Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet. Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 2005

Transkript

1 Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 25 Af Ole Amstrup (trækfugle) og Ole Thorup (ynglefugle) Arbejdsprogrammet for Tipperne 25 Fra slutningen af april til og med november blev der udført tre månedlige tællinger af trækfugle på Tipperne.registrering af ynglefuglearbejdet blev udført på normal måde bort set fra færre observationer om natten, hvor fuglene blev registreret ved lytning. Ynglefuglearbejdet på poldene i Ringkøbing Fjord blev reduceret til kun at omfatte optælling af skestorke. Optælling af skarver blev jævnligt udført af Oxbøl Statsskovdistrikt. Tallene fra disse tællinger indgår i denne rapport. Fra marts til og med november blev der udført to månedlige tællinger ved Langli og Skallingen (springtidstællinger) samt en månedlig tælling på Værnengene. Fra midten af marts til midten af juni blev der udført et forstyrrelsesprojekt på Tipperne, hvor observatørerne skulle gå én fastlagt rute 6-8 gange om dagen. Fra august blev der udført tre månedlige tællinger ved Haurvig (samme dag som en totaltælling på Tipperne) samt to månedlige tællinger ved Klægbanken. Desuden var der i efteråret 1 månedlig tælling ved Stadil og Vest Stadil Fjorde, Nissum Fjord samt Harboøre/Agger Tange. I efteråret blev der også udført 2 månedlige tællinger på Skjern Enge samt registreringer før og efter jagter i Øster Hestholm. Feltstationen var bemanden med én observatør fra marts til december, og med to i fra april til midten af november. Desuden var én ynglefugletæller ansat fra midten af april til midten af juli. Ynglefugle på Tipperne Tipperne er et naturreservat, der ligger i den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Det består af knapt 7 ha land, hvoraf 55 ha er enge, resten rørskov og våd klit. Ynglefuglene på Tipperne har været optalt årligt siden Optællingsresultater fra samt Tippernes historie og naturforhold er nærmere beskrevet af Thorup (1998), og her findes også kort over Tippernes delområder. Driftsforhold, nedbør, saltholdighed og vandstand De fleste ynglefugle på Tippernes enge er afhængig af fugtige enge. I anden halvdel af april, hvor mange engfugle etablerer sig, var engene i 25 mere tørre end normalt. Dette ændrede sig fra månedsskiftet april-maj, og maj var nedbørsrig med fugtige enge til følge. Juni var fattig på nedbør og midt i juni tørrede engene voldsomt ud. Dette havde en negativ effekt på de sent ynglende vadefugle, og stort set ingen vadefugleunger klækket efter 15. juni overlevede til flyvefærdighed. Græsning og høslæt holder vegetationen på engene lav og åben af hensyn til de ynglende engfugle. Kreaturgræsningen på Tipperne er i mange år foregået med et tre-fenne skift, hvor kreaturerne først flyttes til den nordøstlige fenne efter høslæt er overstået. Denne praksis har betydet, at kystbræmmen i denne fenne er vokset til med en kraftig rørbræmme, og i 25

