Den synlige og den usynlige strid

Transkript

1 5 TIL SABBATTEN 30. APRIL 2016 Den synlige og den usynlige strid Ugens vers Introduktion Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig (Matt 11,12). Hver dag foretager vi vigtige valg mht. livsstil, medmenneskelige forhold, karriere, værdier, underholdning og venner. For virkeligt at kunne indse betydningen af disse valg er det vigtigt for os at forstå, hvad de egentlig handler om. Vi må trække forhænget til side og se det usynlige; for Bibelen fortæller om en usynlig virkelighed, der har stor indflydelse på det, vi ser. Vi som lever i videnskabens tidsalder, burde ikke have svært ved at tro på en usynlig virkelighed. Vi kender til røntgenstråler, radiobølger og trådløs kommunikation og burde have let ved at tro på ting, vi ikke kan se. Med hvert eneste mobilopkald vi foretager eller får, eller med hvert eneste program vi ser via satellit, arbejder vi ud fra den forudsætning, at der er en usynlig virkelighed bag ved det, vi ser eller hører. Den store strid mellem Kristus og Satan danner den usynlige baggrund for den synlige verden, vi oplever hver dag. I denne uge vil vi se på tekster fra Matthæusevangeliet (og andre bøger), som vil hjælpe os til at åbenbare disse usynlige kræfter og deres indflydelse på vores liv og valg her og nu. Ugens tekster Matt 11,11-12 Åb 5,5 Matt 12,25-29 Es 27,1 Matt 11,1-12 Hebr 2,14 46

2 SØNDAG 24. APRIL 2016 Matthæusevangeliet 11,11-12 Bibelen er Guds Ord, og i den ser vi tydeligt Guds plan for at frelse menneskene. Men nogle af teksterne kan være vanskelige at forstå. Dette bør ikke være overraskende. Vi møder trods alt ting, der er vanskelige at forstå på alle områder af vores tilværelse. Hvor meget mere vil det ikke være tilfældet med dele af Guds Ord, som åbenbarer åndelige og overnaturlige sandheder og virkeligheder for os? Ellen White udtrykte denne tanke meget tydeligt: I den naturlige verden er vi konstant omgivet af mysterier, som vi ikke kan fatte. Selv den ydmygeste form for liv er et problem, som de viseste filosoffer står magtesløse over for at forklare. Overalt er der undere, der går over vores fatteevne. Kan vi så være overraskede over at opdage, at der i den åndelige verden også er mysterier, som vi ikke kan fatte? Problemet ligger udelukkende i menneskehjernens svaghed og indskrænkethed. I Bibelens hellige skrifter har Gud givet os tilstrækkeligt vidnesbyrd om deres guddommelige oprindelse, og det er ikke meningen, at vi skal tvivle på hans ord, fordi vi ikke kan forstå alle hans forsyns mysterier. (Ellen White, Vejen til Kristus, s. 119). En af de vanskeligste tekster i hele Bibelen finder vi fx i Matt 11,11-12: Sandelig siger jeg jer: Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i Himmeriget er større end han. Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig. Matt 11,11-12 Læs versene igen. Hvilke dele forstår du? Hvad forstår du ikke? Nogle oversættelser af vers 12 siger: Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget gået fremad med stormskridt, og onde mennesker angriber det. Hvad siger Jesus til os her? Til at tænke over Hvilke ting selv i de verdslige omgivelser er mysterier for os? Holder vi fx op med at tro på solens eksistens, fordi der er mange mysterier omkring den, som vi ikke forstår? Hvor meget mere bør dette ikke gælde mht. spørgsmål vedrørende tro og Guds Ord? 47

