IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING

Transkript

1 IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Dette er det ikke-tekniske resumé af en redegørelse om Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) vedrørende et program for flerfaset efterforskningsboring offshore (projektet). Programmet vil blive gennemført inden for rammerne af Sigguk Eksklusivlicens 2008/10 (Efterforskningslicens Sigguk) i området ud for Grønlands vestkyst i tidsrummet mellem juni og oktober 2010 med mulighed for at forlænge tidsrummet med to måneder til også at omfatte november og december, såfremt der bliver behov for aflastningsboringer. VVMredegørelsen er udarbejdet af konsulentvirksomheden Environmental Resources Management (ERM) på vegne af Capricorn Greenland Exploration- 1 Ltd. (Capricorn), der er et datterselskab af Cairn Energy PLC (Cairn). Denne VVM-redegørelse omfatter detaljer, der vedrører hele boreprogrammet, da det er vigtigt, at de påvirkninger, der er forbundet med boring af de enkelte brønde, ikke vurderes isoleret, men betragtes som en del af det samlede boreprogram. Der er alene medtaget detaljerede miljøundersøgelsesdata for de to første boringer i dette program (Alpha og T8), og denne VVM-redegørelse er derfor alene tænkt som bilag til ansøgning om boretilladelse til disse to boringer. Der vil derfor blive foretaget yderligere revideringer af VVM-redegørelsen, som omfatter resultaterne af miljøundersøgelser vedrørende efterfølgende boringer, i forbindelse med en eventuel anden ansøgning om boretilladelse ud over de første to boringer. VVM-redegørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med gældende grønlandsk lovgivning og grønlandske standarder, internationale retningslinjer og Cairns virksomhedspolitik og forventninger. VVM-standarder og tilladelse De lovgivningsmæssige rammer for offshore olie- og gasaktiviteter i Grønland er i øjeblikket under revision. Det er Råstofdirektoratet, der er det primære organ for implementering af love vedrørende kulbrinteefterforskning, og Råstofdirektoratet er løbende blevet konsulteret under hele denne VVMproces. Omfang Ud over VVM-redegørelsen har ERM på vegne Capricorn udarbejdet en særskilt vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB). Sociale, økonomiske og helbredsmæssige faktorer er derfor ikke indeholdt i VVMredegørelsen, men er dækket af VSB-redegørelsen. I forbindelse med udarbejdelsen af denne VVM-redegørelse er der anvendt en række eksisterende informationskilder og nye studier. Der er foretaget en omfattende gennemgang af litteraturen gennem studier af rapporter i

2 udarbejdet af miljøorganisationer fra Grønland og Danmark, ligesom der er anvendt information tilvejebragt via søgning på internettet samt resultater af computermodellering og -simuleringer. Der er foretaget feltundersøgelser med henblik på at undersøge det fysiske, kemiske og biologiske miljø, ligesom vejrmønstre, isens bevægelser og strømforhold er undersøgt. Geografisk omfatter VVM-redegørelsen Efteforskningslicens Sigguk (også kaldet Sigguk-blokken eller licensområdet) inklusive det mere udstrakte hav- og kystmiljø i det omfang, hav- og kystmiljøet eventuelt vil blive påvirket af projektet. VVM-redegørelsen fokuserer på områderne inden for Efterforskningslicens Sigguk, hvor der skal foretages efterforskningsboringer (se figur 1 nedenfor). Figur 1 Sigguk Eksklusivlicens 2008/10 ud for Vestgrønland ii