2 oprettedes en kystbræmmefenne her, for at få denne kystbræmme åbnet op igen. Herudover blev området med græsning udvidet med ca. 4 ha af det tidligere kontrolområde mod nordvest, hvor der ikke har været græsning og høslæt siden 195 erne. I sensommeren blev græsningen i denne nye kreaturfenne suppleret med omfattende fældning af pil. I 25 blev 469 kreaturer udsat i de vestlige fenner den 25. maj. Den 3. juni flyttedes 147 kreaturer til kystbræmmefennen, mens alle kreaturerne sammen med yderligere 29 kreaturer flyttedes til de østlige fenner den 2. juni. Efter korte ophold i de to nye kreaturfenner i i alt 1 dage flyttedes de til den nordøstlige fenne den 27. august. Her gik de i ni dage, herefter 11 dage på vestfennen, hvorpå alle kreaturer blev hjemtaget den 16. september. Det er ca. tre uger tidligere end normalt, og græsningstrykket har været tydeligt lavere end tidligere, især på Nordre Rad og Fuglepold, hvor ikke-slåede områder er under voldsom tilvækst, især pander og loer. Der blev foretaget en omfattende slåning i 25, hvor næsten hele vestfennen, Fuglepold, Nordre Rad samt ca. en tredjedel af Østre Rad blev slået mellem den 1. august og starten af september. Siden efteråret 1995 er saltindholdet i Ringkøbing Fjord blevet forøget væsentligt, og forvaltningen med en relativ høj salinitet fortsatte i 25. Den gennemsnitlige saltholdighed i Tipperhavnen var 13,1 promille i juni-juli mod 13,7 i 24, 13,6 i 23, 12,3 i 22 og 5-8 promille i 197 erne og 198 erne. I nogle år frem til 22 var der en fast høj vandstand i Ringkøbing Fjord, men denne praksis har siden 23 været ændret til skiftende vandstande og regelmæssige forekomster af udstrakte lavvandede flader på grundene omkring Tipperne. Fourageringsforholdene for de ynglende vadefugle har derfor været gode. Prædatorer pattedyr Der foretages ikke systematiske optællinger af pattedyr på Tipperne, men pattedyr registreres i forbindelse med andet overvågningsarbejde. Herudover forsøges prædatorer bestemt ved indsamling af præderede æg. I 25 fandtes langt flere æg præderet af små mårdyr, end det er registreret de seneste 25 sæsoner. Der registreredes husmår, ilder og hermelin i området, og Tipperne huser herudover sandsynligvis også brud og mink. Det vides ikke, hvilken andel af prædationen på ynglefuglene og deres æg og unger de enkelte arter står for. Der registreredes også flere ræve end tidligere med observationer af tre rævefamilier. Ynglefuglene Ænder Der fandtes ret små antal af svømmeænder tilknyttet engen (Tabel 1). Trods fugtige enge i maj var der kun 2 par skeand, da forårstrækket var forbi, mens der fandtes 1 par spidsand i 25. Frem til 1996 ynglede 1% af Danmarks spidsænder og 3-4% af skeænderne på Tipperne. Efter det øgede saltindtag og bundvegetationens forsvinden fra Tippergrunden omkring 1996 forsvandt de fleste af de ynglende spidsænder og skeænder i løbet af en kort

3 årrække (Figur 1). Der fandtes 14 kuld af gravand med i alt 11 ællinger, og det er lidt over gennemsnittet for de sidste 1 år. 66 par gråand optaltes, og der sås 7 kuld. For første gang siden 2 ynglede der toppet skallesluger, hvor en hun fandtes med 7 ællinger.

4 Tabel 1. Optalt og beregnet antal ynglepar af udvalgte arter (ænder: antal hanner i yngletiden, brushane: antal ynglehunner) på Tipperne. gennemsnit Toppet lappedykker 2 Knopsvane Knarand Gråand Atlingand Spidsand* Skeand Rørhøg Vandrikse (minimum) ? Blishøne (minimum) Strandskade Klyde** Vibe** Engryle* ** Brushane* Dobbeltbekkasin Stor kobbersneppe* Stor regnspove Rødben** Hættemåge** Stormmåge** Fjordterne Havterne Gul vipstjert** Sivsanger (minimum)** ? 44 Skægmejse (minimum) * Art anført på rødliste 25 (Fagdatacenter for Biodiversitet og Terristrisk Natur 25) ** Art anført på gulliste 1997 (Stoltze 1998) som opmærksomhedskrævende eller som ansvarsart for ynglebestand Antal ynglepar spidsand skeand Figur 1. Antal ynglepar af spidsand og skeand på Tipperne

5 Vadefugle De fleste vadefugle ynglede i antal noget over eller på niveau med 24. Undtagelsen er engryle, hvor de 45 par i 25 er 15% under antallet i 24, og det er tredje år i træk med en tilbagegang i denne størrelsesorden. 78 par stor kobbersneppe i 25 er næsten identisk med antallet i 24, og for både engryle og stor kobbersneppe er der tale om det laveste antal siden starten af 198 erne (Figur 2). For de sårbare engfugle engryle, brushane og stor kobbersneppe udgør Tipperne et af Danmarks vigtigste yngleområder, og området husede i 22 i gennemsnit en fjerdedel af de danske ynglefugle af de tre arter (Thorup 23). Antallet af ynglende brushane var på niveau med de foregående fem ynglesæsoner med ca. 55 hunner. 158 ynglepar af vibe var ca. 2% flere end i 24. Vibe og brushane tolerer dårligt saltpåvirkning i deres yngleområde, og selvom antal viber er det største i de seneste 1 år, er antallet af begge arter under og for brushane langt under det antal, der fandtes frem til 1995 (Figur 3). Antal ynglepar stor kobbersneppe engryle Figur 2. Antal ynglepar af engryle og stor kobbersneppe på Tipperne I denne periode har der været samme gode forvaltning af engene, og ynglefuglene er blevet optalt efter samme metode. 35 brushane - ynglehunner Antal vibe - ynglepar Figur 3. Antal ynglepar af vibe og ynglehunner af brushane på Tipperne I denne periode har der været samme gode forvaltning af engene, og ynglefuglene er blevet optalt efter samme metode. År uden datamærke hos brushane markerer, at der er utilstrækkelige data til, at bestanden kan vurderes.

