hukket. Året bød også på ganske mange landsvaler og mursejlere med henholdsvis og fugle. Engpiber svinger meget fra år til år, og lå i 2015 i den lave ende med trækkende. Blandt piberne var der 3 storpibere 24/9, 27/9 og 10/10 og den efterhånden temmelige sjældne og langt fra årlige markpiber trak forbi Forår Efterår Dækning 1/1-30/6 1/7-31/12 Ringmærkning Total Talrigest ringmærkede arter Sjældneste ringmærkede arter Observationer, almindeligste arter Observationer, usædvanlige arter/antal Observationer, sjældne arter Ynglefugle, almindeligste (par) Ynglefugle, sjældne (par) Solsort 239 Gransanger 239 Rødhals 128 Sydlig nattegal Sydlig blåhalssibirisk gransanger Lundsanger Rødtoppet fuglekonge 5 Fyrremejse Spætmejse Rødstrubet lom 5721 Sortand 9000 Sølvmåge 7500 Mellemkjove 2 Lille kjove Sorthovedet måge 2 Gråmåge 2 Hvidvinget måge Isfugl Biæder Gulhovedet gul vipstjert 2 Pirol Gulirisk 5 Amerikansk sortand 2 Brilleand Islom Sortbrynet albatros Steppehøg Tornsanger 50 Tornirisk 30 Sortstrubet bynkefugl 5-8 Karmindompap 2-3 Fuglekonge 890 Rødhals 615 Gransanger 468 Høgesanger 3 Fuglekongesanger Hvidbrynet løvsanger 8 Lille fluesnapper 3 Hvidhalset fluesnapper Spætmejse 2 Rødstrubet lom 6086 Sule Strandskade Hættemåge Landsvale Sjagger Stær Bog/kvækerfinke Rødhalset gås 3 Nordisk lappedykker 6 Lille stormsvale 3 Steppehøg 9 Aftenfalk Pomeransfugl Thorshane 8 Rovterne 3 Hvidvinget terne Lunde Biæder Storpiber 3 Markpiber Bjergpiber Høgesanger 3 Sibirisk gransanger Gulirisk 4 Hvidvinget korsnæb Amerikansk sortand Brilleand 2 Amerikansk fløjlsand 3 Ørkenstenpikker 7/9. En længe ventet ny art for Blåvand var en bjergpiber 27/10. De smukke sibiriske småfugle blev også fundet i fine antal, således blev det til samlet 17 hvidbrynede løvsangere, hvor den første dukkede op 12/9, den tidligste for Blåvand nogensinde. Nævneværdig er også 2 sibiriske gransangere (Phylloscopus collybita tristis) 4/10 og 1/11. På trods af få trækkende korsnæb blev der både set hvidvinget korsnæb 8/8 og stor korsnæb 11/10. Årets sjældneste småfugl var en ørkenstenpikker (3. fund) som rastede kortvarigt ved sabinebunkeren 22/12. Ringmærkning Forår Hele foråret blev dækket, fra marts til sidst i juni. Der blev mærket i fyrhaven og i stationshaven. Foråret var en stor udfordring at få gennemført, da vejret var utrolig dårligt, med det synlige resultat at kun marts måned var antalsmæssigt god. Det samlede antal endte således på fugle, hvilket hører til i den mere lave ende. Årets to mest talrige arter var solsort og gransanger med henholdsvis 239 og 233 fugle. Løvsangeren havde sit dårligste år, og for første gang i fuglestationens historie blev mærket under 100 fugle på et helt forår, det blev ikke til mere end 72 fugle. Rødstjert skuffede også med blot 18 fugle. Den store invasion af rødtoppet fuglekonge, som det østlige Danmark oplevede, smittede ikke rigtig af på Blåvand, 5 fugle var hvad man kunne forvente. Sydlig nattergal som ikke var blevet mærket i flere år, blev mærket 4/6 hvilket tillige var første juni fund. Der blev ikke mærket nogen SU-arter i år, dog fremviste en lundsanger 27/5 karakterer meget lig grøn sanger (Phylloscopus nitidus), en fjer fra fuglen er sendt til DNA undersøgelse, men der foreligger endnu ikke noget svar. I fald det vitterligt er en grøn sanger, vil det være en ny art for landet. Efterår Forårets ringmærkning forsatte non-stop sommeren over og der blev ringmærket gennem hele efteråret helt frem til starten af december. Vejrmæssigt var efteråret også på linje med foråret, og ugunstige forhold for ringmærkningen resulterede eksempelvis i at september, som normalt er en god periode, blev en meget mager omgang. Flere dage med massiv regn umuliggjorde således ringmærkningen og septembertotalen blev kun på 726 fugle. Samlet blev der mærket fugle, heraf blev lidt over halvdelen mærket i oktober med fugle, hvor vejret var helt anderledes tørt. I oktober var der især store dage 11/10 273, 17/ og 18/ Årets mest talrige art blev fuglekonge med 890 fugle. På de næste pladser kom rødhals med 615 og gransanger med 468. For gransangerens vedkommende var det ny rekord. Af mere fåtallige fugle blev der mærket fuglekongesanger 20/10, 8 hvidbrynet løvsanger, heraf 4 21/9. En hvidhalset fluesnapper 8/9 var første efterårsfund, og et af de eneste i Danmark nogensinde. Af andre fåtallige arter kan nævnes 3 høgesangere, 3 lille fluesnappere og 11 rødtoppede fuglekonger. 158 Danske Fuglestationer 2015

18 Fugleåret 2015 på Vorsø Af Jens Gregersen Vorsø er den eneste af de gamle feltstationer der har overlevet med bemanding året rundt. Der optælles fugle året rundt med henblik på at have nogle repræsentative tal, men det angår mest vandfuglene. Landfugle registreres mere tilfældigt og ikke gennem linjetakseringer eller punktællinger. Ynglefuglene optælles og kortlægges årligt, men det er som de øvrige fugletællinger ikke en opgave som er obligatorisk. Det eneste som nogen myndighed kræver tal på, er antallet af ynglende skarver. Det er DCE (Aarhus Universitet) Nationalt Center for Miljø og Energi som står for den årlige tælling af hele landets ynglebestand af skarver, en rutine som blev udviklet på Felstationen på Vorsø dengang skarvbestanden var begyndt at tiltage og sprede sig. Forskellige andre statslige landsdækkende optællinger af vandfugle forløber nogle få gange om året og her bliver Vorsø området naturligvis dækket af undertegnede. Feltstationen på Vorsø drives af Naturstyrelsen enhed Søhøjlandet (Silkeborg Statsskovdistrikt). Stedet holdes åbent for forskere eller specialestuderende. Fra Naturstyrelsens side satses der på formidling i form af naturvejledning. Fra april til september besøges øen af grupper af interesserede der vises rundt på ruter som varierer efter årstiden. Det er 5 år siden sidst der er skrevet noget om Fugleåret på Vorsø. Det er ikke fordi der ikke er sket noget på stedet; der er talt fugle op næsten dagligt og kommet mange spændende observationer. Først og fremmest er der kommet to nye ynglefugle: Havørn og parktræløber. Havørnen var ventet efter en lang periode med tiltagende forekomst. Men fra august 2011 lignede det et par som holdt til. De byggede rede i vinteren og har nu fået unger hvert år, i unger. Redetræet væltede i stormen 29. november, men de gik straks i gang med at bygge en ny i et af de nærmeste træer i den stormhærgede Vorsø Vesterskov. Parktræløberen indfandt sig samtidig med ørnene. De har også sat sit præg på atmosfæren på øen, fordi de er meget mere nærværende i de åbne områder. I 2015 var der endda 2-3 par. Danske Fuglestationer