3 MANDAG 25. APRIL 2016 Mørkets frontlinjer Bibelforskere har ned igennem tiderne kæmpet med betydningen af Matt 11,12, fordi ordene, der beskriver Guds rige og menneskene i denne tekst kan bruges både på en positiv og en negativ måde. Det græske ord biazomai kan enten betyde at storme fremad eller at udsættes for vold. Og det græske ord biastes kan betyde fremstormende eller ivrige mennesker eller voldelige mennesker. Betyder dette vers, at det ydmyge og blide Himmerige bliver udsat for vold, at det bliver angrebet af voldelige mennesker? Eller stormer Himmeriget fremad på en positiv måde, og er de fremstormende mennesker, der river det til sig i virkeligheden Kristi efterfølgere? Matt 10,34 Åb 5,5 Mika 2,13 Er det muligt for Kristi efterfølgere at være så aggressive, ja til og med fremstormende i deres søgen efter riget? Læs bibelteksterne. Hvad siger de, som måske kan kaste en smule lys over spørgsmålet? Nogle forskere påstår, at vi finder den mest sandsynlige forklaring på Matt 11,12 ved at anvende den mest almindelige brug af biazomai (typisk positiv) og biastes (typisk negativ). Det giver os følgende fortolkning: Himmeriget stormer fremad med hellig kraft og storslået energi, der har presset mørkets frontlinjer tilbage ; og mens dette sker, har voldelige og glubske mennesker forsøgt at udplyndre det. (D.A. Carson, The Expositor s Bible Commentary With the New International Version: Matthew, (Grand Rapids: Zondervan, 1995), s ). Denne fortolkning ser ud til at finde genklang i resten af Matthæusevangeliet. Den griber også fat i den større baggrund, nemlig striden mellem lys og mørke, mellem Kristus og Satan, et tema, der gennemsyrer hele Bibelen, men som tydeligst kommer til udtryk i Det Nye Testamente. Der foregår virkelig en krig, både synlig og usynlig, hvor vi alle tager del, hvor vi alle vælger side, og som vi alle oplever hver eneste dag, uanset hvor meget eller hvor lidt vi forstår af det, der foregår. Dette er, hvad det vil sige at leve midt i den store strid. 48

4 TIRSDAG 26. APRIL 2016 Krigsførelsens verdenssyn Uanset, hvad den endelige fortolkning af Matt 11,12 er, så vi i gårsdagens afsnit, at den er med til at vise os den store strids virkelighed. Den beskriver en kamp, en strid, og fra andre bibeltekster ved vi, at denne kamp i bund og grund er mellem Kristus og Satan. Hvad fortæller følgende tekster os om den store strids virkelighed? Matt 12,25-29 Es 27,1 1 Joh 5,19 Rom 16,20 1 Mos 3,14-19 Ef 2,2; 6,10-13 Dette er kun nogle få af mange tekster, både i Det Gamle og Det Nye Testamente, som henviser til det, en nulevende ikke-adventist teolog har omtalt som krigsførelsens verdenssyn, tanken om at der forgår en kamp mellem overnaturlige kræfter i himmelrummet, en krig hvor vi alle sammen på en eller anden måde er involveret. Denne tanke er selvfølgelig ikke ny for syvendedags adventister. Det har været en del af vores teologi fra vores kirkes første tid; vores pionerer hævdede dette, selv før vores kirke var officielt stiftet. Til at tænke over Hvordan oplever du virkeligheden af denne strid i din egen hverdag? Hvordan kommer den til udtryk i de valg, du er nødt til at foretage og i de fristelser, du møder? Hvordan kan din forståelse af virkeligheden i denne strid hjælpe dig til at foretage de rigtige valg og modstå fristelser? 49

5 ONSDAG 27. APRIL 2016 Når striden bliver grim Som vi allerede har set, viser Jesu ord i Matt 11,12, uanset hvor vanskelige de er, at Guds rige ikke vil blive oprettet uden kamp eller strid. Vi forstår, at denne kamp er den store strid, og den har været i gang og bliver ved med at rase. Det vil den indtil den endelige udslettelse af synd, Satan og de fortabte. Denne strid kan fra tid til anden være meget grim. Vi kan se den store strids virkelighed, og hvor grim den kan blive i den sammenhæng, hvor vi finder Jesu ord i Matt 11,12. Matt 11,1-12 Hvordan viser den store strids virkelighed sig på forskellige niveauer i denne sammenhæng? Hvordan kan den store strid hjælpe os til at forstå det, der sker? Hvem inspirerede de jødiske ledere til at fængsle Johannes? Vi kan se Satans forsøg på ikke alene at standse Johannes, men også at afskrække troen på Jesus. Hvis Johannes, Jesu forløber, fik en så barsk skæbne, hvad kunne man så ikke forvente for Jesus selv? Dernæst er der ingen tvivl om, at Satan kunne have fået Jesu og Johannes disciple til at spørge sig selv: Hvis Jesus af Nazaret kan udføre så mange undergerninger og har så stor magt, hvorfor lader han en så trofast og god mand som Johannes, hans egen fætter, få lov til at hentæres i fængsel? Og hvem gav Johannes tvivlstanker? Hvorfor er jeg her? Hvorfor befrier han mig ikke? Det er derfor ikke så mærkeligt, at han spurgte: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden? (Matt 11,3). Husk, dette er den samme Johannes, som døbte Jesus, og som så, hvorledes himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due (Matt 3,16). Det var ham, som hørte en stemme fra himlen sige: Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag! (Matt 3,17). Nu, med alt det der er sket, fyldtes han med tvivl. Men hvor alvorlig Johannes situation end var, skulle det i hvert fald på kort sigt blive meget værre, og det kunne kun skabe mere tvivl i hans sind (Mark 6,25-28). Til at tænke over Hvad kan du fokusere på, dvæle ved og bede om, når du fyldes af tvivl, så den kan skubbes væk, og du kan få hjælp til at huske alle de fantastiske grunde, du har til at stole på Guds godhed? 50