6 Antallet af ynglende klyde har fluktueret de seneste ti år mellem ca. 25 og 15 par (Figur 4) og fuglene skifter tilsyneladende meget fra år til år mellem de enkelte kolonier f.eks. i andre områder ved Ringkøbing Fjord som Værnengene, Klægbanken og Skjern Enge. Rødben er normalt Tippernes talrigste ynglefugl, men er relativt svær at optælle. Selvom engene på artens etableringstidspunkt i april var usædvanligt tørre i 25, er tilbagegangen fra ca. 4 par i 24 til 139 par i 25 uforklarlig (Figur 4). Antal par klyde rødben Figur 4. Antal ynglepar af klyde og rødben på Tipperne Stor regnspove ynglede første gang på Tipperne i 2 og i 25 var der 6 par. Ingen af fuglene havde dog ynglesucces. Som i 24 ynglede 6 par dobbeltbekkasin (Tabel 1). Prædationstrykket på rederne har været meget højt i mange af de senere ynglesæsoner, og også i 25 var det ganske højt for de fleste arter (Tabel 2). Fra starten af maj til omkring den 2. juni stod pattedyr især mårdyr tilsyneladende for hovedparten af prædationen, mens jagende rørhøg og krage blev holdt bort fra engene af aggressive viber og kobbersnepper. I denne periode blev der ikke præderet en eneste overvåget rede af engryle, mens der i månedsskiftet juni-juli blev præderet tre reder, hvor rørhøg også havde fanget den rugende fugl i to af dem. Engryle havde den højeste redeoverlevelse i 25 siden overvågningen startede i 1986, og der fandtes 24 ungefamilier svarende til, at 53% af ynglefuglene klækkede unger. Også hos vibe fandtes mere end halvdelen af parrene med unger (51%), mens andelen var noget lavere hos stor kobbersneppe (29%). Rovfugle og ugler Der ynglede to par rørhøg, der begge fik unger i den østlige del af reservatet. Aggressive viber og store kobbersnepper forhindrede rørhøgene i at fouragere på engene mellem starten af maj og slutningen af juni, mens både ynglefuglene og enkelte ikke-ynglende rørhøge fouragerede ivrigt på engene fra omkring den 2. juni og sommeren ud. Der sås regelmæssigt en mosehornugle på engene frem til den 25. maj, men der sås ingen tegn på ynglen.

7 Tabel 2. Vadefugles ynglesucces på Tipperne. Gennemsnitlig prædation (%) af overvågede reder, antal registrerede ungefamilier og registrerede antal unger pr. par. Tal med kursiv: Begrænset antal data (5-99 "redeovervågningsdage"); manglende angivelse: ingen eller utilstrækkelige data gennemsnit (af årsgennemsnit) Prædation Vibe Engryle Brushane Stor kobbersneppe Rødben Antal ungefamilier Strandskade Vibe Engryle Brushane Stor kobbersneppe Rødben Antal unger pr. par Klyde,4,39,6,3,44,14,4,15 Måger og terner Der ynglede 11 par havterne, heraf 8 par på øen Fuglepold. Ingen af fuglene havde klækningssucces. De foregående fem sæsoner ynglede ca. 2 par, mens der i en længere årrække frem til midt af 199 erne ynglede ca. 1 par på Tipperne. Heller ikke tre par stormmåge eller et par hættemåge havde ynglesucces. Øvrige vandfugle og fugle i rørskove Der ynglede ikke med sikkerhed blishøne, toppet lappedykker eller knopsvane i 25 (Tabel 1). Der blev kun foretaget én nat/tidlig-morgen kortlægning i 25. Den lå midt i juni og har næppe dækket vandrikse og sivsanger særlig godt (Tabel 1). Der blev kortlagt 1 territorier af rørsanger, og det er det laveste antal siden midt i 197 erne på en tælling midt i artens sangperiode. Gøg og spurvefugle Gul vipstjert ynglede med 35 par i 25, og det er tæt på gennemsnittet for Der ynglede 7 par landsvaler på bygninger i reservatet, og der har ynglet mellem 4 og 8 par de fleste år siden Tre arter engfugle gøg, sanglærke og engpiber blev tidligere