19 Ynglefuglene på Vorsø udgøres stadig af omkring 50 arter. Der sker hele tiden ændringer, senest er nattergal forsvundet, efter at der tidligere årligt fandtes par. Af kærsanger kun 1-2 par, tidligere fandtes 15 par. Løvsanger er også næsten forsvundet, men talstærkt erstattet at gransanger som nu findes med omkring 30 par. De talrigste småfugle er bogfinke (70 par), munk (45 par) og gærdesmutte (55 par) der alle er ret fleksible habitatsmæssigt. Tornsanger viser vigende tendens fra par til 30 par, klart vigende efterhånden som åbne områder groer til. De sidst opgivede landbrugsjorde har henligget i 37 år (sidste dyrkning 1978). De er allerede stærkt tilgroede med ungskov mange steder. De ældste fredmarker som de kaldes på Vorsø, har ligget i 87 år (sidst dyrkning 1928) og de er på hele den østlige del af øen blevet til skov af hovedsageligt ahorn, mens der på vestdelen stadig mangler egentlig skov, men er stærkt tilgroede med slåen, tjørn og pil. En art der klarer sig godt i dette stadium af succesion er jernspurv som stabilt findes med par. Den største forandring der er sket med ynglefuglene er skarvens store tilbagegang, i 2015 kun 373 par. Denne nedgang begyndte allerede for 20 år siden og synes at fortsætte i Der er kun tre små kolonier på Vorsø og man fornemmer knapt hvor de fandtes da der var 5000 par i Disse områder er blevet til ny skov, ganske vist domineret af ahorn. Der er ikke noget der tyder på, at havørnene har nogen negativ effekt på skarverne. Dog fortrak 300 par fra Vorsø Vesterskov da ørnene havde etableret sig. De flyttede til Vorsø Østerskov, hvor der kun var få tilbage, så det gamle kolonibillede, hvor skarv, råge og fiskehejre er i blandede kolonier, genopstod. Hvis der skal bemærkes noget om de rastende fugle på de lavvandede rundt om øen, er der få bemærkninger. Den store forekomst af lille kobbersneppe om foråret var ikke mindre udpræget i 2015 med op til 1190 (2/5). Arten optrådte i stort tal fra 28/3-23/5, et typisk forløb. Den store hjejle forekomst kulminerede med 4800 (22/9), ikke noget rekordstort tal, men arten var stabilt tilstede fra sidst i juli til midt i oktober. Hjejlerne fælder på sandbankerne ved Vorsø Kalv, hvilket ikke var et fænomen tidligere. Antallet af grågås var klart mindre i 2015 og der var længere mellem større forekomster som fx 1600 (2/8). Pibeand kulminerede med 620 (12/10) fouragerende i østvejlen som er rig på havgræs (Ruppia spiralis). Også pæn forekomst af knopsvane med 139 (11/10), dertil en antydning af knortegæs med 12 (8/10). Bramgås bemærkedes overtrækkende hen mod midten af oktober, men er endnu kun set raste sparsomt. Der blev set sort glente 15/5, en ny art for området. En rovterne kom forbi 1/7 juli, en art som ikke er blevet set i årtier, men nu ventelig efter at den er tilbage som fast ynglefugl i sydøstdanmark. Sandløber blev set to gange i juli og op til 3 (29/7) Sluttelig en bemærkning om et par vintergæster. Forekomsten af bjergirisk er aftaget betydeligt og ses nu sjældent i antal over 50. I 2015 ankom den om efteråret 9. oktober. Stor tornskade som efter mange års fravær vendte tilbage i 2008, var trofast de følgende 5-6 vintre. Den var borte i Antallet af sjagger og vindrossel som fouragerende i bevoksningerne af hvidtjørn er aftaget markant, måske også på grund af tilgroning. 160 Danske Fuglestationer 2015

20 Keldsnor Fuglestation Af Jacob Sterup Indledning Denne gennemgang omfatter fugleobservationerne på Langeland i 2015, primært med fokus på den sydlige del af øen. Råmaterialet er primært de knap observationer fra kommunen, der er tastet ind i DOFbasen. Forårstrækket var som sædvanlig dækket ret sporadisk, mens der var god dækning af efterårstrækket. De personer, der bidrog med flest observationer i årets løb, var Ole Goldschmidt, Ella Mikkelsen, Frank Jensen-Hammer, Morten Müller og Nis Rattenborg. Der blev i 2015 kun ringmærket enkelte dage i foråret, mens dækningen var mere regelmæssig i efteråret. Otte ringmærkere var aktive på fuglestationen i løbet af 2015, hvoraf Michael Bjerregaard, Michael Højgaard Hansen og Hans Rytter tilsammen stod for ca. 75 % af mærkningerne. Ifølge indtastningerne i DOFbasen blev der registreret 234 arter på Langeland i 2015 (frasorteret formodede undslupne fangenskabsfugle), hvilket er det højeste antal siden Året vil blandt andet blive husket for Langelands første fund af citronvipstjert (der ynglede med gul vipstjert), en stationær hvidskægget terne samt en hellig ibis, der måske stammede fra den introducerede og invasive bestand i Frankrig. Tak til alle, der har deltaget i ringmærkningsaktiviteterne eller har bidraget med observationer fra Langeland i Første halvår Vinterperioden er fuglemæssigt en stille tid, hvor fokus primært er på gæs og måger. Vinterbestanden af gæs har gennemgået store ændringer de senere år. Bramgås var før 2005 decideret sjælden om vinteren, men siden er den nærmest eksploderet i antal. I 2015 var største januarflok ved Fårevejle 16/1, og 23/3 taltes på Siø. Også blisgås ses overvintrende i stadig større tal. Her blev årets største koncentration 700 ved Herslev 25/2, heraf to fugle med halsbånd (mærket i Holland december 2013). I alt sås 11 arter af måger på Langeland i årets løb. Gråmåger ses kun med års mellemrum på Langeland, så to langtidsstationære 2K-fugle i havnene i Spodsbjerg (14/2-12/4) og Bagenkop (21/2-14/3) er ekstraordinært og gav lidt ekstra krydderi til mågeobsen. I begge disse havne blev der også set flere middelhavssølvmåger i årets løb. Største koncentration af kaspisk måge var 12 fugle i Bagenkop Havn 26/2, heriblandt Hellig ibis, Humble, 13. december Foto: Jacob Sterup Danske Fuglestationer

21 Rødtoppet Fuglekonge - en af dagens tre ringmærkede fugle. I baggrunden to fuglekonger. Gulstav, 31. oktober Foto: Hans Rytter fugle mærket som unger i Ukraine og det sydøstlige Tyskland. Blandt højdepunkterne fra foråret skal fremhæves rekordforekomst af rødtoppet fuglekonge 11/4, hvor der blev fundet hele 14 ved Gulstav og 3 ved Vesteregn. Samme dag sås 4 Sølvhejrer i Snaremose Sø, hvilket var årets største flok. 10 ringdrosler ved Gulstav 26/4 er mange på Langeland. En sydlig nattergal blev 3/5 set og hørt ved Gulstav Mose, og 11/5 sås en lille fluesnapper i ringmærkningskrattet ved Gulstav. Foråret var fattigt på moseterner med kun i alt 3 sortterner. Alligevel blev det til et fund af hvidvinget terne, idet en fugl sås i Botofte Skovmose 11/5. Det blev til en enkelt rigtig god returtrækdag 15/5, hvor en lille flok observatører på Dovns Klint blandt andet fornøjede sig med islom (første på Langeland siden 2004), 6 biædere, hedehøg, sort glente og gulirisk. Yderligere 3 biædere trak forbi Keldsnor 6/6. Forårets højdepunkt blev en citronvipstjert hun, der blev fundet 6/6 af Morten Müller i Keldsnor. Fuglen sås med redemateriale, da den blev fundet. Den dannede par med en gul vipstjert, og parret blev fulgt intensivt. Observationerne tydede snart på, at der blev ruget, og 22/6 sås fuglene første gang med føde. 30/6 sås en ungfugl, der er godkendt af SU som hybrid mellem de to arter. Herefter sås hunnen kun én gang (10/7). Det er første fund af arten på Langeland (Langelandsart nr. 310) og første gang, arten er fundet ynglende i Danmark. Foråret blev rundet af med en stribet ryle (3. fund på Langeland), der sås kortvarigt i Keldsnor 25/6. Ynglefugle For fjerde år i træk var der ynglende rovterner i Det sydfynske Øhav. I år kun ét par (to i 2014). Fuglene bruger i høj grad Nørreballe Nor og Tryggelev Nor som fourageringsområder. Første observation blev gjort i Nørreballe Nor 3/5, og 16/7 sås parret med to ungfugle ved Storeholm. Hele eller dele af familien sås næsten fast i Tryggelev Nor fra 22/7, og til de sås sidste gang 19/9. To par sorthovedet måge ynglede i Botofte Skovmose. I 2014 var der et sandsynligt ynglepar samme sted, men ellers er dette det første sikre ynglefund af arten på selve Langeland. Det faste tranepar ved Tranekær fik én unge på vingerne. Bestand af rørdrum ser ud til at være i fremgang efter flere år på et lavt niveau. I alt hørtes mindst 10 paukende fugle fordelt på otte lokaliteter. Mindre positivt ser det ud for karmindompap, idet 2015 blev året, hvor arten tilsyneladende forsvandt som ynglefugl på Langeland. Arten sås slet ikke på de faste lokaliteter omkring sydspidsen, og fra resten af øen var det kun to iagttagelser; 23/5 1 syngende Snaremose Sø og 11/6 1 Skovsgård. 162 Danske Fuglestationer 2015