3 Selskabet bag projektet og VVM-specialist Capricorn Greenland Exploration-1 er et datterselskab af Cairn Energy PLC, der har hjemsted i Edinburgh, UK. Cairn, der er et uafhængigt aktieselskab noteret på børsen i London, er et olie- og gasefterforsknings- og produktionsselskab. ERM er en førende global udbyder af konsulentydelser inden for miljø, sundhed og sikkerhed, risikovurdering og sociale forhold og har 137 kontorer i 39 lande med ca ansatte. ERM er som virksomhed medlem af Institute of Environmental Management and Assessment (IEMA) og har global ekspertise inden for miljømæssige og sociale konsekvensanalyser vedrørende af offshore olie- og gasprojekter, herunder aktiviteter i arktiske farvande. METODER TIL VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET Overblik over konsekvensanalyseprocessen Ved udarbejdelsen af denne VVM-redegørelse er der fulgt en systematisk proces, der forudsiger og evaluerer projektets sandsynlige påvirkning af de fysiske og biologiske miljøer, og VVM-redegørelsen identificerer foranstaltninger, der kan minimere negative påvirkninger og medføre fordele, så vidt det er praktisk muligt. Den overordnede strategi fremgår af figur 2. Der er foretaget screening og områdeafgrænsning i forbindelse med VVM-redegørelsen (og VSBredegørelsen) under hele planlægningsforløbet for projektet, og projektet har været i høring hos den grønlandske regering og centrale interessenter, ligesom der er foretaget gennemgang af lovgivning og internationale standarder samt gennemgang af tidligere miljøundersøgelser. Der har under hele processen været kontakt til myndighederne og centrale NGO ere, ligesom der løbende har været et samspil med projektholdet. Figur 2 Overblik over konsekvensanalysen Screening Interaction with project planning and design Baseline studies (existing data collection and new surveys) Scoping Assessment Predict magnitude of impacts Evaluate their significance Investigate options for mitigation Reassess residual impact (as required) Management Plans/ Mitigation Register Stakeholder engagement Reporting and Disclosure iii

4 Indsamling af data til referencegrundlag For at tilvejebringe et referencegrundlag, som potentielle påvirkninger kan holdes op imod, giver VVM-redegørelsen en beskrivelse af de forhold, der vil være fremherskende, hvis projektet ikke gennemføres. Referencegrundlaget omfatter oplysninger om alle receptorer og ressourcer, som ifølge vurderingen potentielt kan blive væsentligt påvirket af det foreslåede projekt. Indsamling af data til referencegrundlaget i denne VVM-redegørelse foregik i flere etaper: Indsamling af tilgængelige data fra eksisterende kilder, inklusive: o regeringsorganer o forskningsmæssige og akademiske organisationer o publicerede kilder o eksterne interessenter og offentligheden o tidligere offshore efterforskning i form af indledende VVMundersøgelser foretaget af klienten. Miljømæssige og geofysiske undersøgelser af borelokaliteter for at tilvejebringe oplysninger om fysiske og biologiske elementer, der indgår i referencegrundlaget, herunder fysiske, kemiske og biologiske analyser af indsamlede prøver. Informationsindsamling i Grønland og interviews med interessenter for at tilvejebringe oplysninger til brug for kortlægning af følsomhed over for olieudslip samt til brug for et socioøkonomisk referencegrundlag for VSBredegørelsen. Vurdering af virkninger på miljøet Vurderingen beskriver, hvad der vil ske, idet den forudsiger og kvantificerer omfanget af virkninger på miljøet, så vidt dette er muligt. Begrebet omfang anvendes som et udtryk, der dækker alle dimensioner af de forudsagte virkninger, inklusive: arten af den pågældende ændring (hvad påvirkes og hvordan) dens størrelse, målestok eller intensitet dens geografiske udstrækning og udbredelse dens varighed, hyppighed, reversibilitet, osv. hvor dette er relevant, sandsynligheden for, at der sker en miljøpåvirkning. Omfang inkluderer også en eventuel usikkerhed om påvirkningens forekomst eller størrelsesorden. En overordnet klassificering er fastsat for at afgøre, om en påvirkning er af ubetydeligt, ringe, middelstort eller stort omfang. Den næste fase i vurderingsprocessen er at forklare, hvilken betydning en påvirkning har i form af dens betydning for mennesker og miljøet. Dette betegnes som signifikansvurdering. Kriterier for vurderingen af en iv

5 påvirknings signifikans er klart definerede og tager hensyn til, om projektet vil: medføre overskridelse af juridiske eller accepterede miljømæssige standarder eller bidrage væsentligt til sandsynligheden for, at en standard overskrides have en skadelig virkning på beskyttede områder eller værdifulde ressourcer, fredede områder, sjældne eller beskyttede arter, beskyttede landskaber, historiske landskabstræk være i strid med etableret regeringspolitik gående ud på f.eks. at reducere CO 2-emissioner eller genbruge affald. Omfang og følsomhed betragtes samlet med henblik på at vurdere, om en påvirkning er betydelig, og i bekræftende fald hvor betydelig (se figur 3). Figur 3 Signifikansvurdering Not Significant Magnitude of Impact Small Medium Large Value/Sensitivity of Resource/Receptor High Medium Low Minor Moderate Major Afværgeforanstaltninger og residualpåvirkning Når resultatet af vurderingen er, at der vil ske væsentlige påvirkninger, vil der blive identificeret metoder til praktisk afhjælpning inden for økonomisk rimelige rammer. Disse foranstaltninger er aftalt med selskabet bag projektet og er indarbejdet i projektets design. Når der er enighed om, hvilken form for afhjælpning der er mulig, vurderes miljøpåvirkningerne på ny, idet der tages højde for de afværgeforanstaltninger, der nu er integreret i projektet. Hvor det ikke var muligt helt at undgå en miljøpåvirkning, bliver residualpåvirkningen vurderet på ny, og muligheden for yderligere afværgeforanstaltninger bliver overvejet. v