6 TORSDAG 28. APRIL 2016 Et håbløst foretagende Så længe der har været mennesker til, har der også været krig. Et eller andet i menneskenes natur får folk fra en gruppe til at ønske at udplyndre, røve og nedslagte dem fra en anden gruppe. I en bog om sin far, den britiske filosof Bertrand Russell, skriver Katherine Tait om sin fars bekymring ved begyndelsen af første verdenskrig med hensyn til den glæde, han oplevede i Englands gader over udsigten til krig med Tyskland. Han voksede op med en optimistisk victoriansk tro på automatisk fremgang, med troen på at hele verden på et eller andet tidspunkt ville følge englændernes kloge bevægelse fra oldtidens brutalitet til civiliseret selvstyre. Men pludselig oplevede han, at hans egne elskede landsmænd dansede i gaderne i forventningen om nedslagtningen af et stort antal medmennesker, der tilfældigvis talte tysk. (My Father Bertrand Russell (England: Thoemmes Press, 1997), s. 45). Gang denne tanke med de mange gange, den har gentaget sig ned igennem historien i næsten alle befolkningsgrupper, og du vil se den faldne menneskeheds natur i en af dens mest tragiske former og med de største konsekvenser. Resultatet var ikke kendt på forhånd i alle disse krige. Man gik i krig uden at vide, om man ville vinde eller tabe. Ifølge krigsførelsens verdenssyn foregår der en kosmisk strid mellem godt og ond, og her har vi én stor fordel. Vi ved, hvilken side der allerede har vundet. Kristus har vundet den afgørende sejr for os alle. Efter korset var der ikke længere noget spørgsmål om, hvem der var sejrherren, og hvem der kan få del i resultaterne af denne sejr. Satans krig er i sandhed et håbløst foretagende. Hebr 2,14 1 Kor 15,20-27 Åb 12,12; 20,10 Hvad siger disse tekster om resultatet af den store strid? Ligesom Satan tabte kampen i himlen, tabte han også kampen på jorden. Men han forsøger endnu med had og hævn at lede efter nogen at sluge (se 1 Pet 5,8). Selv om Kristus har vundet en fuldkommen sejr, raser kampen endnu, og vores eneste beskyttelse er at placere os selv med både krop og sjæl på den vindende side. Og det gør vi med alle de valg, vi foretager hver eneste dag. Vælger vi det, der vi placere os på den vindende side, hvor sejren er sikret på vores vegne, eller på den tabende side, hvor nederlaget er sikkert? Vores evige skæbne afhænger af svaret på dette spørgsmål. 51