22 Middelhavssølvmåge, Bagenkop Havn, 20. oktober Foto: Jacob Sterup Andet halvår Andet halvår startede med stil, idet en hvidskægget terne (Langelands tredje fund) blev fundet i Tryggelev Nor 3/7 af Morten Müller. Fuglen blev til 6/7. Knap så spontant forekommende var en rødhalset gås, som dukkede op i Nørreballe Nor 3/7. Denne fugl, som var forsynet med ring og altså undsluppet fra fangenskab, var langtidsstationær og sås sidste gang i Tryggelev Nor 28/8. Efterårets rovfugletræk var over middel for de fleste arter, og flere arter satte rekord. Hvepsevågetrækket var det største, der er registreret i mange år. I alt trækkende blev registreret, hvoraf trak sydpå 4-5/9. For kærhøgene var det et flot efterår. Ca. 300 trækkende rørhøge er normalt, mens 103 blå kærhøge er ny rekord. Steppehøg optræder som i resten af landet stadigt hyppigere, og 9 fugle mellem 20/8 og 25/10 er rekord. Også 6 hedehøge (6-25/8) er mange. Blandt falkene var der ny rekord for vandrefalk (i alt 45, heraf 6 både 27/9 og 24/10). Også 557 trækkende tårnfalke og 11 aftenfalke er mange på et efterår, mens 19 lærkefalke til gengæld er under middel. Årets sjældneste rovfugl var en ung kongeørn, der gjorde trækforsøg ved Dovns Klint 19/10, og sandsynligvis samme fugl sås over Fredmosen 23/10. Gåsetrækket kulminerede 29/9, hvor bramgæs og knortegæs trak forbi Dovns Klint. Efterårets kjovetræk udgjordes af i alt 40 almindelige kjover mellem 17/8 og 9/9 samt en enkelt lille kjove (1K), der trak forbi Vognsbjerg 23/8. Af spændende småfugle i efterårsmånederne kan fremhæves i alt 13 trækkende rødstrubede pibere (10/9-9/10) og 1 hortulan (9/9). Der blev set/hørt i alt 5 hvidbrynede løvsangere ved Gulstav mellem 12/9 og 17/10 (inkl. 2 ringmærkede) trækkende bog/ kvækerfinker blev talt 9/10, og 925 misteldrosler trak 14-15/10. En hellig ibis blev fundet af Tommy Jensen i Rudkøbing Vejle 29/11, og fra 3-21/12 var fuglen meget stationær ved Humble. Fuglen var en ungfugl uden Danske Fuglestationer 2015 Sommerhuset ved Gulstav Mose, hvor Keldsnor Fuglestation de seneste mange år har lejet sig ind i efterårsmånederne. 13. september Foto: Hans Rytter Michael Bjerregaard med hvidbrynet løvsanger på Keldsnor Fuglestation, 12. september Foto: Hans Rytter ringe eller andre tegn på fangenskab, og det er ikke usandsynligt, at den stammer fra Frankrig, hvor en større bestand har etableret sig på baggrund af undslupne fugle fra fugleparker. Samme fugl dukkede i øvrigt senere op ved Ystad i Sydsverige. En overvintrende sortstrubet bynkefugl blev set i Tryggelev Nor fra 8/12 og året ud. Ringmærkning Der blev i foråret ringmærket i meget beskedent omfang, idet nettene kun var oppe på i alt ni datoer i maj og juni. Der blev mærket i alt 203 fugle fordelt på 22 arter (inkl. ynglefuglemærkning af digesvaler og landsvaler). Efterårssæsonen så længe ud til at blive halvdårlig. Ved udgangen af september var der mærket knap fugle, men så kom oktober med hidtil usete mængder af fuglekonger og rødhalse. Oktober alene gav fugle. Dermed endte efterårstotalen på fugle (fordelt på 50 arter), hvilket er den næsthøjeste efterårstotal hidtil. 163

23 Forår Efterår Dækning Sporadisk dækning Trækobs. 14/8-30/10 Ringmærkning Total Talrigest ringmærkede arter Sjældneste ringmærkede arter Observationer, usædvanlige arter/antal Observationer, sjældne arter (24/7-31/10) Digesvale 43 Munk 31 Gærdesanger 25 Islom 1 Skestork 5 Gråmåge 2 Hvidvinget terne 1 Biæder 9 Sydlig nattergal 1 Lille fluesnapper 1 Gulirisk 7 Fuglekonge Gransanger 905 Rødhals 795 Hvidbrynet løvsanger 2 Rødtoppet fuglekonge 6 Ringdrossel 1 Sule 2 Silkehejre 1 Skestork 1 Steppehøg Kongeørn 1 Stribet ryle 1 Lille kjove 1 Natravn 1 Biæder 1 Rødstrubet piber 13 Hvidbrynet løvsanger 5 Lille fluesnapper 2 Hortulan 1 Citronvipstjert 1 Hvidskægget Terne 1 Hellig Ibis 1 Der var net oppe på i alt 53 dage mellem 24/7 og 31/10. På 17 datoer blev totalen på over 100 fugle, hvoraf hele 10 dage gav over 200 fugle. Især oktober gav rigtig mange store mærkningsdage, og efterårets fem største dage faldt alle medio oktober. Største dag var 17/10 med 866 mærkede fugle (heraf 658 fuglekonger og 111 rødhalse), hvilket er ny dagsrekord. Næststørste dag var 13/10 med 586 mærkninger. Listen over efterårets hyppigst mærkede arter domineres af kort- og mellemdistancetrækkerne. Top fem udgøres af fuglekonge (rekord), gransanger 905, rødhals 795 (rekord), munk 359 og gærdesmutte 289. For fuglekonge var det mere end en fordobling af den kun ét år gamle rekordsæson. For de fleste Afrika-trækkere var sæsontotalerne under middel. Især skuffede ringmærkningen i rørskoven. Der var stort set ingen bladlus i tagrørene, hvilket ser ud til at have medført færre rastende rørskovsfugle. Hverken 77 kærsangere, 157 rørsangere eller 17 sivsangere er imponerende, i forhold til hvad vi plejer at fange. Og løvsanger fortsatte nedturen. De i alt 127 mærkede er en af de laveste efterårstotaler nogensinde. Blåmejse, der som invasionsfugl nogle år fanges i store tal, udeblev næsten fuldstændig dette efterår. Blot 66 blev mærket, heraf 27 i oktober. Efterårets sjældneste fangster var to hvidbrynede løvsangere, hhv. 12/9 og 26/9. Fuglen fra 12/9 er tidligste fund nogensinde fra Langeland. Herudover var de mest usædvanlige arter rødtoppet fuglekonge 6, ringdrossel 1, vendehals 1, nattergal 3, græshoppesanger 1 og skægmejse 10. En meget sen havesanger blev mærket 30/10. Aflæsninger og genmeldinger I løbet af efteråret blev der fanget i alt 11 fugle med fremmede ringe. De fire var fra Sverige, to fra Norge, en fra Finland, en fra Tyskland, to fra Belgien, mens en var fra andetsteds i Danmark. Fremhæves skal en digesvale, der var mærket i august 2012 i Sachsen- Anhalt, Tyskland, og blev aflæst som ynglefugl ved Dovns Klint 24/7. En jernspurv aflæst 14/10 var mærket 11/9 samme år ved Piteå i Nordsverige, hele 1295 km mod NNØ. To fuglekonger aflæst i oktober var mærket tidligere samme efterår i hhv. Östergötland, Sverige, og Turku & Pori, Finland. Herudover blev der i løbet af året (forår + efterår) aflæst i alt 56 fugle med vore egne ringe, mærket i området i 2014 eller tidligere. De ældste af disse var mærket i 2012 (9 stk.), mens 12 var fra 2013 og 35 var fra Vi modtog i 2015 i alt 15 genfund af fugle mærket på stationen. Genfundene fordelte sig på 10 arter og 11 lande. Blandt disse var en almindelig ryle aflæst i Polen, en sangdrossel skudt i Portugal, en sivsanger aflæst i Luxembourg (fanget 5 dage efter mærkningen i august 2014), en munk fra Italien (mærket 22/ og aflæst 22 dage senere km sydpå), to gransangere fra hhv. Belgien (oktober) og Frankrig (april), en broget fluesnapper fra Norge samt to blåmejser fra Sverige (Nidingen og Falsterbo). Trækobservationer fra Bruns Banke ved Gulstav, 18. september Foto: Hans Rytter 164 Danske Fuglestationer 2015