6 MILJØMÆSSIGE FORHOLD Det fysiske miljø Klima Den gennemsnitlige månedlige lufttemperatur for indsamlingssteder nord og syd for blokken varierede mellem den laveste temperatur på -21,96 C nord for Sigguk og den højeste på 13,15 C syd for Sigguk. Gennemsnitsnedbøren i de nærmeste byer, Aasiaat og Sisimiut, varierede fra 16 mm i Aasiaat i januar og februar til 52 mm i Sisimiut i august. Vindhastigheder i området, hvor Alpha borelokaliteten er placeret, varierede fra et gennemsnit på 2,9 m/s i juli til 6,17 m/s i oktober (se figur 4). Figur 4 Relative vindhastigheder vist efter vindretning (juli til oktober) Kilde: C-Core, 2009 Havdybde Overgangen til kontinentalskråningen ud for det centrale Vestgrønland findes i omkring 400 meters dybde. Tæt på Sigguk-blokken gennemskæres kontinentalsoklen af en bred, dyb, lav-relief kanal, der uformelt betegnes Uummannaq-kanalen. Sigguk-blokken varierer i dybde fra omkring 300 meter øst for blokken til meter nordvest for blokken. De første to boringer, der skal foretages, vil finde sted på en vanddybde på meter. Andre mulige boreområder inden for licensområdet ligger på meters dybde. Havbund Havbunden og havbundens overfladenære geologi er i hele Sigguk-blokken kendetegnet ved et tyndt lag af relativt finkornede, vel-sorterede, dårligt sammenkittede sedimenter, der dækker området som et tæppe og opsamles i fordybninger i havbunden. Undersøgelser af området har påvist, at isbjerge har eroderet havbundsområderne voldsomt. Aflejringer ved de to første borelokaliteter er overvejende sandholdigt silt med ler og en lille del grus og grovere sedimenter og visse steder iblandet større sten af varierende størrelse, der er transporteret af isen. vi

7 Der er udtaget sediment-prøver på begge de første borelokaliteter, og prøverne viser et lavt indhold af organiske sedimenter, der spænder fra < 0,05% til ca. 0,5%. Oceanografi Overfladecirkulation viser, at det vestgrønlandske overfladevand flyder mod nord over soklen langs Grønlands vestkyst, og at arktisk overfladevand fra Canadas arktiske øgruppe flyder mod syd langs af østkysten af Baffin Island. Under de nævnte overfladestrømme flyder der en sidegren af Irminger Strømmen mod nord og danner Vestgrønlands intermediære vand, der dækker det meste af Vestgrønlands sokkelskråning, mens arktisk vand og blandingsvand strømmer sydpå over den vestlige side af bassinet. Undersøgelseslokaliteten er tæt på overgangen mellem de nordgående sokkelstrømme mod øst og de sydgående strømme over en stor del af bassinet mod vest (se figur 5). Figur 5 Lokale havstrømme ud for Vestgrønland Kilde: Brian Petrie, Bedford Institute of Oceanography Generelt er strømmene i undersøgelsesområdet svage. Overfladestrømmenes gennemsnitshastigheder omkring de to første borelokaliteter ligger i intervallet 2-3 cm/s ned til en dybde af ca. 50 m. Bølgerne i den østlige del af Baffin Bugten er lave. Når der opstår større bølger, består de normalt kortvarigt. Den maksimale gennemsnitlige signifikante bølgehøjde inden for Sigguk-blokken optræder i tidsrummet fra november til januar, hvilket falder sammen med de måneder, hvor vindhastigheden er størst. Temperaturerne i havoverfladen ud for Grønlands vestkyst er lavest i januar og februar og højest i august, hvor temperaturen ligger fra C, selvom der kun er små udsving i løbet af året. Saltholdigheden af overfladevandet i undersøgelsesområdet varierer også kun lidt. vii