8 overvåget på regelmæssige linietakseringer, men disse tællinger var indstillet i 25. Referencer Fagdatacenter for Biodiversitet og Terristrisk Natur 25: Den danske Rødliste. Stoltze, M. 1998: Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser/ Skov- og Naturstyrelsen. Thorup, O. 1998: Ynglefuglene på Tipperne Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 92: Thorup, O. 23: Truede engfugle. Status for bestande og forvaltning i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening. Tabel 3. Yngletal for Værnengene og Poldene Værnengene Rørdrum* Spidsand*? 3 1? ? Rørhøg ? 3? 2-3?? Hedehøg* 1 1 Strandskade Klyde Alm. Ryle* ? Brushøne* 4 3? Vibe St. Kobbersneppe St. Regnspove Poldene** Skarv Skestork* * Art anført på Rødliste ** Poldene består af Poldene i Nymindestrømmen, Haurvig Poldene, Høje Sande og Klægbanken. Ynglefugle på Værnengene På Værnsande var der kun én paukende rørdrum, men én anden havde også territorie på Tipperne. Mindst to par grågæs med gæslinger kunne registreres. Det er absolut et minimumstal. Svømmeænderne blev dårligt dækket i 25, så tallene er usikre. Hos vadefuglene forsøgte klyde at yngle i den sydvestlige del af Værnenge samme sted som i 24. I alt sås 3 fugle, heraf 13 rugende samt et redebyggende par. Fuglene ankom sent til området. De fik ikke stor ynglesucces, idet der kun sås 1 unge i området. Viben var gået en smule tilbage fra 78 territorier i 24 til 72 i 25. Stor Kobbersneppe var gået frem fra ca. 22 par til 28 par. Arten yngler næsten udelukkende i områderne nord for Værnsande, hvor græsset er kort grundet græsning og slåning. Ynglefugle på Poldene i Ringkøbing Fjord m.m. Det maksimale antal optalte skarv-reder i Ringkøbing Fjord blev registreret den 14. april. På denne dato var der ca. 148 reder på Olsens Pold, 39 reder på Vinterleje Pold, 299 reder på Klægbanken og 76 reder på Høje Sande. Dvs. alt i alt minimum1894 par. I følge handlingsplanen for skarver blev 144 reder på Olsens Pold friholdt for smøring med paraffinolie i 25, ellers blev alle andre reder med æg behandlet. På Klægbanken kom antallet af par op på 836 par. På Høje Sande ynglede 7 par skestorke mod 6 par i 24. Ca. 21 unger kom på vingerne.