24 Kvækerfinke, Ganløse, 16. december Foto: Lars Jensen Danske Fuglestationer

25 Rørvig 2015 Af Jørgen Bech Toppet lappedykker, Hovvig, 3. maj Foto: Lars Andersen Lad det være slået fast med det samme: 2015 (vores 43. år som fuglestation ) blev et år, hvor en overvældende stor del af de variable faktorer, der er afgørende for årets kvalitet, endte i negativ! Efter en fornuftig tidlig trækperiode gik det helt galt i årets absolutte kerneperiode medio april primo juni, hvor diversiteten af fugle er højest. Hele perioden blev hærget af kulde og først og fremmest en konstant vestenvind. Nedturen blev delt med landets øvrige østenvindslokaliteter. Den uundgåelige følge blev lave træktal og en række fåtallige arter, der slet ikke viste sig. I efteråret var den rigtige havvind med nordvestdrejning endnu engang længe om at komme i gang. Det blev også tydeligt, at både kjover og vadefugle var præget af et sløjt år på tundraen med en meget lille eller helt udebleven tilgang af 1K fugle. Og at en række af de typisk meget fluktuerende småfugle befandt sig i et år med anti-invasion. Kunsten er jo så at gå efter det, der er. Og siden at få aflæst og beskrevet, hvordan et sådant vanskeligt år kom til at se ud. For der var stadigvæk fugle og fine fund. Der var positive rekorder, og der var overraskelser blandt ynglefuglene. Samlet sås 236 arter (A-C arter) i Januar, februar og marts Året åbnede med et par kulinger fra nordvest og iskold vinterhavobs fra Korshage. Især 4/1 produktiv med mallemuk 80, mellemkjove 1 2k og en hvidnæbbet lom fulgt af 11/1 med storkjove og lunde. De 2 artsspecifikke flokke af hvidvinget korsnæb (1/1 14 Korshage, 5/1 15 Rørvig Lyng) tyndede langsomt ud og 10/4 blev der sat et foreløbigt punktum for denne arts seneste, fantastiske sæsoner. Det var mildt og enkeltbekkasin 2 hang på i Flyndersø. I isfrie Hovvig toppede bjergand 6/ og hvinand 27/ til nat, og der var isfugl. I februar en usædvanlig ansamling af irisker på Nakkehalvøen tornirisk 50 og bjergirisk 75. Også mange snespurve med op til 25/1 95 Skansehage. Generelt må udbuddet af frø have været meget højt denne vinter. I den slags vintre starter trækket i løbet af februar, og den efterfølgende marts blev årets ubetinget bedste trækmåned. Blandt svaner og gæs noteres lokalt stort forårsrast af pibesvane 19/3 48 og stigende tilgang af blisgæs 334 trak og rastflok på 18/3 260 Hovvig. Flere spurvefugle trak talrigt. Blandt mejserne (blåmejse 1331) et usædvanligt indslag af halemejse på træk (i alt 98), og bjergvipstjert 17/3 10 Ø (af 40) er mange. Årets helt store trækrekord var imidlertid misteldrossel 17/ Ø ud af en forårstotal på En vild dag, hvor hovedparten trak ud mellem 7:00 og 9:15. De tidlige rovfugle fik gode træk, som musvåge (3307), havørn (32) og rød glente (113), sidstnævnte med en dagsrekord 18/3 22 Ø. I det lys er duehøg (8 i alt) fortsat vigende i antal. Første sortstrubede bynkefugl stillede 9/3 1 han Søndervang og nåede en forårsrekord på 8 fugle. 25/3 mosehornugle 3 (af i alt 13). enkeltbekkasin 23/3 8 Flyndersø var en stort forårsrast. April Der var en del focus på Nyrup Bugt fra Vesterlyng til Plantagekysten. Lappedykkerne havde toppet i marts med gråstrubet 12/3 145 (rekordstor rast) og nordisk 166 Danske Fuglestationer 2015

26 Sortklire, Hovvig, 19. juni Foto: Dennis Olsen Havørn (og grågås), Hovvig, 22. august Foto: Dennis Olsen 16/3 9. Primo april var det så lommerne med 8/4 sortstrubet lom 54 og 5/4 islom 2 ad i odr set fra Vesterlyng. Yderligere 3 iagttagelser af Islom fra Korshage, hvor den sidste (ad i sdr) trak NV 22/5. Trækket var rimeligt intakt i aprils første 1/3. Stor tornskade kulminerede et forår på 13 fugle, hvor i højt direkte udtræk over havet 4/4 var usædvanligt. Datoen 11/4 blev en skillelinje for foråret. Hele 7 rovfuglearter havde årets største dag denne dag uden dog at være prangende fiskeørn 19 Ø og vandrefalk 7 Ø var de bedste. Årsagen var det relative kollaps, der siden indtog forårstrækket. Vejret var helt forkert, og tallene blev derefter. For de fåtallige rovfuglearter kom der en brat ende på gode år for sort glente (kun 3 på træk), mens steppehøg klarede skærene med 2 2k fugle fra Korshage 29/4 og 30/4. Helt galt gik det for hedehøg, der endte i 0 for hele året. Også sorthovedet måge 1 3k Ø Korshage deltog i trækket 11/4. For en enkelt art syntes vestenvind at være ganske gunstigt. I hvert fald var en rast for ringdrossel 24/4 på 56 på Nørrevang virkeligt mange og mindst 132 udgjorde denne arts forår. Vendehals indledte 28/4 med 2 ved Nakke og klarede med 6 fugle foråret hæderligt. Samme sted præsterede årets eneste gulirisk 17/4. Tejst, Korshage, 6. september Foto: Klaus Bjerre Danske Fuglestationer

27 Stor tornskade, Korshage, 19. november Foto: John Rieland Ringdrossel, Korshage, 11. april Foto: John Rieland Man skulle lidt ind på halvøen for at finde forårets highlights. 18/4 blev 1 par lille flagspætte opdaget ved Langesømosen i et yngleforsøg. Parret havde valgt et mirabelstød med indslag af særdeles hårdt træ på meget eksponeret position, og redehullet blev til sidst opgivet. 27/4 kort optræden af en hærfugl nær Rørvig Havn. Og 26/4 stod stylteløber igen i Hovvig 1 par med hannen i sort silke og en mere brunsort hun. Parret blev til 29/4 og forsvandt efter en dags optræden 30/4 på sidste års ynglelokalitet Nygård Sø. Oplagte gengangere fra 2014, men forholdene yderst skuffende med alt for høj vandstand. Så de skred igen. Maj Hele måneden hærget af kulde fra vest. Uendeligt få gange åbnede den rigtige trækkorridor sig på klem. Det indtraf 5/5 en eftermiddag mellem et frontsystems varmfront og koldfront. På få timer drønede 51 hvepsevåger øst. Utroligt tidligt at få så stor en gruppe frem. Dagen sluttede med 3 sortterner og en biæder på trækforsøg NNØ, cirklende i piruetter indtil den opgav mod de nu tykke skyer. Arten blev tillige hørt overtrækkende Rørvig 15/5, men ellers gik det rimeligt galt for det meste af trækket inklusive småfugletrækket. Nedgangsarter som løvsanger og ikke mindst broget fluesnapper endte helt i bund, hvor sidstnævnte nåede ned på historisk lave 15 individer for et forår! Pibertrækket lå omkring 20 % af normen for både eng- og skovpiber. Bynkefugl var fåtallig (86), mens stenpikker klarede sig bedre (272). Blåhals udeblev, men den helt store smerte knyttede sig til hortulan, der ikke uventet for første gang i 43 års historie og en total for alle år på 691 gik i 0. Lidt lys i mørket var et fremstød af rødtoppet fuglekonge. Vi måtte vente til 30/4, men registrerede så 4 for foråret og 7 for hele året. 22/5 24/5 dukkede nøddekrige pludseligt op ved Dybesø Højsandet med 2 fugle, den ene en 1K! Pirol trodsede kulden med 9/5 1 ad han Ø Korshage og 5/6 7/6 2 siden 1 rastende i Nørrevangs skovbryn af gamle ege. Fra mere dubiøs hylde en iberisk blåskade 15/5 og igen 2/6 Korshage, mens karmindompap raslede ned på kun 3 individer. Juni Meteorologisk aflysning af eventuelle forsommerhits. Dog indtraf 5/6 en dag, hvor observatørerne for første gang siden starten af april fik en hel trækdag bag Korshage. Lærkefalk fik hevet sig op til fortsat bundskrabende 15 for et forår, og årets eneste aftenfalk zippede ud. I Hovvig lille arktisk rast med bl.a. forårssjældne krumnæbbet ryle, der 31/5 1/6 havde selskab af 1 kærløber. Skestork var forbi 1/6. 15/6 trykkede vinden en almindelig skråpe forbi Korshage, og samme aften sivede en sort glente op til Hovvig sydfra. Opmuntringen skulle findes blandt ynglefuglene. Følgende serie af arter med sandsynlig yngleforekomst/forsøg i 2015: Skovsneppe, dobbeltbekkasin, svaleklire, natravn, lille flagspætte, græshoppesanger, rødtoppet fuglekonge, nøddekrige og bomlærke. Alle særdeles fine lokale ynglefugle. Skarvkolonien husede i år 998 par. Rørhøg har haft svært ved at bide sig fast, men 1 par med 4 1K i Rødrygget tornskade udbyggede til 12 par og har øget eksplosivt de sidste 2 år. Helt som ventet med dårligt udbytte i den insektfjendtlige sommer med kun 8 udfløjne 1K konstateret. Digesvale havde pludseligt rekoloniseret med nu 2 små kolonier, og en anden vigende art atlingand optrådte langvarigt med op til 8 individer 7/6 i Hovvig. Måneden sluttede i uændret skummel kulde. Måske basis for et par kæmperast af svaleklire, der nåede 19/6 32 Hovvig og 26/6 41 Slettermosegård. Juli og august I juli et pænt træk af arktiske vadere i månedens slutning. Pomeransfugl overflyvende Hovvig 30/7 var månedens sjældneste fugl. Vandstanden var høj i Hovvig, så klirerne dominerede med gode tal. Småspoverne på de små hedepletter kom op på 15/7 16 Flyndersø og 25/7 18 Plantagekysten. Medio juli er det nu tradition, at 1K sortstrubet bynkefugl dukker op på Korshage. Det indtraf 17/7. 4 blev set i efteråret, alle skiftede til handragt. Fra august drosselrørsanger 23/8 1 Hovvig, kærløber 19/8 1 SV Rørvig og odinshane 21/8 1 1K + 25/8-28/8 1 1K Hovvig. 168 Danske Fuglestationer 2015