8 Isforhold I Sigguk-blokken er perioden fra midten af juni til midten af november normalt isfri, men der kan lejlighedsvis drive havis fra de centrale områder af den sydlige Baffin Bugt ind i det pågældende område om sommeren. Når der forekommer havis, er der en tendens til, at isen optræder som enorme flager af tynd førsteårs-is. Isdækket er dog foranderligt, og store områder med åbent vand er ikke ualmindelige. Istykkelsen i Davis Strædet varierer meget. Is dannet i nyligt opståede render udvikler ofte en tykkelse på mere end 0,5 m i vintermånederne. Ældre is, der dannes i efteråret, når ofte en tykkelse på 1,2 m (se figur 6). Figur 6 Samlet koncentration af is omkring projektområdet i perioden juni-oktober (data fra 2007) Kilde C-Core, 2009 Man ved ikke præcist, hvordan havisen ud for Vestgrønland driver, idet lokale strømme i et vist omfang kontrolleres af større overfladesystemer og af overfladevindenes styrke og retning, specielt i de sydlige farvande. Næsten al is i den vestlige del af Davis Strædet driver i sydlig retning, med typiske drivhastigheder observeret i den sydlige del af Baffin Bugten om vinteren og om foråret på 10 cm/s og op til cm/s i Davis Strædet. Isbjerge dannes, når isen i gletsjerudmundingerne på Grønlands vestkyst kælver. Der dannes hele året isbjerge på Grønlands vestkyst, og de føres bort af havstrømme, men påvirkes også af vinden. Ummannaq Fjorden og Disko Bugten er vigtige kilder til isbjerge i det vestlige Disko-område. Disse områder kan producere isbjerge årligt. De isbjerge, der blev observeret viii

9 med henblik på projektet, havde en gennemsnitlig drivhastighed på 0,21 m/s, og hastighederne varierede fra næsten stationær til en maksimum hastighed på 1,59 m/s (3,1 knob) under stormforhold. Disse isbjerge drev i næsten alle retninger, men overvejende mod øst med varierende retninger som følge af de fremherskende strømme. Sedimenter I forbindelse med miljøundersøgelser på de foreslåede borelokaliteter blev havbundens fysiske, kemiske og biologiske karakteristika undersøgt. Sedimentprøver fra brøndlokaliteterne og lokale prøver fra andre lokaliteter inden for licensområdet viste et lavt organisk indhold i sedimentet, med kulbrinteniveauer i overensstemmelse med naturligt forekommende kulbrinteniveauer og ingen indikation af kulbrinteforurening. Det biologiske miljø Primærprodution Primærproduktionen (organisk materiale produceret ved fotosyntese såsom fytoplankton eller alger) ud for det vestlige Grønland er høj, men den vigtige opblomstring i produktionen om foråret begynder sædvanligvis sent i april og udvikles i løbet af maj og finder derfor sted før de planlagte aktiviteter. Størstedelen af primærproduktionen forekommer tæt på kysten og inde i fjorde, ligesom der er et højt niveau af primærproduktion i de marginale iszoner. Dyreplankton Der findes i havene ud for Vestgrønland forskellige typer af dyreplankton (f.eks. rejer, krebsdyr), som er en vigtig fødekilde for mange andre arter i dette område f.eks. fisk, hvaler og havfugle. Mere end 85 % af dyreplanktonen består af krebsdyr. Den mest almindelige er Calanus copepoder, som er fundet i et stort antal over fiskebankerne og i Disko Bugtens dybere vande. Hvirvelløse dyr Dybhavssamfund er en vigtig del af økosystemet på den vestgrønlandske kontinentalsokkel i Baffin Bugten, selvom den relative betydning formindskes, når havdybden og afstanden til kysten øges. De dybhavssamfund, der blev lokaliseret ved de to første boreområder, mindede meget om hinanden, idet de har næsten ens havbundsunderlag (siltede sedimenter, som er påvirket af isen). Der blev ikke fundet beskyttede eller særligt følsomme levesteder (f.eks. koralrev). Arternes kvantitative forekomst var på niveau med eller højere end forekomster påvist i andre undersøgelser i den vestlige Baffin Bugt eller det sydlige Davis Stræde, men forekomsten var lavere end på sammenlignelige dybdeniveauer og af et tilsvarende omfang som ved undersøgelser udført i dybere vande. Mangfoldigheden af bundlevende dyr var også mindre end i det sydlige Davis Stræde. ix

