3. semester Lungemedicinsk afdeling B6 Aarhus Universitetshospital

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Lungemedicinsk afdeling B6 Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Lungemedicinsk Afdeling er en specialafdeling, der varetager diagnostik, behandling og pleje af patienter med lungesygdomme og allergiske lidelser. Afdelingen er desuden vestdansk center for udredning og efterbehandling af lungetransplantationspatienter. Afdelingen varetager højt specialiseret funktion inden for disse områder og modtager patienter fra andre regioner. Afdelingen modtager patienter fra lokalområdet med almene lungemedicinske og allergiske lidelser (hovedfunktion). Det drejer sig om patienter med nedsat lungefunktion forårsaget af sygdomme i luftvejene eller i lungevævet og om patienter mistænkt for lungekræft. Lungemedicinsk Afdeling har regionsfunktion for udredning af patienter mistænkt for lungekræft og regionens Lungecancersekretariat er således placeret i Lungemedicinsk Afdelings Cancerambulatorium. AUH er opdelt i fem kliniske centre og et service center. Lungemedicinsk Afdeling hører organisatorisk under Kræft- og inflammationscenteret. Afdelingen består af følgende afsnit: Lungemedicinsk sengeafsnit B6 (7-døgnsafsnit). Lungemedicinsk ambulatorium B5 (Ambulatorium for interstitielle lungesygdomme og lungetransplantation). Lungemedicinsk Cancerambulatorium (LUCA). Lungemedicinsk ambulatorium (Ambulatorium for KOL og tuberkulose). Lungemedicinsk Allergiambulatorium (Ambulatorium for astma og allergi). Respirationsfysiologisk laboratorium (Her foregår diverse undersøgelser herunder udvidet lungefunktion ). Lungemedicinsk Forskningsafsnit Endelig råder afdelingen over pladser på patienthotellet. Yderligere information om afdelingen kan findes på afdelingens hjemmeside: Lungemedicinsk Afdeling AUH I stabsfunktionen til afdelingsledelsen er der ansat en klinisk sygeplejespecialist, en kvalitetskoordinator samt en uddannelsesansvarlig sygeplejerske. 2/10

3 Til Lungemedicinsk afdeling er der desuden tilknyttet en iltsygeplejerske, der konsulterer iltbrugere i hjemmet. Indenfor lungetransplantation, tuberkulose, KOL, palliation og lungecancer er der udpeget specialeansvarlige sygeplejersker. I Lungemedicinsk sengeafsnit B6, er de patienter indlagt, som ikke er i stand til at få varetaget udredning, pleje og behandling i ambulant regi. Sengeafsnittet har 15 sengepladser. Plejepersonalet i afdelingen består af social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. I afdelingen er der tæt tværfagligt samarbejde omkring patienten med læger, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, bioanalytikere, serviceassistenter, lægesekretær og andre faggrupper. Den daglige sygepleje er organiseret i makkerpar, hvilket betyder, at man arbejder hhv. to sygeplejersker eller en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent om en gruppe patienter. 2 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Lungemedicinsk Afdelingen B6 modtager patienter fra Aarhus Kommune med almene lungemedicinske og allergiske lidelser. Derudover har afdelingen landsdelsfunktion og modtager patienter fra andre regioner indenfor dele af specialet. Dette gælder bl.a. udredning og behandling for kroniske lungesygdomme som interstitielle lungesygdomme (fx lungefibrose) og lungetransplantation. Derudover indlægges patienter til udredning eller behandling for KOL, lungetuberkulose, lungecancer, lungeabsces, pneumothorax, astma bronkiale og pneumonier. Indlæggelser sker via egen læge, via vagtlæge, via AKUT-afdelingen eller via et lungemedicinsk ambulatorium i forbindelse med planlagt kontrol. Patienterne kan derudover blive overflyttet fra Intensiv- eller andre hospitalsafdelinger. Alle lungetransplanterede patienter har åben indlæggelse og skal modtages ved behov. Udover de akutte patienter indlægges der også planlagte patienter til eksempelvis behandling for pseudomonasinfektion samt til MWA-behandling (behandling for lungecancer). De fleste patienter i B6 tilhører den ældre del af befolkningen (over 65 år), men flere af patienterne med interstitielle lungesygdomme og lungetransplanterede er yngre patienter mellem 20 år og 50 år. De fleste af de patienter der indlægges med lungetuberkulose er af anden etnisk oprindelse eller er socialt udsatte. Patienternes plejebehov kan være alsidige og meget varierende. De kritisk syge patienter kan have komplicerede fysiske plejebehov, og hos andre patienter kan behovet for information, uddannelse og støtte til at leve med sygdommen være det primære. 3/10