28 September og oktober Fra starten af september stod det helt klart, at der ikke eller næsten ikke kom 1K fra tundraen. Af vadere eller arktiske kjover. September blev usædvanlig død! Virkeligt tyndt med småfugle. Måske var det den dårlige ynglesæson i Skandinavien, der slog igennem med tidligt nedtræk af gamle fugle og en meget lille 1 k-generation. En hæderlig undtagelse var vendehals (4 efterår), og stenpikker overraskede med en pludselig dag med kæmpefald 19/ I Rørvig går det hurtigt videre: 20/9 var der kun 1. I Hovvig fortsat utrolig koncentration af vandfugle. Som f.eks. skeand 496. I oktober genopstod ornitologien. Et større inflow af hvidbrynet løvsanger kom i år ad en nordligere bane med sigtekornet også på Rørvighalvøen: 1/10 3/10 1 Hovvig, 3/10 1 Rørvig Lyng og 7/10 1 Dybesø. 3 fund er rigtigt flot især når der tidligere blot er 7 fund gennem alle år. Den megen østenvind i månedens første halvdel og et godt yngleår dannede basis for 3 1K steppehøge på træk og en traneflok på 118 7/10 lettende efter natterast i Hovvig. Mod månedens slutning indtraf et markant vejrskift med vestlige vinde. Indtil da havde vi ikke set et lavtryksforløb med vinddrejning mod NV, men det indtraf 23/10, hvor havobservatørerne blev overrasket af et stortræk af sodfarvet skråpe: 28 passerede Korshage! Ud af ingen ting på havfronten. Det var vores 3. største træk nogensinde og årets største træktal for DK. Kattegat-loopen på toppen! Desværre løjede det for tidligt til, at de mere langsomme havfugle nåede frem. Stor æstetik og sjælden rovfugl 28/10 med kongeørn 1 2K SV ind over Hovvig. En observation, der reparerede en del på et tyndt rovfugleår. Et par mere tilfældige fund var en 1K middelhavsmåge 4/10 ved Korshage og en ultrasen plettet rørvagtel 16/10 i Hovvig. November og december Året blæste ud i en mild vestenvindsstrømning. Et par kulinger tilførte noget dynamik. Herunder det bedste træk af alkefugle i flere år, hvor i alt 9 søkonger og 1 lunde deltog. En absolut usædvanlig observation var 9/11 mellemkjove 2 ad fra Korshage med ufældede køllehaler. En god dag for ride 1/ og 12/12 sås lysbuget knortegås 6 ved Korshage hvis vi endelig ser denne race, er det om vinteren. Derimod måtte det konstateres, at året ikke havde budt på thorshane efter en ubrudt observationsrække på 10 år. Tilgangen af typiske invasionsarter var på et lavpunkt. Nogle næsten helt væk (som stor korsnæb). De sidste af efterårets mange store tornskader (22) passerede igennem, men ingen blev ind i vinteren. 4/12 kom så endelig et ægte vinterhit fra den spektakulære ende i form af en kongeederfugl ad han rastende ud for Korshage. Den flotte and blev fotodokumenteret. Året sluttede med et besøg på en ornitolog-matrikel af en af årets arter med positiv markør: En rødtoppet fuglekonge. Danske Fuglestationer 2015 Forår Efterår Dækning 1/1 30/6 (god dækning) 1/7 31/12 (ujævn dækning) Træk sæsontotaler (Fem talrigste arter) Observationer, usædvanlige arter/antal Observationer, sjældne arter (SU) Ynglefugle, (par) Bogfinke Allike Ringdue Kvækerfinke 6492 Ederfugl 5219* Stær 5163 Pibesvane 119 Fløjsand 849 Bjergand 2000 rst Nordisk lappedykker 9 Hvidnæbbet lom 1 (4/1) Islom 5 Skestork 1 Enkeltbekkasin 8 23/3 Kærløber 1 Lunde 1 Mellemkjove 1 Sorthovedet måge 1 Hvepsevåge 51 5/5 Steppehøg 2 Sort Glente 4 Mosehornugle 13 Hærfugl 1 Sortspætte 1 Vendehals 6 Biæder 2 Aftenfalk 1 Pirol 3 Sortstrubet bynkefugl 8 Rødtoppet fuglekonge 4 Misteldrossel 1467 Ø 17/3 Gulrisk 1 Hvidvinget korsnæb 52 Karmindompap 3 Stylteløber 2 (Iberisk blåskade 1) Natravn 1? Skarv 998 par Svaleklire 1 par Skovsneppe 4 spil.han Lille flagspætte 1 par Rødrygget tornskade 12 par Nøddekrige 1 par Rødtoppet fuglekonge 1 par Ederfugl 7524* Allike 4606 Sortand 3722* Bramgås 2666 Grågås 1641 *mest korrektionstræk Kongeederfugl 4/12 Skeand 496 (2/9) Plettet rørvagtel 1 Sodfarvet skråpe 32 (23/10 28 NV) Almindelig skråpe 2 Mellemkjove 2 ad (9/11) Pomeransfugl 1 Svaleklire 46 rst 26/6 Odinshane 2 Søkonge 9 Lunde 1 Steppehøg 3 Kongeørn 1 Vendehals 4 Landsvale x bysvale 1 Drosselrørsanger 1 Hvidbrynet løvsanger 3 Rødtoppet fuglekonge 3 Sortstrubet bynkefugl 4 Ringdrossel 2 Sorthalset lappedykker, Hovvig, 8. juni Foto: John Rieland 169