9 Rastende fugle på Tipperne fra marts til og med juli 25 Hejre- og storkefugle Der sås forholdsvis få fiskehejrer på reservatet, flest den 3. juni med 63 fugle. Området havde besøg af en sølvhejre i midten af juni og en enkelt gang af en silkehejre i starten af juni. I første halvdel af 25 var der 15 skestorke-observationer på selve reservatet, især i juni, hvor op til 14 fugle fouragerede på halvøen. Fuglene kom sandsynligvis fra ynglekolonien i Skjernå-deltaet. I sidste halvdel af året var der kun få observationer af en enkelt fugl. Svaner, andefugle og blishøne I foråret 25 var der igen meget få knopsvaner på reservatet tallene fra totaltællingerne lå mellem 15 og 94 fugle. I marts blev der kun set 2 pibesvaner. Bramgæssene satte ny reservatrekord med 11.2 fugle den 3. april. Inden da lå de fleste tællinger i april mellem 3.85 og 5.12 fugle. I foråret kunne der som maksimum ses 315 mørkbugede knortegæs den 13. april. Det er langt fra niveauet i perioden Den 8. maj blev de mørkbugede knortegæs optalt rundt om hele fjorden. I alt taltes 78 med flest 312 på Værnengene, 285 ved Bjerregård og 15 ved Haurvig. Forårs-maksimumtallene for alle svømmeænder var små, da der kun blev udført én totaltælling i perioden fra den 1. marts til midten af april. Fældningstrækket af gravænder i begyndelsen af juni gav knap 5 fugle på reservatet. Det største antal pibeænder og krikænder i foråret blev på hhv. 1.5 og individer, som blev registreret den 21. april. Typisk sås de fleste gråænder i starten af marts, hvor vintergæsterne var ved at forsvinde. Flest sås på den første tælling den 1. marts med 814 individer. Antallet af skeænder er dalet både forår og efterår. Som forårsmaksimum sås 49 individer. Vadefugle Der var gode fugtige vadeflader til brokfugle i slutningen af maj. Den 23. maj kunne tælles som maksimum 23 strandhjejler og to dage senere indtraf maksimumtallet for stor præstekrave med 443 fugle. Der er blevet flere brokfugle på Tippernes vadeflader i de sidste år (Figur 5). Antallet af strandhjejler har været jævnt stigende siden 199, mens tendensen hos stor præstekrave har været mindre markant. Antallet af hjejler var lavt på reservatet med 2.5 som maksimum. Den 13. maj sås en overflyvende pomeransfugl i en lille flok hjejler. De islandske ryler imponerede i midten af juni med 496 fugle som maksimumstal. Sandløber imponerede også med flotte tal i slutningen af maj. Det højeste tal blev på 134 fugle, hvilket var ny reservatrekord. Forårets største tal for almindelig ryle blev på 5. den 13. maj. I månedsskiftet maj-juni optrådte 4-5 kærløbere. Sensommerens første kærløber var den 8. juli. I slutningen af juli optrådte arten nærmest invasionsagtig i hele Danmark. Tipperne var også på banen, og højeste antal blev 11 individer den 26. juli. Lille kobbersneppe kulminerede to gange i maj, 1. og 24 maj med hhv. 617 og 785 fugle.

10 Strandhjejle Stor præstekrave Figur 5. Det maksimale forårstal af strandhjejle og stor præstekrave Rødben toppede også to gange med 455 individer den 29. april og 675 den 6. juli. Hvidklire havde et flot år med 1.14 fugle den 29. april og 89 fugle den 6. juli som de højeste tal. Første tal er det andethøjeste forårstal, mens sidstnævnte er ny sensommerrekord. Samme dag rastede også 288 hvidklire på Værnengene, så alt i alt har der denne dag rastet næsten 1.2 fugle på halvøen. Antallet af fugle om foråret har gennem de seneste 2 år været jævnt stigende, mens sensommertallene har været med mindre udsving, men nåede altså nye højder i 25. Øvrige arter Der sås havørn tre gange i løbet af foråret. Desuden sås 3 hedehøge. 4-5 forskellige vandrefalke blev registreret. I forbindelse med invasionen af kærløber i slutningen af juli blev der også set en stribet ryle det var 3. fund på reservatet. Reservatet havde kun besøg af én rovterne som allerede sås den 22. juni. Rastende fugle i Ringkøbing Fjord efteråret 25 Skarv i Ringkøbing Fjord blev optalt ved Tipperne, Haurvig og Klægbanken. Største antal skarver blev registreret den 6. september på Klægbanken, som om efteråret er skarvens foretrukne rasteplads. Det er stort samme antal som i 24, hvor de også kulminerede i begyndelsen af juni. Skestorkene ynglede for tredje år i træk ved Skjern Enge, og fuglene blev i efteråret hovedsagelig set hér med max. 46 individer den 19. juli. Den årlige optælling af knopsvane i Ringkøbing Fjord blev foretaget den 28. juli. Resultatet blev 1.38 fugle, heraf 78 unger i 28 kuld. Bortset fra tællingen i 2 har antallet af kuld, unger og adulte været stigende på disse tællinger (Figur 6).