7 FREDAG 29. APRIL 2016 Til videre studium Vi lever i en ødelagt verden, som er forbandet med bekymring og smerte. En verden fuld af fristelsernes hviskende stemmer, som angriber os på alle mulige forskellige måder, og så let fanger dem, der ikke gennem tro og bøn er på vagt. Det er ikke så mærkeligt, at Jesus sagde: Våg og bed, så vi ikke skal falde i de mange snarer, der venter på os. Og for den kristne er den allerfarligste af alle disse fælder den, der siger: Når du falder for en fristelse, er du gået for langt. Der er ingen nådens Gud, der vil byde dig velkommen tilbage i hans arme. Hvem har ikke på et eller andet tidspunkt hørt denne hviskende stemme? På en måde er denne følelse rigtig: når vi falder for en fristelse, selv om det kun er en enkelt gang, har du bevæget dig alt for langt bort til, at du selv kan bringe dig tilbage igen. Men det er lige netop derfor Jesus kom, vandt sejr for os, hvor vi alle har lidt nederlag, og tilbyder os sin sejr. Det er lige netop dette, evangeliet handler om. I den store strid udretter Jesus det for os, som vi selv aldrig ville kunne gøre. Men samtidigt er vi nødt til at vælge hver dag, hver time, hvert øjeblik at stille os på hans side. Det gør vi ved at adlyde hans ord og tilegne os hans løfter om sejr, som han har forsikret os, at vi kan opnå. Hele tiden må vi støtte os til det, han har gjort for os, som den eneste sikkerhed for vores frelse. Spørgsmål til drøftelse 1. Nævn nogle fysiske ting, der eksisterer omkring os, og som vi ved, er der, men som vi ikke kan opfatte med vores sanser. Hvordan bør denne virkelighed hjælpe os til at være åbne for, at der findes andre kræfter og magter, som vi ganske enkelt ikke kan se? Hvordan kan vores erkendelse af disse usynlige kræfters eksistens hjælpe os til at forstå virkeligheden af den store strid? 2. Mange kristne tror ikke på, eller har ingen forståelse for tanken om den store strid. Hvilke grunde kan der være til, at de ikke forstår det? Hvilke argumenter kan de komme med over for dig, der modsiger dette verdenssyn, og hvordan vil du svare dem? Hvilke bibeltekster vil du bruge, hvis du skulle give nogen et bibelstudium om den store strid? 3. Hvordan takler du spørgsmålet om, hvorfor vi stadigvæk er her, efter at der er gået så lang tid, siden Jesus vandt sejr på korset? Hvorfor kom Jesus ikke tilbage efter sin død, opstandelse og himmelfart for at ødelægge djævelen en gang for alle? 52

8 DIALOG TIL SABBATTEN 30. APRIL 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Uddybende spørgsmål Læs Matthæus 11 og 12 igennem for at finde de situationer, der specielt viser, at Johannes og Jesu budskaber bliver mødt med modstand! - I kapitel 10 har Jesus udsendt sine disciple til Israel. I 11,20-24 taler Jesus om reaktionen på evangeliet i nogle af de jødiske byer. Hvordan reagerede de? - Tror du, at Jesus måtte ændre sin strategi i lyset af den modstand, han kom til at møde? Hvorfor ville Gud give de jødiske ledere chancen for at acceptere Jesus først, før evangeliet gik videre til andre? Hvad var Guds missionsplan A? - Læs Jesu bøn i Matt 11, Hvorfor tror du, at Jesus i lige netop denne situation opsendte en bøn, som på en måde var så radikal: kun han kender Faderen? Lektien fokuserer på to områder: vores vanskelighed ved at forstå og den modstand, evangeliet mødte. Er der i vores videnskabelige tidsalder stadig noget, vi ikke forstår? Vil vi ikke komme til at forstå det, bare vi gives tid? Kender vi i dag til mere, vi ikke forstår, end vi kendte til for 100 år siden? - Få evt. en ekspert i fysik og astronomi til at fortælle klassen kort om mørkt stof! - Af de ting, du ikke forstår, hvad er der grund til at bekymre sig over? - Hvilke forhindringer må overvindes for at forstå Guds Ord bedst muligt? - Hvilke eksempler på fordomme eller/og uvidenhed kan du finde, som af og til sætter en stopper for vores forståelse af Skriften? Hvor meget modstand møder vi i dag i forkyndelsen af evangeliet i dagens Danmark? - Er der mere ligegyldighed end modstand? Hvis det er tilfældet, hvad kan være grunden til den situation? - Nævn nogle af de dybereliggende grunde til modstanden mod Jesu forkyndelse til hans samtid! 53

9 DIALOG TIL SABBATTEN 30. APRIL 2016 Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Føler du, at mennesker i din hverdag i al almindelighed respekterer dig for din tro og forsøger ikke at skabe problemer for dig, fordi du er kristen? Sig Gud tak for de fredelige forhold, han har givet dig at leve under. Bed ham om hjælp til at møde evt. modstand med tilgivelse og forståelse og trofasthed. NOTER 54

10 NOTER TIL SABBATTEN 30. APRIL