29 Fjeldvåge, Gedser Odde, 12. oktober Foto: Gert Juul Jeppesen 170 Danske Fuglestationer 2015

30 Gedser Fuglestation Af Hans Lind Blå kærhøg, Gedser Odde, 23. oktober Foto: Gert Juul Jeppesen Indledning De første vintermåneder var milde med kortere perioder med frost og sne. Foråret kom ikke specielt tidligt, og maj var temmelig kølig, blæsende og tør. Juni og juli var præget af vestlige vinde med temperaturer under det normale, hvorimod sensommeren blev ret varm med megen østenvind. Efter en september med omskifteligt vejr stabiliseredes vejret med vind fra øst og kun lidt regn. Endnu en gang har det været et travlt år for Gedser Fuglestation med mange aktiviteter, her skal blot nævnes nogle af dem: De traditionelle Åbent Husarrangementer forår og efterår tiltrak hundreder af gæster, som fik præsenteret fuglene på kloshold, og offentlige fugleture i nærområdet og formidlinger for pensionister, naturgrupper, børnefamilier samt skoleklasser gjorde, at personalet aldrig kedede sig. Næsten gæster nåede at få formidling af Falsters natur i løbet af FELTUD afholdt for anden gang, med base på fuglestationen, Operation Overshooter den sidste weekend i maj. En halv snes deltagere opstøvede her på Sydhavsøerne en del halvsjældne fugle på en slags forlænget forårstræk. Vejret var ikke optimalt, men mon ikke det er et tiltag, der bliver mere populært fremover? Nogle dage i maj havde vi besøg af Niels Krabbe fra Statens Naturhistoriske Museum. I forbindelse med vores fangst af fugle, der overvintrer i Afrika, tog han blodprøver til undersøgelse for antistoffer mod West Nile Virus. Der skal også nævnes kratrydningsdag, styregruppemøder og andre nødvendige tiltag for at kunne drive en fuglestation. Endelig skal nævnes, at der i januar blev gravet et ca. 300 m2 stort vandhul i fårefolden for at give bedre forhold for især den grønbrogede tudse. Fugle som svaler, vipstjerter og pibere har også nydt godt af det. Observationer Gennem hele foråret har der kun i kortere perioder og en del weekends været standardiserede observationer Danske Fuglestationer 2015 af fugletrækket ved Gedser Odde, foretaget af lokale stationsfolk samt tilrejsende ornitologer. Trods den ret ringe dækningsgrad giver de indtastede iagttagelser alligevel et relativt godt indtryk af forårstrækket. I løbet af jan.-feb. optaltes 170 rødstrubede lommer, alle trækkende mod vinterkvarteret, hvorimod kun 10 blev registreret den modsatte vej, hvilket er særdeles lavt, men det skyldes nok manglende dækning. 147 sortstrubede lommer er dog ganske godt, og en enkelt storlom fløj hen over fuglestationen 6/5. Mellem 4/1 og 4/6 har Odden været besøgt af fem forskellige suler, den ene desværre med noget fiskeline siddende i undernæbbet. Manglende træktællere i marts-april gjorde, at kun ca ederfugle blev bogført. 28/3 meldte Preben Berg om en adult han af kongeederfugl, der passerede Hyllekrog på det sydlige Lolland, og nøjagtig 30 minutter senere fløj den forbi Gedser Odde, hvor Rune Tjørnløv og Anders Odd Nielsen tog imod den. Det var lidt sparsomt med spændende kjover og måger: Det blev til 21 almindelig kjove, en enkelt ride og kun 31 dværgmåger. Fire sorthovede måger mellem 23/5 og 1/6 var dog opløftende, og det samme gjaldt en sølvhejre, der trak forbi obs-posten 6/6. Bramgæssene varierer stærkt i antal fra år til år, alt efter hvilken trækretning de tager i Østersøen. Hvor der i løbet af to dage midt i maj blev talt godt ved Hyllekrog på Sydlolland, sås kun de samme dage ved Gedser, idet fuglene de fleste år tager en mere nordlig rute op over Præstø Fed. Normalt ses der ret få rovfugle på det sydlige Falster om foråret, og 2015 var ingen undtagelse. En enkelt aftenfalk hun ved Kroghage 31/5, hedehøg han 10/5, steppehøg 6/6 og ni sorte glenter var, hvad det kunne blive til ud over de almindelige arter. Som en behagelig afrunding af foråret sås fra midt i maj til midt i juni fem biædere og tre turtelduer. Efterårstrækket blev dækket de allerfleste dage, alt på frivillig basis. Igen var det Louis A. Hansen, Preben Berg og Orla Jakobsen, der stod for de fleste observationsdage, men mange andre ornitologer har fået øjnene 171

31 Åbent hus, Gedser Fuglestation, 3. maj Foto: Gert Juul Jeppesen åbne for Gedser Oddes kvaliteter, så de har bidraget med vigtige iagttagelser i DOF-basen, hvilket vi er meget taknemmelige for. August lagde hårdt ud med en flok på hele 67 hvide storke 1/8 nok den største flok, der nogensinde er registreret af den art på disse kanter og fem uger senere yderligere 11 trækkende mod vest sammen med en sort stork. Østenvinden i oktober pressede rigtig mange traner ind over Gedser Odde, især 17/10, hvor trak over Vesterhave, og et par dage senere yderligere over Marinestationen. Det har åbenbart været et dårligt efterår for ederfuglene, idet sæsontotalen sluttede på , de største dage var 29/9 (19.341) og 6/10 (16.550). I alt blev der observeret sortænder, flest i december med næsten Rødstrubet lom havde et rekordår med en efterårstotal på , bedste dage 13/12 og 14/12 med hhv og fugle, og den sortstrubede lom blev noteret med 426 individer, hvilket også er i den høje ende for Gedser. Fem islommer og to hvidnæbbede lommer i okt-nov. begejstrede de udholdende fuglefolk på sydspidsen. Mågefugle: Igen et efterår med alle fire kjovearter registreret: Selvfølgelig flest almindelig kjove (134) samt seks lille kjove, tre stor- og én mellemkjove. Riderne nåede op på et antal af 31, og det bekræfter den opadgående tendens gennem de senere år. Gedsers specialitet dværgmågen kom op på næsten 5.859, hvilket placerer 2015 som et gennemsnitsår for denne art. Nævnes bør også sortterne (348), hvidvinget terne (5) og pomeransfugl (3). 19 arter af rovfugle vidner om, at det har været et vældig fint år for trækket af netop denne fuglegruppe, og nogle af dem viste sig i pæne antal, således hvepsevåge med individer, musvåge (1.493), fjeldvåge (789) og dværgfalk (117). Spurvehøg og rød glente optrådte i lidt lavere antal end normalt. Men der var da lækkerier imellem almindelighederne i form af ni steppehøge og en jagtfalk 26/9. Der var i perioder rigtig gang i småfuglene. Udover myriader af fuglekonger i oktober blev der registreret 200 bjergvipstjerter, to markpibere og tre storpibere. Rødstrubet piber blev i løbet af august og september Hvidskægget sanger, Gedser Fuglestation, 8. maj Foto: Gert Juul Jeppesen noteret med 19 eksemplarer, hvor bedste dag blev 19/9 med syv trækkende. Sluttelig kan nævnes, at misteldrossel havde et udmærket år, total med en stor trækdag 18/10 (2.185). Ringmærkning I forårssæsonen blev hele den standardiserede ringmærkning fra marts til medio juni dækket. Marts tog Hans Lind og Anders Odd Nielsen sig af, hvorpå australske Lizzy Joyce tog over det meste af april. Resten af foråret ringmærkede Johanne Aagaard, Johan Funder Castenschiold og Henrik Jørgensen på skift. En længere periode gik til Lydia Soler fra Spanien, idet hun var på fuglestationen det meste af juni og sommeren over. Mærkningerne startede lidt i det små, det var først i den sidste del af marts, at der blev mere travlhed, f.eks. 26/3 med 151 mærkninger, hvoraf næsten hundrede var fuglekonger, og rødtoppet fuglekonge fik det bedste år nogensinde med hele 44 stk. Tendensen med faldende antal løvsangere fortsatte endnu en gang, således kun 174 mærkede, hvilket er det laveste forårstal siden Der var kun tre dage med mere end 100 mærkninger: 26/3 (151), 10/4 (215) og 24/4 (198). Der var dog lyspunkter ind imellem: Tre ringdrosler i samme net på samme tid 24/4 fik bestemt pulsen op, men det helt store clou kom 8/5, hvor Henrik Jørgensen kunne tage en særdeles ventet art ud af nettet: En fin han af hvidskægget sanger, formentlig den østlige art/underart albistriata. Forårets mærkninger løb op i 3.008, hvilket er meget tæt på de seneste års gennemsnit. Den standardiserede mærkning startede 20/7 med Lydia ved roret, og en uge senere stødte Craig Brookes til for igen at tage en lang periode ved fuglestationen, denne gang frem til 1/10. En uges tid ind i september ankom ringmærkerparret Chris og Denise Lamsdell, som tog resten af sæsonen til midt i november. Der er normalt fugle nok til at beskæftige 2-3 ringmærkere om efteråret, og i perioder måtte de have assistance af lokale kræfter til især at håndtere de myriader af fuglekonger, som endnu en gang prægede oktober på Gedser Odde. Selv med et meget begrænset antal 172 Danske Fuglestationer 2015