11 An tal un ge r/k ul d I alt Kuld Unger An tal fu gl e Figur 6. Antal knopsvaner (søjler) samt antal kuld og unger (linier) på den årlige svanetælling ultimo juli Fordelingen og/eller tilgængeligheden af bundplanter har åbenbart været størst i den nordøstlige del af Ringkøbing Fjord. Især i områderne rundt om Klægbanken og Stauning Grund har der været store antal af de herbivore arter som svaner, pibeænder og blishøns. Antallet af disse arter har også været støt stigende inden for de seneste fem år, hvilket kunne tyde på forbedrede vækstbetingelser for bundvegetation især børstebladet vandaks. I efteråret 25 blev der set pænt med både pibe- og sangsvaner ved Klægbanken og Stauning Grund i Ringkøbing Fjord. Største tal blev set den 21. november med hhv. 471 og 491 fugle. Samme dag var der også 761 knopsvaner på lokaliteten. De største tal for knopsvaner ved Klægbanken var den 6. september og den 29. oktober med hhv. 945 og fugle. På Tipperne sås kun pibesvaner og maksimum blev her 63 fugle. Antallet af bramgås på Tipperne synes i stigning. Bramgæssene overnattede på reservatet; nogle af gæssene fouragerede også her, men en stor del af dem trak til lokaliteter i omegnen, især til Værnengene, Holmsland Klit og Skjern Enge. Største antal blev 5.5 bramgæs den 23. november. En rødhalset gås sås flere gange på både Skjern Enge og Tipperne. Efter det høje tal i 24 med 3.65 grågæs var antallet mere moderat i 25 med 984 fugle som det højeste. På Tipperne sås om efteråret kun få rastende fugle af kortnæbbet gås. Efterårsmaksimum blev den 24. oktober med 758 fugle hovedparten rastede kun kortvarigt. Tallene for svømmeænder på Tipperne var på et lavt niveau i 25 i forhold til tidligere år. Pibeand toppede den 7. september med 2.57 fugle, hvilket er langt under tallene i 199 erne. Modsat Tipperne ses der flere og flere pibeænder ved Klægbanken og Stauning Grund (Figur 7). Her toppede antallet den 29. oktober med 1.72 fugle.

12 3 Tipperne Klægbanken Figur 7: Det maksimale efterårstal af pibeand fra Tipperne (blå, ) og Klægbanken (rød, ). Det meste af efteråret var præget af meget få krikænder på Tipperne. På tællingerne i oktober nåede tallene ikke over 321 fugle! Maksimumstallet for efteråret blev på kun 1.6 fugle, mens der var lidt flere på Klægbanken med fugle som maksimum. Rastetallene for spidsand var også ringe, maksimumstallet blev på 219 fugle den 11. oktober. På Klægbanken nåede det højeste tal op på 284 den 29. oktober. Den 2. oktober fløj 73 toppede skalleslugere til overnatning ved Tipperne, hvilket er et usædvanligt stort tal for området. På en dag med rolige vejrforhold (den 23. november) blev der talt 1.33 hvinænder. Tipperne havde enkelte besøg af en havørn i den sidste uge i oktober og i slutningen af november samt af en rød glente i slutningen af september. De fleste vadefuglearter har haft et efterår på det jævne (se Tabel 4). På Klægbanken var der især i september mange vadefugle, bl.a med op til 2.5 alm. ryler, klyde med det største tal den 6. september med 779 fugle samt strandhjejle med det største tal på 85 den 15. oktober. På Tipperne var antallet af klyder på det gennemsnitlige antal, flest den 16. august med 578 fugle. Derefter sås kun få fugle på reservatet. På Tipperne toppede strandhjejle med 35 individer den 19. oktober. Antallet af hjejler på Tipperne var små (maksimumstal på 173 individer). Derimod var der mange på Klægbanken, flest den 29. oktober med 8.5 fugle. Flest islandske ryler var der på Tipperne den 7. september med 198 fugle. Storspove satte ny reservatrekord den 16. august med 737 fugle. For sjældne arter sortstrubet lom, hvidbrynet løvsanger, pungmejse og korttået træløber nævnes. Tabel 4. Forårs- og efterårsrast på Tipperne. Maksimumtal. 1. halvår 2. halvår * 23** Knopsvane

13 Pibesvane Kortnæbbet gås Grågås Bramgås Mb. Knortegås Pibeand Krikand Gråand Spidsand Skeand Blishøne Hjejle Vibe Krumnæb. ryle Almindelig ryle Brushane Dobbeltbekkasin L. kobbersneppe Stor regnspove Rødben Hvidklire Stær Antal månedlige tællinger: 2-21: 3-6 forår, 5-6 efterår, 22: 2-4 forår, 1-2 efterår, 23: 3-4 forår, 2 efterår, 24: 3 forår og 3 efterår, 25: 1-3 forår og 3 efterår. Tabel 5. Efterårsrast Klægbanken. Maksimumtal Knopsvane Pibesvane Kortnæbbet Gås Grågås Pibeand Krikand Gråand Spidsand Blishøne Hjejle Vibe Dobbeltbekkasin Tabel 6. Efterårsrast Haurvig Grund. Maksimumtal Knopsvane Pibeand Gråand Blishøne Dobbeltbekkasin