10 Fisk Havene omkring Grønland indeholder ca. 250 forskellige fiskearter. Af disse er 18 arter af særlig betydning eller almindelige arter ud for Vestgrønland blevet beskrevet i VVM-redegørelsens referencegrundlag. Tærben og atlanterhavstorsken vurderes som sårbare ( VU ) på den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN s rødliste, grønlandshajen vurderes som næsten truet ( NT ), og alle andre arter vurderes at være ikke truede ( LC ). De fleste fisk vil gyde ved kysten, væk fra efterforskningsblokken, eller på andre tidspunkter af året, hvor der ikke udføres boringer. Den eneste art, der eventuelt gyder i de lavvandede områder omkring blokken i juni, er silden. Havfugle Der findes i Grønland 58 forskellige ynglende havfuglearter, og yderligere 17 andre arter opholder sig fast i Grønland om sommeren. Som følge af det barske klima overvintrer meget få arter i Grønland, selvom nogle havfugle overvintrer ud for kysten langs kanten af den faste kystis. Havfugle samles også i kolonier langs kystlinjen, og op til 84 % af alle kolonier i Grønland findes på Vestkysten. Man har kendskab til 14 havfuglearter, som yngler i kolonier, der er lokaliseret i nærheden af Sigguk-blokken. Nogle havfuglearter skifter fjerdragt, mens de er ude i havet, og kan danne store fugleflokke. Disse fuglearter omfatter almindelig edderfugl, kongeedderfugl, polarlomvie og lille søkonge. I den periode, hvor fuglene skifter fjerdragt, er de ikke i stand til at flyve, men kan stadig svømme med en vis hastighed. Havpattedyr Der findes 19 arter havpattedyr, som fast forekommer i farvandene og langs den vestgrønlandske kyst i nærheden af licensområdet: 13 forskellige hvalarter, 5 forskellige sælarter, hvalros og isbjørn. Oplysninger om havpattedyrenes antal og bevægelser ud for Vestgrønland er fortsat sparsomme, selvom der foregår mærkning/overvågning og undersøgelse af deres udbredelse, ligesom der kan påvises en sandsynlig forekomst af visse vigtige arter, f.eks. hvidhvalens overvintringsområder i figur 7. x

11 Figur 7 Hvidhvalens overvintringsområder Beskyttede områder og truede arter Finhvalen og blåhvalen er opført som truede ( EN ) på IUCN s rødliste. Hvidhvalen og narhvalen er opført som kritisk truede ( CR ), og grønlandshvalen er opført som næsten truet ( NT ) på Grønlands rødliste. Alle fem sælarter er opført som ikke truede ( LC ) eller sårbare ( VU ) på IUCN s rødliste. Den spættede sæl er angivet som kritisk truet ( CR ) på Grønlands rødliste. Hvalrossen er opført som moderat truet ( EN ) på IUCN s rødliste og isbjørne som sårbare ( VU ) på både IUCN s og Grønlands rødliste. Atlanterhavstorsken og tærben er opført som sårbare ( VU ) på IUCN s rødliste, og grønlandshajen er klassificeret som næsten truet ( NT ). En del andre arter er placeret under kategorien ikke truet ( LC ), inklusive den arktiske rokke, den trepiggede hundestejle, den atlantiske laks, fjeldørreden, og den almindelige skolæst. Ismågen er klassificeret som næste truet ( LC ) på IUCN s liste, hvor andre arter er klassificeret som ikke truede ( LC ). Dette adskiller sig fra Grønlands rødliste, som betegner edderfugl, kortnæbbet lomvie og ismåge som sårbare xi

12 ( VU ), havterne, lunde og sabinemåge som næsten truet ( NT ), mens riden er klassificeret som moderat truet ( EN ). Grønland har 11 såkaldte Ramsar-områder (vådområder af international betydning), hvoraf seks findes langs vestkysten. Grønlands Ilulissat Isfjord er udpeget som et af UNESCO s verdens naturarvsområder, og flere andre områder er ligeledes udpeget som nationalparker eller beskyttede fugleområder. De områder i det vestlige Grønland, som er beskyttede af lovgivningen, er vist i figur 8 nedenfor. Figur 8 Beskyttede områder i det vestlige Grønland Vigtige fugleområder i det vestlige Grønland, som BirdLife International har udpeget, fremgår af figur 9 nedenfor. xii