32 Blåstjert, Gedser Fuglestation, 10. oktober Foto: Gert Juul Jeppesen netmeter var det nødvendigt at lukke nettene for at kunne følge med: Fuglekongerne kom i bølger, lavt i krattene og fouragerede ofte på jorden. Der blev i oktober mærket fuglekonger, men det kunne nemt have blevet mindst det dobbelte, hvis vi havde haft mere mandskab til rådighed. Den største dag blev 11/10 med i alt 804 mærkninger, heraf var de 733 fuglekonger. Endnu en gang måtte vi se på løvsangernes tilbagegang, i efteråret sølle 309 mærkede. Musvit og blåmejse var stort set fraværende, men de har det jo med pludselig at kunne optræde invasionsagtigt. Gærdesmutterne havde et fint efterår med 107 (sep) og 220 (okt). Juli og august bød ikke på de store sjældenheder i nettene ud over årets eneste høgesanger. Vi skulle helt frem til 23/9 for at møde en af de sibiriske rariteter i form af en hvidbrynet løvsanger, og 10/10 lykkedes det at ringmærke en blåstjert, som til glæde for flere tilrejsende fuglefolk blev set i området en del af dagen. Efteråret bød desuden på to perleugler. Årets resultat blev ringmærkede fugle, hvilket er lidt mindre end de seneste års gennemsnit. Genmeldinger og fremmede ringe Under årets ringmærkningsaktivitet blev der aflæst 14 fugle med ringe fra udenlandske centraler. De ni var ikke overraskende fra Sverige, og resten fordelte sig på Spanien (2), Norge (2) og en enkelt fra Belgien. Fugle med spanske ringe er ikke hverdagskost. Det var en havesanger mærket året før ved Valencia og en munk fra Barcelona, foråret En musvit fra den centrale Belgien brugte 30 dage om forårsturen til Gedser. De norskmærkede fugle var en spurvehøg fra Trysil, ca. 150 km nord for Oslo og en munk, der var mærket på Norges sydligste punkt i august Blandt årets mange fuglekonger var der fire svenskmærkede, alle fra det sydlige Sverige (Ottenby, Utklippan og Falsterbo). Genfundsdata kan ind imellem være længe undervejs, denne her er ekstrem: I efteråret 2007 aflæstes en munk med ring fra Malta. Først ni år senere modtog vi oplysning om mærkningen! Den var mærket Danske Fuglestationer 2015 november 2006 i det lille reservat på Malta og undgik både blyhagl og limpinde! Årets mange nymærkede fugle har foreløbig givet 28 genfund fra i alt 11 lande, de fleste fra vore nabolande, men også enkelte noget længere væk. Her et lille udpluk af de mest interessante: En skovhornugle, som vi mærkede i november 2013, blev ramt at toget 25/ sydvest for Bruxelles, og vores første genfund af skovsneppe var en, der blev skudt i maj lidt nord for Ladogasøen, Rusland. Også en fuglekonge fandt vej til russisk område, idet den blev aflæst ved Kaliningrad et halvt år efter mærkningen ved Gedser, og en anden fuglekonge røg i et net ved Gardasøen, Italien, en tur på 993 km på bare 18 dage. Her til sidst skal der overbringes en kæmpe tak til alle, som i løbet af 2015 har givet deres støtte til Gedser Fuglestation: Det gælder ringmærkere, observatører, fuglefotografer, altmuligmænd og -kvinder, sponsorer og samarbejdspartnere. Uden deres hjælp, støtte og arbejdskraft var det ikke muligt at drive fuglestationen på det niveau, som den har i dag. Forår Efterår Dækning Observationer: Temmelig sporadiske Ringmærkning: 2/3 16/6, enkelte dage herudover Observationer: 1/8 31/12 Ringmærkning: 20/7 15/11, enkelte dage herudover Ringmærkning 3008 (60 arter) 9793 (72 arter) Total Talrigst ringmærkede arter Sjældneste ringmærkede arter Observationer, usædvanlige arter/antal Observationer, sjældne arter Rødhals 547 Fuglekonge 264 Jernspurv 237 Gransanger 186 Løvsanger 174 Ringdrossel 4 Hvidskægget sanger 1 Sule 5 Sorthovedet måge 4 Ride 1 Sølvhejre 1 Steppehøg 1 Sort glente 9 Turteldue 3 Biæder 5 Kongeederfugl 1 Storlom 1 Fuglekonge 3219 Rødhals 1742 Gransanger 661 Gærdesanger 448 Gærdesmutte 336 Perleugle 1 Blåstjert 1 Høgesanger 1 Gransanger, tristis 1 Hvidbrynet løvsanger 1 Rødstrubet lom Bramgås Rødhalset gås 1 Ederfugl Sule 7 Steppehøg 9 Hvid stork 78 Sort stork 1 Trane 3380 Sølvhejre 4 Hvidvinget terne 5 Bog/kvækerfinke /10 Gulirisk 16 Islom 5 Hvidnæbbet lom 2 Jagtfalk 1 Markpiber 2 Rødstrubet piber 19 Storpiber 3 Hvidbrynet løvsanger 2 (udover den ringmærkede) Rosenstær 1 173

33 Hyllekrog/Saksfjed 2015 Af Preben Berg Steppehøg, Saksfjed Inddæmning, 15. april Foto: Preben Berg Da det tidlige forår var ret mildt blev træksæsonen i år så småt indledt den 9/2, hvilket atter blev den hidtil tidligste opstartsdato. Vejrmæssigt var det mest bemærkelsesværdige i denne forårssæson dog den usædvanlige kolde sene del af foråret, hvor man oftest blev nødt til at sidde med termotøj til helt ind i starten af juni måned (!). Det er nu blevet 8. år i træk, at forårstrækket ved Hyllekrog er blevet dækket og dækningen fortsatte atter i år frem til den 8/6 (i alt 112 obsdage). Det blev til næstflest antal bogførte fugle med i alt trækkende, hvilket var ca færre end sidste år. Observatørerne har været Preben Berg med assistance af især Gunnar B. Pedersen, Ralph Qwinten, René Christensen, Claus Mortensen og Flemming Olsen. Trækobservationer fra foråret Lommerne siver desværre stadig nedad i antal, da det kun blev til 1260 rødstrubede og 382 sortstrubede (henh. -33,8% og -30,0% under gennemsnittet). Hos de rødstrubede blev største dag blot 12/4 196 og for de sortstrubede blev det dog til 6/5 71 trk. En besynderlig brat nedgang i antallet af lappedykkere gav anledning til panderynker. Hele 70,8% under gennemsnittet for toppet lappedykker (sølle 81 ex. mod stabilt ca 291 de sidste 3 år) og ikke meget bedre for gråstrubet lappedykker (274 ex.) med 53,0% under. Her skal det tillige ses i lyset af stadig stigende antal i samtlige foregående år. Således toppede de sidste år med 922 trk., hvilket vil sige 648 færre fugle fra det ene år til det andet (-70,3%). Af nordisk lappedykker sås i alt 3 trk.+ 9 rst. i tiden 26/2 5/6, hvilket er mere normalt selvom dog stadig en tangering af hidtil laveste antal trækkende. Hele 8 forskellige suler blev set i tiden 10/2 28/5, heraf 28/5 1 3K hvor der sad en fiskekrog fast i næbbet på den! Igen hidtil bedste år for fiskehejre (94) mens helt tomt for sorte storke, hvorimod det gik noget bedre med 7 hvide storke (8/4 21/5). Af de grå gæs kan nævnes, at sædgås gjorde sig bemærket med kun en sølle gås i hele forårsperioden på trods af tidlig opstart af træksæsonen! Totalen af blisgæs endte på 1908 med største dage 18/3 679 og 23/3 346 trk., mens grågås (806 heraf 438 fra fældningstrækket) igen satte bundrekord. Forklaringen ligger tilsyneladende i, at de i milde vintre i stadig mindre grad trækker væk fra landet. Igen i år rigtig mange bramgæs ( ), men dog ca færre end sidste år. De største dage blev 13/ , 16/ og 17/ Det gik også rigtigt fint med knortegås (49.635), da det var klart bedste år og dobbelt så mange som gennemsnittet. Her sås flest 22/5 5416, 27/ og 28/ Det blev til et generelt meget ringe andefugleår, dog med nogle få positive indslag. Alle svømmeænderne var under middel (typisk 30-45% under) med undtagelse af krikand som lå knap 13 % over. Største dag med pibeand (2162) blev i år 28/3 med Danske Fuglestationer 2015