4 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger for patienterne indlagt i afdeling B6, er i forhold til respiration, ernæring, udskillelse, smerter, mobilisering og personlig hygiejne. Derudover har en del patienter psykosociale og eksistentielle problemstillinger, idet mange patienter kun kan tilbydes palliativ behandling. Andre patienter skal lære at leve med en kronisk sygdom, som ofte vil påvirke deres sociale liv og dagligdag. Mange patienter har brug for undervisning og vejledning for at kunne leve med en kronisk sygdom. Det kan være undervisning i korrekt medicin administration eller vejledning i at observere symptomer på forværring i sygdom. Derudover er det undervisning i ernæring, mobilisering og respiration. Vi udfører sygepleje inden for hele sygeplejens virksomhedsområde. At udføre sygepleje Respiration Forklare lungernes anatomi og fysiologi samt reflektere over sammenhænge og patofysiologi ved lungepåvirkning, fx ved lungefibrose eller KOL Observation og vurdering af patientens fysiologiske tilstand herunder måling af puls, blodtryk, saturation, respirationsfrekvens, temperatur samt bevidsthedsniveau (TOKS). Følge TOKS algoritme. Udføre sygepleje i relation til påvirket respiration, herunder lejring samt balance mellem aktivitet/hvile. Vurdere og reflektere over patientens behov for sygepleje i relation til påvirket respiration. Observere og argumentere for pleje til patienter i iltbehandling (nasalt ilt, Lomholt, highflow eller NIV) Observere, vurdere og handle på observationer i plejen af patienter med besværet respiration herunder observation ift. iltmangel og/eller kuldioxidophobning. Observere og beskrive hoste og ekspektoration Reflektere over PEP-fløjtens anvendelse og funktion samt effekten heraf Instruerer patienten i at udføre ekspektoratprøve og foretage forsendelse af prøve til diverse undersøgelser. Forklar årsager til, at prøver udføres og reflektere over sammenhænge mellem svar og patientens tilstand Måle og vurdere patientens lungefunktion ved spirometri Medicinhåndtering i forhold til inhalationsmedicin, herunder sikre at patienten har korrekt inhalationsteknik (I samarbejde med sygeplejerske og ud fra lægeordination). Cirkulation Forklare årsager til og symptomer på hypertension og hypotension. Reflektere over betydningen og konsekvenser af hypertension og hypotension Forklare årsager til og symptomer på bradykardi og takykardi Identificere normalt blodtryk og puls. Måle blodtryk og puls, både automatisk og manuel måling. Reagere på afvigelser fra det normale. Følge TOKS algoritme 4/10

5 Observere ødemer og venestase og tilrettelægge plejen i forhold til dette. Reflektere over årsager og konsekvenser samt udføre sygepleje i relation hertil Forklare årsager til og symptomer på febrilia, herunder begreberne afebril, subfebril, febril og højfebril. Måle rectal temperatur eller instruere patienten i at måle temperatur. Reagere på afvigelser fra det normale. Følge TOKS algoritme + SIRS Udføre EKG i samarbejde med sygeplejerske Ernæring Identificere og vurdere patientens ernæringstilstand, herunder udføre ernæringsscreening, beregning af ernæringsbehov samt opstarte ernæringsplan og følge op herpå Reflektere over årsager til påvirket ernæringstilstand Beskrive, forklare og reflektere over konsekvenser af insufficient ernæring Udføre kostregistrering og væskeskema i samarbejde med patienten Anvende afdelingens sortiment af ernæringstilskud og forklar betydningen heraf i relation til det enkelte patientforløb Udføre og argumentere for anretning og servering af mad og drikke Hjælpe den svært afkræftede og/eller dyspnøiske patient til at spise og drikke Deltage ved anlæggelse af ernæringssonde. Reflektere over patientinddragelse ved anlæggelse af sonde Forklare årsager til anlæggelse af ernæringssonde. Reflektere over potentielle risici ved at anlægge sonde Deltage ved opsætning af sondeernæring og kontrol af sonde samt pleje i forbindelse med ernæringssonde Følge retningslinje og argumentere ved opsætning af sondeernæring samt ved kontrol og observation knyttet hertil Forklare årsager og symptomer ift. kvalme Assistere ved i. v. væskeindgift med isotone væsker Identificere normalt blodsukker. Måle blodsukker og vurdere værdier. Reagere på afvigelser fra det normale Beskrive virkning og bivirkninger til Emperal, reflektere over virkningsmekanisme samt administrere dette i samarbejde med sygeplejerske og ud fra lægeordination Beskrive virkning og bivirkninger til insulin, reflektere over virkningsmekanisme samt administrere dette i samarbejde med sygeplejerske og ud fra lægeordination Udskillelse Udføre og argumentere for mobilisering af patienten til og fra seng til eksempelvis toilet/bækkenstol/bækken. Observere og vurdere patientens tarmfunktion, herunder hyppighed og udseende af fæces Identificere og argumentere for tiltag til at forebygge og behandle obstipation og diarré, Vejlede patienter i at udføre fæcesprøve og foretage forsendelse af fæcesprøve til diverse undersøgelser. Forklare årsager til, at prøver udføres og reflektere over sammenhænge mellem svar og patientens tilstand Observere og vurdere patientens udskillelse af urin Medvirke til forebyggelse og behandling af urinvejsinfektion 5/10