13 Figur 9 Vigtige fugleområder PROJEKTET Capricorn har en arbejdsinteresse i samlet set otte efterforskningslicenser ud for Grønlands sydkyst og vestkyst, men det nuværende boreprogram og denne VVM-redegørelse omhandler alene det planlagte efterforskningsprogram i blok 1, Sigguk. Boreprogrammet er planlagt til udførelse over en periode på fire måneder med mulighed for at forlænge tidsrummet med to måneder, såfremt der bliver behov for aflastningsboringer i tilfælde af en større, uforudset hændelse (se tabel 1 nedenfor). Tabel 1 Skitse over tidsplan for boringer 2010 Maj Juni Juli August Sept Okt Nov Dec Mobilisering Boring (4 brønde) Aflastningsbrønd Programmet omfatter boring af fire brønde med mulighed for at bore yderligere to brønde i samme blok inden for den eksisterende tidsplan for projektet, såfremt de indledende boreaktiviteter går hurtigere end forventet, og hvis det viser sig at være driftmæssigt forsvarligt. Selve boreprogrammet vil fordre forskelligartet avanceret teknologi og høje driftsstandarder for at klare bore-udfordringerne i et offshore arktisk miljø. To mobile offshore boreenheder (MODU er) (figur 10) vil blive taget i brug for at sikre et godt drifts- og sikkerhedsmæssigt beredskab. En række fartøjer vil xiii

14 blive anvendt til at yde støtte til og fungere som nødberedskab for aktiviteterne, inklusive forsyningsskibe, støtteskibe og isbrydere. Et vareskib vil blive anvendt som offshore depotskib og ekstra indkvarteringsmulighed, med helikoptere og fastvingede luftfartøjer, der anvendes til personaletransport til og fra feltområdet, støttefaciliteterne og den internationale lufthavn Kangerlussuaq. Eksisterende onshore faciliteter i Nuuk, Aasiaat, Sisimiut og Ilulissat vil blive benyttet til opbevaring af materiale, helikopterbase, håndtering af visse affaldstyper, forsyning af brændstof, vand og materialer samt til begrænset onshore indkvartering af op til 12 medarbejdere på projektet. De to mobile boreenheder er Stena Forth, et moderne boreskib, der er designet til at arbejde på dybt vand og under barske forhold, herunder brudt is, og Stena Don, en halvt-nedsænkelig borerig med dynamisk positioneringsfacilitet, som ligeledes er designet til at arbejde under barske forhold. Da begge mobile boreenheder forbliver på samme position ved hjælp af propeller, vil der ikke være behov for fastgørelse med anker under normal drift. Figur 10 Boreskibet Stena Forth og den halvt-nedsænkelige borerig Stena Don Kilde: Foto venligst stillet til rådighed af Stena De planlagte boredybder er imellem og meter under havbunden. Under boreprocessen anvendes borebits af forskellige størrelser til at bore en serie af huller fra havbunden til den planlagte brønddybde. Vandbaseret boremudder vil blive anvendt som borevæske, der bringes i cirkulation inde i borestrengen frem til bitten for at fjerne borespåner og opretholde stabilitet. Selvom boremudderet hovedsageligt består af vand (omkring 75 %), tilsættes der også inerte stoffer såsom baryt og ler, for at mudderet virker effektivt. Der tilsættes forskellige andre kemikalier til mudderet for at sikre de egenskaber, der er nødvendige for udførelse af sikker og effektiv boring. De kemikalier, der anvendes, vurderes i forhold til internationale standarder og rangordnes efter mulig toksicitet. Det er planlagt, at projektet alene skal anvende stoffer, der er kategoriseret som stoffer, der udgør en lille eller ingen risiko (Pose Little Or No Risk, PLONOR) for havmiljøet, eller som er kategoriseret som xiv