34 trk., men denne gang ikke mange i februar (blot 63 mod hele 969 i 2014), hvor vejret ligeledes var mildt. Topdagene for krikand (1734) lå med 11/4 312 og 25/ Der var godt nok ikke meget fut i hverken spidsænderne (235) eller skeænderne (251). Her var de bedste dage henholdsvis 18/3 55 og 11/4 72 trk. Uden nogen iøjnefaldende grund nærmest absurd få bjergænder (sølle 227) hvilket er hele 78,5% under gennemsnittet for Det gik heller ikke alt for godt for ederfugl ( ). De bedste dage faldt en anelse tidligere end normalt med 20/ , 23/ og 28/ Nu er det tredje forår at ederfugle er blevet kønsbestemt, som led i undersøgelsen af hunprocenten i de direkte trækkende fugle. I alt blev denne gang kønsbestemt ( i 2014 og i 2013) og antal hunner blev udregnet pr. dag, hvorefter den endelige hunprocent for hele foråret endte på 32,2 % (33,1 i 2014 og 33,9 i 2013). Antal usete fugle (efter obstid) blev denne gang beregnet til maksimalt Samlede træktotaler blev således i 2015: ; 2014: ; 2013: og : omkring (se DOFT ). Altså stadig en nedadgående tendens med et markant drop på ca fugle fra 2014 til Hvor er disse fugle så blevet af? De er dog næppe døde alle sammen. En del af forklaringen kan være at en større del af bestanden nu overvinter øst for Femern eller, at de kan være begyndt at vende tilbage til fou. pladser nord for Fyn, hvor der tidligere har ligget betydeligt flere. Hvis de ligger disse steder, er det således ikke muligt at registrere dem fra Hyllekrog under optrækket. Desuden var der påfaldende få fugle i maj og juni måned (3635) imod normalt ca i denne periode. Her er det i høj grad yngre fugle som trækker. Procenten af yngre hanner ud af samtlige hanner i hele foråret blev opgjort til blot 2,9 % imod 5,6 % i 2014, hvilket i antal unge hanner gav 5732 (2015) imod (2014) altså knap 7100 færre. Det lader således til, at der er flere forklaringer på det lave samlede trækresultat i år: større dødelighed hos hunnerne, yngre fugle har kun trukket i mindre grad og formentlig benyttelse af andre overvintringsområder. Det blev også til et sløjt år for havlit (1060) med knap 40% under gennemsnittet. Største dag faldt allerede så tidligt som 13/3 med 454 trk. Igen i år på usædvanlig vis meget få fugle i april (154), men det kunne godt se ud som om, at det er tendensen i milde forår. Bøtten totalt vendt når det kommer til sortand (88.395), da her klart bedste år for arten med hele 82% over gennemsnittet. Meget få dage med tåget vejr dette forår kan være en stor del af forklaringen. Hele 25 dage med over 1000 trk. i perioden 22/2 15/4 med flest 28/2 4660, 3/3 7450, 30/ og 1/ Den opadgående kurve for toppet skallesluger (10.235) blev brudt denne gang, men alligevel tredje år i træk med en sæsontotal på over Bedste dag i februar var allerede 16/2 med 480 og ellers disse dage med over 500: 12/3 551, 13/3 535 og 5/ Selvom vi ikke fik sved på panden blev det alligevel til hidtil højeste træktotal for hele syv rovfuglearter: havørn, blå kærhøg, hedehøg, spurvehøg, fiskeørn, tårnfalk og dværgfalk Derimod kneb det gevaldigt med hvepsevåge (191) hvor der igen kun blev hevet en slatten forårstotal hjem da flest 1/6 med 63 trk. Næstbedste år for sort glente med 7 trk. + 2 rst i tiden 28/4-1/6, flest 28/4 3 trk. Derimod tyndt træk af røde glenter (52) hvor bedste dag blev: 5/3 10. En fordobling af hidtil højeste tal af havørn (49), men dette skal også ses i lyset af hyppigt træk udover havet fra og til Tyskland med Mørkbugede knortegæs, Hyllekrog, 29. maj Foto: Preben Berg Danske Fuglestationer

35 Gulirisk, Saksfjed Inddæmning, 15. maj Foto: Preben Berg Rødrygget tornskade, Saksfjed Inddæmning, 21. maj Foto: Preben Berg andre ord så er der nok mest tale om omstrejfende end træk til yngleområder i Sverige eller Finland. Flest trak 4/4 8, 5/4 6 og 18/4 7. Også mange rastende fugle blev set specielt i april: 17/4 16 og 27/4 11. Lidt oprejsning til rørhøg (127) efter et par halvsløje år med flest 28/4 12, mens det blev til rekord og dobbelt så mange som normalt af blå kærhøg (37). Her var højeste notering 16/4 med 6. Hedehøgene (5) viste sig frem i tiden 21/4 31/5 med i alt 5 trk.+ 3 rst., flest 4/5 1 trk. + 2 rst. Noget overraskende var det at spurvehøg (784) sneg sig til en forårsrekord selvom eneste dag over hundrede kun blev den 5/4 med 114. Musvåge (854) skuffede igen i år med blot 9/3 167 som højeste antal. Forårets 5. rovfuglerekord blev fiskeørn (53) med flest 5/4 6. Det gik igen godt med falkene, da atter klar rekord for tårnfalk (93) og her absolut flest 21/4 19; kneben ny rekord for dværgfalk (28); normalt antal af lærkefalk (6) samt vandrefalk (12) som er dobbelt så mange som normalt. For tranerne (444) så det mere sløjt ud da tredje dårligste forårsresultat og ingen dage med over 100 fugle. Det blev til ny rekord af strandhjejle (1952) hvor som sædvanlig kun træk af arten på nogle ganske få dage flest sås 27/5 405, 28/5 109, 30/ og 1/ Et fantastisk træk sås af islandske ryler (45.239!!!) med de største dage 27/5 8279, 28/ , 30/ og 3/ Bemærk den 28/5 som var en helt exceptionel aften med i alt ca. 40 flokke som passerede i løbet af blot 3 timer (kl ). Heraf en kæmpe flok på 3600 kl som kom på en lang stribe ude over havet skønnet 3 km lang! Det så også udmærket ud for lille kobbersneppe (16.290) hvoraf langt hovedparten trak forbi på disse to dage: 27/ og 30/ Storspoverne (5831) kom atter op i omdrejninger efter et par småsløve år og her kom flest forbi 19/ og 21/ Af de øvrige vadefuglearter sås som sædvanligt ikke noget nævneværdigt inkl. almindelig ryle (72), som stadigvæk overhovedet ikke kan følge med fordums tider. Almindelig kjove (85) lagde ellers hårdt ud med hele 7 fugle allerede den 30/3, men det endte alligevel med en sluttotal midt i feltet. Topdagen blev tredje højeste antal fra lokaliteten og faldt på samme dato som sidste år: 13/4 12. Sorthovedet måge er tilbage på sporet med de meget gennemsnitlige 7 forårsfugle: 17/4 4 ad. NØ, 5/5 1 2K Ø og 6/5 2 ad. trk. Ø. Det blev ikke et opsigtvækkende år for dværgmåge (5074) da både en noget beskeden total samt kun to dage med lidt over 1000 fugle: 29/ og 30/ Fjordterne (4959) viste rekordgode takter med tre gange så mange fugle som normalt og her blev de største dage 24/4 662, 28/4 893 og 30/ (dagsrekord). Havterne (3223) holdt sig nu på fjerde år i træk lige på omkring gennemsnittet og her passerede flest 29/4 1518, 30/4 351 og 4/ Ny bundrekord for dværgterne med bare 40 fugle og helt galt gik det med sortterne med nærmest grotesk få fugle (15)! Den næsten totale mangel på lune vinde fra SØ i maj måned ligger til grund for denne bundrekord. Det har dog sket før, hvor vi i 2010 ligeledes var nede at skrabe bunden med sølle 28 sortterner. Småfuglene optrådte generelt i mere tyndt antal end sædvanligt, hvorfor kun tre arter får et par ord med på vejen: På trods af en meget kold maj/juni sås der underligt nok en hel del flere biædere i landet end normalt. Herfra blev det til 7 fugle: 20/5 1 SØ, 27/5 5 i flok S og 6/6 1 trk. SØ. Engpiber (1786) havde for stedet et par fine forårsdage med 20/4 750 og 21/4 640 trk., mens allike (1110 mod blot 79 i 2014) kom op på 9/3 336 og 11/ Danske Fuglestationer 2015