6 Udføre og forsende diverse urinundersøgelser, herunder forklare resultat og reagere på afvigelser fra det normale. Forklare årsager til, at prøver udføres og reflektere over sammenhænge mellem svar og patientens tilstand Beskriv retningslinje for pleje til patienten med kateter og argumentere for tiltag Observere og argumentere for pleje i forbindelse med brug af ble (afførings- og urininkontinens) Beskrive virkning og bivirkning til diuretika og reflektere over virkningsmekanisme. Administrere dette i samarbejde med sygeplejerske Beskrive virkning og bivirkninger til laksantia og reflektere over virkningsmekanisme samt redegøre for rammeordination og administrere dette i samarbejde med sygeplejerske Hud/slimhinder Observere og vurdere huden i forhold til tryk, rødme, tørhed, farve og argumentere for den valgte pleje og behandling Observere og argumentere for behov for pleje af huden Observere, justere og argumentere til forebyggelse af decubitus v. ex lejringsændring, hudpleje, vekseltryksmadras. Forklare og reflektere over årsager til decubitus og sammenhænge med patientens tilstand Observere PVK, beskrive infektionstegn og reflektere over potentielle årsager til flebit samt udføre forbindingsskift. Seponere PKV Aktivitet Beskrive, forklare og reflektere over konsekvenser af immobilisering Observere patientens funktionsniveau, identificere problemer relateret til aktivitet og bevægelse samt udføre sygepleje i relation til mobilisering/aktivitet, herunder forebyggelse af konsekvenser af immobilisering Medvirke ved mobilisering og træning af patienten med dyspnø Medinddrage patienten i fysiske aktiviteter Indarbejde pauser i plejen af patienten med en lungesygdom Vurdere og reflektere over patientens behov for hjælp til varetagelse af personlig pleje Hjælpe patienten med at varetage personlig hygiejne, såvel den sengeliggende som den delvist selvhjulpne patient. Herunder vask ved håndvask, brusebad og sengebad Hjælpe patienten med mundhygiejne, barbering og hårvask Identificere og argumentere for anvendelse af diverse hjælpemidler og forflytningsteknikker ved forflytninger Søvn/hvile Observere patientens søvnmønster og oplevelse af træthed Udføre sygepleje til patienter med påvirket søvn og træthed, herunder lejring samt vejledning af patienten omkring hensigtsmæssig søvnhygiejne og forhold der kan påvirke søvn/træthed positivt/negativt 6/10