15 hørende til i den potentielt mindst skadelige del af spektret (kategorierne guld eller E ). Bjergartsfragmenter fra boreprocessen cirkuleres tilbage til boreenheden, hvor mudderet udskilles for at blive genbrugt, og de behandlede bjergartsfragmenter ledes ud i havet. Der forventes mellem 500 og 740 m 3 borespåner fra hver brønd. Simuleringer har vist, at størstedelen af borespånerne vil blive aflejret inden for m fra borelokaliteten, og således at aflejring på havbunden på mere end 1 mm højst vil dække et område på op til 200 m ud fra hver borelokalitet. Når de enkelte hulsektioner er boret, løftes borestrengen ud, hvorefter et foringsrør sænkes ned i hullet og sættes på plads med cement. Ved afslutningen af boreprogrammet vil det anvendte boremudder blive ledt ud i havet. Hvis resultaterne fra efterforskningsboringerne indikerer tilstedeværelsen af kulbrinte, bliver brøndene eventuelt testet. Der foretages tests for at fastslå reservoir- og væskeegenskaber, så som tryk og gennemløbshastighed. Hvis det er påkrævet, vil en kontrolleret strøm af kulbrinte blive ledt tilbage til boreenheden, hvor kulbrinterne vil blive testet og afbrændt. Sandsynligheden for, at der skal ske afbrænding, er anslået til at være mindre end 6 % pr. brønd. Hvis der gennemføres en afbrænding, vil den medføre en anslået gennemløbstid på ca. 48 timer spredt over 5 dage, hvor den samlede mængde afbrændt olie/gas fra hver brønd anslås til omkring tønder olie eller 80 millioner kubikfod gas. Al afbrænding kræver en godkendelse fra de grønlandske myndigheder og vil blive overvåget for at fastslå, om der er tegn på ufuldstændig afbrænding. Et olieopsamlingsfartøj, der er fuldt udstyret til at kunne opsamle olie, vil være på standby under hele processen. Når projektet er gennemført, bliver brøndene forseglet og forladt. Hver brønd får ved overfladen et af branchens standard-brøndhoveder med en beskyttende kappe med henblik på at forebygge skade på eller forårsaget af brøndhovedet som følge af, at noget sætter sig fast, eller som følge af kollision. Når alle brønde er boret, flyttes de mobile boreenheder og støttefartøjerne til deres næste opgave eller til deres hjemmebase. SAMMENDRAG AF PÅVIRKNINGER OG AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Den foreslåede efterforskningsaktivitet er potentielt en kilde til støj og atmosfæriske emissioner, ligesom der kan blive tale om fysiske forstyrrelser og en række udledninger og forskelligt affald. De kilder, der er identificeret i denne vurdering af miljøpåvirkningen, er typiske for boreaktiviteter i farvande rundt om i verden. Det er ingen usædvanlige eller unikke emissioner, udledninger eller andre potentielle kilder til miljøpåvirkning. Der er gennemført en detaljeret undersøgelse af potentielle påvirkninger, receptorers følsomhed, afværgeforanstaltninger og eventuelle residualpåvirkninger, og resultatet af denne undersøgelse indgår i VVMredegørelsen. En oversigt over de vigtigste områder, der påvirkes, relaterede aktiviteter og afværgeforanstaltninger fremgår af tabel 2 nedenfor. xv

16 Tabel 2 Sammenfatning af de vigtigste områder, der påvirkes, og aktiviteter og afværgeforanstaltninger Potentiel påvirkning Forstyrrelse af andre brugere af havet Påvirkning af havbunden Støj Luftkvalitet Påvirkningskilde / Aktivitetsområde Mobilisering, forbudszone på 500 m omkring boreaktiviteter og fartøjers transport til og fra projektområderne. Indtrængning af borehovedet og borespåner udledt fra boreprocessen. Undervandsstøj fra boreaktiviteter samt flytning og placering af mobile boreenheder og fartøjer. Luftbåren støj fra maskiner og anlæg samt helikopter og fly. Forbrændingsemissioner fra anlæg og maskiner på mobile boreenheder og fartøjer. Emissioner til luften fra flyvninger. Emissioner til luften fra potentiel testbrænding fra brønd. Afværgeforanstaltninger Samråd med de lokale samfund, myndigheder og andre centrale interessenter på et tidligt tidspunkt i processen og under hele forløbet. Brug af støttefartøjer til at advare andre fartøjer på havet om de aktuelle aktiviteter. Ved brug af mobile boreenheder med dynamisk positioneringsfacilitet er der ikke behov for fastgørelse med anker. Havbunden er blevet undersøgt, og der er udtaget prøver for at fastslå, hvad referencemiljøet er. Der er ikke fundet dybhavslevesteder eller arter, som har begrænset udbredelse, eller som anses for at være sjældne eller beskyttede. Borespåner renses, inden de ledes ud i havet, og der er gennemført simuleringer vedrørende spredning for at vise omfanget af påvirkning af havbunden fra ophobning af borespåner. Program for regelmæssig vedligeholdelse af anlæg og maskiner. Støjniveauet er ikke så højt, at det forvolder skade på livet i havet, og en eventuel adfærdsmæssig reaktion forventes at være midlertidig og kortvarig. Eventuel brug af en seismisk kilde til at teste brønde vil følge best practice i branchen for at minimere forstyrrelser af havpattedyr. Helikopterrejser vil blive planlagt under hensyntagen til følsomme kystnære områder og følsomme perioder for at minimere forstyrrelser. Program for regelmæssig vedligeholdelse af anlæg og maskiner. Brug af brændstof med lavt svovlindhold til arktiske forhold for at reducere emissioner. Sandsynligheden for gasafbrænding anslås til at være mindre end 10 % pr. brønd. Enhver afbrænding vil foregå i en begrænset periode (anslået til 48 timer over 5 dage) og vil blive nøje overvåget, og der vil være olieopsamlingsfartøjer på standby. xvi

17 Potentiel påvirkning Påvirkningskilde / Aktivitetsområde Vandkvalitet Udledninger af husspildevand og andet spildevand fra mobile boreenheder og fartøjer. Udledning af organisk madaffald offshore. Udledning af borespåner under boring og frigivelse af boremudder ved afslutning af boreaktiviteterne. Brug af kemiske tilsætningsstoffer i mudderet. Affald Olieudslip og ikkeplanlagte hændelser Rutinemæssige boreaktiviteter vil generere forskelligt farligt og ufarligt affald. Begrænsede mængder affald vil også blive produceret fra fartøjer samt onshore som en del af støtteaktiviteterne. En større ikke-planlagt hændelse såsom et blowout kan frigive store mængder råolie i miljøet. Hændelser i forbindelse med oplagring og påfyldning af brændstof kan ligeledes forårsage udslip af brændstof eller kemikalier i miljøet. Afværgeforanstaltninger Spildevand, gråt vand og køkkenaffald vil blive behandlet og udledt i henhold til MARPOLstandarder. Spildevand vil blive behandlet i henhold til MARPOL-standarder (<15ppm olie i vand). Der vil alene blive anvendt vandbaseret boremudder ved boring. Alle kemikalier vil blive registreret i henhold til internationale standarder, og de kemikalier, der medfører den mindste påvirkning og samtidig kan løse opgaven, vil blive anvendt. Borespåner vil blive behandlet for at fjerne mudder med henblik på genbrug. Eventuel olie på borespåner fra sedimentlaget vil blive separeret på boreenheden. Ingen olie fra på borespåner bliver udledt fra siden af fartøjet, hvis det vil resultere i en oliehinde på overfladen. Alt fast affald vil blive overført til affaldshåndtering hos en registreret operatør med henblik på bortskaffelse på passende, godkendte faciliteter. Der vil ikke blive udledt affaldsmaterialer i havet, bortset fra borespåner og madaffald. Alt affald vil blive håndteret og bortskaffet i henhold til affaldshåndteringsplanen, pligten til at udvise omhu og relevant lovgivning. Olieaffald fra eventuelle uforudsete hændelser vil blive bortskaffet i overensstemmelse med den plan, der anvendes i tilfælde af olieudslip. Der anvendes to borerigge for at sikre et beredskab til aflastningsboringer. Der er foretaget simulering af olieudslip, og en detaljeret beredskabsplan i tilfælde af olieudslip er implementeret. I tilfælde af en hændelse i forbindelse med kontrol af brønd lukkes brønden ved hjælp af en såkaldt Blow- Out Preventer (BOP). Driftsprocedurer er på plads for overførsel af brændstof og materiale og for opbevaring af farlige materialer ombord. En plan til håndtering af ismasser vil blive fastlagt med henblik på at bidrage til at minimere risikoen for kollision med isbjerge. Brændstofpåfyldning vil blive gennemført i roligt vejr og blive overvåget nøje. De afværgeforanstaltninger, der er skitseret i VVM-redegørelsen og den overordnede projektplan, stammer fra branchens omfattende erfaring med offshore efterforskningsboringer og er gennemprøvede og testede. Desuden er der god forståelse af de ledelsessystemer, der er nødvendige for at gennemføre sådanne foranstaltninger, og systemerne er kendt for at være effektive. Der er derfor en høj grad af tillid til, at potentielle virkninger vil blive reduceret til niveauer, der er så lave, som det er rimeligt praktisk muligt (As Low As Reasonably Practicable - ALARP) gennem en vellykket implementering af de ledelsesmæssige tiltag og de afværgeforanstaltninger, der er beskrevet i nærværende redegørelse. xvii