7 Smerter og sanseindtryk Teoretisere og reflektere over smertefysiologi mhp. grundlæggende at kunne forklare smerter samt effekt af farmakologiske og non-farmakologiske tiltag, som anvendes i det enkelte patientforløb Observere akutte og kroniske smerter, herunder beskrive lokalisation, type, intensitet, varighed og mønster/variation (smerteanamnese). Reagere på indsamlede data Beskriv smerter med afsæt i smerteintensitetsskalaer i samarbejde med patienten Argumentere for plejen til patienten under hensyntagen til smerter med fokus på de nonfarmakologiske tiltag Beskriv virkning og bivirkning til smertestillende (ex. Paracetamol), reflektere over virkningsmekanisme samt administrere dette i samarbejde med sygeplejerske og ud fra lægeordination Hygiejne Udføre og argumentere for korrekt håndhygiejne og forebygge kontaktsmitte Følge retningslinje for de hygiejniske principper ved pleje af en patient Følge retningslinje og argumentere for anvendelse af principperne bag smittekæden og medvirke til at denne brydes Følge retningslinje og argumentere for de hygiejniske principper i skyllerum og køkken Integrere den hygiejniske retningslinje ved at adskille urent og rent i arbejdssituationer Udføre sengeredning med og uden patient i sengen Følge de hygiejniske principper for håndtering af rent og urent sengelinned Efterleve isolationsregimets forholdsregler ved patienter med nedsat immunforsvar og patienten med lungetuberkulose Følge retningslinje og argumentere for hvordan utensilier fx termometre, inhalationssystemer og iltapparater desinficeres Psykosocialt og eksistentielt Involvering af patient og pårørende, herunder deres erfaringer med sygdommen, pleje og behandling At formidle sygepleje Vejledning og information til patienter indenfor afgrænsede områder, som ernæring, håndtering af dyspnø, forflytning, urinprøve og håndhygiejne At lede sygepleje Klinisk beslutningstagen i relation til patientens sundhedsudfordringer og sygdomssituation på tværs af sektorer Klinisk lederskab i patientforløbet og på tværs af forløbet, dvs. på organisatorisk niveau fx ved eksterne undersøgelser, overflytninger og udskrivelse Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i det enkelte patientforløb i samarbejde med patient og pårørende, herunder tilrettelæggelse og prioritering af plejen til den enkelte patient 7/10

8 under hensyntagen til patienten, undersøgelser, stuegang mm. Der arbejdes med at integrere samspillet mellem klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Kendskab til egne og kollegaers/andre studerendes og elevers faglige kompetencer med henblik på uddelegering og varetagelse af plejeopgaver Tværprofessionelt samarbejde omkring patientforløbet Dokumentere data om patient og den ydede sygepleje i EPJ Dokumentere og planlægge relevant sygepleje i EPJ Samarbejde med andre faggrupper omkring patientforløb Planlægge udskrivelse af patient, herunder kontakt til primær sektor, ex. sende plejeforløbsplan og udskrivelsesstatus At udvikle sygeplejen Medvirke til udvikling af afdelingens sygepleje ved at begrunde handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og relaterer handlinger til afdelingens instrukser og kliniske retningslinjer Medicinhåndtering Den studerende undervises og oplæres i udvalgte medicinske præparater og må dispensere samt administrere under vejledning af og i samarbejde med klinisk vejleder eller sygeplejerske. Der arbejdes med døgndosering til udvalgte patienter. Den studerende kan desuden deltage ved dispensering og administration af IV-medicin i samarbejde med klinisk vejleder eller sygeplejerske Metoder i klinisk praksis: Sygeplejeprocessen TOKS tidlig opsporing af kritisk sygdom, herunder SIRS -kriterier ABCDE (se-føl-lyt) ISBAR Ernæringsscreening og beregning af ernæringsbehov Tryksårsscreening Sygeplejefaglige optegnelser Klinisk beslutningstagen (POMI-modellen, pædagogisk refleksionsmodel - PRM) Regionale og lokale retningslinjer og instrukser (E-dok) 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb I Afdeling B6 er den studerende tilknyttet en klinisk vejleder. De dage, hvor den studerende ikke følges med den kliniske vejleder er man tilknyttet en daglig vejleder, som er en af de øvrige sygeplejersker i afdelingen. I makkerparret aftales hver dag en navngiven daglig vejleder. 8/10

9 Cirka en gang ugentlig vil der være en fastlagt vejledningsdag, hvor den studerende og den kliniske vejleder følges. Denne dag bruges også til planlagte samtaler mellem studerende og klinisk vejleder. Den kliniske vejleder bruger desuden vejledningsdagene på forberedelse og deltagelse i møder. I vejledningen bruges Model for praktisk færdighedsudøvelse Refleksionskonference cirka x1 ugentlig Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Det kliniske uddannelsessted opgiver sider og den studerende sider. Litteraturlisten vil sammen med velkomstbrev være tilgængelig på praktikportalen før studiestart. 9/10

10 Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 10/10